Matematisk Model for Mavesækkens Tømning - Danmarks Tekniske ...
Matematisk Model for Mavesækkens Tømning - Danmarks Tekniske ...
Matematisk Model for Mavesækkens Tømning - Danmarks Tekniske ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Formål<br />
Formålet med dette projekt er at undersøge hvorledes hypo-, normo- og hyperglykæmi påvirker ventriklens<br />
tømingsfunktion hos raske <strong>for</strong>søgspersoner. Resultaterne skal benyttes til <strong>for</strong>bedring af computerbaserede<br />
modeller <strong>for</strong> ventriklens basalfysiologi.<br />
Baggrund<br />
Sukkersyge (diabetes mellitus) er et syndrom, der er karakteriseret ved utilstrækkelig insulinsekretion, nedsat<br />
insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og tendens til udvikling af nervebetændelse og universelle<br />
blodkar<strong>for</strong>andringer (neuropati, mikroangiopati, aterosklerose). Sukkersyge er således en flerhed af<br />
sygdomsenheder med <strong>for</strong>skellig ætiologi, genetisk baggrund, patogenese, klinisk manifestation og <strong>for</strong>løb.<br />
Hyperglykæmi er den biokemiske abnormitet, som er fælles <strong>for</strong> alle typer af sukkersyge, og behandling af<br />
hyperglykæmi ikke alene mindsker hovedsymptomerne (træthed, tørst<strong>for</strong>nemmelse, polyuri, vægttab), men er<br />
også vist at mindske risikoen <strong>for</strong> komplikationer i øjne, nyrer og nerver. Et væsentligt mål <strong>for</strong> behandlingen er<br />
der<strong>for</strong> at opnå stabile koncentrationer i blodet af glukose så tæt på normalværdierne som muligt. Dette kan hos<br />
en del patienter opnås ved diæt- og motionsregimer samt medikamenter, der enten øger insulinsekretionen eller<br />
øger insulinvirkningen. Hos omtrent 1/4 af patienterne med nedsat insulinsekretion eller nedsat<br />
insulinfølsomhed (type 2 sukkersyge) og hos alle patienter uden insulinsekretion (type 1 sukkersyge) er<br />
behandling med insulin nødvendig. Oftest anvendes faste daglige doseringer af langsomt virkende<br />
insulinpræparater suppleret med varierende doseringer af hurtigt virkende præparater afhængigt af<br />
fødeindtagelsen og den fysiske aktivitet. Herunder er gentagne målinger af blodets glukosekoncentration ofte<br />
påkrævet.<br />
Med henblik på at opnå den bedst mulige regulering af blod-glukosekoncentrationen hos patienter med<br />
sukkersyge, har man de sidste årtier <strong>for</strong>søgt at udvikle computerbaserede kunstige bugspytkirtler. De første<br />
systemer blev udviklet til at fastholde patienter med type 1 sukkersyge i en normoglykæmisk tilstand under<br />
faste ved hjælp af intravenøst placerede sensorer til måling af blod-glukosekoncentrationen og intravenøs<br />
infusion af insulin (1,2). Siden har man arbejdet med computerbaserede systemer til optimering af<br />
insulinbehandlingen i en normal hverdag omfattende både fødeindtagelse og fysisk aktivitet i varierende<br />
omfang (3,4). Disse systemer beror på komplicerede matematiske algoritmer til beregning af <strong>for</strong>ventede blod-<br />
glukosekoncentrationer ud fra kendskab til fødeindtagelse, energiomsætning, glukoseabsorption fra tyndtarm,<br />
glukosefrisætning fra lever, subkutan insulinabsorption og insulinvirkning på lever og muskler.<br />
De aktuelle algoritmer til beregning af <strong>for</strong>ventede blod-glukosekoncentrationer er ikke færdigudviklede,<br />
og de kan der<strong>for</strong> endnu ikke anvendes i klinisk praksis. En af grundene hertil er, at effekten af variationer i<br />
blod-glukosekoncentrationen på ventriklens tømningsfunktion og dermed graden af glukoseabsorption fra<br />
tyndtarmen efter fødeindtagelse ikke er medtaget i algoritmerne. Det er velkendt, at en feedback-mekanisme<br />
3
Change language