Matematisk Model for Mavesækkens Tømning - Danmarks Tekniske ...

Matematisk Model for Mavesækkens Tømning - Danmarks Tekniske ... Matematisk Model for Mavesækkens Tømning - Danmarks Tekniske ...

26.07.2013 Views

6 Diabetes Mellitus Figur 2.1: Illustration af bugspytkirtel [SmartDraw]. 2.1 Bugspytkirtlen Bugspytkirtlen best˚ar af en eksokrin kirtel og en endokrin kirtel. Den eksokrine kirtel producerer fordøjelsesenzymer, som secerneres til tolvfingertarmen, og den endokrine kirtel producerer hormoner, som secerneres til kredsløbet, se figur 2.1. Den endokrine kirtel best˚ar af Langerhanske øer, som er opdelt i glucagon producerende α-celler (20 %) og insulin producerende β-celler (75 %). Hormonet insulin frigives fra bugspytkirtlen umiddelbart efter et m˚altid og medfører blandt andet et øget glukoseoptag og en øget glukogensyntese i muskelvæv, knoglevæv og fedtvæv. Desuden medfører insulin et øget glukoseoptag i kroppens mæthedscenter, som derved registrerer mæthed. Ved et fravær af insulin vil kroppen have øget sult, idet der ikke optages glukose af mæthedscenteret [32]. Tilstandene hypo- og hyperglykæmi har modsat effekt p˚a insulinsekretionen. Et lavt blodsukker hæmmer insulinsekretionen, mens et højt blodsukker stimulerer insulinsekretionen. Forhøjet blodsukkerniveau øger sekretionen af insulin, som medfører et øget glukoseoptag i de forskellige væv s˚aledes, at blodsukkeret sænkes, og kroppen nærmer sig euglykæmi. Blodets glukoseindhold og insulinindhold har modsat virkning p˚a hinanden, og der er tale om en negativ feedbackmekanisme, der sikrer, at blodsukkeret forbliver indenfor normalomr˚adet.

2.2 Sygdommen diabetes mellitus 7 2.2 Sygdommen diabetes mellitus Der skelnes imellem flere typer af sygdommen diabetes mellitus, hvoraf de hyppigst forekommende er: Type 1 - autoimun destruktion af de insulinproducerende β-celler Type 2 - insufficient produktion af insulin som følge af nedsat insulinfølsomhed Disse to typer af diabetes mellitus vil blive omtalt yderligere i afsnit 2.2.1 og 2.2.2. Fælles for de to typer af diabetes er, at de kan medføre en række følgesygdomme, hvis blodsukkeret gennemsnitligt ligger for højt. Kroppens større og mindre blodkar er meget følsomme overfor forhøjet blodsukker, og en d˚arligt reguleret diabetes vil dermed medføre karskader. Karskader i nerverne kaldes for neuropati og medfører funktionsforstyrrelser. Der kan ligeledes udvikle sig neuropatiske fods˚ar, som kan medføre at foden m˚a amputeres. Skader i de sm˚a blodkar i øjnene kaldes for retinopati og medfører sm˚a karlæsioner i retina, som i værste fald kan føre til blindhed. P˚a denne baggrund undersøges diabetikere ˚arligt for at forhindre tab af synet. Karskader i nyrerne kaldes for nefropati og medfører en øget udskillelse af proteinet albumin i urinen. Albumin har indflydelse p˚a blodets viskositet og osmotiske tryk ved at fungere som en buffer. Hvis der udskilles store mængder albumin i urinen, kan man f˚a behov for dialyse eller en nyretransplantation. Desuden kan der ske skader p˚a de større kar i form af arteriosklerose (= ˚areforkalkning), som giver høj risiko for blodpropper i hjertet og hjernen [28]. 2.2.1 Type 1 Diabetes Type 1 rammer oftest normal- eller undervægtige [28]. Sygdommen skyldes nedsat eller helt ophørt produktion af insulin fra β-cellerne i bugspytkirtlen som følge af en autoimun destruktion af de Langerhanske øers β-celler. Der opst˚ar først symptomer p˚a diabetes mellitus, n˚ar ca. 90 % af β-cellerne er ødelagt [32]. Behandlingen af Type 1 best˚ar af daglige insulininjektioner resten af livet, samtidig med at der sættes fokus p˚a motion og kostens indhold af kulhydrater.

6 Diabetes Mellitus<br />

Figur 2.1: Illustration af bugspytkirtel [SmartDraw].<br />

2.1 Bugspytkirtlen<br />

Bugspytkirtlen best˚ar af en eksokrin kirtel og en endokrin kirtel. Den eksokrine<br />

kirtel producerer <strong>for</strong>døjelsesenzymer, som secerneres til tolvfingertarmen, og<br />

den endokrine kirtel producerer hormoner, som secerneres til kredsløbet, se figur<br />

2.1. Den endokrine kirtel best˚ar af Langerhanske øer, som er opdelt i glucagon<br />

producerende α-celler (20 %) og insulin producerende β-celler (75 %). Hormonet<br />

insulin frigives fra bugspytkirtlen umiddelbart efter et m˚altid og medfører blandt<br />

andet et øget glukoseoptag og en øget glukogensyntese i muskelvæv, knoglevæv<br />

og fedtvæv. Desuden medfører insulin et øget glukoseoptag i kroppens mæthedscenter,<br />

som derved registrerer mæthed. Ved et fravær af insulin vil kroppen<br />

have øget sult, idet der ikke optages glukose af mæthedscenteret [32].<br />

Tilstandene hypo- og hyperglykæmi har modsat effekt p˚a insulinsekretionen. Et<br />

lavt blodsukker hæmmer insulinsekretionen, mens et højt blodsukker stimulerer<br />

insulinsekretionen. Forhøjet blodsukkerniveau øger sekretionen af insulin, som<br />

medfører et øget glukoseoptag i de <strong>for</strong>skellige væv s˚aledes, at blodsukkeret sænkes,<br />

og kroppen nærmer sig euglykæmi. Blodets glukoseindhold og insulinindhold<br />

har modsat virkning p˚a hinanden, og der er tale om en negativ feedbackmekanisme,<br />

der sikrer, at blodsukkeret <strong>for</strong>bliver inden<strong>for</strong> normalomr˚adet.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!