G:\Statistiske grundbegreber-v8\s1v8-forside.wpd
G:\Statistiske grundbegreber-v8\s1v8-forside.wpd
G:\Statistiske grundbegreber-v8\s1v8-forside.wpd
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
75<br />
6.2 Regneregler for sandsynligheder<br />
6. SANDSYNLIGHEDSREGNING<br />
6.1 INDLEDNING<br />
Har man gået i det matematiske gymnasium, er begreberne i dette kapitel velkendte, og kapitlet kan<br />
tjene som en repetition. For andre er begreberne beskrevet tilstrækkelig udførligt til, at det kan tjene<br />
som en første indførelse.<br />
6.2 Regneregler for sandsynligheder<br />
I dette afsnit vil følgende eksempel blive benyttet til illustration af definitioner og begreber.<br />
Eksempel 6.1. Gennemgående eksempel.<br />
En fabrik har erfaring for, at den daglige produktion af glasfigurer indeholder 10 % misfarvede,<br />
20% har ridser, og 1 % af produktionen er både ridsede og misfarvede.<br />
Et eksperiment består i tilfældigt at udtage en glasfigur af produktionen. Lad A være hændelsen<br />
at få en misfarvet og lad B være hændelsen at få en ridset.<br />
DEFINITION af “ikke A” eller komplementærmængden<br />
til A. Komplemtærmængden til A benævnes<br />
A og er mængden af alle udfald i udfaldsrummet U,<br />
der ikke er i A (den blå mængde på figur 6.1).<br />
Eksempelvis er A i eksempel 6.1 mængden af alle glasfigurer,<br />
der ikke er misfarvet.<br />
Idet P ( A ) = 0.1 ses umiddelbart, at P( A)<br />
= 1 - P(A) = 0.9.<br />
Fig. 6.1. Komplementærmængde