26.07.2013 Views

Siloas dam på Jesu tid - Selskab for Bibelsk Arkæologi

Siloas dam på Jesu tid - Selskab for Bibelsk Arkæologi

Siloas dam på Jesu tid - Selskab for Bibelsk Arkæologi

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

En tur langs ”Kongevejen” | Del 2<br />

Tel Dibon set fra sydvest. I det sydøstlige hjørne findes murrester fra Meshas <strong>tid</strong>. Der findes tillige senere rester fra babylonisk, nabatæisk,<br />

romersk, byzantinsk og arabisk <strong>tid</strong>. Foto: Hartvig Wagner.<br />

Af pastor emer. Hartvig Wagner, Herning<br />

I den første artikel nåede vi et styk-<br />

ke syd<strong>på</strong> ad den gamle ”Kongevej” i<br />

Jordan kendt tilbage fra bibelsk <strong>tid</strong>.<br />

Næste stop er Dhiban ca. 65 km syd<br />

<strong>for</strong> Amman.<br />

Mosaik i Sankt Stefans Kirke i Umm ar Rasas.<br />

Tv. den hellige by = Jerusalem. Th. Ne-<br />

apolis (Nablus). Foto: Hartvig Wagner.<br />

DHIBAN (DIBON)<br />

Umiddelbart før man når den moderne<br />

landsby Dhiban, ses th. <strong>for</strong> vejen en<br />

ubeboet høj med ruinerne af den bibelske<br />

by Dibon, omtalt 11 gange i GT. På højen<br />

fandt den tyske missionær F.A. Klein i<br />

1868 den berømte Mesha-stele, en 1 m<br />

høj og 60 cm bred sten af basalt, med en<br />

34 linier lang indskrift fra ca. 850 f.Kr. Her<br />

skildrer Moabs konge Mesha sin version<br />

af krigen mod Judas konge, som også<br />

omtales i 2 Kong 3. Læs mere herom i TEL<br />

3/2000, som er et særnummer med fokus<br />

<strong>på</strong> Mesha-stelen og dens dramatiske<br />

historie.<br />

Dibon tilhørte oprindelig Moab, men<br />

blev erobret af amoritterkongen Sihon. På<br />

vej mod det <strong>for</strong>jættede land indtog israelitterne<br />

byen (Jos 13,9). Senere mistede<br />

israelitterne Dibon, men ifølge Meshastelen<br />

underlagde kong Omri af Israel<br />

(882-871 f.Kr.) sig Moab. Også dennes søn<br />

Akab (871-852) herskede over Moab, indtil<br />

Mesha ifølge stelen slog Akab, befriede<br />

landet og genopbyggede Dibon og gjorde<br />

den til landets hovedstad <strong>for</strong> en <strong>tid</strong>.<br />

At Israel en <strong>tid</strong> havde herredømmet<br />

over Moab, stemmer med 2 Kong 3,4. Her<br />

berettes, at kong Mesha måtte betale<br />

tribut til Israels konge. Men ifølge den<br />

bibelske skildring gør Mesha først oprør<br />

under Akabs søn Joram (851-842 f.Kr.),<br />

som sammen med Judas konge Joshafat<br />

og Edoms konge slår Mesha tilbage til<br />

Kir-Hareset, den nuværende by Karak,<br />

hvor han ofrede sin førstefødte søn som<br />

brændoffer <strong>på</strong> bymuren. Det fyldte israelitterne<br />

med en sådan afsky, at de trak sig<br />

tilbage (2 Kong 3,27).<br />

UMM AR RASAS<br />

Ca. 16 km øst <strong>for</strong> Dhiban ligger Umm ar<br />

Rasas, det bibelske Mefa’at (Jer 48,21).<br />

Stedet er berømt <strong>for</strong> sine mange kirkeruiner.<br />

Fire kirkeruiner findes inden <strong>for</strong> et<br />

ødelagt fæstningsanlæg omgivet af en<br />

NY KRISTEN TEMAPARK<br />

VED GENESARET SØ?<br />

Ifølge Israelske aviser arbejdes der i<br />

øjeblikket <strong>på</strong> at bygge en kristen temapark<br />

tæt ved Kapernaum finansieret af<br />

amerikanske kirker. Parken skal ifølge<br />

planen indeholde en ’bibelsk have’ med<br />

planter og træer nævnt i de bibelske<br />

skrifter, et amfiteater med udsigt over<br />

søen til større møder, et multimediecenter<br />

med digital videofremvisning.<br />

Israel er al<strong>tid</strong> et nyt besøg værd...<br />

mur <strong>på</strong> ca. 100x150 m. Nord <strong>for</strong> dette<br />

anlæg findes 11 kirkeruiner. Blandt dem<br />

er ruinerne af Sankt Stefans Kirke særlig<br />

bemærkelsesværdige. Dens pragtfulde,<br />

velbevarede mosaikgulv, der bl.a. viser 15<br />

vigtige sam<strong>tid</strong>ige, navngivne byer, stammer<br />

fra 785 e.Kr. og beviser dermed, at<br />

kristendommen også havde fodfæste efter<br />

den muslimske erobring.<br />

ARNONDALEN (WADI MUJIB)<br />

Tilbage <strong>på</strong> ”Kongevejen” i Dhiban gøres<br />

holdt ved et udsigtspunkt ca. 4 km syd<br />

<strong>for</strong> byen. Herfra er der et enestående<br />

udsyn over Arnondalen, måske den mest<br />

dramatiske geologiske <strong>for</strong>mation i Jordan,<br />

som ikke uden grund er blevet kaldt<br />

Jordans ”Grand Canyon”. Dalen er ca. 400<br />

m dyb og 4 km bred <strong>for</strong> oven. Man må<br />

køre 9 km ned ad den slyngede vej <strong>for</strong><br />

at nå bunden, hvor vejen nu er lagt hen<br />

over en ny dæmning. Ved vejsiden ligger<br />

væltede romerske milesten, som vidner<br />

om, at vejen ”Via Trajana” anlagt 106 e.Kr<br />

har fulgt omtrent samme linie som den<br />

moderne vej.<br />

Fra bunden er der 11 km op til ”Trajan<br />

Rest House” <strong>på</strong> toppen med udsigt den<br />

modsatte vej. Her kan man passende gøre<br />

sig sine <strong>for</strong>estillinger om, hvilke anstrengelser<br />

old<strong>tid</strong>ens rejsende og tropper har<br />

haft <strong>for</strong> at komme over Arnonfloden.<br />

Stedets betydning i bibelsk <strong>tid</strong> fremgår af<br />

omtale hele 23 gange i GT.<br />

TO STOP<br />

Med dalen bag sig er man nået ind i det<br />

bibelske land Moab, som omfatter den<br />

frugtbare højslette mellem floderne Arnon<br />

og Zeredbækken (arabisk Wadi Hasa), der<br />

ligesom Arnon flyder ud i Dødehavet ca.<br />

65 km længere mod syd. Efter 15 km nås<br />

byen Qasr er Rabba med ruinerne af et<br />

nabatæisk tempel fra begyndelsen af 2.<br />

årh. e.Kr., som det er værd at kigge <strong>på</strong>.<br />

Især imponerer resterne af fire kolossale<br />

korintiske søjler.<br />

5 km længere fremme kommer byen<br />

Rabba Moab, som antagelig er identisk<br />

med Ar Moab (4 Mos 21,28; 22,36; 5 Mos<br />

2,9.18; Es 15,1). Byen var en vigtig station<br />

<strong>på</strong> ”Via Trajana”. Det viser en række gamle<br />

genrejste søjler og en stump romersk<br />

brolægning langs vejen ind i byen. Th. <strong>for</strong><br />

vejen ses en velbevaret ruin af et tempel<br />

viet til kejserne Diocletian og Maximian<br />

(286-305 e.Kr.) og en mindre<br />

Arnondalen set fra udsigtspunkt<br />

syd <strong>for</strong> Dibon.<br />

Herfra er der 9 km<br />

til dalens bund.<br />

Foto: Hartvig Wagner.<br />

Nabatæisk tempel i<br />

Qasr er Rabba. Store<br />

korintiske søjletromler<br />

findes <strong>på</strong> den anden<br />

side af denne mur.<br />

Foto: Hartvig Wagner.<br />

Romerske milesten i<br />

bunden af Arnondalen.<br />

Foto: Hartvig Wagner.<br />

12 13

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!