Matematisk Model for Mavesækkens Tømning - Danmarks Tekniske ...

46 Forsøg med normoglykæmisk clamp
Figur 5.1: Forsøgsperson med venflon i højre og venstre vene. Til venstre ses en
varmelampe til efterligning af arterielt blod. Til højre ses stativ med glukosedrop
samt infusionspumper til glukose og insulin.
5.1 Forsøgsprocedure
Forsøgspersonen mødte p˚a Klinisk Fysiologisk og Nuklear Medicinsk afdeling
p˚a Hvidovre Hospital kl 7:30 efter faste natten over. Her fik han indlagt venflon
i b˚ade højre og venstre side i en vene. I det højre venflon justeredes glukoseog
insulininfusion, mens der fra det venstre venflon blev udtaget blodprøver
til m˚aling af blodsukker, se figur 5.1. For at efterligne arterielt blod blev der
placeret en varmelampe over venflonet, hvorfra der blev udtaget blodprøver til
m˚aling af blodsukker. Blodsukkeret blev m˚alt hvert 5. minut. Dog var det ikke
muligt at m˚ale blodsukkeret, mens forsøgspersonen blev skintigraferet, s˚a under
den del af forsøget blev blodsukkeret m˚alt hvert 5. eller 10. minut. Alt efter om
blodsukkeret var over eller under den ønskede værdi p˚a 5 mmol/L, blev glukoseinfusionshastigheden
reguleret manuelt.
Kl 8:00 startede insulininfusionen, som blev holdt konstant under hele forsøget.
Infusionshastigheden blev sat til 6 mL/h svarende til en dosis p˚a 1 mU/kg/min
dvs. 70 mU/min. Den høje insulininfusion burde undertrykke forsøgspersonens
egen produktion af insulin. Efter 20 minutter med udelukkende insulininfusion
startede glukoseinfusionen gradvist i løbet af 10 minutter. Glukose infusionshastigheden
varierede i løbet af forsøget mellem 50 mL/h - 350 mL/h svarende til
0.17 g/min - 1.17 g/min.
Da forsøgspersonen havde ligget stabilt med et blodsukker p˚a 5 mmol/L i en
halv times tid, blev det radioaktivt mærkede m˚altid givet. M˚altidet bestod af
80 g franskbrød, 120 g æggeomelet mærket med 30 MBq 99m Tc-svovlkolloid og