Matematisk Model for Mavesækkens Tømning - Danmarks Tekniske ...

Matematisk Model for Mavesækkens Tømning - Danmarks Tekniske ... Matematisk Model for Mavesækkens Tømning - Danmarks Tekniske ...

26.07.2013 Views

66 Simulering af forsøgsscenarie I Hovorkas model findes et delsystem, som repræsenterer insulins indflydelse p˚a forskellige glukoseenheder, se (6.10)-(6.12) fra [14]. ˙x1(t) = −ka1x1(t) + kb1I(t) (6.10) ˙x2(t) = −ka2x2(t) + kb2I(t) (6.11) ˙x3(t) = −ka3x3(t) + kb3I(t) (6.12) hvor x1 er insulins indflydelse p˚a fordeling/transport af glukose, x2 er insulins indflydelse p˚a glukose afsat i vævene, og x3 er insulins indflydelse p˚a den endogene produktion af glukose. Konstanterne ka1, ka2 og ka3 er deaktiveringskonstanter givet i 1/min, og konstanterne kb1, kb2 og kb3 er aktiveringskonstanter givet i 1/min mU/L , se [13] for beregning af kb1, kb2 og kb3. 6.2 Implementering af model for bugspytkirtel Som nævnt har det været nødvendigt at implementere en bugspytkirtel for at gøre simuleringerne af forsøgsscenarierne mere realistiske, se figur 6.2. Modellen for bugspytkirtlen best˚ar af to enheder [22]. Insulin secerneringen kan derfor beskrives ved et system af 2 differentialligninger givet ved (6.13)-(6.16). S(t) = γIpo(t) (6.13) Ipo(t) ˙ Spo(t) = = −S(t) + Spo(t) (6.14) Y (t) + KG(t) ˙ + Sb for ˙ G > 0 Y (t) + Sb for ˙ ˙Y (t) = (6.15) G ≤ 0 −α[Y (t) − β(G(t) − Gss)] if β(G(t) − Gss) ≥ −Sb (6.16) −α[Y (t) + Sb] if β(G(t) − Gss) < −Sb hvor S(t) ifølge den oprindelige model er insulin secerneringen fra portalvenen til leveren givet i mU/min. Ved implementering i Hovorka modellen antages det, at insulin secerneres direkte fra portalvenen til plasma. Ipo(t) er s˚aledes mængden af insulin i portalvenen givet i mU, Spo(t) er insulin optag i portalvenen givet i mU/min, Y (t) er insulin optag eller udskillelse fra portalvenen givet i mU/min, og Sb er den basale insulinsecernering givet i mU/min. Endvidere er γ en hastighedsrate imellem portalvenen og plasma givet i 1/min, K er bugspytkirtlens p˚avirkelighed overfor ændringer i glukoseniveauet givet i mU/mmol, α

6.2 Implementering af model for bugspytkirtel 67 Figur 6.2: Illustration af Hovorka modellen med implementeret bugspytkirtel fra Cobelli. er forsinkelsen imellem glukosesignalet og insulinsecerneringen givet i 1/min, β er bugspytkirtlens p˚avirkelighed overfor glukoseniveauet givet i mU/min mmol/L , og Gss er glukose koncentrationen i steady state givet i mmol/L. For at kunne implementere ovenst˚aende model er det nødvendigt at kende de mange parametre, som indg˚ar samt kende begyndelsesbetingelserne for de forskellige enheder, se tabel 6.1 og 6.2. Mange af disse størrelser afhænger af kropsvægten enten direkte eller indirekte. De to størrelser, som afhænger indirekte af vægten, er den basale insulinsecernering Sb, som i øvrigt er lig initial indholdet af insulin i portalvenen Ipo(0), samt det basale insulin niveau I(0). Disse parametre vælges s˚aledes, at der opn˚as et steady state, se figur 6.3. For at kunne implementere modellen af bugspytkirtlen fra Cobelli i modellen fra Hovorka har det været nødvendigt at foretage en del omregninger af parametrene fra Cobelli. Det skyldes, at Cobelli bruger enheden pmol for insulin, og Hovorka bruger enheden mU. Som omregningsfaktor imellem pmol og mU for insulin er benyttet 1 mU/L = 6.00 pmol/L [35]. Implementeringen af Hovorka modellen og bugspytkirtel modellen fra Cobelli i MATLAB kan ses i Appendix D.

66 Simulering af <strong>for</strong>søgsscenarie<br />

I Hovorkas model findes et delsystem, som repræsenterer insulins indflydelse p˚a<br />

<strong>for</strong>skellige glukoseenheder, se (6.10)-(6.12) fra [14].<br />

˙x1(t) = −ka1x1(t) + kb1I(t) (6.10)<br />

˙x2(t) = −ka2x2(t) + kb2I(t) (6.11)<br />

˙x3(t) = −ka3x3(t) + kb3I(t) (6.12)<br />

hvor x1 er insulins indflydelse p˚a <strong>for</strong>deling/transport af glukose, x2 er insulins<br />

indflydelse p˚a glukose afsat i vævene, og x3 er insulins indflydelse p˚a den endogene<br />

produktion af glukose. Konstanterne ka1, ka2 og ka3 er deaktiveringskonstanter<br />

givet i 1/min, og konstanterne kb1, kb2 og kb3 er aktiveringskonstanter<br />

givet i 1/min<br />

mU/L , se [13] <strong>for</strong> beregning af kb1, kb2 og kb3.<br />

6.2 Implementering af model <strong>for</strong> bugspytkirtel<br />

Som nævnt har det været nødvendigt at implementere en bugspytkirtel <strong>for</strong> at<br />

gøre simuleringerne af <strong>for</strong>søgsscenarierne mere realistiske, se figur 6.2. <strong>Model</strong>len<br />

<strong>for</strong> bugspytkirtlen best˚ar af to enheder [22]. Insulin secerneringen kan der<strong>for</strong><br />

beskrives ved et system af 2 differentialligninger givet ved (6.13)-(6.16).<br />

S(t) = γIpo(t) (6.13)<br />

Ipo(t) ˙<br />

Spo(t)<br />

=<br />

=<br />

−S(t) + Spo(t) (6.14)<br />

<br />

Y (t) + KG(t) ˙ + Sb <strong>for</strong> ˙ G > 0<br />

Y (t) + Sb<br />

<strong>for</strong> ˙ ˙Y (t) =<br />

(6.15)<br />

G ≤ 0<br />

<br />

−α[Y (t) − β(G(t) − Gss)] if β(G(t) − Gss) ≥ −Sb<br />

(6.16)<br />

−α[Y (t) + Sb] if β(G(t) − Gss) < −Sb<br />

hvor S(t) ifølge den oprindelige model er insulin secerneringen fra portalvenen<br />

til leveren givet i mU/min. Ved implementering i Hovorka modellen antages det,<br />

at insulin secerneres direkte fra portalvenen til plasma. Ipo(t) er s˚aledes mængden<br />

af insulin i portalvenen givet i mU, Spo(t) er insulin optag i portalvenen<br />

givet i mU/min, Y (t) er insulin optag eller udskillelse fra portalvenen givet i<br />

mU/min, og Sb er den basale insulinsecernering givet i mU/min. Endvidere er γ<br />

en hastighedsrate imellem portalvenen og plasma givet i 1/min, K er bugspytkirtlens<br />

p˚avirkelighed over<strong>for</strong> ændringer i glukoseniveauet givet i mU/mmol, α

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!