Siloas dam på Jesu tid - Selskab for Bibelsk Arkæologi
Siloas dam på Jesu tid - Selskab for Bibelsk Arkæologi
Siloas dam på Jesu tid - Selskab for Bibelsk Arkæologi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
TEL udgives af <strong>Selskab</strong> <strong>for</strong> <strong>Bibelsk</strong> <strong>Arkæologi</strong> (SBA) | www.sba-dk.dk<br />
<strong>Siloas</strong> <strong>dam</strong><br />
<strong>på</strong> <strong>Jesu</strong> <strong>tid</strong><br />
Side 3 | Sensationelt fund: Siloa<strong>dam</strong>men i Jerusalem <strong>på</strong> <strong>Jesu</strong> <strong>tid</strong><br />
Side 8 | Historisk og arkæologisk sidelys <strong>på</strong> Bibelen<br />
Side 12 | En tur langs “Kongevejen”, del 2<br />
Nr. 1 | Marts 2006 | 17. årgang<br />
E T S P A D E S T I K D Y B E R E<br />
I B I B E L E N S V E R D E N<br />
Bagsiden | Det nye TEL
Årsmøde i SBA<br />
Lørdag den 22. april 2006 <strong>på</strong> Dansk Bibel-Institut, København, 16.30-20.00<br />
Velkommen til SBA’s årsmøde 2006. I år vil hoved<strong>for</strong>edragsholderen<br />
være redaktør af TEL, Morten Hørning Jensen, som<br />
netop har <strong>for</strong>svaret sin ph.d.-afhandling om Galilæa <strong>på</strong> <strong>Jesu</strong><br />
<strong>tid</strong> ved Det teologiske Fakultet, Århus Universitet. Morten vil<br />
med to <strong>for</strong>edrag belyse, hvordan arkæologien kaster lys over<br />
vores <strong>for</strong>ståelse af evangelierne.<br />
Programmet <strong>for</strong> årsmødet er som følger:<br />
16.30<br />
Velkomst ved SBAs <strong>for</strong>mand, Klaus Vibe<br />
16.45<br />
Første <strong>for</strong>edrag ved Morten Hørning Jensen<br />
17.30-18.30<br />
Aftensmad (gratis <strong>for</strong> nye medlemmer af SBA)<br />
18.30-19.30<br />
Andet <strong>for</strong>edrag ved Morten Hørning Jensen<br />
inkl. <strong>tid</strong> til spørgsmål<br />
19.30-20.00<br />
Nyt fra SBA og afslutning <strong>på</strong> årsmødet<br />
Alle er meget velkomne, årsmødet er gratis!<br />
Velkommen til årsmøde <strong>på</strong> Dansk Bibel-Institut,<br />
Frederiksborggade 1 B 1, 1360 København K<br />
<strong>Selskab</strong> <strong>for</strong> <strong>Bibelsk</strong> <strong>Arkæologi</strong><br />
Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø<br />
Tlf. 7512 9021<br />
E-Mail: adm@sba-dk.dk<br />
Internet: www.sba-dk.dk<br />
Bank: Sydbank konto 7920-1014 846<br />
Norge: Den norske Bank 7877.06.93402<br />
Redaktion:<br />
Morten Hørning Jensen (ansv. red.),<br />
Hartvig Wagner (red. sekr.)<br />
Knud W. Skov, Carsten Vang<br />
Forsidefoto:<br />
Trapperne ned til <strong>Siloas</strong> <strong>dam</strong>, som den så ud <strong>på</strong><br />
<strong>Jesu</strong> <strong>tid</strong>. Disse er fundet <strong>for</strong> nylig som beskrevet i<br />
artiklen af Hershel Shanks.<br />
Foto: Hershel Shanks<br />
Layout:<br />
DANgrafik, Herning, dryp.dk<br />
Tryk:<br />
Økotryk, Videbæk<br />
Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens<br />
eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer<br />
af <strong>Selskab</strong> <strong>for</strong> <strong>Bibelsk</strong> <strong>Arkæologi</strong>.<br />
Kontingent:<br />
Danske kr. 145,- / norske kr. 160,-<br />
(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-).<br />
Kontingent opkræves via PBS først <strong>på</strong> året.<br />
Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.<br />
Morten Hørning Jensen har de seneste 3 år<br />
deltaget i udgravningen af Tiberias’ gamle<br />
by ved Genesaret Sø.<br />
<strong>Selskab</strong>ets bestyrelse:<br />
Cand.theol. Klaus Vibe (<strong>for</strong>mand),<br />
tlf.: 8612 0037 · kv@sba-dk.dk<br />
Postdoc, ph.d., cand.theol.<br />
Morten Hørning Jensen (redaktør),<br />
tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk<br />
Overlæge Vagn Juhl Jensen (<strong>for</strong>r.fører, kasserer),<br />
tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk<br />
Stud.theol. Jacob Bank Møller,<br />
tlf.: 8615 3402 · jbm@sba-dk.dk<br />
Netred., cand.theol. Thomas Bank Møller<br />
(webmaster),<br />
tlf.: 8612 0037 · tbm@sba-dk.dk<br />
© SBA og artiklernes <strong>for</strong>fattere.<br />
Ved enhver <strong>for</strong>m <strong>for</strong> eftertryk/citat skal kilde<br />
angives.<br />
ISSN 0905 - 5827<br />
Sensationelt fund:<br />
Siloa<strong>dam</strong>men i Jerusalem fra <strong>Jesu</strong> <strong>tid</strong><br />
Af redaktør <strong>for</strong> Biblical Archaeological<br />
Review, Hershel Shanks<br />
For nylig gjorde to israelske arkæolo-<br />
ger et sensationelt fund i Jerusalem i<br />
<strong>for</strong>bindelse med noget kloakarbejde.<br />
Artiklen her beskriver dette vigtige<br />
fund, der kaster lys over beretningen<br />
om <strong>Jesu</strong> helbredelse af den blindfød-<br />
te (Joh 9)<br />
SILOADAMMEN OG HIZKIJAS TUNNEL<br />
Davidsbyen, den ældst beboede del af Jerusalem,<br />
illustrerer bedre end næsten alle<br />
andre steder de <strong>for</strong>skellige lag i historien,<br />
som arkæologien afdækker. Spadestik<br />
efter spadestik er der boret ned gennem<br />
århundrederne, og <strong>for</strong> at <strong>for</strong>tælle historien<br />
om Siloa<strong>dam</strong>men, hvor <strong>Jesu</strong>s helbredte<br />
den blindfødte, må vi gå 700 år længere<br />
tilbage, til den assyriske monark Sankerib<br />
og hans belejring af Jerusalem.<br />
Siloa <strong>dam</strong>,<br />
byzantinsk <strong>tid</strong><br />
Siloa <strong>dam</strong>,<br />
<strong>Jesu</strong> <strong>tid</strong><br />
Kongens<br />
Have<br />
Davids By<br />
Gihon<br />
kilden<br />
Kedrondalen<br />
Ezekiels Tunnel<br />
Siloa kanalen<br />
0 100 m<br />
Kort over Davidsbyen, der viser placeringen<br />
af den nyligt fundne <strong>Siloas</strong> <strong>dam</strong> i <strong>for</strong>hold<br />
til den kendte <strong>dam</strong> fra byzantisk <strong>tid</strong>.<br />
Kort: © Biblical Archaeological Review.<br />
Hizkija var <strong>på</strong> den <strong>tid</strong> konge i Juda. Da<br />
han kunne se, at den assyriske belejring<br />
ville komme, tog han visse <strong>for</strong>holdsregler<br />
<strong>for</strong> at beskytte Jerusalems vand<strong>for</strong>syning.<br />
Gihonkilden var nemlig byens eneste kilde<br />
med frisk vand. Den havde sit udspring<br />
uden <strong>for</strong> byen nær bunden af den dybereliggende<br />
Kedrondal.<br />
Dér lå den i åbent og ubeskyttet land,<br />
og Hizkija besluttede sig der<strong>for</strong> <strong>for</strong> et<br />
større ingeniørprojekt. Han ville bygge en<br />
tunnel under den højderyg, som Davidsbyen<br />
lå <strong>på</strong>, <strong>for</strong> at bringe kildens vand<br />
til den anden og mindre sårbare side af<br />
Jerusalem. Den blev gravet af to hold<br />
tunnelarbejdere, som arbejdede fra hver<br />
sin ende. Hvordan det lykkedes dem at<br />
mødes <strong>på</strong> midten, er stadig en gåde.<br />
Der blev indhugget en mindeplade i<br />
tunnelen til minde om bedriften – den<br />
berømte Siloa inskription, som nu befinder<br />
sig i Istanbuls Museum. Vandet flød nu<br />
frit gennem tunnelen fra kilden og ned<br />
til Siloa<strong>dam</strong>men. Den kendes stadig som<br />
Hizkijas Tunnel, og det er den dag i dag<br />
spændende <strong>for</strong> turister at gå gennem den<br />
næsten 600 meter lange lavloftede passage<br />
(<strong>for</strong> mere herom, se TEL 4/2003).<br />
SILOADAMMEN I BIBELEN<br />
Siloa nævnes af Hizkijas sam<strong>tid</strong>ige, profeten<br />
Esajas, der taler om<br />
SE PROGRAM OM HERODES<br />
SOM BYGMESTER PÅ NETTET<br />
Se en spændende 30 minutters video<br />
om Herodes den Store som bygmester.<br />
Det er ’The Archaeology Channel’, der<br />
har produceret udsendelsen og stiller<br />
den til frit gennemsyn. Programmet er<br />
engelsk speaket.<br />
>>> kortlink.dk/2e5r<br />
2 3
“<strong>Siloas</strong> sagte rindende strømme” (Shiloa <strong>på</strong> hebraisk. Es 8,6). Da<br />
de landflygtige vendte hjem fra Babylon og genopbyggede Jerusalems<br />
mure, <strong>for</strong>tæller Nehemias, at en vis Shallun genopbyggede<br />
“muren ved Shela-<strong>dam</strong>men nær ved kongens have” (Neh 3,15).<br />
På <strong>Jesu</strong> <strong>tid</strong> optræder Siloa<strong>dam</strong>men i beretningen om helbredelsen<br />
af en mand, der havde været blind fra fødslen. <strong>Jesu</strong>s<br />
spytter <strong>på</strong> jorden og laver dynd med spyttet, som han smører <strong>på</strong><br />
den blinde mands øjne. Til manden siger han derefter: “Gå hen og<br />
vask dig i Siloa<strong>dam</strong>men!” (Joh 9,1-7).<br />
TIDLIGERE ARKÆOLOGISKE<br />
UDGRAVNINGER<br />
Vi har stadig ikke fundet Siloa<strong>dam</strong>men fra Esajas’ og Hizkijas <strong>tid</strong><br />
(700 f.Kr.). Vi er ikke engang sikre <strong>på</strong>, hvor den lå. Det samme<br />
gælder <strong>dam</strong>men <strong>på</strong> Nehemias’ <strong>tid</strong> (ca. 450 f.Kr.). I den senere<br />
byzantinske periode byggede den romerske kejserinde Eudoxia<br />
(ca. 400-460 e.Kr.) en kirke og en <strong>dam</strong>, hvor vandet fra Hizkijas<br />
Tunnel vælder ud, <strong>for</strong> at mindes den underfulde helbredelse af<br />
den blinde. Tidligt i sidste århundrede fandt arkæologer resterne<br />
Arkæologerne fandt et bassin med tre grupper af trapper med hver fem trin. Længden af trapperne er ca. 80 meter. Foto: Hershel Shanks.<br />
Siloa<strong>dam</strong>men, som den kunne have set ud <strong>på</strong> <strong>Jesu</strong> <strong>tid</strong> ifølge en kunstner.<br />
© Biblical Archaeological Review.<br />
af den kirke, hvorover der i dag ligger en<br />
moske. Kirken og <strong>dam</strong>men omtales i adskillige<br />
skildringer af pilgrimsrejser. Indtil<br />
<strong>for</strong> nylig var det denne <strong>dam</strong>, man havde i<br />
tanke, når man talte om Siloa<strong>dam</strong>men.<br />
NYT SENSATIONELT FUND<br />
Men nu er der fundet en anden og ældre<br />
<strong>dam</strong>. Alt tyder <strong>på</strong>, at vi har at gøre med<br />
den <strong>dam</strong>, som <strong>Jesu</strong>s kendte i Jerusalem.<br />
Som så ofte med arkæologi, var det<br />
noget, man opdagede ved et tilfælde og<br />
ikke i <strong>for</strong>bindelse med en planlagt udgravning.<br />
Syd <strong>for</strong> den byzantiske Siloa<strong>dam</strong>,<br />
mellem enden af den klippe<strong>for</strong>mation,<br />
som udgør Davidsbyen, og en frodig grøn<br />
Vinklen <strong>på</strong> et af de fundne<br />
hjørner er større end 90<br />
grader, hvilket indikerer en<br />
trapez<strong>for</strong>met firkant.<br />
Foto: Hershel Shanks.<br />
frugthave, der ofte identificeres med den<br />
bibelske “kongens have”, er der nemlig en<br />
smal passage, hvorigennem der løber et<br />
kloakrør, som fører spildevand fra dalen<br />
vest <strong>for</strong> Davidsbyen til Kedrondalen øst <strong>for</strong><br />
Davidsbyen. Denne kloak skulle <strong>for</strong> nyligt<br />
repareres eller udskiftes, og der<strong>for</strong> sendte<br />
byens tekniske <strong>for</strong>valtning arbejdere og<br />
gravemaskiner derned.<br />
Eli Shukron, der <strong>tid</strong>ligere havde<br />
<strong>for</strong>estået en udgravning ved Gihonkildens<br />
udspring, fulgte opmærksomt gravearbejdet,<br />
og en dag så han to trin komme til<br />
syne. Han fik øjeblikkelig arbejdet standset<br />
og tilkaldte sin kollega fra de <strong>tid</strong>ligere<br />
udgravninger, Ronny Reich. Så snart<br />
RENSELSESBAD FRA JESU TID<br />
FUNDET VED GRÆDEMUREN<br />
Ca. 70 meter fra Grædemuren har arkæologer<br />
fundet et renselsesbad fra<br />
<strong>Jesu</strong> <strong>tid</strong>. I denne periode var rituel<br />
renselse af stor betydning og en skik<br />
brugt af alle jøder. Renselsesbadet er<br />
nu åbnet <strong>for</strong> offentligheden.<br />
Renselsesbad ved den<br />
sydlige indgang til Tempelpladsen.<br />
denne så trinene, udbrød han: “Det må<br />
være trin, der går ned til Siloa<strong>dam</strong>men, fra<br />
det andet tempels periode.”<br />
Nu skulle der reageres hurtigt, <strong>for</strong><br />
vinterens regn<strong>tid</strong> stod <strong>for</strong> døren, og<br />
kloakrøret skulle repareres eller udskiftes<br />
inden.<br />
4 5
Reich og Shukron blev bemyndigt til at udgrave området. Jo mere<br />
de gravede, jo flere trin fandt de, og jo bredere blev trinene.<br />
ET STORSLÅET SYN PÅ JESU TID<br />
De har nu udgravet trinene i hele deres længde <strong>på</strong> den side, der<br />
støder op til Davidsbyens klippe<strong>for</strong>mation. Der er faktisk tre korte<br />
trappeafsnit <strong>på</strong> hver fem trin. Det første fører ned til en smal<br />
afsats. Det andet fører til endnu en afsats, og det tredje fører<br />
ned til det (<strong>for</strong>eløbig) sidste niveau. Størrelsen af selve <strong>dam</strong>men<br />
ændrede sig i takt med vandstanden. Når den var fuld, dækkede<br />
vandet sandsynligvis alle trinene. Afsatserne tjente som en slags<br />
esplanade, som man kunne stå <strong>på</strong>, når trinene stod under vand.<br />
Arkæologerne fandt også de to trappe<strong>for</strong>mede hjørner ved<br />
hver ende af trinene. Vi ved der<strong>for</strong>, hvor bred <strong>dam</strong>men var <strong>på</strong> det<br />
punkt: mere end 75 meter. Vi ved også, at der var trin <strong>på</strong> mindst<br />
tre sider af <strong>dam</strong>men. Hjørnerne er imidler<strong>tid</strong> ikke fuldstændig<br />
i vinkel; de er lidt mere end 90 grader. Dammen synes at have<br />
haft facon som en trapez, der som et <strong>for</strong>klæde blev bredere, jo<br />
længere ned i dalen man kommer. Hvor langt ned i dalen <strong>dam</strong>men<br />
strakte sig, er arkæologerne ikke sikre <strong>på</strong>. Reich gætter <strong>på</strong>, at det<br />
er omkring det samme som bredden af <strong>dam</strong>men <strong>på</strong> den side, som<br />
de har udgravet.<br />
DATERING VIA MØNTER<br />
En af arkæologerne bag udgravningen,<br />
Ronny Reich. Foto: Hershel Shanks.<br />
Ofte er arkæologer usikre <strong>på</strong> alderen af det, de finder. Men i<br />
dette tilfælde er der ingen tvivl. Ideelt set ønsker arkæologer to<br />
<strong>tid</strong>spunkter: <strong>tid</strong>spunktet <strong>for</strong> byggeriet og det <strong>tid</strong>spunkt, da man<br />
holdt op med at bruge faciliteten. Her er arkæologerne så heldige<br />
at have begge. Dammen havde to faser. Stentrinene hører til<br />
den anden fase. Under stentrinene og <strong>på</strong> steder, hvor stenene<br />
mangler, har arkæologerne været i stand til at se, at trinene i<br />
den første fase var pudsede med kalk. Først i den anden fase fik<br />
trinene en overflade af sten.<br />
Arkæologerne undersøgte de <strong>tid</strong>lige trin med en metaldetektor,<br />
og fire steder bippede den og afslørede fire mønter i det<br />
pudsede lag. Disse mønter kunne datere <strong>dam</strong>mens første fase.<br />
Det var alle mønter med Alexander Jannæus (103-76 f.Kr.), en<br />
af de senere hasmonæiske (jødiske) konger, som i 37 f.Kr. blev<br />
efterfulgt af Herodes den Store. Arkæologerne er ikke sikre <strong>på</strong>,<br />
nøjagtig hvor længe disse mønter var i omløb, før de blev indlejret<br />
i pudslaget i Siloa<strong>dam</strong>mens første fase. Men de kan sige med en<br />
vis sikkerhed, at <strong>dam</strong>men blev bygget i den sene hasmonæiske<br />
periode eller <strong>tid</strong>lige herodianske periode. De kan <strong>for</strong>mentlig sige<br />
det mere præcist, hvis de graver under trinene og finder en mønt<br />
fra Herodes’ <strong>tid</strong>. Så ville <strong>dam</strong>men være herodiansk.<br />
Fra mønter ved vi også, hvor længe <strong>dam</strong>men var i brug. I<br />
nærheden af det ene hjørne udgravede de en del af en plads eller<br />
terrasse og fandt udelukkende keramik fra det andet tempels <strong>tid</strong>,<br />
som endte med romernes ødelæggelse af Jerusalem i år 70 e.Kr.<br />
Det var af stor betydning, at de fandt en halv snes mønter fra<br />
<strong>tid</strong>en <strong>for</strong> den første jødiske opstand mod Rom, som varede fra 66<br />
til 70 e.Kr. De udgravede mønter stammer fra opstandens 2. og 3.<br />
og 4. år. Dammen blev der<strong>for</strong> brugt indtil afslutningen <strong>på</strong> denne<br />
opstand, hvorefter den blev opgivet.<br />
SILOADAMMENS SENERE SKÆBNE<br />
Dette område, det laveste sted i hele Jerusalem, blev ikke beboet<br />
igen før den byzantinske periode. Hvert år flød vinterregnen ned<br />
gennem dalen og aflejrede endnu et lag dynd i <strong>dam</strong>men. Og efter<br />
den romerske ødelæggelse af byen blev <strong>dam</strong>men ikke længere<br />
renset. I århundredernes løb samlede der sig et tykt lag dynd, og<br />
<strong>dam</strong>men <strong>for</strong>svandt gradvis. Da arkæologerne fandt den, var den<br />
visse steder dækket af næsten 3 meter dynd.<br />
Da byzantinske kristne kom til området i det fjerde århundrede,<br />
antog de, at den Siloa<strong>dam</strong>, der omtales i Det Nye Testa-<br />
Et udkig over den byzantiske Siloa <strong>dam</strong>. Mange turister har endt en<br />
tur gennem Hizkijas tunnel netop her. Foto: Hershel Shanks.<br />
ANDRE NYE SPEKTAKULÆRE FUND I JERUSALEM<br />
Ved siden af det uventede fund af Siloa<strong>dam</strong>men fra <strong>Jesu</strong> <strong>tid</strong><br />
har man gjort andre overraskende opdagelser i det ældste<br />
Jerusalem. Sidste år fandt man i området omkring Gihon<br />
kilden et lager <strong>på</strong> over 60 seglaftryk og 6 segl. Seglaftryk er<br />
de små klumper af ler, hvor seglet blev presset ned i og efterlod<br />
et aftryk. Aftrykkene dateres til 850-800 f.Kr., altså til<br />
kong Joash’ <strong>tid</strong>. De er over 100 år ældre end de hidtil kendte<br />
aftryk. Fundet viser, at Jerusalem allerede omkr. 850 må have<br />
været et vigtigt administrativt centrum. Det spændende bliver<br />
at se, hvilke navne, der optræder <strong>på</strong> seglaftrykkene. Er der<br />
måske navne fra Bibelen?<br />
Længere oppe, <strong>på</strong> toppen af Davidsbyen, gjorde en<br />
mente, lå <strong>for</strong> enden af Hizkijas Tunnel,<br />
og der<strong>for</strong> byggede de en kirke til minde<br />
om <strong>dam</strong>men, hvor tunnelen kommer ud<br />
af klippen. Denne <strong>dam</strong> figurerer i talrige<br />
graveringer fra det nittende århundrede.<br />
Så sent som i 1970’erne vaskede arabiske<br />
kvinder stadig tøj i denne <strong>dam</strong>. Den er et<br />
besøg værd.<br />
SILOADAMMENS BRUG PÅ JESU TID<br />
Hvilken funktion Siloa<strong>dam</strong>men havde <strong>på</strong><br />
<strong>Jesu</strong> <strong>tid</strong>, er stadig ikke helt klart. Uden<br />
tvivl kom der tusindvis af pilgrimme til<br />
Jerusalem til de tre bibelsk <strong>for</strong>eskrevne<br />
valfartsfester – <strong>på</strong>skefesten, pinsefesten<br />
og løvhyttefesten. Det er meget tænkeligt,<br />
at de slog lejr i den tilstødende Kedrondal<br />
og blev <strong>for</strong>synet med vand fra <strong>dam</strong>men<br />
både til at drikke og til madlavning.<br />
Vandet i <strong>dam</strong>men ville også kunne<br />
bruges som rituelt bad (mikveh), <strong>på</strong>peger<br />
Reich, som er en førende ekspert <strong>på</strong><br />
rituelle bade (mikver). Ja, dens naturligt<br />
rindende kildevand var så helligt, som<br />
man kunne få det. Vandet i en mikveh er<br />
sædvanligvis stillestående vand, selv om<br />
det kræves, at det flyder naturligt ind i<br />
badet. Men her flød kilden konstant og<br />
<strong>for</strong>nyede vandet. Imidler<strong>tid</strong> må badning i<br />
en mikveh ske i nøgen tilstand. Måske var<br />
der en <strong>for</strong>anstaltning, som sikrede en vis<br />
diskretion.<br />
EN ENDNU ÆLDRE HISTORIE?<br />
Om Siloa<strong>dam</strong>men fra Hizkijas og Esajas’<br />
<strong>tid</strong> lå samme sted som <strong>på</strong> <strong>Jesu</strong> <strong>tid</strong>, er et<br />
ubesvaret spørgsmål. Men selv om den<br />
lå samme sted, har den muligvis haft en<br />
anden størrelse. Reich og Shukron kunne<br />
godt tænke sig at <strong>for</strong>etage et snit under<br />
trinene, hvilket ville kunne give et fingerpeg<br />
om en <strong>tid</strong>ligere <strong>dam</strong>. Hvis de finder<br />
jernalder-keramik (10.-6. årh. f.Kr.), kan de<br />
konkludere, at Siloa<strong>dam</strong>men fra Hizkijas<br />
og Esajas’ <strong>tid</strong> lå <strong>på</strong> samme sted. Reich og<br />
Shukron ønsker imidler<strong>tid</strong> ikke at grave i<br />
den frodige frugthave, som nu fylder den<br />
uudgravede del af Siloa<strong>dam</strong>men fra Det<br />
Nye Testamentes <strong>tid</strong>. Desuden tilhører<br />
haven den græsk-ortodokse kirke, der<br />
ligesom Reich og Shukron ikke ønsker at<br />
se frugthaven ødelagt. Men de ville gerne<br />
lave en lille udgravning mellem træerne <strong>for</strong><br />
at se, hvor dyb <strong>dam</strong>men er, og finde ud<br />
af, om der er jernalder-rester nedenunder.<br />
Måske vil kirken <strong>for</strong>stå betydningen af<br />
dette og gå med til det. Kirkens frugthave<br />
har pludselig fået stor betydning <strong>for</strong> dens<br />
tros historie.<br />
anden arkæolog et endnu mere spektakulært fund: Hun<br />
har udgravet et stort palads, som hun ud fra potteskårene<br />
daterer til Davids <strong>tid</strong>. Hvis det er rigtigt, er det intet mindre<br />
end sensationelt, <strong>for</strong>di kong Davids periode i Jerusalem kun<br />
har efterladt ganske få fund. Bygningen er meget stor og har<br />
mange rum og kraftige mure.<br />
Alle er enige om, at fundet er virkelig bemærkelsesværdigt.<br />
Men flere arkæologer siger, at hendes datering skyldes<br />
ønsketænkning. Bygningen kunne lige så vel være 100 år<br />
efter Davids <strong>tid</strong>. Dateringen bliver heftigt debatteret blandt<br />
fagfolk. Læs mere <strong>på</strong> adressen:<br />
>>> www.kortlink.dk/2fgg<br />
Oversættelse: Birger Petterson.<br />
Bearbejdelse: mhj.<br />
»ORDET OG ISRAEL«<br />
• Aktuelle nyheder fra Israel<br />
• De bibelske profetier<br />
• Messianske jøder<br />
• Bibelens jødiske baggrund<br />
• Nyt fra Ordet og Israel<br />
i Jerusalem og Tiberias<br />
Resten af 2006 <strong>for</strong> kun 150 kr.<br />
For unge: gratis indtil du fylder 26 år!<br />
(oplys fødselsår ved bestilling)<br />
kontor@ordetogisrael.dk · 86 98 79 12<br />
www.ordetogisrael.dk<br />
6 7
HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS PÅ BIBELEN<br />
Den, der tørster,<br />
skal komme til mig<br />
og drikke<br />
Af postdoc, ph.d., cand.theol.<br />
Morten Hørning Jensen<br />
På <strong>Jesu</strong> <strong>tid</strong> fandt der under løvhyt-<br />
tefesten en speciel ’vandøsnings-<br />
ceremoni’ sted, hvor en festklædt<br />
procession hentede vand i skåle fra<br />
Siloa<strong>dam</strong>men <strong>for</strong> at tømme dem ud i<br />
et kar ved brændofferalteret i temp-<br />
let. Denne ceremoni kaster lys over<br />
<strong>Jesu</strong> opråb i Joh 7,37.<br />
Grædemuren er i denne uge ikke helt sig<br />
selv. Folk er ekstra glade. Der smiles og<br />
synges. De fleste er festklædte med bedesjal<br />
om hovedet og har et bundt grene og<br />
en citron i hånden. Rundt om i Jerusalem<br />
ser man den ene hytte efter den anden <strong>på</strong><br />
altaner og tage. Der fejres nemlig løvhyttefest,<br />
og der er stadig et gran af sandhed<br />
i de gamle rabbineres vurdering: den, der<br />
ikke har oplevet glæden i Jerusalem under<br />
løvhyttefesten, kender slet ikke til glæde.<br />
I GT’s <strong>for</strong>skrifter er der et direkte <strong>på</strong>bud<br />
om at være glad (5 Mos 16,14), <strong>for</strong> med<br />
denne fest afsluttes årets takkefester <strong>for</strong><br />
den afgrøde, Gud havde ladet vokse <strong>på</strong><br />
markerne. Nu er alt i hus, og en ny regn<strong>tid</strong><br />
står <strong>for</strong> døren.<br />
VANDØSNINGSCEREMONIEN<br />
PÅ JESU TID<br />
På <strong>Jesu</strong> <strong>tid</strong>, da templet endnu stod i<br />
Jerusalem, blev den <strong>for</strong>estående regn<strong>tid</strong><br />
og vandets betydning markeret <strong>på</strong> en<br />
særlig måde. Det jødiske skrift Mishnah fra<br />
ca. 200 e.Kr. beskriver, hvordan en særlig<br />
procession fandt sted <strong>på</strong> løvhyttefestens<br />
sidste dag. Med en præst i spidsen <strong>for</strong>lod<br />
en festklædt <strong>for</strong>samling af mennesker<br />
templet og banede sig vej ned gennem<br />
den gamle Davidsby til Siloa<strong>dam</strong>men. Her<br />
fyldte de gyldne kar med vand og gik tilbage<br />
mod templet og ind <strong>på</strong> tempelplad-<br />
En af de mange altanløvhytter i det ultraortodokse<br />
kvarter i Jerusalem.<br />
Foto: Hartvig Wagner.<br />
sen gennem de sydvendte trappeopgange<br />
under den kongelige søjlehal. Men frem<br />
<strong>for</strong> at gå ind i selve tempelkomplekset ad<br />
den normale vej gennem Den gyldne Port,<br />
der ledte ind i kvindernes <strong>for</strong>gård, valgte<br />
processionen denne ene dag om året at<br />
benytte en særlig port, der havde fået sit<br />
SJÆLDEN VIDEO FRA BESØG<br />
UNDER TEMPELPLADSEN<br />
For nylig lykkedes det en besøgende i<br />
den nye moske under Tempelpladsen<br />
at optage en videofilm af, hvad han så.<br />
Filmen vises gratis <strong>på</strong> nettet og giver et<br />
godt indtryk af de berømte ”Salomos<br />
stalde”. Se hele filmen <strong>på</strong> adressen:<br />
>>> kortlink.dk/2e5s<br />
navn efter denne begivenhed, Vandporten. Den førte direkte ind i<br />
præsternes <strong>for</strong>gård, og at dømme ud fra den jødiske historieskriver<br />
Josefus og fra Mishnah, bestod processionen af repræsentanter<br />
fra hele folket: Mænd, kvinder og børn.<br />
Denne ene dag om året var der altså vendt op og ned <strong>på</strong> den<br />
normale orden, og alle befandt sig nu i præsternes <strong>for</strong>gård frem<br />
<strong>for</strong> bagved afskærmningerne mellem hhv. kvindernes og mændenes<br />
<strong>for</strong>gård (Ant. 13.372 og m. Sukkah 4,9). Vandet fra karrene<br />
blev nu hældt i et sølvkar ved foden af brændofferalteret, mens<br />
folket tiljublende råbte til præsten, at han skulle løfte sine hænder,<br />
så alle kunne se, at karrene virkelig var blevet tømt.<br />
EN NY KILDE<br />
SKAL SPRINGE FRA TEMPLET<br />
Selvom denne tradition ikke er <strong>for</strong>eskrevet direkte i Moseloven, så<br />
knytter to steder i GT en <strong>for</strong>bindelse mellem templet og kildevand,<br />
det levende vand (jf. de tre artikler om levende vand i TEL 2002-<br />
2, 3, 4). Ez 47,1-12 og Zak 14,8 beskriver, hvordan en kilde en<br />
dag skal springe fra templet med en sådan styrke, at der vil blive<br />
vendt op og ned <strong>på</strong> de kendte livsvilkår - præcis som der denne<br />
dag er vendt op og ned <strong>på</strong> hvem, der må befinde sig i præsternes<br />
<strong>for</strong>gård. Vandet skal strømme ud fra templet, så selv Det døde<br />
Hav bliver levende og fyldt med fisk, og alle folkeslag skal drage til<br />
Jerusalem <strong>for</strong> at fejre løvhyttefesten (Zak 14,16). Netop Zakarias 14<br />
blev ifølge den babylonske Talmud læst under løvhyttefesten.<br />
LEVENDE MESSIASFORVENTNINGER<br />
På den måde var løvhyttefesten spækket med Messias<strong>for</strong>ventninger.<br />
Hvert år drog folk op til Jerusalem og mange sikkert med et<br />
håb om, at det netop var i år, at Gud ville gribe ind.<br />
Ikke underligt var folk der<strong>for</strong> yderst interesserede i at finde<br />
ud af, om <strong>Jesu</strong>s ville dukke op i templet til løvhyttefesten. Var det<br />
nu, han vil vise sig som Messias i templet, eller ville han <strong>for</strong>tsætte<br />
med at gøre sine gerninger i det afsidesliggende Galilæa (jf. <strong>Jesu</strong><br />
brødres kommentar i Joh 7,3-4)?<br />
I Johannesevangeliets beretning får vi en <strong>for</strong>nemmelse af,<br />
hvordan luften nærmest summede af <strong>for</strong>ventninger, mens man<br />
ledte efter ham: ”Jøderne ledte nu efter ham under festen og<br />
sagde: ’Hvor er han?’ Og blandt folk var der megen snak om ham.<br />
Nogle sagde: ’Han er en god mand.’ Andre sagde: ’Nej, han fører<br />
folket vild.’” (Joh 7,11-12). Da <strong>Jesu</strong>s endelig trådte frem <strong>på</strong> tempelpladsen<br />
og begyndte at undervise, blev der med det samme<br />
splittelse. Nogle kom til tro <strong>på</strong> ham som Messias. Andre sendte<br />
vagter ud <strong>for</strong> at gribe ham.<br />
Festklædte jøder <strong>for</strong>an<br />
Grædemuren under løvhyttefesten.<br />
Foto: Todd Bolen,<br />
www.bibleplaces.com.<br />
8 9
FESTENS SIDSTE OG STØRSTE DAG<br />
Da festens sidste og største dag er kommet, står <strong>Jesu</strong>s frem og<br />
råber: ”Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der<br />
tror <strong>på</strong> mig, skal det gå, som Skriften siger: ’Fra hans indre skal<br />
der rinde strømme af levende vand’” (Joh 7,37-38).<br />
Set <strong>på</strong> baggrund af samme dags vandøsningsceremoni med<br />
levende vand fra Siloa<strong>dam</strong>men bliver dette udsagn af <strong>Jesu</strong>s sat i<br />
relief. Det er et yderst provokerende udsagn ind i sin sammenhæng.<br />
Netop denne dag mindes jøderne Guds løfte om den kilde,<br />
der skal springe fra templet. I stedet siger <strong>Jesu</strong>s, at kilden skal<br />
springe fra dem, der tror <strong>på</strong> ham.<br />
Sådan tale kalder <strong>på</strong> en reaktion. Enten må man bekende ham<br />
som Guds udvalgte, som Messias, eller også må man afvise ham<br />
som en gudsbespotter, der sætter sig selv i Guds sted og faktisk<br />
ny<strong>for</strong>tolker løftet fra skrifterne. Det levende vand som tegnet <strong>på</strong><br />
Guds indgriben skal nu ikke længere <strong>for</strong>ventes fra templet, men<br />
fra den, der tror <strong>på</strong> ham. Ikke underligt, at mens nogle sagde:<br />
”Han er sandelig Profeten... Han er Kristus” (7,40-41), så ville<br />
andre ”af dem gribe ham” (7,44).<br />
DET SANDE LYS<br />
Og så er <strong>Jesu</strong>s ikke færdig med at provokere. Løvhyttefesten var<br />
også særlig <strong>på</strong> den måde, at fire kæmpe lysestager placeret i kvindernes<br />
<strong>for</strong>gård, hver nat lyste op over Jerusalem. Rabbinerne siger<br />
ligefrem, at der ikke var en <strong>for</strong>gård i Jerusalem, der ikke var oplyst<br />
som under højlys dag. Igen var dette ment som et tegn, der skulle<br />
Rekonstruktion af præsternes <strong>for</strong>gård med alteret i midten. ’Vandporten’<br />
er øverst i billedet. © Robert Backhouse, Temple Guide, Korskær.<br />
Skitse over templet <strong>på</strong> <strong>Jesu</strong><br />
<strong>tid</strong>. © Robert Backhouse,<br />
Tempel Guide, Korskær.<br />
minde om Guds ende<strong>tid</strong>sløfter. Zak 14,7 taler om, den dag skal<br />
være som én lang dag, ”selv ved aftens<strong>tid</strong> skal det være lyst”. De<br />
fire lysestager gjorde dette løfte synligt og nærværende, præcis<br />
som også vandøsningsceremonien.<br />
Det er der<strong>for</strong> lige så slående, når <strong>Jesu</strong>s i Joh 8,12 står frem og<br />
siger: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre<br />
i mørket, men have livets lys”. Løsrevet fra sin sammenhæng kan<br />
det umiddelbart virke som almindelig symbolsk tale. Men set i<br />
lyset af løvhyttefesten <strong>på</strong> <strong>Jesu</strong> <strong>tid</strong> kan det ikke siges mere klart, at<br />
<strong>Jesu</strong>s ser sig selv som opfyldelsen af Guds løfter.<br />
ORD I GERNING<br />
Men <strong>Jesu</strong>s blev afvist af folket <strong>på</strong> tempelpladsen. Det førte ikke til<br />
fred som også beskrevet i Zak 14. I stedet beskyldte jøderne ham<br />
<strong>for</strong> at være en samaritaner, besat af en dæmon (Joh 8,48). <strong>Jesu</strong>s<br />
gik der<strong>for</strong> væk fra tempelpladsen, og <strong>på</strong> sin vej så han en mand,<br />
der var født blind. Som født handikappet blev han af sin sam<strong>tid</strong><br />
regnet <strong>for</strong> uren (jf. 9,2). Han måtte ikke komme i templet og<br />
havde ikke været med i vandøsningsceremonien. På ham viste <strong>Jesu</strong>s<br />
nu i gerning, hvad han lige havde sagt i ord. Selv en blindfødt<br />
mand er ikke udelukket fra rækkevidden af <strong>Jesu</strong> løfte om aldrig at<br />
vandre i mørket. <strong>Jesu</strong>s gav ham synet tilbage og sendte ham ned<br />
<strong>for</strong> at rense sig i Siloa<strong>dam</strong>mens levende vand. Da han kom tilbage<br />
bekendte han sig – som den eneste den dag under løvhyttefesten<br />
– til <strong>Jesu</strong>s: ”Jeg tror, Herre.” Og han tilbad ham (9,38).<br />
Litteratur:<br />
Andreas J. Köstenberger. 2002. John. I Zondervan Illustrated<br />
Bible Backgrounds Commentary. Grand Rapids.<br />
Alfred Edersheim. 1994 (genoptryk). The Temple: Its Ministry<br />
and Services as They Were at the Time of <strong>Jesu</strong>s Christ. Grand<br />
Rapids. Kan også findes <strong>på</strong> adressen: www.kortlink.dk/2dh3<br />
Henvisninger til Mishnah og Josefus i artiklen er <strong>for</strong> Mishnahs<br />
vedkommende, Sukkah 4,9-10 og Middoth 1.6, og <strong>for</strong> Josefus,<br />
Antiquitates 13.372.<br />
SOFTWAREANMELDELSE<br />
Gratis flybillet til Israel<br />
Titel: Google Earth<br />
Download: earth.google.com<br />
Pris: Gratis<br />
I TEL har vi fra <strong>tid</strong> til anden anmeldt nyt elektronisk<br />
materiale, der kan belyse Bibelens sam<strong>tid</strong> og bruges i<br />
fx undervisnings øjemed. Et sådant er nu leveret kvit og<br />
frit af internettjenesten, Google, og har navnet Google<br />
Earth. Ved at downloade et program <strong>på</strong> adressen oven<strong>for</strong><br />
kan man med få klik med musen tage <strong>på</strong> en fascinerende<br />
flyvetur fra Danmark, ned over Europa og lande i Israel.<br />
Programmet indeholder nemlig en komplet jordklode sat<br />
sammen af tusinder af satellitfotos. De fleste områder<br />
findes i en <strong>for</strong>holdsvis lav opløsning, sådan at man ikke<br />
kan zoome helt ned <strong>på</strong> gadeniveau, men enkelte områder<br />
er så detaljerede, at man næsten kan se pølsevognen <strong>på</strong><br />
gadehjørnet. For Israels vedkommende må man dog endnu<br />
tage til takke med den lave opløsning, der heldigvis også<br />
er rigelig til at give en <strong>for</strong>nemmelse <strong>for</strong> de <strong>for</strong>skellige geografiske<br />
og topologiske <strong>for</strong>hold i Israel. Fx kan man tage<br />
sig en tur ned gennem den Syro-afrikanske dalsænkning.<br />
Man kan passende starte nord <strong>for</strong> Hermonbjerget, i Bekadalen,<br />
der adskiller Libanon og Syrien, og derfra flyve ned<br />
over Hula-dalen og Genesaret sø, inden man tager turen<br />
ned gennem Jordandalen til Det døde Hav. Det giver en<br />
fantastisk <strong>for</strong>nemmelse af de geografiske <strong>for</strong>hold i Israel.<br />
Programmet kræver opkobling til internettet.<br />
Morten Hørning Jensen<br />
10 11
En tur langs ”Kongevejen” | Del 2<br />
Tel Dibon set fra sydvest. I det sydøstlige hjørne findes murrester fra Meshas <strong>tid</strong>. Der findes tillige senere rester fra babylonisk, nabatæisk,<br />
romersk, byzantinsk og arabisk <strong>tid</strong>. Foto: Hartvig Wagner.<br />
Af pastor emer. Hartvig Wagner, Herning<br />
I den første artikel nåede vi et styk-<br />
ke syd<strong>på</strong> ad den gamle ”Kongevej” i<br />
Jordan kendt tilbage fra bibelsk <strong>tid</strong>.<br />
Næste stop er Dhiban ca. 65 km syd<br />
<strong>for</strong> Amman.<br />
Mosaik i Sankt Stefans Kirke i Umm ar Rasas.<br />
Tv. den hellige by = Jerusalem. Th. Ne-<br />
apolis (Nablus). Foto: Hartvig Wagner.<br />
DHIBAN (DIBON)<br />
Umiddelbart før man når den moderne<br />
landsby Dhiban, ses th. <strong>for</strong> vejen en<br />
ubeboet høj med ruinerne af den bibelske<br />
by Dibon, omtalt 11 gange i GT. På højen<br />
fandt den tyske missionær F.A. Klein i<br />
1868 den berømte Mesha-stele, en 1 m<br />
høj og 60 cm bred sten af basalt, med en<br />
34 linier lang indskrift fra ca. 850 f.Kr. Her<br />
skildrer Moabs konge Mesha sin version<br />
af krigen mod Judas konge, som også<br />
omtales i 2 Kong 3. Læs mere herom i TEL<br />
3/2000, som er et særnummer med fokus<br />
<strong>på</strong> Mesha-stelen og dens dramatiske<br />
historie.<br />
Dibon tilhørte oprindelig Moab, men<br />
blev erobret af amoritterkongen Sihon. På<br />
vej mod det <strong>for</strong>jættede land indtog israelitterne<br />
byen (Jos 13,9). Senere mistede<br />
israelitterne Dibon, men ifølge Meshastelen<br />
underlagde kong Omri af Israel<br />
(882-871 f.Kr.) sig Moab. Også dennes søn<br />
Akab (871-852) herskede over Moab, indtil<br />
Mesha ifølge stelen slog Akab, befriede<br />
landet og genopbyggede Dibon og gjorde<br />
den til landets hovedstad <strong>for</strong> en <strong>tid</strong>.<br />
At Israel en <strong>tid</strong> havde herredømmet<br />
over Moab, stemmer med 2 Kong 3,4. Her<br />
berettes, at kong Mesha måtte betale<br />
tribut til Israels konge. Men ifølge den<br />
bibelske skildring gør Mesha først oprør<br />
under Akabs søn Joram (851-842 f.Kr.),<br />
som sammen med Judas konge Joshafat<br />
og Edoms konge slår Mesha tilbage til<br />
Kir-Hareset, den nuværende by Karak,<br />
hvor han ofrede sin førstefødte søn som<br />
brændoffer <strong>på</strong> bymuren. Det fyldte israelitterne<br />
med en sådan afsky, at de trak sig<br />
tilbage (2 Kong 3,27).<br />
UMM AR RASAS<br />
Ca. 16 km øst <strong>for</strong> Dhiban ligger Umm ar<br />
Rasas, det bibelske Mefa’at (Jer 48,21).<br />
Stedet er berømt <strong>for</strong> sine mange kirkeruiner.<br />
Fire kirkeruiner findes inden <strong>for</strong> et<br />
ødelagt fæstningsanlæg omgivet af en<br />
NY KRISTEN TEMAPARK<br />
VED GENESARET SØ?<br />
Ifølge Israelske aviser arbejdes der i<br />
øjeblikket <strong>på</strong> at bygge en kristen temapark<br />
tæt ved Kapernaum finansieret af<br />
amerikanske kirker. Parken skal ifølge<br />
planen indeholde en ’bibelsk have’ med<br />
planter og træer nævnt i de bibelske<br />
skrifter, et amfiteater med udsigt over<br />
søen til større møder, et multimediecenter<br />
med digital videofremvisning.<br />
Israel er al<strong>tid</strong> et nyt besøg værd...<br />
mur <strong>på</strong> ca. 100x150 m. Nord <strong>for</strong> dette<br />
anlæg findes 11 kirkeruiner. Blandt dem<br />
er ruinerne af Sankt Stefans Kirke særlig<br />
bemærkelsesværdige. Dens pragtfulde,<br />
velbevarede mosaikgulv, der bl.a. viser 15<br />
vigtige sam<strong>tid</strong>ige, navngivne byer, stammer<br />
fra 785 e.Kr. og beviser dermed, at<br />
kristendommen også havde fodfæste efter<br />
den muslimske erobring.<br />
ARNONDALEN (WADI MUJIB)<br />
Tilbage <strong>på</strong> ”Kongevejen” i Dhiban gøres<br />
holdt ved et udsigtspunkt ca. 4 km syd<br />
<strong>for</strong> byen. Herfra er der et enestående<br />
udsyn over Arnondalen, måske den mest<br />
dramatiske geologiske <strong>for</strong>mation i Jordan,<br />
som ikke uden grund er blevet kaldt<br />
Jordans ”Grand Canyon”. Dalen er ca. 400<br />
m dyb og 4 km bred <strong>for</strong> oven. Man må<br />
køre 9 km ned ad den slyngede vej <strong>for</strong><br />
at nå bunden, hvor vejen nu er lagt hen<br />
over en ny dæmning. Ved vejsiden ligger<br />
væltede romerske milesten, som vidner<br />
om, at vejen ”Via Trajana” anlagt 106 e.Kr<br />
har fulgt omtrent samme linie som den<br />
moderne vej.<br />
Fra bunden er der 11 km op til ”Trajan<br />
Rest House” <strong>på</strong> toppen med udsigt den<br />
modsatte vej. Her kan man passende gøre<br />
sig sine <strong>for</strong>estillinger om, hvilke anstrengelser<br />
old<strong>tid</strong>ens rejsende og tropper har<br />
haft <strong>for</strong> at komme over Arnonfloden.<br />
Stedets betydning i bibelsk <strong>tid</strong> fremgår af<br />
omtale hele 23 gange i GT.<br />
TO STOP<br />
Med dalen bag sig er man nået ind i det<br />
bibelske land Moab, som omfatter den<br />
frugtbare højslette mellem floderne Arnon<br />
og Zeredbækken (arabisk Wadi Hasa), der<br />
ligesom Arnon flyder ud i Dødehavet ca.<br />
65 km længere mod syd. Efter 15 km nås<br />
byen Qasr er Rabba med ruinerne af et<br />
nabatæisk tempel fra begyndelsen af 2.<br />
årh. e.Kr., som det er værd at kigge <strong>på</strong>.<br />
Især imponerer resterne af fire kolossale<br />
korintiske søjler.<br />
5 km længere fremme kommer byen<br />
Rabba Moab, som antagelig er identisk<br />
med Ar Moab (4 Mos 21,28; 22,36; 5 Mos<br />
2,9.18; Es 15,1). Byen var en vigtig station<br />
<strong>på</strong> ”Via Trajana”. Det viser en række gamle<br />
genrejste søjler og en stump romersk<br />
brolægning langs vejen ind i byen. Th. <strong>for</strong><br />
vejen ses en velbevaret ruin af et tempel<br />
viet til kejserne Diocletian og Maximian<br />
(286-305 e.Kr.) og en mindre<br />
Arnondalen set fra udsigtspunkt<br />
syd <strong>for</strong> Dibon.<br />
Herfra er der 9 km<br />
til dalens bund.<br />
Foto: Hartvig Wagner.<br />
Nabatæisk tempel i<br />
Qasr er Rabba. Store<br />
korintiske søjletromler<br />
findes <strong>på</strong> den anden<br />
side af denne mur.<br />
Foto: Hartvig Wagner.<br />
Romerske milesten i<br />
bunden af Arnondalen.<br />
Foto: Hartvig Wagner.<br />
12 13
kirkeruin fra byzantinsk <strong>tid</strong>, da byen husede<br />
et vigtigt bispesæde.<br />
KARAK<br />
Efter yderligere ca. 17 km’s kørsel ser man<br />
den imponerende korsfarerborg fra 1142<br />
knejse over den ret store by Karak i 900<br />
meters højde. Lige siden bibelsk <strong>tid</strong> har<br />
byen været et vigtigt knudepunkt <strong>på</strong> vejen<br />
mellem Egypten og Syrien. I GT optræder<br />
byen med tre <strong>for</strong>skellige navne: Kir-Moab<br />
(Es 15,1), Kir-Hareset (2 Kong 3,25; Es<br />
16,7) og Kir-Heres (Es 16,11; Jer 48,31.36).<br />
Ifølge 2 Kong 3 <strong>for</strong>skanser kong Mesha sig<br />
i byen, som det ikke lykkedes israelitterne<br />
at indtage. Hos profeterne omtales Moab<br />
og byen under eet. Den kan der<strong>for</strong> betragtes<br />
som Moabs hovedstad. I 1961 fandt<br />
man en moabitisk inskription, som nævner<br />
Mesha og Kemosh, moabitternes gud.<br />
SYD FOR ZEREDBÆKKEN<br />
Ca. 25 km syd <strong>for</strong> Karak dukker igen et<br />
storslået landskab op, som kan minde om<br />
Arnondalen blot i mindre målestok. I bunden<br />
af en frugtbar dal flyder Zeredbækken<br />
(arabisk Wadi Hasa) i retning mod Dødehavet.<br />
Dalen og floden er nævnt i 4 Mos<br />
21,12; 5 Mos 2,13-14 i <strong>for</strong>bindelse med<br />
israelitternes vandring mod Det <strong>for</strong>jættede<br />
Land. Det storslåede landskab syd <strong>for</strong><br />
Zeredbækken er det bibelske Edom. Langs<br />
denne del af ”Kongevejen” findes tydelige<br />
brudstykker af ”Via Trajana” med tilhørende<br />
romerske milesten. Det vidner om<br />
egnens trafikale betydning i old<strong>tid</strong>en.<br />
SELA<br />
Om Judas konge Amasja (798-769 f.Kr.)<br />
Karak. Tv. i billedet ses den store Korsfarerborg. Foto: Hartvig Wagner. Klippe<strong>for</strong>mation i Sela. Foto: Hartvig Wagner.<br />
berettes: ”Det var ham, der slog Edom<br />
i Saltdalen, ti tusind mand, og indtog<br />
Sela, som han gav navnet Jokte’el, hvad<br />
den hedder den dag i dag” (2 Kong 14,7).<br />
Samme slag er også skildret i 2 Krøn<br />
25,11f, hvor det <strong>for</strong>tælles, at ti tusinde<br />
overlevende fanger blev styrtet ned fra<br />
toppen af en klippe. Hvor fandt denne<br />
dramatiske begivenhed sted?<br />
Sela betyder ”klippe” <strong>på</strong> hebraisk.<br />
Nogle mener der<strong>for</strong>, at der er tale om<br />
den stejle dominerende klippe<strong>for</strong>mation<br />
Umm al-Biyara i nabatæernes berømte<br />
hovedby Petra. Her er der imidler<strong>tid</strong> ikke<br />
fundet edomittisk bebyggelse fra den<br />
<strong>på</strong>gældende <strong>tid</strong>. Der<strong>for</strong> antager andre, at<br />
skuepladsen <strong>for</strong> Amasjas sejr over edomitterne<br />
skal findes i Khirbet es-Sela, en lille<br />
landsby 4 km vest <strong>for</strong> ”Kongevejen”. Fra<br />
landsbyen fører en dårlig og stejl vej til<br />
nogle fantastiske klippe<strong>for</strong>mationer, der<br />
meget betegnende er blevet kaldt ”Lille<br />
Petra”.<br />
Keramikfund godtgør, at stedet har<br />
været beboet fra <strong>tid</strong>lig bronze (3000 f.Kr.)<br />
helt frem til 14.-15. årh. e.Kr. Man finder<br />
huse, trapper og vandledninger hugget i<br />
klipperne. På to toppe findes offerpladser<br />
i stil med nabatæernes i Petra. Meget tyder<br />
<strong>på</strong>, at stedet har været et sikkert skjulested<br />
både <strong>for</strong> edomitterne og senere <strong>for</strong><br />
nabatæerne, når ufred hærgede området.<br />
Den omstændighed, at dette Sela kun<br />
ligger få km nord <strong>for</strong> Edoms gamle hovedstad<br />
Bosra og ganske tæt ved karavanevejen<br />
til Syrien, vejer til <strong>for</strong>del <strong>for</strong>, at det<br />
drejer sig om det bibelske Sela.<br />
Udsigt mod øst over Zereddalen<br />
set fra ”Kongevejen”.<br />
Foto: Hartvig Wagner.<br />
BOSRA<br />
Ca. 6 km sydvest <strong>for</strong> Sela ligger landsbyen Buseirah. Nordligst i<br />
landsbyen ligger skolen og umiddelbart bag denne et udstrakt<br />
højdedrag oversået med ruiner fra <strong>for</strong>skellige perioder. Særligt bemærkes<br />
rester af et tempel og en administrativ bygning i assyrisk<br />
stil, hvilket svarer til, at kong Adad-Nirari III (810-783 f.Kr.) hævder,<br />
at Edom har underkastet sig ham.<br />
Selv om der har været rejst tvivl om bebyggelse før begyndelsen<br />
af det 8. årh. f.Kr., taler meget dog <strong>for</strong>, at Edoms gamle<br />
hovedstad Bosra har ligget her. Stedet har haft stor strategisk betydning<br />
omgivet af dale mod vest, nord og øst. 15 km mod sydøst<br />
lå de vigtige kobberminer i Wadi Feinan, det bibelske Punon (4<br />
Mos 33,42), hvis betydning også har smittet af <strong>på</strong> Bosra. I 1 Mos<br />
36,33 nævnes kong Jobab fra Bosra, og profeterne udtaler Herrens<br />
strenge dom over Edom (Es 34,6; 63,1; Jer 49,13.22; Am 1,12).<br />
Næste stop <strong>på</strong> ”Kongevejen” ville være Petra, ”Den rosenrøde<br />
by”. Dette sted er imidler<strong>tid</strong> så enestående, at det <strong>for</strong>tjener et<br />
helt særnummer af TEL. Der<strong>for</strong> er Bosra sidste station <strong>på</strong> denne<br />
rejse.<br />
Bosra. Udsigt mod sydøst<br />
fra tellen. Billedet<br />
giver indtryk af Bosras<br />
enestående strategiske<br />
beliggenhed.<br />
Foto: Hartvig Wagner.<br />
ISRAEL<br />
Det døde Hav<br />
Delvis udtørret<br />
Sela<br />
Bosra<br />
Zeredbækken<br />
JORDAN<br />
Kongevejen<br />
Makæus<br />
(Wadi Mujib)<br />
Karak<br />
Arnon<br />
Kongevejen<br />
Dibon<br />
Qasr er Rabba<br />
Rabba Moab<br />
(Wadi Hasa)<br />
Umm ar Rasas<br />
0 25 km<br />
I Sela findes ligesom i Petra vandkanaler hugget ind i klippesiden.<br />
Foto: Hartvig Wagner.<br />
14 15
Afsender:<br />
Vagn Juhl Jensen<br />
Paghs Allé 5<br />
6705 Esbjerg Ø<br />
Adresseændring<br />
meddeles til:<br />
vjj@sba-dk.dk<br />
Du sidder netop nu med det første nummer af den nye<br />
version af TEL i hånden!<br />
TEL udkom første gang i august 1990. Fra 1992 blev der satset <strong>på</strong><br />
et professionelt layout designet af grafikeren Dan Møller. Siden<br />
blev bladet layoutet af andre, men med dette nummer vender vi<br />
tilbage til Dan Møller som layouter – og med et helt nyt design fra<br />
hans hånd. Hovedtankerne bag dette er:<br />
MERE STIL OG MERE LUFT!<br />
TEL har som et solidt fagblad meget at sige. Vi har med dette design<br />
ønsket at skabe et mere indbydende TEL, med mere luft og<br />
flere overraskende elementer. Læg fx mærke til, hvordan siderne<br />
skifter mellem to og tre spalter. Bladet er også blevet større. Du<br />
får ganske enkelt mere <strong>for</strong> samme pris.<br />
FLERE NYHEDER!<br />
<strong>Arkæologi</strong> har aldrig været mere hot, end det er nu. Og der er<br />
heller aldrig blevet fundet så mange spændende ting i så hurtigt<br />
et tempo. I det nye TEL vil vi bringe langt flere korte nyheder med<br />
links til internetsteder, hvor der kan læses yderligere.<br />
SOLIDE ARTIKLER!<br />
TELs ene hovedkendemærke er – som det eneste blad i Norden<br />
– at levere solide artikler om bibel-arkæologiske emner. Vi vil <strong>for</strong>tsat<br />
præsentere vores læsere <strong>for</strong> en lang række artikler af internationalt<br />
førende arkæologer og deres nyeste opdagelser.<br />
HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS!<br />
Eftersendes ved varig adresseændring Magasinpost B<br />
Velkommen til et nyt TEL<br />
TELs andet hovedkendemærke er at vise – gennem mindst én<br />
artikel hver gang – hvordan historisk og arkæologisk viden hjælper<br />
os til at se bibelske tekster i et nyt lys.<br />
Med et løbende abonnement <strong>på</strong> TEL er du <strong>på</strong> den måde sikret<br />
opdatering <strong>på</strong>, hvad der sker inden <strong>for</strong> arkæologiens verden, dybdeborende<br />
artikler og ikke mindst stof til eftertanke i <strong>for</strong>bindelse<br />
med læsning af de bibelske skrifter!<br />
Vær med til at gøre SBAs blad, TEL, endnu mere kendt!<br />
Tegn et eller flere nye medlemmer og giv dig selv mulighed<br />
<strong>for</strong> at vinde en flot gave.<br />
Frem til årsmødet 2007 giver hvert nyt abonnement et lod i<br />
en pulje om et gavekort til en programrejse hos Felix Rejser <strong>på</strong><br />
5000 kr. (eller 4000 kr. til en flybillet <strong>for</strong>midlet af Felix Rejser).<br />
Jo flere abonnementer du tegner, jo flere lodder!<br />
Til den, der tegner flest nye medlemmer, venter der ét års<br />
avisabonnement <strong>på</strong> Kristeligt Dagblad (værdi 2745 kr.)! Endelig<br />
trækker vi lod blandt de nye medlemmer om tre af Kenneth<br />
Baileys bøger, ”Jakob den <strong>for</strong>tabte”, fra Credo <strong>for</strong>lag.<br />
Alt du skal gøre er at sende navn og adresse <strong>på</strong> det nye<br />
medlem til Vagn Juul Jensen, Paghs Alle 5, 6705 Esbjerg Ø eller<br />
<strong>på</strong> email: vjj@sba-dk.dk. Vi fremsender derefter et velkomstbrev<br />
til det nye medlem med girokort <strong>for</strong> indbetaling af abonnement.<br />
Prisen <strong>for</strong> ét års abonnement er <strong>for</strong>tsat<br />
145 kr. <strong>for</strong> voksne og 95 kr. <strong>for</strong> unge under<br />
26 år (oplys alder). Som særligt indmeldelsestilbud<br />
tilbyder SBA bogen, Dagligt liv <strong>på</strong><br />
<strong>Jesu</strong> <strong>tid</strong> til en samlet pris <strong>på</strong> 195 kr. (145 kr.<br />
<strong>for</strong> unge) <strong>for</strong> bog og ét års abonnement.<br />
Grav et spadestik dybere i Bibelens<br />
verden!<br />
SPONSORER:<br />
Tegn og Vind<br />
www.felixrejser.dk<br />
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger:<br />
www.kristeligt-dagblad.dk/tilbud<br />
www.credo.dk