beboerblad for viby andelsboligforening 4/2008 - LiveBook

BEBOERBLAD
FOR VIBY ANDELSBOLIGFORENING
4/2008

2
Kære læser
Erlind skriver denne gang om bl.a. vor nye
afdeling i træ (side 16), og vores allesammens
digter og rimsmed Havemann har
Erlind lavet et portræt af på side 13.
Digtene som vi kender igennem mange år,
handler om det nærværende, såsom fandens
mælkebøtter, kikketræer og affaldsøer.
Vi bringer Havemanns digte, når pladsen
tillader.
Da vi i sidste nummer havde en artikel,
“Sæt de gamle i fængsel” kom der en del
reaktioner til bladets redaktion. Dette er vi
meget glade for, en af disse reaktioner kan
du læse inde i bladet.
Værre er det når beboere anskaffer sig
muskelhunde. Hvad gør man det for?
Måske skulle redaktionen betale en
adfærdspsykolog for at komme med et bud
på hvorfor nogle anskaffer sådanne køtere.
Jeg er ikke psykolog, men, - "missing link"
er måske et godt gæt.
Som sædvanlig skal det nævnes, at redaktionen
er fri og uafhængig, så vi venter på
netop dig i redaktionen.
God jul.
God læselyst
Øyvind Kragh-Larsen
Læs bl.a.:
Karin Ankerstjerne, afd.
37 Bavnebakken fik
Thorkilds autograf på
VA-konferencen.
Læs side 8.
Indhold
Leder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Kredskonference . . . . . . . . . . . . . . . 4
Et rørende projekt. . . . . . . . . . . . . . . 6
Kunst, hvor vi bor . . . . . . . . . . . . . . . 7
Urafstemning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
VA konference . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Muskelhunde . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Digter og rimsmed . . . . . . . . . . . . . 13
Revy . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
VA med... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Afd. 50 er af træ . . . . . . . . . . . . . . . 16
Nu sker der noget. . . . . . . . . . . . . . 18
Antenneforeningen . . . . . . . . . . . . . 20
Pensionistfest . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Artikel med stor virkning . . . . . . . . 26
Administrative vink . . . . . . . . . . . . . 27
Forsiden:
Sprogskolen i Søndervangen under ombygning
- se side 18 og 19.
Foto:
Erlind Daugaard
36. ÅRGANG december 2008
blad nr. 143
Udkommer 4 gange årligt
Redaktion sluttet
26. november 2008
Næste nummer af bladet
udkommer i marts 2009
Stof til næste nummer modtages
indtil 17. februar 2009
Ret til ændringer forbeholdes
●
Redaktion:
Øyvind Kragh-Larsen
(ansvarshavende) tlf. 86 14 15 67
Poul Ankersen tlf. 86 29 07 14
Hans Nielsen tlf. 86 14 34 38
Poul Fisker tlf. 86 11 83 80
Steen Kristensen tlf. 23 45 83 82
Erlind Daugaard tlf. 86 14 76 62
Alle skriftlige henvendelser
vedrørende bladet kan ske
til boligforeningens kontor:
Vestergårdsvej 15
8260 Viby J
Tlf. 87 406 700
Fax 87 406 701
Bladets E-mail adresse:
vabladet@alboa.dk
Foreningens hjemmeside
www.alboa.dk
●
●
Meninger, der tilkendegives i
bladet, må ikke tages som udtryk
for foreningens officielle
standpunkt.
Oplag: 4.400 eksemplarer
●
●
Tryk/Layout: Uni-Tryk

Hvad betyder finanskrisen for
vore beboere?
I de seneste måneder har medierne dagligt
skrevet om den verdensomspændende
finanskrise, og vi har hørt om store udenlandske
banker, som er krakkede eller
som har skullet have tilført milliarder af
dollars for at overleve. Og herhjemme har
vi set Roskilde Bank smide håndklædet i
ringen og lukke, mens staten har måttet
hastelovgive om indskydergarantier for at
undgå run på bankerne. Økonomerne advarer
om depression, og der laves
sammenligninger med krisen i 1930’erne.
Afdelinger i drift
Det første spørgsmål, som trænger sig
på er vel, om vi kommer til at stige i husleje
som følge af finanskrisen. Det er
næppe sandsynligt. Ganske vist går en
stor del af vore huslejekroner til betaling
af renter og afdrag på realkreditlånene.
Men de ligger jo fast for alle afdelingers
vedkommende. Det gælder både de oprindelige
lån, der i sin tid blev optaget til
finansiering af byggeriets anskaffelsessum
og de lån, som sidenhen er optaget
til moderniseringer og renoveringer. Så
det får ingen betydning for huslejedannelsen.
I de nyere afdelinger er det sådan,
at ydelsen på lånene årligt er 3,4 %
af de lånte beløb plus reservefondsbidrag.
Heller ikke her skal vi af med flere
huslejekroner.
Hovedforeningen skal forrente afdelingernes
henlagte midler med Nationalbankens
diskonto minus 2 %. Pr. 1. januar
2008 var diskontoen på 4 %. Den blev sat
op til 4,25 % i juli i år for så at stige til 4,50
% i oktober og her i starten af november
blev den igen sat ned til 4 %. Så her får
afdelingerne en lille smule mere i forrentning
af deres henlagte midler, men
det er yderst begrænset.
Der er meget restriktive regler for, hvordan
vi må anbringe de midler vi har i kapitalforvaltning
for afdelingerne. Vi må
således kun placere afdelingernes midler,
eller hovedforeningens for den sags
skyld, i et yderst begrænset omfang i aktier.
Se nedenfor. Men det gør vi ikke.
Pengene sættes i obligationer eller i banken.
Størstedelen af de godt 80 mio. kr.
som hovedforeningen har i forvaltning
er anbragt i obligationer. Kapitalen for-
valtes i praksis af fire kapitalforvaltere,
typisk banker, herunder vor bankforbindelse
Nordea. Derudover i Nykredit,
Henton og Sydbank. Det er kapitalforvalternes
opgave at få den størst mulige forrentning
af vore penge. Da pengene er
anbragt i obligationer, må foreningen fra
tid til anden notere enten en kursgevinst
eller et kursfald. Kursfaldene bekymrer
ikke så meget, fordi midlerne er placeret
på såvel kort, som mellemlang og lang
sigt, så et kursfald vil kun være noget,
der rent regnskabsmæssigt noteres som
et tab. Når obligationerne udtrækkes eller
er udløbet, bliver de indløst til pari,
det vil sige til kurs 100.
Når man ser på de gevaldige dyk aktiekurserne
har taget, mens finanskrisen
har stået på, skal vi jo nok prise os lykkelige
for, at vi ikke må investere i aktier.
Havde blot en fjerdedel af vore midler
været sat i aktier, kunne det have påført
os et tab på op mod 10 mio.kr.
Nybyggeri
Heller ikke her får krisen større indflydelse.
Teoretisk kunne renterne på en
byggekredit stige, mens byggeriet står
på, men heller ikke det vil få nogen væsentlig
indflydelse på den leje, de nye beboere
skal betale. Som nævnt ovenfor er
forrentning og afdrag af lånene låst fast
til 3,4 %.
Bider krisen sig fast, hvad vi ikke må
håbe, kunne det måske medvirke til bedre
licitationer og dermed lavere anskaffelsessum,
fordi entreprenørerne indenfor
byggefagene bliver sultne.
Kommer huslejekronerne ind?
Det kan selvfølgelig bekymre, at finanskrisen
kan føre til stigende arbejdsløshed
i samfundet, hvad der igen kan medføre,
at nogle får sværere ved at betale
deres husleje. Hvis foreningen sætter en
husstand på gaden som følge af manglende
huslejebetaling, ja så mangler der
måske op til et halvt års huslejeindbetalinger
fra en lejlighed i en given afdeling.
En ændret lovgivning har medført, at
dette ikke skal føres som tab i den enkelte
afdeling, men skal dækkes af
hovedforeningens dispositionsfond.
Finanskrisen kan få betydning for vore
Leder
beboere, men ikke som følge af huslejestigninger.
Men som alle andre i vort
samfund kan vore beboere blive udsat
for arbejdsløshed som følge af krisen,
ligesom nogles pensionsmidler måske
har mistet værdi fordi pengene i større
eller mindre udstrækning er placeret i
aktier.
Af Poul
Ankersen,
formand
Uddrag af bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v.
§ 49. Dispositionsfondens og afdelingernes midler skal
være anbragt sikkert og således, at de i nødvendigt omfang
og til enhver tid med kort varsel kan gøres likvide til
anvendelse efter deres formål. Kassebeholdningen skal
være mindst mulig.
Stk. 2. Afdelingsmidler og likvid arbejdskapital, som ikke
ligger i kassebeholdningen, samt likvide midler i dispositionsfonden
skal placeres i aktiver udstedt i danske kroner,
jf. dog stk. 3 og 4:
1) i indlån i pengeinstitutter, som har hjemsted i et land
inden for Den Europæiske Union eller i et land,
Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle
område,
2) i realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer,
særligt dækkede obligationer og andre obligationer,
som frembyder en tilsvarende sikkerhed, idet
værdipapirerne skal være udstedt i og optaget til handel
på et reguleret marked i et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område,
3) i obligationer eller gældsbreve udstedt eller garanteret
af stater eller regionale eller lokale myndigheder med
skatteudskrivningsret inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på
det finansielle område eller
4) i afdelinger i investeringsforeninger eller tilsvarende
institutter, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger
eller registrerede professionelle foreninger, jf. lov
om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre
kollektive investeringsordninger m.v., når afdelingerne
alene har almene boligorganisationer som medlemmer,
og alene placerer midlerne som anført i nr.1-3.
Såfremt midlerne anbringes i afdelinger af en forening,
der administreres af et foreningsejet investeringsforvaltningsselskab,
kan afdelingens midler dog i fornødent omfang
placeres som aktier i investeringsforvaltningsselskabet.
§ 50. Afdelingsmidler i fælles forvaltning skal mindst forrentes
med en rentesats svarende til Danmarks
Nationalbanks diskonto minus 2 pct.-point.
Stk. 2. Dispositionsfondens midler skal mindst forrentes
med en rentesats svarende til Danmarks Nationalbanks
diskonto minus 2 pct.-point.
3

En gang om året, som regel i slutningen
af oktober, mødes kredsdelegerede
fra Boligselskabernes Landsforenings
5. kreds til konference.
Den har i de sidste mange år fundet
sted på Hotel Legoland i Billund. 5.
kreds består af alle de århusianske
boligforeninger og -selskaber.
Også i år havde kredsens kursusudvalg
sammensat et relevant program.
Vi fik indledningsvis en bred
orientering om, hvad der rører sig
boligpolitisk på landsplan, og lokalt
ved kredsformanden, Alboas direktør
John Jensen. Vi kunne høre om
Miljørigtigt byggeri og renovering,
Fælles udlejning, Helhedsplaner –
hvorfor og hvordan? Og om Aktuel
boligpolitik.
Miljørigtigt byggeri og renovering
Ingeniør Signe Antvorskov fra
Espensen Ingeniører gav en fremragende
redegørelse for de politiske
og bygningsmæssige krav, der stilles,
når vi skal bygge nyt og når vi
skal renovere. Politisk er der megen
fokus på energiforbrug og for udledninger
fra energiproduktion i form af
f.eks. kuldioxydudslip i atmosfæren.
Det stiller øgede krav til byggeteknikken
og til måden man renoverer
ældre byggeri på. Ved ombygninger
og renoveringer bliver der
stillet meget store krav til bl.a. efterisolering,
ligesom vi vil blive stillet
over for krav om bedre grønne regnskaber
og energimærkning.
Nybyggeriet kan fremover tænkes
som byggeri med et meget lille varmeforbrug,
endda byggeri uden var-
4
Kredskonference i 5. kreds
Af Poul
Ankersen,
formand
mekilder overhovedet, men når man
planlægger noget sådant, er det også
vigtigt hele tiden at tænke i totaløkonomiske
baner. Eller sagt på en anden
måde - hvis investeringen i ekstra
isolering ikke kan tjene sig selv
hjem efter en årrække, så er det en
dårlig forretning for vore beboere,
og så skal man lade det ligge.
Vi bør også mere end tænke på at anvende
vedvarende energi, solvarme
Kredsformand John Jensen åbner
kredskonferencen.
til både rumopvarmning og til opvarmning
af brugsvand - solceller til
produktion af el.
Der blev vist eksempler fra både
danske og tyske boligområder:
Tøjhushaven i København og fra
Engelsby ved Flensborg.

Fælles opnotering
Der eksisterer i dag i Århus tre store
fælles opnoteringssystemer. Vort
eget Sydsamarbejde – Sydsam kaldet,
Århusbo og Århusbolig. Sidstnævnte
består af boligforeningerne
AAB, Ringgården, AL2bolig, 10.
marts 1943, Brabrand Boligforening
og boligselskabet Præstehaven. Århusbo
omfatter boligforeningerne
Vesterbo, Fagbo, Statsbo, Højbo og
BO’83, og vort eget Sydsam består af
Boligforeningen Århus Omegn, Bo &
Liv, Højbjerg og Viby Andelsboligforening.
Endelig står Beder-Malling
Boligforening udenfor opnoteringsfællesskaberne.
Repræsentanter fra de tre opnoteringssystemer
skulle fortælle om,
hvordan deres opnoteringssystemer
virkede. Da konferencedeltagerne
formodedes at have kendskab til,
hvordan ens eget opnoteringssystem
virkede, skulle de kun overvære
seancen hos de to andre.
(Måske havde det været en bedre
idé, hvis alle havde hørt om alle tre
systemer, da vore folkevalgte jo ikke
skal være inde i administrative detaljer,
men det lader vi ligge).
Næsten fra starten af de tre opnoteringssystemer
har der været talt om,
at det burde være sådan, at var man
medlem i én århusiansk boligforening,
så skulle man med sit medlemskab
kunne søge bolig i alle foreninger.
Men ikke alle, måske langtfra
alle, har syntes det var en god
idé. Samtalerne eller diskussionerne
herom er strandet på en holdning,
om reglerne skulle være ens for alle
deltagere i et sådant stort opnoteringssystem,
eller om man kan
have forskellige regler i de enkelte
boligforeninger. Grupperingerne har
stået ret stejlt overfor hinanden.
Holdningen har været, hvis I vil være
med, så må I godt, men det er på
vore betingelser. På den måde er der
lagt gift ud for frugtbare forhandlinger
fra starten. Så den holdning
skal væk!
Formålet med denne introduktion til
hinandens opnoteringsfællesskaber
var at vise, hvordan de virkede. I
hovedtrækkene er det næsten ens i
hvert fald, når man sammenligner
Sydsamarbejdet og Århusbo, her
kan der godt være forskelligheder
fra forening til forening, mens Århusbolig
har fuldstændig ensartede regler
for opnotering og tildeling af boliger
i de tilsluttede foreninger. I Århusbolig
er man medlem i alle foreninger
ved indmeldelse, og man har
en ekstra fortrinsret som bolighavende
indenfor hele Århusbolig. I de
to andre er man kun medlem i den
forening, som man har meldt sig ind
i fra starten og har kun fortrinsret i
egen forening, hvis man er bolighavende.
Det var håbet i kredsen, at denne
tekniske udredning kunne danne basis
for diskussioner i egne foreninger
om et stort fælles opnoteringsfællesskab
i Århus. Problemstillingerne
skal nu vendes i kredsen på formandsmøder
og på formands-forretningsførermøder.
Vi må så se, om det
ad åre skal lykkes at bøje synspunkterne
mod hinanden.
Helhedsplaner – hvorfor og hvordan?
Mange boligorganisationer står
overfor omfattende renoveringsprojekter
i deres afdelinger. I en del af
disse afdelinger vil renoveringerne
være så omfattende, at der vil være
behov for støtte fra Landsbyggefonden.
Hvis det er tilfældet, vil der
være behov for, at der udarbejdes en
helhedsplan.
Udover støtte til renovering kan der
hentes støtte til forøgelse af boligernes
kvalitet, tilgængelighed, fælles
faciliteter og boligsocial indsats.
Indlægsholderen var Gunnar Jensen
fra BL’s udviklingsafdeling, som i sin
gennemgang også lagde stor vægt på
at informationen til beboerne skulle
være ikke alene på plads, men 110
procent i orden.
Aktuel boligpolitik
Konferencens sidste foredragsholder
var vicedirektør i BL Bent Madsen.
Byggeriet er gået næsten i stå.
Hverken i 2007 eller i 2008 er der op-
ført ret mange familieboliger. Velfærdsministeren
påstår, at det skyldes
overophedning og finanskrise,
men det er da vist ikke hele sandheden.
Forhandlingerne om en finansieringsreform
er også næsten gået i
stå. Hvornår sker der noget?
Formålet må helt klart være at nedsætte
startlejen i nybyggeriet. Det
kunne ske ved at forøge lånenes
tilbagebetalingstid fra 30 til 40 år.
Der var et lille håb om lovforslag i løbet
af 2009.
Bent Madsen omtalte også styringsreformen,
hvor håbet er, at man kan
gå fra en detailstyring af vort område
til en rammestyring, hvor meget
skulle lægges ud til aftaler
mellem den enkelte kommune og boligforening.
Der vil skulle aftales en
række forhold omfattende bl.a. råderet,
oprykningsret, leje af store boliger,
udlejning efter annoncering,
fleksibel udlejning og 100 % kombineret
udlejning i flere områder (det
er et tiltag til styrkelse af beboersammensætningen
i udsatte boligområder),
ligesom aftaler om sideaktiviteter
skal fastlægges.
Det kan nævnes, at ændringerne i
oprykningsretten kan handle om, at
man kun får oprykningsret i egen afdeling
eller i det nærområde, hvor
ens egen afdeling ligger. Lad det
være nævnt her, at bestyrelsen i
Viby Andelsboligforening værner
om oprykningsretten i sin nuværende
udformning.
5

Af Erlind Daugaard
Afdeling 15
Søndervangen har afsluttet byggeregnskabet
i 1966. Der er løbet meget
vand i havet og i afdelingens
vandrør siden. Afdelingsbestyrelsen
rettede en henvendelse til administrationen
vedr. en plan for evnt. udskiftning
af rørene. Risikoen for
sprængninger med efterfølgende
vandskader var efterhånden for stor.
Energiansvarlig inspektør, Kaj Clausen,
vurderede behovet og udarbejdede
så en plan, der blev godkendt
på et ordinært beboermøde. Ak, ja,
kun diamanter varer evigt. Vandrør
varer åbenbart kun 43 år. Da det
drejer sig om alle rør fra kælder til
kvist, på badeværelser og i køkken i
156 lejligheder, siger det sig selv, at
det er en større operation.
Ny type vandrør
Afdelingen er "født" med badekar.
Adskillige af disse er dog fjernet i
årenes løb. Primært når det indmurede
vandrør begyndte at lække. I
forbindelse med rørprojektet fjernes
nu de sidste badekar og der renoveres
med nye fliser. Der etableres således
en bruseniche i stedet. En del
beboere har allerede fået badeværelset
moderniseret for mere eller mindre
egne midler. Men i alle lejligheder
vil der efterfølgende blive repa-
6
Et rørende projekt
ration af vægge, gulve, lofter og ødelagte
fliser plus malerarbejde. De
nye vandrør bliver en type, kaldet
Alu-pex, en type, der består af en
indvendig kappe af plast, derefter en
aluminiumskappe og endelig en udvendig
kappe af plast. På badeværelserne
vil rørene dog blive udført i
rustfrit stål.
Individuel mulighed
Beboerne er blevet spurgt, om man
ønsker individuel badeværelsesmodernisering
samtidig. Dette vil,
udover de nævnte ændringer, medføre
at der på eksisterende terrassogulv
lægges fliser mage til de nye fliser
i bruseniche. Eksisterende vægfliser
udskiftes ligeledes, samt at eksisterende
sanitet, toilet, håndvask
incl. blandingsbatteri udskiftes. Der
bliver også mulighed for at vælge
mellem 6-7 forskellige fliser. 56 lejligheder
har valgt denne løsning. Den
individuelle løsning vil medføre en
huslejeforhøjelse. Man kan også
vælge at beholde nuværende toilet
og håndvask og alligevel få et flot badeværelse
til en mindre huslejeforhøjelse.
Ingen vandmangel
Bortset fra jule- og nytårsfred vil arbejdet
strække sig helt frem til uge
23-2009. I denne periode vil skiftende
beboere opleve, at der bliver
Afdeling 15
lukket for vandet i perioder og således
være nødt til at "gå i gården" ligesom
i gamle dage. Ikke et særlig
spændende perspektiv i en eventuel
snestorm. Der vil blive opstillet toilet-
og badevogne ved blokkene. Når
vandet til den enkelte opgang bliver
afbrudt, vil der dog være mulighed
for at tappe vand ude på opgangen.
Der bliver installeret en midlertidig
vandledning i opgangene med mulighed
for aftapning på den enkelte
etage. Ren luksus! Inden opstart i
den enkelte boligblok vil der blive
indkaldt til orienteringsmøde, så alle
tvivlsspørgsmål kan blive afklaret.
Asbest
Ved udtagning af prøver, har det desværre
vist sig, at det fliseklæb, de
oprindelige fliser er sat op med,
indeholder asbest. Som alle nok ved,
er dette en farlig ting, der dog er
uskadelig så længe den er indkapslet.
I dette tilfælde bag fliserne. Når
fliserne skal bankes ned, vil det medføre
en del gener for beboerne. Bl.a.
med en 24 timers ventilation på badeværelset
efter at fliserne er fjernet.
Kaj Clausen har udarbejdet en
udførlig information til beboerne
vedr. fremgangsmåde og forholdsregler.
Vandmålere
Også afdeling 28 Vårkjærparken, skal
gennem en lignende proces. Her bliver
dog tale om en totalrenovering
der er mere omfattende end i afd. 15,
idet der bl.a. bliver tale om udskiftning
af ledninger i terræn, samt udskiftning
af faldstammer. Samtlige
boligers badeværelser totalrenoveres.
Materialevalget vil være det
samme som i afd. 15. I begge afdelinger
er aftalt, at der etableres vandmåler
i den enkelte lejlighed. Vandforbruget
i disse afdelinger har indtil
nu været kollektiv. I Vårkjærparken
startes arbejdet op lige efter nytår.

I vores serie om kunstværker i boligforeningen
er vi standset op ved et
fint eksemplar i Søndervangen. Som
det fremgår af billedet er det en
smuk sten forarbejdet af en kunstner.
Stenen/kunstværket hedder "Ygdrasil"
eller "Livets Træ" og historien
bag er, at den er hvervet og rejst i
anledning af afdeling 27s 25 års jubilæum.
Som skæringsdag for den indflytningsklare
store afdeling havde man
valgt den 1. juni 1994. Der var denne
dag en reception hvortil der var
fremmødt ca. 350 mennesker, desuden
markerede afdelingen jubilæet
med en beboerfest på restaurant
Varna, denne invitation havde 190
beboere taget imod.
At granitkunstværkets erhvervelse
blev mulig skyldtes først og fremmest
en flot gave fra "Nykredit", et
pænt tilskud fra boligforeningens
kunstfond og afdelingens egne midler.
Af Hans Nielsen
Af Hans
Nielsen
Til afdelingsmødet den 25. september
havde en beboer indsendt forslag
om, at udskifte det levende
hegn mellem haverne til stuelejlighederne
og tilladelse til at opsætte en
låge i den udadvendte hæk.
Forslaget blev grundigt debatteret.
Følgen blev at der ikke kunne opnås
enighed blandt mødedeltagerne,
Kunst hvor vi bor
Kunstneren som har formet det såkaldte
Livets Træ er Marius Krogh
Andersen fra Hinnerup og som bestillingsarbejde
kunne afdelingsbestyrelsen
løbende følge tildannelsen.
Afdelingen fik ved den lejlighed sat
sig et varigt og smukt minde og fik
det anbragt et passende sted. Alle
der kører gennem Søndervangen
hvorefter det blev bestemt at forslaget
sendtes til urafstemning, således
at alle afdelingens beboere fik lejlighed
til at give deres mening til
kende.
Forslaget blev opdelt i to forslag således
1. Forslag om fast hegn – 2.
Forslag om låger.
Urafstemningen der blev opdelt i to
forslag, gennemførtes i første halv-
kan beundre det flotte kunstværk
som er placeret midt i afdelingen.
Det er dog ikke alle som har lige stor
respekt for kunsten, så vi bringer et
gammelt billede, vandaler har p. t.
udsmykket granitten med spraymaling.
Det er ikke det eneste sted i
Boligforeningen man oplever spraymaling,
det er dog en aftale at den
slags hurtigst muligt skal afrenses.
Urafstemning om
hegn i Søndervangen – afd. 27
del af november og resultatet blev
følgende :
Forslag 1:
For = 58 stemmer
Imod = 133 stemmer
Forslag 2:
For = 85 stemmer
Imod = 116 stemmer
Forslagene blev således ikke vedtaget.
7

8
VA-KONFERENCE
Fra malersvend til bykonge
”Fra malersvend til bykonge” hedder
det foredrag vor tidligere borgmester
Thorkild Simonsen serverede for
os – efter frokosten. Så nu kan referenten
glæde sig over både at have
hilst på Thorkild og hørt hans gode
fortælleevne. Og så kan referenten
tillige glæde sig over at være indehaver
af en bog om ham, der har titlen
”Det finder vi ud af”. Vil du låne bogen,
så skal du blot ringe til referenten.
Og hvad Thorkild dog har oplevet:
I 3 år var han maler som sin far – var
lærer i 17 år – kom i byrådet i 1966,
da han var 40 år – og var i bestyrelsen
for Kommunernes Landsforening
(bl.a. som formand) i mange år.
Husk konen
- Jeg havde fornøjelsen at være
indenrigsminister i 2 1⁄2 år, fortalte
Thorkild, men jeg søgte aldrig stil-
Større sociale
problemer
lingen! Da jeg fik tilbuddet, spurgte
jeg selvfølgelig min søde kone Edny.
Hun sagde: Ja, men kun i 3 måneder.
Her skal lige indskærpes, at det betyder
noget, hvad ens kone synes.
Husk det!
- Edny var med til de fleste fester –
men ikke til nytårskuren, fortalte
Thorkild.
- Det er 1. nytårsdag – og altid uden
kone/ægtefælle. Kuren varer 1 time
og 14 minutter. Det er ikke lang tid til
4 retter.
Thorkild var rådmand i 12 år – borgmester
i 16 år. Thorkild glemmer aldrig
al snakken om Musikhuset!
Inden det blev bygget, blev sagen
behandlet 20 gange i byrådet.
Thorkild kan også huske skraldekonflikten
omkring 1996.
Et hurtigt regnestykke: Thorkild
kom som nævnt i byrådet i 1966 som
Benedikte Erlykke og Mette Jørgensen orienterede om
nyt fra Det Boligsociale Fællessekretariat
Inden for de seneste år har de sociale
problemer i nogle boligområder i
Århus Kommune vokset sig større.
Samtidig har der vist sig den ten-
dens, at man i ellers velfungerende
boligområder har set de første tegn
på sociale problemer.
Karin Ankerstjerne,afd.37 Bavnebakken,fik
Thorkilds autograf.
40-årig. Jeg har regnet ud, hvor gammel/ældre
han er – og håber jeg holder
mig lige så godt som ham!

De almene boligforeninger i Århus
har på den baggrund længe haft et
ønske om at, samarbejde om en fælles
indsats i de udsatte områder.
Samtidig ønsker boligforeningerne
at øge den forebyggende indsats i
områder, hvor de boligsociale problemer
lurer under overfladen, og
hvor erfaringen derfor siger, at der
kan opstå vanskeligheder i de kommende
år.
Helhedsplan
Boligforeningerne i Århus og Det
Boligsociale Fællessekretariat har
udarbejdet en helhedsplan for hele
Århus. I helhedsplanen bliver alle
boligområder i Århus tilgodeset med
en række boligsociale projekter og
tiltag.
Landsbyggefonden har støttet helhedsplanen
med 28,5 mio. kr., Århus
Kommune bidrager med 4,5 mio. kr.,
og boligforeningerne selv med 5 mio.
kr.
Den fælles indsats har dermed et
budget på 38 mio. kr. og løber fra
2007-2012.
Klubleder Anders Glahn fortalte
levende om vild ungdom.
Redaktion: Poul Fisker
John Jensen, direktør i ALBOA, formand i Det Boligsociale Fællessek-retariats
styregruppe samt formand for BL 5. kreds skriver:
”Fælles problemer kræver fælles løsninger, og det er flot, at samtlige
boligorganisationer står bag Det Boligsociale Fællessekretariat og de
fælles projekter. Det kan virkelig gøre en forskel, og det er årsagen til,
at socialministeren har udpeget det til et fokusprojekt, som hun vil
følge tæt de kommende år” (2007).
Det Boligsociale Fællessekretariat
koordinerer på vegne af boligforeningerne
den fælles boligsociale
indsats i Århus Kommune. Fællessekretariatet
er også tænkt som
sparringspartner til folkevalgte, ansatte
eller frivillige. Du er derfor velkommen
til at henvende dig til Det
Boligsociale Fællessekretariat, hvis:
· Du ønsker sparring til at få igangsat
en aktivitet i din boligafdeling
· Du vil søge penge til at starte en ny
aktivitet i din boligafdeling
Med Det Boligsociale Fællessekretariats
projekter bliver alle beboere i
boligforeningerne i Århus tilgodeset.
Vild ungdom
i boligområder
Anders kender mest til Gjellerup-området,
der efter hans mening er et
fattigt område. Der er 4.500 unge
under 18 år, der for det meste lever
et ”udeliv”.
Der opereres med to typer projekter:
1. De bydækkende projekter er tilbud
til alle beboere på tværs af boligafdelinger.
Her kan bl.a. nævnes:
Borgerportalerne aarhusvest.dk og
vibysyd.dk, Iværksætteri, Beboeraktive
på Tværs.
2. Udviklingspuljen støtter udviklingen
af nye projekter og ideer i boligområderne.
Det kan f. eks. være
nye måder at styrke naboskab/fællesskab
på, eller nye måder at lave
tilbud til børn og unge på.
Klubleder Anders Glahn fortalte om ”Vild ungdom
i boligområder”, men da han er en såkaldt ”hurtigsnakker”
kunne referenten ikke følge med. Men der er da lidt her:
Der er underskud af voksne – men
nogle har da styr på deres unger,
sagde Anders bl.a.
Han så lidt tilbage på år 2005 med ga-
9

derøverier – hvor det lykkedes at få
oprettet såkaldte ”familiekontrakter”.
Ved dårlig opførsel blev nogle
af de unge anbragt i stuearrester. I
Charmekursus
for mænd
og kursus i mild og blid stemmeføring hos kvinder…
Parterapeut Gunhild Weisbjerg gav
os med ”Charmekursus for mænd”
og ”Kursus i mild og blid stemmeføring
hos kvinder” mulighed for et
godt grin!
Her er klip fra Gunhilds levende
talestrøm:
· Gunhild nævnte f. eks en dameklub,
der hedder ”Håndens hvile” – d.v.s.
der laves ingenting – man snakker
kun!
· Mænd har et forråd på 3000 ord –
kvinder 7000 (det gør det lettere at
snævre).
· Til et selskab kan man opleve vittige
mænd – konen lytter – måske!
· Når konen kommer hjem og vil fortælle
en masse – sidder manden
måske blot og er dybt begravet i
avisen.
· Kniber det i ægteskabet, hører man
ofte om koner, der hygger, som da
begge var nyforelskede. Hun sætter
f. eks. en snaps på bordet – og meget
mere!
· Piger/damer får ofte skyld for at
være dårlige chauffører – men er
parret til fest – må hun gerne køre
hjem!
Fotos: Øjvind Kragh-Larsen
10
VA-KONFERENCE
2006 var der desværre utallige påsatte
brande i kældrene! Det betød,
at børn under 12 år skulle være inde
kl. 20.
· Vil mænd have succes ved fester,
skal de blot danse med konen –
måske mere end én dans!
· Man kan af og til høre en kvinde,
der om en anden kvinde siger ”at
hende kan jeg ikke lide”. Spørger du
så, om hun har snakket med den
pågældende, kan svaret godt være
”nej”.
Gunhild havde ordet i 1 1⁄2 time –
men bad så om en lille pause. Den
nød vi alle ind-i-mellem al den ”grinen”!
Som nævnt talte Anders mest om
Gjellerupområdet – men vi lyttede
selvfølgelig – uanset, hvor vi kom
fra!
Gunhild Weisbjerg fik os til at grine.
Glimt af de mange deltagere i konferencen.

Kampen mod muskelhunde
Af Anette Rønnow
Med tilladelse fra AL2boligs blad
“g’lændernyt” bringes nærværende
artikel.
At kamphunde de senere år har fået
megen omtale i medierne kommer
vist ikke som en overraskelse for nogen.
Således får man 21.700 hits hvis
man googler ordene "kamphunde
angreb 2008". Og ud fra overskrifterne
at dømme er medieomtalen
ikke helt uden grund. Her følger et
lille uddrag:
Kamphund angreb 4-årig pige - To
kamphunde angreb hund i hundegård
- Kamphunde angreb børn i
Schweiz - Kamphunde gik umotiveret
til angreb på en broholmer-hund
- En kamphund angreb en dansksvensk
gårdhund - American Staffordshire
terrier angreb seks årig
pige - Kvinde angrebet af kamphunde
- Kamphund bed sig fast i ko.
Det er altså forståeligt nok, når nogle
beboere bliver utrygge, når de møder
den slags hunde i deres bolig-
område. I flere af de afdelinger hvor
hundehold er tilladt, har man derfor
lavet en beboerdemokratisk beslutning
om, at det ikke er tilladt at anskaffe
eller have besøg af nogen
form for muskel- eller kamphund i afdelingen.
Hvis man ikke er sat grundigt ind i
tingene, kan det være meget svært at
bedømme, om der er tale om en
egentlig kamphund. I AL2bolig har vi
valgt at kalde hundene for muskeleller
kamphunde. Med muskel- eller
kamphunde menes blandt andet følgende
racer samt blandinger heraf:
Amerikansk Staffordshire Terrier
(Amstaff), Pitt Bull Terrier, Bullterrier,
Bullmastiff, Dogo Vanarian,
Doga Aragentino, Doug de Bordeaux
samt Amerikansk Bullterrier.
Genetik eller social arv?
Der vil selvfølgelig altid være stor
forskel på, hvordan den enkelte hundeejer
opdrager hunden, og hvilke
evner den opdrages til at bruge og
motiveres til at udvikle. Men der er
ingen tvivl om, at genetikken spiller
en stor rolle for disse hundetypers
adfærd. For at forstå dette må vi lige
se tilbage i historien.
Oprindeligt blev forgængerne for de
muskel- og kamphunde vi kender i
dag opdrættet til tyrekampe eller
jagt, hvor hunden skulle være i stand
til at fastholde kronvildt eller vildsvin,
indtil jægerne kunne komme til
og sætte ind med aflivende skud eller
stik. Sådan en hund skulle være
stor, tung, modig og ikke mindst
have viljen og evnen til at holde fast,
selv om byttet gav hunden nogle
ofte voldsomme og til tider dødbringende
sår. Disse hunde betegnes
som "holding mastiffs".
Senere i historien, da man begyndte
at afholde hundekampe, ønskede
man hunde, der var hurtigere og
mere hidsige. Derfor kombinerede
man disse hunde med terriere og opnåede
derved stor styrke, hidsighed
og aggressivitet. Fra dette punkt i
historien, har hunderacerne fulgt
meget forskellige spor. I den vestlige
verden har hundekampe været forbudt
i mange år, så her overgik
racerne gradvist til at blive familiehunde.
Derfor har man gennem
mange hundegenerationer forsøgt at
avle væk fra kampgenet. Desværre
foregår der stadig hundekampe i
USA, Asien, Italien og det tidligere
Østeuropa, så det er ikke svært at få
fat i hunde, hvor kampgenet er overskyggende
i hundens adfærd. Kun
ca. 10% af muskelhundene i Danmark
er stambogsført i dansk Kennelklub.
90% af hundene stammer
fra andre kanaler og har mere eller
mindre ukendte aner.
I Danmark gør opdrætterne inden
for Dansk Kennelklub et stort arbejde
for at vælge deres hvalpekøbere
med omhu. Desværre kan man
ikke forhindre folk i at købe kamp- og
muskelhunde af andre kanaler. Derfor
ender nogle hunde i hænderne
på unge mennesker, der bare synes,
11

at hundene er seje, eller endnu mere
sørgeligt, ved folk der ulovligt bruger
dem til kamp. Selv om mange
kamp- og muskelhunde er velfungerende
familiehunde, fordi de lever
hos familier, der forvalter samlivet
med hunden på forsvarlig vis, så er
der også hundeejere, der åbenlyst
nyder at kunne dominere gadebilledet
ved at lufte deres muskelhund
uden snor. Mange af disse muskelhundeejere
er slet ikke klar over, eller
vil ikke indse, hvilke genetiske
ting deres hund kan indeholde.
Hvorfor går det ofte galt?
Uanset hvad hunden indeholder, så
ændrer det ikke på det faktum, at
folk ofte er urolige og utrygge, hvis
der er kamp- eller muskelhunde i
nabolaget. Et af problemerne med
kamphunde er, at de udsender meget
få signaler, hvorfor det er svært
for andre hunde at tyde kamphundenes
signaler. Samtidig ignorerer
kamphundene andre hundes signaler.
Generelt har racerne intet sprog
eller hilseritualer.
Kamphundes afstandszone er større
end de fleste andre hundes, hvilket
giver problemer. Kommer du
inden for 7 m afstand til en kamphund,
så har du overskredet hundens
afstandszone. Kamphundene
kan uden varsel pludselig gå til angreb.
Et andet kendetegn er, at
kamphunde er i stand til at modstå
meget stor smerte. Dens bid er
enormt kraftigt, og den kan låse kæberne
fast om byttet. Kamphundene
er i reglen yderst selvstændige, stædige,
reserverede og selvbevidste og
tager gerne føringen - også over
mennesker.
Flere af kamphundene bryder sig
ikke om social kontakt med andet
end den, som hunden ser som alfahannen.
Det betyder, at kamphunden
heller ikke ønsker kontakt med
andre hunde. Det er muligt, at den
tåler kontakt med andre hunde, men
den ønsker det ikke. Kamphunde
kan være hidsige og decideret kamplystne.
Nogen kamphunde betragter
alt som en kamp. Selvom kamphunden
ikke ligner en hurtig hund, så
12
Eksempler på kamp- og muskelhunde:
Amerikansk Staffordshire Terrier (Amstaff),
Amerikansk Bullterrier Akita inu, Alano
español, Anatolsk hyrde-hund, Boerboel,
Boston terrier, Bullterrier, Bullmastiff, Ca de
bestiar, Cao fila de sao miguel, Cane corso
italiano, Centralasiatisk ovtcharka, Kaukasisk
ovtcharka, Dogo Vanarian, Doga Aragentino,
Doug de Bordeaux, Dogo canario, Engelsk
bulldog, Fila brasilleiro, Great japanese dog,
Manchester terrier, Mastiff, Mastin espanol,
Mastino napolitano, Pitt Bull Terrier, Shar pei
og Tibetansk mastiff. Dertil kommer Tosa, der
ligesom Pit bull terrier er forbudt at holde i
Danmark. Det er ligeledes forbudt at holde
blandinger, hvor en af disse indgår.
kan den nemt være det. Meget hurtig
endda. Flere af kamphundene er
vagtsomme og har et udpræget beskytterinstinkt
over for den person,
som kamphunden ser som alfahannen.
Gode råd, hvis du kommer i nærheden
af en kamphund:
✔ Få fat i halsbåndet hvis den angriber
og drej indtil hunden ikke kan
få luft.
✔ Vær på ingen måde truende overfor
ejeren af kamphunden.
✔ Nærm dig ikke kamphunden bagfra
✔ Husk på, at kamphunden foretrækker
større afstand end normalt
- mindst 7 m
✔ Pas på, hvis der er flere kamphunde,
for de arbejder sammen.
✔ Kamphunden viser ikke, hvis den
har smerter, men nogen angriber
når de føler smerte
✔ Kravl ikke op i et træ, for flere af
kamphunderacerne kan klatre i
træer!
✔ Se ikke en kamphund du møder i
øjnene - den kan opfatte det som
angrebstegn
Kilde: Muskelhunde af Vibeke
Knudsen Dansk Kennelklub, Referat
af et foredrag om kamphunde ved
Sussi Frisch Dansk Kennelklub.

Af Erlind Daugaard
Mange af vore læsere har sikkert
med interesse og glæde læst, når
bladet har bragt nogle af Havemanns
underfundige digte. Digtene bevæger
sig ikke op i de højere luftlag,
hvor almindelige mennesker ikke
kan følge med. De handler hovedsagelig
om særdeles nærværende ting
såsom Fandens mælkebøtter, kikketræer
og affaldsøer. Men også EU
og Christiania har fået en omgang.
Og altid med en pointe som man
almindeligvis kan tilslutte sig.
Men hvem er denne Havemann
egentlig? Redaktionen besluttede sig
for at præsentere ham for læserne.
Heldigvis var han efter lidt betænkning
villig til en samtale med
bladet. Havemann har boet i
Søndervangen siden sidst i 80’erne,
hvor han kom fra Byagerparken i
Beder. Men helt oprindelig er han
københavner, født i 1923, så, som
han selv siger, hjernen er ikke så hur-
Digter og rimsmed
Havemann har prøvet lidt af hvert
Havemann
tig som den har været. Men hvad
angår digteriet, så er det noget, han
har beskæftiget sig med helt fra
drenge-årene. Han skrev sange til
sine fire søskendes konfirmationer,
så det er blevet til et betragteligt antal
i tidens løb. Han kunne også
synge og har som dreng sunget i et
kor med den nok så bekendte
Mogens Wøldike som leder.
Han er ked af, at han er begyndt at
ryste på hånden på det seneste.
Digtene bliver nemlig skrevet med
kuglepen. På spørgsmålet om han
ikke har en computer, får vi at vide,
at han sandelig har haft en.
Arvegods fra et af børnene selvfølgelig.
Men da versene ikke ville stå som
han havde tænkt sig og da han havde
bøvlet tilstrækkelig længe med problemet,
forærede han den væk. Han
har dog en elektrisk skrivemaskine,
men foretrækker stadig kuglepennen.
Her skal indskydes, at han også
i tidens løb har dyrket mange andre
Nyt digt side 14.
interesser. Han har tegnet og malet,
ofte efter motiver fra fotos han selv
har taget i udlandet. Sammen med
sin afdøde kone, har han nemlig rejst
meget. Også træskærerarbejder har
han beskæftiget sig med på et værksted
i Beder. Efter flytningen til
Søndervangen har han bl.a. gået til
seniordans sammen med en veninde,
men begyndende astma har nu
hindret dette. Så nu er det kort- og
bankospil på lokalcentret det handler
om.
Havemann vil gerne fortælle. Det er
jo fint nok i forbindelse med denne
snak – der blev i hvert fald stof nok.
Intervieweren kunne såmænd skrive
en bog om hans oplevelser. Som sagt
er han københavnerdreng og ville
gerne være elektronikmekaniker. I
stedet sørgede hans far for, at han
kom i lære som keramiker på Den
kgl. Porcelænsfabrik, der også omfattede
"Aluminia". Har man ikke kgl.
porcelæn i skabene, har man garanteret
noget, der står "Aluminia" på.
Det med keramikken var dog ikke
hans livret, så han drog til Sydfyn,
hvor hele familien i øvrigt boede.
Han arbejdede ved noget af familien
og senere kom han ud og sejle et års
tid. Indenrigs. Det var under krigen,
så det var en farlig færd. Havemann
var med i modstandsbevægelsen og
var bl.a. med til at modtage våben,
der blev kastet ned af englænderne.
Så blev han ansat ved Fyns
Telefonselskab hvor han arbejdede
med såvel de tunge master som med
de drilske ledninger. Kom senere til
Jydsk Telefon i Viborg, hvor han arbejdede
på tegnestuen. Her boede
han i eget hus.
Ved pensioneringen flyttede han så
med sin kone til Beder. Har nu været
pensioneret i 25 år.
Vi håber at se mange flere digte
underskrevet Havemann.
13

14
Søndag morgen i Søndervangen
Når jeg står op om sønda`n er jeg ene.
Det kan jeg se på Søndervangens scene,
vel går der jo en enkelt i kulissen
som sørger for, at folk de får avisen!
Men – det er hviledag for mand og frue,
og børn – som ellers sku` i vuggestue,
i dag så skal der laves ekstra kaffe,
til denne skal man friske kryd`re skaffe!
Der køres – eller jogges – som behager
til Søndervang-kvarterets bedste bager.
Der købes ind af basser – brød og boller,
nok ikke sært, at vægten ikke holder!!
Premiere
Lørdag den 7. marts kl. 18.00. Pris 225 kr.
Øvrige dage
Lørdag den 14. marts kl. 18.00 pris 225 kr.
Lørdag den 21. marts kl. 18.00 pris 225 kr.
Så samler man familjen – sådan – næsten,
og lister så en masse ind bag vesten,
og medens kaffekoppen langsomt tømmes,
skal dagens vejr "professionelt" bedømmes!
Måske det bliver til en tur i skoven,
Hvis vejret det er "synkefrit" foroven.
Øser det så ned – så bli`r det galleri,
også selvom børnene de helst er fri!!
Sådan bruges hviledagen ofte –
man klæder sig i husets bedste "kofte",
og kæmper for, at fritid skal forløbe,
helst uden frygt for kedsomhedens svøbe!!!
Revykompagniet
Sønden 2009
Havemann
Efter en kanonrevy i 2008 er Revykompagniet Sønden
igen på banen med Linda Fallentin som instruktør.
Se side 13.
Sæson 2009 hedder revyen ”Kun for sjov”
Generalprøve fredag d. 6. marts kl. 19.30. Kaffeforestilling pris 75 kr.
Alle spilledage er med spisning før forestillingen
og efterfølgende dans til musik af
”Clair”
Billetsalg efter den 12. januar 2009 hos
Inger Bjerreskov
Telefon 86 29 45 91 efter kl. 17.00

MED...
15

Den 22. oktober afholdtes rejsegilde
på afdeling 50, beliggende Engelundsvej
i det vestlige Viby. I blad nr.
1-2008 kan du læse formand Poul
Ankersens udførlige artikel om byggeriet
i forbindelse med det første
spadestik den 29. januar d.å.
Alment byggeri bremses
I sin velkomsttale bød Poul Ankersen
velkommen til alle medvirkende
ved byggeriet, håndværkere, arkitekt
og tilsynsførende. Han konstaterede,
at VA opfylder sin formålsparagraf
- at bygge gode og sunde boliger
til medlemmerne. Der opføres katastrofalt
få almene boliger i disse år,
men det er bestemt ikke boligbevægelsens
skyld. Velfærdsministeriet
har aflyst hele 5 møder om det almene
byggeri siden nytår. I hele 2007
blev der kun givet kvote til under 200
lejligheder, bl.a. fordi man ikke kan
få priserne til at matche rammebeløbet.
Især her i Århus, hvor vi skal
bygge til samme rammebeløb som i
Tønder og Nysted. Her og i naboafdelingen
(afd. 49), ligger over en
tredjedel af de påbegyndte lejligheder.
Det er da lidt tankevækkende, at
Viby Andelsboligforening opfører
over en tredjedel af det almene byggeri.
At vi har kunnet få enderne til at
nå sammen skyldes også stor velvillighed
fra vore samarbejdspartnere.
Træ-epoke?
Nu bygger vi for første gang i træ.
Det bliver spændende at se, om
dette byggeri indleder en træhusperiode.
Poul Ankersen sluttede sin tale med
at udbringe et trefoldigt leve + det
16
Afdeling 50 er af træ
Atter et rejsegilde
Tekst og
foto Erlind
Daugaard
lange for afdeling 50.
Der var også tale af Klavs Allermann,
Aalsrode Tømmerforretning, som er
hovedentreprenør på byggeriet.
Og så var der som sædvanlig øl og
pølser til de hungrende gæster.
Umiddelbart kan man ikke se, at det
er træhuse idet de er pudsede.
Formentlig af to årsager: bedre isolering
og mindre udvendig vedligeholdelse.
Også på affaldsområdet bliver
afdelingen anderledes. De ikke altid
lige kønne affaldsøer afskaffes. I stedet
sænkes beholderne i jorden,
jvnf. den ny ordning visse steder i
midtbyen.
Der er ikke udarbejdet udlejningsbrochure
endnu, så vi må vende tilbage
med boligernes størrelse, husleje
m.v.
VA-bladet bringer her en billedkavalkade
fra begivenheden.

Af Erlind Daugaard
VA-bladet har tidligere haft indlæg
om planerne for den tomme, tidligere
Sociale højskole, beliggende i
Søndervangskvarteret i Viby. En ombygning
til bofællesskab for psykisk
handicappede har hele tiden været
målet. Den første licitation måtte
imidlertid opgives. Efter 4 licitationer
godkendte byrådet projektet,
der nu er gået i gang. Foreløbig med
et nedbrydningsfirma. Ikke fordi
bygningen skal rives ned, men ændringerne
bliver så omfattende, at
materialer skal fjernes, jord skal flyttes
og facaden bliver ændret.
Parterreetage
Som skrevet står i konceptet, indrettes
der bofællesskab med 21 boliger
18
Nu sker der noget!
Skolebygningen i Søndervangen
til yngre mennesker med handicap.
Boligerne indrettes som 2-rums boliger
efter lov om almene boliger til
kommunale bofællesskaber til yngre
mennesker med handicap og med et
kvalitetsniveau som fremgår af byggeprogram
til plejeboliger. Citat slut.
Som vist på facadetegningen, set fra
nord, består bygningen af en høj og
en lav del. Den høje del består i dag
af 3 etager + kælder. Ved at inddrage
kælderetagen til parterreetage i den
høje bygning, kan der i denne indrettes
16 boliger, 4 på hver etage. I den
lave del indrettes 5 boliger, bl.a. ved
hjælp af en tilbygning. Der bliver
selvfølgelig også fællesarealer i form
af køkken og spise/opholdsarealer.
På tredje sal i hovedbygningen laves
TV-stue, hvor beboerne kan "flyde
ud". Der vil også være en god udsigt
herfra.
Desuden servicearealer, bestående
af kontorer, mødelokale og servicefaciliteter
til personalet. De forskellige
rum anbringes så praktisk som
muligt og på en måde, så personalet
altid er synligt.
Gårdhave og fællesrum
Den lave del består af tre fløje (den
høje del er fjerde fløj). Der er således
en atriumgård i midten. Eller en
gårdhave om man vil. I tilknytning til
denne kan etableres en havestue.
Fællesrummet etableres i tilknytning
til dette gårdrum og disponeres som
et stort køkkenalrum, hvor muligheden
for fællesskab omkring madlavning
kan foregå. Som det også fremgår
af tegningen, bliver der en skydedør
mellem opholdsrum og soverum
i lejlighederne. Det vil give en
Sprogskolen.Vestfacaden som den ser ud i dag.

god rummelighed. Kælderen skal
fungere som sikringsrum, men i den
ene fløj bliver der mulighed for depotplads
og i den anden fløj opstilles
pulterrum til beboerne. Alle boligerne
i stueplan og parterren får egen
terrasse udenfor boligen. For parterrens
vedkommende kræver det bortgravning
af en del jord foran vestfacaden
på den høje bygning.
Vestfacaden er bygningens "ansigt"
udadtil. Denne søges bevaret vertikalt,
men ved at placere de lette facadedele
forskudt mellem etagerne,
vil man få et mindre strengt og mere
levende "ansigt".
Kommunen overtager
Totalentreprenør på opgaven er
Brødrene Thybo. Ombygningen er
budgetteret til at koste 27,2 mio. kr.
og tidshorisonten for færdiggørelsen
er 1. juli 2009. Da kommunen
skal drive stedet efter afleveringen,
overtager denne bygningen, som det
også hele tiden har været hensigten.
Nordfacade.
Indretningen,stueplan
19

Lad mig slå fast med syvtommer søm.
Du skal ikke foretage dig noget, når
staten slukker for det analoge signal
på bla. Søsterhøj. Når du er kabel-tv
kunde hos enten YouSee (TDC) eller
hos Stofa, er der absolut ingen forandring.
Du sparer altså at skulle indkøbe
et nyt fjernsyn eller en digitalboks.
Et nyt fjernsyn og en digitalboks er
kun for at forbedre billedkvaliteten,
desværre ikke endnu selve indholdet
af programmet.
I starten af november måned, afholdte
Antenneforeningen Aarhus
sin årlige generalforsamling.
Der var ikke meget nyt under vintersolen.
Havde der været noget i mit
kabel-tv fjernsyn der måske var lidt
mere interessant end Kirkeligt fo-
20
Antenneforeningen Aarhus,
Generalforsamling 2008
Af Øyvind
Kragh-Larsen
Formand Torben Overgaard.
rum, ville ærgrelsen være stor over
at skulle spilde en torsdag aften på
ingenting.
Ud over min mening skal vore læsere
selvfølgelig ikke snydes for et par linier
fra generalforsamlingen.
For nogle år tilbage, var selvtilliden
blandt antenneforeningens bestyrelse
meget lille. Derfor blev en udefra-
kommende advokat valgt som dirigent.
Nu er selvtilliden åbenbart
vendt tilbage, og man turde vælge et
medlem af kabel-tv modtagere, nemlig
Keld Albrechtsen.
Formanden for foreningen, Torben
Overgaard aflagde beretning.
”Der er investeret et trecifret millionbeløb
i kabler og anlæg i Århus.

Dirigent Keld Albrechtsen
Dette anlæg er praktisk talt betalt tilbage.
Så vores værdi, hvis for-
Alle henvendelser om optagelse
af bytteannoncer i VA-Bladet
skal skriftlig rettes til boligforeningens
kontor:
Vestergårdsvej 15, 8260 Viby J.
Brug venligst denne vedstående
kupon.
Husk tydeligt
navn, adresse og telefonnummer
Bytteannoncer til næste
VA-blad, senest den
17. februar 2009
Byttelejlighed?
Ønsker du at bytte din lejlighed, aflever blot denne kupon til
boligforeningens kontor, så vil den komme med i næste blad.
Haves:
Ønskes:
Henvendelse: Tlf.:
Evt. navn/kontaktperson:
Indsendt af: (bringes ikke i bladet)
Navn:
Adresse:
Haves: 2 vær. st. 55 kvm. Næringen
eningen stod for at skulle sælges, er
en salgssum på et forsigtigt skøn,
325 millioner kroner.”
Men hvor meget koster det så? At
være medlem, koster 12 kr. pr. år. Det
er den store pakke som koster.
I år koster den store pakke 227,50
kr/md, mens den til næste år stiger
til 245,57 kr/md. Herefter kommer så
det løse, såsom basispakken, Copy-
Dan & Koda-afgifter, leje osv. Et godt
stykke over 300 kr./md. Det er mest
TV2 programmer der stiger. Bl.a.
TV2 Zulu stiger med over 50 %, TV2
Film stiger med godt 18 %. (se tabel)
Vi køber Stofa
Der er fremkommet nogle ret interessante
forslag: Vi køber Stofa. Det
var jo en overvejelse værd.
Postnr.: Telefon:
Ønskes: 2 vær. stuen 75-78 kvm i Nyringen/Næringen
Henvendelse: Selibeng Shange tlf: 22 62 38 84
Telia i Stockholm blev kontaktet.
Ikke mindre end et møde på direktionsgangen.
I starten sendte Telia
diverse vikarer til møderne, før det
gik op for telia, at antenneforeningen
mente det alvorligt.
Ikke desto mindre, fik Antenneforening
Aarhus tilbudt en plads i bestyrelsen
hos Telia i Sverige.
Kan vi konkurrere?
Selvfølgelig kan vi det. ProFiber som
også er i byen tager 525 kr. /md. dog
minus TV3,3+ og TV2 Sport. Fibernet
fra el-værkerne tager 547 kr./md. dog
minus TV3 og 3+. Antenneforeningen
tager 476,25 kr./md. Alle tre er med
internet ved siden af. At lade sig
lokke af en strøgsælger, vil være en
dårlig forretning.
21

22
Pensionistfest
2008
Poul Jørgensen spillede
Bjørn Tidmand
- hovedattraktionen

Af Øyvind Kragh-Larsen
248 pensionister deltog i den 34.
pensionistfest, som blev afviklet i
Atletion. Som sædvanligt havde
"pensionistfestudvalget" arrangeret
en fornøjelig eftermiddag.
Grethe Staunskjær åbnede festen,
og bød alle velkommen. Atletion
ligger lige ved siden af Aarhus
Stadion, (samme indgang) og her
skulle der spilles fodbold ca. 1/2
time før festen sluttede.
Fodboldkampen foregik mellem
AGF og FC Midtjylland. I den anledning
inviterede AGF samtlige
pensionister der havde mulighed
herfor, til gratis fodboldkamp,
AGF havde reserveret 250 siddepladser.
Hvor mange der tog til
fodboldkamp ved jeg ikke, men
AGF vandt med 2-1 denne søndag.
Formand for Viby Andelsboligforening
overtog mikrofonen, men
Glade pensionister med choko-småkager
på Grethes opfordring afslog Poul
at tale om krige i det sønderjydske,
- "for så kommer vi aldrig
hjem". Poul nøjedes med at konstatere,
at der går to år, før han
kan kalde sig fuldgyldigt medlem
af de inviterede.
Efter åbningen, blev der serveret
kaffe og boller samt lagkage.
Bollerne smagte som boller skal
gøre, nemlig dejlig svampet med
smag. Lagkagen med marzipan,
overgik trods antallet af lagkager,
forventningerne.
Grethe Staunskjær havde for nogle
måneder siden, oplevet et gymnastik
pigehold i Hammel, som var
så fantastiske, at de måtte til pensionistfesten.
Som sagt så gjort.
Pigeholdet leverede et sjippe
show efter musik, der begejstrede
alle. Desværre var programmet alt
for kort, så der skulle gives ekstra
numre. Et af de populære ekstranumre
var cancan med sjippetov.
På de indsendte kuponer var der
lodtrækning af gaver fra sponsorer
i Viby. Og der var mange gaver.
Når Grethe ringer til sponsorerne,
siger de, " nå, - er det ved den tid".
Der er aldrig problemer med at få
gaver, store som små.
Den næste på scenen, var ikke
mindre end Bjørn Tidmand.
Bjørn fortalte at han ville underholde
med et "Palmehave repertoire"
har vi der har + alderen,
men selvfølgelig ingen af kvinderne,
de er jo ikke gamle nok til
at kunne have hørt programmet.
Bjørn underholdte i ca. 40 minutter.
Poul Jørgensen afsluttede festen.
23

24
Glad gavevinder Det lange gavebord
Gymnastikpiger

Hele salen
Nogle af hjælperne til festen
Grethe Mikkelsen og Hanne Nielsen fra Høvænget, Kirsten Sørensen og Carl Sørensen
fra Søndervangen, Jonna Vonsyld fra Råhøjparken, Lone Pedersen, Frits Johansen og
Grethe Staunskjær fra Vejlby Vest.
Redaktionen har drøftet festen og mener at festen trænger til fornyelse.
Desværre for festen, gik en del efter gaveuddelingen. Den bør nok ligge til sidst i programmet.
Hallen er særdeles uegnet til fest. Mange kunne simpelhen ikke høre Bjørn Tidmand. Det er og
bliver en sportshal. Næste år er der 35 års jubilæum. Find en anden hal der egner sig til formålet.
Desværre kan redaktionen ikke give mere end 3 stjerner ud af 6, og det er for lagkagen og kaffen.
25

Af Øyvind Kragh-Larsen
I forrige bladnummer, havde vi en artikel
"sæt de gamle i fængsel".
Denne artikel gav respons som ikke
er set før i VA-bladets historie. Det er
vi glade for.
Mange har benyttet vore telefonnumre
på side 2 og enkelte har skrevet
direkte til redaktionen.
Set i lyset af den dømte massemorder,
Peter Lundin og hans muligheder
for "socialsamvær", sygepleje,
læge, tandlæge i en celle med eget
toilet og bad, kontra pleje/opbevaring
af vore ældre i Århus Kommune
bringer VA-bladet en kommentar fra
en af VA´s beboere.
Navn og adresse er redaktionen bekendt.
Kommentar
Artiklen gjorde meget stort indtryk
på mig. Jeg har læst den mange
gange, selv om indholdet får tårerne
frem. Da min mand forlod hjemmet,
var det i første omgang for at komme
på "aflastning" hvad det så end betyder.
Jeg ved ikke hvem det skulle aflaste,
nok mest dem, som kom flere
gange dagligt i vores hjem for at tage
sig af ham.
Det blev måske nok for besværligt
for dem at hjælpe ham herhjemme,
og det kan være fair nok. Det gav
da også mig en mulighed for i en
periode at kunne sove natten igennem
uden at skulle op flere gange for
at hjælpe min mand.
Arbejde og nattesøvnen
Jeg var stadig i arbejde, og da min
mand ikke selv kunne komme ud af
sengen om morgenen og slet ikke
26
En henkastet artikel
med stor virkning
kunne klare noget selv i øvrigt, kom
der hjælp fra lokalcentret flere gange
dagligt.
Medarbejderne fra lokalcentret har
jeg intet dårligt at sige om, og når jeg
kom fra arbejde tog jeg naturligvis
over. Det var ekstremt hårdt, og jeg
har klaret ting i forbindelse med
hjælp og pleje for min mand, som jeg
aldrig troede, at jeg skulle prøve.
Men det havde jo et formål, et meget
vigtigt èt, nemlig at vi naturligvis
begge ønskede, at det skulle kunne
lade sig gøre, for alternativet var jo,
at han måtte flytte i plejebolig. Man
tager èn dag ad gangen, og jeg
tænkte hver dag, at "når jeg kunne
gøre det i dag, kan jeg også i morgen".
Det var faktisk ikke mig / os, der tog
beslutningen om plejebolig, men
derimod situationen der gjorde, at
det bare var umuligt for min mand at
være herhjemme. Det er meget trist,
når dèn, man har elsket i over 40 år,
må flytte til en anden bolig.
Indlæggelsen, værdighed,
respekt og omsorg
Da jeg mistede min mand, skete det
heldigvis under en indlæggelse på
sygehus, hvor der var utrolig søde
mennesker, som tog sig fantastisk
godt af både ham og mig. De spurgte,
om min mand skulle tilbage i plejeboligen,
om han / vi ønskede det,
men det sagde jeg nej tak til...
Hvorfor skulle jeg sige farvel til ham
på dèt sted, hvor de havde behandlet
ham så dårligt eller i bedste fald
ligegyldigt?
Alligevel nåede personalet i plejeboligen
at vise mig, hvor ligegyldigt det
var, at jeg nu havde mistet min
mand. For dem betød det vel bare en
ny beboer i hans lejlighed.... Hvor er
det trist, at de har så lidt lyst til at
drage omsorg for mennesker, når det
trods alt er dèt, de har valgt som arbejde.
De råber så højt om respekt,
tillid, værdighed, omsorg osv... Ingen
ord kunne passe dårligere på dèn
virkelighed, der møder os, hvis vi
skulle være så uheldige at komme i
en plejebolig. Måtte det aldrig ske
for mig, men nu vèd mine børn i
hvert fald, at de skal passe på mig,
hvis det sker, for det er ikke sikkert,
at der er andre til det.
Juleklip og høstfest
De vil gerne give det udseende af, at
de samarbejder meget med de pårørende.
Da min mand flyttede ind,
kom jeg i pårørenderådet. Jeg var så
naiv at tro, at jeg så kunne gøre det
rigtig godt, dvs få indflydelse på beboernes
vè og vel, men nej. Det
eneste, man måtte tale om på møderne,
var grillfest, juleklip, høstfest
mv. Alt sammen fint nok, bortset fra
at beboerne kun kan have begrænset
fornøjelse af disse arrangementer
pga. deres helbredsmæssige
situation. Mindst 60% af plejehjemsbeboerne
er demente, eller er det
80%?
Jeg husker det ikke præcist, men
60% er også rigtig mange. Den tid og
de kræfter man brugte på disse arrangementer,
kunne være brugt
langt bedre. Er det ikke vigtigere at
beboerne kan få bad hver dag?
Hvorfor skal man pludselig være tilfreds
med at få bad hver uge eller
endda kun hver 14. dag, når man
plejer at få bad hver dag? Hvorfor
kan man ikke bruge tid på at hjælpe
en beboer med at spise, i stedet for
at beboeren skal nøjes med kun at få
halvdelen af maden i munden, mens
resten ender på tøjet og på gulvet?
Min mand var meget ulykkelig over
dette, og det var helt klart nedværdigende
for ham at "svine" sådan, når
han spiste.

Han var også vred over det og vred
på de ansatte, fordi de satte ham i
denne situation. Han var vant til at
være pæn og ordentlig i tøjet og med
sig selv. Det gjorde også ondt på
mig...
Havde min mand ikke siddet i kørestol,
ville jeg have været evig bekymret
for, om han nu "gik hjemmefra",
for det skete jo også for nogen. Det
er alt for bekvemt og dybt forkert at
se sådan på det, at man ikke må tage
Affald i julen
I juledagene vil der være nedsat bemanding
i mange afdelinger p.g.a. juleferie.
Samtidig vil der forekomme
uregelmæssigheder i affaldsindsamlingen.
Det er derfor vigtigt at beboerne
medvirker til at holde afdelingen
ren og pæn i tiden mellem jul
og nytår. Husk derfor at sortere affaldet
og at folde jeres papkasser
m.m. I flere afdelinger er der mulighed
for at få udleveret store affaldssække..
Spørg din varmemester om dette.
Når juletræet skal bortskaffes er der
også forskellige ordninger i de enkelte
afdelinger – hvis du er i tvivl
spørg varmemesteren”
deres "frihed" fra dem. Frihed til
hvad? Til at "blive væk" og komme
ud for en ulykke? Det er da godt, at
forældre til små børn stadig synes,
det er ok at tage "friheden" fra dem,
altså tænke og handle på børnenes
vegne, når de nu ikke selv kan.
Frihed skal gives til dem, som er i
stand til at forvalte den på en måde,
der ikke udsætter dem for fare.
Ja, jeg kunne skrive en bog om dette,
og det er kun èn person, hvad med
alle de andre? Jeg har af og til hørt,
Administrative vink
Fotoglimt
fra
kontoret
at nu har beboerne i plejeboliger givet
udtryk for, at de er meget glade
og tilfredse med at bo, hvor de bor.
Jamen når vi nu vèd, at 60 - 80% af
dem er demente, hvad siger så
sådan en undersøgelse? Ingenting
overhovedet.
"Du er da glad for at bo her, ikke
Anna"? "Jo, det er jeg da". Måske er
jeg lidt langt ude nu, men ærlig talt,
hvordan foregår disse undersøgelser?
Dennis Rasmussen,driftssekretariatet Lis Madsen, økonomiafdelingen
Opstår der tekniske problemer af uopsættelig art, og kan du ikke træffe ejendomsfunktionæren,
kan du ringe på tlf. 87 406 700 - her giver en telefonsvarer de nødvendige
oplysninger. Du kan også klikke dig ind på www.alboa.dk - se på “infotorvet”.
27

VA-bladet bringer huslejerne
i Viby Andelsboligforening
pr. 1. januar 2009
Afd. Indflytningsår Boligareal m 2 Antal
lejligheder
1 Grundtvigsvej
2 Gule Runde gård
5 Øster Allé
6 Byvangen
7 Hømosevej
8 Grønnegården
9 Vestergårdsparken
10 Lykkesholmsalle
11 Stenkildeparken
13 Altangangshuset
14 Høvænget
15 Søndervangen I
18 Ny Vestergårdspark I
19 Ny Vestergårdspark II
22 Ny Vestergårdspark III
23 Kjærslund
27 Søndervangen II
28 Vårkjærparken
31 Byagerparken
32 Vejlby Vest
35 Egelundsparken
36 Råhøjparken
37 Bavnebakken
38 Bavnebakken (Ældreboliger)
39 Bavnebakken (Bofællesskab)
40 Stavtrup Vænge
41 Rybo (Ungdomsboliger)
42 Damtoften (Ungdomsboliger)
43 Katrinebo (Ungdomsboliger)
44 Bøgeskovparken
45 Skejbyparken (Bofælleskab)
46 Kunneruphøj
48
I alt
Klokkeblomstvej
*) incl. vinduesudskiftning
Husleje pr. m 2
1. jan. 2009
Stigning pr. m 2
1. jan. 2009
1942 2.166 30 512,86 12,00
1943-47/1996 9.746 141 588,32 18,83
1950 8.489 120 587,04 22,15
1952 10.822 129 577,69 22,05
1951/1956 756 12 651,94 18,83
1955/1997 5.602 80 635,35 15,44
1954 12.441 156 549,55 21,37
1953 1.948 25 622,97 21,05
1955 12.923 168 554,62 20,47
1956 791 13 684,14 6,32
1959 4.068 53 596,43 11,55
1966 12.814 156 462,96 24,12
1961 7.000 107 560,50 -8,30
1963 7.471 111 613,28 18,07
1968 6.984 93 539,73 0,00
1968 29.941 381 564,00 20,64
1969/1971 25.077 293 572,44 19,04
1971 16.709 182 511,76 14,18
1975 17.489 227 619,76 18,11
1975 47.984 592 610,74 17,09
1984 11.862 138 660,21 29,34
1988-89 17.338 231 734,77 30,68
1991-93 10.611 150 727,42 20,83
1991 653 10 763,77 27,57
1993 804 12 779,28 19,90
1995 7.782 110 687,87 20,95
1989 775 27 1.173,18 29,68
1992 684 24 908,56 0,00
1990 640 26 1.065,60 42,19
1998 4.127 60 795,34 29,11
1999 774 12 822,70 53,35
2000 4.475 50 742,67 22,35
2006/2007 4.298 48 835,92 31,92
306.044 3.967