Matematisk Model for Mavesækkens Tømning - Danmarks Tekniske ...
Matematisk Model for Mavesækkens Tømning - Danmarks Tekniske ... Matematisk Model for Mavesækkens Tømning - Danmarks Tekniske ...
66 Simulering af forsøgsscenarie I Hovorkas model findes et delsystem, som repræsenterer insulins indflydelse p˚a forskellige glukoseenheder, se (6.10)-(6.12) fra [14]. ˙x1(t) = −ka1x1(t) + kb1I(t) (6.10) ˙x2(t) = −ka2x2(t) + kb2I(t) (6.11) ˙x3(t) = −ka3x3(t) + kb3I(t) (6.12) hvor x1 er insulins indflydelse p˚a fordeling/transport af glukose, x2 er insulins indflydelse p˚a glukose afsat i vævene, og x3 er insulins indflydelse p˚a den endogene produktion af glukose. Konstanterne ka1, ka2 og ka3 er deaktiveringskonstanter givet i 1/min, og konstanterne kb1, kb2 og kb3 er aktiveringskonstanter givet i 1/min mU/L , se [13] for beregning af kb1, kb2 og kb3. 6.2 Implementering af model for bugspytkirtel Som nævnt har det været nødvendigt at implementere en bugspytkirtel for at gøre simuleringerne af forsøgsscenarierne mere realistiske, se figur 6.2. Modellen for bugspytkirtlen best˚ar af to enheder [22]. Insulin secerneringen kan derfor beskrives ved et system af 2 differentialligninger givet ved (6.13)-(6.16). S(t) = γIpo(t) (6.13) Ipo(t) ˙ Spo(t) = = −S(t) + Spo(t) (6.14) Y (t) + KG(t) ˙ + Sb for ˙ G > 0 Y (t) + Sb for ˙ ˙Y (t) = (6.15) G ≤ 0 −α[Y (t) − β(G(t) − Gss)] if β(G(t) − Gss) ≥ −Sb (6.16) −α[Y (t) + Sb] if β(G(t) − Gss) < −Sb hvor S(t) ifølge den oprindelige model er insulin secerneringen fra portalvenen til leveren givet i mU/min. Ved implementering i Hovorka modellen antages det, at insulin secerneres direkte fra portalvenen til plasma. Ipo(t) er s˚aledes mængden af insulin i portalvenen givet i mU, Spo(t) er insulin optag i portalvenen givet i mU/min, Y (t) er insulin optag eller udskillelse fra portalvenen givet i mU/min, og Sb er den basale insulinsecernering givet i mU/min. Endvidere er γ en hastighedsrate imellem portalvenen og plasma givet i 1/min, K er bugspytkirtlens p˚avirkelighed overfor ændringer i glukoseniveauet givet i mU/mmol, α
6.2 Implementering af model for bugspytkirtel 67 Figur 6.2: Illustration af Hovorka modellen med implementeret bugspytkirtel fra Cobelli. er forsinkelsen imellem glukosesignalet og insulinsecerneringen givet i 1/min, β er bugspytkirtlens p˚avirkelighed overfor glukoseniveauet givet i mU/min mmol/L , og Gss er glukose koncentrationen i steady state givet i mmol/L. For at kunne implementere ovenst˚aende model er det nødvendigt at kende de mange parametre, som indg˚ar samt kende begyndelsesbetingelserne for de forskellige enheder, se tabel 6.1 og 6.2. Mange af disse størrelser afhænger af kropsvægten enten direkte eller indirekte. De to størrelser, som afhænger indirekte af vægten, er den basale insulinsecernering Sb, som i øvrigt er lig initial indholdet af insulin i portalvenen Ipo(0), samt det basale insulin niveau I(0). Disse parametre vælges s˚aledes, at der opn˚as et steady state, se figur 6.3. For at kunne implementere modellen af bugspytkirtlen fra Cobelli i modellen fra Hovorka har det været nødvendigt at foretage en del omregninger af parametrene fra Cobelli. Det skyldes, at Cobelli bruger enheden pmol for insulin, og Hovorka bruger enheden mU. Som omregningsfaktor imellem pmol og mU for insulin er benyttet 1 mU/L = 6.00 pmol/L [35]. Implementeringen af Hovorka modellen og bugspytkirtel modellen fra Cobelli i MATLAB kan ses i Appendix D.
- Page 29 and 30: 2.4 Resume af Kapitel 2 15 forsinke
- Page 31 and 32: Kapitel 3 Nuklear medicin Nuklear m
- Page 33 and 34: 3.2 Technetium - 99m og Indium - 11
- Page 35 and 36: 3.3 Korrektion af data 21 Figur 3.4
- Page 37 and 38: 3.4 Resume af Kapitel 3 23 A(t) = A
- Page 39 and 40: Kapitel 4 Kantfindingsprogram I det
- Page 41 and 42: 4.1 Programmets opbygning 27 Figur
- Page 43 and 44: 4.1 Programmets opbygning 29 Figur
- Page 45 and 46: 4.1 Programmets opbygning 31 count
- Page 47 and 48: 4.1 Programmets opbygning 33 Figur
- Page 49 and 50: 4.2 Resultater 35 Figur 4.10: Samme
- Page 51 and 52: 4.3 Mavesækkens tømning 37 Figur
- Page 53 and 54: 4.3 Mavesækkens tømning 39 Figur
- Page 55 and 56: 4.3 Mavesækkens tømning 41 Figur
- Page 57 and 58: 4.4 Resume af Kapitel 4 43 Figur 4.
- Page 59 and 60: Kapitel 5 Forsøg med normoglykæmi
- Page 61 and 62: 5.1 Forsøgsprocedure 47 Figur 5.2:
- Page 63 and 64: 5.3 7 modeller for mavesækkens tø
- Page 65 and 66: 5.3 7 modeller for mavesækkens tø
- Page 67 and 68: 5.3 7 modeller for mavesækkens tø
- Page 69 and 70: 5.3 7 modeller for mavesækkens tø
- Page 71 and 72: 5.3 7 modeller for mavesækkens tø
- Page 73 and 74: 5.4 Sammenligning af de 7 modeller
- Page 75 and 76: 5.5 Resume af Kapitel 5 61 5.5 Resu
- Page 77 and 78: Kapitel 6 Simulering af forsøgssce
- Page 79: 6.1 Hovorka modellen 65 ˙Q1(t) = U
- Page 83 and 84: 6.2 Implementering af model for bug
- Page 85 and 86: 6.3 Simulering af clamp-forsøg 71
- Page 87 and 88: 6.3 Simulering af clamp-forsøg 73
- Page 89 and 90: 6.3 Simulering af clamp-forsøg 75
- Page 91 and 92: 6.4 Diskussion af simulering af cla
- Page 93 and 94: 6.5 Resume af Kapitel 6 79 ducerer
- Page 95 and 96: Kapitel 7 Konklusion I dette bachel
- Page 97 and 98: Bilag A MATLAB kode til kantfinding
- Page 99 and 100: 79 xlabel('Time [min]','fontsize',1
- Page 101 and 102: 22 if Data(i,j) ≥ cs 23 if Data(i
- Page 103 and 104: Bilag B MATLAB kode til fit af data
- Page 105 and 106: 82 t = 0:1:400; 83 Q = (1 + K*(t/te
- Page 107 and 108: Bilag C MATLAB kode til behandling
- Page 109 and 110: 79 % Plot of the model of Y with da
- Page 111 and 112: 189 %%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%% 1 par
- Page 113 and 114: 299 print('−dpng', '−loose', ['
- Page 115 and 116: Bilag D MATLAB kode til simulering
- Page 117 and 118: 13 % 14 % time : t [min] 103 15 % S
- Page 119 and 120: 105 123 Q2dot = Q12 − Q21 − Q2o
- Page 121 and 122: 41 % Modified 23.07.09 SW 107 42 %
- Page 123 and 124: 109 81 subplot(223) 82 stairs(T,D,'
- Page 125 and 126: 90 91 % Plot of iv insulin infusion
- Page 127 and 128: 99 ylabel('Insulin infusion (mU/min
- Page 129 and 130: Bilag E Billeder fra forsøg med no
66 Simulering af <strong>for</strong>søgsscenarie<br />
I Hovorkas model findes et delsystem, som repræsenterer insulins indflydelse p˚a<br />
<strong>for</strong>skellige glukoseenheder, se (6.10)-(6.12) fra [14].<br />
˙x1(t) = −ka1x1(t) + kb1I(t) (6.10)<br />
˙x2(t) = −ka2x2(t) + kb2I(t) (6.11)<br />
˙x3(t) = −ka3x3(t) + kb3I(t) (6.12)<br />
hvor x1 er insulins indflydelse p˚a <strong>for</strong>deling/transport af glukose, x2 er insulins<br />
indflydelse p˚a glukose afsat i vævene, og x3 er insulins indflydelse p˚a den endogene<br />
produktion af glukose. Konstanterne ka1, ka2 og ka3 er deaktiveringskonstanter<br />
givet i 1/min, og konstanterne kb1, kb2 og kb3 er aktiveringskonstanter<br />
givet i 1/min<br />
mU/L , se [13] <strong>for</strong> beregning af kb1, kb2 og kb3.<br />
6.2 Implementering af model <strong>for</strong> bugspytkirtel<br />
Som nævnt har det været nødvendigt at implementere en bugspytkirtel <strong>for</strong> at<br />
gøre simuleringerne af <strong>for</strong>søgsscenarierne mere realistiske, se figur 6.2. <strong>Model</strong>len<br />
<strong>for</strong> bugspytkirtlen best˚ar af to enheder [22]. Insulin secerneringen kan der<strong>for</strong><br />
beskrives ved et system af 2 differentialligninger givet ved (6.13)-(6.16).<br />
S(t) = γIpo(t) (6.13)<br />
Ipo(t) ˙<br />
Spo(t)<br />
=<br />
=<br />
−S(t) + Spo(t) (6.14)<br />
<br />
Y (t) + KG(t) ˙ + Sb <strong>for</strong> ˙ G > 0<br />
Y (t) + Sb<br />
<strong>for</strong> ˙ ˙Y (t) =<br />
(6.15)<br />
G ≤ 0<br />
<br />
−α[Y (t) − β(G(t) − Gss)] if β(G(t) − Gss) ≥ −Sb<br />
(6.16)<br />
−α[Y (t) + Sb] if β(G(t) − Gss) < −Sb<br />
hvor S(t) ifølge den oprindelige model er insulin secerneringen fra portalvenen<br />
til leveren givet i mU/min. Ved implementering i Hovorka modellen antages det,<br />
at insulin secerneres direkte fra portalvenen til plasma. Ipo(t) er s˚aledes mængden<br />
af insulin i portalvenen givet i mU, Spo(t) er insulin optag i portalvenen<br />
givet i mU/min, Y (t) er insulin optag eller udskillelse fra portalvenen givet i<br />
mU/min, og Sb er den basale insulinsecernering givet i mU/min. Endvidere er γ<br />
en hastighedsrate imellem portalvenen og plasma givet i 1/min, K er bugspytkirtlens<br />
p˚avirkelighed over<strong>for</strong> ændringer i glukoseniveauet givet i mU/mmol, α