Matematisk Model for Mavesækkens Tømning - Danmarks Tekniske ...

6.3 Simulering af clamp-forsøg 75
Figur 6.8: Plasma koncentration af glukose (A), insulin (B) og C-peptid (C) samt
glukoseinfusionsrater (D) ved normoglykæmi (˚abne) og hyperglykæmi (fyldte),
fra [34].
men derefter stabiliserede sig omkring 100 mU/L. Dette er ifølge m˚alingerne fra
Vollmer for lavt, idet insulinniveauet under den hyperglykæmiske clamp stabiliserede
sig omkring 250 mU/L.
6.3.3 Hypoglykæmisk clamp
Som det fremg˚ar af figur 6.9, holdes blodsukkeret relativt konstant p˚a omkring
2.5 mmol/L. Under den første time af simuleringen holdes insulininfusionen konstant
p˚a 40 mU/min, og de sidste 4 timer sættes infusionsraten til 20 mU/min.
Den intravenøse glukoseinfusion er fra starten 0 og reguleres af controlleren
med en nøjagtighed p˚a 0.5 g/min. M˚altidet gives 60 minutter efter simuleringens
start, og de 40 g kulhydrat indtages i løbet af 10 minutter.
Ved simuleringen af hypoglykæmi er den samlede mængde glukose, som er givet
intravenøst lidt over 200 g. Det fremg˚ar af figur 6.9, at glukoseinfusionsraten
faldt ca. 30 minutter efter m˚altidet. Dog virker størrelsen af glukoseinfusionsraterne
ikke realistiske, idet infusionsraten maksimalt var 2.5 g/min svarende til
750 ml/h, og som tidligere nævnt oplevede forsøgspersonen allerede ubehag ved
den høje glukoseinfusion p˚a 350 ml/h.
Det fremg˚ar af figur 6.9, at plasma insulinniveauet svingede en del, men befandt
sig omkring 20-30 mU/L. Dette virker realistisk, idet man under et forsøg med
normoglykæmisk clamp har fundet, at insulinniveauet var omkring 50 mU/L,