Stenhuggeren december 2010.pub - Jysk Stenklub
Stenhuggeren december 2010.pub - Jysk Stenklub
Stenhuggeren december 2010.pub - Jysk Stenklub
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Afsender:<br />
<strong>Jysk</strong> <strong>Stenklub</strong><br />
Myntevej 16<br />
8240 Risskov<br />
Returneres ved varig adresseændring<br />
Program for <strong>Jysk</strong> <strong>Stenklub</strong> vinter/forår 2010/201<br />
Lørdag d. 11. <strong>december</strong> Klubmøde på Åby Bibliotek<br />
Det traditionsrige julemøde.<br />
Lørdag d. 15 januar Klubmøde på Åby Bibliotek<br />
Foredrag: Jordens undergange<br />
Ved lektor Bo Holm Jacobsen<br />
Geologisk Institut, Århus<br />
Lørdag d. 12 februar: Klubmøde på Åby Bibliotek<br />
Foredrag: Jordskælv på Haiti-<br />
Hvad skete der ?<br />
Ved seniorforsker Trine Dahl Jensen<br />
GEUS København<br />
Lørdag d. 12 marts Generalforsamling efter lovene<br />
Lørdag d. 9 april Klubmøde på Åby Bibliotek<br />
Mødeprogram, se side 15 her i bladet! K. Pii<br />
AL DELTAGELSE I FORENINGENS AKTIVITETER SKER PÅ EGEN REGNING OG RISIKO<br />
Deadline for <strong>december</strong>nummeret af STENHUGGEREN er den 6. januar 2011<br />
Materiale sendes til Karen Pii.<br />
Ved ankomst til møderne på Åby Bibliotek efter kl. 14.00, hvor dørene<br />
bliver lukket, kan man benytte klokken til højre for døren.<br />
Husk selv at medbringe nødvendig proviant til møderne.<br />
Fra kl. 13.00 er der åbent for handel, bytning, stensnak og ”sten på bordet”.<br />
Mødet starter kl. 14.30.<br />
Solbakkens KopITryk<br />
God jul<br />
MEDLEMSBLAD FOR JYSK STENKLUB<br />
36. årgang nr. 4 December 2010 Total nr. 130<br />
Dalbyover
Side 2<br />
STENHUGGEREN<br />
<strong>Stenhuggeren</strong>: Medlemsblad for <strong>Jysk</strong> <strong>Stenklub</strong><br />
2010/4<br />
Formand:<br />
Ingemann Schnetler, Fuglebakken 14, Stevnstrup, 8870 Langå 8646 7282<br />
Medl. af best.:<br />
Søren Bo Andersen, Engdalsvej 65A, 3.tv. 8220 Brabrand 2625 1733<br />
Hans J. Mikkelsen, Kjærslund 18, 8260 Viby J 8629 5518<br />
Linda Lægdsmand, Lyngevej 55, 8420 Knebel 8635 2740<br />
Kasserer:<br />
Jytte Frederiksen, Myntevej 16, 8240 Risskov 8617 4697<br />
<strong>Jysk</strong> <strong>Stenklub</strong>:GIRO 1217380, Myntevej 16, 8240 Risskov<br />
Årskontigent:150 kr. for enlige, 200 kr. for par i 2010<br />
Redaktør: Karen Pii, Skolesvinget 32, 8240 Risskov 8617 7876<br />
Klubbens hjemmeside: http://www.jyskstenklub.dk<br />
Medlems/adresselisten: Kan lånes til kopiering ved møderne på Åby Bibliotek.<br />
Klubblade fra andre klubber bedes sendt til formanden.<br />
Indhold i dette nummer:<br />
Side 3 En snegl på vej’n er tegn….<br />
Side 4 Få plads i dine skuffer igen og Kontingent 2011<br />
Side 6 Krokodillejagten er gået ind i Faxe Kalkbrud<br />
Side 9 Fakse kalkbrud - nu også med skildpadde<br />
Side 10 Sommerturen til Mandø d. 31. juli<br />
Side 12 Traditioner<br />
Side 15 Fossiljagt i Dalbyover en stor succes<br />
Side 17 Djurslands sten og grus<br />
Side 19 Helgoland 2011<br />
Side 20 Moler - geosite og verdensarv<br />
Side 23 Fossil skildpadde færdig<br />
Side 24 Annes flotte krystaller<br />
Side 26 Fossiljagt i Fakse<br />
Side 27 Naturens egne kugler<br />
Side 30 Anti palæontologi - fup eller fakta?<br />
Side 32 Programsiden<br />
2010/4 STENHUGGEREN<br />
Side 31<br />
Værkstedet på Skt. Anna Gade Skole: Åbningstider<br />
v/Hans Jørn Mikkelsen, Kjærslund 18, 8260 Viby J. 8629 5518<br />
Tirsdage kl. 16.00-19.00 slibning v/ Helge Skajaa. 3040 0003<br />
Torsdage kl. 19.00-22.00 slibning/sølvarbejde.<br />
Holdet lukkes indtil videre.<br />
Onsdag kl. 19.00-22.00 (kun efter aftale). 8615 4613<br />
Husk af hensyn til de låste døre at ringe besked om,<br />
at du regner med at komme på værkstedet den og den dag.<br />
Priser som hidtil: Brug af slibeværksted 15 kr. pr. gang.<br />
Brug af sølvværksted 5 kr. pr. gang.
Side 30<br />
STENHUGGEREN<br />
FUP ELLER FAKTA?<br />
2010/4<br />
Ud af leret dukker talrige fossiler. Her er<br />
det en såkaldt ”hjelmsnegl” – på latinsk en<br />
”semicasis” oplyser Bo Pagh Schulz. Vi er<br />
desværre ikke så beskedne, at vi undlader<br />
at oplyse, at det var avisens udsendte, der<br />
fandt den forstenede snegl. Det var dog<br />
hverken et særligt opsigtsvækkende fund<br />
eller Danekræ.<br />
Foto: Steen Don<br />
2010/4 STENHUGGEREN<br />
Side 3<br />
En snegl på vej’n er tegn på …<br />
En sommerhistorie om samleretik og sund skepsis. Af Søren Bo Andersen.<br />
I disse musicaltider er en snegl på vej’n jo tegn på regn i Spanien,<br />
mens en snegl fundet på stranden er tegn på noget andet. Især,<br />
hvis det er en fossil snegl, for så kan man måske udlede noget om<br />
nogle geologiske lag i nærheden, eller man kan sige noget om fossilets<br />
eventuelle transport med Istidens gletschere.<br />
Jeg holdt ferie nær Langeland i forsommeren 2010. Jeg kom til en<br />
lille, stenfyldt strandlokalitet på østsiden af Langeland. Hvis man vil<br />
finde det på et kort, er det øst for landsbyen Snøde ved Snøde Udflyttere.<br />
Fruen hvilede i bilen i skyggen, jeg gik tur i strandstenene<br />
og lod blikket vandre – der kan jo ofte falde et søpindsvin af, når<br />
der er så meget flint til stede. Det gjorde der dog ikke, men midt i<br />
tang og sten ved højvandszonen fandt jeg en hvidlig, lang snegl,<br />
som allerede ved første blik så fremmed ud (se figur 1, skallen til<br />
venstre). Jeg havde set noget lignende i min datters samling af nutidssneglehuse<br />
(se figur 1, skallen til højre) uden dog da at kende<br />
navnet på dyret. Men jeg kender nok til danske nutidssnegle til at<br />
vide, at denne type ikke lever i vore (kølige) farvande – den så ud<br />
til at stamme fra varmere himmelstrøg. Et nærmere eftersyn viste, at<br />
sneglen var fyldt med en hvidlig kalksubstans, sediment, og at<br />
sneglen havde et lidt fossilagtigt præg over sig. Men det kunne jo<br />
heller ikke passe, at der her naturligt skulle kunne forekomme en<br />
snegl med kalksediment i fra Tertiærtiden.<br />
Hvad gør man så? – man tager et par fotografier og mailer dem til<br />
Ingemann Schnetler og spørger sig for hos ham. Han kunne fortælle,<br />
at det formodentlig var en art af slægten Rhinoclavis, en cerithid-snegl,<br />
og at den sandsynligvis godt kunne stamme fra nogle<br />
lag fra Eocæn, måske fra Frankrig. Han spurgte dog videre hos Eivind<br />
Palm, der samler meget i de franske lag, men Eivind kendte ikke<br />
denne art fra det franske, men henviste i stedet til en art fra Miocæn,<br />
Cerithium taurinium.
Side 4<br />
STENHUGGEREN<br />
2010/4<br />
Ok, sneglen hørte altså slet ikke til her på Østlangeland eller her i<br />
Danmark for den sags skyld. Sneglen kunne ikke være kommet<br />
med gletscherne, den måtte have været ude at køre i bil helt nede<br />
fra det fastlandseuropæiske område. Jeg måtte altså have fundet<br />
resultatet af en samleretisk dårlig opførsel! En turist, måske tysk<br />
eller hollandsk, har tidligere været på en lokalitet med disse cerithide<br />
snegle. Måske har der ligget en i tasken, trillet ud af en pose eller<br />
glemt efter en tidligere indsamling. Man kan næsten forestille sig<br />
samleren ærgre sig over, at han ikke helt kan huske, hvilken lokalitet<br />
den nu var fra – og så er dens videnskabelige værdi pludselig<br />
stærkt forringet – altså ud med den! Men han burde have smidt<br />
den i affaldsspanden eller have knust den med et par hammerslag<br />
– for at undgå forvirring hos andre samlere – det ville være god<br />
samleretik. At nogen med vilje skulle have placeret den for at skabe<br />
forvirring, tør jeg slet ikke tænke på.<br />
Så min opfordring her er dels, at man som samler altid lige skal<br />
tænke: Ka’ det nu også passe? - og dels at man skal bortskaffe sine<br />
sten og fossiler med omtanke. På den anden side, var denne historie<br />
jo så ikke blevet til noget, vel? ☺<br />
Søren<br />
Figur 1. Sneglen til venstre er den fra Østlangeland, nederst ses mundingen<br />
med udfyldning af kalksediment. Sneglen til højre er en nutidssnegl,<br />
Rhinoclavis, fra Phillippinerne. Målestokken yderst til venstre er 5 cm lang.<br />
Alle fotos: Søren Bo Andersen.<br />
2010/4 STENHUGGEREN<br />
Side 29<br />
kommer, er der masser siger Bo Pagh Schulz om de runde lerkugler. De findes<br />
ikke blot ved Harrevig. Men også i Østsalling fra Lyby Strand og helt op<br />
til Mogenstrup Strand. Mens han fortæller, flækker museumsinspektøren<br />
med en hammer en stor krabbebolle, der viser sig at være en ”nitte”. -<br />
Fossil-jægere fra udlandet rejser hundredvis af kilometer for at komme herop<br />
uden at vide, om de er heldige. Men de må faktisk gøre det. Det mest<br />
fantastiske ved Salling og Skive-egnen er, at mange af de lokaliteter, der<br />
er så rige på fossiler, er langs kysten, hvor Gud og hvermand må søge og<br />
finde. <strong>Jysk</strong>e Lov fra 1241 gælder – du må tage det med, du kan have i din<br />
hat, siger Bo Pagh Schulz.<br />
Han understreger dog, at krabbeboller og fossiler der sidder i klinten eller<br />
ligger på privat område, ikke må samles.<br />
- Ser vi noget i moleret og ”Skiveleret”, tager vi kontakt til lodsejeren. Vi<br />
tager ikke selv, og finder vi Danekræ, eller får vi indleveret Danekræ, der<br />
bliver statens ejendom til evig tid, udbetaler vi ofte findeløn, fastslår geologen.<br />
Bo Pagh Schulz håber, at Museum Salling i de kommende år får mulighed<br />
for at udgive små bøger, som turister og fastboende kan tage med<br />
sig på fossil-jagt. - Der findes masser af fossiler, som folk får lov til at beholde.<br />
Og der er også utrolig mange spændende sten her, som ikke nødvendigvis<br />
er fossiler. Foruden søpindsvin er her slebne sandsten, kvarts og<br />
bjergkrystal, som kan give et glimt fra sig i mørket, hvis man gnider dem<br />
mod hinanden. I det hele taget er Skive-egnen et unikt sted, og hver<br />
gang, jeg fra international side får bekræftet, hvor vigtigt området er set<br />
fra et geologisk synspunkt, gør det et stort indtryk på mig. Og derfor er det<br />
vigtigt at understrege, at Danekræ er statens ejendom, siger Bo Pagh<br />
Schulz.<br />
Under sin fod lægger han en rund lerkugle og holder den fast med det<br />
yderste af foden. Det sorte ler glimter i solen, men der var intet fossil i den<br />
knuste krabbebolle.<br />
Men det kunne der godt have været i den dekorative, runde kugle.<br />
For det er her, de findes – og ingen andre steder i verden.<br />
”Skive-leret” er 26 millioner år gammel havbund. I<br />
leret har kalken dannet små runde kugler, hvor der<br />
let kan være fossiler gemt. Her har leret åbenbaret<br />
en mindre konkylie, der for længst er forstenet.<br />
Foto Steen Don
Side 28<br />
STENHUGGEREN<br />
kommer af det sorte glimmerler og krabbebollerne.<br />
2010/4<br />
Museumsinspektør og geolog Bo Pagh<br />
Schulz fra Fur Museum viser, hvordan<br />
man ved at træde én af naturens egne kugler,<br />
krabbebollen, under fode med hammeren<br />
kan flække den og undersøge den for<br />
tusinder af års historie.<br />
Det er for eksempel hvalkranier og -tænder, hajhvirvler og –tænder, krebsdyr,<br />
monsterhummer og blade. Danekræ er ting af enestående national<br />
betydning, og det tilhører faktisk staten, siger Bo Pagh Schulz.<br />
Det samme gælder det såkaldte Danefæ - det unikke og menneskeskabte.<br />
Men når der findes så mange fossiler langs kysterne i Salling, er det<br />
ikke bare noget særligt for hele egnen.<br />
Videnskabeligt fortæller jordlaget i Salling også meget om omskiftelige<br />
perioder i hele verdens udvikling. - Gennem tusindvis - ja, millioner af år er<br />
der perioder, hvor det er klimaudsving, styret af havstrømme og atmosfæreskift,<br />
der gennem markante temperatur-hop presser dyreverdenen til<br />
ændringer. Beviserne for hændelserne ligger i jordlagene og beviserne for<br />
dyrerigets tilpasninger er fossilerne, siger geologen.<br />
Når de er der, er krabbebollerne meget<br />
synlige med en næsten overvældende<br />
rund form – og farven på leret<br />
adskiller sig også tydeligt fra strandens<br />
øvrige sten. Er man i tvivl om<br />
en rund sten er en krabbebolle kan<br />
man blot skylle den i strandkanten.<br />
Bliver den sort og glat, er den god<br />
nok.<br />
Foto Steen Don<br />
Han har altid selv været optaget af at<br />
samle sten, men først da hans familie kom til at opholde sig nogle år i Saudi<br />
Arabien, fik Bo Pagh Schulz øjnene op for fossiler. Men selv om han som<br />
museumsinspektør på Fur Museum lever et liv, der er fyldt med fossiler, er<br />
det faktisk ikke museumsfolk, men almindelige stensamlere og fossiljægere,<br />
der først og fremmest finder de spændende ting. Det et spil i lotteriet.<br />
Du kan flække masser af krabbeboller på en dag uden at finde noget.<br />
Du kan også opleve, at der ikke er en eneste - og næste gang, du<br />
2010/4 STENHUGGEREN<br />
Side 5<br />
Få plads i dine skuffer igen<br />
ved at forære klubben dine dubletter<br />
UDSALG på JANUAR-MØDET fra kl. 13.00 – 14.30<br />
Effekter kan afleveres på <strong>december</strong>mødet mærket med pris og så<br />
mange andre oplysninger som muligt<br />
KONTINGENT 2011<br />
Midt i dette nummer af <strong>Stenhuggeren</strong> sidder et girokort til indbetaling af<br />
kontingent for 2011. GIRO 121 - 7380<br />
● Enkeltpersoner kr. 150<br />
● Par kr. 200<br />
Kontingent skal være indbetalt inden generalforsamlingen og allerhelst<br />
inden udgangen af januar måned.<br />
Giv besked hvis medlemskabet ikke ønskes fortsat. Det sparer foreningen<br />
for udgifter og besvær.<br />
HUSK at melde FLYTNING til kassereren. Et postkort eller en mail til<br />
jytte@dichmusik.dk sikrer at <strong>Stenhuggeren</strong> kommer frem uden forsinkelse.<br />
Kassereren
Side 6<br />
STENHUGGEREN<br />
Krokodillejagten er gået ind i Faxe Kalkbrud<br />
2010/4<br />
Fossileksperter gnider sig i hænderne efter fundet af en forstenet<br />
halshvirvel fra en 63 millioner år gammel havkrokodille. Den levede<br />
ved det koralrev, der i sin tid lå ved Faxe.<br />
Af Henrik Larsen Politiken d. 10 marts 2009<br />
Havkrokodillen Thoracosaurus scanicus var ikke et rovdyr, man ønsker<br />
at komme i nærkontakt med under et rekreativt havbad – for<br />
som den skællet og tyst kom glidende gennem vandet, må den<br />
have set frygtindgydende ud: Et sted mellem 3,5 og 4,5 meter målte<br />
den fra snude til halespids, og den havde lange, skarpe tænder,<br />
der på brøkdelen af et sekund kunne fastholde og dernæst flænse<br />
store fisk og andre byttedyr.<br />
Nu er risikoen for at møde en Thoracosaurus scanicus til at overse,<br />
for havkrokodillen uddøde for omkring 60 millioner år siden – længe<br />
før mennesket opstod. Men da den var aktiv, levede den i de havområder,<br />
som dengang dækkede store dele af det, der senere<br />
skulle blive til Vesteuropa. Herunder ved det koralrev, som lå ved<br />
nutidens Faxe.<br />
At havkrokodillen svømmede rundt ved Faxe, har været kendt et<br />
2010/4 STENHUGGEREN<br />
Side 27<br />
de to børn, der næsten ikke er til at få i tale. Det er sjovt og spændende<br />
at høre om historien, og jeg har lært, at man kan bruge koraller<br />
til meget, fortæller Rasmus og tænker på den kalk, som brydes<br />
ved siden af og bruges i en lang række sammenhænge, som<br />
for eksempel ved vandrensning og produktion af stål, gummi, maling<br />
og meget mere.<br />
Henry Graff Larsen er også i gang med hammer og mejsel. ”Vi tog<br />
herop mest for drengenes skyld , men man kan ikke lade være<br />
med at blive revet med”, siger han inden Martin ivrigt kalder ham<br />
over til et nyt fund.<br />
KONCENTRATION<br />
Henry Graff Larsen studerer endnu et af<br />
sine børnebørns fossilfund<br />
Naturens egne kugler<br />
Af Merete Just/Skive Folkeblad<br />
De er kuglerunde, og skabt af naturen.<br />
Måske er der indeni en krabbe, der er gemt i leret gennem tusinder af år.<br />
Måske er der i leret bevaret en snegl - den såkaldte Lyby-snegl.<br />
I hvert fald er kysterne langs Salling hjemsted for noget ganske enestående:<br />
Krabbeboller. De kommer af leret, som museets uvurderlige samarbejdspartner<br />
ved Geologisk Institut, Århus Universitet, lektor Claus Heilmann<br />
Clausen, har navngivet ”Skiveleret”, fortæller geolog fra Fur Muserum<br />
Bo Pagh Schulz.<br />
Vi står på Sester Odde ved Harrevig i et smukt sensommersolskin.<br />
Under vores fødder er der blødt, sort ler - ”Skriveleret”. 26 millioner år gammel<br />
havbund, forklarer Bo Pagh Schulz. - Leret er sort, og indeholder små<br />
stykker, af glimmer. I leret har kalken dannet flotte, runde kugler, hvori der<br />
med held kan være fossiler, fortæller geologen og tager en kulgerund<br />
krabbebolle op i hånden.<br />
Han tilføjer, at 10 procent af al Danekræ - det unikke og naturgjorte -
Side 26<br />
Fossiljagt i Fakse<br />
STENHUGGEREN<br />
2010/4<br />
AZURBLÅ<br />
Nej det er ikke<br />
Sydeuropa, men<br />
derimod et kalkbrud<br />
ved Fakse på<br />
Sydsjælland, hvor<br />
der lige er åbnet et<br />
nyt oplevelsescenter.<br />
Foto: Kaare Smith<br />
Stien fører forbi et udsigtspunkt. Her åbner Fakse kalkbrud sig i sin<br />
fulde udstrækning. Fire søer dominerer billedet i farver, man troede<br />
kun fandtes ved Middelhavet og andre eksotiske steder. Det azurblå<br />
og turkise vand alene er en udflugt værd. Men der er andre<br />
grunde til at tage til kalkbruddet i Fakse. Østsjællands Museum har<br />
for nylig åbnet et geologisk museum, Fakse Geomuseum, der har<br />
en fast udstilling om historien bag kalken. Den mest spændende<br />
museumssal findes dog under åben himmel. Her er attraktionen fossiljagt,<br />
jeg har ikke fundet så meget, ”siger Rasmus på ni år, men afbryder<br />
straks sig selv. Jo, en kæmpe koral,” siger han og leder i den<br />
store pose med fossiler. Han finder en koral på 2,5 centimeter med<br />
konturer og riller. Hans bror Martin, som er tolv år, har blandt andet<br />
fundet en stor sten fyldt med masser af muslinger, koraller, en enkelt<br />
krabbe og de mosdyr, der har skabt kalken. ”Vi regner med at det<br />
er det mest fossilrige sted i Danmark,” siger Vagn Aage Andersen,<br />
der er guide på museet og uddyber, at det er det eneste sted i verden,<br />
der findes koralkalk. Kalken blev dannet i danien-alderen for<br />
63 til 60 millioner år siden og er desuden opkaldt efter Danmark.<br />
Dengang var Danmark dækket af et hav og ved Fakse lå det koralrev,<br />
som i dag er blevet til noget af verdens fineste kalk. Vagn<br />
Aage Andersen står på bunden af den cirka halvtreds meter dybe<br />
og halvanden kvadratkilometer store grav med de syv gæster, dagens<br />
tur har lokket til. Blandt dem er Henry og Ruth Graff Larsen og<br />
deres to børnebørn Martin og Rasmus. Koncentrationen lyser ud af<br />
2010/4 STENHUGGEREN<br />
Side 7<br />
stykke tid – der blev nemlig fundet det bageste stykke af et kranium<br />
og et par forstenede Thoracosaurus-tænder i Faxe Kalkbrud. i løbet<br />
af det 19. århundrede; forsteninger, som ganske matcher større<br />
Thoracosaurusfund i blandt andet Polen, Sverige og Frankrig.<br />
Indtil for et par måneder siden havde man imidlertid ikke fundet<br />
andre forstenede rester af Thoracosaurus i Faxe Kalkbrud. Det var<br />
derfor en stærkt glædelig overraskelse, da amatør-fossiljægeren<br />
Stig Juul Andersen i efteråret 2008 kontaktede Geologisk Museum<br />
og meddelte, at han havde fundet noget, som nok ville interessere<br />
eksperterne.<br />
Dette ’noget’ viste sig at være en seks cm lang forstenet halshvirvel<br />
fra en Thoracosaurus, som dukkede frem, da Stig Juul Andersen en<br />
dag gik og hakkede nede i kalkbruddet. Og netop denne hvirvel<br />
bliver det helt store trækplaster på en udstilling om det forhistoriske<br />
koralrev, som Geomuseum Faxe for tiden er ved at gøre færdig.<br />
Selv om det i dag kan være vanskeligt at forestille sig, så var koralrevet<br />
ved Faxe et dybhavsrev, fortæller Jesper Milan. Han er fossilekspert,<br />
og foruden at være museumsinspektør ved Geomuseum<br />
Faxe er han forsker ved Københavns Universitet:<br />
”Over revet var der 200-400 meter havvand, og Thoracosaurus har<br />
– akkurat som nulevende havkrokodiller – jagtet sit bytte i de øvre<br />
vandlag. Det har været et såkaldt tropisk rev, og vandet har været<br />
varmt – omtrent som i Middelhavet, vil jeg tro”.<br />
På udstillingen, der åbner til juni, vil de besøgende få et fascinerende<br />
billede af selve revet samt de dyr, der levede på stedet – og<br />
Thoracosaurus vil i høj grad byde velkommen, lover Jesper Milan: ”I<br />
samarbejde med en billedhugger er vi ved at få fremstillet en meget<br />
flot rekonstruktion af den”. Et af de spørgsmål, Jesper Milan også<br />
gerne vil give publikum svar på, er Thoracosaurus’ hjernestørrelse.<br />
Den kan ikke bestemmes ud fra de forsteninger, Geomuseum<br />
Faxe ejer, men håbet er, at man kan få hjælp fra Sverige.<br />
”I Limhamn Kalkbrud fandt man omkring år 1900 et komplet forstenet<br />
Thoracosaurus-kranium. Det opbevares i dag på Universitetet i<br />
Lund, og kan vi få lov at låne det, vil jeg sende det til en CTskanning.<br />
På den måde vil vi kunne få et præcist billede af dyrets<br />
hjernefacon og hjernestørrelse, og det vil være en interessant oplysning<br />
at få med på udstillingen”.
Side 8<br />
Fakta Thoracosaurus<br />
henrik.larsen@pol.dk<br />
STENHUGGEREN<br />
2010/4<br />
De tidligste Thoracosaurusser kendes fra kridttiden, hvor de levede i<br />
havet sammen med blandt andet svaneøgler og 15 meter lange<br />
mosasaurere, der var slægtninge til varaner og slanger.<br />
For ca. 65 millioner år siden forsvandt halvdelen af alle arter på Jorden<br />
ved en gigantisk naturkatastrofe, heriblandt svaneøglerne,<br />
mosasaurerne og dinosaurerne. Thoracosaurus og andre krokodiller<br />
overlevede imidlertid denne katastrofe.<br />
2010/4 STENHUGGEREN<br />
Side 25<br />
bord på museet. Nu kan krystallerne beundres gennem et glaslåg. De<br />
må absolut ikke berøres af publikum for de knækker let.<br />
Blot der kommer lidt sand ind under mårhårspenslen, kan der opstå ridser<br />
i gipsen, forklarede konservator Frank Osbæk fra Museernes Bevaringscenter<br />
i Skive. Mens han nænsomt fjernede fingeraftrykkene i det<br />
fine sand, som krystalblokken er lagt ned i, efter at der var savet af<br />
den, så klenodiet lettere håndteres.<br />
Signe Michelsen, der er i praktik fra Konservatorskolen i København,<br />
har været med til konservere krystallerne. Nogle skulle limes, så de ikke<br />
falder af, og der ligger flere måneders arbejde bag sådan en konservering.<br />
Signe Michelsen besøgte Molermuseet for første gang i går og<br />
kunne blandt andet se den forstenede fisk tarponen, som Frank Osbæk<br />
brugte rundt regnet 2500 timer på at konservere.<br />
Museernes Bevaringscenter har arbejdet med mange af de ting, der<br />
gør Molermuseet på Mors til et unikt sted for folk med interesse for geologi.<br />
Mangler de noget at lave, skal de bare sige til bemærker Henrik<br />
Madsen.<br />
Det bliver nok ikke husets unge datter Anne, der nu blevet 12 år, som<br />
leverer næsten forstening. Hum er ikke så vild med at gå på opdagelse<br />
i molergraven, måske fordi lønnen er ret beskeden. Henrik Madsen<br />
købte fundet af hende for en isvaffel, selv om hun prøvede at forhandle<br />
sig frem til to vafler!<br />
Molermuseet oplever sin højsæson for tiden med 150 gæster i mandags<br />
og normalt over 100 besøgende om dagen, når det er museumsvejr<br />
– det modsatte af strandvejr.<br />
Selenit er et farveløst gipskrystal, som er dannet<br />
af mineralet pyrit der også kaldes svovlkis<br />
eller narreguld. Det er en sammensætning<br />
af jern og svovl, som findes<br />
over hele jorden Henrik Madsen antager<br />
at krystallerne fra molergraven<br />
er opstået efter istiden og er så velbevaret<br />
fordi de har ligget i en lomme,<br />
hvor grundvandet har stået højt.<br />
Så flotte set krystallerne ud,<br />
men de er også så skrøbelige,<br />
at der må glas over i<br />
udstillingslokalet.
Side 24<br />
STENHUGGEREN<br />
Molermuseet<br />
Annes flotte krystaller<br />
Efter to år er pyrit-krystallerne, som ikke findes<br />
flottere i Danmark, tilbage på Nordmors<br />
Finderen, som fik en isvaffel for det unikke fund,<br />
er i mellemtiden blevet tolv år<br />
Af Anders Holmgåård<br />
ah@mf.dk<br />
2010/4<br />
liteten på fossilet vil afgjort betyde, at det bliver erklæret for Danekræ<br />
og dermed indgår i den nationale Danekræsamling på Geologisk Museum<br />
i København, siger han.<br />
Konservator Frank Osbæck fra Museernes Bevaringscenter i Skive har<br />
brugt 300 timer på at frempræparere den fossile skildpadde, som Henrik<br />
Madsen fandt i molergraven i Ejerslev i maj måned. Privatfoto.<br />
Henrik Madsen og Frank Osbæk<br />
bar forsigtigt klenodiet ind på<br />
museet, mens Anne stolt så til<br />
Anne havde en veninde på besøg til sin 10 års fødselsdag, og de var<br />
med de voksne i molergraven, da Anne gjorde sit livs fund:<br />
Hun fik øje på en blok med de smukkeste krystaller i molergraven ved<br />
Ejerslev, og efter to år hos konservator er pyrit-krystallerne nu klar til udstilling.<br />
Molermuseet på Nordmors har fået endnu et klenodie. En tilsvarende<br />
sten findes ikke andre steder i Danmark, så det var med stor forsigtighed,<br />
blokken med krystallerne blev båret fra varevognen og ind på et<br />
2010/4 STENHUGGEREN<br />
Side 9<br />
Fakse kalkbrud - nu også med skildpadde<br />
Listen over de dyr der har levet i Fakse skal igen udvides, og igen<br />
er det kalbruddets grand old lady, Alice Rasmussen, der giver<br />
anledning til det. For snart mange år siden fandt hun et lille stykke<br />
knogle, som nu er blevet bestemt som et stykke af et skildpaddeskjold.<br />
Det er første gang der er påvist skildpadder i Fakse,<br />
så Alices begejstring er stor. Fagfolkenes er ikke mindre, fordi stykkets<br />
aftegninger og form gør det muligt at sige præcist hvor på<br />
dyret stykket har siddet. Ydermere er der bidmærker , som afslører<br />
at en krokodille har haft fat i den lille skildpadde. Om det var<br />
det der blev dens endeligt ved man ikke. Derimod ved man, at<br />
der i det hav hvor Faksekalken blev afsat, levede et monstrum af<br />
en havkrokodille på godt fire meter. For et år siden fandt man<br />
en ryghvirvel af en Thoracosaurus scanicus dernede. Besøgende<br />
på årets stenmesse i Næstved kunne være heldige at møde den<br />
glade finder og få lov til at se og føle på en kopi af det fine stykke.<br />
JF
Side 10<br />
STENHUGGEREN<br />
2010/4<br />
Sommerturen til Mandø d. 31. juli<br />
Interessen for udflugten til den lille ø i Vadehavet var stor, og tre minibusser<br />
med Hans, Niels og Kaj ved rattet startede kl. 8.15 fra Århus<br />
med 25 deltagere, alle med højt humør og håb om tørvejr.<br />
Målet var i første omgang Vadehavscentret i Vester Vedsted. Et besøg<br />
i dette moderne og veldesignede, informative oplevelsescenter<br />
for områdets geografi, havdynamik, historie, flora og fauna er i sig<br />
selv en rejse værd og kan anbefales som en næsten nødvendig introduktion<br />
til vadehavets og Mandøs meget særprægede natur og<br />
verden. To timer kan interesserede sagtens tilbringe her. Øens farefulde<br />
udsathed ved vestenstorme fremgik af den en halv time varende<br />
film om de gentagne stormfloder, de værste af dem kaldet<br />
”menneskedruknere”, der fra 1558 til 1999 har hærget den.<br />
På grund af tidevandets variationer er transportmulighederne til og<br />
omkring Mandø kendt som meget specielle. Individuel tilfældig personbiltransport<br />
frarådes, og turister kører med traktortrukne, specielle<br />
turistvogne i en eller to etager. I foråret 2010 skete den alvorligste<br />
ulykke med flere døde, da en vogn med mange ældre turister på<br />
vej over den vandoverskyllede havbund, imod en mulig oplevelse af<br />
sæler på sandøen Koresand vest for Mandø, pludselig kæntrede.<br />
Vi på turen havde denne ulykke med i bevidstheden, da vi sad i den<br />
høje toetages transportvogn bag traktoren og sneglede os ad den<br />
sikre, men temmelig bumplede, offentlige ”Låningsvej”. Vejen løb<br />
mange hundrede meter gennem et fugtigt gråvejr med havvandet<br />
tæt på hjulene på begge sider.<br />
Foruden de mange faskiner, der skal sørge for, at der dannes mere<br />
land, så vi masser af strandskader trække øjensynlig gode mundfulde<br />
op af sanddyndet. Vi oplevede på køreturen en kraftig byge, og<br />
regntøj og hår blafrede dramatisk i vinden til glæde for den altid<br />
kvikke fotograf Arne. Så brød solen frem, vi passerede et dige og befandt<br />
os så pludselig på den grønne ø, hvis landskab og by lå som<br />
en yndig idyl foran os. Helt omkranset er øen af det græsdækkede<br />
dige, hvor mange fårefamilier hygger sig. Imod vest ligger i to rækker<br />
op til 12 m høje klitter med spredte sommerhuse. Med sine 7½<br />
km2 er øen nu hjem for 36 fastboende. Mandø Kro er et familieforetagende,<br />
som også sørgede for vor transport til og fra øen. Den unge<br />
krovært og køkkenchef tog imod stenfolkene, der værdsatte den<br />
hyggelige stemning og derefter stillede sulten med nakkesteg og<br />
2010/4 STENHUGGEREN<br />
Side 23<br />
Klodens store indre kræfter har skabt Alperne, hvorved hele Nordeuropa<br />
gradvis blev løftet op af havet over millioner af år. En af de hævede<br />
havbunde hedder moler og anvendes i dag til isolerende mursten<br />
og kattegrus. Brydningen åbner store molergrave, hvor man kan betræde<br />
denne gamle havbund med fossiler i verdensklasse. Desuden<br />
ses cirka 180 vulkanske askelag. Disse askelag beretter om Nordatlantens<br />
åbning i kaskader af ild, vulkanisme og askenedfald. Vi kalder det<br />
Nordatlantens fødselsattest.<br />
Moleret er den største leverandør af Danekræ.<br />
Molerets geologiske navn er Fur Formationen – opkaldt efter øen Fur.<br />
Men ellers forekommer jordlaget blottet langs et bredt bælte fra Thy i<br />
vest til Himmerland i øst. De største forekomster er på Mors.<br />
Fossil skildpadde færdig<br />
Af Gerda Buhl Andersen, gba@mf.dk<br />
Skildpadden blev fundet i maj i år af Moler Museets leder, Henrik Madsen,<br />
i molergraven i Ejerslev.<br />
Forkanten af skjoldet manglede i første omgang, men blev senere fundet<br />
efter en gennemgang og sortering af cirka 200 tons skærver. Frank<br />
Osbæck har ved at lime fire skærver sammen kunnet frempræparere<br />
hele skildpadden. En række knogler ved siden af skjoldet, troede man i<br />
første omgang stammede fra en fugl. Men det viste sig at være skildpaddens<br />
kranium med underkæbe, flere halshvirvler og lemmeknogler.<br />
Med hjælp fra skildpaddeekspert France de Lapparent fra Naturhistorisk<br />
Museum i Paris er det også lykkedes at typebestemme den fossile skildpadde.<br />
Den er af familien Testudinidae, hvilket er en ferskvandsskildpadde.<br />
Ifølge France de Lapparent vil en nærmere bestemmelse af slægt<br />
eller art kræve en frempræparation af skildpaddens bugskjold.<br />
Frank Osbæck betegner den fossile skildpadde som et fund af de meget<br />
sjældne.<br />
Dette fund er Danmarks bedst bevarede fossile ferskvandsskildpadde<br />
nogensinde og det eneste i Vesteuropa, hvor kranium inklusiv underkæbe<br />
og postcraniale knogler er bevaret. Sjældenheden og bevaringskva-
Side 22<br />
STENHUGGEREN<br />
2010/4<br />
Navnet Moler kan dog ikke kobles direkte til Mors. Det hænger nok<br />
nærmere sammen med den hvide farve. Moleret blev ikke nævnt meget,<br />
fordi det meste var skjult. Der var ingen grave og kun en svag kystnedslidning<br />
indtil 1825.<br />
I 1825 gennembrød en kraftig stormflod landtangen ved Agger.<br />
57 år senere blev kanalen<br />
atter naturligt lukket, efter at<br />
en ny stor stormflod havde<br />
skabt Thyborøn Kanal. Disse<br />
dramatiske hændelser startede<br />
den moderne kystnedslidning<br />
i Limfjorden og førte<br />
med tiden til, at et særegent<br />
jordlag med talrige mørke<br />
bånd dukkede frem af<br />
skrænterne.<br />
I 1883 opdagede de to belgiske<br />
geologer for første<br />
gang, at de mørke striber i<br />
moleret var vulkansk aske og<br />
ikke stenkul, som mange ellers<br />
fejlagtig havde troet indtil da.<br />
Moleret har siden vist sig så unikt, at det er en oplagt dansk geosite,<br />
kandidat til en international geosite og nu altså også til Unescos liste<br />
over verdensarv.<br />
Moleret blev dannet for mellem 55,7 og 53 millioner år siden.<br />
Det blev dannet som havaflejringer af kiselalger, ler og vulkansk aske,<br />
og det indeholder i dag en rig og velbevaret fossilfauna, der blandt<br />
andet indeholder fisk, krybdyr, fugle, insekter og planter fra landene<br />
omkring havet.<br />
Sammensætningen sørger for, at fossiler bliver bevaret i en meget høj<br />
kvalitet.<br />
Forståelsen af fortiden kan sætte os i stand til at bedømme sammenhænge<br />
og konsekvenser i klima, miljø og evolution. Studier af gamle<br />
havbundsaflejringer er som arkiver, der beretter om millioner af års forandringer.<br />
I det dybe vand lå ”Den store Bog” om tings sammenhænge og oprindelse.<br />
Siden har naturens virke omformet havbunden.<br />
2010/4 STENHUGGEREN<br />
Side 11<br />
dessert og tørsten med øl og vand. Humøret var godt.<br />
Værtens ungdommelige far viste sig at være en storartet fortæller,<br />
og det var derfor en god ide, at vi tog imod hans tilbud om efter frokosten<br />
at guide os til fods rundt til øens seværdigheder. Han kendte<br />
øen siden sin opvækst og kom i hurtigt tempo med en mængde sjove<br />
beretninger om de smukke gamle huse, vi passerede, og om de<br />
personligheder, der havde boet der og præget livet i den isolerede<br />
by. Der var jo i fordums tid kun den underholdning, beboerne selv<br />
fandt på, og de fantasifulde Mandø-drenges skarnsstreger kaldte på<br />
smil og latter hos gruppen. Ordene ”sådan var det”… sluttede hver<br />
anekdote. Mindesøjlen over vandstanden ved de mange tidligere<br />
stormfloder stod i klitrækken og gav en gysen ned ad ryggen på de<br />
mest følsomme ”stenfolk”. I nærheden voksede den smukke blå<br />
”Mandø-Lyng”, og nogle vågne stendamer sikrede sig en god langtidsholdbar<br />
buket.<br />
Mandø kirke, bygget 1727 som den 3. på stedet, var smuk og speciel<br />
ved sin lidenhed, intimitet, gode gamle nadver- og alterbilleder, en<br />
smuk stendøbefont samt på sydvæggen en række efter sigende<br />
10.000 år gamle gevirer, fundet på Koresand, øjensynlig hidrørende<br />
fra rensdyr, der således efter sidste istid må have levet i området. På<br />
kirkegården lå gravstedet for en berømt Mandøsøn, manden, der<br />
opfandt Velux-tagvinduet og senere stiftede Veluxfonden.<br />
Dagens trækfugle, ”stenpikkerne” spejdede vanen tro efter sten på<br />
øen, men da furagering var fuglenes vigtigste og tidskrævende behov,<br />
tillod tiden ikke besøg ved strandbredden. Så man måtte nøjes<br />
med at skæve ud på de stabiliserende rullesten, der kantede Låningsvejen.<br />
Da vi var kommet tilbage til fastlandet, blev flokken bænket i Bakkegården,<br />
en marskgård fra 1800-tallet, og her fortalte en anden af<br />
guidens sønner, traktorchaufføren, bl.a. om hvordan store, fra fjernøsten<br />
importerede østers imod forventning havde formeret sig i stort<br />
antal i Vadehavet og om muligheden for i lejede waders at samle<br />
østers på de lave vande.<br />
Også tidevandets vældige daglige dynamik fik vi besked om, ligesom<br />
om fuglenes liv i området og mulighederne for at se ”sort sol”.<br />
Derpå gik rejsen hjemad.<br />
En stor tak til Linda for endnu en velarrangeret tur.<br />
Vivi og Erik Dupont
Side 12<br />
TRADITIONER<br />
STENHUGGEREN<br />
2010/4<br />
Der er mange traditioner, også blandt fossilister i Århusklubben. En<br />
af dem er en tur til Hannover med besøg i Höver – som mange ved<br />
er dette en ret så stor kalkgrav fra øvre Kridt (Campanien, gennemsnitlig<br />
alder for lagene omkring -78 millioner år).<br />
Og fredag den 17. september i år lagde to minibusser med samlet<br />
18 personer ud fra Danmark og drog mod syd. Med et vågent øje<br />
på vejret – en masse regn op til dagen og Höver vågner som et<br />
vådt, snavset, slimet og i øvrigt støvleædende<br />
uhyre.<br />
Men før vi nåede så langt, lavede vi<br />
et par pitstop – dels i en grænsekiosk<br />
for optankning og dels i en lergrav<br />
ved Resse, med lag fra nedre kridt.<br />
(Hauterivien, lad os sige en -130 millioner<br />
år, plus/minus nogle stykker.)<br />
Desværre graves der ikke længere i<br />
Lergraven Resse<br />
Resse, så de berømte blokke med flotte,<br />
komplette ammonitter finder man ikke længere. Men der blev<br />
da fundet en del partielle ammonit stykker bl.a. Aegocrioceras og<br />
Crioceratites med åben spiral og Simbirskites med almindelig lukket<br />
struktur – og en hel del vættelys (Hibolithes jaculoides). Der dumpes<br />
i øvrigt materiale i graven, heriblandt gule sten med plantefossiler,<br />
hvad alder disse har, vidste ingen dog.<br />
Men den massive fossilindsamling skete næste dag i kalkgraven,<br />
hvor vejret viste sig fra bedste side: Rimelig tørt (kun få lumske steder<br />
med bundløs kalkslam – man kunne gå i almindelige kondisko!),<br />
stenene var ikke så udtørrede, at de mindede om jernbeton – og<br />
det begyndte først at regne, da vi pakkede sammen, faktisk skinnede<br />
solen ret så meget.<br />
Kalkgraven er ligesom delt op i sektioner med forskellige fundmuligheder:<br />
1 sted var der mange Micraster, 1 sted var der mange småting<br />
som f.eks. Galeola, et 3. sted var der mange vættelys og brakiopoder.<br />
Fund der vidner om at graven er inddelt i forskellige zoner<br />
2010/4 STENHUGGEREN<br />
Side 21<br />
forskning samt god støtte i det offentlige<br />
er det, som løfter et lokalt<br />
jordlag og to små naturhistoriske<br />
museer i provinsen op til noget, verdens<br />
forskning har interesse for.<br />
Men koblingen er også de vulkanske<br />
askelag, samt den geologiske<br />
grænse mellem tidsperioderne Paleocæn<br />
og Eocæn.<br />
Askelag i skrænten i molergraven overfor<br />
Molermuseet. Foto: Poul Erik Blistrup<br />
Lektor Claus Heilman Clausen var<br />
oppe ved Limfjorden, mens vandet<br />
stod lavt.<br />
Her kunne Claus konstatere med sikkerhed, at grænsen fint kan ses i<br />
form af et askelag i den mørke ler. Forskning i et fund fra Fur i 2005 har<br />
vist, at en streg markerer<br />
der, hvor dramatiske<br />
ændringer på kloden<br />
påvirker livets<br />
gang og klimaet. Samlet<br />
kan vi i dag erkende,<br />
at moleret fortæller<br />
om en brat global<br />
opvarmning, der påvirkede<br />
faunaen. Fau-<br />
naen reagerede siden Molerlerskrænt ved Ejerslev Havn: Foto Poul Erik Blistrup<br />
på den nedkøling, der<br />
fulgte i de følgende millioner år. Tiden hedder Eocæn og er specielt<br />
interessant, fordi den nævnte globale opvarmning varsler de moderne<br />
pattedyrs succes. Det er også ved denne geologiske tid, den arktotertiære<br />
flora vandrer ind fra Asien og Amerika til Europa. Denne flora<br />
er stort set alt det, vi kender omkring os i dag.<br />
Molerets kobling af klima, miljø og evolution gør det meget attraktivt<br />
og troværdigt.<br />
Ethvert fossil kan vise sig at være af særlig eller enestående national<br />
betydning. Men historien begynder i moleret.<br />
Moleret blev første gang beskrevet i 1761 som et muligt poleringsmiddel,<br />
og i 1811 blev moleret nævnt i et værk om landskabet på Mors.
Side 20<br />
STENHUGGEREN<br />
Moler – geosite og verdensarv<br />
2010/4<br />
Moleskrænterne ved Limfjorden blev for nylig af Kulturarvsstyrelsen udpeget<br />
som mulig kandidat til at komme på UNESCOs liste over verdensarv.<br />
I anledning af udnævnelsen<br />
har museumsleder Bo Schultz<br />
skrevet om molerets historie<br />
og om fund af fossiler og det,<br />
forskningen af dem kan fortælle<br />
om klodens fortid.<br />
Af Bo Schultz. Museumsleder<br />
for Fur Museum.<br />
Layout Hanne Nyborg<br />
Det unikke moler er allerede<br />
udtaget som Geosite kandidat.<br />
Geosite er enestående geologiske fænomener og formationer. Denne<br />
udpegning bliver nu højnet ved, at Kulturarvsstyrelsen har valgt at sætte<br />
moleret på listen over emner til verdensarv.<br />
Det er blandt andet de mange fine fund og forskningen, der har ført<br />
moleret frem i rampelyset.<br />
Det gælder blandt andet Bent Søe Mikkelsens fund af verdens ældste<br />
papegøje i form af en armknogle. Et fund der sammen med andre fra<br />
Mors og Fur har givet forskeren Bent Lindow et glimrende indblik i klodens<br />
fuglefauna i tiden efter, dinosaurerne var gået bort.<br />
Også Henrik Madsens fund af den lille Luffe har givet genklang verden<br />
over.<br />
Hele fossile skildpadder findes af og til, men Luffe er den bedst bevarede<br />
af dem alle. Ud fra Luffe kan forskning laves færdig på Magne Breiners<br />
gamle skildpaddefund fra 1957. Vi kan nu konkludere, at de sjove<br />
sorte aftegninger er fossil hud og bindevæv, måske endda et organ.<br />
Lige nu er den gamle skildpadde til konservering i Skive. Herved dukker<br />
helt nye og spændende detaljer frem. Koblingen mellem fund og<br />
2010/4 STENHUGGEREN<br />
Side 13<br />
med de ældste mod vest. Disse<br />
zoner er opdelt og navngivet efter<br />
de dominerende søpindsvin.<br />
Og så er der fundene: Ikke meget<br />
i ammonitter, lidt stumper<br />
blev det dog til, samt en enkelt<br />
hel Scaphites gibbus, mange søpindsvin<br />
(mest Echinocorys, de 2<br />
arter af Galeola og Micraster)<br />
samt enkelte Galerites og køller<br />
fra regulære søpindsvin, mange<br />
svampe, heraf enkelte solsvampe,<br />
en hel del muslinger (blandt ”solsvamp” Coeloptychium agari-<br />
andet store Inoceramus og stykcoides med Belemnitella mucronata<br />
ker af nogle, der har været endnu<br />
større, samt Spondylus), mange vættelys (mest Gonioteuthis<br />
quadrata, hvoraf der blev fundet 2 af de sjældne deforme: 1 der<br />
var kølleformet og 1 der var krum, få Actinocamax verus blev det<br />
også til), en hel del brakiopoder både af de glatte Carneithyris og<br />
de riflede Cretirhynchia – og andre ting i små mængder, for eksempel<br />
mindst en snegl, mindst en krabbeklo, nogle enkeltkoraller, flere<br />
ormespor & kalkrørsorme, hajtænder og baculliter. Else fandt endnu<br />
et lille men flot søliljehoved.<br />
De fleste af deltagerne er nok blevet overraskede, da de kom hjem<br />
og pakkede ud: Man tager mange ting med hjem, så der går dage<br />
med vask, rensning og eventuelt udpræparation – for slet ikke<br />
at tale om tid til at (prøve at) bestemme, hvad man egentlig har<br />
fundet.<br />
En af de tidligere traditioner var at vi skulle bo på Formel 1 hotellet<br />
tæt på motorvejen. Disse hoteller er efterhånden noget slidte og<br />
hærgede. Derfor blev det sidste gang skiftet ud med et B&B Hotel.<br />
Denne gang skulle vi så bo på et ”rigtigt” hotel: Hotel zur Linde. Det<br />
har gode senge og rigelig morgenmad, samt en god restaurant,<br />
der dog ikke altid har åben (om lørdagen). Derfor kunne vi vedligeholde<br />
en af de andre traditioner, nemlig at gå på den græske restaurant<br />
Plaka. Hvor der altid er god betjening og rigelig og god
Side 14<br />
STENHUGGEREN<br />
2010/4<br />
mad – om end det tager nogen tid at lave et utal af forskellige retter<br />
til så mange mennesker.<br />
Næste dag gik det nordpå med første stop på en lokal stenmesse i<br />
Rendsburg – med lidt vel mange mineralstande set ud fra fossillisters<br />
egocentriske interesser. Men mon ikke de fleste fandt en ting eller<br />
to, som de indkøbte? (Pudsigt nok var der flere stande med mange<br />
fossiler fra Gotland!)<br />
Så stoppede vi ved Eiszeithaus i Flenborg, et lille hus med en overvældende<br />
samling af ting, der primært er fundet som strand- og<br />
grusgravsfund i nærområdet - det hus er garanteret større indvendig<br />
end udvendig! Og samlingerne beviser, at hvis man bare samler<br />
længe nok for eksempel i Syddanmark, ja så behøver man ikke<br />
at tage til Øland eller Gotland, det hele ligger alligevel og venter<br />
ude på kysterne!<br />
Og efter turens sidste stop – igen ved en grænsekiosk, hvor al ledig<br />
plads i busserne tilsyneladende blev udfyldt – gik det så mod Århus<br />
igen mod ankomst klokken 18 søndag den 19.<br />
En god tur – og selv om der er somme, der altid udtaler ’Her kommer<br />
jeg jo aldrig igen!’, så lur os, om ikke der bliver flere ture som<br />
denne.<br />
(Novicer skal da også bare opnå at opleve det rigtige Höver – der<br />
hvor man sidder uhjælpelig fast og må stå ud af støvlerne i kalkslammet,<br />
for så måske at kunne trække<br />
fodhylstrene op!)<br />
Laurids & Tage 2010<br />
Fotos: Arne<br />
Sikke noget pladder<br />
2010/4 STENHUGGEREN<br />
Side 19<br />
Helgoland 2011<br />
Mandag d. 04.07 – torsdag d. 07.07<br />
Efter en dejlig tur til den tyske ø Helgoland i juli 2010 (læs referat i <strong>Stenhuggeren</strong><br />
september) har der været ønsker om endnu en tur dertil. Denne<br />
gang med en dag ekstra (4 dage).<br />
Øen er meget særpræget med underland og overland (der er elevator),<br />
den hvide strand, de røde klipper fra Trias-tiden , hvor fuglene yngler i tusindvis<br />
på de stejle sider og det grønne græs på øens top. Interessant er<br />
også sandbanken ”Dünen”, hvor man kan være heldig at finde fossiler og<br />
rød flint.<br />
Der sejles fra Büsum i Tyskland i 2½ time, herefter udskibes vi i mindre både,<br />
som sejler os til landgangen.<br />
Der vil også være mulighed for at deltage i udflugter: En 3 km gåtur øen<br />
rundt, en sejltur øen rundt, en tur med et lille tog og en rundvisning med<br />
lokal guide i de underjordiske beskyttelsesrum fra krigens tid.<br />
På øen findes også et museum med en fin fossiludstilling.<br />
Som på 2010 turen rejser vi med et busselskab.<br />
Ophold på et dejligt **** hotel med ½ pension.<br />
På afrejsedagen start fra Musikhuset i Århus mandag kl. 04.45.<br />
Hjemkomst torsdag kl. 23-24.<br />
Den nøjagtige pris kendes endnu ikke, men ud fra sidste års turpriser gættes<br />
på :<br />
Ca. 3200 - 3300 kr.<br />
+ eventuelle udflugter og entreer<br />
Bindende tilmelding straks ved Linda Lægdsmand,<br />
tlf.: 8635 2740 el. 5051 0055<br />
mail: Lindakaj@gmail.com
Side 18<br />
STENHUGGEREN<br />
2010/4<br />
da for det helt uvurderlige arbejde med at arrangere og aftale og<br />
holde styr på personer, penge, pas og tusind andre ting.<br />
Jytte<br />
DDDDanmark er ikke fossilfrit - endnu<br />
Kold Kold Kold Kold morgen morgen morgen morgen i i i i grusgrav grusgrav grusgrav grusgrav<br />
2010/4 STENHUGGEREN<br />
Side 15<br />
Fossiljagt i Dalbyover en stor succes<br />
<strong>Jysk</strong> <strong>Stenklub</strong>s arrangement i Dalbyover lørdag den 25 september<br />
blev gennemført med ca. 70 deltagere, og heraf var<br />
de 10 børn. Det var strålende solskinsvejr under hele arrangementet,<br />
og de øvrige fossilsamlere søgte i kalkgravens bunker<br />
af kalkblokke og flint. Kalken er aflejret på bunden af et hav,<br />
der dækkede Danmark for ca. 65 millioner år siden, og fossilerne<br />
er resterne af livet i dette hav. En del fossiler blev fundet<br />
fritliggende, mens andre kunne findes ved at kløve kalkblokkene<br />
med en hammer. Alle deltagere i arrangementet havde<br />
fundet fossiler, da arrangementet sluttede kl. 13.00 efter 3 timers<br />
jagt. Derefter samledes man ved bordene på p-pladsen<br />
til frokost og fossilbestemmelse. Der var mange spørgsmål til<br />
turlederen Ingemann Schnelter fra <strong>Jysk</strong> <strong>Stenklub</strong>, både angående<br />
dannelsen af fossilerne, deres navne og hvordan de<br />
kunne præpareres. Turlederen havde en lille samling af fossiler<br />
og bøger med, så deltagerne kunne sammenligne deres<br />
fossiler med andre og finde dem afbildet af bøgerne. Spørgelysten<br />
og interessen var stor. Kalkgraven er blandt samlere i<br />
ind – og udland især kendt for de mange søpindsvin med det<br />
latinske artsnavn Echinocorys sulcatus, men der blev i lørdags<br />
også fundet mange søliljestilke, to arter af brachiopoder,<br />
kalkrørsorme, randplade af søstjerne og flere muslingearter.<br />
Møde-program for marts og april 2011<br />
Lørdag den 12. marts Foredrag kl. 13:15 på Åby Bibliotek<br />
Generalforsamling efter lovene kl. 14:30<br />
Lørdag den 9. april Klubmøde på Åby Bibliotek<br />
Foredrag ved studerende<br />
Jakob Walløe Hansen, Statens Natur-Historiske<br />
Museum, om felt-arbejde i Grønland og Australien
Side 16<br />
STENHUGGEREN<br />
Vores adresse er: ANKU Silver and Stones, Godthåbsvej 128,<br />
2000 Frederiksberg<br />
Telefon: 38 87 41 70. E-mail: anku@anku.dk<br />
Besøg vores forretning på ovennævnte adresse.<br />
Forretningens åbningstider: tirsdag, onsdag, torsdag kl. 11-17.30,<br />
Fredag kl. 12-17.30, samt den 1. lørdag i måneden kl. 10-13.00<br />
Vores katalog kan ses på hjemmesiden: www.anku.dk<br />
Netbutik: www.anku-netbutik.dk<br />
2010/4<br />
Vi eksisterer stadig, men er flyttet til nye lokaler på Godthåbsvej 128,<br />
2000 Frederiksberg. Det er huset ved siden af den gamle forretning i nr 126.<br />
2010/4 STENHUGGEREN<br />
Side 17<br />
Djurslands sten og grus<br />
16.oktober 2010<br />
En farvestrålende solopgang og is på forruden indledte årets sidste<br />
klubtur. I Tirstrup Grusgrav listede vi omkring og opsøgte læ og solbeskinnede<br />
grusbunker. En lille flinteklump som engang har båret tre<br />
Galeritessøpindsvin blev vel det fineste fund. To af søpindsvinene sad<br />
der endnu, mens det tredje var og blev borte. Videre gik det til Højholt<br />
Grusgrav, hvor Emmas skarpe øjne fangede en Crania bevaret i<br />
flint. De medbragte hunde flintrede rundt, og en enkelt dram satte<br />
blodomløbet op hos de tobenede. De to grave ligger med ganske<br />
kort afstand imellem, de rummer flint og kridtstykker i store mængder,<br />
og alligevel er det tydeligt, selv for ukyndige øjne, at der er meget<br />
stor forskel på fordelingen af sten og grus. I den første var der<br />
næsten flere sten end sand i væggene, i den anden så man flere<br />
steder sand i smukke krydslejringsmønstre.<br />
Så blev det tid til frokost i læ og sol ude ved Glatved Strand, hvor<br />
store bjerge af ral og sten blev undersøgt, dog uden det helt store<br />
udbytte. Igen var det Linda der påtog sig det utaknemmelige job, at<br />
få samlet tropperne og ekspederet dem videre til den sidste grusgrav<br />
oppe i Norddjursland. Heroppe var der sand for alle pengene,<br />
og turen rundt i graven førte gennem ørkenlignende landskaber,<br />
hvor en kamel eller to ville have fuldendt illusionen. For første gang<br />
den dag mødte vi andet end overvejende kridt og flint, og Ivan fik<br />
en mange kilo tung kambrisk sandsten med gravegange i rygsækken.<br />
Det var også her vi fandt større fossilførende blokke med muslinger<br />
og snegle. De andre grave havde givet meget små stumper<br />
Katholmblokke.<br />
Sangstrup Klint ligger jo næsten lige på vejen hjem, så de fleste af os<br />
slog et smut derud. I blæst og med hvide bølger der rendte ind mod<br />
land travede vi hen til klinten – kun for at konstatere at stranden var<br />
dækket af så meget tang at der skulle mere end almindeligt held til<br />
at finde fossiler. En enkelt fangede en Galerites, og så måtte vi ellers<br />
slå os til tåls med at den megen tang var vores egen skyld. ”I kunne<br />
have sørget for at spise noget mere af den da I var børn”, som Kaj<br />
forklarede de tungnemme. Opfordringen er hermed givet videre.<br />
Tak til alle for de sjove oplevelser på hver eneste tur i 2010, tak til Kaj,<br />
Hans og Kjeld fordi de gad køre os, men først og fremmest tak til Lin-