Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede ... - ACE Denmark

Syddansk Universitet 

Rektor Jens Oddershede 

Sendt per e-mail: 

jod@sdu.dk 

sdu@sdu.dk 

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i fysik 

Kandidatuddannelsen i fysik godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 

338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne 

(uddannelsesbekendtgørelsen), herunder § 50. 

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 26. september 2008 behandlet Syddansk 

Universitets anmodning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende 

kandidatuddannelse i fysik. 

Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. § 7 i Lov nr. 294 

af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser 

(akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 

seks år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten 

er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget 

af et fagligt akkrediteringspanel. 

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for 

uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. 

Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier 

for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om 

kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved 

godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt 

Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser 

. 

Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen 

Akkrediteringsrådet har d. 27. oktober 2008 indsendt indstilling til Universitets- 

og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. 

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 

1. uddannelsens titel/betegnelse, 

2. uddannelsens normerede studietid, 

3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 

4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, 

jf. brev af 7. november 2008 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark 

med kopi til Syddansk Universitet. 

Akkrediteringsrådet 

10. november 2008 

ACE Denmark - 

Akkrediteringsinstitutionen 

Studiestræde 5 

1455 København K 

Telefon 3392 6900 

Telefax 3392 6901 

E-post 

acedenmark@acedenmark.dk 

Netsted www.acedenmark.dk 

CVR-nr. 30603907 

Sagsbehandler 

Trine Jensen 

Telefon 3392 6909 

E-post trj@acedenmark.dk 

Sagsnr. 08-034466 

Dok nr. 715015 

Side 1/4

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte 

brev: 

Styrelsen fastlægger kandidatuddannelsens titel til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 

§ 20 og § 50, stk. 3: 

Titel 

Dansk: Cand.scient i fysik 

Engelsk: Master of Science (MSc) in Physics 

Styrelsen fastlægger kandidatuddannelsens titel til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 

§ 20 og § 50, stk. 3, sammenholdt med § 23: 

Titel 

Dansk: Cand.scient i fysik og [tilvalg] 

Engelsk: Master of Science (MSc) in Physics and [tilvalg på engelsk] 

Uddannelsens normerede studietid 

Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 

19. 

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering 

Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. 

Aktivitetsgruppekoden er 8137. 

Evt. fastsættelse af maksimumrammer 

Styrelsen ønsker ikke at fastsætte maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. 

Dette indebærer, at universitetet selv bestemmer efter reglerne om frit optag, 

jf. adgangsbekendtgørelsens § 14, hvor mange studerende det vil optage på kandidatuddannelsen. 

Tilknytning til censorkorps 

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik. 

Godkendelse 

På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og 

Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes 

kandidatuddannelsen i fysik jf. § 3 i lovbekendtgørelse nr. 1368 af 7. december 

2007 (universitetsloven). 

Akkrediteringen er gældende til og med 30. november 2014, jf. akkrediteringslovens 

§ 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet 

vedtagne standardperiode. 

Adgangskrav 

Bacheloruddannelsen i fysik fra følgende universiteter giver direkte adgang til 

kandidatuddannelsen i fysik: 



Side 2/4

- Syddansk Universitet, herunder bacheloruddannelsen i biofysik fra Syddansk 

Universitet 

- Århus Universitet 

- Københavns Universitet 

Akkrediteringsrådet bemærker, at der er et lille studiemiljø på uddannelsen. 

Forudsætning for godkendelsen 

Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder 

særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser 

ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). 

Uddannelsen er dansksproget. 

Høring 

Idet universitets indstilling vedr. titel ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet 

høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført 

i dette brev. 

Såfremt universitetet ikke ønsker at udbyde uddannelsen på de her anførte 

vilkår, skal dette meddeles ACE Denmark senest d. 17. november 2008 kl. 

12.00 på mail acedenmark@acedenmark.dk. 

Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens § 14, stk. 1 ikke indbringes 

for anden administrativ myndighed. 

Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 

§ 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. 

Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet 

mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, 

som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages 

over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets 

faglige vurderinger er endelige. 

Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt 

universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: 

Universitets- og Bygningsstyrelsen 

Bredgade 43 


Eller på e-mail: ubst@ubst.dk 



Side 3/4

Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på e-mail: 

jef@acedenmark.dk eller telefon: 40 75 19 97, såfremt der er spørgsmål eller behov 

for yderligere information. 

Med venlig hilsen 

Søren Barlebo Rasmussen Jette Frederiksen 

Formand Direktør 

Akkrediteringsrådet ACE Denmark 


Bilag: 

Kopi af akkrediteringsrapport 

Kopi af indstillingsbrev til Universitets- og Bygningsstyrelsen af d. 27. oktober 

2008 

Kopi af dette brev er sendt til: 

Undervisningsministeriet til orientering samt 

Universitets- og Bygningsstyrelsen. 



Side 4/4

ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen 

Akkrediteringsrådet har d. 26. september 2008 akkrediteret de 37 eksisterende 

uddannelser, der er en del af pilotfasen. 

For disse uddannelser indstillede Akkrediteringsrådet d. 3. oktober 2008 følgende 

5 punkter til afgørelse i Videnskabsministeren, Universitets- og Bygningsstyrelsen 

(UBST), jf. § 10 i akkrediteringsloven: 

1. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (taksameter), 

2. uddannelsens titel, 

3. specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, 

4. uddannelsens normerede studietid samt 

5. eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. 

herefter: UBST-forhold. 

Universiteterne modtog d. 8. oktober 2008 kopi af disse indstillinger. 

Universitets- og Bygningsstyrelsen meddelte ACE Denmark, at styrelsen ikke 

kunne træffe afgørelse om de ovennævnte forhold på det foreliggende grundlag. 

Styrelsen anser det for en nødvendighed at have oplysninger om de allerede godkendte 

forhold med eventuelle senere justeringer herunder bekendtgørelsesændringer 

til rådighed. 

ACE Denmark anmodede på den baggrund universiteterne om at indsende oplysninger 

vedr. de 5 ovennævnte UBST-forhold om 

- det p.t. godkendte 

- universitetets indstilling og 

- en begrundelse for eventuel forskel mellem det pt. godkendte og indstillingen. 

På baggrund af universiteternes oplysninger har Akkrediteringsrådet foretaget en 

ekstraordinær behandling af alle uddannelsernes UBST-forhold. Denne ekstraordinære 

behandling resulterede i fornyede indstillinger til Universitets- og Bygningsstyrelsen 

af 27. oktober 2008. 

Såfremt dette medfører spørgsmål eller behov for yderligere information Direktør 

Jette Frederiksen kontaktes på mail: jef@acedenmark.dk eller telefonnummer: 

40 75 19 97. 


Jette Frederiksen 

Direktør 

Ledelsessekretariatet 

10. november 2008 





Telefon 3392 6900 

Telefax 3392 6901 

E-post 



CVR-nr. 30603907 

Sagsbehandler 


Telefon 3392 6919 

E-post jef@acedenmark.dk 

Sagsnr. 08-039790 

Dok nr. 733768 

Side 1/1

Universitets- og Bygningsstyrelsen 

Bredgade 43 


Att. Ledelsessekretariatet 

Sendt pr. e-mail: 

glu@ubst.dk 

ubst@ubst.dk 

Vedr. anmodning om akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse 

i fysik 

Syddansk Universitet har ansøgt om akkreditering og godkendelse af ovennævnte 

uddannelse jf. Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for 

videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Uddannelsen er blevet akkrediteret 

positivt af Akkrediteringsrådet fredag d. 26. september 2008. Akkrediteringsrådet 

har fastsat akkrediteringsperiodens varighed for uddannelsen. Denne 

vil fremgå af afgørelsesbrevet. 

Akkrediteringsrådet indstiller uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, 

normerede studietid samt evt. maksimumramme for tilgangen til afgørelse i Universitets- 

og Bygningsstyrelsen jf. § 6, stk. 1 i Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 

2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om 

sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). 

Uddannelsens tilknytning til censorkorps er desuden anført. 

Akkrediteringsrådet har imødekommet universitetets indstillinger på alle de punkter, 

der vedrører akkrediteringslovens § 10, stk. 2 (de 4 ovennævnte forhold). Universitetet 

har over for Akkrediteringsrådet bekræftet, at indstillingerne er i overensstemmelse 

med, hvad ministeriet aktuelt har godkendt for uddannelsen. 

Bekendtgørelsesforhold 

Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved 

universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 

Uddannelsens hovedområde 

Hovedvægten ligger inden for det naturvidenskabelige hovedområde. 

Sprog 

Uddannelsen udbydes på dansk. 

Titel/Betegnelse 

Dansk: Cand.scient i fysik 

Engelsk: Master of Science in Physics 

jf. § 50 i uddannelsesbekendtgørelsen: 


Uddannelsen er fastsat til 120 ECTS. 

Akkrediteringsrådet 

27. oktober 2008 





Telefon 3392 6900 

Telefax 3392 6901 

E-post 



CVR-nr. 30603907 

Sagsbehandler 

Trine Jensen 

Telefon 3392 6909 

E-post trj@acedenmark.dk 

Sagsnr. 

Dok nr. 722268 

Side 1/2

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering 

Uddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. 

Eventuel fastsættelse af maksimumramme for tilgangen til uddannelsen 

Der er ikke fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. 

Tilknytning til censorkorps 

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik 

Akkrediteringsrådet imødeser Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse jf. § 

7, stk. 1 i akkrediteringsbekendtgørelsen. 

Universitets- og Bygningsstyrelsen er velkommen til at kontakte fuldmægtig Trine 

Jensen på mail: trj@acedenmark.dk eller telefon: 22 49 58 78, såfremt der er 

spørgsmål eller behov for yderligere information. 



Direktør 

ACE Denmark 


Kopi af dette brev er sendt til: 




Side 2/2

Akkrediteringsrapport – Eksisterende uddannelse 

Universitet: Syddansk Universitet 

Uddannelse: Kandidatuddannelse i fysik 

Akkrediteringspanelets medlemmer: Thors Hans Hansson, Professor, Stockholm Universitet 

Sven Åberg, Professor, Lunds Universitet 

Katja Dall Jensen, kemistuderende, Københavns 


Steen B. Iversen, SCF Technologies 

Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det dokumentationsmateriale, universitetet har 

indsendt i forbindelse med akkreditering af uddannelsen. Desuden har akkrediteringspanelet haft et 

møde med repræsentanter for uddannelsen mandag d. 2. juni 2008, hvor udvalgte dele af 

dokumentationsmaterialet er blevet uddybet. 

Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers 

relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for 

universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af 

universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering 

og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser af 19. februar 2008 / revideret 8. april med hensyn til 

grundoplysninger og legalitetsforhold. 

Rapporten består af fire dele: 

- Grundoplysninger om uddannelsen 

- Resumé af den faglige vurdering 

- Faglig vurdering af uddannelsen 

- Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold 

Universitetet har udarbejdet grundoplysninger for uddannelsen. Akkrediteringspanelet har foretaget den 

faglige vurdering. Universitets- og Bygningsstyrelsen træffer afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige 

indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav, uddannelsens normerede studietid og eventuelt 

adgangsbegrænsning. ACE Denmark – Akkrediteringsinstitutionen foretager kontrol af uddannelsens 

øvrige legalitetsforhold. 

Sagsbehandlingen er afsluttet den 23. oktober 2008. 

- 1 -


Uddannelsens titel 

Antal nye studerende opgjort som antal 

personer, som er indskrevne på uddannelsen 

1/10 i opgørelsesåret 

Den samlede studenterbestand på uddannelsen 

som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 

Antal fuldførte grader på uddannelsen som 

opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal 

dimittender fra uddannelsen) 

Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende 

som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 

Grundoplysninger om uddannelsen 


Cand. scient. i fysik 

2005: 4 

2006: 5 

2007: 4 

2004: 9 

2005: 9 

2006: 16 

2005: 5 

2006: 3 

2007: 1 

2005: 6 

2006: 4 

2007: 2 

(Dokumentationsrapport, s. 26). 

- 2 -

Kriterium 1 vurderes at være opfyldt 

tilfredsstillende 

delvist tilfredsstillende 

ikke tilfredsstillende 

Resumé af den faglige vurdering 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen 

Akkrediteringspanelets begrundelse 

Akkrediteringspanelet vurderer, at der er systematik i den valgte metode for den løbende dialog, samt 

at dialogen omfatter aftagerpaneler, aftagere og alumner. Panelet vurderer, at sammensætningen for 

aftagerpaneler afspejler de relevante erhvervsgrupper for fysikdimittender, samt at der er iværksat en 

række tiltag for at inddrage dimittender/alumner i udviklingen af uddannelsen. Initiativerne for 

aftagerpaneler og dimittender/alumner er stadig under implementering. 





Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation 


Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilfredsstillende grad har sandsynliggjort, at 

fysikuddannede fra SDU finder relevant beskæftigelse. Vurderingen baserer sig på en analyse fra 2001 

fra UVM (om fysik s. 23), der viser de stillingskategorier, som fysikere fra SDU typisk havner i. Dertil 

kommer en dimittendanalyse fra 2005, hvor beskæftigelsen blandt dimitterede fysikere var 92 % (n= 

36). 

Tallene fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opgjort for en gruppe af uddannelser (matematik, 

fysik, kemi og datalogi), hvorfor det ikke er muligt nærmere at udlede, hvilke uddannelsesprofiler der 

er ledige de pågældende år. 





Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret 

- 3 -


Det er akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og 

kompetencer baseret på teori, metode og forskning inden for fysik. Det vurderes positivt, at 

uddannelsen har udarbejdet tre anbefalede studieforløb for de studerende, som tager en et-faglig 

kandidatuddannelse i fysik. I det anbefalede studieforløb til de studerende, der vælger sidefag, indgår 

faget astrofysik og kernefysik (FY806), samt faget kosmologi (FY808) ikke i den obligatoriske del af 

uddannelsen. Det vurderes dog, at uddannelsen udbyder de fag, som forudsættes for at leve op til de 

faglige mindstekrav i de gymnasiale uddannelser, herunder grundtrækkende i stofs opbygning 

(faststoffysik og standardmodellen), samt astrofysik og kosmologi. Uddannelsen har tilkendegivet, at 

de vil arbejde på en tilføjelse til studieordningen, så det klart fremgår, hvordan de faglige mindstekrav 

opnås. 

Overvågningen af karakterer finder sted i forbindelse med forløbsanalysen (Bilag 3.2.1.) og 

kursusevalueringer, som studienævnet har det overordnede ansvar for at følge op på. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår både fagspecifikke og akademiske 

kvalifikationer. I det indledende scienceår introduceres den studerende til andre fagområder end fysik, 

hvilket betyder, at bacheloren opnår mindre obligatorisk matematik. Kriteriet vurderes dog i 

tilfredsstillende grad opfyldt, da matematik er integreret i de fag, hvor matematiske forudsætninger er 

nødvendige. Derudover har den studerende mulighed for at supplere deres matematikfærdigheder ved 

at tage det som tilvalg. 

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø 






Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilstrækkelig grad baserer sig på at aktivt 

forskningsmiljø. Tilrettelæggerne af uddannelsen vurderes at være aktive forskere placeret centralt i 

forskningsmiljøet. 

Uddannelsen vurderes at have et stærkt miljø i forhold til sin størrelse, og akkrediteringspanelet 

vurderer, at der er en god kobling mellem undervisnings- og forskningssiden. Hovedparten af 

underviserne er VIP’er, der er kun 12 % DVIP’er, hvilket svarer nogenlunde til andelen på 

hovedområdet. På baggrund af mødet med de studerende, vurderer akkrediteringspanelet det 

sandsynliggjort, at der god kontakt mellem forskere og studerende. 

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø 




- 4 -



Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens forskningsmiljø på tilfredsstillende vis dækker 

uddannelsens faglige indhold med et tilstrækkeligt antal VIP’er. Der vurderes at være en høj 

forskningsproduktion, samt en god bredde i forskningsområder – miljøets størrelse taget i betragtning. 

Endeligt vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet deltager aktivt i internationalt samarbejde. 





Kriterium 6: Uddannelsesstruktur 


Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens samlede mål for 

læringsudbytte og målene i uddannelsens enkelte kurser, fag og projekter. 

De studerendes vurderinger af sammenhængen i uddannelsen bliver indhentet på alle nye kurser (og 

herefter hvert tredje år) jf. dokumentationen i målepunkt 3.2.1.. Uddannelsen gennemfører dog ikke 

evalueringer af sammenhængen mellem de enkelte dele i uddannelsen. 

Gennemførselstiderne for studerende på kandidatuddannelsen på fysikuddannelsen er på 88 % i 2004 

– 2007 (dog er den samlede population lav - på 8 studerende jf. bilag 6.2.1.), hvilket vurderes at være 

tilfredsstillende. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at uddannelsen har faglig progression og er 

mulig at gennemføre på normeret tid. Dertil kommer, at der er procedurer for merit fra udenlandske 

uddannelsesinstitutioner, såvel som at uddannelsen rummer internationale forskere og udenlandske 

studerende. 

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer 






Akkrediteringspanelet vurderer det sandsynliggjort, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder 

understøtter uddannelsens mål for læringsudbytte. Dertil kommer, at det vurderes, at fagelementernes 

- 5 -

indhold og tilrettelæggelse samt valget af prøveformer understøtter uddannelsens mål for 

læringsudbytte. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at der er hensigt om en løbende udvikling af 

undervisernes pædagogiske kompetencer via Bilag 7.1.1. om Universitetspædagogisk 

kompetenceudvikling og NAMADI (center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik). 

Både universitetspædagogisk kompetenceudvikling og NAMADI er nye tiltag, som endnu er i færd 

med at blive implementeret. 

Der er for øjeblikket problemer med at finde tilstrækkelig laboratorieplads til uddannelsen, hvilket dog 

forventes at blive afhjulpet med en større udvidelse af campus inden for de næste år. 

Akkrediteringspanelet vurderer det tilfredsstillende, at kursusevalueringerne indeholder konkrete 

spørgsmål til undervisningsmaterialer, forelæsninger (herunder underviserens formidlingsevner og 

pædagogiske kompetencer) og undervisningsmetoder. 

Sammenfattende vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende. 





Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen 


Kvalitetssikringssystemet er forankret i direktionen, delpolitikkerne udgør de konkrete handleplaner, 

der sker en løbende kvantitativ og kvalitativ indsamling af viden (eks. kursusevalueringer og 

forløbsanalysen), og kvalitetsudviklingsrådet overvåger og følger op på kvalitetsudviklingen af 

eksisterende forhold. 

Universitetet redegør for hvordan det tilsigtes, at kvalitetssikringssystemet understøtter og spiller 

sammen med akkrediteringssystemet, samt hvordan det er indrettet under hensyntagen til ENQA’s 

standarder for intern kvalitetssikring. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet opfyldes i tilfredsstillende grad. 





Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil 

- 6 -


Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens indhold lever op til den angivne titel, samt at 

uddannelsens mål for læringsudbytte på tilfredsstillende vis lever op til den relevante typebeskrivelse. 

Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede 

læringsudbytte 






Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt. Uddannelsen benytter 

kandidatundersøgelsen og forløbsanalysen til at følge op på uddannelsens mål for læringsudbytte. 

Dertil kommer, at eksamensgennemsnittet for specialer ligger på et højt niveau, hvilket også indikerer, 

at de studerendes læringsudbytte efter endt uddannelse indfris. 

- 7 -

Faglig vurdering af uddannelsen 

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet 

1.1.1 Hvilken metode anvendes i 

den løbende dialog med aftagere, 

aftagerpaneler og 

alumner/dimittender? 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen 

Dokumentation 

”Der er for uddannelserne i fysik og nanobioscience ved Det 

Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet nedsat et 

fælles aftagerpanel. Det er fakultetets pligt i henhold til delpolitik 

for ny uddannelse samt delpolitik for efter uddannelsen at indgå i 

en dialog med aftagerpanelet om uddannelsernes kvalitet og 

relevans for samfundet og inddrage panelet ved udvikling af nye 

og 

eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye 

undervisnings- og eksamensformer. Det er vigtigt for dialogens 

udvikling, at aftagerpanelet, hverken af universitetet eller af 

panelet selv tillægges rollen som evalueringsfunktion, men at 

universitetet i dialog med panelet inddrager deres syn på og 

erfaringer med uddannelsernes overordnede kompetencer, når 

fakultetet udvikler såvel nye som eksisterende uddannelser. Der 

skal således være fokus på det fremadrettede og udviklende 

perspektiv. 

Aftagerpanelet træder sammen mindst en gang i løbet af 

medlemmernes funktionsperiode. Den nærmere form for 

samarbejdet med aftagerpanelerne besluttes i fællesskab med 

aftagerpanelerne og studienævnet. En gang årligt afgiver 

aftagerpanelet en skriftlig beretning til ledelsesgruppen om antal 

afholdte møder i det forgangne år og om hvilke emner panelet 

har diskuteret. Fakultetet afholder mindst en gang om året et 

fælles arrangement for aftagerpanelerne. Panelets sammensætning 

og dets rolle i forhold til kvalitetssikring af uddannelserne 

fremgår af Bilag A Kommissorium for aftagerpaneler på Det 

Naturvidenskabelige Fakultet. Derudover henvises der til Bilag 

8.1.1 Delpolitikker for Syddansk 

Universitet – Delpolitik for efter uddannelsen punkt 5.” 

(Dokumentationsrapport, s. 1) 

”Syddansk Universitet vil etablere en internetportal, som vil være 

indgangen til universitetet for alumnerne. På portalen vil det være 

muligt for alumnerne at oprette en profil med navn, uddannelse, 

karriere mm. Denne profil vil automatisk indgå i netværk baseret 

på uddannelsesretning… Ved oprettelse af profilen kan 

alumnerne tilkendegive, om de vil være ressourcepersoner for 

- 8 -

universitetet, og om de vil være mentor for en studerende. 

Ressourcepersoner vil være alumnerne, som har lyst til at 

gæsteforelæse, fortælle om karriereveje, indgå i aftagerpaneler og 

styregrupper mm. 

Mentornetværk kan etableres for de studerende både tidligt i 

studiet, under speciale og i forbindelse med jobsøgning ved 

afslutning af uddannelsen.” 

(Dokumentationsrapport, s. 1). 

Der henvises desuden til universitetets delpolitik for: Efter 

uddannelsen pkt. 4: Kandidatundersøgelse og pkt. 5: 

Aftagerpaneler. 

”3.4 Kandidatundersøgelse 

3.4.1 Standard 

Der udarbejdes hvert tredje år en kandidatundersøgelse rettet 

mod bachelorer og kandidater, der har afsluttet deres uddannelse 

indenfor de tre sidste år. 

3.4.2 Guidelines 

Kandidatundersøgelsen indeholder spørgsmål om kandidaternes 

og bachelorernes erhvervs- og karriereveje. 

Kandidatundersøgelsen er i sin kerne ens for alle dimittender fra 

undersøgelsesgang til undersøgelsesgang, således at det vil være 

muligt at lave komparative tidsmæssige analyser. Der kan 

desuden bidrages med en række fakultetsspecifikke spørgsmål. 

3.4.3 Indikatorer 

Procent af dimitterede bachelorer og kandidater fra Syddansk 

Universitet, der deltager i Kandidatundersøgelsen. 

3.4.4 Ansvar 

Hovedansvarlig, herunder for opfølgning i forhold til indikatorer: 

KarriereCentret, der inddrager fakulteter og andre relevante 

enheder efter behov. 

3.5 Aftagerpaneler 

3.4.1 Standard 

Der oprettes aftagerpaneler på fakultetsniveau og / eller lavere 

niveau. Aftagerpanelerne skal indgå i en dialog med universitetet 

om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og 

inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt 

ved udvikling af nye undervisnings- og eksamensformer. 

3.4.2 Guidelines 

Aftagerpanelerne sammensættes af udefra kommende 

medlemmer, og de nærmere regler om organisering og 

nedsættelse af aftagerpanelerne fastlægges på hvert hovedområde. 

- 9 -

Aftagerpanelerne kan udtale sig om alle forhold af væsentlig 

betydning for uddannelserne og skal drøfte de 

uddannelsesmæssige forhold, som universitetet forelægger. 

3.4.3 Indikatorer 

At de nærmere regler om organisering og nedsættelse af 

aftagerpaneler er fastlagt på hvert hovedområde, og at der er 

oprettet aftagerpaneler i overensstemmelse hermed. 

3.4.4 Ansvar 

Ansvarlig: Dekanerne.” (Bilag 8.1.1) 

Supplerende oplysninger fra mødet: 

Undervisere og øvrige fortalte, at der er overvejet mange 

muligheder i forhold til, hvordan aftagerpanelet skal anvendes. 

De vil dog ikke bestemme, hvordan panelet skal reflektere over 

uddannelsen, men lade det være op til aftagerpanelet at definere. 

Det blev fortalt, at der har været uofficielle ”aftagerpaneler” i 

forhold til gymnasierne, og der har også været god dialog med 

hospitalerne, da mange kandidater finder beskæftigelse som 

hospitalsfysikere. 

Akkrediteringspanelets vurdering 

Akkrediteringspanelet vurderer, at der er systematik i den valgte metode for den løbende dialog, samt 

at dialogen omfatter aftagerpaneler, aftagere og alumner. Vurderingen tager afsæt i følgende 

overvejelser: 

Akkrediteringspanelet bemærker, at det er positivt, at aftagerpanelet er tilknyttet fysikstudiet med 

henblik på at få en konkret tilbagemelding på uddannelsen. Derudover vurderer panelet, at blandingen 

af dimittender virker fornuftig i forhold til de områder, hvor fysikdimittender opnår beskæftigelse med 

aftagere/alumner bl.a. fra industrien, teknikum, gymnasium og fra en forskningsinstitution. Det 

fremgik af mødet med uddannelsens undervisere og øvrige, at det første møde i aftagerpanelet vil 

foregå i oktober. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilfredsstillende grad inddrager dimittender, idet 

universitetet har iværksat et initiativ, hvor alumner inddrages som ressourcepersoner i forhold til 

uddannelsen, enten som mentorer for studerende, gæsteforelæsere, fortælle om karriereveje, indgå i 

aftagerpaneler og styregrupper. Derudover vurderes det som et positivt tiltag at etablere en 

alumneportal. Universitetet har desuden som delpolitik hvert tredje år at gennemføre en 

kandidatundersøgelse for færdige bachelorer og kandidater. Undersøgelsen vedrører erhvervs- og 

karriereveje og er som udgangspunkt ens for alle dimittender. 

Panelet bemærker, at tiltagene vedrørende aftagerpaneler og dimittender er under implementering. 

På den baggrund vurderes kriteriet på tilfredsstillende vis at være opfyldt. 

- 10 -

2.1.1 Hvad er ledighedsfrekvensen 

for nyuddannede? 

Hvis der ikke anvendes tal fra 

Videnskabsministeriet: Hvordan er 

tallene udarbejdet? 

Hvis ledighedsprocenten er mere end 

dobbelt så høj som på hovedområdet: Er 

der særlige forhold, som kan 

forklare ledighedsprocenten? 

2.1.2 Finder uddannelsens 

dimittender relevant beskæftigelse? 

Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation 

Dokumentation 

”Beskæftigelsesfrekvensen for cand.scient.’er i matematik, fysik, 

kemi og datalogi på Syddansk Universitet (SDU) er samlet for 

perioden 2002 – 2005 på 71 % hertil kommer 10 % som er 

fortsat på ph.d.-uddannelsen og 6 % som er i udlandet. – samlet 

87 %. I årene 2002 – 2004 ligger beskæftigelsesfrekvensen for 

kandidater i ovennævnte gruppe fra Syddansk Universitet 

væsentligt over beskæftigelsesfrekvensen for hovedområdet på 

landsplan. I 2005 ligger frekvensen for kandidater fra SDU (57 

%) dog under frekvensen for hovedområdet på landsplan (68 

%). Samtidig er, i det pågældende år for SDU’s vedkommende, 

10 % af kandidaterne fortsat på ph.d.-uddannelsen og 12 % er i 

udlandet – samlet 79%. 

Da tallene er opgjort for en gruppe af uddannelser (matematik, 

fysik, kemi og datalogi (se Bilag 2.1.1)) kan det ikke udledes 

nærmere, hvilke uddannelsesprofiler der er ledige i det 

pågældende år, hvorfor det er svært at udlede årsagen til at 

ledighedsgraden i lige netop dette år er større end for 

hovedområdet på landsplan. 

Der henvises til Bilag 2.1.1 Opgørelse af ledighedsfrekvensen fra 

Universitets- og Bygningsstyrelsen for uddannelserne Fysik, 

Kemi, Matematik og Datalogi. Tallene opgøres samlet for denne 

gruppe af uddannelser, hvorfor der ikke leveres tal særskilt for 

fysik-uddannelsen.” (Dokumentationsrapport, s. 2) 

”Kandidatuddannelsen i fysik fra Syddansk Universitet 

kvalificerer de studerende til videre studier på ph.d.-uddannelsen 

samt til ansættelse i en lang række stillingskategorier. I henhold 

til Bilag 1.1.1 Kandidatundersøgelsen for 2005 viser 

respondenternes besvarelser, at kandidater i fysik føler sig godt 

rustet til at varetage de jobfunktioner de er ansat til på baggrund 

af de kompetencer de har opnået i løbet af uddannelsen. 

I henhold til Bilag 2.1.2 Hvor gik de hen? Kandidaterne i 

Matematik-, Fysik- og Kemi-fagene figur 10 b side 23 udgivet af 

Undervisningsministeriet i 2001 kan man udlede at alle ikkeledige 

kandidater finder relevant beskæftigelse, med en lidt større 

andel af beskæftigede i den offentlige sektor (gymnasiesektoren, 

universiteter og andre uddannelsesinstitutioner) end i den private 

sektor. Institut for Fysik og Kemi har en lang tradition for at 

bibeholde kontakten til alumner og ud fra bilag 2.1.2 oversigt 

over beskæftigelse for kandidater i fysik kan man se at 

kandidater i fysik finder relevant beskæftigelse igen med en 

- 11 -

Hvor høj er andelen af 

bachelordimittender, der fortsætter 

i videreuddannelse, beskæftigelse 

eller i ophold i udlandet? 

Hvor det er relevant: Er der særlige 

omstændigheder, som kan forklare, 

at mindre end 90 % af 

bachelordimittenderne fortsætter i 

videreuddannelse, beskæftigelse 

eller i ophold i udlandet? 

overvægt på beskæftigelse inden for den offentlige sektor. Under 

hensyntagen til udviklingen i den generelle 

beskæftigelsessituation må man konkludere at den fortsatte 

udvikling vil sikre fortsat beskæftigelse af kandidater i fysik.” 


For bacheloruddannelser 

Ikke relevant 

Ikke relevant 


Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilfredsstillende grad har sandsynliggjort, at 

fysikuddannede fra SDU finder relevant beskæftigelse. Vurderingen baserer sig på en analyse fra 2001 

fra UVM (om fysik s. 23), der viser de stillingskategorier, som fysikere fra SDU typisk havner i. Dertil 

kommer en dimittendanalyse fra 2005, hvor beskæftigelsen blandt dimitterede fysikere var 92 % (n= 

36). 

Tallene fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opgjort for en gruppe af uddannelser (matematik, 

fysik, kemi og datalogi), hvorfor det ikke er muligt nærmere at udlede hvilke uddannelsesprofiler, der 

er ledige de pågældende år. 

- 12 -

Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) 

3.1.1 Hvordan inddrages 

fagområdets teori, metode og 

forskningsresultater i uddannelsen? 

Hvor det er relevant: 

Hvordan finder interaktion mellem 

forskning og praksis på 

uddannelsens fagområder sted? 

3.2.1 Hvilke læringsmål for 

fagspecifikke og almene 

akademiske kvalifikationer og 

kompetencer har uddannelsen? 

Hvordan indgår 

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret 

Dokumentation 

”Moderne fysik bygger på et sammenspil mellem teori, 

eksperimenter og numeriske simuleringer. Kurserne på 

kandidatuddannelsen i fysik ved SDU er mere entydigt baserede 

på enten eksperimentelle, teoretiske, eller numeriske elementer 

end det er tilfældet på bachelorniveau. Dog vil kandidatkurserne 

typisk kræve, at den studerende forholder sig til både teori og 

eksperimenter og, at den studerende udfører simuleringer eller 

dataanalyser. Specialet er ofte på et højt videnskabeligt niveau. 

Det indeholder et stort element af selvledelse og mulighed for at 

kombinere alle de kompetencer som er erhvervet under hele 

studiet. Det konkrete indehold af specialet varierer naturligvis 

meget efter titel og vejleder, men grundet den meget brede 

forskningsforankring udbyder instituttet et bredt udvalg af 

specialeemner i fysik.” (Dokumentationsrapport, s. 4) 


Om hvorvidt de studerende oplevede, at uddannelsen 

indeholder tilstrækkeligt med matematik til at de kunne følge 

med i fagene: De studerende oplyste, at de i nogle fag har et 

integreret matematikelement, der sikrer, at det er muligt at følge 

med, eks. i kvantemekanik. 

Om hvorvidt undervisere og øvrige oplevede, at uddannelsen 

indeholder tilstrækkeligt med matematik samlet set: 

Underviserne fortalte, at matematikniveauet afhænger af den 

valgte linie på uddannelsen. For så vidt angår de studerende, 

som er mere teoretisk interesserede i fysik, så er niveauet ikke 

tilstrækkeligt. Mange af de komplekse teoretiske fag kræver, at 

den studerende har valgt matematiske fag ved siden af, og de 

fleste fysikstuderende læser fysik og matematik, som hhv. hoved- 

og sidefag. Undervisere og øvrige oplyste desuden, at i de fag, 

hvor der er brug for et særligt aspekt af matematikken, bliver det 

gennemgået og udfoldet. 

”§ 2 Kompetencer 

Fysikkens objekter spænder fra elementarpartikler til galakser og 

inkluderer i princippet alt på de mellemliggende længdeskalaer: 

fx. atomer og molekyler, væsker og faste stoffer, biofysiske 

systemer, jorden og planeterne. Fagets fokus på de forskellige 

emner har i nogen grad ændret sig med tiden, ofte i kølvandet af 

- 13 -

karaktergennemsnit eller eventuelt 

specialekarakterer som baggrund 

for eventuelle ændringer af 

didaktiske og pædagogiske metoder 

samt progression på uddannelsen 

med videre? 

Eventuelt: Indhentes de 

studerendes/dimittenders 

vurderinger af opnåede 

fagspecifikke og almene 

akademiske kvalifikationer og 

kompetencer via evalueringer eller 

på anden vis? 

eksperimentelle eller teoretiske gennembrud, men dets slidstærke 

metoder har kun ændret sig langsomt. Især det kraftige samspil 

mellem abstrakte teorier, avancerede eksperimenter og i stigende 

grad computer-simuleringer er karakteristisk for fysikfaget. Fysik 

har væsentlige metodemæssige og praktiske berøringsflader med 

andre videnskaber, især matematik, kemi og bio- og 

ingeniørfagene. Fysikkens erkendelsesmæssige aspekter er vigtige 

for filosofi, og dens anvendelser ligger til grund for store dele af 

den moderne teknik, fx. computere, kommunikations- og 

måleudstyr samt medikoteknik. Visse af fagets discipliner, 

klassisk-, kvante- og statistisk mekanik samt elektromagnetisme 

og optik, har 

status som grundfag, dels af konceptuelle og historiske grunde, 

dels på grund af deres mange anvendelser. 

stk. 2 Kandidatuddannelsen i fysik giver generelle kompetencer, 

som gør de studerende attraktive for brede områder af det 

offentlige og private erhvervsliv, der arbejder inden for f.eks. 

forskning, undervisning, forvaltning og/eller formidling. 

Kompetencer som opnås ved et kandidatstudium falder i to 

kategorier: Personlige og faglige kompetencer, som udbygger de 

tilsvarende kompetencer på bachelorniveau. 

stk. 3 Uddannelsen giver generelle personlige kompetencer, der 

gør at studerende selvstændigt kan: 

a) Tilegne sig ny videnskabelig viden og anvende denne viden til 

nye problemstillinger. 

b) Løse naturvidenskabelige problemer ved at benytte en 

kombination af teori, numerisk simulering og eksperimenter. 

c) Forholde sig kritisk til videnskabelige modeller. 

d) Formidle specialviden om fysikfaglige emner til et interesseret 

publikum af ikkespecialister. 

stk. 4 På uddannelsen opnås fagspecifikke kompetencer, som 

naturligt knytter sig til fagets metoder, især de metoder som 

anvendes i den videnskabelige forskning som drives på Institut 

for Fysik og Kemi (IFK). Disse kompetencer både udbygger og 

uddyber de tilsvarende kompetencer på bachelorniveau. 

De konkret fagspecifikke kompetencer der opnås er: 

a) Dyb indsigt og aktivt kendskab til grundlæggende teoretiske 

begreber og eksperimentelle metoder inden for fysik. 

b) Indgående kendskab til emner inden for den fysikforskning 

som dyrkes af medarbejderne på Institut for Fysik og Kemi. 

c) Evne til at undersøge konkrete fænomener teoretisk og/eller 

eksperimentelt, og dermed bidrage til at frembringe nye 

videnskabelige indsigter eller til at skabe nye anvendelser af 

fysikforskningen.” (Bilag B, Studieordning, s. 1f) 

Kandidatuddannelsen har tre erhvervsprofiler: 

- 14 -

- Innovation og erhverv 

- Forskning 

- Kommunikation 

(Bilag B, Studieordning, s. 26f) 

”Kompetenceprofil for erhvervsprofilen i Innovation & 

Erhverv 

Målsætning: 

Profilen i Erhverv og Innovation sigter især mod at supplere den 

studerendes fagspecifikke og forskningsmæssige kompetencer 

med viden om udviklingsarbejde, patenteringer og 

erhvervsorganisation med henblik på fremtidigt arbejde med 

udvikling og innovation indenfor erhvervsmæssige miljøer. 

Profilen i Erhverv og Innovation er primært rettet mod 

ansættelse i erhvervslivet og industriel udvikling, samt mod 

fremtidige iværksættere. Profilen giver desuden gode 

kvalifikationer inden for forskning. 

Kompetencer 

Med profilen i Erhverv og Innovation vil en kandidat kunne: 

• Analysere og vurdere forskellige typer af 

virksomhedsorganisation. 

• Bedømme de økonomiske, juridiske og patentretlige 

betingelser for sammenspillet mellem teknologisk forskning og 

produktinnovation. 

• Perspektivere kravene for arbejdsprocedurer, journalføring og 

dokumentation inden for udviklingsarbejde. 

Kompetenceprofil for erhvervsprofil i Forskning 

Målsætning 

Profilen i Forskning sigter mod at give den studerende et 

bredere og dybere kendskab til fagets teori og metoder i et 

forskningsmæssigt perspektiv. Profilen kombinerer en bred 

naturvidenskabelig kompetence med den nyeste og mest 

avancerede viden inden for forskningen i det valgte fagområde 

med vægt på eksperimentelle metoder. Profilen i Forskning 

indeholder obligatoriske moduler i planlægning og fortolkning af 

eksperimenter, seminarrække og et individuelt forskningsprojekt. 

Profilen i Forskning er primært rettet mod videre 

forskeruddannelse (Ph.D.), men vil også give særdeles relevante 

kvalifikationer til at varetage miljøforvaltning, undervisning og 

lignende. 

Kompetencer 

Med profilen i Forskning vil en kandidat kunne: 

• Perspektivere fagets generelle vidensdannelse og metoder 

• Diskutere hvorledes nye og interessante problemstillinger 

opstår og identificeres, samt opstille strategier for videnskabelige 

undersøgelser af disse 

- 15 -

• Planlægge og gennemføre relevante undersøgelser til belysning 

af en afgrænset videnskabelig problemstilling. 

• Formulere nye problemstillinger og undersøgelse på basis af 

opnåede resultater. 

• Analysere og fortolke komplekse data. 

• Anvende fagets videnskabelige traditioner inden for formidling 

og publicering 

Kompetenceprofil for erhvervsprofil i Kommunikation 

Målsætning 

Profilen i Kommunikation kombinerer kompetencerne fra den 

naturvidenskabelige del af kandidatstudiet med formidlings- og 

kommunikative moduler. Fokus er på formidlerens rolle og 

kontakt til det omgivende samfund – primært med baggrund i 

medieverdenens rolle som folkeoplyser. Profilen i 

Kommunikation 

indeholder obligatoriske moduler i mundtlig formidling, 

pressekontakt, projektledelse samt mediesociologi og 

informationsret. Profilen vil give kandidater de nødvendige 

redskaber til at kunne præsentere komplicerede 

naturvidenskabelige problemstillinger korrekt og i et forståeligt 

sprog på alle niveauer. 

Profilen i Kommunikation giver kvalifikationer, der primært er 

rettet mod ansættelse i naturcentre, museer, 

kemisk/medicinalindustri samt rådgivende ingeniørfirmaer, men 

også som formidlere med tilknytning til skrevne såvel som 

audiovisuelle massemedier. Profilen giver også relevante 

kvalifikationer til naturvidenskabelig og kommunikativ 

forskning. 

Kompetencer 

Med profilen i Kommunikation vil en kandidat kunne: 

· Perspektivere resultater fra naturvidenskabelige undersøgelser 

og engageret formidle disse i et præcist og letforståeligt sprog 

med inddragelse af audiovisuelle hjælpemidler 

· Strukturere et mundtligt oplæg med indsigt i betydningen af 

kropssprog og stemmeføring 

· Planlægge og udføre forskellige former for pressekontakt, såvel 

skriftligt som mundtligt 

· Analysere et projekts faser og anvende dette til gennemførelse 

af projekter 

· Bedømme de juridiske, moralske og sociologiske rammer for 

brug af” (Bilag B, Studieordning, s. 26f) 

”Kandidatuddannelserne ved Institut for Fysik og Kemi, 

herunder kandidatuddannelsen i Fysik, evalueres og udvikles 

løbende af instituttets videnskabelige medarbejdere. VIP’erne 

indgår i undervisningsteams centrerede omkring de forskellige 

kurser og yder hinanden faglig sparring og supervision mens 

- 16 -

3.3.1 Hvordan giver uddannelsen 

de studerende viden om 

videnskabelig teori og metode? 

kurserne afvikles. Det er normalt at kurset evalueres, i formelle 

eller uformelle sammenhænge, og at der lægges planer for, 

hvordan kurset skal afholdes næste gang det udbydes. Instituttets 

Uddannelsesudvalg, IFK-UU, styrer den løbende interne 

diskussion om forskellige aspekter af instituttets 

undervisningsudbud, herunder kvalitetssikring i henhold til 

studienævnets retningslinier. IFK-UU’s formand for Fysik 

organiserer på institutlederens vegne, lærergruppernes 

sammensætning med henblik på at sikre de bedst egnede 

lærerkræfter på de udbudte kurser. Det Naturvidenskabelige 

Studienævn overvåger løbende karakterniveauet for alle 

kursuselementer enkeltvis og for årgange samlet mindst en gang 

om året. Derudover har Studienævnet iværksat en procedure for 

kursusevaluering, hvor alle kurser for en årgang evalueres 

enkeltvis og samlet i forhold til strukturel og faglig 

sammenhæng, forudsætninger, kvalifikationer og opnåede 

kompetencer. Såfremt en kursusevaluering sammenholdt med 

karakterniveau og dumpeprocent giver anledning til ændringer i 

kursets sammensætning eller målbeskrivelse pålægger 

studienævnet det udbydende institut at rette op på forholdene.” 


Supplerende oplysninger fra universitetet: 

Akkrediteringspanelet spurgte under mødet med uddannelsens 

undervisere og øvrige til, hvorvidt de faglige mindstekrav 

opfyldes i forhold til faststoffysik og standardmodellen, samt 

astrofysik og kosmologi. Uddannelsen redegør for, at det faglige 

indhold indgår på følgende kurser: 

• Faststoffysik: FY508 (Bachelorniveau) samt FY805 

(Kandidatniveau) 

• Astrofysik og kernefysik: FY806 (kandidatniveau) 

• Kosmologi FY808 (Kandidatniveau) 

• Standardmodellen: Kvantefeltteori (Kurset skal ligge på 

kandidatuddannelsen, men afventer endelig godkendelse 

i studienævnet. 

(E-mail 13. juni 2008) 

”Der arbejdes i øjeblikket på en tilføjelse til studieordningen, så 

det klart fremgår på hvilken måde de faglige mindstekrav opnås 

på uddannelsen.” 

(E-mail 10. juni 2008) 

”Studerende skal have gennemført et kursus i videnskabelig teori 

og metode i løbet af deres bacheloruddannelse.” 


- 17 -


Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilfredsstillende grad lever op til kriterium 3. 

Det er akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og 

kompetencer baseret på teori, metode og forskning inden for fysik. Det vurderes positivt, at 

uddannelsen har udarbejdet tre anbefalede studieforløb for de studerende, som tager en et-faglig 

kandidatuddannelse i fysik. I det anbefalede studieforløb til de studerende, der vælger sidefag, indgår 

faget astrofysik og kernefysik (FY806), samt faget kosmologi (FY808) ikke i den obligatoriske del af 

uddannelsen. Det vurderes dog, at uddannelsen udbyder de fag, som forudsættes for at leve op til de 

faglige mindstekrav i de gymnasiale uddannelser, herunder grundtrækkende i stofs opbygning 

(faststoffysik og standardmodellen), samt astrofysik og kosmologi. Uddannelsen har tilkendegivet, at 

de vil arbejde på en tilføjelse til studieordningen, så det klart fremgår, hvordan de faglige mindstekrav 

opnås. 

Overvågningen af karakterer finder sted i forbindelse med forløbsanalysen (Bilag 3.2.1.) og 

kursusevalueringer, som studienævnet har det overordnede ansvar for at følge op på. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår både fagspecifikke og akademiske 

kvalifikationer. I det indledende scienceår introduceres den studerende til andre fagområder end fysik, 

hvilket betyder, at bacheloren opnår mindre obligatorisk matematik. Kriteriet vurderes dog i 

tilfredsstillende grad opfyldt, da matematik er integreret i de fag, hvor matematiske forudsætninger er 

nødvendige. Derudover har den studerende mulighed for at supplere deres matematikfærdigheder ved 

at tage det som tilvalg. 

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø 

4.1.1 Hvor stor en andel af 

uddannelsens tilrettelæggere er 

fastansat videnskabeligt personale 

(VIP) og hvor stor en andel af 

disse forsker inden for 

uddannelsens centrale fagområder? 

Dokumentation 

”Tilrettelæggelsen af bacheloruddannelsen i fysik er forankret på 

Institut for Fysik og Kemi i Uddannelsesudvalget for fysik, som 

illustreret ved bilag 4.1.1 Organisationsdiagram for Det 

Naturvidenskabelige Fakultet, Institut for Fysik og Kemi samt 

Det Naturvidenskabelige Studienævn. 

Uddannelsesudvalget består af 

Paolo Sibani (formand) 

Sven Tougaard 

Per Morgen 

Stud. scient. Ulrik Ishøj Søndergaard 

Stud. scient. Anders Utoft Madsen 

Derudover inddrages følgende VIP’er i tilrettelæggelsen af 

uddannelsen: 

Fagområde: 

- 18 -

4.2.1 Hvor stor en andel af 

uddannelsens undervisere er 

fastansat videnskabeligt personale 

(VIP) og hvor stor andel af disse 

forsker inden for uddannelsens 

centrale fagområder? 

Kvantefysik Francesco Sannino 

Faststoffysik Sven Tougaard 

Statistisk fysik Jørgen Boiden Pedersen 

Biofysik Ole G. Mouritsen 

Laserfysik Victor Petrunin 

Overfladefysik Per Morgen 

Teknisk fysik Horst-Günter Rubahn 

Uddannelsesudvalgets opgave er at forbehandle alle sager til Det 

Naturvidenskabelige Studienævn samt løbende at vurdere og 

regulere instituttets kursusudbud og studieretninger. Udvalget er 

sammensat af undervisere og studerende på en måde, som giver 

en rimelig dækning af uddannelsens faglige bredde. Udvalget kan 

uddelegere til formanden eller til et snævrere underudvalg at 

behandle en række enkeltsager uden principiel betydning. 

Resultatet af evalueringer og de efterfølgende handlingsplaner 

forelægges altid for det samlede uddannelsesudvalg. Ved 

forbehandling af kursusbeskrivelser og eksamenspensa inden 

indsendelse til studienævnet skal der være en fagligt relevant 

studenterrepræsentant involveret.” (Dokumentationsrapport, s. 

6) 

”På kandidatuddannelsen i fysik varetages undervisningen i 

Fysiske Undervisningsforsøg af en gymnasielektor, der er ansat 

som ekstern lektor, da de studerende derved også får en 

indføring i de didaktiske og pædagogiske undervisningsformer 

som anvendes i gymnasieskolen. I alle andre kurser, fag og 

projekter varetages undervisningen af aktive forskere. der 

henvises til Bilag 4.2.1 opgørelser over VIP/DVIP ration for 

2004/2005 – 2006/2007.” (Dokumentationsrapport, s. 6) 

- 19 -

4.2.2 Hvordan sikrer uddannelsen 

forskningsbasering på de kurser, 

hvor undervisningen ikke varetages 

af fastansat videnskabeligt 

personale (VIP)? 

(Bilag 4.2.1.) 


De studerende fortalte, at der er en god kontakt med 

underviserne især i projektforløbende. Det er et lille miljø, 

hvilket betyder, at man som studerende har en oplevelse af at 

kunne komme til underviserne. 

”DVIP’er varetager kun i meget begrænset omfang undervisning 

på kandidatuddannelsen, og det tilstræbes, at DVIP’er (typisk 

eksterne lektorer) bruges i undervisningen for at vise en 

sammenhæng til praksisfeltet. DVIP’erne er ikke fagansvarlige 

for et kursus eller fagelement, men har en funktion som 

hjælpelærere for den fagansvarlige VIP, som varetager 

planlægningen af undervisningen herunder fastlæggelse af 

pensum, lærebøger mv. Da den fagansvarlige underviser altid 

skal være en aktiv forsker, sikres forskningsbaseringen på dette 

grundlag.” 



Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilstrækkelig grad baserer sig på et aktivt 

forskningsmiljø. Tilrettelæggerne af uddannelsen vurderes at være aktive forskere placeret centralt i 

forskningsmiljøet. 

Uddannelsen vurderes at have et stærkt forskningsmiljø i forhold til sin størrelse, og 

akkrediteringspanelet vurderer, at der er en god kobling mellem undervisnings- og forskningssiden. 

- 20 -

Hovedparten af underviserne er VIP’er, der er kun 12 % DVIP’er, hvilket svarer nogenlunde til 

andelen på hovedområdet som helhed. På baggrund af mødet med de studerende, vurderer 

akkrediteringspanelet det sandsynliggjort, at der god kontakt mellem forskere og studerende. 


Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø 

5.1.1 Hvordan er kvaliteten af 

det/de forskningsmiljø(er), 

uddannelsen er knyttet til 

(dokumenteret ved relevante 

indikatorer for 

forskningsproduktion og - 

formidling)? 

Hvor mange VIP’er er tilknyttet 

forskningsmiljøet/-miljøerne? 

Dokumentation 

”Ved Institut for Fysik og Kemi udføres forskning på højeste 

internationale niveau inden for følgende områder: 

Materialer, Miljø og Energi, Forskningsleder Per Morgen 

Tilknyttede forskere: Palle Waage Jensen, Ulla Gro Nielsen, 

Victor Petrunin, Kaare Lund Rasmussen, Peter Sigmund, Sven 

Tougaard, Raewyn M. Town. Området yder undervisning på 

uddannelsen i fysik, samt støtte til kemi, lægemiddelvidenskab og 

nanobiovidenskab. 

Teori, Beregning og Simulering, Forskningsleder Paolo Sibani 

Tilknyttede forskere: Hans Jørgen Aagaard Jensen, Arne Lykke 

Larsen, Niels Kjær Nielsen, Jørgen Boiden Pedersen, 

Francesco Sannino og High Energy Physics EU Center of 

Excellence (HEP). Området yder undervisning på 

uddannelserne i fysik, kemi, lægemiddelvidenskab og 

nanobiovidenskab. 

Living Technology og Biofysik, Forskningsleder Steen 

Rasmussen 

Tilknyttede forskere: Andrew D. Bond, Fundamental Living 

Technology (FLinT) ved Steen Rasmussen, Per Lyngs 

Hansen, John Hjort Ipsen, Beate Klösgen, Christine 

McKenzie, Ole G. Mouritsen og Membrane Physics 

(MEMPHYS), Hans Toftlund Nielsen, Adam Cohen 

Simonsen, Michael Lomholt, SDU Imaging Center ved Ole 

G. Mouritsen. Området yder undervisning på uddannelserne i 

fysik og nanobiovidenskab samt støtte til kemi og 

lægemiddelvidenskab. 

Medicinal Kemi og Syntese, Forskningsleder Erik Bjerregaard 

Pedersen 

Tilknyttede forskere: Kim Haselmann, Mogens T. Jensen, Jan O. 

Jeppesen, Uta Lungwitz, Poul Nielsen, Carl Th. Pedersen, 

Michael Petersen, Paul Stein, Trond Ulven, Stefan Vogel, Jesper 

Wengel og Nucleic Acid Center (NAC). Området yder 

- 21 -

5.1.2 Hvilket omfang har det 

internationale 

forskningssamarbejde ved 

institutionen med relevans for 

uddannelsen? 

undervisning på uddannelserne i kemi og lægemiddelvidenskab 

samt støtte til nanobiovidenskab. 

VIP’er fremhævede i fed er tilknyttet bacheloruddannelsen i 

fysik. Derudover er følgende VIP’er fra andre institutter og 

fakulteter tilknyttet uddannelsen: 

Mads Clausen Instituttet, Det Tekniske Fakultet 

Horst-Günter Rubahn 

Omfanget af internationalt forskningssamarbejde med relevans 

for uddannelsens fagområder, deltagelse i internationale 

forskningsprojekter, udarbejdelse af publikationer sammen med 

udenlandske forskere, editorfunktion på internationale 

tidsskrifter, medlemskab af internationale forskningskomiteer 

samt afholdelse af internationale forskningskonferencer fremgår 

af Bilag 4.1.1 CV og publikationsliste for tilknyttede VIP’er og 

Bilag 5.1.1 Årsberetninger for Fysisk Institut 2004 og 2005 

Årsberetning for Institut for Fysik og Kemi for 2006.” 


”Bilag 4.1.1 CV og publikationsliste for tilknyttede VIP’er Bilag 

5.1.1 Årsberetninger for Fysisk Institut 2004 og 2005 

Årsberetning for Institut for Fysik og Kemi for 2006.” 



Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens forskningsmiljø på tilfredsstillende vis dækker 

uddannelsens faglige indhold med et tilstrækkeligt antal VIP’er. Der vurderes at være en høj 

forskningsproduktion, samt en god bredde i forskningsområderne – miljøets størrelse taget i 

betragtning. Akkrediteringspanelet undrer sig i den forbindelse over, at der er god forskning i teoretisk 

partikelfysik, men at der ikke udbydes kurser i dette fag. Endeligt vurderer akkrediteringspanelet, at 

forskningsmiljøet deltager aktivt i internationalt samarbejde. 


- 22 -

6.1.1 Hvordan er uddannelsen 

struktureret? Herunder: 

- Hvilke moduler og fagelementer 

består uddannelsen af? 

- Hvad er deres indhold og 

ECTS-vægt? 

- Hvordan er de placeret på 

uddannelsen? 

Hvordan supplerer uddannelsens 

moduler og fagelementer hinanden, 

og hvordan bygger de oven på 

hinanden? 

Hvordan indhenter uddannelsen de 

studerendes vurderinger af 

sammenhængen i uddannelsen? 

Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden 

(uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) 

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur 

Dokumentation 

”§ 6 Uddannelsens faglige sammensætning 

Den et-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i fysik 

kombineret med en erhvervsprofil består af følgende 

fagelementer: 

Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige 

kompetence og identitet: 

FY801 Laserfysik og spektroskopi 5 ECTS 

FY802 Statistisk fysik 10 ECTS 

FY803 Kvantefysik 10 ECTS 

FY804 Eksperimentel overfladefysik 5 ECTS 

Speciale 60 ECTS 

Konstituerende fagelementer i alt 90 ECTS 

Valgfag 10 ECTS 

Modul profil 20 ECTS 

Kandidatuddannelsen i alt 120 ECTS 

Anbefalet studieforløb for den et-faglige kandidatuddannelse i 

fysik: 

” (Bilag B, Studieordning, s. 4) 

”Et centralt fag i fysik på 100 ECTS kan kombineres med en 

- 23 -

erhvervsprofil på 20 ECTS i et af følgende 

moduler: 

• Innovation og erhverv 

• Kommunikation 

• Forskning.” (Bilag B, Studieordning, s. 7) 

”stk. 2 Kandidatuddannelsen med et centralt fag i fysik 

samt et tilvalg uden for det centrale fag på 45 ECTS består 

af følgende elementer: 



FY801 Laserfysik og spektroskopi 5 ECTS 


FY807 Fysiske undervisningsforsøg 5 ECTS 

NAT801 Naturvidenskabens didaktik 5 ECTS 

NAT802 Fagsammenspil og modellering 5 ECTS 

Speciale i fysik 30 ECTS 


Valgfag 

Valgfrit 15 ECTS 

Tilvalg uden for det centrale fag 45 ECTS 


Anbefalet studieforløb for kandidatuddannelsen med centralt fag 

i fysik: 

stk. 3 Et tilvalg i Fysik på kandidatniveau for studerende 

med centralt fag i et andet naturvidenskabeligt fag består af 

følgende elementer: 




FY804 Eksperimentel overfladefysik 5 ECTS 

- 24 -

FY807 Fysiske undervisningsforsøg 5 ECTS 

Projekt i fysik 10 ECTS 


Valgfag 15 ECTS 

Tilvalg i alt 45 ECTS 

Centralt fag inden for naturvidenskab 75 ECTS 


Anbefalet studieforløb for tilvalg i Fysik: 

stk. 4 For studerende med centralt fag uden for det 

naturvidenskabelige fagområde tilrettelægges et individuelt tilvalg 

på 75 ECTS. Tilvalget tilrettelægges efter ansøgning til Det 

Naturvidenskabelige studienævn.” (Bilag B, Studieordning, s. 

5ff) 

”Det indbyrdes forhold og sammenhæng mellem de enkelte 

kursuselementer fremgår af Bilag B Kursusbeskrivelser for 

kandidatuddannelsen i fysik, hvor indgangskravet til det enkelte 

kursus indikerer den studerendes forventede forudsætninger til 

opnåede kompetencer på kursets indgangsniveau.” 


Bilag 3.2.1. Procedure for evaluering og 

standardevalueringsskema. 


De studerende fortalte, at fagene bygger oven på og forudsætter 

hinanden, og underviserne refererer ofte til de andre fag, samt at 

underviserne går ud fra, at man har godt styr på de tidligere fag. 

De vurderer, at det er muligt at gennemføre uddannelsen på 

normeret tid. 

- 25 -

6.1.2 Hvordan er uddannelsens 

gennemførselstider? 

Hvor stort er frafaldet på 

uddannelsen? 

6.2.1 Hvordan er uddannelsens 

struktur og indhold afpasset 

uddannelsens 

adgangsforudsætninger? 

6.3.1 Hvis det vurderes at være relevant: 

Hvordan og i hvilket omfang 

arbejder uddannelsens fagområder 

sammen med praksisfeltet? 

”Adgangskravet til en kandidatuddannelse i fysik er en 

bacheloruddannelse i fysik. Kandidatuddannelsen bygger oven 

på bacheloruddannelsen, således at der er tale om en faglig 

progression. Kurserne er generelt på et højere abstraktions- og 

kompetenceniveau, beskrevet ved hjælp af SOLO-taksonomien 

(Structure of Learning Outcomes). Kandidatuddannelsen er 

karakteriseret ved korte studietider (88 % kom igennem på 

normeret tid + et år) og frafald i form af skift til anden 

uddannelse på naturvidenskab (13 %). Når studiereformen med 

kvartalsstruktur og nye undervisnings- og prøveformer slår 

igennem på kandidatuddannelsen fra 2008, forventes disse tal at 

blive yderligere forbedret.” (Dokumentationsrapport, s. 10) 

Se redegørelsen under målepunkt 6.2.1. ovenfor. 

”På kandidatuddannelsen i fysik sikres kontakten og 

interaktionen med praksisfeltet gennem en række tiltag. Blandt 

andet indgår flere af uddannelsens forskere i samarbejder ud af 

huset med aftagere, men også i samarbejder ind i huset i forhold 

til gæsteforelæsninger af aftagere på uddannelsens 

enkeltelementer. 

Af eksempler kan nævnes: 

Samarbejde med Nordfyns Gymnasium, vedr. faget: Fysiske 

Undervisningsforsøg 

Ekstern lektor fra forsknings og udviklings virksomheden 

DANFYSIK i perioden 2006-07 

Adjungeret professor fra Forsvarets Forsknings Tjeneste i 

perioden 2003-08 

Samarbejdsaftale med Los Alamos National Laboratorium i 

USA 

3- 5 forskere på flere ophold årligt ved CERN 

Instituttet har forskere der udfører en del af deres projekter på 

RISØ, FORCE og Teknologisk Institut 

Samarbejdsaftale med stor bilfabrikant (navn må ikke oplyses) 

Uddannelsens VIPer har grundlagt 3 spin off virksomheder, hvis 

virke bygger på grundforskningsresultater opnået på instituttet, 

og som inddrages i undervisningen på uddannelsen. 

Der lægges således stor vægt på, at forskningsresultater 

nyttiggøres for det omgivende samfund. 

Quases-Tougaard Inc. Softwarefirma grundlagt 1994 af Sven 

Tougaard, der er lektor i fysik på SDU. 

Firmaet udvikler og sælger software til kemisk analyse af 

overflade nano-strukturer og har kunder i alle industrialiserede 

- 26 -

6.4.1 Hvordan tilgodeser 

uddannelsen, at de studerende har 

mulighed for at deltage i et 

internationalt studiemiljø? 

lande verden over. 

LiPlasome Pharma A/S Stiftet i 2001. Medstifter professor Ole 

G. Mouritsen. Firmaet udvikler en ny generation af liposombaserede 

drug-delivery systemer baseret på fundamental fysisk 

og fysisk-kemisk forskning i MEMPHYS. Firmaet, som har 

indtil nu rejst venture kapital af størrelsesorden 65 mio. DKK, er 

på vej til snart at få det første anti-cancerprodukt afprøvet 

klinisk. Firmaet samarbejder fortsat med MEMPHYS bl.a. via 

strategiske forskningsprogrammer. 

DNA controlled assembly of membranes Nyt firma bliver stiftet 

i 2008 baseret på grundforskning udført af Stefan Vogel og 

Adam Cohen Simonsen i henholdsvis NAC og MEMPHYS. 

Firmaet skal bl.a. arbejde med en diagnostisk sensor til 

DNA/RNA genkendelse baseret på kontrolleret samling af 

liposomer. Projektet har med succes gennemført en proof-ofconcept 

(POC) fase og skal i de første år baseres finansielt på 

venture kapital.” (Dokumentationsrapport, s. 12) 

”Studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for i løbet af 

1. studieår at benytte en af de udvekslingsaftaler (se Bilag 6.4.1 

Oversigt over udvekslingsaftaler for Det Naturvidenskabelige 

Fakultet) universitetet har indgået på naturvidenskabelige 

hovedområde. Det Naturvidenskabelige Fakultet sikrer gennem 

forhåndsgodkendelse af merit, at de studerende ikke bruger 

tiden i udlandet på kurser, som ikke kan indgå i studieforløbet. 

Studieaktiviteter, der er bestået under en anden højere 

uddannelse, kan efter godkendelse fra Det Naturvidenskabelige 

Studienævn indgå i uddannelsen i stedet for obligatoriske kurser 

fra Det Naturvidenskabelige Fakultet eller som valgfri point. 

Ansøgninger om Dokumentationsrapport for 

kandidatuddannelsen i fysik ved Syddansk Universitet 

meritoverførsel eller forhåndsgodkendelse behandles af Det 

Naturvidenskabelige Studienævn på baggrund af udtalelse fra 

det/de relevante institut/ter (se Bilag B Studieordning for 

kandidatuddannelsen i fysik § 26). 

De studerende deltager i vid udstrækning i et internationalt 

studiemiljø i løbet af alle studieårene på deres 

kandidatuddannelse idet knap halvdelen af de tilknyttede VIP er 

udlændinge. Alle tilknyttede VIP’er, såvel danske som 

udenlandske har stærke samarbejdsrelationer til andre danske og 

internationale 

universiteter og forskningsinstitutioner i Europa og resten af 

verden (se Bilag 4.1.1 CV og publikationsliste for tilknyttede 

VIP’er.) Derudover møder de studerende i deres daglige gang på 

instituttet, i laboratorierne, i forbindelse med projektorienteret 

undervisning og på specialet i form af vejledning udenlandske 

- 27 -

post.docs og gæsteforelæsere (se Bilag 5.1.1 Årsberetninger for 

Fysisk Institut 2004 og 2005 Årsberetning for Institut for Fysik 

og Kemi for 2006). 

Det Naturvidenskabelige Fakultet modtager derudover en pæn 

andel af udvekslingsstuderende på både bachelor- og 

kandidatniveau, som bidrager til en international tilgang til 

undervisningen og forskningen (se Bilag 6.4.1 Opfølgning på 

internationaliseringsstrategien for Det Naturvidenskabelige 

Fakultet).” (Dokumentationsrapport, s. 11f) 


Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens samlede mål for 

læringsudbytte og målene i uddannelsens enkelte kurser, fag og projekter. Akkrediteringspanelet finder 

det positivt, at uddannelsen har udarbejdet anbefalede studieforløb og linier for den studerende. 

De studerendes vurderinger af sammenhængen i uddannelsen bliver indhentet på alle nye kurser (og 

herefter hvert trejde år) jf. dokumentationen i målepunkt 3.2.1.. Uddannelsen gennemfører dog ikke 

evalueringer af sammenhængen mellem de enkelte dele i uddannelsen. 

Gennemførselstiderne for studerende på kandidatuddannelsen på fysikuddannelsen er på 88 % 2004 – 

2007 (dog er den samlede population lav - på 8 studerende jf. bilag 6.2.1.), hvilket vurderes at være 

tilfredsstillende. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at uddannelsen er sammenhængende og er 

mulig at gennemføre på normeret tid. Dertil kommer, at der er procedurer for merit fra udenlandske 

uddannelsesinstitutioner, såvel som at uddannelsen rummer internationale forskere og udenlandske 

studerende. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilfredsstillende grad lever op til kriterium 6. 

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer 

7.1.1 Hvordan understøtter de 

valgte pædagogiske og didaktiske 

metoder uddannelsens mål for de 

studerendes læringsudbytte? 

Hvordan indhentes de studerendes 

vurderinger af undervisnings- og 

arbejdsformer? 

Dokumentation 

Uddannelsens redegørelse for hvordan, de valgte pædagogiske 

og didaktiske metoder understøtter uddannelsens mål for de 

studerendes læringsudbytte, findes under målepunkt 7.3.1. 

Af studieordningen (Bilag B) fremgår undervisningsformen for 

fagene på bacheloruddannelsen – her illustreret med følgende 

eksempler: 

Kvantefysik 

- 28 -

7.2.1 Hvordan er 

overensstemmelsen mellem 

uddannelsens mål for 

læringsudbytte og fagelementernes 

indhold og tilrettelæggelse samt 

valget af prøveformer? 

”Undervisningsform: 

Forelæsninger, antal timer 48. 

Eksaminatorietimer/opgaveregning, antal timer 36.” (Bilag B, s. 

29) 

Statistisk fysik 


Forelæsninger, antal timer 50. 

Eksaminatorietimer/opgaveregning, antal timer 22. 

Laboratorieøvelser (computer), antal timer 12” (Bilag B, s. 30) 

Eksperimentel overfladefysik 


Forelæsninger, antal timer 12. Laboratorieøvelser, antal timer ca. 

30.” (Bilag B, s. 33) 

Evaluering af undervisnings- og arbejdsformer: 

Der gennemføres elektroniske slutevalueringer i følgende turnus: 

Førsteårs kurser evalueres hvert år. Nye kurser evalueres første 

gang de har været udbudt, og såfremt der ikke er noget at 

bemærke, evalueres de herefter hvert 3. år…” (Bilag 3.2.1. 

Forløbsanalyse / Procedure for kursusevaluering) 

Sammenfatning 

Kursusevalueringen indeholder spørgsmål til 

undervisningsmaterialer, forelæsninger (herunder underviserens 

formidlingsevner og pædagogiske kompetencer) og 

undervisningsmetoder (Bilag 3.2.1., Procedure for 

kursusevaluering). 

Af studieordningen (Bilag B) fremgår prøveformer for fagene på 

bacheloruddannelsen - her illustreret med følgende eksempler: 

Kvantefysik 

”Evaluering: 

Første blok evalueres ved: 

(a) Udarbejdelse af rapport (1 eller 2 personer, ca. 15 sider), 

hvori de studerende beskriver et udvalgt system, fx: tidsudvikling 

af spin 1/2 systemer, og illustrerer deres undersøgelser med egne 

beregninger. 

(b) En kort mundtlig eksamen (15 min), der tager udgangspunkt 

i rapporten. Karakter efter 7-skala og intern censur. Karakteren 

tæller 40 % af den endelige karakter. 

Anden blok evalueres ved: 

(a) 4 timers skriftlig eksamen. Opgavesættet tager udgangspunkt 

i kendte eksempler fra kurset. Ingen hjælpemidler udover bogen. 

Karakteren gives efter 7-skala med ekstern censur og tæller 60 % 

af den endelige karakter. 

De to deleksamener skal samlet bestås med min. karakteren 02. 

- 29 -

Er karakteren 02 ikke opnået, skal den/de dele af eksaminerne, 

som ikke er bestået tages om. Karakteren -3 eller "udeblevet" må 

ikke forekomme i nogen af deleksaminerne. Reeksamen efter 4. 

kvartal.” (Bilag B, s. 29) 

Statistisk fysik 


Blok 1: Første blok evalueres ved: 

(a) udarbejdelse af rapport (1 eller 2 personer, ca. 15 sider) over 

egne simuleringsresultater, fx kritisk opførsel af Ising-modellen i 

to dimensioner. B/IB og intern censur ved underviser. 

(b) Kort, individuel mundtlig eksamen med baggrund i 

rapporten. Intern censur. Karakteren gives efter 7-trinskala og 

udgør 50 % af den endelige karakter. 

Blok 2: Anden blok evalueres ved: 

(a) Foredrag over aftalt emne. Karakteren gives efter 7-trinskala 

og udgør 50 % af den endelige karakter. Ekstern censur. 

De to eksamener skal samlet bestås med min. karakteren 02. Er 

karakteren 02 ikke opnået, skal den/de dele af eksaminerne, som 

ikke er bestået tages om. Karakteren -3 eller "udeblevet" må ikke 

forekomme i nogen af deleksaminerne. 

Reeksamen efter 4. kvartal.” (Bilag B, s. 30) 

Laserfysik og spektroskopi 


(a) Ovelsesrapport, der bedommes med B/IB og intern censur 

ved underviser. Rapporten skal vare bestaet for at kunne deltage 

i den mundtlige eksamen. 

(b) Mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i rapporten. 

Eksamen bedommes med karakter efter 7-skala og med ekstern 

censur. 

(c) Reeksamen efter 4. kvartal.” (Bilag B, s. 31) 

”Der henvises til Bilag B Studieordning for kandidatuddannelsen 

i fysik ved Syddansk Universitet §§5 og 6. Det indbyrdes forhold 

og sammenhæng mellem de enkelte kursuselementer fremgår af 

Bilag B Kursusbeskrivelser for kandidatuddannelsen i fysik, hvor 

indgangskravet til det enkelte kursus indikerer den studerendes 

forventede forudsætninger til opnåede kompetencer på kursets 

indgangsniveau. Vedrørende evaluering henvises til målepunkt 

3.2.1. 

I henhold til SDUs delpolitik for evaluering (se Bilag 8.1.1 

Delpolitikker for SDU – delpolitik for evaluering) som 

overordnet ramme udfærdiges der som en del af Science Team 

projektet en oversigt over evalueringsformer med det formål at 

iværksætte et tiltag på første studieår med varierende 

evalueringsformer og balance mellem summative og formative 

evalueringsformer. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet (se Bilag 

- 30 -

7.3.1 Hvilke strategier og 

handleplaner har 

uddannelsesinstitutionen for 

udviklingen af undervisernes 

pædagogiske kompetencer? 

Hvordan indgår de studerendes 

vurderinger af undervisnings- og 

arbejdsformer som del af denne 

udvikling? 

Hvordan udmøntes institutionens 

politik i konkrete tiltag? 

7.2.1 Oplæg fra Science Team til Studienævnet den 28. marts 

2008 om 

eksamensformer side 17). 

Der henvises til besvarelsen under målepunkt 7.1.1” 


”Værdsættelsen af indholdsmæssig og didaktisk udvikling har 

udmøntet sig i praksis gennem en række konkrete tiltag. 

Fakultets kompetenceudvalg udarbejdede i 2007 en 

handlingsplan for 

kompetenceudvikling (Se Bilag 7.1.1 Handlingsplan for 

kompetenceudvikling) som i forlængelse af 

udviklingskontraktens klare fokus på uddannelser har didaktisk 

udvikling som et centralt mål. Denne målsætning realiseres bl.a. 

gennem fakultetets deltagelse i Center for 

Universitetspædagogiks (CUP) aktiviteter. Centeret medvirker i 

samspil med fakulteterne og andre relevante enheder til 

forbedring af kvaliteten af uddannelser og undervisning 

herunder eksamensformer ved SDU gennem forskning i og 

udvikling og dokumentation af universitetspædagogisk praksis 

samt formidling heraf til universitets undervisere (Se Bilag 7.1.1 

Universitetspædagogisk kompetenceudvikling). Således blev der i 

forbindelse med indførelsen af den ny karakterskala tilbudt et 

halvdagskursus til alle undervisere på fakultetet om 

karaktergivning efter den nye karakterskala. Kurset blev afholdt 

tre gange og omkring 80 % af fakultets undervisere deltog i 

kurset.” (Redegjort for under målepunkt 7.1.1., 

dokumentationsrapport, s. 13) 

”Universitetspædagogisk kompetenceudvikling: 

Universitetspædagogikum er et obligatorisk to-semesters 

uddannelsesforløb for adjunkter ved SDU. Forløbet har til 

formål at styrke deltagernes pædagogiske viden og kompetencer. 

Det består af følgende fem elementer: 

- En kursusdel bestående af et tre-dages internat samt to enkelte 

workshopdage. 

- Individuel supervision og vejledning ved en ekstern 

pædagogisk vejleder i samarbejde med en intern vejleder fra eget 

faglige miljø 

- Et pædagogisk udviklingsprojekt der har som mål, at adjunkten 

opnår viden om universitetspædagogik, samt evne til at anvende 

og videreudvikle analysemetoder og refleksionsformer på en 

konkret case. 

- Kollegavejledning i grupper hvor adjunkterne observerer den 

del af hinandens undervisning, som har relation til det 

pædagogiske udviklingsprojekt. Efterfølgende diskuteres 

udviklingsprojektet i gruppen. 

- 31 -

- Postersession, hvor projekterne præsenteres med henblik på at 

fungere som vidensdeling med kommende deltagere og 

adjunktens kolleger. 

Såvel fastansatte undervisere som undervisningsassistenter og 

eksterne lektorer tilbydes løbende kortere eller længere 

universitetspædagogiske kursusforløb. Der arrangeres derudover 

efter behov temadage omhandlende eksempelvis karakterskala, 

målbeskrivelser, projektarbejde, fokus for moderne 

universitetsundervisning mv.” (Bilag 7.1.1.) 

”Som et meget konkret tiltag med henblik på at sikre en 

didaktisk kompetenceudvikling af undervisere ved første studieår 

af de naturvidenskabelige uddannelser iværksatte Det 

Naturvidenskabelige Fakultet i forbindelse med starten af 

studieåret 2007/08 projektet Science Team. Projektet er 

forankret ved Center for Naturvidenskabernes og 

Matematikkens Didaktik (NAMADI), der er et fagdidaktisk 

forsknings- og udviklingscenter ved fakultetet. Alle undervisere 

på første studieår af Science-året deltager i projektet, hvis 

aktiviteter omfatter workshopper og møder med deltagelse af 

undervisere og de til projektet knyttede forskere projektets fra 

NAMADI. Aktiviteterne skal sikre, at første studieårs brede 

indgang til de naturvidenskabelige studier giver de studerende 

mulighed for at orientere sig blandt de mange mulige 

specialiseringsretninger og deres indbyrdes sammenhæng. Der er 

endvidere fokus på forbindelse fra det gymnasiale 

uddannelsesniveau til første studieår og på overgangen fra første 

studieår til det efterfølgende studieforløb. Første år af projektet 

afrundes med udfærdigelsen af en udviklingsplan for første 

studieår med entydige pejlemærker for det didaktiske 

udviklingsarbejde. Underviserne modtager bevis for deltagelse i 

projektet, og som et synligt bevis på ledelsens anerkendelse af 

didaktisk udviklingsarbejde er lederen af projektet og 

studielederen bemyndiget til efter af dekanen nærmere angivne 

retningslinier at indstille undervisere til undervisningsprisen og 

engangstillæg for didaktiske tiltag med et tydeligt 

udviklingsperspektiv. 

Forankringen af Science Teams aktiviteter i NAMADI sikrer, at 

undervisernes kompetenceudvikling understøttes af den 

pædagogiske og fagdidaktiske ekspertise ved SDU. NAMADI 

leverer indspil vedrørende didaktisk variation, hvordan denne 

opnås, og hvor meget der er ønskeligt. Målet er at underviserne 

bliver i stand at tilrettelægge og udføre en fleksibel undervisning 

og såvel 

enkeltdisciplinære som interdisciplinære forløb samt at anvende 

virtuelle læringsmiljøer” (Redegjort for under målepunkt 7.1.1., 

dokumentationsrapport, s. 13f). 

- 32 -

7.4.1 Hvordan kan uddannelsen 

gennemføres i forhold til 

dimensionering, undervisnings- og 

arbejdsformer samt 

servicefaciliteter? 

”Helt overordnet tegner der sig et godt billede af studie- og 

undervisningsmiljøet på Syddansk Universitet – med nogle få og 

forholdsvis afgrænsede problemer. På en skala fra 0 (meget 

dårligt) – 10 (meget godt) svarede respondenterne i gennemsnit 

6,5 på spørgsmålet om, hvordan de overordnet oplevede 

studiemiljøet – tydeligt et svar i den gode ende. Fakulteterne i 

mellem ses ikke store forskelle i den overordnede vurdering, 

mens studerende på de jyske campusser oplever deres miljø lidt 

bedre end 

campusserne i Odense. Vurderingen af de fysiske forhold – 

herunder auditorier, klasselokaler, terminalrum, grupperum, 

læsesale, laboratorier og værksteder er overordnet positiv. Der er 

stort set ingen klager over rengøring, belysning, træk eller statisk 

elektricitet, men der er nogle problemer med støj, dårlig akustik 

og 

indelukkethed i auditorier og klasselokaler, ligesom der i 

terminal- og computerrum er for meget varme og for meget 

larm. Over en bred front – på tværs af campusser og lokaletyper 

- klager de studerende over, at der mangler stikkontakter til 

bærbare computere. Ligeledes klages der specifikt over, at der er 

utilstrækkelig information og introduktion til de studerende 

omkring sikkerhed i universitetets laboratorier og værksteder. 

Det sociale studiemiljø prioriteres højt af de studerende, der 

oftest selv finder sammen i studiegrupper og synes 

kammeratskabet er godt. På Institut for Fysik og Kemi, som 

ligeledes prioriterer det sociale studiemiljø højt, er de studerende 

organiseret i et Fagråd, som har eget lokale og budget, støttet af 

instituttet. Fagrådet organiserer forskellige aktiviteter af social og 

faglig karakter, såsom hytteture, deltagelse i fysikkonferencer i 

udlandet, og koordineringen af Fysikshow, der retter sig mod 

gymnasie og folkeskoler. 

På baggrund af 2007 undersøgelsen bliver der nu udarbejdet en 

handlingsplan. Det er i skrivende stund ikke besluttet, hvornår 

næste undersøgelse gennemføres.” (Dokumentationsrapport, s. 

15) 


I forhold til faciliteter: 

Undervisere og øvrige fortalte, at der i øjeblikket er 

lokaleproblemer, pga. stor tilgang af nye 

grundforskningsgrupper. Der er dog afsat ressourcer til at 

afhjælpe problemet, og der vil blive tilføjet 30.000 ekstra 

kvadratmeter på campus inden for de næste år. 

De studerende gav udtryk for, at der tilstrækkeligt med udstyr. 

En af de studerende har oplevet et behov for specialiseret 

udstyr, og uddannelsen har sørget for, at faciliteterne ved et 

- 33 -

andet universitet kunne benyttes. 


Akkrediteringspanelet vurderer det sandsynliggjort, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder 

understøtter uddannelsens mål for læringsudbytte. Dertil kommer, at det vurderes, at fagelementernes 

indhold og tilrettelæggelse samt valget af prøveformer understøtter uddannelsens mål for 

læringsudbytte. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at der er hensigt om en løbende udvikling af 

undervisernes pædagogiske kompetencer via Bilag 7.1.1. om Universitetspædagogisk 

kompetenceudvikling og NAMADI (center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik). 

Både universitetspædagogisk kompetenceudvikling og NAMADI er nye tiltag, som endnu er i færd 

med at blive implementeret. 

Der er for øjeblikket problemer med at finde tilstrækkelig laboratorieplads til uddannelsen, hvilket dog 

forventes at blive afhjulpet med en større udvidelse af campus inden for de næste år. 

Akkrediteringspanelet vurderer det tilfredsstillende, at kursusevalueringerne indeholder konkrete 

spørgsmål til undervisningsmaterialer, forelæsninger (herunder underviserens formidlingsevner og 

pædagogiske kompetencer) og undervisningsmetoder. 

Sammenfattende vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende. 

8.1.1 Hvad er institutionens 

kvalitetssikringssystems formål og 

indhold? 

Hvilke dele består 

kvalitetssikringssystemet af? 

Hvordan er samspillet mellem 

kvalitetssikringssystemets enkelte 

dele? 

Hvordan anvender uddannelsen 

kvalitetssikringssystemet, herunder: 

- Hvordan omsætter uddannelsen 

viden fra 

kvalitetssikringssystemet i 

kvalitetsforbedringer? 

Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen 

Dokumentation 

”Syddansk Universitet besluttede i forlængelse af auditeringen af 

universitetet i 2005 at udvikle et internt kvalitetsudviklingssystem 

i overensstemmelse med Standards and Guidelines for Quality 

Assurance in the European Higher Education Area. Formålet 

var at skabe rammerne for en tværgående, struktureret og 

systematisk kvalitetsudvikling af hele uddannelsesområdet på 

universitetet – og udvikle en positiv og selvforstærkende 

kvalitetskultur på alle niveauer. 

Det var fra starten vigtigt for universitetet at opbygge systemet 

således, at det tog udgangspunkt i den tænkning, der ligger i 

kvalitetshjulet (se bilag 8.1.1 Kvalitetshjulet SDU), hvilket på alle 

niveauer indebærer stillingtagen til eksisterende praksis, 

vurdering af denne, efterfølgende justering og med en klar 

ansvarsplacering – i en kontinuerlig, evigt fortsættende 

udviklingsproces. 

Det var ligeledes vigtigt at opbygge systemet således, at 

- 34 -

- Hvordan følger uddannelsen op 

på evalueringer, dialog med 

aftagere/dimittender, 

undervisningsmiljøvurdering 

med videre? 

organiseringen af kvalitetsudviklingsarbejdet og 

implementeringen af systemet blev fuldt integreret i 

universitetets almindelige organisation og ledelsesstruktur, og at 

kvalitetsarbejdet fremadrettet ikke isoleres, men tværtimod 

understøtter udviklingen af en kvalitetskultur. 

Systemets indhold og enkelte dele 

Kvalitetsudviklingssystemet på Syddansk Universitet fremgår 

som figur af bilaget 8.1.1 Kvalitetsmodellen - Fra tanke til job. 

Centrale organisatoriske system-elementer er: 

Kvalitetsudviklingsrådet, bestående af 

medarbejderrepræsentanter og studerende fra alle fakulteter samt 

repræsentation af universitetsbibliotek, e-læringsorganisation, 

center for universitetspædagogik og studiekontor. 

Direktionen, hvor et medlem af denne er formand for 

kvalitetsudviklingsrådet og dermed sikrer kvalitetsarbejdets 

forankring i universitetets ledelse. 

Studieadministrativ koordineringsgruppe, med 

repræsentation af administrative medarbejdere fra fakulteter og 

fællesområdet og primært med koordinerende og udførende 

opgaver i forhold til kvalitetsarbejdet. 

Det Naturvidenskabelige Fakultet, hvor kvalitetsarbejdet er 

forankret i fakultetets ledelsesgruppe og Det 

Naturvidenskabelige Studienævn, hvor kvalitetsarbejdet foregår i 

naturlig tilknytning til øvrige aktiviteter og processer på 

bachelor-, kandidat- og master-uddannelser. Delpolitikkerne 

implementeres på de enkelte uddannelser via Ledelsesgruppen 

og studienævnet, som udarbejder strategier og procedurer for 

arbejdet med delpolitikken i henhold til Bilag C Strategi og 

Ledelsesgrundlag for Det Naturvidenskabelige Fakultet punkt 

2.4. Næste internatmøde i henhold til strategien afholdes den 30. 

april 2008. 

Institut for Fysik og Kemi, hvor kvalitetsarbejdet er forankret i 

Uddannelsesudvalget, som afholder regelmæssigt formelle 

møder med den faste lærergruppe om undervisningen i fysik og 

planlægningen, og i det daglige spiller undervisningens indhold, 

og alle forhold omkring faget en stor rolle i diskussionerne ved 

kaffen og i gangene. Opbygningen af nye kurser og inddragelse 

af nye pædagogiske metoder er indført løbende bl.a. igennem 

disse fora. Der er således stor kollegial opbagning til nye 

initiativer, og kurserne afholdes i dag typisk af lærerteams (se 

Bilag 4.1.1 organisationsdiagram for Det Naturvidenskabelige 

Fakultet, Institut for Fysik og Kemi samt Det 

Naturvidenskabelige Studienævn).” (Dokumentationsrapport, s. 

15) 

- 35 -

”Der udvikles otte delpolitikker, der som det ses af 

kvalitetsmodellen dækker hele uddannelsesområdet. 

Delpolitikkerne er: Før uddannelsen, Studiestart, Udvikling af ny 

uddannelse / revision af eksisterende uddannelse, Studieledelse 

og studieadministration, Pædagogik og didaktik, Studiemiljø, 

Evaluering og 

Efter uddannelsen. Hver delpolitik opbygges med standarder, 

guidelines, indikatorer og ansvar efter de definitioner, der 

fremgår af bilaget ”Standardskabelon for delpolitik”. Herved 

bliver det for de ansvarlige muligt at følge op på alle standarder 

ved hjælp af måling på indikatorer.” (Dokumentationsrapport, s. 

16) 

Fra Bilag 8.1.1.: 


Kvalitetssikringssystemet er forankret i direktionen, delpolitikkerne udgør de konkrete handleplaner, 

der sker en løbende kvantitativ og kvalitativ indsamling af viden (eks. kursusevalueringer og 

forløbsanalysen), og kvalitetsudviklingsrådet overvåger og følger op på kvalitetsudviklingen af 

eksisterende forhold. 

Universitetet redegør for hvordan det tilsigtes, at kvalitetssikringssystemet understøtter og spiller 

sammen med akkrediteringssystemet, samt hvordan det er indrettet under hensyntagen til ENQA’s 

standarder for intern kvalitetssikring. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet opfyldes i tilfredsstillende grad. 

- 36 -

Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) 

9.1.1 Hvordan stemmer 

uddannelsens faglige profil overens 

med og lever op til den relevante 

bekendtgørelses bestemmelser for 

uddannelsens titel/betegnelse? 

9.2.1 Hvordan stemmer 

uddannelsens faglige profil overens 

med og lever op til kravene til 

uddannelsens mål for 

læringsudbytte, som beskrevet i 

den danske kvalifikationsramme 

for videregående uddannelse? 

Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil 

Dokumentation 

”stk. 5 Dimittender, der har gennemført kandidatuddannelsen 

efter reglerne i denne studieordning, er berettigede til at anvende 

titlen Cand.scient. i fysik (Engelsksprogede betegnelse Master of 

Science (MSc) in Physics) jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 14 

stk. 3.” (Bilag B, Studieordning, s. 3) 

”stk. 3 Uddannelsen giver generelle personlige kompetencer, der 

gør at studerende selvstændigt kan: 

a) Tilegne sig ny videnskabelig viden og anvende denne viden til 

nye problemstillinger. 

b) Løse naturvidenskabelige problemer ved at benytte en 

kombination af teori, numerisk simulering og eksperimenter. 

c) Forholde sig kritisk til videnskabelige modeller. 

d) Formidle specialviden om fysikfaglige emner til et interesseret 

publikum af ikkespecialister. 

stk. 4 På uddannelsen opnås fagspecifikke kompetencer, som 

naturligt knytter sig til fagets metoder, især de metoder som 

anvendes i den videnskabelige forskning som drives på Institut 

for Fysik og Kemi (IFK). Disse kompetencer både udbygger og 

uddyber de tilsvarende kompetencer på bachelorniveau. 

De konkret fagspecifikke kompetencer der opnås er: 

a) Dyb indsigt og aktivt kendskab til grundlæggende teoretiske 

begreber og eksperimentelle metoder inden for fysik. 

b) Indgående kendskab til emner inden for den fysikforskning 

som dyrkes af medarbejderne på Institut for Fysik og Kemi. 

c) Evne til at undersøge konkrete fænomener teoretisk og/eller 

eksperimentelt, og dermed bidrage til at frembringe nye 

videnskabelige indsigter eller til at skabe nye anvendelser af 

fysikforskningen.” (Bilag B, Studieordning, s. 3) 


Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens indhold lever op til den angivne titel, samt at 

uddannelsens mål for læringsudbytte på tilfredsstillende vis lever op til den relevante typebeskrivelse. 

- 37 -

Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede 

læringsudbytte 

10.1.1 Med hvilke metoder sikrer 

uddannelsen, at det læringsudbytte 

som de studerende har opnået efter 

endt uddannelse, korresponderer 

med uddannelsens mål for 

læringsudbytte? 

Dokumentation 

”Det Naturvidenskabelige Studienævn overvåger som nævnt 

under målepunkt 3.2.1 løbende karakterniveauet på alle 

kursuselementer enkeltvis og for årgange samlet mindst en gang 

årligt. Fra og med 2008 indføres der en forløbsanalyse for 

kandidatuddannelserne. Forløbsanalysen vil indeholde data, 

statistikker og analyser over 

• Bestand (tabel bliver inklusiv nyoptag, skiftere, afsluttede 

kandidater og afbrudte) 

• Afsluttede kandidater, tal på gennemførselstid og karakterer 

• Aktive studerende, tal på forsinkede studerende 

• Bestand og dimittender opgøres fra 2005 og frem 

Forløbsanalysen bliver et vigtigt redskab i studienævnets arbejde 

med at identificere de områder, hvor de studerendes 

læringsudbytte ikke korrespondere med uddannelsens mål for 

læringsudbytte. En vigtig parameter er således at nedbringe 

dumpeprocenten og forøge karaktergennemsnittet som mål for 

et øget læringsudbytte i forbindelse med tilpasning af kursernes 

sammensætning og indbyrdes forhold. Derudover kigger 

studienævnet også på karakterfordelingen for specialer for stud. 

scient.’er i fysik som en indikator for om uddannelsens mål for 

læringsudbytte er nået, idet nævnet anser en højere karakteren 

for at være retningsgivende indikator for om læringsmålet er 

opnået. 

Karakterfordelingen for specialer for cand. scient’er i fysik i 

årene 2005-07 er efter ny skala: seks 12-taller og to 10-taller, 

hvilket giver et gennemsnit på 11,5. I 2006 gennemførte Det 

Naturvidenskabelige Fakultet en stor specialeundersøgelse 

blandt alle 

kandidater fra 1999-2005. Her var der blandt 

fysikrespondenterne følgende karakterfordeling (efter 13skalaen): 

13: 19 %, 11: 52 %, 10: 24 % og 9: 5 %. Gennemsnittet 

var 10,7. Dette er omtrent det samme som for kandidater inden 

for kemi og biokemi/molekylær biologi. Endvidere udmærkede 

fysikspecialet sig ved, at de studerende havde en meget høj grad 

af vejlederkontakt. 82 % af alle fysikkandidater var i kontakt med 

deres vejleder mindst én gang ugentligt.” 


- 38 -


Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt. Uddannelsen benytter 

kandidatundersøgelsen og forløbsanalysen til at følge op på uddannelsens mål for læringsudbytte. 

Dertil kommer at eksamensgennemsnittet for specialer ligger på et højt niveau, hvilket også indikerer, 

at de studerendes læringsudbytte efter endt uddannelse indfris. 

- 39 -

Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold 

Hvilken bekendtgørelse og hvilken 

§ heri er uddannelsen omfattet af? 

Sagsbehandlers vurdering 

Er der redegjort for, at 

uddannelsen lever op til 

bekendtgørelsen? 


Er der redegjort for, at 

uddannelsen lever op til de faglige 

mindstekrav jf. vejledning nr. 5. af 

18. januar 2006 om retningslinjer 

for universitetsuddannelser rettet 

mod undervisning i de gymnasiale 

uddannelser? 

Bekendtgørelsesforhold 

”Kandidatuddannelsen i fysik udbydes i henhold til 

Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved 

universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) nr. 338 af 6. maj 

2004 § 50 og 

er i henhold til § 21 stk. 3 opbygget af konstituerende 

fagelementer, et speciale på 60 ECTS-point, modulprofilfag og 

valgfag (se bilag B Studieordning for kandidatuddannelsen i 

fysik).” (Dokumentationsrapport, s. 23) 

Kandidatuddannelsen godkendes jf. § 50 i 

uddannelsesbekendtgørelsen. 

For fællesuddannelser og parallelforløb 

Ikke relevant 

Ikke relevant 

For uddannelser i gymnasiefag 

”Bacheloruddannelsen i fysikbestår af et centralt fag i fysik og et 

tilvalg uden for fysik, såfremt tilvalget fortsættes på 

kandidatuddannelsen vil dimittenden opnå 

undervisningskompetence i fysik og i tilvalget.” 


Redegørelse vedr. faglige mindstekrav – fysik: 

” 

- 40 -


” (mail fra SDU, 10. juni 2008). 

På baggrund af kursusbeskrivelserne er SDU blevet bedt 

redegøre for, hvor i de studerendes studieforløb, de opnår 

kendskab til grundtrækkene i et stofs opbygning, herunder 

faststoffysik og standardmodellen, samt astrofysik og kosmologi 

jf. de faglige mindstekrav i faget fysik til undervisning i de 

gymnasiale uddannelser. 

SDU svarede, at de studerende sikres kendskab til de nævnte 

områder på følgende måde: 

• Faststoffysik: FY508 (Bachelorniveau) samt FY805 

(Kandidatniveau) 

• Astrofysik og kernefysik: FY806 (kandidatniveau) 

• Kosmologi FY808 (Kandidatniveau) 

• Standardmodellen: Kvantefeltteori (Kurset skal ligge på 

kandidatuddannelsen, men afventer endelig godkendelse 

i studienævnet). 

(E-mail fra SDU, d. 13. juni 2008) 

Det fremgår af studieordningen: 

”Kombineres et centralt fag i fysik med et tilvalg uden for det 

naturvidenskabelige fagområde, der ikke har faglig sammenhæng 

med det centrale fag, forlænges den normerede studietid med 30 

ECTS. Studietidsforlængelsen tilknyttes tilvalget, der således er 

på 75 ECTS.” (Bilag B, s. 7) 

Det vurderes, at uddannelsen udbyder de fag, som forudsættes 

for at leve op til de faglige mindstekrav i de gymnasiale 

uddannelser, herunder grundtrækkende i stofs opbygning 

(faststoffysik og standardmodellen), samt astrofysik og 

kosmologi. 

Uddannelsen har ikke et anbefalet studieforløb for de 

studerende som ønsker at undervise i de gymnasiale 

- 41 -

Uddannelsens takstmæssige 

indplacering 

uddannelser. Uddannelsen har dog tilkendegivet, at de vil 

arbejde på en tilføjelse til studieordningen, så det klart fremgår, 

hvordan de faglige mindstekrav opnås. 

Dertil kommer, at uddannelsen har bestemmelser om 

forlængelse af tilvalget, såfremt det ligger udenfor det 

naturvidenskabelige hovedområde. 

Takstindplacering 

Sagsbehandlers vurdering Ingen bemærkninger 

Dansk titel/betegnelse 

Engelsk titel/betegnelse 

P.t. godkendt, som oplyst af universitetet: 

”Takstmæssig indplacering: Bacheloruddannelsen i fysik er 

indplaceret til takst 3 i takstkataloget under Universitets- og 

bygningsstyrelsen” (Brev fra Syddansk Universitet af 22. oktober 

2008) 

Universitetets indstilling: 

”Takstmæssig indplacering: Bacheloruddannelsen i fysik er 

indplaceret til takst 3 i takstkataloget under Universitets- og 

bygningsstyrelsen” (Brev fra Syddansk Universitet af 22. oktober 

2008) 

Titel/betegnelse 


”Uddannelsens titel: cand. scient. i fysik” (Brev fra Syddansk 

Universitet af 22. oktober 2008) 


”Uddannelsens titel: cand. scient. i fysik…” (Brev fra Syddansk 



”Uddannelsens titel: … Master of Science in Physics” (Brev fra 

Syddansk Universitet af 22. oktober 2008) 


”Uddannelsens titel: … Master of Science in Physics” (Brev fra 

- 42 -


Uddannelsens adgangskrav 

Angivelse af område- samt 

uddannelsesspecifikke adgangskrav, 

jf. Bekendtgørelse om adgang m.v. 

ved bachelor- og 

kandidatuddannelser ved 

universiteterne 

(adgangsbekendtgørelsen), bilag 1 

Hvilke kandidatuddannelser giver 

uddannelsen adgang til (der skal 

angives minimum to)? 

Hvilke bacheloruddannelser er 

direkte adgangsgivende (der skal 

angives minimum en)? 


Uddannelsens normerede studietid, 

som oplyst af institutionen 

Syddansk Universitet af 22. oktober 2008) 

Ingen bemærkninger 

Adgangskrav 

”Bacheloruddannelsen i fysik fra Syddansk Universitet, Århus 

Universitet og Københavns Universitet samt 

bacheloruddannelsen i biofysik fra Syddansk Universitet giver 

direkte adgang ti kandidatuddannelsen i fysik.” 


For bacheloruddannelser 

Ikke relevant 

Ikke relevant 

For kandidat- og masteruddannelser 

”Bacheloruddannelsen i fysik fra Syddansk Universitet, Århus 

Universitet og Københavns Universitet samt 

bacheloruddannelsen i biofysik fra Syddansk Universitet giver 

direkte adgang tilkandidatuddannelsen i fysik.” 





”120 ECTS” (Brev fra Syddansk Universitet af 22. oktober 2008) 


- 43 -

Sagsbehandlers vurdering Ingen bemærkninger. 

Eventuel adgangsbegrænsning for 

uddannelsen, som oplyst af 

institutionen 

”120 ECTS” (Brev fra Syddansk Universitet af 22. oktober 2008) 

Dimensionering 


” Maksimumramme for tilgang: Ingen” (Brev fra Syddansk 



” Maksimumramme for tilgang: Ingen” (Brev fra Syddansk 


Hvis der er fastsat adgangsbegrænsning for uddannelsen 

Maksimumramme/adgangsbegræns Ikke relevant 

ning for tilgangen til uddannelsen, 

som oplyst af universitetet 

For kandidat- og masteruddannelser: 

Udvælgelseskriterierne for 

uddannelsen, som oplyst af 

institutionen 


Hvilket censorkorps er tilknyttet 

uddannelsen (kun ét)? 


(Sammenhængen mellem 

censorkorpstilknytningen og 

uddannelsens kernefaglighed) 

Ikke relevant 

Ingen bemærkninger. 

Censorkorps 

Censorkorps for fysik 

Der vurderes at være overensstemmelse mellem uddannelsens 

kernefaglighed og censortilknytningen. 

- 44 -

Hvilket sprog udbydes 

uddannelsen på? 


Angivelse af andre forhold, som 

universitetet vurderer som 

relevante i forhold til 

legalitetsforhold 


Sprog 

”Kandidatuddannelsen i fysik udbydes på dansk. De enkelte 

fagelementer, kurser og moduler udbydes på engelsk, hvis 

mindst en af deltager ønsker det.” (Dokumentationsrapport, s. 

23) 


Andre forhold 

Ikke angivet 

Ikke relevant 

- 45 -

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede ... - ACE Denmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?