Siloas dam på Jesu tid - Selskab for Bibelsk Arkæologi

Reich og Shukron blev bemyndigt til at udgrave området. Jo mere
de gravede, jo flere trin fandt de, og jo bredere blev trinene.
ET STORSLÅET SYN PÅ JESU TID
De har nu udgravet trinene i hele deres længde på den side, der
støder op til Davidsbyens klippeformation. Der er faktisk tre korte
trappeafsnit på hver fem trin. Det første fører ned til en smal
afsats. Det andet fører til endnu en afsats, og det tredje fører
ned til det (foreløbig) sidste niveau. Størrelsen af selve dammen
ændrede sig i takt med vandstanden. Når den var fuld, dækkede
vandet sandsynligvis alle trinene. Afsatserne tjente som en slags
esplanade, som man kunne stå på, når trinene stod under vand.
Arkæologerne fandt også de to trappeformede hjørner ved
hver ende af trinene. Vi ved derfor, hvor bred dammen var på det
punkt: mere end 75 meter. Vi ved også, at der var trin på mindst
tre sider af dammen. Hjørnerne er imidlertid ikke fuldstændig
i vinkel; de er lidt mere end 90 grader. Dammen synes at have
haft facon som en trapez, der som et forklæde blev bredere, jo
længere ned i dalen man kommer. Hvor langt ned i dalen dammen
strakte sig, er arkæologerne ikke sikre på. Reich gætter på, at det
er omkring det samme som bredden af dammen på den side, som
de har udgravet.
DATERING VIA MØNTER
En af arkæologerne bag udgravningen,
Ronny Reich. Foto: Hershel Shanks.
Ofte er arkæologer usikre på alderen af det, de finder. Men i
dette tilfælde er der ingen tvivl. Ideelt set ønsker arkæologer to
tidspunkter: tidspunktet for byggeriet og det tidspunkt, da man
holdt op med at bruge faciliteten. Her er arkæologerne så heldige
at have begge. Dammen havde to faser. Stentrinene hører til
den anden fase. Under stentrinene og på steder, hvor stenene
mangler, har arkæologerne været i stand til at se, at trinene i
den første fase var pudsede med kalk. Først i den anden fase fik
trinene en overflade af sten.
Arkæologerne undersøgte de tidlige trin med en metaldetektor,
og fire steder bippede den og afslørede fire mønter i det
pudsede lag. Disse mønter kunne datere dammens første fase.
Det var alle mønter med Alexander Jannæus (103-76 f.Kr.), en
af de senere hasmonæiske (jødiske) konger, som i 37 f.Kr. blev
efterfulgt af Herodes den Store. Arkæologerne er ikke sikre på,
nøjagtig hvor længe disse mønter var i omløb, før de blev indlejret
i pudslaget i Siloadammens første fase. Men de kan sige med en
vis sikkerhed, at dammen blev bygget i den sene hasmonæiske
periode eller tidlige herodianske periode. De kan formentlig sige
det mere præcist, hvis de graver under trinene og finder en mønt
fra Herodes’ tid. Så ville dammen være herodiansk.
Fra mønter ved vi også, hvor længe dammen var i brug. I
nærheden af det ene hjørne udgravede de en del af en plads eller
terrasse og fandt udelukkende keramik fra det andet tempels tid,
som endte med romernes ødelæggelse af Jerusalem i år 70 e.Kr.
Det var af stor betydning, at de fandt en halv snes mønter fra
tiden for den første jødiske opstand mod Rom, som varede fra 66
til 70 e.Kr. De udgravede mønter stammer fra opstandens 2. og 3.
og 4. år. Dammen blev derfor brugt indtil afslutningen på denne
opstand, hvorefter den blev opgivet.
SILOADAMMENS SENERE SKÆBNE
Dette område, det laveste sted i hele Jerusalem, blev ikke beboet
igen før den byzantinske periode. Hvert år flød vinterregnen ned
gennem dalen og aflejrede endnu et lag dynd i dammen. Og efter
den romerske ødelæggelse af byen blev dammen ikke længere
renset. I århundredernes løb samlede der sig et tykt lag dynd, og
dammen forsvandt gradvis. Da arkæologerne fandt den, var den
visse steder dækket af næsten 3 meter dynd.
Da byzantinske kristne kom til området i det fjerde århundrede,
antog de, at den Siloadam, der omtales i Det Nye Testa-
Et udkig over den byzantiske Siloa dam. Mange turister har endt en
tur gennem Hizkijas tunnel netop her. Foto: Hershel Shanks.
ANDRE NYE SPEKTAKULÆRE FUND I JERUSALEM
Ved siden af det uventede fund af Siloadammen fra Jesu tid
har man gjort andre overraskende opdagelser i det ældste
Jerusalem. Sidste år fandt man i området omkring Gihon
kilden et lager på over 60 seglaftryk og 6 segl. Seglaftryk er
de små klumper af ler, hvor seglet blev presset ned i og efterlod
et aftryk. Aftrykkene dateres til 850-800 f.Kr., altså til
kong Joash’ tid. De er over 100 år ældre end de hidtil kendte
aftryk. Fundet viser, at Jerusalem allerede omkr. 850 må have
været et vigtigt administrativt centrum. Det spændende bliver
at se, hvilke navne, der optræder på seglaftrykkene. Er der
måske navne fra Bibelen?
Længere oppe, på toppen af Davidsbyen, gjorde en
mente, lå for enden af Hizkijas Tunnel,
og derfor byggede de en kirke til minde
om dammen, hvor tunnelen kommer ud
af klippen. Denne dam figurerer i talrige
graveringer fra det nittende århundrede.
Så sent som i 1970’erne vaskede arabiske
kvinder stadig tøj i denne dam. Den er et
besøg værd.
SILOADAMMENS BRUG PÅ JESU TID
Hvilken funktion Siloadammen havde på
Jesu tid, er stadig ikke helt klart. Uden
tvivl kom der tusindvis af pilgrimme til
Jerusalem til de tre bibelsk foreskrevne
valfartsfester – påskefesten, pinsefesten
og løvhyttefesten. Det er meget tænkeligt,
at de slog lejr i den tilstødende Kedrondal
og blev forsynet med vand fra dammen
både til at drikke og til madlavning.
Vandet i dammen ville også kunne
bruges som rituelt bad (mikveh), påpeger
Reich, som er en førende ekspert på
rituelle bade (mikver). Ja, dens naturligt
rindende kildevand var så helligt, som
man kunne få det. Vandet i en mikveh er
sædvanligvis stillestående vand, selv om
det kræves, at det flyder naturligt ind i
badet. Men her flød kilden konstant og
fornyede vandet. Imidlertid må badning i
en mikveh ske i nøgen tilstand. Måske var
der en foranstaltning, som sikrede en vis
diskretion.
EN ENDNU ÆLDRE HISTORIE?
Om Siloadammen fra Hizkijas og Esajas’
tid lå samme sted som på Jesu tid, er et
ubesvaret spørgsmål. Men selv om den
lå samme sted, har den muligvis haft en
anden størrelse. Reich og Shukron kunne
godt tænke sig at foretage et snit under
trinene, hvilket ville kunne give et fingerpeg
om en tidligere dam. Hvis de finder
jernalder-keramik (10.-6. årh. f.Kr.), kan de
konkludere, at Siloadammen fra Hizkijas
og Esajas’ tid lå på samme sted. Reich og
Shukron ønsker imidlertid ikke at grave i
den frodige frugthave, som nu fylder den
uudgravede del af Siloadammen fra Det
Nye Testamentes tid. Desuden tilhører
haven den græsk-ortodokse kirke, der
ligesom Reich og Shukron ikke ønsker at
se frugthaven ødelagt. Men de ville gerne
lave en lille udgravning mellem træerne for
at se, hvor dyb dammen er, og finde ud
af, om der er jernalder-rester nedenunder.
Måske vil kirken forstå betydningen af
dette og gå med til det. Kirkens frugthave
har pludselig fået stor betydning for dens
tros historie.
anden arkæolog et endnu mere spektakulært fund: Hun
har udgravet et stort palads, som hun ud fra potteskårene
daterer til Davids tid. Hvis det er rigtigt, er det intet mindre
end sensationelt, fordi kong Davids periode i Jerusalem kun
har efterladt ganske få fund. Bygningen er meget stor og har
mange rum og kraftige mure.
Alle er enige om, at fundet er virkelig bemærkelsesværdigt.
Men flere arkæologer siger, at hendes datering skyldes
ønsketænkning. Bygningen kunne lige så vel være 100 år
efter Davids tid. Dateringen bliver heftigt debatteret blandt
fagfolk. Læs mere på adressen:
>>> www.kortlink.dk/2fgg
Oversættelse: Birger Petterson.
Bearbejdelse: mhj.
»ORDET OG ISRAEL«
• Aktuelle nyheder fra Israel
• De bibelske profetier
• Messianske jøder
• Bibelens jødiske baggrund
• Nyt fra Ordet og Israel
i Jerusalem og Tiberias
Resten af 2006 for kun 150 kr.
For unge: gratis indtil du fylder 26 år!
(oplys fødselsår ved bestilling)
kontor@ordetogisrael.dk · 86 98 79 12
www.ordetogisrael.dk
6 7