26.07.2013 Views

Stenhuggeren december 2010.pub - Jysk Stenklub

Stenhuggeren december 2010.pub - Jysk Stenklub

Stenhuggeren december 2010.pub - Jysk Stenklub

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Afsender:<br />

<strong>Jysk</strong> <strong>Stenklub</strong><br />

Myntevej 16<br />

8240 Risskov<br />

Returneres ved varig adresseændring<br />

Program for <strong>Jysk</strong> <strong>Stenklub</strong> vinter/forår 2010/201<br />

Lørdag d. 11. <strong>december</strong> Klubmøde på Åby Bibliotek<br />

Det traditionsrige julemøde.<br />

Lørdag d. 15 januar Klubmøde på Åby Bibliotek<br />

Foredrag: Jordens undergange<br />

Ved lektor Bo Holm Jacobsen<br />

Geologisk Institut, Århus<br />

Lørdag d. 12 februar: Klubmøde på Åby Bibliotek<br />

Foredrag: Jordskælv på Haiti-<br />

Hvad skete der ?<br />

Ved seniorforsker Trine Dahl Jensen<br />

GEUS København<br />

Lørdag d. 12 marts Generalforsamling efter lovene<br />

Lørdag d. 9 april Klubmøde på Åby Bibliotek<br />

Mødeprogram, se side 15 her i bladet! K. Pii<br />

AL DELTAGELSE I FORENINGENS AKTIVITETER SKER PÅ EGEN REGNING OG RISIKO<br />

Deadline for <strong>december</strong>nummeret af STENHUGGEREN er den 6. januar 2011<br />

Materiale sendes til Karen Pii.<br />

Ved ankomst til møderne på Åby Bibliotek efter kl. 14.00, hvor dørene<br />

bliver lukket, kan man benytte klokken til højre for døren.<br />

Husk selv at medbringe nødvendig proviant til møderne.<br />

Fra kl. 13.00 er der åbent for handel, bytning, stensnak og ”sten på bordet”.<br />

Mødet starter kl. 14.30.<br />

Solbakkens KopITryk<br />

God jul<br />

MEDLEMSBLAD FOR JYSK STENKLUB<br />

36. årgang nr. 4 December 2010 Total nr. 130<br />

Dalbyover


Side 2<br />

STENHUGGEREN<br />

<strong>Stenhuggeren</strong>: Medlemsblad for <strong>Jysk</strong> <strong>Stenklub</strong><br />

2010/4<br />

Formand:<br />

Ingemann Schnetler, Fuglebakken 14, Stevnstrup, 8870 Langå 8646 7282<br />

Medl. af best.:<br />

Søren Bo Andersen, Engdalsvej 65A, 3.tv. 8220 Brabrand 2625 1733<br />

Hans J. Mikkelsen, Kjærslund 18, 8260 Viby J 8629 5518<br />

Linda Lægdsmand, Lyngevej 55, 8420 Knebel 8635 2740<br />

Kasserer:<br />

Jytte Frederiksen, Myntevej 16, 8240 Risskov 8617 4697<br />

<strong>Jysk</strong> <strong>Stenklub</strong>:GIRO 1217380, Myntevej 16, 8240 Risskov<br />

Årskontigent:150 kr. for enlige, 200 kr. for par i 2010<br />

Redaktør: Karen Pii, Skolesvinget 32, 8240 Risskov 8617 7876<br />

Klubbens hjemmeside: http://www.jyskstenklub.dk<br />

Medlems/adresselisten: Kan lånes til kopiering ved møderne på Åby Bibliotek.<br />

Klubblade fra andre klubber bedes sendt til formanden.<br />

Indhold i dette nummer:<br />

Side 3 En snegl på vej’n er tegn….<br />

Side 4 Få plads i dine skuffer igen og Kontingent 2011<br />

Side 6 Krokodillejagten er gået ind i Faxe Kalkbrud<br />

Side 9 Fakse kalkbrud - nu også med skildpadde<br />

Side 10 Sommerturen til Mandø d. 31. juli<br />

Side 12 Traditioner<br />

Side 15 Fossiljagt i Dalbyover en stor succes<br />

Side 17 Djurslands sten og grus<br />

Side 19 Helgoland 2011<br />

Side 20 Moler - geosite og verdensarv<br />

Side 23 Fossil skildpadde færdig<br />

Side 24 Annes flotte krystaller<br />

Side 26 Fossiljagt i Fakse<br />

Side 27 Naturens egne kugler<br />

Side 30 Anti palæontologi - fup eller fakta?<br />

Side 32 Programsiden<br />

2010/4 STENHUGGEREN<br />

Side 31<br />

Værkstedet på Skt. Anna Gade Skole: Åbningstider<br />

v/Hans Jørn Mikkelsen, Kjærslund 18, 8260 Viby J. 8629 5518<br />

Tirsdage kl. 16.00-19.00 slibning v/ Helge Skajaa. 3040 0003<br />

Torsdage kl. 19.00-22.00 slibning/sølvarbejde.<br />

Holdet lukkes indtil videre.<br />

Onsdag kl. 19.00-22.00 (kun efter aftale). 8615 4613<br />

Husk af hensyn til de låste døre at ringe besked om,<br />

at du regner med at komme på værkstedet den og den dag.<br />

Priser som hidtil: Brug af slibeværksted 15 kr. pr. gang.<br />

Brug af sølvværksted 5 kr. pr. gang.


Side 30<br />

STENHUGGEREN<br />

FUP ELLER FAKTA?<br />

2010/4<br />

Ud af leret dukker talrige fossiler. Her er<br />

det en såkaldt ”hjelmsnegl” – på latinsk en<br />

”semicasis” oplyser Bo Pagh Schulz. Vi er<br />

desværre ikke så beskedne, at vi undlader<br />

at oplyse, at det var avisens udsendte, der<br />

fandt den forstenede snegl. Det var dog<br />

hverken et særligt opsigtsvækkende fund<br />

eller Danekræ.<br />

Foto: Steen Don<br />

2010/4 STENHUGGEREN<br />

Side 3<br />

En snegl på vej’n er tegn på …<br />

En sommerhistorie om samleretik og sund skepsis. Af Søren Bo Andersen.<br />

I disse musicaltider er en snegl på vej’n jo tegn på regn i Spanien,<br />

mens en snegl fundet på stranden er tegn på noget andet. Især,<br />

hvis det er en fossil snegl, for så kan man måske udlede noget om<br />

nogle geologiske lag i nærheden, eller man kan sige noget om fossilets<br />

eventuelle transport med Istidens gletschere.<br />

Jeg holdt ferie nær Langeland i forsommeren 2010. Jeg kom til en<br />

lille, stenfyldt strandlokalitet på østsiden af Langeland. Hvis man vil<br />

finde det på et kort, er det øst for landsbyen Snøde ved Snøde Udflyttere.<br />

Fruen hvilede i bilen i skyggen, jeg gik tur i strandstenene<br />

og lod blikket vandre – der kan jo ofte falde et søpindsvin af, når<br />

der er så meget flint til stede. Det gjorde der dog ikke, men midt i<br />

tang og sten ved højvandszonen fandt jeg en hvidlig, lang snegl,<br />

som allerede ved første blik så fremmed ud (se figur 1, skallen til<br />

venstre). Jeg havde set noget lignende i min datters samling af nutidssneglehuse<br />

(se figur 1, skallen til højre) uden dog da at kende<br />

navnet på dyret. Men jeg kender nok til danske nutidssnegle til at<br />

vide, at denne type ikke lever i vore (kølige) farvande – den så ud<br />

til at stamme fra varmere himmelstrøg. Et nærmere eftersyn viste, at<br />

sneglen var fyldt med en hvidlig kalksubstans, sediment, og at<br />

sneglen havde et lidt fossilagtigt præg over sig. Men det kunne jo<br />

heller ikke passe, at der her naturligt skulle kunne forekomme en<br />

snegl med kalksediment i fra Tertiærtiden.<br />

Hvad gør man så? – man tager et par fotografier og mailer dem til<br />

Ingemann Schnetler og spørger sig for hos ham. Han kunne fortælle,<br />

at det formodentlig var en art af slægten Rhinoclavis, en cerithid-snegl,<br />

og at den sandsynligvis godt kunne stamme fra nogle<br />

lag fra Eocæn, måske fra Frankrig. Han spurgte dog videre hos Eivind<br />

Palm, der samler meget i de franske lag, men Eivind kendte ikke<br />

denne art fra det franske, men henviste i stedet til en art fra Miocæn,<br />

Cerithium taurinium.


Side 4<br />

STENHUGGEREN<br />

2010/4<br />

Ok, sneglen hørte altså slet ikke til her på Østlangeland eller her i<br />

Danmark for den sags skyld. Sneglen kunne ikke være kommet<br />

med gletscherne, den måtte have været ude at køre i bil helt nede<br />

fra det fastlandseuropæiske område. Jeg måtte altså have fundet<br />

resultatet af en samleretisk dårlig opførsel! En turist, måske tysk<br />

eller hollandsk, har tidligere været på en lokalitet med disse cerithide<br />

snegle. Måske har der ligget en i tasken, trillet ud af en pose eller<br />

glemt efter en tidligere indsamling. Man kan næsten forestille sig<br />

samleren ærgre sig over, at han ikke helt kan huske, hvilken lokalitet<br />

den nu var fra – og så er dens videnskabelige værdi pludselig<br />

stærkt forringet – altså ud med den! Men han burde have smidt<br />

den i affaldsspanden eller have knust den med et par hammerslag<br />

– for at undgå forvirring hos andre samlere – det ville være god<br />

samleretik. At nogen med vilje skulle have placeret den for at skabe<br />

forvirring, tør jeg slet ikke tænke på.<br />

Så min opfordring her er dels, at man som samler altid lige skal<br />

tænke: Ka’ det nu også passe? - og dels at man skal bortskaffe sine<br />

sten og fossiler med omtanke. På den anden side, var denne historie<br />

jo så ikke blevet til noget, vel? ☺<br />

Søren<br />

Figur 1. Sneglen til venstre er den fra Østlangeland, nederst ses mundingen<br />

med udfyldning af kalksediment. Sneglen til højre er en nutidssnegl,<br />

Rhinoclavis, fra Phillippinerne. Målestokken yderst til venstre er 5 cm lang.<br />

Alle fotos: Søren Bo Andersen.<br />

2010/4 STENHUGGEREN<br />

Side 29<br />

kommer, er der masser siger Bo Pagh Schulz om de runde lerkugler. De findes<br />

ikke blot ved Harrevig. Men også i Østsalling fra Lyby Strand og helt op<br />

til Mogenstrup Strand. Mens han fortæller, flækker museumsinspektøren<br />

med en hammer en stor krabbebolle, der viser sig at være en ”nitte”. -<br />

Fossil-jægere fra udlandet rejser hundredvis af kilometer for at komme herop<br />

uden at vide, om de er heldige. Men de må faktisk gøre det. Det mest<br />

fantastiske ved Salling og Skive-egnen er, at mange af de lokaliteter, der<br />

er så rige på fossiler, er langs kysten, hvor Gud og hvermand må søge og<br />

finde. <strong>Jysk</strong>e Lov fra 1241 gælder – du må tage det med, du kan have i din<br />

hat, siger Bo Pagh Schulz.<br />

Han understreger dog, at krabbeboller og fossiler der sidder i klinten eller<br />

ligger på privat område, ikke må samles.<br />

- Ser vi noget i moleret og ”Skiveleret”, tager vi kontakt til lodsejeren. Vi<br />

tager ikke selv, og finder vi Danekræ, eller får vi indleveret Danekræ, der<br />

bliver statens ejendom til evig tid, udbetaler vi ofte findeløn, fastslår geologen.<br />

Bo Pagh Schulz håber, at Museum Salling i de kommende år får mulighed<br />

for at udgive små bøger, som turister og fastboende kan tage med<br />

sig på fossil-jagt. - Der findes masser af fossiler, som folk får lov til at beholde.<br />

Og der er også utrolig mange spændende sten her, som ikke nødvendigvis<br />

er fossiler. Foruden søpindsvin er her slebne sandsten, kvarts og<br />

bjergkrystal, som kan give et glimt fra sig i mørket, hvis man gnider dem<br />

mod hinanden. I det hele taget er Skive-egnen et unikt sted, og hver<br />

gang, jeg fra international side får bekræftet, hvor vigtigt området er set<br />

fra et geologisk synspunkt, gør det et stort indtryk på mig. Og derfor er det<br />

vigtigt at understrege, at Danekræ er statens ejendom, siger Bo Pagh<br />

Schulz.<br />

Under sin fod lægger han en rund lerkugle og holder den fast med det<br />

yderste af foden. Det sorte ler glimter i solen, men der var intet fossil i den<br />

knuste krabbebolle.<br />

Men det kunne der godt have været i den dekorative, runde kugle.<br />

For det er her, de findes – og ingen andre steder i verden.<br />

”Skive-leret” er 26 millioner år gammel havbund. I<br />

leret har kalken dannet små runde kugler, hvor der<br />

let kan være fossiler gemt. Her har leret åbenbaret<br />

en mindre konkylie, der for længst er forstenet.<br />

Foto Steen Don


Side 28<br />

STENHUGGEREN<br />

kommer af det sorte glimmerler og krabbebollerne.<br />

2010/4<br />

Museumsinspektør og geolog Bo Pagh<br />

Schulz fra Fur Museum viser, hvordan<br />

man ved at træde én af naturens egne kugler,<br />

krabbebollen, under fode med hammeren<br />

kan flække den og undersøge den for<br />

tusinder af års historie.<br />

Det er for eksempel hvalkranier og -tænder, hajhvirvler og –tænder, krebsdyr,<br />

monsterhummer og blade. Danekræ er ting af enestående national<br />

betydning, og det tilhører faktisk staten, siger Bo Pagh Schulz.<br />

Det samme gælder det såkaldte Danefæ - det unikke og menneskeskabte.<br />

Men når der findes så mange fossiler langs kysterne i Salling, er det<br />

ikke bare noget særligt for hele egnen.<br />

Videnskabeligt fortæller jordlaget i Salling også meget om omskiftelige<br />

perioder i hele verdens udvikling. - Gennem tusindvis - ja, millioner af år er<br />

der perioder, hvor det er klimaudsving, styret af havstrømme og atmosfæreskift,<br />

der gennem markante temperatur-hop presser dyreverdenen til<br />

ændringer. Beviserne for hændelserne ligger i jordlagene og beviserne for<br />

dyrerigets tilpasninger er fossilerne, siger geologen.<br />

Når de er der, er krabbebollerne meget<br />

synlige med en næsten overvældende<br />

rund form – og farven på leret<br />

adskiller sig også tydeligt fra strandens<br />

øvrige sten. Er man i tvivl om<br />

en rund sten er en krabbebolle kan<br />

man blot skylle den i strandkanten.<br />

Bliver den sort og glat, er den god<br />

nok.<br />

Foto Steen Don<br />

Han har altid selv været optaget af at<br />

samle sten, men først da hans familie kom til at opholde sig nogle år i Saudi<br />

Arabien, fik Bo Pagh Schulz øjnene op for fossiler. Men selv om han som<br />

museumsinspektør på Fur Museum lever et liv, der er fyldt med fossiler, er<br />

det faktisk ikke museumsfolk, men almindelige stensamlere og fossiljægere,<br />

der først og fremmest finder de spændende ting. Det et spil i lotteriet.<br />

Du kan flække masser af krabbeboller på en dag uden at finde noget.<br />

Du kan også opleve, at der ikke er en eneste - og næste gang, du<br />

2010/4 STENHUGGEREN<br />

Side 5<br />

Få plads i dine skuffer igen<br />

ved at forære klubben dine dubletter<br />

UDSALG på JANUAR-MØDET fra kl. 13.00 – 14.30<br />

Effekter kan afleveres på <strong>december</strong>mødet mærket med pris og så<br />

mange andre oplysninger som muligt<br />

KONTINGENT 2011<br />

Midt i dette nummer af <strong>Stenhuggeren</strong> sidder et girokort til indbetaling af<br />

kontingent for 2011. GIRO 121 - 7380<br />

● Enkeltpersoner kr. 150<br />

● Par kr. 200<br />

Kontingent skal være indbetalt inden generalforsamlingen og allerhelst<br />

inden udgangen af januar måned.<br />

Giv besked hvis medlemskabet ikke ønskes fortsat. Det sparer foreningen<br />

for udgifter og besvær.<br />

HUSK at melde FLYTNING til kassereren. Et postkort eller en mail til<br />

jytte@dichmusik.dk sikrer at <strong>Stenhuggeren</strong> kommer frem uden forsinkelse.<br />

Kassereren


Side 6<br />

STENHUGGEREN<br />

Krokodillejagten er gået ind i Faxe Kalkbrud<br />

2010/4<br />

Fossileksperter gnider sig i hænderne efter fundet af en forstenet<br />

halshvirvel fra en 63 millioner år gammel havkrokodille. Den levede<br />

ved det koralrev, der i sin tid lå ved Faxe.<br />

Af Henrik Larsen Politiken d. 10 marts 2009<br />

Havkrokodillen Thoracosaurus scanicus var ikke et rovdyr, man ønsker<br />

at komme i nærkontakt med under et rekreativt havbad – for<br />

som den skællet og tyst kom glidende gennem vandet, må den<br />

have set frygtindgydende ud: Et sted mellem 3,5 og 4,5 meter målte<br />

den fra snude til halespids, og den havde lange, skarpe tænder,<br />

der på brøkdelen af et sekund kunne fastholde og dernæst flænse<br />

store fisk og andre byttedyr.<br />

Nu er risikoen for at møde en Thoracosaurus scanicus til at overse,<br />

for havkrokodillen uddøde for omkring 60 millioner år siden – længe<br />

før mennesket opstod. Men da den var aktiv, levede den i de havområder,<br />

som dengang dækkede store dele af det, der senere<br />

skulle blive til Vesteuropa. Herunder ved det koralrev, som lå ved<br />

nutidens Faxe.<br />

At havkrokodillen svømmede rundt ved Faxe, har været kendt et<br />

2010/4 STENHUGGEREN<br />

Side 27<br />

de to børn, der næsten ikke er til at få i tale. Det er sjovt og spændende<br />

at høre om historien, og jeg har lært, at man kan bruge koraller<br />

til meget, fortæller Rasmus og tænker på den kalk, som brydes<br />

ved siden af og bruges i en lang række sammenhænge, som<br />

for eksempel ved vandrensning og produktion af stål, gummi, maling<br />

og meget mere.<br />

Henry Graff Larsen er også i gang med hammer og mejsel. ”Vi tog<br />

herop mest for drengenes skyld , men man kan ikke lade være<br />

med at blive revet med”, siger han inden Martin ivrigt kalder ham<br />

over til et nyt fund.<br />

KONCENTRATION<br />

Henry Graff Larsen studerer endnu et af<br />

sine børnebørns fossilfund<br />

Naturens egne kugler<br />

Af Merete Just/Skive Folkeblad<br />

De er kuglerunde, og skabt af naturen.<br />

Måske er der indeni en krabbe, der er gemt i leret gennem tusinder af år.<br />

Måske er der i leret bevaret en snegl - den såkaldte Lyby-snegl.<br />

I hvert fald er kysterne langs Salling hjemsted for noget ganske enestående:<br />

Krabbeboller. De kommer af leret, som museets uvurderlige samarbejdspartner<br />

ved Geologisk Institut, Århus Universitet, lektor Claus Heilmann<br />

Clausen, har navngivet ”Skiveleret”, fortæller geolog fra Fur Muserum<br />

Bo Pagh Schulz.<br />

Vi står på Sester Odde ved Harrevig i et smukt sensommersolskin.<br />

Under vores fødder er der blødt, sort ler - ”Skriveleret”. 26 millioner år gammel<br />

havbund, forklarer Bo Pagh Schulz. - Leret er sort, og indeholder små<br />

stykker, af glimmer. I leret har kalken dannet flotte, runde kugler, hvori der<br />

med held kan være fossiler, fortæller geologen og tager en kulgerund<br />

krabbebolle op i hånden.<br />

Han tilføjer, at 10 procent af al Danekræ - det unikke og naturgjorte -


Side 26<br />

Fossiljagt i Fakse<br />

STENHUGGEREN<br />

2010/4<br />

AZURBLÅ<br />

Nej det er ikke<br />

Sydeuropa, men<br />

derimod et kalkbrud<br />

ved Fakse på<br />

Sydsjælland, hvor<br />

der lige er åbnet et<br />

nyt oplevelsescenter.<br />

Foto: Kaare Smith<br />

Stien fører forbi et udsigtspunkt. Her åbner Fakse kalkbrud sig i sin<br />

fulde udstrækning. Fire søer dominerer billedet i farver, man troede<br />

kun fandtes ved Middelhavet og andre eksotiske steder. Det azurblå<br />

og turkise vand alene er en udflugt værd. Men der er andre<br />

grunde til at tage til kalkbruddet i Fakse. Østsjællands Museum har<br />

for nylig åbnet et geologisk museum, Fakse Geomuseum, der har<br />

en fast udstilling om historien bag kalken. Den mest spændende<br />

museumssal findes dog under åben himmel. Her er attraktionen fossiljagt,<br />

jeg har ikke fundet så meget, ”siger Rasmus på ni år, men afbryder<br />

straks sig selv. Jo, en kæmpe koral,” siger han og leder i den<br />

store pose med fossiler. Han finder en koral på 2,5 centimeter med<br />

konturer og riller. Hans bror Martin, som er tolv år, har blandt andet<br />

fundet en stor sten fyldt med masser af muslinger, koraller, en enkelt<br />

krabbe og de mosdyr, der har skabt kalken. ”Vi regner med at det<br />

er det mest fossilrige sted i Danmark,” siger Vagn Aage Andersen,<br />

der er guide på museet og uddyber, at det er det eneste sted i verden,<br />

der findes koralkalk. Kalken blev dannet i danien-alderen for<br />

63 til 60 millioner år siden og er desuden opkaldt efter Danmark.<br />

Dengang var Danmark dækket af et hav og ved Fakse lå det koralrev,<br />

som i dag er blevet til noget af verdens fineste kalk. Vagn<br />

Aage Andersen står på bunden af den cirka halvtreds meter dybe<br />

og halvanden kvadratkilometer store grav med de syv gæster, dagens<br />

tur har lokket til. Blandt dem er Henry og Ruth Graff Larsen og<br />

deres to børnebørn Martin og Rasmus. Koncentrationen lyser ud af<br />

2010/4 STENHUGGEREN<br />

Side 7<br />

stykke tid – der blev nemlig fundet det bageste stykke af et kranium<br />

og et par forstenede Thoracosaurus-tænder i Faxe Kalkbrud. i løbet<br />

af det 19. århundrede; forsteninger, som ganske matcher større<br />

Thoracosaurusfund i blandt andet Polen, Sverige og Frankrig.<br />

Indtil for et par måneder siden havde man imidlertid ikke fundet<br />

andre forstenede rester af Thoracosaurus i Faxe Kalkbrud. Det var<br />

derfor en stærkt glædelig overraskelse, da amatør-fossiljægeren<br />

Stig Juul Andersen i efteråret 2008 kontaktede Geologisk Museum<br />

og meddelte, at han havde fundet noget, som nok ville interessere<br />

eksperterne.<br />

Dette ’noget’ viste sig at være en seks cm lang forstenet halshvirvel<br />

fra en Thoracosaurus, som dukkede frem, da Stig Juul Andersen en<br />

dag gik og hakkede nede i kalkbruddet. Og netop denne hvirvel<br />

bliver det helt store trækplaster på en udstilling om det forhistoriske<br />

koralrev, som Geomuseum Faxe for tiden er ved at gøre færdig.<br />

Selv om det i dag kan være vanskeligt at forestille sig, så var koralrevet<br />

ved Faxe et dybhavsrev, fortæller Jesper Milan. Han er fossilekspert,<br />

og foruden at være museumsinspektør ved Geomuseum<br />

Faxe er han forsker ved Københavns Universitet:<br />

”Over revet var der 200-400 meter havvand, og Thoracosaurus har<br />

– akkurat som nulevende havkrokodiller – jagtet sit bytte i de øvre<br />

vandlag. Det har været et såkaldt tropisk rev, og vandet har været<br />

varmt – omtrent som i Middelhavet, vil jeg tro”.<br />

På udstillingen, der åbner til juni, vil de besøgende få et fascinerende<br />

billede af selve revet samt de dyr, der levede på stedet – og<br />

Thoracosaurus vil i høj grad byde velkommen, lover Jesper Milan: ”I<br />

samarbejde med en billedhugger er vi ved at få fremstillet en meget<br />

flot rekonstruktion af den”. Et af de spørgsmål, Jesper Milan også<br />

gerne vil give publikum svar på, er Thoracosaurus’ hjernestørrelse.<br />

Den kan ikke bestemmes ud fra de forsteninger, Geomuseum<br />

Faxe ejer, men håbet er, at man kan få hjælp fra Sverige.<br />

”I Limhamn Kalkbrud fandt man omkring år 1900 et komplet forstenet<br />

Thoracosaurus-kranium. Det opbevares i dag på Universitetet i<br />

Lund, og kan vi få lov at låne det, vil jeg sende det til en CTskanning.<br />

På den måde vil vi kunne få et præcist billede af dyrets<br />

hjernefacon og hjernestørrelse, og det vil være en interessant oplysning<br />

at få med på udstillingen”.


Side 8<br />

Fakta Thoracosaurus<br />

henrik.larsen@pol.dk<br />

STENHUGGEREN<br />

2010/4<br />

De tidligste Thoracosaurusser kendes fra kridttiden, hvor de levede i<br />

havet sammen med blandt andet svaneøgler og 15 meter lange<br />

mosasaurere, der var slægtninge til varaner og slanger.<br />

For ca. 65 millioner år siden forsvandt halvdelen af alle arter på Jorden<br />

ved en gigantisk naturkatastrofe, heriblandt svaneøglerne,<br />

mosasaurerne og dinosaurerne. Thoracosaurus og andre krokodiller<br />

overlevede imidlertid denne katastrofe.<br />

2010/4 STENHUGGEREN<br />

Side 25<br />

bord på museet. Nu kan krystallerne beundres gennem et glaslåg. De<br />

må absolut ikke berøres af publikum for de knækker let.<br />

Blot der kommer lidt sand ind under mårhårspenslen, kan der opstå ridser<br />

i gipsen, forklarede konservator Frank Osbæk fra Museernes Bevaringscenter<br />

i Skive. Mens han nænsomt fjernede fingeraftrykkene i det<br />

fine sand, som krystalblokken er lagt ned i, efter at der var savet af<br />

den, så klenodiet lettere håndteres.<br />

Signe Michelsen, der er i praktik fra Konservatorskolen i København,<br />

har været med til konservere krystallerne. Nogle skulle limes, så de ikke<br />

falder af, og der ligger flere måneders arbejde bag sådan en konservering.<br />

Signe Michelsen besøgte Molermuseet for første gang i går og<br />

kunne blandt andet se den forstenede fisk tarponen, som Frank Osbæk<br />

brugte rundt regnet 2500 timer på at konservere.<br />

Museernes Bevaringscenter har arbejdet med mange af de ting, der<br />

gør Molermuseet på Mors til et unikt sted for folk med interesse for geologi.<br />

Mangler de noget at lave, skal de bare sige til bemærker Henrik<br />

Madsen.<br />

Det bliver nok ikke husets unge datter Anne, der nu blevet 12 år, som<br />

leverer næsten forstening. Hum er ikke så vild med at gå på opdagelse<br />

i molergraven, måske fordi lønnen er ret beskeden. Henrik Madsen<br />

købte fundet af hende for en isvaffel, selv om hun prøvede at forhandle<br />

sig frem til to vafler!<br />

Molermuseet oplever sin højsæson for tiden med 150 gæster i mandags<br />

og normalt over 100 besøgende om dagen, når det er museumsvejr<br />

– det modsatte af strandvejr.<br />

Selenit er et farveløst gipskrystal, som er dannet<br />

af mineralet pyrit der også kaldes svovlkis<br />

eller narreguld. Det er en sammensætning<br />

af jern og svovl, som findes<br />

over hele jorden Henrik Madsen antager<br />

at krystallerne fra molergraven<br />

er opstået efter istiden og er så velbevaret<br />

fordi de har ligget i en lomme,<br />

hvor grundvandet har stået højt.<br />

Så flotte set krystallerne ud,<br />

men de er også så skrøbelige,<br />

at der må glas over i<br />

udstillingslokalet.


Side 24<br />

STENHUGGEREN<br />

Molermuseet<br />

Annes flotte krystaller<br />

Efter to år er pyrit-krystallerne, som ikke findes<br />

flottere i Danmark, tilbage på Nordmors<br />

Finderen, som fik en isvaffel for det unikke fund,<br />

er i mellemtiden blevet tolv år<br />

Af Anders Holmgåård<br />

ah@mf.dk<br />

2010/4<br />

liteten på fossilet vil afgjort betyde, at det bliver erklæret for Danekræ<br />

og dermed indgår i den nationale Danekræsamling på Geologisk Museum<br />

i København, siger han.<br />

Konservator Frank Osbæck fra Museernes Bevaringscenter i Skive har<br />

brugt 300 timer på at frempræparere den fossile skildpadde, som Henrik<br />

Madsen fandt i molergraven i Ejerslev i maj måned. Privatfoto.<br />

Henrik Madsen og Frank Osbæk<br />

bar forsigtigt klenodiet ind på<br />

museet, mens Anne stolt så til<br />

Anne havde en veninde på besøg til sin 10 års fødselsdag, og de var<br />

med de voksne i molergraven, da Anne gjorde sit livs fund:<br />

Hun fik øje på en blok med de smukkeste krystaller i molergraven ved<br />

Ejerslev, og efter to år hos konservator er pyrit-krystallerne nu klar til udstilling.<br />

Molermuseet på Nordmors har fået endnu et klenodie. En tilsvarende<br />

sten findes ikke andre steder i Danmark, så det var med stor forsigtighed,<br />

blokken med krystallerne blev båret fra varevognen og ind på et<br />

2010/4 STENHUGGEREN<br />

Side 9<br />

Fakse kalkbrud - nu også med skildpadde<br />

Listen over de dyr der har levet i Fakse skal igen udvides, og igen<br />

er det kalbruddets grand old lady, Alice Rasmussen, der giver<br />

anledning til det. For snart mange år siden fandt hun et lille stykke<br />

knogle, som nu er blevet bestemt som et stykke af et skildpaddeskjold.<br />

Det er første gang der er påvist skildpadder i Fakse,<br />

så Alices begejstring er stor. Fagfolkenes er ikke mindre, fordi stykkets<br />

aftegninger og form gør det muligt at sige præcist hvor på<br />

dyret stykket har siddet. Ydermere er der bidmærker , som afslører<br />

at en krokodille har haft fat i den lille skildpadde. Om det var<br />

det der blev dens endeligt ved man ikke. Derimod ved man, at<br />

der i det hav hvor Faksekalken blev afsat, levede et monstrum af<br />

en havkrokodille på godt fire meter. For et år siden fandt man<br />

en ryghvirvel af en Thoracosaurus scanicus dernede. Besøgende<br />

på årets stenmesse i Næstved kunne være heldige at møde den<br />

glade finder og få lov til at se og føle på en kopi af det fine stykke.<br />

JF


Side 10<br />

STENHUGGEREN<br />

2010/4<br />

Sommerturen til Mandø d. 31. juli<br />

Interessen for udflugten til den lille ø i Vadehavet var stor, og tre minibusser<br />

med Hans, Niels og Kaj ved rattet startede kl. 8.15 fra Århus<br />

med 25 deltagere, alle med højt humør og håb om tørvejr.<br />

Målet var i første omgang Vadehavscentret i Vester Vedsted. Et besøg<br />

i dette moderne og veldesignede, informative oplevelsescenter<br />

for områdets geografi, havdynamik, historie, flora og fauna er i sig<br />

selv en rejse værd og kan anbefales som en næsten nødvendig introduktion<br />

til vadehavets og Mandøs meget særprægede natur og<br />

verden. To timer kan interesserede sagtens tilbringe her. Øens farefulde<br />

udsathed ved vestenstorme fremgik af den en halv time varende<br />

film om de gentagne stormfloder, de værste af dem kaldet<br />

”menneskedruknere”, der fra 1558 til 1999 har hærget den.<br />

På grund af tidevandets variationer er transportmulighederne til og<br />

omkring Mandø kendt som meget specielle. Individuel tilfældig personbiltransport<br />

frarådes, og turister kører med traktortrukne, specielle<br />

turistvogne i en eller to etager. I foråret 2010 skete den alvorligste<br />

ulykke med flere døde, da en vogn med mange ældre turister på<br />

vej over den vandoverskyllede havbund, imod en mulig oplevelse af<br />

sæler på sandøen Koresand vest for Mandø, pludselig kæntrede.<br />

Vi på turen havde denne ulykke med i bevidstheden, da vi sad i den<br />

høje toetages transportvogn bag traktoren og sneglede os ad den<br />

sikre, men temmelig bumplede, offentlige ”Låningsvej”. Vejen løb<br />

mange hundrede meter gennem et fugtigt gråvejr med havvandet<br />

tæt på hjulene på begge sider.<br />

Foruden de mange faskiner, der skal sørge for, at der dannes mere<br />

land, så vi masser af strandskader trække øjensynlig gode mundfulde<br />

op af sanddyndet. Vi oplevede på køreturen en kraftig byge, og<br />

regntøj og hår blafrede dramatisk i vinden til glæde for den altid<br />

kvikke fotograf Arne. Så brød solen frem, vi passerede et dige og befandt<br />

os så pludselig på den grønne ø, hvis landskab og by lå som<br />

en yndig idyl foran os. Helt omkranset er øen af det græsdækkede<br />

dige, hvor mange fårefamilier hygger sig. Imod vest ligger i to rækker<br />

op til 12 m høje klitter med spredte sommerhuse. Med sine 7½<br />

km2 er øen nu hjem for 36 fastboende. Mandø Kro er et familieforetagende,<br />

som også sørgede for vor transport til og fra øen. Den unge<br />

krovært og køkkenchef tog imod stenfolkene, der værdsatte den<br />

hyggelige stemning og derefter stillede sulten med nakkesteg og<br />

2010/4 STENHUGGEREN<br />

Side 23<br />

Klodens store indre kræfter har skabt Alperne, hvorved hele Nordeuropa<br />

gradvis blev løftet op af havet over millioner af år. En af de hævede<br />

havbunde hedder moler og anvendes i dag til isolerende mursten<br />

og kattegrus. Brydningen åbner store molergrave, hvor man kan betræde<br />

denne gamle havbund med fossiler i verdensklasse. Desuden<br />

ses cirka 180 vulkanske askelag. Disse askelag beretter om Nordatlantens<br />

åbning i kaskader af ild, vulkanisme og askenedfald. Vi kalder det<br />

Nordatlantens fødselsattest.<br />

Moleret er den største leverandør af Danekræ.<br />

Molerets geologiske navn er Fur Formationen – opkaldt efter øen Fur.<br />

Men ellers forekommer jordlaget blottet langs et bredt bælte fra Thy i<br />

vest til Himmerland i øst. De største forekomster er på Mors.<br />

Fossil skildpadde færdig<br />

Af Gerda Buhl Andersen, gba@mf.dk<br />

Skildpadden blev fundet i maj i år af Moler Museets leder, Henrik Madsen,<br />

i molergraven i Ejerslev.<br />

Forkanten af skjoldet manglede i første omgang, men blev senere fundet<br />

efter en gennemgang og sortering af cirka 200 tons skærver. Frank<br />

Osbæck har ved at lime fire skærver sammen kunnet frempræparere<br />

hele skildpadden. En række knogler ved siden af skjoldet, troede man i<br />

første omgang stammede fra en fugl. Men det viste sig at være skildpaddens<br />

kranium med underkæbe, flere halshvirvler og lemmeknogler.<br />

Med hjælp fra skildpaddeekspert France de Lapparent fra Naturhistorisk<br />

Museum i Paris er det også lykkedes at typebestemme den fossile skildpadde.<br />

Den er af familien Testudinidae, hvilket er en ferskvandsskildpadde.<br />

Ifølge France de Lapparent vil en nærmere bestemmelse af slægt<br />

eller art kræve en frempræparation af skildpaddens bugskjold.<br />

Frank Osbæck betegner den fossile skildpadde som et fund af de meget<br />

sjældne.<br />

Dette fund er Danmarks bedst bevarede fossile ferskvandsskildpadde<br />

nogensinde og det eneste i Vesteuropa, hvor kranium inklusiv underkæbe<br />

og postcraniale knogler er bevaret. Sjældenheden og bevaringskva-


Side 22<br />

STENHUGGEREN<br />

2010/4<br />

Navnet Moler kan dog ikke kobles direkte til Mors. Det hænger nok<br />

nærmere sammen med den hvide farve. Moleret blev ikke nævnt meget,<br />

fordi det meste var skjult. Der var ingen grave og kun en svag kystnedslidning<br />

indtil 1825.<br />

I 1825 gennembrød en kraftig stormflod landtangen ved Agger.<br />

57 år senere blev kanalen<br />

atter naturligt lukket, efter at<br />

en ny stor stormflod havde<br />

skabt Thyborøn Kanal. Disse<br />

dramatiske hændelser startede<br />

den moderne kystnedslidning<br />

i Limfjorden og førte<br />

med tiden til, at et særegent<br />

jordlag med talrige mørke<br />

bånd dukkede frem af<br />

skrænterne.<br />

I 1883 opdagede de to belgiske<br />

geologer for første<br />

gang, at de mørke striber i<br />

moleret var vulkansk aske og<br />

ikke stenkul, som mange ellers<br />

fejlagtig havde troet indtil da.<br />

Moleret har siden vist sig så unikt, at det er en oplagt dansk geosite,<br />

kandidat til en international geosite og nu altså også til Unescos liste<br />

over verdensarv.<br />

Moleret blev dannet for mellem 55,7 og 53 millioner år siden.<br />

Det blev dannet som havaflejringer af kiselalger, ler og vulkansk aske,<br />

og det indeholder i dag en rig og velbevaret fossilfauna, der blandt<br />

andet indeholder fisk, krybdyr, fugle, insekter og planter fra landene<br />

omkring havet.<br />

Sammensætningen sørger for, at fossiler bliver bevaret i en meget høj<br />

kvalitet.<br />

Forståelsen af fortiden kan sætte os i stand til at bedømme sammenhænge<br />

og konsekvenser i klima, miljø og evolution. Studier af gamle<br />

havbundsaflejringer er som arkiver, der beretter om millioner af års forandringer.<br />

I det dybe vand lå ”Den store Bog” om tings sammenhænge og oprindelse.<br />

Siden har naturens virke omformet havbunden.<br />

2010/4 STENHUGGEREN<br />

Side 11<br />

dessert og tørsten med øl og vand. Humøret var godt.<br />

Værtens ungdommelige far viste sig at være en storartet fortæller,<br />

og det var derfor en god ide, at vi tog imod hans tilbud om efter frokosten<br />

at guide os til fods rundt til øens seværdigheder. Han kendte<br />

øen siden sin opvækst og kom i hurtigt tempo med en mængde sjove<br />

beretninger om de smukke gamle huse, vi passerede, og om de<br />

personligheder, der havde boet der og præget livet i den isolerede<br />

by. Der var jo i fordums tid kun den underholdning, beboerne selv<br />

fandt på, og de fantasifulde Mandø-drenges skarnsstreger kaldte på<br />

smil og latter hos gruppen. Ordene ”sådan var det”… sluttede hver<br />

anekdote. Mindesøjlen over vandstanden ved de mange tidligere<br />

stormfloder stod i klitrækken og gav en gysen ned ad ryggen på de<br />

mest følsomme ”stenfolk”. I nærheden voksede den smukke blå<br />

”Mandø-Lyng”, og nogle vågne stendamer sikrede sig en god langtidsholdbar<br />

buket.<br />

Mandø kirke, bygget 1727 som den 3. på stedet, var smuk og speciel<br />

ved sin lidenhed, intimitet, gode gamle nadver- og alterbilleder, en<br />

smuk stendøbefont samt på sydvæggen en række efter sigende<br />

10.000 år gamle gevirer, fundet på Koresand, øjensynlig hidrørende<br />

fra rensdyr, der således efter sidste istid må have levet i området. På<br />

kirkegården lå gravstedet for en berømt Mandøsøn, manden, der<br />

opfandt Velux-tagvinduet og senere stiftede Veluxfonden.<br />

Dagens trækfugle, ”stenpikkerne” spejdede vanen tro efter sten på<br />

øen, men da furagering var fuglenes vigtigste og tidskrævende behov,<br />

tillod tiden ikke besøg ved strandbredden. Så man måtte nøjes<br />

med at skæve ud på de stabiliserende rullesten, der kantede Låningsvejen.<br />

Da vi var kommet tilbage til fastlandet, blev flokken bænket i Bakkegården,<br />

en marskgård fra 1800-tallet, og her fortalte en anden af<br />

guidens sønner, traktorchaufføren, bl.a. om hvordan store, fra fjernøsten<br />

importerede østers imod forventning havde formeret sig i stort<br />

antal i Vadehavet og om muligheden for i lejede waders at samle<br />

østers på de lave vande.<br />

Også tidevandets vældige daglige dynamik fik vi besked om, ligesom<br />

om fuglenes liv i området og mulighederne for at se ”sort sol”.<br />

Derpå gik rejsen hjemad.<br />

En stor tak til Linda for endnu en velarrangeret tur.<br />

Vivi og Erik Dupont


Side 12<br />

TRADITIONER<br />

STENHUGGEREN<br />

2010/4<br />

Der er mange traditioner, også blandt fossilister i Århusklubben. En<br />

af dem er en tur til Hannover med besøg i Höver – som mange ved<br />

er dette en ret så stor kalkgrav fra øvre Kridt (Campanien, gennemsnitlig<br />

alder for lagene omkring -78 millioner år).<br />

Og fredag den 17. september i år lagde to minibusser med samlet<br />

18 personer ud fra Danmark og drog mod syd. Med et vågent øje<br />

på vejret – en masse regn op til dagen og Höver vågner som et<br />

vådt, snavset, slimet og i øvrigt støvleædende<br />

uhyre.<br />

Men før vi nåede så langt, lavede vi<br />

et par pitstop – dels i en grænsekiosk<br />

for optankning og dels i en lergrav<br />

ved Resse, med lag fra nedre kridt.<br />

(Hauterivien, lad os sige en -130 millioner<br />

år, plus/minus nogle stykker.)<br />

Desværre graves der ikke længere i<br />

Lergraven Resse<br />

Resse, så de berømte blokke med flotte,<br />

komplette ammonitter finder man ikke længere. Men der blev<br />

da fundet en del partielle ammonit stykker bl.a. Aegocrioceras og<br />

Crioceratites med åben spiral og Simbirskites med almindelig lukket<br />

struktur – og en hel del vættelys (Hibolithes jaculoides). Der dumpes<br />

i øvrigt materiale i graven, heriblandt gule sten med plantefossiler,<br />

hvad alder disse har, vidste ingen dog.<br />

Men den massive fossilindsamling skete næste dag i kalkgraven,<br />

hvor vejret viste sig fra bedste side: Rimelig tørt (kun få lumske steder<br />

med bundløs kalkslam – man kunne gå i almindelige kondisko!),<br />

stenene var ikke så udtørrede, at de mindede om jernbeton – og<br />

det begyndte først at regne, da vi pakkede sammen, faktisk skinnede<br />

solen ret så meget.<br />

Kalkgraven er ligesom delt op i sektioner med forskellige fundmuligheder:<br />

1 sted var der mange Micraster, 1 sted var der mange småting<br />

som f.eks. Galeola, et 3. sted var der mange vættelys og brakiopoder.<br />

Fund der vidner om at graven er inddelt i forskellige zoner<br />

2010/4 STENHUGGEREN<br />

Side 21<br />

forskning samt god støtte i det offentlige<br />

er det, som løfter et lokalt<br />

jordlag og to små naturhistoriske<br />

museer i provinsen op til noget, verdens<br />

forskning har interesse for.<br />

Men koblingen er også de vulkanske<br />

askelag, samt den geologiske<br />

grænse mellem tidsperioderne Paleocæn<br />

og Eocæn.<br />

Askelag i skrænten i molergraven overfor<br />

Molermuseet. Foto: Poul Erik Blistrup<br />

Lektor Claus Heilman Clausen var<br />

oppe ved Limfjorden, mens vandet<br />

stod lavt.<br />

Her kunne Claus konstatere med sikkerhed, at grænsen fint kan ses i<br />

form af et askelag i den mørke ler. Forskning i et fund fra Fur i 2005 har<br />

vist, at en streg markerer<br />

der, hvor dramatiske<br />

ændringer på kloden<br />

påvirker livets<br />

gang og klimaet. Samlet<br />

kan vi i dag erkende,<br />

at moleret fortæller<br />

om en brat global<br />

opvarmning, der påvirkede<br />

faunaen. Fau-<br />

naen reagerede siden Molerlerskrænt ved Ejerslev Havn: Foto Poul Erik Blistrup<br />

på den nedkøling, der<br />

fulgte i de følgende millioner år. Tiden hedder Eocæn og er specielt<br />

interessant, fordi den nævnte globale opvarmning varsler de moderne<br />

pattedyrs succes. Det er også ved denne geologiske tid, den arktotertiære<br />

flora vandrer ind fra Asien og Amerika til Europa. Denne flora<br />

er stort set alt det, vi kender omkring os i dag.<br />

Molerets kobling af klima, miljø og evolution gør det meget attraktivt<br />

og troværdigt.<br />

Ethvert fossil kan vise sig at være af særlig eller enestående national<br />

betydning. Men historien begynder i moleret.<br />

Moleret blev første gang beskrevet i 1761 som et muligt poleringsmiddel,<br />

og i 1811 blev moleret nævnt i et værk om landskabet på Mors.


Side 20<br />

STENHUGGEREN<br />

Moler – geosite og verdensarv<br />

2010/4<br />

Moleskrænterne ved Limfjorden blev for nylig af Kulturarvsstyrelsen udpeget<br />

som mulig kandidat til at komme på UNESCOs liste over verdensarv.<br />

I anledning af udnævnelsen<br />

har museumsleder Bo Schultz<br />

skrevet om molerets historie<br />

og om fund af fossiler og det,<br />

forskningen af dem kan fortælle<br />

om klodens fortid.<br />

Af Bo Schultz. Museumsleder<br />

for Fur Museum.<br />

Layout Hanne Nyborg<br />

Det unikke moler er allerede<br />

udtaget som Geosite kandidat.<br />

Geosite er enestående geologiske fænomener og formationer. Denne<br />

udpegning bliver nu højnet ved, at Kulturarvsstyrelsen har valgt at sætte<br />

moleret på listen over emner til verdensarv.<br />

Det er blandt andet de mange fine fund og forskningen, der har ført<br />

moleret frem i rampelyset.<br />

Det gælder blandt andet Bent Søe Mikkelsens fund af verdens ældste<br />

papegøje i form af en armknogle. Et fund der sammen med andre fra<br />

Mors og Fur har givet forskeren Bent Lindow et glimrende indblik i klodens<br />

fuglefauna i tiden efter, dinosaurerne var gået bort.<br />

Også Henrik Madsens fund af den lille Luffe har givet genklang verden<br />

over.<br />

Hele fossile skildpadder findes af og til, men Luffe er den bedst bevarede<br />

af dem alle. Ud fra Luffe kan forskning laves færdig på Magne Breiners<br />

gamle skildpaddefund fra 1957. Vi kan nu konkludere, at de sjove<br />

sorte aftegninger er fossil hud og bindevæv, måske endda et organ.<br />

Lige nu er den gamle skildpadde til konservering i Skive. Herved dukker<br />

helt nye og spændende detaljer frem. Koblingen mellem fund og<br />

2010/4 STENHUGGEREN<br />

Side 13<br />

med de ældste mod vest. Disse<br />

zoner er opdelt og navngivet efter<br />

de dominerende søpindsvin.<br />

Og så er der fundene: Ikke meget<br />

i ammonitter, lidt stumper<br />

blev det dog til, samt en enkelt<br />

hel Scaphites gibbus, mange søpindsvin<br />

(mest Echinocorys, de 2<br />

arter af Galeola og Micraster)<br />

samt enkelte Galerites og køller<br />

fra regulære søpindsvin, mange<br />

svampe, heraf enkelte solsvampe,<br />

en hel del muslinger (blandt ”solsvamp” Coeloptychium agari-<br />

andet store Inoceramus og stykcoides med Belemnitella mucronata<br />

ker af nogle, der har været endnu<br />

større, samt Spondylus), mange vættelys (mest Gonioteuthis<br />

quadrata, hvoraf der blev fundet 2 af de sjældne deforme: 1 der<br />

var kølleformet og 1 der var krum, få Actinocamax verus blev det<br />

også til), en hel del brakiopoder både af de glatte Carneithyris og<br />

de riflede Cretirhynchia – og andre ting i små mængder, for eksempel<br />

mindst en snegl, mindst en krabbeklo, nogle enkeltkoraller, flere<br />

ormespor & kalkrørsorme, hajtænder og baculliter. Else fandt endnu<br />

et lille men flot søliljehoved.<br />

De fleste af deltagerne er nok blevet overraskede, da de kom hjem<br />

og pakkede ud: Man tager mange ting med hjem, så der går dage<br />

med vask, rensning og eventuelt udpræparation – for slet ikke<br />

at tale om tid til at (prøve at) bestemme, hvad man egentlig har<br />

fundet.<br />

En af de tidligere traditioner var at vi skulle bo på Formel 1 hotellet<br />

tæt på motorvejen. Disse hoteller er efterhånden noget slidte og<br />

hærgede. Derfor blev det sidste gang skiftet ud med et B&B Hotel.<br />

Denne gang skulle vi så bo på et ”rigtigt” hotel: Hotel zur Linde. Det<br />

har gode senge og rigelig morgenmad, samt en god restaurant,<br />

der dog ikke altid har åben (om lørdagen). Derfor kunne vi vedligeholde<br />

en af de andre traditioner, nemlig at gå på den græske restaurant<br />

Plaka. Hvor der altid er god betjening og rigelig og god


Side 14<br />

STENHUGGEREN<br />

2010/4<br />

mad – om end det tager nogen tid at lave et utal af forskellige retter<br />

til så mange mennesker.<br />

Næste dag gik det nordpå med første stop på en lokal stenmesse i<br />

Rendsburg – med lidt vel mange mineralstande set ud fra fossillisters<br />

egocentriske interesser. Men mon ikke de fleste fandt en ting eller<br />

to, som de indkøbte? (Pudsigt nok var der flere stande med mange<br />

fossiler fra Gotland!)<br />

Så stoppede vi ved Eiszeithaus i Flenborg, et lille hus med en overvældende<br />

samling af ting, der primært er fundet som strand- og<br />

grusgravsfund i nærområdet - det hus er garanteret større indvendig<br />

end udvendig! Og samlingerne beviser, at hvis man bare samler<br />

længe nok for eksempel i Syddanmark, ja så behøver man ikke<br />

at tage til Øland eller Gotland, det hele ligger alligevel og venter<br />

ude på kysterne!<br />

Og efter turens sidste stop – igen ved en grænsekiosk, hvor al ledig<br />

plads i busserne tilsyneladende blev udfyldt – gik det så mod Århus<br />

igen mod ankomst klokken 18 søndag den 19.<br />

En god tur – og selv om der er somme, der altid udtaler ’Her kommer<br />

jeg jo aldrig igen!’, så lur os, om ikke der bliver flere ture som<br />

denne.<br />

(Novicer skal da også bare opnå at opleve det rigtige Höver – der<br />

hvor man sidder uhjælpelig fast og må stå ud af støvlerne i kalkslammet,<br />

for så måske at kunne trække<br />

fodhylstrene op!)<br />

Laurids & Tage 2010<br />

Fotos: Arne<br />

Sikke noget pladder<br />

2010/4 STENHUGGEREN<br />

Side 19<br />

Helgoland 2011<br />

Mandag d. 04.07 – torsdag d. 07.07<br />

Efter en dejlig tur til den tyske ø Helgoland i juli 2010 (læs referat i <strong>Stenhuggeren</strong><br />

september) har der været ønsker om endnu en tur dertil. Denne<br />

gang med en dag ekstra (4 dage).<br />

Øen er meget særpræget med underland og overland (der er elevator),<br />

den hvide strand, de røde klipper fra Trias-tiden , hvor fuglene yngler i tusindvis<br />

på de stejle sider og det grønne græs på øens top. Interessant er<br />

også sandbanken ”Dünen”, hvor man kan være heldig at finde fossiler og<br />

rød flint.<br />

Der sejles fra Büsum i Tyskland i 2½ time, herefter udskibes vi i mindre både,<br />

som sejler os til landgangen.<br />

Der vil også være mulighed for at deltage i udflugter: En 3 km gåtur øen<br />

rundt, en sejltur øen rundt, en tur med et lille tog og en rundvisning med<br />

lokal guide i de underjordiske beskyttelsesrum fra krigens tid.<br />

På øen findes også et museum med en fin fossiludstilling.<br />

Som på 2010 turen rejser vi med et busselskab.<br />

Ophold på et dejligt **** hotel med ½ pension.<br />

På afrejsedagen start fra Musikhuset i Århus mandag kl. 04.45.<br />

Hjemkomst torsdag kl. 23-24.<br />

Den nøjagtige pris kendes endnu ikke, men ud fra sidste års turpriser gættes<br />

på :<br />

Ca. 3200 - 3300 kr.<br />

+ eventuelle udflugter og entreer<br />

Bindende tilmelding straks ved Linda Lægdsmand,<br />

tlf.: 8635 2740 el. 5051 0055<br />

mail: Lindakaj@gmail.com


Side 18<br />

STENHUGGEREN<br />

2010/4<br />

da for det helt uvurderlige arbejde med at arrangere og aftale og<br />

holde styr på personer, penge, pas og tusind andre ting.<br />

Jytte<br />

DDDDanmark er ikke fossilfrit - endnu<br />

Kold Kold Kold Kold morgen morgen morgen morgen i i i i grusgrav grusgrav grusgrav grusgrav<br />

2010/4 STENHUGGEREN<br />

Side 15<br />

Fossiljagt i Dalbyover en stor succes<br />

<strong>Jysk</strong> <strong>Stenklub</strong>s arrangement i Dalbyover lørdag den 25 september<br />

blev gennemført med ca. 70 deltagere, og heraf var<br />

de 10 børn. Det var strålende solskinsvejr under hele arrangementet,<br />

og de øvrige fossilsamlere søgte i kalkgravens bunker<br />

af kalkblokke og flint. Kalken er aflejret på bunden af et hav,<br />

der dækkede Danmark for ca. 65 millioner år siden, og fossilerne<br />

er resterne af livet i dette hav. En del fossiler blev fundet<br />

fritliggende, mens andre kunne findes ved at kløve kalkblokkene<br />

med en hammer. Alle deltagere i arrangementet havde<br />

fundet fossiler, da arrangementet sluttede kl. 13.00 efter 3 timers<br />

jagt. Derefter samledes man ved bordene på p-pladsen<br />

til frokost og fossilbestemmelse. Der var mange spørgsmål til<br />

turlederen Ingemann Schnelter fra <strong>Jysk</strong> <strong>Stenklub</strong>, både angående<br />

dannelsen af fossilerne, deres navne og hvordan de<br />

kunne præpareres. Turlederen havde en lille samling af fossiler<br />

og bøger med, så deltagerne kunne sammenligne deres<br />

fossiler med andre og finde dem afbildet af bøgerne. Spørgelysten<br />

og interessen var stor. Kalkgraven er blandt samlere i<br />

ind – og udland især kendt for de mange søpindsvin med det<br />

latinske artsnavn Echinocorys sulcatus, men der blev i lørdags<br />

også fundet mange søliljestilke, to arter af brachiopoder,<br />

kalkrørsorme, randplade af søstjerne og flere muslingearter.<br />

Møde-program for marts og april 2011<br />

Lørdag den 12. marts Foredrag kl. 13:15 på Åby Bibliotek<br />

Generalforsamling efter lovene kl. 14:30<br />

Lørdag den 9. april Klubmøde på Åby Bibliotek<br />

Foredrag ved studerende<br />

Jakob Walløe Hansen, Statens Natur-Historiske<br />

Museum, om felt-arbejde i Grønland og Australien


Side 16<br />

STENHUGGEREN<br />

Vores adresse er: ANKU Silver and Stones, Godthåbsvej 128,<br />

2000 Frederiksberg<br />

Telefon: 38 87 41 70. E-mail: anku@anku.dk<br />

Besøg vores forretning på ovennævnte adresse.<br />

Forretningens åbningstider: tirsdag, onsdag, torsdag kl. 11-17.30,<br />

Fredag kl. 12-17.30, samt den 1. lørdag i måneden kl. 10-13.00<br />

Vores katalog kan ses på hjemmesiden: www.anku.dk<br />

Netbutik: www.anku-netbutik.dk<br />

2010/4<br />

Vi eksisterer stadig, men er flyttet til nye lokaler på Godthåbsvej 128,<br />

2000 Frederiksberg. Det er huset ved siden af den gamle forretning i nr 126.<br />

2010/4 STENHUGGEREN<br />

Side 17<br />

Djurslands sten og grus<br />

16.oktober 2010<br />

En farvestrålende solopgang og is på forruden indledte årets sidste<br />

klubtur. I Tirstrup Grusgrav listede vi omkring og opsøgte læ og solbeskinnede<br />

grusbunker. En lille flinteklump som engang har båret tre<br />

Galeritessøpindsvin blev vel det fineste fund. To af søpindsvinene sad<br />

der endnu, mens det tredje var og blev borte. Videre gik det til Højholt<br />

Grusgrav, hvor Emmas skarpe øjne fangede en Crania bevaret i<br />

flint. De medbragte hunde flintrede rundt, og en enkelt dram satte<br />

blodomløbet op hos de tobenede. De to grave ligger med ganske<br />

kort afstand imellem, de rummer flint og kridtstykker i store mængder,<br />

og alligevel er det tydeligt, selv for ukyndige øjne, at der er meget<br />

stor forskel på fordelingen af sten og grus. I den første var der<br />

næsten flere sten end sand i væggene, i den anden så man flere<br />

steder sand i smukke krydslejringsmønstre.<br />

Så blev det tid til frokost i læ og sol ude ved Glatved Strand, hvor<br />

store bjerge af ral og sten blev undersøgt, dog uden det helt store<br />

udbytte. Igen var det Linda der påtog sig det utaknemmelige job, at<br />

få samlet tropperne og ekspederet dem videre til den sidste grusgrav<br />

oppe i Norddjursland. Heroppe var der sand for alle pengene,<br />

og turen rundt i graven førte gennem ørkenlignende landskaber,<br />

hvor en kamel eller to ville have fuldendt illusionen. For første gang<br />

den dag mødte vi andet end overvejende kridt og flint, og Ivan fik<br />

en mange kilo tung kambrisk sandsten med gravegange i rygsækken.<br />

Det var også her vi fandt større fossilførende blokke med muslinger<br />

og snegle. De andre grave havde givet meget små stumper<br />

Katholmblokke.<br />

Sangstrup Klint ligger jo næsten lige på vejen hjem, så de fleste af os<br />

slog et smut derud. I blæst og med hvide bølger der rendte ind mod<br />

land travede vi hen til klinten – kun for at konstatere at stranden var<br />

dækket af så meget tang at der skulle mere end almindeligt held til<br />

at finde fossiler. En enkelt fangede en Galerites, og så måtte vi ellers<br />

slå os til tåls med at den megen tang var vores egen skyld. ”I kunne<br />

have sørget for at spise noget mere af den da I var børn”, som Kaj<br />

forklarede de tungnemme. Opfordringen er hermed givet videre.<br />

Tak til alle for de sjove oplevelser på hver eneste tur i 2010, tak til Kaj,<br />

Hans og Kjeld fordi de gad køre os, men først og fremmest tak til Lin-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!