NYHEDSBREV - Aasted Consult

NYHEDSBREV 

Nyheder om skat, moms, afgifter og erhvervsret 

Nr. 7-2007 af 09/02 2007 

8. årgang 

Copyright Aasted Consult © 2000 - 2007 - elektronisk eller mekanisk gengivelse uden kildeangivelse forbydes 

Aasted Consult 

Ravnsborggade 8 A, 3. 

2200 København N 

Tlf. 35 37 05 41 

Fax 35 37 05 48 

e-mail: aasted@mail.dk 

www.taxconsult.dk 

CVR-nr. 25 09 40 93 

Fremsatte lovforslag 

◊ 

Domme og afgørelser 

Omkostningsgodtgørelse – faktureret timetal (27 timer) godkendt – timehonorar på ca. 7.500 kr. 

Omkostningsgodtgørelse på 50 % - kreditnota fra klagerens repræsentant 

◊ 

Nyt fra Skatteministeriet og SKAT 

◊ 

Erhvervsnyheder og artikelhenvisninger 

Emner i dette Nyhedsbrev: 

Fremsatte lovforslag: 

• L 154: Forslag om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og kildeskatteloven 

(Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag) 

• L 155: Forslag om ændring af dødsboskatteloven (ændrede skatteregler for uskiftet bo) 

• L 154: Forslag om ændring af aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven, lov om erhvervsdrivende virksomheder 

og lov om erhvervsdrivende fonde (Grænseoverskridende fusioner og spaltninger) 

• L 152: Forslag om ændring af konkurrenceloven m.fl. (styrket indsats mod karteller m.v.) 

• L 130: Forslag om ændring af konkursloven (Hurtigere behandling af konkursboer) 

Domme og afgørelser: 

• Salg af anpartsselskabs hus til anpartshavers ægtefælle anset for at indeholde maskeret udbytte (HD) 

• Hobbyvirksomhed – befordringsfradrag (HD) 

• Fri bil - eneanpartshaver - rådighed - privat kørsel – chaufførregel (ØLD) 

• Repræsentationsudgifter - begrænset fradragsret - demonstrationer og workshops (VLD) 

• Tab på debitor ikke anset for at være forretningsmæssig begrundet (ØLD) 

• Ejendomsavance - parcelhusreglen - opdeling i ejerlejligheder - beboelse i ejerperioden (ØLD) 

• Udlejning af ejerlejlighed til nærtstående - fastsættelse af husleje m.m. (ØLD) 

• Brugsydelsesret – fri bolig stillet til rådighed for moder (ØLD) 

• Momsfritagelse - reel mulighed for konkurrencefordrejning (ØLD) 

• Omkostningsgodtgørelse – faktureret timetal (27 timer) godkendt – timehonorar på ca. 7.500 kr. (LSR) 

• Omkostningsgodtgørelse på 50 % - kreditnota fra klagerens repræsentant (LSR) 

• Omkostningsgodtgørelse – manglende fremlæggelse af materiale i 1. instans (LSR) 

• Omkostningsgodtgørelse - udgifter til sagkyndig bistand ved hævet retssag (LSR) 

• Omkostningsgodtgørelse – øreafrunding ikke tillagt betydning ved medholdsvurdering (LSR) 

• Henstand med indsendelse af selvangivelse – revisors sygdom (LSR) 

• Medarbejderaktieordning – stadfæstelse af bindende svar SKM2006.23.SR (LSR) 

• Værdi af fri bil på gule plader - eneanpartshaver og direktør i to anpartsselskaber (LSR) 

• Fond - selvangiven overførsel fra selskab til fond ikke godkendt (LSR) 

• Salg af ejerlejlighed til hovedanpartshavers datter – fastsættelse af handelsværdi (LSR) 

• Rejseudgifter – militærtjeneste – midlertidige arbejdssteder - folkeregisteradresse hos forældre (LSR) 

• Ophørsbeskatning, overgang af andelsboligforenings sidste lejemål, skattefri anvendelse (LSR) 

• Objektiv udlejningsværdi af ejendom med 3 lejligheder under ombygning (LSR)

• Gældseftergivelse - singulær ordning (LSR) 

• Afslag på genoptagelse – ikke fornyet klage (LSR) 

• Efteropkrævning af moms - leverancer til Sverige – manglende kontrol af CVR-nummer (LSR) 

• Fritagelse for pålagte morarenter - for sent indbetalt momstilsvar (LSR) 

• Aktier - generationsskifte – succession – pengetankreglen (SR) 

• Samfinansieret forskningsprojekt – fradrag (SR) 

• Moms - salg af kursusvirksomhed - momspligtig ydelse (SR) 

Nye bekendtgørelser 

2 

Nyt fra Skatteministeriet og SKAT: 

Spørgsmål til skatteministeren, nyt fra Skatteministeriet, SKAT-meddelser, Nyhedsbreve til borgerne og virksomhederne 

samt vejledninger m.v. 

Erhvervsnyheder og artikelhenvisninger: 

Links til informationer og nye artikler fra offentlige myndigheder, dagblade og andre nyhedsmedier samt links 

til faglige artikler fra revisionsvirksomheder, advokater m.fl. 

FREMSATTE LOVFORSLAG 

L 154: Forslag om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om en arbejdsmarkedsfond 

og kildeskatteloven 

Skatteministeren har den 7. februar 2007 fremsat forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov 

om en arbejdsmarkedsfond og kildeskatteloven. 

Lovforslaget udmønter en del af aftalen af 20. juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), 

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og 

investeringer i fremtiden (velfærdsreformen). 

Det drejer sig om den del, der vedrører ændringer i aldersgrænsen for udbetaling af skattebegunstigede pensionsordninger 

som følge af ændringen af efterløns- og folkepensionsalderen. 

Forhøjelse af aldersgrænser 

Udbetalinger fra skattebegunstigede pensionsordninger kan i dag ske fra det 60. år. 

Aldersgrænsen er dermed den samme som efterlønsalderen. 

Det foreslås, at aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensioner, ratepensioner og livrenter hæves parallelt 

med efterlønsalderen i overensstemmelse med velfærdsaftalen. 

Aldersgrænsen hæves således med et halvt år ad gangen til 62 år fra 2019 og frem mod 2022 med virkning for 

personer, der er født den 1. januar 1959 eller senere. 

Ændringen af aldersgrænsen får virkning for pensionsaftaler, der indgås efter den 1. april 2007. 

Det foreslås desuden, at aldersgrænserne for, hvornår de nævnte pensioner senest skal være udbetalt, hæves, 

så den samlede udbetalingsperiode for pensionsordninger ikke ændres som følge af forhøjelsen af de nedre 

grænser. De øvre aldersgrænser hæves med virkning for de årgange, der omfattes af velfærdsaftalen. 

Tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag 

Bidrag til efterløns- og fleksydelsesordningen er fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst 

som et ligningsmæssigt fradrag. 

Fradraget har i en gennemsnitskommune en skatteværdi på ca. 33 pct. 

Kontante tilbagebetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag og overførsler af bidrag til en pensionsordning 

beskattes i dag forskelligt afhængig af årsagen til tilbagebetalingen.

3 

Udgangspunktet bør være, at ved kontant tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag stilles medlemmet 

skattemæssigt som om, bidraget aldrig havde været indbetalt. 

Det foreslås at ændre beskatningen af kontante tilbagebetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag til medlemmet 

mv. således, at den modsvarer den fradragsværdi, der blev opnået, da medlemmet mv. fratrak efterløns- 

og fleksydelsesbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 

Det vil sige, at tilbagebetalte beløb beskattes med satsen for sundhedsbidrag og skattesatsen for kommunal 

indkomstskat. I en gennemsnitskommune vil beskatningen være ca. 33 pct. 

Ikrafttrædelse og link: 

Loven træder som hovedregel i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende. Se dog hertil nærmere lovforslagets 

§ 4. 

Link til lovforslaget med bemærkninger m.v.: L 154 - 2006/2007 af 07.02.2007 

L 155: Forslag om ændring af dødsboskatteloven (ændrede skatteregler for uskiftet bo) 

Skatteministeren har den 7. februar 2007 fremsat forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven for Folketinget. 

Lovforslaget går ud på at ændre skatteberegningen i dødsåret i de tilfælde, hvor en afdød persons ægtefælle 

overtager boet. 

I disse tilfælde foretages der to skatteansættelser i dødsåret: én af den efterlevende ægtefælle og én af afdødes 

indkomst fra indkomstårets begyndelse og frem til dødsfaldet. 

Efter de gældende regler anvendes den efterlevende ægtefælles skatteprocenter ved beregning af skat på 

grundlag af begge indkomster. 

Ændringen består i, at man fremover anvender afdødes skatteprocenter ved beregning af skat på grundlag af 

afdødes indkomst. 

Ændringen har kun betydning i to tilfældegrupper: 

– hvor kun den ene af ægtefællerne er medlem af Folkekirken og derfor har betalt kirkeskat og 

– hvor ægtefællerne er skattepligtige til hver sin kommune med hver sin skatteprocent. 

I tilfælde, hvor ægtefæller bor i samme kommune og har samme status i forhold til Folkekirken, har ændringen 

ingen betydning. 


Det foreslås, at ændringen skal have virkning for tilfælde, hvor afdøde er afgået ved døden efter påbegyndelsen 

af indkomståret 2008. 

Link til lovforslaget med bemærkninger m.v.: L 155 - 2006/2007 af 07.02.2007 

L 154: Forslag om ændring af aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven, lov om erhvervsdrivende 

virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde 

Økonomi- og Erhvervsministeren har den 7. februar 2007 fremsat forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, 

lov om anpartsselskaber, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende 

fonde. 

Forslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv fra 2005 om grænseoverskridende fusioner af 

selskaber med begrænset ansvar. 

EF-Domstolen har ved dommen C-411/03 Sevic Systems AG fastslået, at retten til grænseoverskridende etablering 

allerede i en vis udstrækning følger af EF-traktatens artikel 43.

4 

Med lovforslaget tages der ligeledes højde for EF-Domstolens dom, idet der også indføres regler om grænseoverskridende 

spaltning. 

Som udgangspunkt vil der ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger gælde de samme beskyttelsesregler 

for selskabsdeltagere, medarbejdere og kreditorer som ved nationale fusioner og spaltninger. 

For så vidt angår skat, skal der indhentes en tilladelse til en grænseoverskridende fusion eller spaltning hos 

SKAT, hvis den skal ske skattefrit. 

I overensstemmelse med direktivet foreslås dog indført nogle særlige regler til yderligere beskyttelse af selskabsdeltagere 

og medarbejdere. 

Selskabsdeltagerne i det ophørende selskab vil således få mulighed for at kræve sig indløst, hvis de modsætter 

sig den grænseoverskridende fusion eller spaltning. 

Derudover indeholder lovforslaget regler, som sikrer, at medarbejdere bevarer retten til medbestemmelse på 

mindst samme niveau efter en grænseoverskridende fusion eller spaltning. 

Med lovforslaget gives mulighed for grænseoverskridende fusioner og spaltninger for aktieselskaber, anpartsselskaber 

samt for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder. 

Desuden indføres en bemyndigelse til økonomi- og erhvervsministeren, således at ministeren kan fastsætte 

regler om, at erhvervsdrivende fonde også i visse tilfælde kan fusionere grænseroverskridende. 

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i høring hos blandt andre arbejdsmarkedets parter, og 

høringen har vist en generel tilslutning til lovforslaget. 


Loven vil i givet fald i kraft den 1. juli 2007. 

Link til lovforslaget med bemærkninger m.v.: L 153- 2006-07 af 07.02.2007 

L 152: Forslag om ændring af konkurrenceloven m.fl. (styrket indsats mod karteller m.v.) 

Økonomi- og Erhvervsministeren har den 7. februar 2007 fremsat forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, 

retsplejeloven, lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren og lov om Klagenævnet for Udbud. 

Forslaget indeholder et straflempelsesprogram. 

Ideen hermed er, at karteldeltagere kan undgå tiltale eller få deres straf sat ned ved at henvende sig til myndighederne 

med oplysninger, der kan bidrage til opklaring af kartellet. 

Herudover indføres nye efterforskningsinstrumenter for myndighederne. 

Konkurrencestyrelsen får således adgang til at besigtige indholdet af lommer, tasker o.lign., når styrelsen går 

på kontrolundersøgelse. 

Det foreslås også, at Konkurrencestyrelsen som led i dens kontrolundersøgelser får adgang til at medtage såkaldte 

”spejlinger” (identiske elektroniske kopier af computere og andre elektroniske medier). 

Endvidere giver forslaget Konkurrencestyrelsen kompetence til at afslutte en sag ved udstedelse af et administrativt 

bødeforelæg, og ansatte i Konkurrencestyrelsen kan beskikkes af Rigsadvokaten til i byretterne at rejse 

og udføre tiltale i visse tilståelsessager om overtrædelse af konkurrenceloven. 

Lovforslaget betyder også, at Konkurrencerådsmedlemmernes uafhængighed bliver præciseret. 

En række elementer i forslaget sigter mod at styrke konkurrencen om offentlige opgaver.

5 

Konkurrencestyrelsen får med forslaget bedre muligheder for at undersøge og gribe ind over for forkerte afregningspriser 

i fritvalgsordninger. 

Det foreslås også, at der indføres en annonceringspligt for indgåelse af offentlige kontrakter om varer og tjenesteydelser, 

som ikke er omfattet af krav om EU-udbud. 

Forslaget tillægger Konkurrencestyrelsen en klar kompetence til at indhente oplysninger om offentlige indkøb. 

Endvidere foreslås det, som et supplement til den nyligt indførte standstill-ordning, at klager tillægges en kort 

opsættende virkning. 


Loven vil i givet fald i kraft den 1. juli 2007. 

Link til lovforslaget med bemærkninger m.v.: L 152- 2006-07 af 07.02.2007 

L 130: Forslag om ændring af konkursloven (Hurtigere behandling af konkursboer) 

Justitsministeren har den 31. januar 2007 fremsat forslag til lov om ændring af konkursloven for Folketinget. 

Lovforslaget bygger på Konkursrådets betænkning nr. 1484/2006 (link - PDF) om hurtigere behandling af konkursboer 

og svarer i det væsentligste til rådets lovudkast. 

Formålet med lovforslaget er at sikre en hurtigere og mere effektiv behandling af konkursboer. 

Der lægges med forslaget navnlig op til, at skifteretten får en ny tilsynsrolle i forhold til behandling af konkursboer, 

så det sikres, at der føres et skærpet og løbende tilsyn med behandlingen af det enkelte konkursbo, herunder 

at behandlingen fremmes mest muligt, og at de enkelte sagsskridt foretages, så snart det i et konkursbo 

er muligt og forsvarligt. 

Det foreslås på denne baggrund, at skifteretten får nye tilsynsbeføjelser, så skifteretten kan pålægge kurator at 

foretage det nødvendige for at fremme og afslutte bobehandlingen og til enhver tid afkræve kurator oplysninger 

om, hvorpå boet beror. 

Det foreslås, at skifteretten skal være adressat for de redegørelser mv. for boets forhold, som kurator efter 

konkursloven skal afgive undervejs i behandlingen af et konkursbo, og at skærpe de indholdsmæssige krav til 

disse redegørelser mv. og til kurators vederlagsindstillinger. 

Det foreslås videre, at det kommer til at fremgå af konkursloven, at kurator er forpligtet til at fremme bobehandlingen 

mest muligt, og at det skal indgå i den vurdering af kvaliteten af kurators arbejde, som skifteretten 

bl.a. skal foretage ved fastsættelsen af kurators vederlag, om kurator har fremmet behandlingen. 

Det foreslås, at fristerne for at anmelde krav i konkursboet og for at anlægge retssag om krav, som afvises af 

kurator, nedsættes fra 3 måneder til 4 uger, og at en kreditor, der får sit krav afvist af kurator, skal have meddelelse 

om fristen for sagsanlæg. 

Det foreslås desuden præciseret, at den gældende 4-måneders frist for kurators afsendelse af statusoversigt og 

redegørelse for de vigtigste årsager til konkursen er en yderste frist. 

Det foreslås i øvrigt, at såvel skyldneren som en kreditor skal kunne forlange, at skifteretten benytter sine tilsynsbeføjelser 

eller fastsætter tidspunktet for afholdelse af afsluttende skiftesamling i boet, hvis det er nødvendigt 

på grund af kravet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om behandling af sager inden 

for en rimelig frist. 

Endelig foreslås det, at skifteretten, hvis forholdene taler for det, og der i øvrigt er et sagligt behov i relation til 

en forestående acontoudlodning, skal kunne fastsætte en frist for anmeldelser af fordringer mv. 


Loven vil i givet fald i kraft den 1. juli 2007, jf. herved dog nærmere lovforslagets § 2.

Link til lovforslaget med bemærkninger m.v.: L 130 2006-07 af 31.01.2007 

6 

DOMSTOLSAFGØRELSER 

Salg af anpartsselskabs hus til anpartshavers ægtefælle - maskeret udbytte 

OB Holding Aabenraa ApS opførte i 1997-98 et hus for ca. 3 mio. kr. på en grund i et område, som var ejet af 

holdingselskabet/datterselskabet og som var byggemodnet til opførelse af flere huse. 

Huset var tegnet af arkitekt Ove Bang, der også ejede selskabet. 

Ove Bang boede i huset som lejer og fremviste huset for interesserede købere af grunde i området. 

I 2000 købte Ove Bangs ægtefælle huset af selskabet for ca. 1,5 mio. kr., hvilket var nær ejendomsværdien og 

der var enighed om, at dette også omtrentligt svarede til markedsprisen. 

Skattemyndighederne mente, at Ove Bang skulle betale skat af forskellen mellem opførelsesprisen og købsprisen 

efter praksis i henhold til ligningslovens § 16 A om maskeret udbytte. 

Ove Bang protesterede under henvisning til ligningslovens § 2, idet salget var sket på markedsvilkår. 

Landsskatterettens kendelse: 

Selvangivet købesum for ...7 1.550.000 kr. 

Ansat købesum: Bogført værdi 

(opførelsesudgifter) 

3.023.223 kr. 

Maskeret udlodning 1.483.223 kr. 

Højesteret fandt, at huset var opført til brug for Ove Bang. 

Sammenhængen i sagen mellem udgifterne til opførelse af huset og salget til Ove Bangs ægtefælle til den meget 

lavere markedsværdi medførte, at Ove Bang skulle beskattes efter reglerne om maskeret udlodning i § 16 A 

af forskellen i 2000, hvor udlodningen af udbytte kunne konstateres. 

Dette fandt Højesteret var i overensstemmelse med armslængde-princippet i ligningslovens § 2. 

Vestre Landsret var den 28.02.2006 nået til det samme resultat. 

Referencer og links: 

Ligningslovens § 2, stk. 1, ligningslovens § 16 A samt Ligningsvejledningen 2007-1 S.F.2.3.2 

Link til Højesterets dom: HD af 07.02.2007, Sag 145/2006 

Link til Vestre Landsrets dom af 28.02.2006: SKM2006.146.VLR 

Hobbyvirksomhed – horoskoper - befordringsfradrag 

Som følge af beskeden omsætning og negative driftsresultater samt manglende udsigt til rimelig fortjeneste 

fremover var en virksomhed med horoskoper m.v. efter Højesterets opfattelse ikke erhvervsmæssig. 

Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at indehaverens sygdom var en medvirkende årsag til, at omsætningen 

havde været så ringe.

7 

Der var derfor ikke fradragsret, hverken for virksomhedens underskud eller for indehaverens befordring mellem 

bopælen og forretningsstedet, jf. ligningslovens § 9 C. 

As virksomhed med udarbejdelse af horoskoper m.m. havde i 2001 en omsætning på ca. 10.000 kr. og et underskud 

på ca. 27.000 kr. 

Også i de forudgående år havde virksomheden en meget beskeden omsætning og et negativt driftsresultat. 


Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, Ligningsloven § 9 C samt Ligningsvejledningen 2007-1, afsnit E.A.1.2.2 + 

afsnit E.A.2.1 + afsnit A.F.3.1.3.2 

Link til Højesterets dom af 02.02.2007: SKM2007.107.HR, offentliggjort den 06.02.2007 

Fri bil på gule plader - eneanpartshaver - rådighed - privat kørsel – chaufførregel 

Skatteyderen var i de af en skattesag omhandlede indkomstår (1998 – 2000) eneanpartshaver i et selskab, der 

ejede en varebil. 

Varevognen var på gule plader, og momsen af anskaffelsessummen var trukket fra i selskabets momsregnskab. 

Bilen var dagligt parkeret ved selskabets adresse, der var sammenfaldende med skatteyderens bopæl. 

Under disse omstændigheder fandt Østre Landsret, at det påhviler skatteyderen efter den dagældende ligningslovs 

§ 16, stk. 4, at sandsynliggøre, at bilen ikke var til rådighed for privat kørsel. 

Skatteyderen havde ikke ved kørselsregnskab eller på anden tilstrækkelig sikker måde sandsynliggjort, at bilen 

ikke var til rådighed for privat kørsel. 

Hertil kom, at skatteyderen selv forklarede, at han dagligt anvendte selskabets varebil til transport fra bopælen 

til en lastbil placeret på en anden adresse end bopælen. 

Landsretten lagde til grund, at denne kørsel skal anses som privat kørsel til en arbejdsplads, jf. Folketingstidende, 

1992/93, Tillæg A, spalte 9449. 

Denne kørsel var heller ikke omfattet af den såkaldte chaufførregel, jf. Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om 

ligningslovens pkt. 12.4.6.4., da anvendelsen af denne regel må forudsætte, at kørslen mellem hjemmet og arbejdspladsen 

foregår i den bil, som chaufførarbejdet foretages i. 

På denne baggrund blev Skatteministeriet frifundet. 


Ligningsloven § 16, stk. 4 (nugældende) 

Link til Østre Landsrets dom af 26.10.2006: SKM2007.88.ØLR, offentliggjort den 02.02.2007 

Redaktionel kommentar: 

Selv om bevisbyrdereglerne vedrørende gulpladebiler i ligningslovens § 16, stk. 4, blev lempet væsentligt ved 

lovændringen i 2002, ville det forhold, at skatteyder under sagen erkendte dagligt at have anvendt gulpladebilen 

til kørsel mellem bopæl/virksomhed og en lastbil, som var placeret på en anden adresse, at sagen ud fra 

dommens ordlyd også efter de nugældende regler antageligt ville være endt med samme resultat, da landsretten 

udtrykkeligt henviser til, at den omhandlede kørsel mellem hjem og lastbilen isoleret set måtte betragtes 

som privat kørsel til en arbejdsplads, som indebærer beskatning af værdi af fri bil for eneanpartshaveren. 

Repræsentationsudgifter - begrænset fradragsret - demonstrationer og workshops 

Et selskab afholdt demonstrationer og workshops for kunderne, som blev afholdt i selskabets afdelinger. 

Selskabets aktivitet består i engrossalg af brugskunst og pynteting.

8 

Under møderne demonstreredes selskabets produkter for kunderne, herunder ved hjælp af eksterne foredragsholdere. 

Til møderne afholdt selskabet udgifter til foredragsholdere, lydudstyr, blomster, glas, service, mad og drikkevarer 

m.v. 

Spørgsmålet var, om disse udgifter var fuldt fradragsberettigede driftsomkostninger eller repræsentationsudgifter 

med begrænset fradragsret i henhold til ligningslovens § 8, stk. 4, 1. punktum. 

Vestre Landsret udtalte, at de demonstrationer og workshops, som selskabet afholdt, rettede sig mod selskabets 

kunder og kundeemner, og efter indholdet af invitationerne hertil var formålet, at kunderne m.v. kunne få 

"en masse inspiration, god mad og et væld af gode tilbud". 

Udgifterne til mad, drikkevarer og service måtte derfor betragtes som udgifter til repræsentation. 

Udgifterne til blomsterdekoratørerne var ikke nødvendige, for at kunderne kunne sælge selskabets produkter. 

Disse udgifter samt de øvrige omstridte udgifter måtte derfor også anses for udgifter til repræsentation med 

begrænset fradragsret efter ligningslovens § 8, stk. 4, 1. punktum. 

Landsretten anførte, at resultatet var i overensstemmelse med forarbejderne, og fandt ikke, at det, der var oplyst 

i Ligningsvejledningen om medicinalfirmaers konferencer for læger m.v. kunne føre til et andet resultat. 

Landsretten frifandt derfor Skatteministeriet. 


Ligningsloven § 8, stk. 4, 1. punktum samt Ligningsvejledningen 2007-1, afsnit E.B.3.7.5 

Link til Vestre Landsrets dom af 24.01.2007: SKM2007.92.VLR, offentliggjort den 02.02.2007 

Tab på debitor ikke anset for at være forretningsmæssig begrundet 

Østre Landsret har afgjort, at et selskab ikke kunne opnå et skattemæssigt fradrag for et selvangivet tab på en 

fordring. 

Fordringen angik købesummen vedrørende rettigheder over et EDB-program, som selskabet havde overdraget 

ved en aftale, som afveg fra normale forretningsmæssigt begrundede dispositioner i en sådan grad, at den blev 

tilsidesat i skattemæssig henseende. 

Der var under Landsskatterettens behandling af sagen udmeldt syn og skøn. 

Østre Landsrets begrundelse og resultat 

»En indtægt på 1,6 mio. kr. for overdragelse af rettigheder til softwareprogrammet P1 ved aftalen af 31. maj 

1994 gav H1 Software A/S mulighed for at udnytte et fremført skattemæssigt underskud, der ellers ville være 

gået tabt, hvis ikke selskabet havde haft en sådan indtægt. 

Aftalen er summarisk, uklar med hensyn til de overdragne rettigheder og fordeling af indtægter og må efter 

skønsmandens forklaring anses for usædvanlig for en aftale af den omhandlede art. 

Efter ordlyden omfatter overdragelsen halvdelen af rettighederne til programmet, men efter de afgivne forklaringer 

omfattede den alene en ret til at markedsføre og sælge programmet i udlandet. 

Aftalen er indgået med et selskab, der havde en negativ egenkapital og var uden aktiver eller aktiviteter af betydning. 

Efter forklaringerne blev der ikke lavet budgetter, markedsanalyser eller andet, der kunne danne grundlag for 

en prisfastsættelse.

9 

Efter skønsmandens forklaring lægger landsretten til grund, at det overdragne kun repræsenterede en økonomisk 

værdi af betydning, hvis det omfattede halvdelen af samtlige rettigheder til programmet og blev overdraget 

til en køber med betydelige ressourcer, idet der skulle tilføres kapital og foretages omfattende markedsføring. 

Det er ikke godtgjort, at der blev truffet forberedelser til eller gjort forsøg på markedsføring i udlandet af programmet, 

der kun var solgt i ganske få eksemplarer her i landet. 

Der foreligger ikke dokumentation for, at der er sket betaling af nogen del af det aftalte vederlag, og der foreligger 

heller ikke dokumentation for, at der er gjort forsøg på at inddrive fordringen. 

Ved det købende selskab tvangsopløsning mindre end to år efter aftalens indgåelse, blev det over for skifteretten 

oplyst, at selskabet hverken havde aktiver eller kreditorer. 

Det kan lægges til grund, at H1 Software A/S efter overdragelsen har videreudviklet og udnyttet programmet 

uden at være begrænset af den indgåede aftale. 

På den baggrund og efter en samlet bedømmelse finder landsretten, at aftalen afviger fra normale forretningsmæssigt 

begrundede dispositioner i en sådan grad, at H1 Software A/S's indtægt i 1994 og tab i 1996 i det hele 

må tilsidesættes i skattemæssig henseende. 

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.« 


Statsskatteloven § 4 og § 6 samt Ligningsvejledningen 2007-1, afsnit A.A.1.1 + afsnit E.A.1.1 + afsnit E.A.2 


Ejendomsavance - parcelhusreglen - opdeling i ejerlejligheder - beboelse i ejerperioden 

Sagsøgeren solgte stue og 1. sal, der var særskilt matrikuleret som lejligheder i en villa. 

Sagsøgeren havde alene været tilmeldt lejligheden på 1. salen i folkeregisteret i ejerperioden. 

Lejligheden i stueetagen havde bortset fra en kort periode været udlejet i hele sagsøgerens ejertid. 

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at stuelejligheden havde tjent til bolig for ham, hvorfor ministeriet blev 

frifundet. 


Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1 samt Ligningsvejledningen 2007-1 E.J.1.6.1 


Udlejning af ejerlejlighed til nærtstående - fastsættelse af husleje - ejendomsavance - 

salg ubebygget grund - opgørelse af anskaffelsessum - forbedringsudgifter – skøn 

I sagen havde sagsøgeren udlejet en lejlighed til sin fraskilte ægtefælle. 

Da lejen var fastsat for lavt, forhøjede skattemyndighederne skønsmæssigt lejeindtægten kr. 3.500,pr. måned 

for indkomståret 2001. 

Sagsøgeren varslede i 2003 huslejestigning over for ex-ægtefællen, som blev påklaget til Huslejenævnet. 

Huslejenævnet fastslog, at da lejligheden var omfattet af småhusreglen i boligreguleringslovens kapitel IV A, 

kunne lejen efter lovens § 29 c højst andrage kr. 3.000,- pr. måned, svarende til den omkostningsbestemte leje 

i sammenlignelige lejemål. 

På den baggrund nedlagde Skatteministeriet påstand om frifindelse mod, at sagsøgeren anerkendte, at hun 

skulle beskattes af en husleje svarende til kr. 3.000,- pr. måned.

10 

Østre Landsret var enig i, at markedslejen for lejligheden herefter var kr. 3.000,- pr. måned, og da forskellen 

mellem den aftalte leje (kr. 2.400,- pr. måned) og markedslejen ikke kunne anses for uvæsentlig, fik ministeriet 

medhold i, at sagsøgeren skulle beskattes af en husleje på kr. 3.000,- pr. måned. 

Sagens anden del vedrørte opgørelse af ejendomsavance ved salg af en ubebygget grund, hvor sagsøgeren 

havde gjort gældende, at udgifter til et skitseprojekt af et parcelhus på grunden samt udgifter til jordbundsundersøgelser 

af grunden skulle tillægges anskaffelsessummen som en vedligeholdelses- eller forbedringsudgifter. 

Landsretten fandt for det første, at skitseprojektet ikke var overdraget sammen med grunden, og for det andet, 

at udgifter til et sådant skitseprojekt ikke kunne anses for en udgift til vedligeholdelse eller forbedring af den 

pågældende ejendom. 

Herudover fandt landsretten det ikke godtgjort, at sagsøgeren havde haft udgifter til vedligeholdelse eller forbedring 

af ejendom, der oversteg standardfradraget på kr. 10.000,- årligt, jf. ejendomsavancebeskatningslovens 

§ 5, stk. 2. 

Skatteministeriet fik derfor medhold i, at ejendomsavancen var opgjort korrekt. 


Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b, ejendomsavancebeskatningsloven § 1, ejendomsavancebeskatningsloven § 

5, stk. 2 samt Ligningsvejledningen 2007-1, afsnit E.K.1.3 + afsnit E.J.2.1 + afsnit E.J.2.2.3.2 


Brugsydelsesret – fri bolig stillet til rådighed for moder 

Østre Landsret har afsagt dom i en sag, der drejede sig om beskatning af fri bolig i medfør af Statsskattelovens 

§ 4 litra c. 

I sagen havde sagsøgeren solgt en fast ejendom til sin søn, som samtidig havde udlejet den til hende for 1 krone 

årligt. 

Sagens stridspunkt var, hvorvidt der var hjemmel til at beskatte friboligen i medfør af Statsskattelovens § 4 c 

om brugsydelsesret eller om, der var tale om en gave, der skulle gaveafgiftsberigtiges i henhold til boafgiftslovens 

§ 24. 

Efter BBs egen forklaring om, at det i forbindelse med ejendomsoverdragelsen var hensigten, at A skulle blive 

boende i ejendommen huslejefrit, hvilket blev understøttet af BBs drøftelser med sin advokat, af lejekontrakten 

og af den senere erklæring af den 31. december 1996 om fribolig samt det forhold, at A i de omhandlede 

indkomstår faktisk havde beboet ejendommen huslejefrit, fandt landsretten det bevist, at BB på tidspunktet for 

ejendomsoverdragelsen indrømmede A en gave i form af en brugsnydelsesret, der i medfør af bestemmelsen i 

bo- og gaveafgiftslovens § 24 er fritaget for gaveafgift, og for hvilken modtageren af brugsnydelsesretten i 

medfør af statsskattelovens § 4 c skulle betales indkomstskat. 

På den baggrund frifandtes Skatteministeriet. 


Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c, boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c og § 24, stk. 1, 1. pkt. samt 

Ligningsvejledning 2007-1 afsnit A.B.6.4 


Momsfritagelse - reel mulighed for konkurrencefordrejning 

Østre Landsret har afsagt dom i en sag, der vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt H1, der er en forening, der ved 

anvendelse af egne taksatorer udfører autotaksation for sine medlemmer, har krav på momsfritagelse efter 

momslovens § 13, stk. 1, nr. 20.

11 

Der var i sagen enighed om, at det var afgørende for spørgsmålet om momsfritagelse, om en sådan momsfritagelse 

ville medføre konkurrencefordrejning, idet der var enighed om, at H1 opfyldte de øvrige betingelser for 

momsfritagelse efter bestemmelsen. 

Efter EF-Domstolens dom af 20. november 2003 i sag C-8/01, H1, er det afgørende i relation til begrebet konkurrencefordrejning, 

hvorvidt der består en reel risiko for, at en momsfritagelse i sig selv aktuelt eller i fremtiden 

kan fremkalde konkurrencefordrejning. 

Det blev efter bevisførelsen lagt til grund, at flere forsikringsselskaber udfører autotaksation for andre selskaber, 

der må betale moms for ydelsen, ligesom det blev lagt til grund, at selskaber med eget taksatorkorps på 

denne måde kan opnå en bedre udnyttelse af sine ressourcer. 

Det blev endvidere lagt til grund, at selskabet G56 S.A. på et tidspunkt undersøgte markedet med henblik på at 

indgå aftale om autotaksation med et forsikringsselskab, der havde mulighed for at levere en sådan ydelse, og 

at der herefter blev indgået aftale med G54. 

Desuden blev det lagt til grund, at forsikringsselskabet G1, efter at have meldt sig ud af H1, etablerede sit eget 

taksationskorps. 

Endelig blev det på grundlag af bevisførelsen lagt til grund, at der består en mulighed for, at udenlandske selskaber 

kan etablere sig i Danmark og udbyde ydelser inden for autotaksation. 

På den baggrund fastslog landsretten, at der foreligger en reel risiko for, at en momsfritagelse af H1 vil kunne 

medføre konkurrencefordrejning, hvorfor der ikke kan meddeles momsfritagelse. 

Der fandtes herefter, i overensstemmelse med præmis 64 i den ovennævnte dom fra EF-Domstolen, heller ikke 

grundlag for at meddele en midlertidig momsfritagelse. 


Momsloven § 13, stk. 1, nr. 20 samt Momsvejledningen 2007-1, afsnit D.11.20 


KENDELSER FRA LANDSSKATTERETTEN 

Omkostningsgodtgørelse – faktureret timetal godkendt – timehonorar på ca. 7.500 kr. 

Landsskatteretten har afgjort, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte klagerens og dennes advokats vurdering 

af behovet for sagkyndig bistand ved klage til Landsskatteretten. 

Omkostningsgodtgørelse blev derfor godkendt på grundlag af det fakturerede timetal på 27 timer og det samlede 

beløb udgjorde 203.825,- kr. i forbindelse med en sag, hvor der blev givet 100 % medhold til klager. 

Det lokale skattecenter havde alene anfægtet antallet af timer, men ikke det samlede, ansøgte beløb. 

Skattecentrets anfægtelse af timetallet skete med begrundelse i, at en klage til Landsskatteretten i den bagvedliggende 

klagesag havde været åbenbart overflødig. 


Skatteforvaltningsloven §§ 54, stk. 1, nr. 2 og 55, stk. 1, nr. 1 

Link til Landsskatterettens kendelse af 14.11.2006: SKM2007.86.LSR, offentliggjort den 02.02.2007 


Ud over, at et timeforbrug på 27 timer i forbindelse med sagkyndig bistand ved en klagesag ved Landsskatteretten 

forekommer usædvanlig højt, viser en simpel beregning, at der i sagen var tale om et timehonorar, svarende 

til kr. 7.549,07. Antageligt inkl. moms, men dog alligevel et timehonorar af en anseelig størrelsesorden…

12 

Omkostningsgodtgørelse på 50 % - kreditnota fra klagerens repræsentant 

Landsskatteretten har afgjort, at en klagers repræsentant var berettiget til at yde tilskud til klageren efter ligningslovens 

§ 7Q, uden at dette medførte reduktion af grundlaget for beregning af omkostningsgodtgørelse. 

Klageren fik tildelt 50 % i omkostningsgodtgørelse og repræsentanten udstedte efterfølgende en kreditnota på 

50 % af det fakturerede beløb til klager. 

Denne fremgangsmåde fandt Landsskatteretten i den konkrete situation skulle sidestilles med et for modtageren 

skattefrit tilskud, der ikke reducerer beregningsgrundlaget for omkostningsgodtgørelsen. 

Landsskatteretten lagde herved særlig vægt på, at repræsentanten efter det foreliggende ikke havde fratrukket 

det ydede tilskud i sin indkomstopgørelse. 

Repræsentanten havde dokumenteret, at den udstedte kreditnota var bogført på en kapitalkonto over egenkapitalen 

i B Erhvervsrådgivning og ikke havde reduceret omsætningen, hvorved der indirekte ville være opnået 

fradrag for den udstedte kreditnota. 

Endvidere blev der lagt vagt på, at repræsentanten til den lokale told- og skatteforvaltning havde indberettet 

størrelsen af det ydede tilskud samt modtagerens identitet i overensstemmelse med skattekontrollovens § 7 H. 

Det forhold, at tilskuddet var ydet i form af udstedelse af en kreditnota frem for i form af en check, kontanter 

eller andet, kunne i den konkrete situation ikke føre til et andet resultat. 


Skatteforvaltningsloven § 54, stk. 2, ligningsloven § 7Q, stk. 1 og 2 samt skattekontrollovens § 7 H 



Kendelsen må antagelig fortolkes på den måde, at fremgangsmåden ikke ville være blevet godkendt, såfremt 

rådgiveren/repræsentanten havde reduceret sin skattemæssige indtægt med et beløb, svarende til den udstedte 

kreditnota, hvilket under normale omstændigheder ellers ville være en normal regnskabsmæssig disposition 

i forbindelse med udstedelse af en kreditnota. 

Ved den valgte fremgangsmåde har rådgiver dermed betalt såvel skat som moms af det ydede nedslag i det 

fakturerede honorar. 

Fremgangsmåden kan dermed ikke anbefales til rådgivere under normale omstændigheder, da skatte- og 

momsbyrden bliver af en uacceptabel størrelsesorden. 

Omkostningsgodtgørelse – manglende fremlæggelse af materiale i 1. instans 

Ved vurderingen af, om klager var berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse, kunne det efter Landsskatterettens 

opfattelse ikke tillægges vægt, om han kunne have opnået samme resultat i tidligere instans ved fremlæggelse 

af materiale. 

Da klager i skatteankenævnet havde fået medhold i overvejende grad, var han derfor berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse. 


Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 1 


Omkostningsgodtgørelse - udgifter til sagkyndig bistand ved hævet retssag 

En skattesag ved Vestre Landsret blev hævet af klageren efter at hans anmodning om selvangivelsesomvalg 

var imødekommet af den kommunale skatteforvaltning.

13 

X kommunes skatteforvaltning forhøjede klagerens indkomstansættelser med værdi af fri bil i virksomhedsordningen 

med 18.000 kr. for indkomståret 1999 og med 112.500 kr. for hvert af indkomstårene 2000 og 2001, jf. 

virksomhedsordningens § 1, stk. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. 

Ved kendelse af 30. november 2004 stadfæstede Landsskatteretten afgørelsen herom. 

Sagen blev herefter af skatteyder indbragt for Vestre Landsret ved stævning af 29. marts 2005. 

Den 29. juni 2005 anmodede klageren den kommunale skatteforvaltning om selvangivelsesomvalg, jf. skattestyrelseslovens 

37 D, vedrørende indkomstårene 1999-2001, således at klagerens bil, indskudt i virksomhedsordningen, 

blev taget ud af virksomhedsordningen med virkning fra og med indkomståret 1999. 

Som begrundelse blev det anført, at skattemyndighedernes skatteansættelse havde medført utilsigtede skattemæssige 

virkninger for klageren. 

Klageren ønskede at tage bilen ud af virksomhedsordningen, så den i stedet var en blandet benyttet bil i skattemæssig 

henseende. 

Angående fordelingsforholdet blev det foreslået, at den blandede private/erhvervsmæssige benyttelse blev 

fastsat til 25/75. 

Klageren ansås ikke for at have fået overvejende medhold i landsretssagen, og var derfor alene berettiget til 

omkostningsgodtgørelse med 50 %. 


Skatteforvaltningsloven §§ 52, stk. 1 og 55, stk. 3 



Da klager fik adgang til selvangivelsesomvalg frafaldt han sagen ved landsretten, hvorfor der ikke var noget 

grundlag for en påstand om, at klager havde fået 100 % medhold ved landsretten, idet sagen aldrig blev domsforhandlet 

ved landsretten og dermed i relation til reglerne om omkostningsgodtgørelse måtte anses for at være 

tabt af klager, hvilket igen alene resulterer i 50 % i omkostningsgodtgørelse. 

Eller som Landsskatteretten anfører i sin begrundelse for kendelsen (uddrag): 

»Skattemyndighedens tilladelse til selvangivelsesomvalg var derfor ikke en følge af, at klageren indbragte 

Landsskatterettens afgørelse for Vestre Landsret, men imødekommelse af en anmodning, som skattemyndigheden 

ikke tidligere havde behandlet.« 

Omkostningsgodtgørelse – øreafrunding ikke tillagt betydning ved medholdsvurdering 

Landsskatteretten godkendte ved kendelsen af 22. september 2005 yderligere momsfradrag med 50 % af det 

tidligere ikke godkendte fradrag eller 130.413 kr. 

En øre afrunding til nærmeste hele krone kunne, hvad enten den var foretaget i op- eller nedadgående retning, 

efter Landsskatterettens opfattelse ikke føre til at klageren anses for at have fået medhold i overvejende grad. 

Klageren havde derfor ikke beløbsmæssigt fået medhold i overvejende grad. 

Afgørelsen kunne endvidere ikke antages at have en sådan betydning for klagerens momsansættelser for 

fremtidige indkomstår eller generel betydning for retstilstanden på området, at dette i sig selv kunne føre til et 

andet resultat. 


Skattestyrelseslov §§ 33A, stk. 1 og 33D, stk. 1 (dagældende) 

Link til Landsskatterettens kendelse af 30.11.2006: SKM2007.94.LSR, offentliggjort den 05.02.2007

14 

Henstand med indsendelse af selvangivelse – revisors sygdom 

Sygdom i lille revisionsfirma er af Landsskatteretten blevet anset som særlige omstændigheder, der kunne begrunde, 

at en anmodning om henstand med indgivelse af selvangivelse blev imødekommet. 


Skattekontrolloven § 4, stk. 4 


Medarbejderaktieordning – stadfæstelse af bindende svar SKM2006.23.SR 

Landsskatteretten har stadfæstet Skatterådets bindende svar, SKM2006.23.SR, hvorefter ligningsloven § 7A ikke 

kunne finde anvendelse på en medarbejderaktieordning, hvor medarbejderne ved køb af aktier til markedspris 

opnåede ret til at erhverve køberetter til favørkurs. 

Ordningen indeholdt en betingelse om, at medarbejderne skulle være aktionær for at kunne erhverve medarbejderaktier 

til favørkurs, hvilket ikke var forenelig med ligningslovens § 7 A, stk. 2. 


Ligningsloven § 7 A 


Værdi af fri bil på gule plader - eneanpartshaver og direktør i to anpartsselskaber 

Klager var hovedanpartshaver i to selskaber, der begge drev McDonald's restauranter. 

Klager var ansat som lønmodtager i begge selskaber. 

Klager havde foretaget erhvervsmæssig kørsel og kørsel mellem de to selskaber i en varebil på gule plader, tilhørende 

det ene af selskaberne. 

Der var ikke derudover foretaget kørsel i bilen. 

Der var ikke ført kørselsregnskab. 

Klager blev ikke beskattet af værdi af fri bil, idet der mellem de to selskaber var indgået aftale om deling af udgifterne 

til bilens drift, og idet der var udfærdiget fraskrivelseserklæring i forhold til begge selskaber. 


Ligningsloven § 16, stk. 4, 1. punkt 


Fond - selvangiven overførsel fra selskab til fond ikke godkendt 

Ved overførsel af indkomst fra et aktieselskab m.v. til en forening m.v. i medfør af selskabsskattelovens § 3, 

stk. 4, kunne der ikke stilles krav om, at formålet i den modtagende forening m.v. udelukkende er almenvelgørende 

eller på anden måde almennyttig. 

Landsskatteretten udtalte endvidere, at selskabsskattelovens § 3, stk. 4, også kunne anvendes af fonde omfattet 

af fondsbeskatningslovens bestemmelser, forudsat at det overførte beløb i samme indkomstår udloddes eller 

hensættes til almennyttige formål i overensstemmelse med fondsbeskatningslovens regler. 


Selskabsskatteloven § 3, stk. 4 samt fondsbeskatningsloven §§ 3 og 4 


Salg af ejerlejlighed til hovedanpartshavers datter – fastsættelse af handelsværdi 

Landsskatteretten har afgjort, at den senest offentliggjorte ejendomsværdi ikke kunne anses for at udgøre

15 

handelsværdien ved overdragelse af en ejerlejlighed, ejet af et selskab, til hovedanpartshaverens datter, og 

den af SKAT afgivne bindende forhåndsbesked blev stadfæstet. 

Selskabet købte en ejerlejlighed i december 1998 for 850.000 kr. 

Lejligheden på 64 m² tinglyst areal har siden købet været udlejet til hovedanpartshaverens datter. 

I selskabets seneste årsregnskab er anskaffelsessummen opgjort til kostpris 1.155.184 kr. 

Ved købet i 1998 var ejendomsværdien 410.000 kr. 

Ejendomsværdien er pr. 1. oktober 2004 1,2 mio. 

Ved vurderingen pr. 1. oktober 2005 er ejendomsværdien ansat til 1,6 mio. 

Svaret angik den på svartidspunktet senest offentliggjorte ejendomsværdi. 

Ejendomsværdien pr. 1.10.2004 på kr. 1.200.000 for lejligheden blev ikke anset for at være et udtryk for lejlighedens 

reelle handelsværdi. 

Der blev herved henset til, at lejligheden er lige under omhandlede lejlighed var solgt for kr. 2.398.000 den 

31.07.2005. 

Denne lejligheden var ligeledes på 64 m 2 og var også pr. 1.10.2004 vurderet til kr. 1.200.000. 


Ligningslovens § 2, stk. 1 


Rejseudgifter – militærtjeneste – midlertidige arbejdssteder - adresse hos forældre 

Skatteyderen bevarede sin sædvanlige bopæl på Bornholm under sin militærtjeneste på Sjælland og efterfølgende 

midlertidige ansættelser i København frem til medio august i indkomståret. 

Skatteyderen var derfor berettiget til fradrag efter ligningslovens § 9A, stk. 2, jf. stk. 1, med standardsatserne i 

stk. 2, selv om fradraget oversteg lønnen fra de midlertidige ansættelser i perioden. 


Ligningslovens § 9 A 


Ophørsbeskatning, overgang af andelsboligforenings sidste lejemål, skattefri anvendelse 

Landsskatteretten har afgjort, at en andelsboligforenings skattepligtige fortjeneste i forbindelse med ophørsbeskatning 

alene omfattede den del af fortjenesten, der kunne henføres til den del af ejendommen, der efter 

ikrafttrædelse af lov nr. 374 af 18.5.1994 (historisk) havde været udlejet til ikke-andelshavere. 


Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 og stk. 5 


Objektiv udlejningsværdi af ejendom med 3 lejligheder under ombygning 

Landsskatteretten har fastsat lejeværdien for 2001-2003 til 40.000 kr. for hvert år, jf. ligningsloven § 15, stk. 2, 

hvorefter lejeværdien i efterfølgende år ikke kunne overstige lejeværdien for indkomståret 2001, medmindre 

der var sket ombygning, tilbygning eller nybygning på ejendommen. 

Det var ikke dokumenteret, at der var sket sådanne ændringer.


Ligningsloven § 15 A og statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b 


16 

Gældseftergivelse - singulær ordning 

Gældseftergivelse på 9,3 mio.kr. ud af en samlet gæld på 246 mio. kr. er af Landsskatteretten blevet anset for 

en singulær ordning, som indebar en skattepligtig kursgevinst for klageren. 

Af den dagældende kursgevinstlovs § 5, stk. 2, jf. statsskattelovens § 4, følger, at en gevinst som en skyldner 

realiserer ved frigørelse for forpligtelser ifølge fordringer som udgangspunkt medregnes ved opgørelsen af den 

skattepligtige indkomst. 

Ifølge den dagældende kursgevinstlovs § 6 A indgår gevinst på gæld, som en skyldner opnår som følge af en 

aftale om en samlet ordning mellem skyldneren og dennes kreditorer (frivillig akkord), ikke i skyldnerens skattepligtige 

indkomst. 

Der blev bl.a. lagt vægt på, at den usikrede gæld måtte antages at udgøre 91 mio.kr. og at eftergivelsen udgjorde 

ca. 13 % heraf. 

Den foretagne gældsnedsættelse måtte herefter anses for en singulær ordning, der er omfattet af kursgevinstlovens 

dagældende § 5, stk. 2, jf. statsskattelovens § 4, men ikke af kursgevinstlovens dagældende § 6 A 

(nugældende § 24). 


Afslag på genoptagelse – ikke fornyet klage 

En anmodning om genoptagelse af en landsskatteretsafgørelse blev indgivet inden for klagefristen for SKATs 

oprindelige afgørelse. 

Da Landsskatteretten havde truffet afgørelse var der ikke tale om en fornyet klage men en anmodning om genoptagelse. 

Anmodningen blev ikke imødekommet, da det kunne lægges klagerens repræsentant til last, at oplysningerne 

ikke tidligere havde været fremme. 


Skatteforvaltningsloven §§ 42, stk. 1 og 46, stk. 1 og 2 


Efteropkrævning af moms - leverancer til Sverige – manglende kontrol af CVR-nummer 

Et dansk firma havde undladt at sikre sig, at den svenske samhandelspartner løbende havde momsregistreringsnummer. 

Da klageren ikke kunne antages at have truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse 

af momsreglerne i forbindelse med leveringer til Sverige, blev efteropkrævning af moms fastholdt af Landsskatteretten. 

Landsskatteretten fremhæver i sin kendelse, at klageren aldrig selv har haft direkte kontakt med den svenske 

leverandør, E AB, det være sig i forbindelse med bestilling af varer, betaling og levering, hvorfor klageren efter 

Landsskatterettens opfattelse løbende burde have kontrolleret selskabet E AB's momsnummer. 

Landsskatteretten lagde endvidere vægt på, at det løbende har været muligt at kontrollere den svenske leverandørs 

momsregistreringsnummer via internettet. 

Vestre Landsrets dom SKM2006.269.VLR kunne ikke føre til et andet resultat.


Momsloven § 14, momslovens § 4, stk. 1 samt momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 


17 

Fritagelse for pålagte morarenter - for sent indbetalt momstilsvar 

Landsskatteretten har afgjort, at renter af for sent indbetalt momstilsvar skulle eftergives, da SKAT ikke have 

godtgjort, at virksomheden var underrettet om ændring af afregningsperioden. 


Opkrævningslovens § 8 og § 15, stk. 6, momslovens § 57 samt Bekendtgørelse nr. 503 af 15. juni 2003 § 4 

(historisk) 


AFGØRELSER FRA SKATTERÅDET 

Aktier - generationsskifte – succession - pengetankreglen 

Skatterådet har ved et bindende svar tiltrådt, at NN kunne overdrage 19,5 % af sine aktier i A A/S som gave 

med succession til sin datter, idet betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 var opfyldt. 

NN’s rådgiver anførte til sagen, at reglerne om overdragelse af aktier i levende live med skattemæssig succession 

findes i aktieavancebeskatningslovens § 34. 

Af bestemmelsens stk. 1 fremgår det, at følgende betingelser skal være opfyldt, før aktier kan overdrages med 

succession: 

1. Overdragelsen skal ske til børn, børnebørn søskende mv. 

2. Der skal være tale om hovedaktionæraktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4. 

3. Den enkelte overdragelse skal mindst udgøre 15 % af stemmeværdien. 

4. Der skal være tale om aktier i et selskab mv., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af udlejning 

af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer og lignende, jf. stk. 6. 

5. Aktierne må ikke være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 

Selskabets virksomhed bestod ikke i overvejende grad af udlejning af fast ejendom, og af kontanter og værdipapirer 

("pengetankreglen"). 

I den forbindelse blev selskabets tilgodehavender på moms på henholdsvis 82,9 mio. kr. og 77,0 mio.kr. anset 

for at tilhøre driftsområdet. 


Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, aktieavancebeskatningslovens § 19 samt Ligningsvejledningen 

2007-1 S.G.17 

Link til Skatterådets bindende svar af 21.11.2006: SKM2007.106.SR, offentliggjort den 06.02.2007 

Samfinansieret forskningsprojekt – fradrag 

Skatterådet har ved et bindende svar tiltrådt, at et selskab har ekstrafradrag efter ligningslovens § 8 Q med 50 

% af de fradragsberettigede eller afskrivningsberettigede udgifter i forbindelse med et samfinansieret forskningsprojekt. 

Fradrag for lønudgifter er dog betinget af, at Forsknings- og Innovationsstyrelsen endeligt godkender projektet, 

herunder at der er tale om en lille eller mellemstor virksomhed. 


Ligningsloven § 8 Q samt Ligningsvejledningen 2007-1 E.B.3.11 

Link til Skatterådets bindende svar af 23.01.2007: SKM2007.117.SR, offentliggjort den 08.02.2007

18 

Moms - salg af kursusvirksomhed - momspligtig ydelse 

Skatterådet har ved et bindende svar tilkendegivet, at en virksomhed, der leverede foredragslektioner vedrørende 

emner i fremtiden, måtte anses for at levere en momspligtig ydelse i medfør af momslovens § 4, stk. 1., 

ifølge hvilken bestemmelse, der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. 

Virksomheden tilbød erhvervsvirksomheder og institutioner foredrag i form af lektioner af 1½ times varighed, 

karakteriseret som øjebliksbilleder af den teknologiske fremtid. 

Emnerne var bl.a. fremtidens hjem, IT i tøj og sundhed, nanoteknologi, elektronisk papir, Internettet, alternative 

energikilder m.v. 

Medarbejderne i virksomheden var hovedsageligt uddannede inden for de naturvidenskabelige fag. 

Virksomhedens formål var at oppebære indtægter til ejerne. 


Momslovens § 4, stk. 1, momslovens § 13, stk. 1, nr. 7 samt Momsvejledningen 2007-1, afsnit D.11.3 + afsnit 

D.11.7 + afsnit D.2. 

Link til Skatterådets bindende svar af 23.01.2007: SKM2007.93.SR, offentliggjort den 05.02.2007 

NYE BEKENDTGØRELSER 

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse af forretningsorden for skatteankenævn - BEK nr 81 af 

24/01/2007 

SPØRGSMÅL TIL SKATTEMINISTEREN 

Legalisering af brug af sort arbejde 

Skatteministeren har den 1. februar 2007 besvaret følgende spørgsmål fra Morten Homann (SF): 

»Hvad er ministerens kommentar til de konservatives forslag om at legalisere brug af sort arbejde til f.eks. 

privat rengøring og børnepasning?« 

Link til ministerens besvarelse: Spm. nr. S 2267-2006-2007 

NYT FRA SKATTEMINISTERIET 

• Fradrag for udgifter til indkøb af minkbure - kommentar til SKM2006.154.VLR (07.02.2007) 

NYHEDER FRA SKAT 

SKAT-meddelser: 

• Tvangsindgreb og retssikkerhedsloven (02.02.2007) 

• Retningslinier for behandling af sager om anmodning om ændring af beskatningstidspunkt for støtte 

efter enkeltbetalingsordningen (07.02.2007)

Nyhedsbreve til borgerne, kommunerne og virksomhederne, pressenyheder m.v.: 

• SKAT - Top 10 - aktuelle spørgsmål fra virksomhederne (generelt link) 

• SKAT - Top 10 - aktuelle spørgsmål fra borgerne (generelt link) 

• Spørgsmål fra borgere og virksomheder til SKAT samt SKAT's besvarelser (generelt link) 

Vejledninger, rapporter m.v.: 

• Ejendomsvurdering af erhvervsejendomme (Gældende fra den 2. februar 2007) 

19 

ERHVERVSNYHEDER OG ARTIKELHENVISNINGER 

Læsning af nogle af artiklerne m.v. kræver installation af Adobes PDF-Reader, som kan hentes gratis via følgende 

link: Adobe Reader 8.0 (UK) (indtil videre kun på engelsk - inkl. søgefunktion – 28,2 MB). Læs om evt. 

linkproblemer i PDF-filer via følgende link: Hvad gør man, når Adobe nægter at åbne et link i et PDF-dokument? 

Advokater og revisorer kan nu bekræfte indbetaling af selskabskapital på en bankkonto 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har nu tilpasset Lynservice på Webreg stiftelse, så advokater og revisorer kan 

bekræfte med en digital signatur, at kapitalen til stiftelse af et selskab er indbetalt på en konto i et pengeinstitut. 

Advokater skal logge ind med deres medarbejdersignatur, mens revisorer kan logge ind med deres personsignatur 

eller medarbejdersignatur. 

• Nettoprisindeks, 2000=100 (1980 - ) - opdateres løbende 

• Forbrugerprisindeks, 2000 = 100 (1980 - ) - opdateres løbende 

• Seneste nøgletal - opdateres løbende 

• Nyt fra Danmarks Statistik - opdateres løbende 

• Firmaer kobles på NemKonto (08.02.2007 af Morten Henriksen) 

• Større bøder til advokaternes brodne kar (08.02.2007 af Birgitte Erhardtsen) 

• Sverige klar med pensionsplan efter EU-dom (06.02.2007 af Povl Dengsøe) 

• Faresignal: Private har kæmpeformuer i aktier (07.02.2007 af Lars Erik Skovgaard) 

• Højtlønnede stjæler mest fra arbejdspladsen (07.02.2007 - Jyllands-Posten) 

• Internt notat afslører skatteindgrebets vindere og tabere (08.02.2007 af Nicolai Sommer) 

• Fakta: Skatteindgrebets centrale punkter (07.02.2007 af Casper Fruergaard Schrøder) 

• DF blokerer skatteudspil (06.02.2007 af Nicolai Sommer) 

• Mæglere: Skatteudspil rammer ejendomsmarked hårdt (08.02.2007 af Christian Venderby) 

• Indgreb koster Mærsk mia. i Nordsøen (08.07.2007 af Lasse Friis) 

• Skattereform giver Mærsk milliardgevinst (06.02.2007 af Jørgen Andresen) 

• Skatteindgreb straffer banker dobbelt (02.02.2007 af Casper Fruergaard Schrøder) 

• Værtshuse truer staten over rygeforbud (06.02.2007 - Ritzau)

• Rygelov må udskydes (05.02.2007 - Ritzau) 

20 

• Skatteindgreb fordyrer Mærsk-opkøb (05.02.2007) 

• Skatteforslag kan give prisfald og konkurser (08.02.2007 - Ritzau) 

• Medielicens virker som ekstraskat for erhvervslivet (05.02.2007 af Søren Astrup) 

• Flyt til Lolland og spar 11.000 kroner om måneden (05.02.2007 af Andreas Lindqvist) 

• Skat jagter svindlere blandt e-handlende (05.02.2007 af Helen Siegumfeldt) 

• Frit spil for momsfrit softwaresalg i EU (05.02.2007 af Helen Siegumfeldt) 

• Ny rygelov forvirrer virksomheder (07.02.2007 af Rikke Brøndum) 

• Vista spænder ben for hvert andet program (06.02.2007 af Hassan El Hani) 

• Positiv eller negativ kapitalindkomst (af advokat Tommy V. Christiansen) 

• Salg af udlejningsejendom med 3 lejligheder beskattes (af advokat Tommy V. Christiansen) 

• Penge til udlandet kan ikke trækkes fra (af advokat Tommy V. Christiansen) 

• Komplicerede fradragsregler ved forsørgelse (af advokat Tommy V. Christansen) 

• Skat går efter tilfældige borgere (06.02.2007 

• Ekstraudstyr i firmabil - genoptagelse af landsskattesag (07.02.2007) 

• En "robust" selskabsbeskatning - lovforslag om indgreb mod kapitalfonde og CFC-beskatning (PDF) 

• Danmark tabte pensionssag ved EF-domstolen (07.02.2007) 

• Forældresalg af ejerlejlighed (07.02.2007) 

• Skattefri kompensation for opgivelse af lejemål (07.02.2007) 

• Byggemoms - "pålægsmoms" (07.02.2007) 

• tax:watch 03/2007 (engelsk - PDF) 

• CFC-beskatning og Kapitalfonde - det bebudede lovindgreb (05.02.2007) 

• Indsigt & Udgivelser (generelt link) 

• SkatteNyt 2007-06 - Omlægning af selskabsskatten - Indgreb mod kapitalfonde og CFC - Lovforlag i 

høring (05.02.2007) 

• The Application of IFRS: Disclosures in Practice samt Choices in Practice (2006/7 Edition) (07.02.2007)

21 

PriceWaterhouseCoopers (www.pwc.com) har offentliggjort publikationen Fagligt Fokus nr. 2 - 2007 (indhold, 

ikke links): 

• Regeringens indgreb mod kapitalfonde 

• Åbenhed om incitamentsaflønning til bestyrelse og direktion 

• Udkast til ændringer til IFRS 1 

Link til publikationen: Fagligt Fokus nr. 2 - 2007 

• Ejendomsvurdering af alle erhvervsejendomme - klagefristen er den 1. juli 2007 

• Skattepakken: Ændringer i erhvervsbeskatningen - afskrivningsreglerne (PDF) 

• Skattepakken: Ændringer i selskabsbeskatningen og aktieindkomstbeskatningen (PDF) 

• Skattepakken: Ændringer i personbeskatningen (PDF) 

• Dansk pensionssystem underkendt af EU 

Advokatfirmaet Kromann Reumert (http://www.kromannreumert.com) har offentliggjort publikationen Nyt fra 

Skatteret 5/2007 (indhold, ikke links): 

• Pensionsbombe 

• Sundhed, bespisning, natklub og dametøj 

• Skilsmissesalg 

• Udenlandsk bil 

Link til publikationen: Nyt fra Skatteret 5/2007 

Advokatfirmaet Kromann Reumert (http://www.kromannreumert.com) har offentliggjort publikationen Nyhedsbrev 

nr. 3/2007 om EU- og konkurrenceret (indhold, ikke links): 

• Gigantbøder 

• Bøder opretholdt 

Link til publikationen: Nyhedsbrev nr. 3/2007 om EU- og konkurrenceret (PDF) 

Uddrag af kortfattede nyheder fra advokatfirmaet Bech-Bruun (links til internettet): 

• Husk ATP og feriepenge til hushjælp (08.02.2007) 

• Arbejdsgiverbetalt plan for langtidssygemeldte er skattefri (08.02.2007) 

• Skattefrit forældresalg da ingen fortjeneste (05.02.2007) 

• Nu er pensioner særeje! (07.02.2007 af advokat Bjarne Juel Pedersen) 

• Lavere spansk ejendomsavancebeskatning (07.02.2007 af advokat Peter Thykier) 

• Skiferie og forsikring (07.02.2007 af advokat Mads Ulrikkeholm) 

• Professionelle sportsudøveres skattefradrag (02.02.2007) 

• Hvordan beskattes sign-on fee? (02.02.2007)

• Undgå skat på sportsudstyr i.f.m. sponsoraftaler (02.02.2007) 

• Få din sponsoraftale i topform (02.02.2007) 

22 

oooOOOooo 

Generelle links 

• Ny søgefunktion på Aasted Consults hjemmeside: Søg i alle Nyhedsbreve og Flashmails fra 2003-2007 

• Løbende opdateret oversigt over de nyeste hovedvejledninger m.v. fra SKAT: Vejledninger m.v. 2007 

• Opdaterede links til gældende skatte- og afgiftslove samt erhvervslove m.v.: Hovedlove 2007 

• Ajourført oversigt over samtlige Nyhedsbreve fra 2007 + tidligere år: Oversigt-2007 

• Oversigt over Flash-mails: Flash-mails. 

• Artikler i serien ”Rævesaksen”: Rævesaksen 2005 – 

• Vedtagne og ikke-vedtagne love: Folketingets Web 2006/2007 

• Abonnementspriser og leveringsbetingelser for Nyhedsbrevene: Prisoversigt pr. 01.01.2007 

• Aasted Consults hjemmeside, hovedmenu: www.taxconsult.dk 

oooOOOooo 

Om Nyhedsbrevene generelt: 

Aasted Consult påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af 

Nyhedsbrevene. Dette gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtige informationer i Nyhedsbrevene 

eller af øvrige forhold, der relaterer sig til Nyhedsbrevene. Kontakt: aasted@mail.dk 

Tilbud om juridisk rådgivning og assistance fra Aasted Consult 

Ud over udgivelse af Nyhedsbrevene har Aasted Consult siden starten af 2000 tilbudt juridisk rådgivning og assistance 

til revisorer, advokater og erhvervsvirksomheder vedrørende skatte- og afgiftsforhold samt erhvervsretlige 

problemstillinger i forbindelse med klagesager ved offentlige klageinstanser, udarbejdelse af konkrete, 

juridiske besvarelser, bistand ved indhentelse af bindende svar fra SKAT/Skatterådet og ved udformning af ansøgninger 

om tilladelse til f.eks. skattefri aktieombytning og skattefri spaltning, generel juridisk sparring m.v.. 

Virksomheden er ansvarsforsikret – just in case! Flere oplysninger kan læses på www.taxconsult.dk 

Bemærk venligst det særlige tilbud om QUICKSVAR – link til yderligere oplysninger: Quicksvar 

Med venlig hilsen 

AASTED CONSULT 

Peter Aasted 

Skattekonsulent, cand. jur. 

Skat • moms • afgifter • erhvervsret 

Juridisk rådgivning og assistance 

- ydes til revisorer, advokater og erhvervsvirksomheder - 

Cand. jur. Peter Aasted, Ravnsborggade 8 A, 3., 2200 København N, Tlf. 35 37 05 41 - Fax 35 37 05 48 - www.taxconsult.dk -mail: aasted@mail.dk

NYHEDSBREV - Aasted Consult

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?