Matematisk Model for Mavesækkens Tømning - Danmarks Tekniske ...

10 Diabetes Mellitus
tyder, at s˚a snart maden n˚ar mavesækken, stimuleres cellerne i mavesækken til at
øge udskillelsen af HCl og pepsinogen samtidig med, at kontraktionerne i mavesækkens
muskulatur øges; disse faktorer øger mavesækkens tømningshastighed.
Derudover øges den lokale udskillelse af histamin, som øger HCl. Hormonet gastrin,
som primært er blevet udskilt inden m˚altidet, øger udskillelsen af HCl og
pepsinogen samtidig med, at kontraktionerne i muskulaturen øges. For at sikre
at pH-værdien i mavesækken ikke bliver for lav, stimulerer HCl udskillelsen
af hormonet somastostatin, som hæmmer udskillelsen af HCl, gastrin og histamin
[5]. Somastostatin nedsætter derved mavesækkens tømningshastighed, idet
udskillelsen af HCl og pepsinogen mindskes, og kontraktionerne i muskelvævet
bliver færre [8].
N˚ar maden n˚ar tolvfingertarmen, nedsættes gastrinproduktionen og stimulationen
af muskelkontraktionerne i ventriklens væg. Derudover øges udskillelsen
af vasoaktivt intestinalt hormon (VIP), som nedsætter udskillelsen af HCl og
dermed hæmmer mavesækkens tømning. Hvis maden i duodenum har et højt
indhold af næringsstoffer, øges udskillelsen af cholecystokinin (CCK) og gastric
inhibitory peptide (GIP). CCK hæmmer sekretion af HCl, pepsinogen og gastrin
samt øger udskillelsen af VIP [15]. GIP hæmmer ligeledes udskillelse af
HCl og pepsinogen. Derudover hæmmes muskelkontraktioner i mavesækken af
GIP, mens secerneringen af insulin øges. B˚ade CCK og GIP bidrager s˚aledes
til at hæmme mavesækkens tømning. En for lav pH-værdi i duodenum øger
udskillelsen af hormonet sekretin, som hæmmer udskillelsen af HCl og pepsinogen
og dermed modreguleres mavesækkens lave pH-værdi samtidig med, at
sekretin er med til at hæmme mavesækkens tømning. Hvis maden i tarmen
indeholder store mængder utilstrækkeligt nedbrudt protein, øges sekretionen
af gastrin, som jo netop øger udskillelsen af det proteinnedbrydende enzym
pepsinogen. Ud over de nævnte hormoner p˚avirkes tømningen af peptid YY
(PYY) og hormonet glucagon-like-peptide-1 (GLP-1). PYY hæmmer mavesækkens
tømning ved blandt andet at hæmme HCl udskillelsen [15], mens GLP-1
øger insulin secerneringen og forsinker tømningen [27]. Sammen med insulin secerneres
hormonet amylin fra bugspytkirtlen, og dette hormon hæmmer mavesækkens
tømning [33]. Hormonet glucagon hæmmer ligeledes tømningshastigheden
[30]. Insulin har derimod ingen direkte effekt p˚a mavesækkens tømningshastighed
[9].
Imellem m˚altiderne sørger hormonet motilin for, at der ikke sidder føde tilbage
i fordøjelsessystemet ved ca. hvert 90. min at stimulere til kontraktioner
i mavesækkens muskelvæv [11]. Selvom motilin medfører øget kontraktioner i
mavesækken, er motilin ikke umiddelbart et hormon, som øger mavesækkens
tømningshastighed [30].
Der findes især to hormoner, som har indflydelse p˚a appetitten: leptin og ghrelin.
Hormonet leptin mindsker appetitten og kontrollerer kroppens fedtindhold. Desuden
hæmmer leptin neuropeptid Y (NPY), som er kendt for at øge fødeindtaget.
Hormonet ghrelin har kun været kendt i 10 ˚ar, og derfor er dets funktion ikke
fuldt ud forst˚aet. Man ved dog, at ghrelin øger appetitten i lighed med NPY.