Matematisk Model for Mavesækkens Tømning - Danmarks Tekniske ...

Kapitel 1
Introduktion
I over 30 ˚ar har forskere forsøgt at lave en kunstig bugspytkirtel til patienter
med diabetes [1, 2]. Inden for de sidste 10 ˚ar har modellerne til beskrivelse af
kroppens glukosehomeostase taget form og er efterh˚anden temmelig omfattende
[13, 14, 22]. Modellerne bruges til at lave simuleringer af virkelige og hypotetiske
scenarier for p˚a den m˚ade at give indsigt i, hvordan kroppens glukosehomeostase
virker [37].
N˚ar der laves videnskabelige forsøg for at gøre de eksisterende modeller for
glukosemetabolisme efter et m˚altid bedre, fokuserer forskerne ofte p˚a, hvorledes
glukosen i den indtagne føde bliver optaget i plasma [4]. Forskerne forsøger
derimod sjældent at klarlægge, hvorledes føden bevæger sig igennem den gastrointestinale
kanal, inden den bliver optaget i plasma.
Mange diabetikere oplever en forsinket tømning af mavesækkens indhold i forhold
til ikke-diabetikere. Denne sygdom har f˚aet navnet gastroparese og skyldes,
at der er opst˚aet neuropati i nerverne, som innerverer mavesækken. Dog kan dele
af den forsinkede tømning ogs˚a forklares ved, at blodsukkeret p˚avirker mavesækkens
tømning [12].
Siden 70’erne har man vidst, at blodsukkeret har indflydelse p˚a mavesækkens
tømningshastighed [19]. Schvarcz et al. har lavet flere forsøg i løbet af 90’erne,
som viser, at mavesækkens tømningshastighed er højere, n˚ar kroppen befinder
sig i hypoglykæmi end i normoglykæmi [29, 30, 31]. I starten af 90’erne lavede
man desuden flere forsøg, der viste, at mavesækkens tømningshastighed er
lavere, n˚ar kroppen befinder sig i hyperglykæmi end i normoglykæmi [9, 24].