You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
10<br />
BOREPLATFORM Drivhuseffekt<br />
Drivhuseffekt er navnet på atmosfærens<br />
isolerende virkning. Luften i atmosfæren<br />
opsamler varme fra jorden ligesom en<br />
dyne. Solen stråler gennem luften ned på<br />
jorden, som varmes op. Jorden sender<br />
energien tilbage som varmestråling, der<br />
ikke trænger så godt gennem luften.<br />
Atmosfæren virker som glasset i et drivhus.<br />
Man deler drivhuseffekten op i den<br />
naturlige og den menneskeskabte. Den<br />
naturlige drivhuseffekt er nødvendig for<br />
livet på Jorden. Hvis luften ikke virkede<br />
som en dyne ville gennemsnitstemperaturen<br />
på overfladen være -15°C. Havene<br />
ville være stivfrosne, og der ville næppe<br />
være liv på vores klode. Den menneskeskabte<br />
drivhuseffekt stammer fra afbrænding<br />
af kul, olie og naturgas, hvor der<br />
ud vikles kuldioxid, CO 2, som øger luftens<br />
varme op ta gelse. Man er bange for, at den<br />
men ne skeskabte drivhuseffekt nu har nået<br />
en størrelse, som påvirker klimaet, fordi<br />
isen på polerne er begyndt at smelte.<br />
Læs mere på hjemmesiden om Jordens<br />
varmebalance.<br />
Sol og brint, en langsigtet løsning<br />
Hvis man vil udnytte elektricitet fra solceller i<br />
stor stil, må man finde en smart måde at gemme<br />
den på, til man har brug for den. Næst efter<br />
prisen på solceller er det den største hindring<br />
på længere sigt. I brintsamfundet lagres elektrisk<br />
energi i spaltet vand. Overskudsstrøm fra fx solceller<br />
bruges nemlig til ved elektrolyse at spalte<br />
vand i brint og ilt. Brinten udnyttes siden i en<br />
brændselscelle, der leverer strøm, når man har<br />
brug for den. Det er denne løsning, bogserien<br />
Evig Energi? handler om.<br />
Jeg er overbevist om, at elektricitet fra sollys<br />
på denne måde en dag vil udgøre den største<br />
energikilde. Om det bliver i min levetid, ved<br />
Figur 7<br />
Tankstation for brintbusser<br />
i Malmø, Sverige.<br />
Indviet i 2003. Samme år<br />
fik Island sin første tankstation<br />
for brintbusser i<br />
Reykjavik.<br />
Figur 8<br />
F-cell er Daimler-Chryslers<br />
brændselscellebil<br />
klasse A, som blev godkendt<br />
i Japan i 2003.<br />
Tokyo fik sine første 5<br />
tankstationer for brint i<br />
2003. Varevognen til<br />
højre er verdens første<br />
brænd sels cellebil Necar 1<br />
fra 1994. Necar står for<br />
‘new electric car’.<br />
jeg ikke, men jeg tror afgjort, at det bliver i din.<br />
Der kræves stadig meget forskning. En storstilet<br />
udnyttelse er på vej, men lader dog vente på<br />
sig, fordi solceller er for dyre til rigtigt at kunne<br />
konkurrere. I mellemtiden kan man forestille<br />
sig, at vindmølleparker udstyres med elektrolysestationer<br />
og brintlagre. Dermed kan man bedre<br />
regulere elproduktionen, så eventuelle overskud<br />
ikke går til spilde. Og man skubber samtidig på<br />
udviklingen af billigere brændselsceller.<br />
På langt sigt kan man forestille sig et brintsamfund,<br />
hvor kraftværkerne er både fordelingscentraler<br />
og elektrolysestationer. Elektricitet fra<br />
lokale solcelle, vindmølle og bølgekraftanlæg<br />
fordeles herfra mellem forbrugerne. Og hvor<br />
tank vogne henter brint til transportsektoren.<br />
Eller måske hentes brinten i pulverform som<br />
såkaldte metalhydrider. Når der er overskud af<br />
elektricitet produceres brint i elektrolyseceller.<br />
Når der senere er underskud af elektricitet,<br />
bruges brinten i brændselsceller. Brændselscellerne<br />
kan være store anlæg på kraftværkerne,<br />
hvor de allerede har vist sig rentable. Visse typer<br />
kan bruges både som brændselsceller og elektro
Change language