Matematisk Model for Mavesækkens Tømning - Danmarks Tekniske ...
Matematisk Model for Mavesækkens Tømning - Danmarks Tekniske ... Matematisk Model for Mavesækkens Tømning - Danmarks Tekniske ...
6 Diabetes Mellitus Figur 2.1: Illustration af bugspytkirtel [SmartDraw]. 2.1 Bugspytkirtlen Bugspytkirtlen best˚ar af en eksokrin kirtel og en endokrin kirtel. Den eksokrine kirtel producerer fordøjelsesenzymer, som secerneres til tolvfingertarmen, og den endokrine kirtel producerer hormoner, som secerneres til kredsløbet, se figur 2.1. Den endokrine kirtel best˚ar af Langerhanske øer, som er opdelt i glucagon producerende α-celler (20 %) og insulin producerende β-celler (75 %). Hormonet insulin frigives fra bugspytkirtlen umiddelbart efter et m˚altid og medfører blandt andet et øget glukoseoptag og en øget glukogensyntese i muskelvæv, knoglevæv og fedtvæv. Desuden medfører insulin et øget glukoseoptag i kroppens mæthedscenter, som derved registrerer mæthed. Ved et fravær af insulin vil kroppen have øget sult, idet der ikke optages glukose af mæthedscenteret [32]. Tilstandene hypo- og hyperglykæmi har modsat effekt p˚a insulinsekretionen. Et lavt blodsukker hæmmer insulinsekretionen, mens et højt blodsukker stimulerer insulinsekretionen. Forhøjet blodsukkerniveau øger sekretionen af insulin, som medfører et øget glukoseoptag i de forskellige væv s˚aledes, at blodsukkeret sænkes, og kroppen nærmer sig euglykæmi. Blodets glukoseindhold og insulinindhold har modsat virkning p˚a hinanden, og der er tale om en negativ feedbackmekanisme, der sikrer, at blodsukkeret forbliver indenfor normalomr˚adet.
2.2 Sygdommen diabetes mellitus 7 2.2 Sygdommen diabetes mellitus Der skelnes imellem flere typer af sygdommen diabetes mellitus, hvoraf de hyppigst forekommende er: Type 1 - autoimun destruktion af de insulinproducerende β-celler Type 2 - insufficient produktion af insulin som følge af nedsat insulinfølsomhed Disse to typer af diabetes mellitus vil blive omtalt yderligere i afsnit 2.2.1 og 2.2.2. Fælles for de to typer af diabetes er, at de kan medføre en række følgesygdomme, hvis blodsukkeret gennemsnitligt ligger for højt. Kroppens større og mindre blodkar er meget følsomme overfor forhøjet blodsukker, og en d˚arligt reguleret diabetes vil dermed medføre karskader. Karskader i nerverne kaldes for neuropati og medfører funktionsforstyrrelser. Der kan ligeledes udvikle sig neuropatiske fods˚ar, som kan medføre at foden m˚a amputeres. Skader i de sm˚a blodkar i øjnene kaldes for retinopati og medfører sm˚a karlæsioner i retina, som i værste fald kan føre til blindhed. P˚a denne baggrund undersøges diabetikere ˚arligt for at forhindre tab af synet. Karskader i nyrerne kaldes for nefropati og medfører en øget udskillelse af proteinet albumin i urinen. Albumin har indflydelse p˚a blodets viskositet og osmotiske tryk ved at fungere som en buffer. Hvis der udskilles store mængder albumin i urinen, kan man f˚a behov for dialyse eller en nyretransplantation. Desuden kan der ske skader p˚a de større kar i form af arteriosklerose (= ˚areforkalkning), som giver høj risiko for blodpropper i hjertet og hjernen [28]. 2.2.1 Type 1 Diabetes Type 1 rammer oftest normal- eller undervægtige [28]. Sygdommen skyldes nedsat eller helt ophørt produktion af insulin fra β-cellerne i bugspytkirtlen som følge af en autoimun destruktion af de Langerhanske øers β-celler. Der opst˚ar først symptomer p˚a diabetes mellitus, n˚ar ca. 90 % af β-cellerne er ødelagt [32]. Behandlingen af Type 1 best˚ar af daglige insulininjektioner resten af livet, samtidig med at der sættes fokus p˚a motion og kostens indhold af kulhydrater.
- Page 1 and 2: Matematisk Model for Mavesækkens T
- Page 3 and 4: Abstract The aim of this assignment
- Page 5: Resumé Form˚alet med denne opgave
- Page 8 and 9: vi juni 09 og starten af juli 09. I
- Page 10: viii Tak til Daniel Finan for at ha
- Page 13 and 14: Indhold Abstract i Resumé iii Foro
- Page 15 and 16: Kapitel 1 Introduktion I over 30 ˚
- Page 17 and 18: sygdommen diabetes mellitus samt en
- Page 19: Kapitel 2 Diabetes Mellitus Det ind
- Page 23 and 24: 2.3 Fordøjelsessystemet 9 Figur 2.
- Page 25 and 26: 2.3 Fordøjelsessystemet 11 Fra nye
- Page 27 and 28: 2.3 Fordøjelsessystemet 13 Figur 2
- Page 29 and 30: 2.4 Resume af Kapitel 2 15 forsinke
- Page 31 and 32: Kapitel 3 Nuklear medicin Nuklear m
- Page 33 and 34: 3.2 Technetium - 99m og Indium - 11
- Page 35 and 36: 3.3 Korrektion af data 21 Figur 3.4
- Page 37 and 38: 3.4 Resume af Kapitel 3 23 A(t) = A
- Page 39 and 40: Kapitel 4 Kantfindingsprogram I det
- Page 41 and 42: 4.1 Programmets opbygning 27 Figur
- Page 43 and 44: 4.1 Programmets opbygning 29 Figur
- Page 45 and 46: 4.1 Programmets opbygning 31 count
- Page 47 and 48: 4.1 Programmets opbygning 33 Figur
- Page 49 and 50: 4.2 Resultater 35 Figur 4.10: Samme
- Page 51 and 52: 4.3 Mavesækkens tømning 37 Figur
- Page 53 and 54: 4.3 Mavesækkens tømning 39 Figur
- Page 55 and 56: 4.3 Mavesækkens tømning 41 Figur
- Page 57 and 58: 4.4 Resume af Kapitel 4 43 Figur 4.
- Page 59 and 60: Kapitel 5 Forsøg med normoglykæmi
- Page 61 and 62: 5.1 Forsøgsprocedure 47 Figur 5.2:
- Page 63 and 64: 5.3 7 modeller for mavesækkens tø
- Page 65 and 66: 5.3 7 modeller for mavesækkens tø
- Page 67 and 68: 5.3 7 modeller for mavesækkens tø
- Page 69 and 70: 5.3 7 modeller for mavesækkens tø
6 Diabetes Mellitus<br />
Figur 2.1: Illustration af bugspytkirtel [SmartDraw].<br />
2.1 Bugspytkirtlen<br />
Bugspytkirtlen best˚ar af en eksokrin kirtel og en endokrin kirtel. Den eksokrine<br />
kirtel producerer <strong>for</strong>døjelsesenzymer, som secerneres til tolvfingertarmen, og<br />
den endokrine kirtel producerer hormoner, som secerneres til kredsløbet, se figur<br />
2.1. Den endokrine kirtel best˚ar af Langerhanske øer, som er opdelt i glucagon<br />
producerende α-celler (20 %) og insulin producerende β-celler (75 %). Hormonet<br />
insulin frigives fra bugspytkirtlen umiddelbart efter et m˚altid og medfører blandt<br />
andet et øget glukoseoptag og en øget glukogensyntese i muskelvæv, knoglevæv<br />
og fedtvæv. Desuden medfører insulin et øget glukoseoptag i kroppens mæthedscenter,<br />
som derved registrerer mæthed. Ved et fravær af insulin vil kroppen<br />
have øget sult, idet der ikke optages glukose af mæthedscenteret [32].<br />
Tilstandene hypo- og hyperglykæmi har modsat effekt p˚a insulinsekretionen. Et<br />
lavt blodsukker hæmmer insulinsekretionen, mens et højt blodsukker stimulerer<br />
insulinsekretionen. Forhøjet blodsukkerniveau øger sekretionen af insulin, som<br />
medfører et øget glukoseoptag i de <strong>for</strong>skellige væv s˚aledes, at blodsukkeret sænkes,<br />
og kroppen nærmer sig euglykæmi. Blodets glukoseindhold og insulinindhold<br />
har modsat virkning p˚a hinanden, og der er tale om en negativ feedbackmekanisme,<br />
der sikrer, at blodsukkeret <strong>for</strong>bliver inden<strong>for</strong> normalomr˚adet.
Change language