You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
16<br />
ville få ud, hvis brinten blot var blevet afbrændt.<br />
Virkningsgraden betegnes med η (eta), dvs.<br />
elektrisk energi ud<br />
η =<br />
brændselsenergi i forbrugt brint<br />
Den højst opnåelige virkningsgrad afhænger noget<br />
af temperaturen og lidt af trykket i omgivelserne.<br />
Ved 25 °C og 1 atmosfæres tryk kan 83%<br />
af brændselsenergien i princippet omdannes til<br />
elektricitet. I et traditionelt kraftværk kan det teoretiske<br />
maksimum være 65 %. Her afbrænder<br />
man først brændslet i kedlen, som producerer<br />
damp, der driver en turbine, som trækker en elgenerator<br />
(dynamo). Der er altså større rum for<br />
optimering af brændselscelleteknologien, netop<br />
fordi omdannelsen til elektricitet sker direkte.<br />
Miljømæssige fordele<br />
Den høje teoretiske virkningsgrad for brændsels<br />
celler åbner for et meget langsigtet per spektiv<br />
for en bæredygtig elforsyning uden brug<br />
af fossile brændsler ( kul, olie, gas ), som producerer<br />
drivhusgassen CO 2 . Man vil nemlig<br />
kunne gemme overskudsenergi fra solceller og<br />
vindmøller og andre elanlæg ved at bruge strømmen<br />
til spaltning af vand ved elektrolyse ( figur<br />
17 ). Det giver brint og ilt, som kan gem mes<br />
uden større tab i stedet for at gemme ener gien<br />
i et traditionelt genopladeligt batteri (akkumulator).<br />
Batterierne kan ikke så godt holde på<br />
ener gien, hvorimod brinten kan gemmes lige så<br />
længe man ønsker og derefter anvendes i en<br />
brændselscelle, når behovet melder sig.<br />
Sær ligt perspektiv er der i udvikling af rever -<br />
si b le celler, dvs. celler, der både kan køre som<br />
brændselsceller og som elektrolyseceller, se<br />
figur13.Nårdereroverskudafelektricitetisam<br />
fundets energisystem, producerer man brint<br />
Celle V<br />
A<br />
(5)<br />
Figur 17<br />
Et 2V solpanel driver en<br />
elektrolysecelle. Brint og<br />
ilt opsamles i de to cylindre<br />
og brinten gemmes,<br />
til der er behov for elektricitet.<br />
Bemærk, at der<br />
udvikles dobbelt så meget<br />
brint som ilt.<br />
Figur 16<br />
Diagram for undersøgelse<br />
af effektivitet af<br />
en brændselscelle ved<br />
forskellige belastninger.<br />
Først samles strømkredsen<br />
med en bestemt<br />
farve ledninger gennem<br />
hele kredsen, dernæst<br />
indsættes voltmetret<br />
pa rallelt med en anden<br />
farve ledninger (stiplet).<br />
Farveforskellene letter<br />
over blik ket. Man måler<br />
spæn dings for skel, strømstyrke,<br />
tid og brintforbrug.<br />
ved elektrolyse og gemmer brinten. Når der er<br />
under skud af elektricitet vender man processen<br />
i cellen, så den nu forbruger brint og producerer<br />
elek tricitet.<br />
Miljøhensyn har gjort, at man op gennem<br />
1990’ erne begyndte at anvende brændselsceller<br />
både i biler og på kraftværker på forsøgsbasis.<br />
Affaldet ved forbrændingen i en celle til brint<br />
er nemlig rent vand. Vanddamp er ganske vist<br />
også en drivhusgas, men den indgår i naturens<br />
vandkredsløb og “regner ned” igen. På kort<br />
sigt produceres brinten dog fx fra naturgas,<br />
hvor der dannes CO 2 som spildprodukt. Det<br />
må man så gemme. Eller man kan udnytte den<br />
miljøfordel, som den højere virkningsgrad giver<br />
i brændselscelletyper, der kan udnytte kulbrinter,<br />
såsom olie og benzin. Fordelen ved ren<br />
brint i brændselsceller, i forhold til kulbrinter, er<br />
“blot”, at der ikke dannes kuldioxid CO 2 .<br />
For alle brændsler gælder det, at det er klart, at<br />
jo højere virkningsgraden er, des bedre er det<br />
for miljøet, fordi man derved skal bruge mindre<br />
brændsel for at producere en given elektricitetsmængde<br />
eller et givet nyttigt arbej de. Men der<br />
er en anden vigtig miljøfordel ved at udnytte<br />
brændsler i en brændselscelle frem for ved en fri
Change language