Siloas dam på Jesu tid - Selskab for Bibelsk Arkæologi
Siloas dam på Jesu tid - Selskab for Bibelsk Arkæologi
Siloas dam på Jesu tid - Selskab for Bibelsk Arkæologi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
En tur langs ”Kongevejen” | Del 2<br />
Tel Dibon set fra sydvest. I det sydøstlige hjørne findes murrester fra Meshas <strong>tid</strong>. Der findes tillige senere rester fra babylonisk, nabatæisk,<br />
romersk, byzantinsk og arabisk <strong>tid</strong>. Foto: Hartvig Wagner.<br />
Af pastor emer. Hartvig Wagner, Herning<br />
I den første artikel nåede vi et styk-<br />
ke syd<strong>på</strong> ad den gamle ”Kongevej” i<br />
Jordan kendt tilbage fra bibelsk <strong>tid</strong>.<br />
Næste stop er Dhiban ca. 65 km syd<br />
<strong>for</strong> Amman.<br />
Mosaik i Sankt Stefans Kirke i Umm ar Rasas.<br />
Tv. den hellige by = Jerusalem. Th. Ne-<br />
apolis (Nablus). Foto: Hartvig Wagner.<br />
DHIBAN (DIBON)<br />
Umiddelbart før man når den moderne<br />
landsby Dhiban, ses th. <strong>for</strong> vejen en<br />
ubeboet høj med ruinerne af den bibelske<br />
by Dibon, omtalt 11 gange i GT. På højen<br />
fandt den tyske missionær F.A. Klein i<br />
1868 den berømte Mesha-stele, en 1 m<br />
høj og 60 cm bred sten af basalt, med en<br />
34 linier lang indskrift fra ca. 850 f.Kr. Her<br />
skildrer Moabs konge Mesha sin version<br />
af krigen mod Judas konge, som også<br />
omtales i 2 Kong 3. Læs mere herom i TEL<br />
3/2000, som er et særnummer med fokus<br />
<strong>på</strong> Mesha-stelen og dens dramatiske<br />
historie.<br />
Dibon tilhørte oprindelig Moab, men<br />
blev erobret af amoritterkongen Sihon. På<br />
vej mod det <strong>for</strong>jættede land indtog israelitterne<br />
byen (Jos 13,9). Senere mistede<br />
israelitterne Dibon, men ifølge Meshastelen<br />
underlagde kong Omri af Israel<br />
(882-871 f.Kr.) sig Moab. Også dennes søn<br />
Akab (871-852) herskede over Moab, indtil<br />
Mesha ifølge stelen slog Akab, befriede<br />
landet og genopbyggede Dibon og gjorde<br />
den til landets hovedstad <strong>for</strong> en <strong>tid</strong>.<br />
At Israel en <strong>tid</strong> havde herredømmet<br />
over Moab, stemmer med 2 Kong 3,4. Her<br />
berettes, at kong Mesha måtte betale<br />
tribut til Israels konge. Men ifølge den<br />
bibelske skildring gør Mesha først oprør<br />
under Akabs søn Joram (851-842 f.Kr.),<br />
som sammen med Judas konge Joshafat<br />
og Edoms konge slår Mesha tilbage til<br />
Kir-Hareset, den nuværende by Karak,<br />
hvor han ofrede sin førstefødte søn som<br />
brændoffer <strong>på</strong> bymuren. Det fyldte israelitterne<br />
med en sådan afsky, at de trak sig<br />
tilbage (2 Kong 3,27).<br />
UMM AR RASAS<br />
Ca. 16 km øst <strong>for</strong> Dhiban ligger Umm ar<br />
Rasas, det bibelske Mefa’at (Jer 48,21).<br />
Stedet er berømt <strong>for</strong> sine mange kirkeruiner.<br />
Fire kirkeruiner findes inden <strong>for</strong> et<br />
ødelagt fæstningsanlæg omgivet af en<br />
NY KRISTEN TEMAPARK<br />
VED GENESARET SØ?<br />
Ifølge Israelske aviser arbejdes der i<br />
øjeblikket <strong>på</strong> at bygge en kristen temapark<br />
tæt ved Kapernaum finansieret af<br />
amerikanske kirker. Parken skal ifølge<br />
planen indeholde en ’bibelsk have’ med<br />
planter og træer nævnt i de bibelske<br />
skrifter, et amfiteater med udsigt over<br />
søen til større møder, et multimediecenter<br />
med digital videofremvisning.<br />
Israel er al<strong>tid</strong> et nyt besøg værd...<br />
mur <strong>på</strong> ca. 100x150 m. Nord <strong>for</strong> dette<br />
anlæg findes 11 kirkeruiner. Blandt dem<br />
er ruinerne af Sankt Stefans Kirke særlig<br />
bemærkelsesværdige. Dens pragtfulde,<br />
velbevarede mosaikgulv, der bl.a. viser 15<br />
vigtige sam<strong>tid</strong>ige, navngivne byer, stammer<br />
fra 785 e.Kr. og beviser dermed, at<br />
kristendommen også havde fodfæste efter<br />
den muslimske erobring.<br />
ARNONDALEN (WADI MUJIB)<br />
Tilbage <strong>på</strong> ”Kongevejen” i Dhiban gøres<br />
holdt ved et udsigtspunkt ca. 4 km syd<br />
<strong>for</strong> byen. Herfra er der et enestående<br />
udsyn over Arnondalen, måske den mest<br />
dramatiske geologiske <strong>for</strong>mation i Jordan,<br />
som ikke uden grund er blevet kaldt<br />
Jordans ”Grand Canyon”. Dalen er ca. 400<br />
m dyb og 4 km bred <strong>for</strong> oven. Man må<br />
køre 9 km ned ad den slyngede vej <strong>for</strong><br />
at nå bunden, hvor vejen nu er lagt hen<br />
over en ny dæmning. Ved vejsiden ligger<br />
væltede romerske milesten, som vidner<br />
om, at vejen ”Via Trajana” anlagt 106 e.Kr<br />
har fulgt omtrent samme linie som den<br />
moderne vej.<br />
Fra bunden er der 11 km op til ”Trajan<br />
Rest House” <strong>på</strong> toppen med udsigt den<br />
modsatte vej. Her kan man passende gøre<br />
sig sine <strong>for</strong>estillinger om, hvilke anstrengelser<br />
old<strong>tid</strong>ens rejsende og tropper har<br />
haft <strong>for</strong> at komme over Arnonfloden.<br />
Stedets betydning i bibelsk <strong>tid</strong> fremgår af<br />
omtale hele 23 gange i GT.<br />
TO STOP<br />
Med dalen bag sig er man nået ind i det<br />
bibelske land Moab, som omfatter den<br />
frugtbare højslette mellem floderne Arnon<br />
og Zeredbækken (arabisk Wadi Hasa), der<br />
ligesom Arnon flyder ud i Dødehavet ca.<br />
65 km længere mod syd. Efter 15 km nås<br />
byen Qasr er Rabba med ruinerne af et<br />
nabatæisk tempel fra begyndelsen af 2.<br />
årh. e.Kr., som det er værd at kigge <strong>på</strong>.<br />
Især imponerer resterne af fire kolossale<br />
korintiske søjler.<br />
5 km længere fremme kommer byen<br />
Rabba Moab, som antagelig er identisk<br />
med Ar Moab (4 Mos 21,28; 22,36; 5 Mos<br />
2,9.18; Es 15,1). Byen var en vigtig station<br />
<strong>på</strong> ”Via Trajana”. Det viser en række gamle<br />
genrejste søjler og en stump romersk<br />
brolægning langs vejen ind i byen. Th. <strong>for</strong><br />
vejen ses en velbevaret ruin af et tempel<br />
viet til kejserne Diocletian og Maximian<br />
(286-305 e.Kr.) og en mindre<br />
Arnondalen set fra udsigtspunkt<br />
syd <strong>for</strong> Dibon.<br />
Herfra er der 9 km<br />
til dalens bund.<br />
Foto: Hartvig Wagner.<br />
Nabatæisk tempel i<br />
Qasr er Rabba. Store<br />
korintiske søjletromler<br />
findes <strong>på</strong> den anden<br />
side af denne mur.<br />
Foto: Hartvig Wagner.<br />
Romerske milesten i<br />
bunden af Arnondalen.<br />
Foto: Hartvig Wagner.<br />
12 13