D I A L O G - Åby Skole

Jeg ved ikke, hvem der fik den fantastiske
idé at lade sneen ligge i en
massiv bjergformation, men jeg vil
gerne på vegne af forsamlingen af
sneglade danskere takke i tusindfold.
Det er et syn for guder at se børn i
bunker, der får røde kinder og næser
i den let fugtige sne. Og glade er de -
og dermed også os voksne, for vi elsker
glade børn. Det gør vores gårdvagt
let og behagelig. Det kunne højest
blive til et barn, der skulle trøstes
fordi sneen var røget ind under jakken
og ned i nakken - eller en enkelt,
der var faldet i det glatte føre og lige
skulle børstes af, inden han igen fortsatte
op på bjerget for at deltage i
kammeraternes leg.
Der findes selvfølgelig mennesker -
det være sig både børn og voksne,
som finder sneen plagsom. Den er
kold, den er våd og den kan bruges
til at tørre rundt i andres ansigter…
Den gør vejene glatte og ufremkommelige,
den lukker os inde eller ude
afhængig af synsvinkel!!
Men den er da også vildt fantastisk.
Totalt genial. Mesterlig og magisk.
Verdens sjoveste legetøj. Jeg mener,
når også de store drenge på 6. årgang
finder vej og tumler rundt i sneen,
som da de gik i 0. klasse, så er vi
da så tæt på en god oplevelse, så
selv gårdvagten må trække på smilebåndet
og fryde sig.
dialog
dialog
Jeg fryder mig på min gårdvagt.
FRYD. I disse tider, hvor mange taler
om børn, der har det dårligt og er
kede af det, da er det dejligt at være
omgivet af glade og lykkelige børn,
der bruger sneen og ikke bare sidder
inde og kigger ud på den!
Børn i bevægelse, rødkindede og
prustende. Råbende, jublende og
gi-den-gas-børn!
Tak for sneen, så længe det varede.