3. semesters projekt

Titelblad 

December 2010 

Aalborg Universitet 

Humanistisk Informatik, 3. semester 

Gruppe 4 

Vejleder: Lasse Burri Gram-Hansen 

Typeenheder (96.4 sider/231.376 anslag) 

______________________________ 

Betina Schrøder Jensen 

______________________________ 

Julie Aaen Kjelgaard 

______________________________ 

Kristian Wulff 

______________________________ 

Lea-marie Tejlmand Østerberg 

______________________________ 

Mads Reventlov Husted Nielsen

Facebook – Rollespil i en ny dimension 

Indholdsfortegnelse 

Indledning....................................................................................................................................................4 

Problemformulering ................................................................................................................................6 

Problemfelt..................................................................................................................................................7 

Privathed................................................................................................................................................................. 8 

Facebook ...............................................................................................................................................................10 

Undersøgelsesobjektet og kontekst.............................................................................................................13 

Temarammeredegørelse ..................................................................................................................... 14 

Metode........................................................................................................................................................ 16 

Projektets struktur............................................................................................................................................16 

Analyseramme ....................................................................................................................................................17 

Analysemetode....................................................................................................................................................19 

Empirimetode.......................................................................................................................................... 21 

Etiske overvejelser ............................................................................................................................................24 

Interviewguide....................................................................................................................................................29 

Præsentation af reliabilitet og validitet .....................................................................................................30 

Empirikritik .........................................................................................................................................................32 

Teori............................................................................................................................................................ 35 

Præsentation af Goffman ..................................................................................................................... 35 

Goffman...................................................................................................................................................... 36 

Individet som enhed..........................................................................................................................................39 

Ærbødighed og opførsel...................................................................................................................................40 

Rolledistance .......................................................................................................................................................41 

Backregion og frontregion..............................................................................................................................41 

Teknologiforståelse............................................................................................................................... 42 

Web 2.0 ..................................................................................................................................................................42 

Identitet og Goffman .........................................................................................................................................44 

Side 2 af 100


Online identitet og Goffman ...........................................................................................................................45 

Analyse....................................................................................................................................................... 47 

En del af Facebook .............................................................................................................................................48 

Adfærd og kommunikation.............................................................................................................................50 

Manipulation og iscenesættelse....................................................................................................................53 

Den sociale orden...............................................................................................................................................56 

Den rette fremtræden.......................................................................................................................................58 

Regelsæt ................................................................................................................................................................59 

Facade vs. privatliv ............................................................................................................................................62 

Individernes roller ............................................................................................................................................68 

Delkonklusion .....................................................................................................................................................73 

Diskussion................................................................................................................................................. 76 

Hvad er etik?........................................................................................................................................................76 

Kritik af Løgstrup...............................................................................................................................................77 

En tredimensionel tilgang til etisk refleksion..........................................................................................77 

Diskussion................................................................................................................................................. 79 

Overvågning via Facebook ..............................................................................................................................79 

Værternes og lytternes relationer................................................................................................................83 

Delkonklusion .....................................................................................................................................................87 

Konklusion................................................................................................................................................ 88 

Perspektivering ...................................................................................................................................... 92 

Procesbeskrivelse .................................................................................................................................. 94 

Ansvarsliste.............................................................................................................................................. 97 

Litteraturliste .......................................................................................................................................... 98 

Bøger: .....................................................................................................................................................................98 

E-‐håndbøger: .......................................................................................................................................................98 

Artikler: .................................................................................................................................................................98 

Hjemmesider: ......................................................................................................................................................98 

Side 3 af 100

Indledning 


Internettet har været igennem en rivende udvikling inden for de seneste år. Måden, hvorpå vi færdes 

blandt hinanden, hvordan vi relaterer os og kommunikerer med hinanden, ser helt anderledes ud i 

dag, end den gjorde før 1991. Det var det år, den første offentlige udgave af World Wide Web så 

dagens lys. 1 Siden da er flere og flere brugere kommet til. Denne epokegørende opfindelse har skabt 

en hel ny virtuel verden, hvor folk lever en sekundær tilværelse på nettet med fællesskaber og virtu- 

el identitet. Denne nye ”sfære” indeholder tilsyneladende mange af de elementer og muligheder, 

som vi mennesker finder i den virkelige verden. Dette betyder, at mange mennesker i stadig højere 

grad lægger deres identitet og deres tid i den virtuelle verden. Vi vil i vores opgave tage udgangs- 

punkt i et af internettets nyere fænomener, nemlig de sociale medier nærmere bestemt Facebook 

Når der tales om overvågning på arbejdspladsen, kan dette indebære brugen af Facebook. Dog ser 

man også overvågning i traditionel forstand i form af videokameraer. Der kan opstå etiske proble- 

matikker i forbindelse med forskellige teknologier som for eksempel internettet og overvågning og 

dermed har vi at gøre med en ny form for skjult overvågning. 2 I gruppen har vi blandt andet valgt at 

diskutere, hvorledes overvågningen kan kædes sammen med brugen af Facebook, og hvordan dette 

forholder sig på en given arbejdsplads. Desuden vil vi forholde os til, hvordan medarbejderne er 

påvirket af det samt hvilke holdninger de har til brugen af sociale medier. Ydermere vil vi undersø- 

ge hvad den rette adfærd er og hvilke holdninger de har til, at chefen eller deres kollegaer har mu- 

lighed for at holde øje med dem. Dette er blandt andet nogle af de emner, vi vil se nærmere på i 

dette projekt. Vi finder det relevant at beskæftige os med, da Facebook på arbejdspladsen er et em- 

ne, der er meget fremme i medierne. I og med at teknologien udvikler sig, skabes der også nye pro- 

blemstillinger, som der skal tages højde for. Der er mange forskellige konflikter, der lurer, og en af 

de største er som sagt, hvorvidt der er tale om overvågning. Overvåger vi hinanden eller overvåger 

chefen sine medarbejdere? Mange ved nemlig ikke, om deres arbejdsgiver overvåger internetfor- 

bruget eller kontrollerer medarbejderne via videokameraer og adgangskort. I en rundspørge, som 

HK har foretaget, hvor der var 1500 deltagere, kunne det konkluderes, at hver tredje medarbejder 

ikke vidste, om der var overvågning på deres arbejdsplads. 3 Yderligere kan der findes samtlige ek- 

1 

http://www1998141.thinkquest.dk/internet/historie.htm 

2 

teknologifilosofi s. 54 

3 

http://www.hk.dk/temaer/overvaagning_paa_arbejdspladsen/nyheder_om_overvaagning/hver_tredje_ved_ikke_om_de 

r_er_overvaagning_paa_jobbet 

Side 4 af 100


sempler på, hvordan overvågning har fundet sted og, hvordan enkelte personer er blevet ofre for 

denne overvågning, 

”Fire kameraer holdt øje med 20-årige Kim Tanja Nørgaard, da hun arbejdede som natportier og 

rengøringsassistent på et hotel i Nordjylland. Direktørens kone kiggede hver dag båndene igennem 

for at tjekke, hvor lange pauser, hun holdt, og hvor godt hun gjorde sit arbejde”. 

http://www.hk.dk/temaer/overvaagning_paa_arbejdspladsen/historier_fra_arbejdspladser/overvaage 

t_af_direktoerens_kone 

Sådan lyder en af flere historie. Et andet eksempel og mere aktuelt bud er skandalen om Ditte Ok- 

man, venstres pressemedarbejder. 4 Skandalen opstod, da hun blev afsløret i at have omtalt en række 

personer nedladende på sin Facebook profil og derefter var nødsaget til at opsige sin stilling. 5 Der- 

ved ser vi også, at det ikke blot er chefen, der holder øje med sine medarbejdere, men at vi også 

holder øje med hinanden, hvilket er muligt på en side som Facebook og andre sociale netværkssi- 

der. Derfor skal der overvejes nøje, hvad man ytrer sig om, i hvilken sammenhæng, til hvem og 

nogle gange tænke over hvilke konsekvenser dette kan give. I Ditte Okman sagen var hendes profil 

åben for alle, og derfor blev hun afsløret af en journalist. 6 Sådan en sag kan opstå både for hende så 

vel som for alle andre, og derfor er det især vigtigt, at den enkelte tager højde for, hvad denne ytrer 

sig om på en social side som Facebook. 

Facebook blev etableret i 2004 7 og er det mest relevante eksempel, da det anvendes over hele ver- 

den og af mange millioner mennesker. Det er blevet så almindeligt, at der i dag er to millioner dan- 

skere der benytter denne side, 8 og mere end 250 millioner profiler på verdensplan 9 . Facebook er et 

format, nærmere bestemt en digital institution, som samler nogle af internettets mest populære soci- 

ale funktioner. Her er mulighed for at mødes og kommunikere med venner, som befinder sig langt 

væk i den fysiske verden, og alligevel er det meget mere end bare et chatrum. Facebook har også 

karakter af blogging, hvor personer kan fortælle alle de mennesker, den enkelte er parat til at kalde 

sine venner, om sine oplevelser. 10 En tredje og vigtig del af Facebooks funktion er dets evne som 

redskab til ”networking”, en term man ofte forbinder med arbejdslivet, hvor et godt netværk kan 

4 http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1324230.ece 



7 http://da.wikipedia.org/wiki/Facebook#cite_note-0 

8 http://www.lederweb.dk/Strategi/Kommunikation/Artikel/80237/Facebook-pa-jobbet 

9 http://da.wikipedia.org/wiki/Facebook#cite_note-0 

10 http://www.lederweb.dk/Strategi/Kommunikation/Artikel/80237/Facebook-pa-jobbet 

Side 5 af 100


betyde for eksempel gode jobmuligheder. På facebook finder du hurtigt et netværk og bliver ”ven- 

ner” med venners venner osv. Men også her opstår problemstillinger. På det seneste har befolknin- 

gen kunne se, høre og læse sig til, at folk mister deres arbejde eller mister muligheden for ønske- 

jobbet netop på grund af deres udskejelser på Facebook. Ydermere har Facebook også bevæget sig 

så meget ind på selve arbejdspladsen, at der skabes nye problemstillinger og udfordringer vedrøren- 

de, hvor meget private aktiviteter i arbejdstiden skal fylde, derved kan spørgsmål som de følgende 

dukke op: 

”Skal du være Facebook-venner med dine medarbejdere? Hvilke informationer deler dine medar- 

bejdere på nettet? Og hvor meget ”Facebooker” dine medarbejdere i arbejdstiden?” 

http://www.lederweb.dk/Strategi/Kommunikation/Artikel/80237/Facebook-pa-jobbet 

Dette er en væsentlig iagttagelse og i sammenspil med de ovenstående problemstillinger, vil vi i 

vores opgave finde ud af hvilke holdninger, der blandt håndplukkede ansatte på en udvalgt arbejds- 

plads, florerer ved brugen af Facebook i arbejdstiden. I den forbindelse fokuserer vi på adfærd og 

spændingsfeltet imellem privatliv og arbejdsliv. Vi har valgt at interviewe ansatte samt en chef/it 

ansvarlig fra DR/P4 Nordjylland. Vi har netop valgt denne arbejdsplads, da de bruger computere i 

arbejdstiden. Det var en af de faktorer, vi tog højde for, da vi skulle udvælge den enkelte arbejds- 

plads. I problemformuleringen har vi taget højde for de problemstillinger vi har omtalt tidligere i 

dette afsnit og problemformuleringen lyder derfor således: 

Problemformulering 

Med udgangspunkt i Facebook søger vi gennem analyse og fortolkning at beskrive, 

hvordan udvalgte ansattes oplevelse af den sociale netværksside kan påvirke 

arbejdsmæssige relationer og skabe problemstillinger i virksomheden DR P4 

Nordjylland. I forlængelse deraf diskuteres udvalgte etiske problemstillinger i relation til 

overvågning og adfærd på sociale netværk. 

I forlængelse heraf vil vi i det næste afsnit specificere nogle af de elementer, vi finder vigtige at 

belyse ud fra vores problemformulering. 

Side 6 af 100

Problemfelt 


Indledende defineres fænomenet Facebook og begrebet privathed. Begge er væsentlige at forstå for 

at sætte sig ind i det samspil, der foregår imellem dem. Umiddelbart kan det virke meningsløst at 

definere privathed, da de fleste mennesker allerede har en klar opfattelse af begrebet. Problemet 

ligger i, at der findes mange forskellige opfattelser af, hvad begrebet privathed indebærer, da mange 

mennesker har deres egen opfattelse af begrebets betydning. Dette gør det derfor svært at finde en 

entydig definition. Selvom vi i dette afsnit definerer aspekter af privathed ud fra udvalgt litteratur, 

vil definitionen stadig ikke være entydig. På trods af at vi i gruppen mener, at bogen ”Ret, privatliv 

og teknologi” afdækker begrebet privathed i høj grad, skal det tages i betragtning, at der altid kan 

forekomme en revidering af denne opfattelse. Dette skyldes, at begrebet oftest beror på individuelle 

opfattelser og kan ændre betydning, når en ny kulturel kontekst opstår. Vi mener dog, at definition- 

en i dette afsnit afdækker begrebet ud fra en dansk kulturel kontekst, som er den, vi beskæftiger os 

med. I problemfeltet vil vi komme omkring de tre væsentligste faktorer, der danner baggrund for 

projektet. Følgende model illustrerer de tre faktorer og samspillet mellem dem. 

Figur 1 

Side 7 af 100


Figuren illustrerer empiriske fokuspunkter, og hvordan disse hænger sammen. I den yderste cirkel 

er konteksten, som skal bruges til at skabe en forståelse af de problemstillinger, som kan opstå i 

forbindelse med sociale netværk. Til konteksten hører teknologiforståelsen, som indebærer afsnit 

omhandlende web 2.0, identitetsforståelse og online identitet. Teknologiforståelsen såvel som 

begrebet online identitet skal være rammesættende for analysen og skal kædes sammen med de 

problemstillinger, som analysen fremhæver. Den midterste cirkel i modellen indebærer 

undersøgelsesobjektet. Det er i denne cirkel, at projektet skabes ud fra en empiriindsamling i form 

af en kvalitativ undersøgelse foretaget på arbejdspladsen DR P4 Nordjylland. I den inderste cirkel 

bliver konteksten og undersøgelsesobjektet til et sammenhængende projekt. Her præsenteres selve 

projektets case; Facebook, som er det fænomen, der er projektets omdrejningspunkt. Det er 

respondenternes adfærd og oplevelse i forhold til dette fænomen, som er det, der skaber projektets 

hovedfokus. På baggrund af konteksten skal disse to cirkler kædes sammen til en forståelse af, 

hvordan de tre cirkler som et samlet fænomen afspejler respondenternes oplevelse af virkeligheden. 

De tre faktorer, og hvad der ligger bag dem, vil blive forklaret yderligere i de følgende afsnit. 

Privathed 

Hvad den enkelte definerer som privat kan være meget forskelligt. Nogle betragter hjemmet som 

det mest private, mens andre mener, at tanker, oplevelser og viden er det mest private. Det kan være 

svært at sætte en finger på, hvad der gør, at man føler, at privatlivet bliver krænket i en given 

situation. Uanset hvad er der efterhånden, som teknologien har udviklet sig, blevet rykket ved 

definitionen af, hvad der er privat. Facebook er et eksempel på dette. Nogle deler deres dybeste 

hemmeligheder i et forum af et højt antal Facebook-venner og udefrakommende, der lige kigger 

forbi, fordi profilen er åben. Andre deler en frygt for manglende kontrol over private informationer 

og bruger udelukkende Facebook som instrument til at opretholde kontakten til familie, gamle 

venner og bekendte. Alt dette styres ved hjælp af profilens privatindstillinger. 

Privatlivet omfatter alt fra personlighed, navn, udseende og stemme til tanker, laden og gøren. 

Personoplysninger og menneskets biologiske egenskaber opfattes desuden også som 

beskyttelsesværdigt og privat. 11 Retten til privatliv knytter sig til begreberne integritet og 

værdighed. Integritet omfatter den fysiske og psykiske urørlighedszone individet har, og at denne er 

unik. I ordet værdighed ligger omverdenens betydning for det enkelte individ. Omverdenen skal 

respektere individet, uanset om individet ønsker det eller ej. Sidstnævnte bunder i et ønske om at 

11 Blume, 2010, s. 62 

Side 8 af 100


beskytte de svageste i samfundet. Samfundet sættes altså før individet, når det gælder værdighed. 

Netop derfor kan begrebet også ændre betydning og indhold, hvis samfundets normer ændres. 12 

Ifølge bogen Ret, privatliv og teknologi skelnes der mellem fem former for privatliv: fysisk 

privatliv, psykisk privatliv, informationelt privatliv, kommunikativt privatliv og territorialt 

privatliv 13 . Der er ingen klar skelnen mellem disse former for privatliv, og der kan i nogle tilfælde 

opstå sammenstød mellem dem. Et eksempel er, hvis du som bruger af Facebook bliver ”tagget” på 

et billede af en ven, du ikke ønskede, at dine andre Facebook-venner skulle se. For eksempel hvis 

du er Facebook-ven med din arbejdsgiver, og arbejdsgiveren ser dig i en upassende situation på et 

billede, som du ikke havde intentioner om, at denne skulle se. Dette kan skabe en følelse af at være 

blevet krænket. Det fysiske, psykiske og til en vis grad det informationelle privatliv glider altså 

sammen. Internettets udvikling har præget det informationelle og kommunikative privatliv i høj 

grad. Om Facebook og lignende sociale netværkssiders betydning for dette citeres følgende fra 

”Ret, privatliv og teknologi”. 14 

”…eller anden spredning af oplysninger, som individet måske selv, under tiden og sikkert ganske 

ofte uden blik for de mulige konsekvenser, har gjort tilgængelige på internettet, for eksempel på 

Facebook eller lignende portaler…” (Blume og Hermann, 2010, s.61-62) 

Retten til privathed er altså en tilstand, der angiver et område, fysisk og informationelt, hvor kun 

den enkelte har råderetten over, hvem der har adgang til hvilke områder og information. 

Det private som værende beskyttelsesværdigt knytter sig til en liberalistisk ideologi, der tager 

udgangspunkt i det enkelte individ. Modsætningen hertil er den socialistiske ideologi, der prioriterer 

kollektivet frem for individet. I den forbindelse skal de negative konsekvenser af 

privatlivsbeskyttelse overvejes. Blandt disse kan blandt andet nævnes afskæring af information af 

almen offentlig interesse, privathed som alibi for krænkelser samt privathed som normaliserende 

overfor samfundets adfærd og fænomener. 15 Ifølge føromtalte bog 16 bør mellemvejen mellem de to 

ideologiske tanker findes, da retten til privatliv ikke medfører en ret til isolation, men derimod 

fungerer som en definering af individets rolle i samfundet. 17 Hvordan rollen defineres, afhænger af 

samfundets dominerende politiske ideologi. Dette kaldes også for autonomiprincippet og går ud på, 

12 Blume, 2010, s. 64-67 

13 Blume, 2010, s. 57-58 

14 Blume, 2010, s. 61-62 

15 Blume, 2010, s. 64 

16 Blume, 2010 

17 Blume, 2010, s. 59-60 

Side 9 af 100


at individet selv må vælge livspræferencer uden indblanding, kontrol eller tvang, så længe det er 

samfundsmæssigt acceptabelt. 

Privatlivet knytter sig først og fremmest til mennesket som et fysisk individ. Spørgsmålet er, om vi 

skal acceptere internettets skyggesider som nye livsvilkår, eller om de kræver, at samfundet 

forholder sig til dem og foretager de nødvendige foranstaltninger for at beskytte privatlivet. 

Facebook 

Den sociale side Facebook blev etableret i 2004 og er den mest kendte sociale netværksside. Face- 

book og lignende sociale netværkssider er baseret på iagttagelsen, at mennesker indgår i flere relati- 

oner, end de selv er klar over. Selvom to personer ikke kender hinanden, kan de alligevel have ven- 

ner eller bekendte, der har relationer til hinanden. Facebook er et mødested, hvor der er mulighed 

for at dele interesser og møde nye venner. Det skal dog siges, at begrebet ven er baseret på en noget 

uskarp forståelse af ordet, i forhold til hvad der normalt forbindes med begrebet. I vores opgave vil 

dette begreb gå under betegnelsen Facebook-ven for at kunne skelne mellem den virkelige verdens 

relationer og relationerne på Facebook. 18 Facebook har et månedligt antal besøg på 132 millioner, 

heraf er de 560.000 danske. Facebook har gjort informationsdeling til noget naturligt, hvilket har 

medført, at mange er villige til at dele meget anden information end identifikationsdata med deres 

netværk. 19 Facebooks privatlivspolitik fra 2008 oplyser, at Facebook kan indsamle oplysninger fra 

andre kilder end brugeren selv. Andre brugere kan eksempelvis offentliggøre billeder af brugeren på 

Facebook og tagge denne. Ved tagging forstås der, at personer der optræder på billeder, får knyttet 

deres profil til disse billeder, idet en anden bruger tagger dem, på billedet. Billedet kan dermed bli- 

ve set af brugerens netværk uden dennes samtykke. 20 

Der er på denne måde skabt grobund for, at en stor mængde oplysninger, billeder med videre kan 

blive misbrugt og udnyttet til andre formål, end brugeren havde intenderet fra starten. Eksempler på 

misbrug har været overgreb på brugeres fysiske ejendom ved blandt andet indbrud og identitetsty- 

veri. Det kan lade sig gøre ved blot få tilgængelige oplysninger at finde frem til en adresse og i situ- 

ationer at udgive sig for at være en anden person. 21 Derudover kan oplysninger fra Facebook have 

en jobmæssig betydning. I føromtalte bog 22 fremgår det af en undersøgelse foretaget af jobportalen 

Careerbuilder.com i 2008, at ud af 3.100 adspurgte arbejdsgivere havde en fjerdedel brugt Facebook 

18 Blume, 2010, s. 97-98 

19 Blume, 2010, s. 97-98 

20 Blume, 2010, s. 98 

21 Blume, 2010, s. 98-99 

22 Blume, 2010 

Side 10 af 100


til at researche ansøgere til ledige stillinger. 34 procent af de adspurgte havde valgt at droppe ansø- 

gere på baggrund af disse informationer. Det der især koster jobbet, er tegn på upassende opførsel 

på profil og billeder. 23 

De fastsatte regler for Facebook angiver, at det er brugerens eget ansvar at kontrollere hvilke oplys- 

ninger, der er tilgængelige for hvem på brugerens profil. Dette skal gøres ved hjælp af Facebooks 

privatindstillinger. Når en profil oprettes, er brugerens profil og dermed oplysninger tilgængelige 

for enhver. Ønsker brugeren derimod en mere lukket profil, må dette ske på brugerens eget initiativ. 

En af de muligheder brugeren på Facebook har, er at beskytte sig selv eller i hvert fald tilpasse sin 

færden på Facebook. Dette kan gøres via de privatindstillinger, som websiden stiller til rådighed. 

Når man selv præger websidens indhold, kan det være nødvendigt at trække nogle grænser for, 

hvem den personlige information er tilgængelig for. I privatindstilingerne optræder forskellige ni- 

veauer af beskyttelse. Du kan vælge, at kun dem der er angivet som dine Facebook-venner, kan se 

dine aktiviteter, inddrage venners venner eller holde din profil åben for alle. Der er desuden mulig- 

hed for at blokere for bestemte personer, som du ikke har lyst til at interagere med. Dit navn, bille- 

de, køn og netværk er til gengæld muligt for alle at se, da dette er essentielt for, at du kan findes af 

gamle venner og tilføjes som en ven. 24 Desuden kan du kontrollere din brug af applikationer og 

websites, og hvilke informationer disse har om dig. 

Selvom Facebook i deres reglement lægger vægt på hensynet til privatlivet, er det generelt, at bru- 

gerne ikke på forhånd er informeret om den informationsdeling, der sker på Facebook. Der er dog 

mulighed for dette ved at læse Facebooks regler for privatlivsbeskyttelse, hvilket også skal ske på 

brugerens eget initiativ. 

En anden måde at bruge Facebook på er den, hvor den enkelte bruger benytter sin profil til at 

iscenesætte og skabe opmærksomhed omkring sig selv eller bruger den i markedsføringssammen- 

hænge. Virksomheder har mulighed for at reklamere for produkter og lignende. Privatpersoner kan 

tilkendegive holdninger og interesser. Facebook åbner altså op omkring muligheden for 

identitetsskabelse. 

For at kunne forstå interaktionen på Facebook er det vigtigt at forstå teknologien bag dette. Først og 

fremmest har brugeren en profil, hvortil et antal relationer knytter sig. Det er disse relationer, som 

går under den førnævnte betegnelse Facebook-ven. Relationerne kan være alt fra familie til venner 

23 Blume, 2010, s. 99 

24 http://www.facebook.com/#!/privacy/explanation.php 

Side 11 af 100


og kolleger. 25 Brugerens profil består af en opslagsboks, som indeholder en række applikationer, 

som eksempelvis er væg, information og billeder. Her kan brugeren opgive ønskede personlige 

oplysninger samt dele statusopdateringer og billeder med andre brugere. Hvis brugeren vil tilføje 

yderligere applikationer, er der mulighed for dette. 26 På væggen fremgår brugerens aktiviteter, som 

kan ses af brugerens Facebook-venner. Statusopdatering er her en mulighed både på brugerens 

startside og væg. Statusopdateringerne deles af brugerens Facebook-venner på det, der kaldes for 

news feed. Dette er et forum, der fremgår på brugerens startside, hvor brugerens og dennes 

Facebook-venners statusopdateringer løbende offentliggøres. 27 Brugeren har i den forbindelse 

mulighed for at tilkendegive en positiv holdning til en Facebook-vens status eller anden form for 

deling ved hjælp af ”synes godt om” funktionen. Brugeren klikker på denne, og en tilkendegivelse 

er dermed givet. 28 Vil brugeren skrive en kommentar til en deling, kan denne trykke på ”tilføj 

kommentar” funktionen og skrive en kommentar i tekstboksen. 29 Det er dog ikke al kommunikation 

på Facebook, der offentliggøres for brugerens Facebook-venner. Brugeren har mulighed for at 

benytte funktionen ”beskeder”, som fungerer som almindelig kommunikation over e-mail. 30 

Ønsker brugeren ikke længere at have en profil på Facebook, har denne mulighed for enten at 

deaktivere eller slette sin profil. Ved deaktivering gemmes alle de givne oplysninger om brugeren 

på Facebook i tilfælde af, at denne ønsker at åbne sin profil igen. 31 

På Facebook kan brugeren også oprette grupper, disse gruppe kan både være lukkede op åbne for 

udefrakommende, gruppen kan være forbeholdt et bestemt netværk, hvis den er dette er det kun 

personer fra det enkelte netværk der kan tilmelde sig gruppen. Til den enkelte gruppe er der en eller 

flere administratorer, disse administratorer skal godkende alle anmodninger eller sende personlige 

meddelelser ud til de personer der skal være medlem af den enkelte gruppe. I gruppen kan der 

eksempelvis deles link, videoer, billeder blandt de medlemmer gruppen har. 32 

Ovenstående er en mere systemnær definition af Facebook. Det skal dog tilføjes, at i og med at 

Facebook er et univers for sig selv, er dette ikke en fyldestgørende definition. Dette er den 

25 http://www.facebook.com/help/?guide 

26 http://www.facebook.com/help/?page=812 

27 http://www.facebook.com/help/?guide=explore_Facebook 

28 http://www.facebook.com/help/?section=using#!/help/?page=773 

29 http://www.facebook.com/help/?section=using#!/help/?search=tilf%C3%B8j%20kommentar 


31 http://www.facebook.com/help/?page=406#!/help/?search=deaktiver 


Side 12 af 100


grundlæggende teknologi, som brugeren benytter sig af og beskrevet med det formål, at læseren 

skal kunne forstå sammenhængen mellem Facebook som case og empirien i den senere analyse. 

De egenskaber og muligheder som Facebook tilbyder, er først og fremmest en positiv udvikling af 

teknologien. Ikke desto mindre er sociale netværk som dette med til at rykke ved opfattelsen af, 

hvad der forstås ved privathed. Der skabes nogle risici ved den traditionelle privathed i denne nye 

verden af sociale netværk, som er dem vi først og fremmest vil koncentrere os om i vores projekt. 

Undersøgelsesobjektet og kontekst 

Problemformuleringen går ind og beskriver kernen af det, vi vil undersøge. For at kunne forstå 

dette, er vi nødt til at forstå konteksten og specificere undersøgelsesobjektet for denne. Projektets 

undersøgelsesobjekt skabes ved hjælp af empirisk indsamlet materiale i form af interviews foretaget 

i en afdeling af en virksomhed. Den udvalgte virksomhed er statsstyret og tegner sig for en stor del 

af den danske mediebranche. Et krav til afdelingen er selvfølgelig, at respondenternes daglige 

arbejde kræver, at de benytter en computer. 

I konteksten ligger der nogle retningslinjer, der kan have indflydelse på forholdet mellem 

arbejdsgivere og ansatte og deres brug af sociale netværk. Her gælder især lovgivning indenfor 

privatlivets beskyttelse og arbejdsgiverens overvågning af ansatte. Efterhånden som teknologien har 

udviklet sig, er der i dansk lovgivning ingen klare rammer for, hvornår overvågning bliver strafbart, 

og hvornår det er tilladt. I den forbindelse skal det dog siges, at når der tales om overvågning 

gennem sociale netværkssider, er det ikke overvågning i traditionel forstand. Den er oftest skjult og 

svær at gøre strafbar, da det er op til brugeren at beskytte sig selv. Det er heller ikke påkrævet, at en 

arbejdsgiver informerer den ansatte om overvågning gennem sociale netværkssider, da dette ikke er 

strafbart. Manglen på juridisk opbakning i denne forbindelse har medført, at der er opstået et 

begreb, der kaldes for ”blød ret”. Herunder nævnes virksomheders politik omkring 

privatlivsbeskyttelse og færden på internettet også kaldet ”privacy policy/privacy statement”. 33 I den 

forbindelse vil vi se på, om der på arbejdspladsen findes en sådan politik omkring Facebook, og om 

denne har betydning for de ansattes færden på Facebook. I konteksten ligger også det, at der i 

medierne de senere år har været meget fokus på uheldige episoder, hvor privatliv og arbejdsliv er 

33 Blume, 2010, s. 43 

Side 13 af 100


blevet blandet sammen. Derfor søger vi at finde ud af, om dette har medført en adfærdsændring på 

arbejdspladser, ved at de ansatte er mere opmærksomme på at skelne privatliv og arbejdsliv. 

Problemfeltet handler i høj grad om at forsøge at gengive respondenternes virkelighed af, hvordan 

Facebook bruges og opleves på en arbejdsplads. I den forbindelse vil vi se nærmere på, hvilke 

etiske problemstillinger dette lægger op til. Både i forhold til virksomheden men også den 

virkelighed og kontekst den indgår i. Her vil det være interessant at diskutere, om der er aspekter af 

Facebook og dets funktioner, som er uhensigtsmæssige i arbejdslivet. Det er desuden relevant at se 

på, hvorvidt der i sammenblandingen af arbejdsliv og sociale medier bliver rykket ved opfattelsen 

af, hvad der er privat og professionelt. 

Til sidst vil vi diskutere, hvilke etiske problemstillinger en uofficiel overvågning og 

respondenternes adfærd på Facebook skaber. Vi vil i næste afsnit beskrive, hvordan vi vil opfylde 

semesterets temaramme i forhold til projektets indhold samt forklare semestrets kurser, og hvordan 

de hænger sammen. Det er ved hjælp af denne empiri, at vi vil få svar på vores spørgsmål, som er 

uddybet i problemformuleringen. 

Temarammeredegørelse 

Temarammen på 3. semester er “Computeren som medie”. Hermed bliver interaktion og formidling 

af information via computeren i et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv sat i fokus. Hensigten 

med semestret bliver derfor, at vi skal kunne observere, beskrive og analysere computeren som 

medie ud fra en videnskabelig vinkel. 

Igennem dette semester bliver opgaven baseret på empiriske undersøgelser herunder forskellige 

undersøgelsesmuligheder, eksempelvis kvalitative interviews. Vi vil herunder se på, hvordan vores 

empiri bedst kan analyseres og fortolkes i henhold til vores problemformulering og ikke mindst 

temaramme. 

For at efterkomme temarammens krav på bedste vis har vi valgt vores fokus til at være, hvordan 

Facebook påvirker adfærden på en arbejdsplads. Valget af dette emne skyldes, at sociale medier i 

dagens Danmark er blevet et socialt kulturfænomen, som rigtig mange danskere efterhånden 

benytter sig af. Derfor er det interessant at undersøge fænomenet nærmere. Når det valgte emne skal 

analyseres i henhold til temarammen, har vi et ønske om selv at producere tekster i form af 

interviewmateriale. 

Side 14 af 100


For at kunne lave dette projekt, er vi igennem vores forelæsninger blevet undervist, så vi har 

kompetence til at kunne udarbejde en fyldestgørende opgave. Vi har stiftet bekendtskab med 

forskellige kurser i forbindelse med dette semester blandt andet Computeren som multimedie. 

Igennem kurset har vi opnået en forståelse for mediebegrebet, dets betydning i 

kommunikationssammenhænge samt dets udvidelse i relation til ”nye” medier. Endvidere har vi 

fået indsigt i, hvilken funktionsmæssig og historisk udvikling computeren har gennemgået. 

Kurset Sprog, logik og formalisering drejer sig om logik og argumentation. Vi er blevet 

introduceret til Aristoteles, og hvordan han har defineret den klassiske logik. Vi har som studerende 

fået styrket det at analysere forskellige argumenter i forhold til den klassiske og moderne logik. 

Endvidere har vi fået kendskab til udsagnslogikken, der forekommer som et vigtigt redskab til at 

lave en formel analyse af argumenter samt de forskellige former for etisk argumentation. Dette kan 

bruges i forhold til at forstå og analysere den menneskelige sprogbrug og interaktion i forbindelse 

med computere og andre teknologier som et socialt og offentligt fænomen. Som studerende får vi på 

dette kursus indblik i, hvordan sproget kan opfattes både som en model og et medium, det vil sige 

som erkendelsesmetode og kommunikationsmedium. 

I forbindelse med kurset Grundlæggende informationsvidenskab har vi opnået en grundlæggende 

viden om, hvad Humanistisk Informatik er for en størrelse. I løbet af de 25 år som studiet har 

eksisteret, er det blevet revideret mange gange i henhold til computeren og den medierede 

interaktions udvikling i blandt andet et historisk perspektiv. Denne udvikling har udvidet de 

oprindelige grænser for, hvad der har været muligt at forske i. Vi har ydermere været inde over et 

nyt fagligt område inden for Humanistisk Informatik, kaldet IT-etik, der ligeledes er blevet præget 

af studiets faglige udvikling. 

Vi er endvidere blevet undervist i IKT, bruger og interaktion, hvor fokus har været at lære os 

studerende en metode til at analysere den interaktion, der foregår mellem mennesker via 

teknologiske interaktionsmedier. Dette sker med henblik på at ændre et grundelement i den nævnte 

konstruktion, så sammenspillet mellem mennesker og teknologiske medier bliver mere effektivt. 

Interaktionen består i ovenstående forbindelse af brugen af sproget samt brugen af eksempelvis 

computeren som medie. 

Kurset IT i organisationer har givet os et indblik i, hvordan de forskellige organisationstyper er 

bygget op via struktur og kultur. Derudover har det givet os indblik i, hvordan IKT forholder sig og 

bruges i organisatoriske processer samt hvilke metoder til studier af it i organisationer, der er 

relevante for besvarelsen af temarammen. 

Side 15 af 100


Indtil videre har vi fået kortlagt, hvilke kurser dette semester består af, samt hvordan vi vil opfylde 

dets temaramme i forhold til vores projekts udarbejdelse. I det følgende afsnit vil vi beskæftige os 

med, hvordan denne udarbejdelse gribes an. Ydermere vil kritik og overvejelser omkring denne 

metode gøre sig gældende i det næste afsnit og underafsnit. 

Projektets struktur 

Metode 

Idéen bag projektets struktur var at dele den op, på en sådan måde at læseren i de forskellige dele af 

opgaven præsenteres for det teoretiske materiale, der er nødvendigt for at forstå den eller de efter- 

følgende afsnit. På denne måde undgås det derfor, at læseren overdynges med informationer i star- 

ten, som først senere i opgaven skal skabe forståelse. Man taber med andre ord ikke læseren hen ad 

vejen. 

Indledningsvist har vi slået projektets aktualitet for nutiden fast. Det er her projektets ramme og 

kontekst på nuværende tidspunkt er blevet gjort tydelig for læseren. Samtidig er det her blevet spe- 

cificeret præcist hvilken del af denne aktualitet, vi vil beskæftige os med, og derfor også hvilke dele 

vi vælger at undlade. Dette er gjort via problemformuleringen. I temarammeredegørelsen har vi 

forklaret på hvilken måde, vi opfylder semesterets krav til projektet. Når det så er gjort, er det i det- 

te afsnit om projektets metode, at vi vil klargøre præcis på hvilken måde, vi vil opfylde vores pro- 

blemformulering og samtidig anskueliggøre ud fra hvilken forståelse og hvilket aspekt, vi i analysen 

vælger at analysere ud fra. Dette gøres ved hjælp af analysemetode og observationsdesign. I afsnit- 

tet analysemetode klarlægger vi, hvordan den kommende analyse gribes an og med hvilket formål. 

Observationsdesign omhandler måden hvorpå, vi har valgt at gribe vores empiri an fra start til slut, 

hvilken betydning det har haft for vores opgave og hvilke overvejelser vi har gjort os. 

Dernæst præsenteres, i vores teoriafsnit, de af Erving Goffmans begreber, som vi har udvalgt til 

analysen. Efterfølgende introduceres et afsnit omkring teknologiforståelsen, som skal danne bag- 

grund for analysen af online identitet. I sammenhæng med dette forklares derefter, hvordan online 

identitet og teknologi aspektet kan kædes sammen med de begreber, vi bruger af Erving Goffman. 

Efterfølgende præsenteres analysen og dens indeholdende temaer, der hver især behandler vigtige 

Side 16 af 100


analytiske observationer vedrørende vores empiriske materiale. Disse temaer opsummeres derefter i 

en delkonklusion, som lægger op til den efterfølgende etiske diskussion. 

I den etiske diskussion defineres først, hvad etik er, herunder en definition fra etisk råd. Herefter 

følger en kritik af Løgstrup, som skal redegøre for valget af 3D modellen. I sammenhæng med dette 

præsenteres 3D modellen som danner baggrund for diskussionsafsnittet. Derefter belyses de udvalg- 

te problemstillinger fra analyse og empiri ud fra tre perspektiver indenfor etikken: utilitarismen, 

deontologien og ontologien. Ud fra disse perspektiver diskuterer vi i det første afsnit ”overvågning 

via Facebook” udvalgte problemstillinger vedrørende overvågning via Facebook. I det efterfølgende 

afsnit ”værternes og lytternes relationer” diskuteres udvalgte problemstillinger omhandlende for- 

holdet mellem værterne og lytterne på Facebook. I dette afsnit tages udgangspunkt i udvalgte etiske 

problemstillinger, som er blevet afdækket gennem analysen. Dette er det andet afsluttende element, 

der sammen med analysens delkonklusion bestemmer udfaldet af den efterfølgende konklusion. 

Efter konklusionen tages tråden fra indledningen op igen og refleksioner vedrørende konteksten 

udenfor projektets ramme sættes i perspektiv i forhold til projektets konklusion. 

Sidste og afsluttende punkt er procesbeskrivelsen, som sætter ord på hele processen af projektets 

udarbejdelse fra start til slut. Alle elementer, ændringer og beslutninger tages op i dette afsnit og 

giver læseren en forståelse af projektets kurs. 

Fra at have forklaret projektets kurs og empiri i dette afsnit, vil vi i følgende afsnit beskæftige os 

med, hvordan denne empiri gribes an. Hertil vil vi tilføje kritik og overvejelser omkring denne me- 

tode. I næste underafsnit af metoden vil vi skabe en forståelse af, hvordan analysens struktur er op- 

bygget samtidig med en kort præsentation af de teorier, vi vil benytte i vores analyse. 

Analyseramme 

For at strukturere analysen så den på bedste vis besvarer problemformuleringen, har vi valgt at ud- 

arbejde en analyseramme. Overordnet indeholder analysen kernen af problemformuleringen, som er 

fokus på adfærd i forhold til online identitet på Facebook. Her vil vi beskæftige os med spørgsmå- 

lene om, hvad der er teknologisk muligt på Facebook som et socialt netværk, hvordan Facebook 

påvirker de ansattes adfærd på arbejdspladsen og hvilke etiske problemstillinger, dette lægger op til 

i diskussionen. Måden hvorpå teknologi og adfærd hænger sammen og påvirker hinanden, illustre- 

Side 17 af 100

es ved hjælp af følgende model: 

Figur 2 


Med udgangspunkt i vores temaramme ”Computeren som medium” forsøger vi at afdække både 

teknologi og adfærd for til sidst at lade analysen lægge op til en etisk diskussion. Teknologien i 

form af begrebet online identitet fungerer som kontekst for analysen, og er rettet specifikt mod at 

kortlægge, hvad online identitet er i forhold til Facebook og vores respondenter. Teknologien skal 

til sidst samarbejde med analysen i delkonklusionen for at kæde konteksten sammen med empiriens 

fokus, som er adfærd. Som angivet i modellen ovenfor, illustrerer de to cirkler de teoretiske sam- 

spil, som ud fra vores case skal gøre en analyse af Facebook mulig. 

I forhold til den bedst mulige besvarelse af vores problemformulering finder vi, at Erving Goffmans 

mikrosociologiske teorier skal danne kernen af vores undersøgelsesobjekt. Konteksten for denne 

kerne er Facebook som en teknologi, hvad der forstås på Facebook, og hvordan det påvirker det at 

have online identitet på en social netværksside som Facebook. 

Med hensyn til begrebet adfærd tager vi afsæt i udvalgte begreber af Goffman. I denne forbindelse 

har vi udvalgt forskellige af Goffmans begreber, der opererer med den sociale samhandling menne- 

sker imellem samt selvet og konteksten for dette. Disse begreber vil vi så bruge til at analysere vo- 

res interviews og dermed kortlægge, hvorledes respondenternes adfærd på Facebook hænger sam- 

men med deres private og arbejdsmæssige adfærd og måde at fremstå på. Ydermere vil vi afdække, 

hvad eventuelle problemstillinger har og kan have af konsekvenser i forhold til dette. Alt dette vil vi 

i analysen se i forhold til vores teknologiforståelse om online identitet, og hvilke problemstillinger 

Goffmans begreber belyser og supplerer i forhold til dette. 

Side 18 af 100


Analysen skal afdækkes på den måde, at hvert enkelt analyseafsnit har en overskrift, der betegner 

de hovedområder, baseret på vores empiriske data, som vi ved hjælp af begreberne skal afdække for 

at nå frem til problemformuleringen. Disse hovedemner analyseres dernæst af den udvalgte teori, 

som passer på afsnittet. På denne måde undgår vi at lægge teori ned over analysen, men opnår der- 

imod, at teorien tilpasser sig vores empiriske materiale og på den måde skaber analysen. 

I næste afsnit vil vi forklare præcis, hvordan de udvalgte begreber og afsnit skal hjælpe os med at 

kortlægge respondenternes adfærd på arbejdspladsen, Facebook og i forhold til begrebet online 

identitet. 

Analysemetode 

I dette afsnit vil vi klarlægge de begreber, vi har valgt at bruge i vores analyse i henhold til Goff- 

mans’ teorier og forklare, hvordan vi finder begreberne relevante i forhold til vores problemformu- 

lering. De begreber vi opererer med er: Facework (ansigtsarbejde), individet som enhed, Ærbø- 

dighed og opførsel, Rolledistance, Backregion og frontregion. Begreberne skal belyse hvordan 

den online identitet på Facebook skaber problemstillinger ud fra en adfærdsmæssig synsvin- 

kel. Begreberne og hvad de indeholder bliver præsenteret i vores teoriafsnit. Hvordan disse 

begreber benyttes i forhold til analysen, vil blive beskrevet længere henne i afsnittet. I vores 

problemformulering søger vi blandt andet at beskrive ”hvordan udvalgte ansattes oplevelse af den 

sociale netværksside kan påvirke arbejdsmæssige relationer” og det er her at disse begreber bliver 

sat i fokus. 

. 

Som der er beskrevet i vores analyseramme, har vi valgt at stille temaer op efter respondenterne, for 

at opnå bedst mulige analyse i forhold til vores projekt. 

Her ses en model af vores fremgangsmåde i vores analyse: 

Tabel 1 

Tema Respondent 

1 1, 2, 3, 4 

2 1, 2, 3, 4 

3 1, 2, 3, 4 

Side 19 af 100


4 1, 2, 3, 4 

Derefter vil vi, som beskrevet ovenfor, analysere vores interviews og se, hvordan vores empiriske 

data stemmer overens med Goffmans begreber. Som nævnt i analyserammen har vi valgt denne 

metode, fordi at vi ikke vil lade teorien men derimod vores empiriske data bestemme analysen. Be- 

greberne er gennemtænkt grundigt i forhold til vores problemformulering og i forhold til vores for- 

forståelse. Disse temaer som vi bruger i vores analyse, er ligeledes tænkt ind i vores problemfor- 

mulering og belyser forskellige dele af den. I det første tema ”en del af Facebook” undersøger vi, 

hvordan de forskellige sociale, private og arbejdsmæssige situationer er inddelt i fora af deltagere. 

Dette gælder både i sociale sammenhænge som ved julefrokoster, men også Facebook som en hel- 

hed, arbejdsprofiler og arbejdspladsen som et forum. Dette vil vi blandt andet bruge til at forstå, 

hvordan Facebook som en teknologi er opbygget og derfor også sammenholde dette med vores tek- 

nologiforståelse. 

Begreberne der bruges i dette afsnit, er ”individet som enhed” og ceremonielle regler som en del af 

begreberne ”ærbødighed og opførsel”. I afsnittet ”adfærd og kommunikation” bruges Goffmans 

begreber ”ansigtsarbejde” og ”ærbødighed og opførsel”. I denne sammenhæng lægger disse begre- 

ber op til undersøgelse af respondenternes adfærd på arbejdspladsen på Facebook og i forhold til 

begrebet online identitet. Under dette afsnit vil vi undersøge om de handlinger det enkelte individ 

udfører ved at benytte Facebook, kan få konsekvenser for virksomheden som en helhed og samtidig 

også få konsekvenser for det enkelte individ, der benytter sig af Facebook. Derved tror vi, at de en- 

kelte individer holder øje med hinanden og har forventninger til hinandens adfærd. På denne måde 

spiller både de sociale og arbejdsmæssige relationer ind her, da dette både kan forekomme i privat- 

livet samt på arbejdspladsen. Samtidig søger vi i dette afsnit at fastslå, om de ansatte føler en gensi- 

dig forpligtigelse i forhold til at undgå tab af ansigt. 

Afsnittet ”manipulation og iscenesættelse” omhandler den måde, hvorpå respondenterne opfatter 

Facebook som interaktionsmedie. I afsnittet vil vi se på respondenternes syn på overvågning gen- 

nem Facebook, og hvordan de forholder sig til dette. Hertil vil vi benytte os af begrebet ”ansigtsar- 

bejde” med fokus på aggressivt ansigtsarbejde samt brug af undvigelsesprocesser. ”Den sociale 

orden” fortæller om, hvilket forhold chefen og de ansatte har til hinanden, og hvordan dette opret- 

holdes. Derudover vil respondenternes holdning til det at være Facebook-ven med deres chef blive 

analyseret. Til dette bruger vi begreberne ”ærbødighed og opførsel”. Temaet ”den rette fremtræden” 

Side 20 af 100


handler om de oplysninger, vi giver på Facebook, og at de oplysninger i bund og grund kan have 

konsekvenser for andre og for os selv. Som overskriften fortæller, handler det om, hvad de enkelte 

respondenter mener, er den rette fremtræden. I den forbindelse vil vi se på, hvordan de ansatte in- 

teragerer i forhold til hinandens fremtræden på Facebook. Dette bliver analyseret ved hjælp af be- 

greberne ”ærbødighed og opførsel”, som kædes sammen med begrebet om ”ansigtsarbejde”. 

Under afsnittet ”regelsæt” fremgår virksomhedens holdning til regler for brugen af Facebook og 

respondenternes holdning til dette. Her benyttes begreberne om ”ærbødighed og opførsel” med fo- 

kus på opfattelsen af et ceremonielt idiom, forventninger og forpligtigelse til opretholdelsen af den 

sociale orden. Afsnittet ”facade vs. privatliv” belyser, hvordan arbejdslivet og privatlivet kan tørne 

sammen på en side som Facebook. Hertil benyttes begreberne ”backregion” og ”frontregion” til at 

skabe en forståelse af, hvordan respondenterne opfatter henholdsvis arbejdspladsen, privatlivet og 

Facebook i forhold til deres identitet både på og uden for Facebook. 

I afsnittet ”individernes roller” vil vi undersøge, hvordan de ansatte gebærder sig på Facebook alt 

afhængigt af, om de ansatte befinder sig på arbejdspladsen eller i privaten. Vi vil i denne sammen- 

hæng kæde respondenternes roller sammen med begreberne ”backregion” og ”frontregion” og se 

på, om de foretager en skelnen mellem rollerne i forhold til disse begreber. Her vil vi derfor bruge 

begrebet ”rolledistance” og forbinde det med begreberne om ”backregion” og ”frontregion”. 

Som afsluttende punkt vil vi i delkonklusionen opsummere, hvordan det forholder sig i forhold til 

respondenternes opfattelse af samspillet mellem virksomheden, privatlivet og Facebook. Derudover 

hvordan dette samspil giver anledning til problemstillinger i forhold til respondenternes online iden- 

titet. 

Fra at have uddybet, hvordan vi vil gribe analysen an, vil vi nu gøre rede for vores valg og overve- 

jelser af empiri og de beslutninger, vi har truffet omkring denne. Beslutningerne omhandler valg af 

undersøgelsesobjekt og vores videnskabsteoretiske udgangspunkt. 

Empirimetode 

I dette afsnit vil vi gøre rede for vores valg af empiri. Vi har valgt at tage udgangspunkt i det kvali- 

tative undersøgelsesdesign, da det er mest relevant for vores projekt og dermed besvarelsen af vores 

problemformulering. 

Det kan være svært via et kvantitativt analysedesign for eksempel et spørgeskema at få direkte svar 

på, hvor stor en rolle Facebook spiller i forhold til den ansatte, og om Facebook påvirker forholdet 

Side 21 af 100


mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Der er ualmindeligt mange svarmuligheder til besvarelse af 

ovenstående spørgsmål, da forholdet mellem den ansatte og arbejdsgiveren kan variere meget, og da 

individerne er forskellige, bliver de også påvirket på forskellig vis. Det er derfor nemmere og mere 

fyldestgørende at interviewe ansatte, da der er mulighed for i en sådan situation at nuancere sit svar. 

For vores vedkommende giver det os mulighed for at uddybe deres svar, hvis ikke kommunikatio- 

nen fra begge sider stemmer overens første gang. 

Ved et kvalitativt undersøgelsesdesign mindskes risikoen af misforståelser grundet ovenstående, 

hvilket ikke gør sig gældende i et spørgeskema. Hvis vores intention var at få et mere bredt billede 

af, hvordan det forholder sig med arbejdspladsernes brug af Facebook, så kunne en kvantitativ un- 

dersøgelse have været en mulighed. Dette er dog ikke er tilfældet, eftersom at vi kun har valgt en 

virksomhed, og at vores ønske er at komme ind til kernen af de bagvedliggende årsager, hvilket er 

svært med kvantitative undersøgelser. Samtidig ønsker vi, at vi løbende kan ændre eller supplere 

med spørgsmål og få mere ud af interviewet. Dette er igen svært ved forud stillede spørgsmål ved 

en kvantitativ undersøgelse, hvor vi ikke har mulighed for, blandt andet at bede om uddybning i en 

situation, hvor det kunne have været nødvendigt. 

I henhold til opgavens fokus har vi sat vores målgruppe til at være ansatte i virksomheden DR P4 

Nordjylland. Vi vil transskribere alle vores interviews for at give det mest nuancerede billede af de 

ansatte og arbejdsgiverens forhold til Facebook samt deres interne forhold. Dermed har vi valgt at 

se bort fra de kvantitative undersøgelser. 

Der er også flere forskellige kvalitative metoder, og her vil kun beskæftige os med forskningsinter- 

views. Dette gør vi, da vi ønsker at finde respondenternes egne tanker og holdninger til Facebook 

og ikke, hvad en eller to af disse har af tanker. Dette kunne ske ved et fokusgruppe-interview. Vi 

ønsker at grave ind til respondenternes inderste holdninger og synspunkter om Facebook på ar- 

bejdspladsen. Samtidig vælger vi også fokusgruppeinterview fra, da respondenternes svar er fortro- 

lige. Derved kunne det virke hæmmende på respondenterne, hvis de skulle sidde og fortælle om 

private emner i forhold til Facebook på arbejdspladsen vs. privatlivet foran deres kollegaer. Det 

kvalitative forskningsinterview er en forskningsmetode, der har potentiale til at beskrive den dag- 

lige livsverden for respondenten. 34 Forskningsinterview er ikke en fuldstændig åben og fri dialog 

mellem ligestillede parter, da den interviewede er i en privilegeret position som den vidende. Det 

assymetriske magtforhold lægger i selve formen for interviewet, det er primært en envejsdialog i 

34 Kvale, 2009, s. 47 

Side 22 af 100


interviewpositionen. Intervieweren har en videnskabelig kompetence, som gør, at vedkommende 

kan igangsætte, afslutte samt definere hele interviewsituationen og er den, der stiller spørgsmåle- 

ne. 35 

Vi har valgt at forholde os til en hybrid form for hermeneutik og fænomenologi. I forhold til den 

fænomenologiske tilgang vil vi forsøge at skabe et billede af, hvad fænomenet Facebook er for en 

størrelse, som udgør en del af den danske sociale kultur, da en tredjedel af den danske befolkning 

har en profil på den nævnte sociale netværksside. 36 Vi lægger alle vores fordomme og forforståelser 

på hylden for at få det mest klare og nuancerede billede af vores respondenters svar. 

Dermed vil vi også i interviewsituationen og transskriberingen forsøge at gå til sagen selv ved hjælp 

af vores analysetemaer og derved undgå at lægge en teori ned over vores empiriske data og se på 

fænomenet ved så vidt muligt at sætte os uden for vores forforståelse, da vi ikke har i sinde at kigge 

på intentionen bag udsagnene fra vores respondenter. Vi vil også forholde os til det fænomenologi- 

ske begreb ”livsverdenen”, som er den verden, vi lever i og den verden, vi i dagligdagen tager for 

givet og som der ikke stilles spørgsmålstegn ved. 37 

Vores respondenter lever i en verden, hvor de er vant til at bruge sociale medier, og derved sætter 

de ikke spørgsmålstegn ved disse. Brugen bliver en del af deres livsverden. Vi vil beskrive denne 

livsverden, som vores respondenter oplever den. 

Gennem den hermeneutiske tilgang vil vi sætte fokus på vores egne fordomme og forforståelser, 

blandt andet for hvordan Facebook påvirker menneskelige relationer, og hvad vi opfatter som pri- 

vatliv. Det er samtidig her væsentligt at tage højde for, at vi ikke analyserer den direkte interaktion 

mellem medarbejderen og Facebook eller medarbejderne imellem. Derimod analyserer vi respon- 

denternes gengivelse af interaktionen. Hvis vi skulle have gjort dette, skulle vi have anvendt delta- 

gende observation, hvilket vi dog ikke har haft mulighed for, da vi i sådan en situation skulle have 

benyttet adgangskode til Facebook og andre private oplysninger for at få adgang til de ansattes in- 

teraktion på Facebook. 

Vi er samtidig klar over, at vores forforståelse præger os, og det afspejles i vores interviewguide. 

Grundet vores hermeneutiske indgangsvinkel har vi derfor valgt, med vores forforståelse i tankerne, 

at ændre på interviewguiden, sådan at vores empiri fokuserer mere på den adfærdsmæssige del end 

direkte overvågning. Til at starte med havde vi en forforståelse om, at overvågning finder sted på 

arbejdspladsen. I og med at vores opgave ændrede sig og vi valgte DR P4 Nordjylland som virk- 

35 Kvale, 2009, s. 93 

36 http://www.dseneste.dk/index.php/sociale-medier/de-gamle-indtager-facebook-de-unge-soger-vaek/ 

37 Zahavi, D, 2003, s. 30 

Side 23 af 100


somhed, blev vi nødt til at tage højde for, at chefen, inden undersøgelsen fortalte, at han havde 

valgt, ikke at være en del af sine ansattes liv på Facebook. Derfor kunne vi ikke længere undersøge 

om chefen overvågede sine ansatte, da han allerede havde en klar holdning til dette. Derved ændre- 

de vores fokus sig også til at dreje sig om, de ansattes brug af Facebook. Ud fra dette blev vores 

forforståelse ændret til, at de i en virksomhed som DR måske ikke har det fulde overblik over, hvad 

de offentliggør for andre, i og med at de både har lyttere og derved også skal leve op til deres rolle. 

Grundet deres adfærd på Facebook havde vi en forforståelse om at der måske kunne komme konse- 

kvenser hvis de ikke havde den rette adfærd på Facebook, eksempelvis offentliggjorde det forkerte 

så andre mennesker fik fat i disse oplysninger. 

Vi vil som tidligere nævnt lave nogle interviews med tre ansatte og en IT-ansvarlig personalechef 

fra DR. Vi vil transskribere interviewene for at skabe et nuanceret billede af virksomhedens forhold 

til Facebook, og hvordan denne måtte påvirke den ansatte og arbejdsgiverens forhold. De vigtigste 

citater vil vi inddrage i vores analyse for at få den bedst mulige besvarelse af vores problemformu- 

lering. Ud fra de citater vi vil bruge i vores analyse, vil vi fortolke os frem til en besvarelse af dele 

af vores problemformulering Vores interviews vil endvidere danne baggrund for vores diskussion 

om det etiske perspektiv ved overvågning og brugen af Facebook da der opstår nye problemstillin- 

ger.Vi vil lave vores interviewguide ud fra vores problemformulering og underspørgsmål. Dette 

gør, at der allerede fra starten af er en vis systematisk orden i vores respondenters svar. 

I det følgende afsnit vil vi redegøre for etiske overvejelser af et undersøgelsesdesign. Derunder be- 

skrives de etiske overvejelser som vi har gjort os i forhold til undersøgelsesdesignet og vores em- 

piri. 

Etiske overvejelser 

I dette afsnit vil vi diskutere de udvalgte etiske overvejelser, gruppen har taget med henblik på pro- 

jektet, vores interview samt respondenterne. Vi vil her diskutere de konkrete etiske refleksioner, 

som vi har gjort os gennem processen. Herunder vil vi først gennemgå nogle etiske problemstillin- 

ger, der kan opstå i forbindelse med et kvalitativt undersøgelsesdesign. 

Der kan i forbindelse med et kvalitativt undersøgelsesdesign opstå visse etiske problemer, da det 

handler om at forske i andre menneskers privatliv. I forbindelse med vores projekt og herunder 

forskningsinterview skal der tages hensyn til moralske og etiske aspekter for at få den mest hen- 

Side 24 af 100


sigtsmæssige interviewsituation. I denne forbindelse vil vi især tage hensyn til respondenterne da 

respondenten helst skal føle sig så tryg som muligt. 

“En interviewundersøgelse er et moralsk foretagende. Der er knyttet moralske spørgsmål til inter- 

viewundersøgelsen midler såvel som dens mål. Det menneskelige samspil i interviewet påvirker 

interviewpersonerne, og den viden, en interviewundersøgelse producerer, påvirker vores forståelse 

af menneskets vilkår. Interviewforskning er derfor fyldt med moralske og etiske spørgsmål” (Kvale, 

2009, s. 80) 

Kvale påpeger, at der i interviewsituationen er etiske spørgsmål, som intervieweren skal være op- 

mærksom på, når vedkommende skal udarbejde et forskningsinterview. 38 Vi vil nævne nogle af de 

etiske problemstillinger, der skal tages højde for i sådan en situation. Det er for det første vigtigt at 

have respondentens samtykke til at gennemføre interviewet og til at bruge de data, der kommer ud 

af interviewet, inden det går i gang. Derudover skal respondenten have afklaring på, hvem der 

kommer til at læse de givne informationer samt vide, hvordan de oplysninger som vi får ud af inter- 

viewet bliver behandlet. De skal med andre ord vide, om deres oplysninger bliver behandlet fortro- 

ligt eller ej. Under interviewet er det op til intervieweren at aflæse respondentens reaktioner for at 

reagere på dem, om nødvendigt. Et eksempel herpå ville være et følsomt spørgsmål vedrørende per- 

sonlig brug af Facebook i arbejdstiden, hvor intervieweren kan mærke, at respondenten føler sig 

utilpas. Her vil det være etisk korrekt at tage hensyn ved at bevæge sig videre i sin interviewguide. 

For det tredje er det vigtigt at holde respondentens private oplysninger fortrolige. Overordnet vil vi 

ud fra ovenstående sige, at der er fire usikkerhedsfaktorer ved et forskningsinterview. Disse fire 

faktorer er: 

- Respondentens samtykke 

- Fortrolighed 

- Konsekvenser 

- Forskerens rolle 

Disse fire faktorer vil vi uddybe nærmere og derunder beskrive vores etiske refleksioner i forbin- 

delse med vores empiriindsamling. 

38 Kvale, 2009, s. 79 

Side 25 af 100


Respondentens samtykke er som tidligere nævnt et samtykke om at deltage i forskningsinterview- 

et. Før interviewet går i gang, skal de informeres om undersøgelsens formål og ydermere, at de til 

enhver tid kan trække sig ud af undersøgelsen. Men i nogle situationer kan det være en fordel, at 

respondenten ikke bliver informeret om alle aspekter af undersøgelsens formål, da det kan påvirke 

dennes svar. Respondentens svar kan blive for påtaget i forhold til, hvad vedkommende tror, inter- 

vieweren gerne vil have denne til at svare i henhold til undersøgelsens formål. Endvidere skal re- 

spondenten have at vide, hvem der har adgang til det datamateriale, der kommer ud af interviewet. 39 

“Informeret samtykke indebærer også spørgsmålet om, hvor meget information der bør gives og 

hvorfor. Fuldstændig information om design og formål modvirker, at deltagere vildledes. At infor- 

mere om en undersøgelse kræver en nøje balance mellem på den ene side at informere for meget og 

for udførligt og på den anden at udelade aspekter af designet, som kan have betydning for deltager- 

ne” (Kvale, 2009, s. 90) 

Vi har her reflekteret over, hvordan respondenternes samtykke kan spille ind i vores undersøgelses- 

design. Vi har i vores projekt valgt at lave forskningsinterviews baseret på ansatte hos koncernen 

DR. Da vi kontaktede virksomheden, fremsendte vi dem vores daværende problemformulering samt 

vores interviewguide. På den måde var chefen fuldt ud informeret om, hvad formålet var med vores 

projekt. I forbindelse med vores interviews fortalte vi, hvem vi var, og at vi skulle lave et projekt 

omkring brugen af Facebook i virksomheder. Vi informerede derfor også respondenten om projek- 

tets formål, da vi ikke mente, at det ville have nogen effekt på de respondenternes svar, i og med at 

projektet er fortroligt. Dette vil vi komme nærmere ind på under afsnittet ”fortrolighed”. Vi har 

yderligere reflekteret over, hvor mange af gruppens medlemmer der skulle være til stede under de 

fire interviews. Vi valgte en interviewer og en observatør til hvert interview. Til respondenterne 

blev der til at starte med givet en kort briefing om, hvem der var til stede, og hvilke opgaver vi hver 

især havde. Dette medførte, at respondenten havde mulighed for at føle sig godt tilpas. 

Fortrolighed ved et forskningsinterview betyder, at de private data, som interviewet giver, eksem- 

pelvis navn og alder ikke bliver offentligt, hvis ikke det har været en del af aftalen fra start af. Det, 

at lade respondenterne være anonyme, kan både beskytte respondenterne men på den anden side 

39 Kvale, 2009, s. 89 

Side 26 af 100


også sikre dem. Respondenten kan ikke ændre eller diskutere deres svar, når det først er blevet op- 

taget på båndet. 40 

“Fortrolighed som et etisk felt af usikkerhed er relateret til det problem, at anonymiteten på den 

ene side kan beskytte deltagere og således er et etisk krav, men på den anden side kan tjene som 

alibi for forskere ved at give dem mulighed for at fortolke deltagernes udsagn uden at blive mod- 

sagt. Anonymitet kan beskytte deltagerne, men den kan også fratage dem “netop den stemme i 

forskningen. der måske oprindeligt er blevet påberåbt som dens formål”” (Kvale, 2009, s. 91) 

I vores interviewproces blev vores respondenter bekræftet i, at deres oplysninger var fortrolige. Vi 

fik deres fornavn, alder og stilling. Vi fik endvidere en e-mail på vores kontaktperson, som var en af 

respondenterne. Derved kunne vi stille yderligere spørgsmål, hvis der skulle dukke mere op. Det er 

kun vores gruppe, der er i besiddelse af deres kontaktoplysninger. Dermed har vi en viden om, 

hvem de er, samt hvad deres meninger og brug er i forhold til Facebook på arbejdspladsen såvel 

som i fritiden. 

At vores projekt er fortroligt har muligvis åbnet op for svar, som respondenten måske ville tøve 

med at dele, hvis ikke projektet var fortroligt. 

Konsekvenserne er yderligere et vigtigt aspekt at forholde sig til. Det er vigtigt at tage hensyn til 

den mulige skade, som det kvalitative forskningsinterview kan påføre respondenten, men også de 

fordele de kan forventes at få ved at deltage i undersøgelsen. Deltagelsen ved et forskningsinterview 

skal gerne have overvægt af positive ting; konsekvensen af deltagelsen skal være meget lille. Re- 

spondenten skal helst ikke sidde og føle sig utilpas og fortryde sin deltagelse i interviewet senere 

hen. Det er derfor vigtigt, at intervieweren skal være bevidst om hvert spørgsmål og kan føle, hvor- 

når der skal følges op, og hvornår der ikke skal følges op. Som nævnt er det op til intervieweren at 

holde øje med respondentens kropssprog og mærke efter, hvordan vedkommende har det med de 

pågældende spørgsmål, der stilles. En god interviewer fremstår oprigtig og opretholder gennem hele 

interviewet sin objektivitet. Endvidere har en god interviewer en god situationsfornemmelse. 41 

I denne forbindelse har vi reflekteret over, hvilke konsekvenser interviewet kan have for vores re- 

spondenter. Hvis opgaven eksempelvis ikke var fortrolig, kunne det have haft konsekvenser for de 

40 Kvale, 2009, s. 91 

41 Kvale, 2009, s. 92 

Side 27 af 100


ansatte i virksomheden. Hvis chefen eksempelvis så det færdige projekt og så de ansattes udtalelser, 

kunne en konsekvens være fyring. Yderligere kunne det også få konsekvenser for virksomheden, 

hvis oplysningerne kom ud blandt befolkningen. Disse konsekvenser har vi dog forhindret ved at 

gøre vores opgave fortrolig. Fordelene ved at deltage i undersøgelsen er, at de ansatte samt chefen 

får mulighed for at reflektere over deres brug og adfærd på Facebook samt deres privatindstillinger. 

Samtidig har virksomheden mulighed for at sætte større fokus på, hvordan det forholder sig på de- 

res arbejdsplads og derved forebygge mulige problemer og konsekvenser. 

Forskerens rolle er afgørende for kvaliteten af den videnskabelige viden og af de etiske beslutnin- 

ger, der træffes i kvalitativ forskning. Derfor er forskningsadfærd væsentlig at tage højde for, da 

intervieweren er det vigtigste redskab til indhentning af viden. Når det kommer til stykket, er for- 

skerens integritet, hans eller hendes viden, erfaring, ærlighed og retfærdighed den afgørende faktor. 

Et problem kan være, at forskerne identificerer sig for meget med respondenterne, og derfor opret- 

holder de ikke en professionel afstand, men i stedet rapporterer og fortolker de ud fra respondenter- 

nes perspektiver. 

Derved skabes der et felt, der kan variere mellem professionel distance og personligt venskab. Dette 

kan også ende ud i, at intervieweren via et eventuel venskab overtaler respondenten til at røbe ople- 

velser og følelser, som de senere hen finder ud af, at de helst ville have holdt for sig selv. 42 

Vores erfaringer og viden bunder i vores egen forforståelse, derfor er vores interviewguide udfor- 

met af spørgsmål, som vi gerne vil besvare i henhold til vores problemformulering. For at undgå at 

der bliver rapporteret ud fra respondenternes perspektiver, har vi gjort os nogle overvejelser om- 

kring, hvor meget vi skal transskribere af vores interviews. Som det ses i vores bilag, har vi valgt at 

transskribere alle interviews ord for ord. Da vi gerne vil give det mest nuancerede billede af respon- 

denternes livsverden og ikke ønsker at overse betydningsmæssigt empirisk materiale. Da vores pro- 

jekt er fortroligt og respondenterne dermed ikke ser transskriptionerne, har vi valgt at transskribere 

på denne måde. Derved opretholder vi også vores professionelle distance da vi rapporterer og for- 

tolker ud fra det der bliver sagt. 

Ud fra disse refleksioner mener vi at kunne forsvare de etiske beslutninger, vi har truffet vedrørende 

undersøgelsens design. Fra at have forsvaret valg af empiri og undersøgelsesdesign ud fra et etisk 

42 Kvale, 2009, s. 93 

Side 28 af 100


synspunkt vil vi i det følgende afsnit kort redegøre for de grundlæggende overvejelser bag udform- 

ningen af vores interviewguide. 

Interviewguide 

Det er en rigtig god idé at have lavet en interviewguide, når der skal foretages et 

forskningsinterview. En interviewguide kan blive stillet op på forskellige måder, enten kan den 

være delt op som strukturerede spørgsmål eller være delt op i emner. Det er op til den enkelte 

interviewer at bestemme, hvordan interviewguiden skal gribes an i forhold til, hvilken 

interviewguide der forekommer nemmest for intervieweren at forholde sig til. 

Til vores projekt har vi valgt at gøre brug af strukturerede spørgsmål, hvor vi senere kan stille 

uddybende spørgsmål og få afklaring på tvetydige svar. På denne måde er der stor sandsynlighed 

for, at de forskellige interviews forløber nogenlunde ens, da alle overordnet set bliver spurgt om det 

samme. 

“Et interviewspørgsmål kan vurderes både med hensyn til en tematisk og en dynamisk dimension: 

tematisk med hensyn itl produktion af viden og dynamisk med hensyn itl den interpersonelle 

relation i interviewet. Et godt interviewspørgsmål bør bidrage tematisk til produktion af viden og 

dynamisk til fremme af et godt interviewsammenspil.” (Kvale, 2009, s. 151) 

Som Kvale ovenfor påpeger, består en god interviewguide og dermed et godt interview af både 

tematiske og dynamiske spørgsmål. De tematiske spørgsmål omhandler, hvad det er, intervieweren 

vil undersøge. Det handler om den forforståelse, vi har i forhold til det givne emne, her teknologien 

Facebook. Her stilles der spørgsmål til informanten omkring dennes livsverden, så intervieweren får 

nærmere beskrivelser. I forhold til vores projekt kan en beskrivelse af egen brug af Facebook gøre 

sig gældende og de egenskaber f.eks privatlivsegenskaber, som informanten gør brug af eller ikke 

gør brug af. 

De dynamiske spørgsmål starter gerne med et hvordan, altså hvordan man vil gribe undersøgelsen 

an. Det er i denne proces, hvor der tænkes nøje over hvert spørgsmål; der tænkes ligeledes på 

længden og forståelsen af alle spørgsmålene. Det er vigtigt, at alle spørgsmålene i 

interviewguidebliver tilknyttet et forskningsspørgsmål. På den måde er der større sandsynlighed for 

Side 29 af 100


at intervieweren får det mest optimale ud af interviewsituationen i forhold til den bedst mulige 

besvarelse af det givne emne. 

Spørgsmål som hvad og hvordan er dybdegravende spørgsmål og er tit og ofte der, hvor 

intervieweren får mest muligt ud af interviewsituationen, for da føler informanten sig fri til at tale 

om alt i henhold til spørgsmålet. Det kan være spørgsmål som: Hvad gjorde du?, Hvordan har du 

det med det? Hvad mener du om, hvad der skete? 43 

For det gælder for intervieweren om at indhente nok beskrivelser af informantens livsverden med 

videre, som kan bruges som relevant analysemateriale. Materialet skal gerne fremstå troværdigt 

ligeledes. Gode interviewspørgsmål skal gerne være lette, korte og enkle at forstå, så ikke 

informanten misforstår dem og svarer helt hen i vejret. Det skal hermed være sagt, at det ikke altid 

er lige let at formulere sådanne spørgsmål. Mennesker tænker og forstår forskelligt. 

Ovenstående er noget vi har taget til overvejelse igennem udformingen af vores egen 

interviewguide, som er at finde i vores bilag. 

Fra at have redegjort for overvejelserne bag vores interview vil vi ud fra denne håndværksmæssige 

indgangsvinkel vurdere, hvorvidt projektet er metodisk generaliserbart og troværdigt. 

Præsentation af reliabilitet og validitet 

Med henblik på forståelsen af argumentationen bag det empirikritiske afsnit har vi valgt at udarbej- 

de en kort præsentation af den måde, vi vælger at forsvare og anskue de valg og beslutninger, der er 

taget i henhold til projektet. I det efterfølgende afsnit vil det blive vurderet, hvordan den foretagne 

undersøgelse står i forhold til begreberne reliabilitet og validitet. 

Reliabilitet handler om, hvorvidt projektet kan reproduceres af andre med samme resultat og under- 

søgelsens troværdighed. For at den empiriske viden er reliabil, skal den være generaliserbar. Relia- 

biliteten afhænger af, hvorvidt respondenternes svar er troværdige og konsekvente. Brug af ledende 

spørgsmål kan være med til at mindske reliabiliteten, hvis forskerne på denne måde påvirker re- 

spondenternes svar og dermed fører dem i retning af deres forforståelse. I det tilfælde at interviewe- 

ren i for høj grad forsøger at forholde sig objektiv i en interviewsituation og ikke lede respondenten 

43 Kvale, 2009, s. 158 

Side 30 af 100


i den ønskede retning, kan udfaldet være for lidt empirisk materiale til, at projektets formål kan op- 

fyldes. Balancen mellem disse uønskede scenarier skal altså findes. 44 

Validitet handler i sin enkelthed om, at den korrekte slutning er udledt af sine præmisser. Denne 

gyldighedsregel suppleres af Kvale og Brinkmann ved formuleringen: 

”i hvilket omfang vores observationer i virkeligheden afspejler de fænomener eller variable, inte- 

resserer os for.” (Kvale, 2009, s. 272) 

Validitet er derfor et spørgsmål om, hvorvidt forskningsresultatet blev det, der var hensigten. 

For at kunne forsvare undersøgelsens faser, har vi valgt at forholde os til den håndværksmæssige 

validering. Denne går ud på, at forskeren forholder sig kritisk til den kvalitative undersøgelse, og at 

denne løbende sørger for at kontrollere og vurdere under projektets udarbejdelse. På denne måde 

undgås selektive opfattelser og ensidige fortolkninger. 45 Til den håndværksmæssige validering hø- 

rer syv faser beskrevet i bogen ”Interview” af Brinkmann og Kvale: 

1. Tematisering: Validiteten af en undersøgelse beror på holdbarheden af undersøgelsens teoreti- 

ske forudsætninger og på logikken i afledningerne fra teori til undersøgelsens forskningsspørgsmål. 

2. Design: Validiteten af den producerede viden er forbundet med designets og de anvendte meto- 

ders hensigtsmæssighed i forhold til undersøgelsens genstand og formål. Fra et etisk perspektiv 

indebærer et gyldigt forskningsdesign, at det producerer viden, der har positive virkninger i forhold 

til menneskets situation og samtidig minimerer de skadelige konsekvenser. 

3. Interview: Her drejer validiteten sig om troværdigheden af interviewpersonens beskrivelser og 

kvaliteten af interviewprocessen, der bør omfatte omhyggelige spørgsmål om betydningen af det, 

der siges, og en kontinuerlig kontrol af den indhentede information som en validering på stedet. 

4. Transkription: Spørgsmålet om, hvad der er en gyldig oversættelse fra tale- til skrift-sprog, er 

forbundet med valget af sproglig udformning af udskriften. 

5. Analyse: Dette har at gøre med, om de spørgsmål, der stilles til en interviewtekst, er gyldige, og 

om logikken i fortolkningerne er holdbare. 

44 Kvale, 2009, s. 271-272 

45 Kvale, 2009, s.276 

Side 31 af 100


6. Validering: Dette indebærer en reflekteret vurdering af, hvilke former for validering der er rele- 

vante i en bestemt undersøgelse, anvendelsen af de konkrete valideringsprocedurer og en afgørelse 

af, i hvilken social sammenhæng en dialog om validitet bør finde sted. 

7. Rapportering: Dette vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en given rapport giver en gyldig beskri- 

velse af undersøgelsens hovedresultater, og tillige spørgsmålet om, hvilken rolle rapportens læsere 

spiller for valideringen af resultaterne. 46 

Det er disse syv faser, som vi i det følgende empirikritiske afsnit vil vurdere projektet ud fra. På 

baggrund af disse faser vil vi argumentere for validiteten og reliabiliteten af vores opgave. 

Empirikritik 

I dette afsnit vurderes og sammenholdes empirikritikken med spørgsmålet om projektets reliabilitet 

og validitet. Empirikritikkens betydning for projektets reliabilitet og validitet vil derfor fremgå af 

dette afsnit. 

Fra starten af projektets forløb og til udarbejdelsen af det færdige projekt har vi truffet nogle valg, 

der har påvirket vores empiri. Samtidig har forløbet med indsamlingen af vores empiriske materiale 

også medført ændringer i forhold til projektets formål og undersøgelsesobjekt. Først og fremmest er 

der sket en udvikling i forhold til det empiriske fokus fra start til slut. Til at begynde med var det 

primære fokus at kortlægge overvågning via Facebook på en arbejdsplads for dernæst at se på, 

hvordan en analyse ville lægge op til en diskussion af udvalgte etiske problemstillinger. Efterhån- 

den som vi fik taget kontakt til flere virksomheder og i forbindelse med vores udvælgelsesproces 

valgte virksomheden DR, blev vi klar over, at dette udgangspunkt kunne blive problematisk i for- 

bindelse med at få indsamlet brugbart empiri. Vores overvejelser omkring dette var baseret på pro- 

blematikken ved at vælge en arbejdsplads, som er en del af koncernen DR, og derfor offentlige per- 

soner som en del af mediebranchen. Vores antagelse var derfor, at respondenterne som offentlige 

personer ville være bevidste om deres brug af medier og derfor give et noget andet billede af virke- 

ligheden i forhold til Facebook på arbejdspladsen end en virksomhed, hvor respondenterne ikke var 

offentlige personer. Hvad dette har haft af betydning for vores empiriindsamling, er uddybet i vores 

empirimetodiske afsnit. For at kunne forsvare denne ændring af opgavens fokus, har vi valgt at an- 

skue problemstillingen ud fra begrebet om håndværksmæssig validering eftersom, at udviklingen er 

et resultat af de overvejelser, vi har gjort os omkring undersøgelsens tematisering. Dette har vi gjort, 

46 Kvale, 2009, s. 275 

Side 32 af 100


i kraft af at vi har sammenholdt opgavens teoretiske forudsætninger og problemformuleringens 

forskningsspørgsmål og dermed vurderet, hvad der var den mest hensigtsmæssige tematisering i 

forhold til undersøgelsens mål. 

Som nævnt i afsnittet ”Etiske overvejelser” har vi valgt at transskribere med det formål at bevare 

talesproget. Argumentationen bag denne beslutning kan igen betragtes som håndværksmæssig vali- 

ditet, da målet bag transskriberingen er at få mest muligt ud af undersøgelsen. 

Analysens validitet mener vi at kunne forsvare ud fra det faktum, at vi i indledningen har argumen- 

teret for aktualiteten af opgavens fokus. Det faktum sammenholdt med teorien bag analysen gør, at 

præmisserne for de fortolkninger, vi har foretaget i analysen, er valide. 

Med henblik på konklusionen og det færdige resultat skal det kraftigt pointeres, at det er et resultat 

af en snæver empiriindsamling i forhold til det store billede. Vores konklusion kan derfor ikke fast- 

slå, om dette er virkeligheden i andre lignende situationer, på andre arbejdspladser. Dette er derfor 

kun et billede på den virkelighed og situation, vi har beskæftiget os med. Denne iagttagelse be- 

kræftes af den førnævnte refleksion over den type af virksomhed, vi har valgt at beskæftige os med. 

Projektet er med andre ord ikke reliabilt, da den samme konklusion ikke vil kunne opnås i lignende 

situationer. Konklusionens karakter er derfor subjektiv og ikke generaliserbar. 

At projektet ikke er reliabilt forstærkes af, at vi har forholdt os hermeneutisk til opgaven og har der- 

for været præget af vores forforståelse. Dette har vi valgt, med det formål at vægte undersøgelsens 

resultat og validiteten af dette højest. I forhold til projektets validitet er der flere aspekter, der skal 

tages i betragtning. Det første er, at projektet ikke er validt i forhold til DR som en hel koncern. 

Årsagen til dette skal findes i, at vi i vores empiriindsamling kun har beskæftiget os med en mindre 

afdeling af DR. Projektet er på den anden side validt i forhold til den virkelighed, vi har beskæftiget 

os med, som er den, der foregik på den udvalgte afdeling. Argumentet herfor er, at vi har haft fire 

respondenter, hvoraf en var redaktionschef ud af de seks personer, der arbejdede som studieværter 

for DR P4 Nordjylland. Ud fra en håndværksmæssig validering har vi vurderet, at udsnittet er re- 

præsentativt for at kunne opfylde de opstillede kriterier for vores undersøgelse. Et andet aspekt er, 

at vores empiriske data er andenhånds information, som omhandler en direkte interaktion mellem de 

ansatte, arbejdspladsen og Facebook. Det er derfor ikke en direkte interaktion, vi analyserer, men en 

situation gengivet af respondenterne. Pålideligheden afhænger derfor af respondenternes karakter, 

oplevelser og hensigter. Dette element har vi dog forsøgt at tage forbehold for ved blandt andet at 

bruge udtalelser, som bliver bekræftet af flere af respondenterne og ved at forholde os kritisk til de 

Side 33 af 100


informationer, som ikke bekræftes af andre end respondenten selv. Desuden har vi under vores in- 

terviews forsøgt at stille uddybende eller bekræftende spørgsmål til respondenterne for at sikre be- 

tydningen af det, der blev sagt. Følgende er et citat fra en af vores transskriptioner, hvor interviewe- 

ren netop kontrollerer respondentens udsagn og respondenten efterfølgende leverer ny viden, som 

ellers ikke var kommet frem. 

Interviewer: ”Det fører mig videre til hvorvidt du har været inde og vejlede dine ansatte om hvor- 

dan de bruger Facebook?” 

Respondent nr. 4: ”Nej” 

Interviewer: ”Overhovedet ikke?” 

Respondent nr. 4: ”Nej det har jeg ikke, men hvis der opstår en situation, hvor der er nogen, der 

har brændt nallerne, så er det klart, så skal vi tale om det.” 47 

I og med at intervieweren forholder sig kritisk og beder respondenten om at uddybe en påstand, 

fremkommer der under interviewet en brugbar udtalelse, som respondenten ellers havde udeladt. 

Citatet er derfor et eksempel på, hvordan vi under hele processen har forholdt os kritisk til empiri- 

indsamlingen og troværdigheden af denne. Vi mener derfor at kunne validere kvaliteten af inter- 

viewprocessen. 

I forhold til validiteten af respondenternes troværdighed er det væsentligt at stille spørgsmålstegn, 

ved den måde respondenterne vælger at forholde sig til undersøgelsen. Sandhedsværdien af inter- 

viewene er ikke op til os som interviewere at bedømme, men den kan imødekommes ved hjælp af 

forbehold. Inden interviewprocessen valgte vi på forhånd at sende interviewguiden til afdelingslede- 

ren, for at denne kunne se, hvad undersøgelsens omdrejningspunkt gik ud på. Vi vurderede, at dette 

var en forudsætning for, at den udvalgte virksomhed indvilgede i at deltage i undersøgelsen, og at 

dette derfor var en nødvendighed. Der foreligger dog en vis fare for, at redaktionschefen har haft 

mulighed for at forberede og gennemtænke svar, som kunne være skadelige for virksomhedens 

image. På samme måde kan redaktionschefen have valgt at præge og forberede de ansatte inden 

interviewet, hvilket kan have resulteret i usande og mangelfulde svar fra respondenterne. Sidst- 

nævnte kan også optræde, i det tilfælde at respondenterne føler, at deres svar kan true deres eksi- 

stensgrundlag. Dette aspekt mener vi alligevel at have undgået på bedste vis ved at gøre projektet 

47 Bilag: side 34, linje 34-39 

Side 34 af 100


fortroligt. Vi har derfor også valgt at informere respondenterne om dette i håb om at imødekomme 

disse eventuelle problemstillinger. Der er derfor tale om håndværksmæssig validitet, da vores over- 

vejelser omkring undersøgelsens design er foretaget med det formål at få mest muligt ud af inter- 

viewprocessen, samtidig med at vores etiske overvejelser i forhold til konsekvenser for responden- 

terne er taget i betragtning. 

Fortrolighedserklæringen er desuden et forsøg på at få mest muligt ud af interviewsituationen, da 

respondenternes udtalelser ingen konsekvenser får, og chancen for sandfærdige svar øges. Med hen- 

syn til argumentationen for den sjette og syvende fase, er netop dette afsnit beviset på grundige 

overvejelser omkring projektets validitet. Vi har udvalgt netop den type validering, som vi mener, 

er den rigtige at forsvare vores projekt ud fra. Valget på netop denne form for validitet er desuden et 

udtryk for, at vi fastholder den hermeneutiske indgangsvinkel til projektet. Læserne af opgaven har 

vi på flere måder taget i betragtning. Først og fremmest har vi i kraft af projektets fortrolighed valgt, 

at kun projektgruppen, censor og vejleder får kendskab til opgaven. Derudover har vores løbende 

kontrol og revidering af projektets empiri været et udtryk for at imødekomme kritik af opgaven i en 

eksamenssituation. Det er dette afsnit især et eksempel på. Som opsummering på dette afsnit mener 

vi at kunne argumentere for, at projektet ikke er reliabilt, men at det derimod er validt i forhold til 

den håndværksmæssige validerings syv faser. 

Fra at have forklaret, forsvaret og diskuteret overvejelser omkring projektets metode vil en præsen- 

tation af projektets teoretiske valg fremgå af det følgende afsnit og dertil hørende underafsnit. 

Præsentation af Goffman 

Teori 

Dette afsnit er skrevet med henblik på at redegøre for valget af Goffmans mikrosociologiske teorier 

som teori og analyseredskab. Først og fremmest ønsker vi at foregribe den kritik, som kan opstå i 

forbindelse med brug af Goffman og et nyere fænomen som Facebook. Selvom den udvalgte teori 

er skrevet lang tid før internettets og Facebooks opståen, er det af projektgruppens opfattelse, at 

Goffmans teorier er særligt velegnede til at undersøge den form for interaktion, som foregår i en 

medieret kontekst som Facebook. Begreberne ”deltagelsesenhed” og ”bevægelsesenhed” er ikke 

gennemført hensigtsmæssige til analyse af online kommunikation, da disse kræver en fysisk tilste- 

Side 35 af 100


deværelse, eftersom det forudsættes, at deltagerne i interaktionen kan aflæse kropsmimik. Vi vælger 

dog at rette dette aspekt som en kritik mod begreberne, da disse med fordel kan bruges til at analy- 

sere hvordan individerne samarbejder i enheder på Facebook og arbejdspladsen. Dette mener vi er 

muligt, da individernes måde at organisere sig på i forhold til Facebook kan analyseres, ud fra de 

muligheder teknologien udbyder, og som respondenterne benytter sig af. Opfattelsen af begreberne 

som værende velegnede er baseret på projektgruppens forforståelse af Facebook som et forum, hvor 

en stor del af den kommunikation der foregår, er et resultat af en samling af mere eller mindre be- 

vidste kommunikative handlinger. Her kan brugerne i samspil med hinanden forholde sig til hinan- 

dens og deres egen identitetsforståelse. Det er netop i denne sammenhæng at Goffmans begreber 

kommer til sin ret og skaber rammen for en ny form for identitetsforståelse: Online identitet. Goff- 

mans mikrosociologi er med til at skabe en ny forståelse af de konflikter, som kan forekomme på 

Facebook, hvor eksempelvis den offentlige og den private sfære kan glide sammen. Det er netop 

denne splittelse af den online identitet, som gør teorierne så relevante i forhold til Facebook som et 

fænomen. 

Goffman 

Følgende teoretiske uddrag er baseret på bøgerne ”Sociologien om det elementære livs sociale for- 

mer” af Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen samt ”Social samhandling og mikrosociolo- 

gi” af Erving Goffman. Førstnævnte er en essaysamling, hvor Goffman og hans forfatterskab præ- 

senteres. 48 Sidstnævnte er yderligere en samling af Goffmans essays om samhandling og mikroso- 

ciologi i det sociale liv. Vi vil først og fremmest koncentrere os om Goffmans hverdagssociologi i 

forhold til vores projekt, og det er derfor også elementer af denne, som præsenteres i dette afsnit. 

Goffman var inspireret af dramaturgiens verden, og han betragtede den sociale samhandling, der 

foregår i hverdagslivet, som en performance(optræden). I denne performance mener Goffman, at 

der foregår et ”spil” med en række medvirkende, som prøver at overbevise hinanden om, at de selv 

og forholdene omkring det sociale møde er, hvad de udgiver sig for at være. 49 Begrebet samhand- 

ling betyder for Goffman de udtryksformer, som vi i vores daglige hverdags adfærd og aktivitet 

benytter os af. Goffmans pointe er, at vi lever i en moralsk verden, hvor vores aktiviteter handler 

om moralske anliggender. Vi er derfor optrædende i et skuespil/teater, hvor vi interesserer os for 

moralske forskrifter og sømmelighed. Ifølge Goffman opretholdes der derfor en social orden ved 

48 Jacobsen, 2007, s.17 

49 Jacobsen, 2007, s. 97 

Side 36 af 100


hjælp af kommunikative manøvrer, som fastholder, vedligeholder og udtrykker en definition af situ- 

ationen, som er fordelagtig og tålelig for os selv og andre. 50 

I dette afsnit introduceres de af Goffmans begreber om social samhandling, som er udvalgt med 

henblik på relevans i forhold til analysen af vores projekt og vores empiriske fokusområder. 

Facework (ansigtsarbejde): Er et begreb, der handler om, at mennesker samarbejder om at sikre 

den sociale ordens stabilitet. Vi ønsker, at vi selv og andre skal fremstå i det bedste lys, og vi vil 

derfor ikke få andre til at fremstå forlegne ved vores handlinger. 

”Ansigt” er den positive sociale værdi, der tillægges et individ, alt efter hvilken kontakt denne har 

skabt til andre mennesker. Kontakten kan være al form for interaktion i form af kommunikation 

eller handlinger. Ansigtet bestemmes altså ikke af individet selv, men af dem som individet skaber 

kontakt til. Individet kan dog forsøge at påvirke udfaldet af ansigtet positivt ved hjælp af sin egen 

adfærd og dermed skabe et ønskværdigt ansigt. Kontakten fra individet til deltageren som skal be- 

stemme ansigtet kaldes for en linje. En person besidder, bærer eller opretholder ansigtet, når linjen, 

vedkommende anlægger om sig selv, bliver støttet af vurderinger og vidnesbyrd fra de andre delta- 

gere. Hvis denne linje stemmer overens med individets egen selvopfattelse og forventning om an- 

sigt, vil individet ikke mærke nogen ændring i sin sindsstemning. Hvis et individ i et møde med 

andre mennesker bliver forsynet med et ansigt, der er bedre end forventet, vil denne føle sig veltil- 

pas. 

Hvis der opstår uoverensstemmelse i kontakten mellem individet og de andre deltagere, taber indi- 

videt ansigt. Individet vil derfor føle sig utilpas eller såret, hvis forventningerne til ansigtet ikke 

opfyldes. 

Tab af ansigt er også et udtryk for mangel på anerkendelse. Dette kan resultere i usikker opførsel og 

fremtræden fra individet. Goffman beskriver her symptomet ”at blive flov”, som har en række fysi- 

ske betingelser blandt andet rødmen. 51 Det er derfor projektgruppens antagelse, at Facebook mind- 

sker risikoen for forlegenhed, da de fysiske symptomer som normalt aflæses af samtalens deltagere, 

ikke kan aflæses via skærmen. Medmindre at individet ligefrem vælger, at gøre de andre deltagere 

opmærksomme på dette. Der er derfor mulighed for, at Facebook skaber et falsk ansigt, og at indi- 

videt har lettere ved at modtage æresoprejsning. 

50 Goffman, 2004, s.13-14 

51 Goffman, 2004, s.39-45 + 120 

Side 37 af 100


I det medierede og direkte møde mellem sociale relationer, handler det om at komme igennem dette 

møde uden at ændre på udviklingens forventede retning, eller at stille nogle af deltagerne i et dårligt 

lys. Medlemmer af en gruppe kan udvikle et fælles ansigt, så individerne hver især er afhængige af, 

at de andre medlemmer ikke opfører sig upassende, da dette vil føre til forlegenhed for hele grup- 

pen. 52 Dette kan eksempelvis være tilfældet på en offentlig arbejdsplads. 

Individet kan også vælge en mere aggressiv brug af ansigtsarbejde. Dette udformer sig ved, at indi- 

videt ”spiller spillet” meget taktisk og udnytter sin viden om måden, det sociale værd udspiller sig 

på. Resultatet og hensigten kan da være at gavne selvet for eksempel ved at stille sig selv i et bedre 

lys. Dette kan eksempelvis være tilfældet, når en Facebook-bruger udnytter sin viden om, at nogen 

kigger med på sidelinjen og derfor skaber en kommunikation, der indirekte skal fremkalde en reak- 

tion hos iagttageren. Negativt kan denne viden bruges til at skade andre. For eksempel kan indivi- 

det, med visse omkostninger for sig selv, få andre til at såre sine følelser og dermed give deltagerne 

skyldfølelse. 53 

Hvis individet føler, at der er en potentiel krænkende situation under opsejling, kan denne benytte 

sig af en række undvigelsesprocesser, i form af beskyttelses og forsvarsmanøvrer, for at beskytte 

selvet og de øvrige deltagere og neutralisere situationen. En forsvarsmanøvre kan for eksempel væ- 

re, at undgå visse emner og aktiviteter, der ikke stemmer overens med den linje som følges. Der- 

udover vil individet som oftest vælge at undertrykke enhver form for følelsesmæssige udtryk i den 

indledende samtale, indtil linjen er etableret. Beskyttelsesmanøvrer omhandler blandt andet diskre- 

tion i forhold til de andre deltagere, en spøgefuld tone ved kritik, ignorering af pinlige episoder eller 

tvetydigt formulerede spørgsmål så deltagerne kan svare bredt, og selvet ikke bliver truet. Vi er 

objekter med risikoen for hele tiden at blive krænket, samtidig med at vi er medspillere i dette ritu- 

elle spil. En regel er, at man gerne må nedgøre sig selv, men ikke andre, for at redde sit ansigt. 54 

I nogle tilfælde kan en rituel handling være af en sådan karakter, at den ikke kan ignoreres. Den må 

derfor udpeges som en officiel trussel for det sociale værd, hvis eftervirkninger og konsekvenser 

skal forsøges afhjulpet. Dette gøres ved hjælp af korrektionsprocesser. Der må derfor oprettes en 

rituel orden. Dette gøres i form af en udveksling, som omfatter to eller flere træk og to eller flere 

deltagere. Første træk består som sagt i udpegelse af truslen. Ved andet træk får den krænkende 

deltager mulighed for at rette op på udtryksordenen. Dette kan gøres blandt andet ved, at krænkeren 

52 Goffman, 2004, s.71-71 

53 Goffman, 2004, s.55-56 

54 Goffman, 2004, s.48-51 

Side 38 af 100


kan overbevise de andre deltagere om; at den krænkende handling er betydningsløs, er spøgefuldt 

ment eller er sket under formildende omstændigheder. Hvis andet træk ikke lykkes eller er util- 

strækkelig, kan krænkeren tilbyde kompensation for de krænkede eller pålægge sig selv straf. 

Krænkeren betaler altså for sine synder. Andet træk omhandler derfor et tilbud til de krænkede. 

Tredje fase er derfor, at de krænkede kan acceptere tilbuddet som middel til at genoprette udtryks- 

ordenen. 55 

Den rituelle orden er, hvad Goffman beskriver som individets tilpasning i samfundet. Et individ må 

følge en hvilken som helst vej til sit mål, så længe denne samarbejder med samfundet om at vedli- 

geholde den sociale orden. Dette gøres ved at undgå bestemte situationer, personer og handlinger. 

Måden disse undgås på er ved, at individet indlærer egenskaber, som er hensigtsmæssige i sam- 

handlingssituationen. Disse kan være stolthed, ære, værdighed, omsorg og udvisning af takt og to- 

ne. Brydes den rituelle orden, kan det resultere i bortvisning, udelukkelse eller straf for krænkeren. 56 

Næste afsnit omhandler måden, hvorpå individet er en del af et fællesskab eller en enhed. Dette 

fællesskab kan fungere på forskellige måder alt efter, hvordan adfærden navigeres. Begrebet er ud- 

valgt med henblik på at analysere de enheder, vi i vores projekt beskæftiger os med; arbejdspladsen 

og Facebook. 

Individet som enhed 

Begrebet ”individet som enhed” omhandler, at vi som individer deltager i et aktivitetssystem, hvor 

vi aflæser hinandens tegn og ved hjælp af kropsmimik gør det nemmere for andre at tilpasse sig 

vores kurs. På denne måde undgår vi at krænke hinanden. Teorien går ud på, at aktivitetssystemet 

som individet deltager i kan have to funktioner; det kan fungere som enten en bevægelsesenhed 

eller en deltagelsesenhed. Bevægelsesenheden kan være en organisation, institution eller bare en 

gruppe af mennesker, som styres indefra af en navigatør ved hjælp af et kodeks af regler. Deltagel- 

sesenheden er, når vi som enkeltpersoner eller en gruppe deltager i dele af større sammenhænge, 

hvor vi samtidig kan gøre krav på de rettigheder, som disse sammenhænge indebærer. Det er nød- 

vendigt, at deltagelsesenhedens medlemmer er socialt relateret til hinanden. 57 Fænomenet Facebook 

kan ses som en stor sammenhæng, hvor individer har mulighed for at agere som deltagelsesenheder. 

Adfærdsregler kan desuden forekomme uden fysisk tilstedeværelse af deltagerne, som det er tilfæl- 

det på Facebook. I følgende afsnit forklares to af Goffmans begreber, som har til hensigt at analyse- 

55 Goffman, 2004, s.51-55 

56 Goffman, 2004, s.73-75 

57 Goffman, 2004, s..23-24 + 135-159 

Side 39 af 100


re de usagte regler, som forekommer i vores hverdag. Det er disse regler, der gør, at kaos ikke op- 

står, og at vi som mennesker kan fungere blandt hinanden. Vi vil derfor bruge begrebet til at under- 

søge respondenternes måde at undgå situationer på Facebook, som kan true selvet. 

Ærbødighed og opførsel 

Begreberne ærbødighed og opførsel indebærer, at negative sociale sanktioner opstår ved overtræ- 

delse af de adfærdsregler, som gennemsyrer vores samfund. Der er en række moralske forpligtelser 

og forventninger til individet. Begrebet opførsel betyder, at hvert individ er ansvarligt for sit eget 

selvbillede og samtidig ansvarligt for billedet af de andre deltagere i forhold til begrebet ærbødig- 

hed. Ærbødighed handler groft sagt om højtideligholdelse og bekræftelse af aktørens forhold til 

modtager. Dette kan udvises i form af statusritualer og interpersonelle ritualer. Ærbødighed skal 

søges hos andre og ikke hos sig selv, og det er på denne måde, der opnås anerkendelse og værdig- 

hed. Ærbødighedshandlinger er dermed et løfte fra aktør til modtager om gensidige forventninger 

og forpligtelsers opfyldelse. Både aktør og modtager er derfor truede, når adfærdsregler brydes. 58 

Ærbødig undgåelse betegner Goffman, som det der sker, når aktøren undgår at bringe modtagerens 

eller sit eget ansigt i fare. Et eksempel er, at aktøren udviser respekt for privatliv og lignende, at 

denne undgår en person af høj status af ærbødighed overfor vedkommende, eller at man undgår en 

person af lav status som udtryk for selvbeskyttelse. 59 

Begrebet opførsel har stor betydning, for den linje individet ønsker at skabe mellem sig selv og del- 

tagerne. Gennem opførsel skaber individet et ønskværdigt billede af sig selv. God opførsel ken- 

detegnes ved, at andre deltagere ikke risikerer noget ved at gå i samhandling med individet. 

Goffman påpeger desuden, at ceremonielle regler præger vores hverdag. Ceremonielt kan det for 

eksempel være, hvis eksempelvis en person i en gruppe får lov til at tale oftere end andre. Altså hvis 

der er et usagt hierarki. En gruppe kan have et ceremonielt idiom, det vil sige en usagt måde at gøre 

tingene på, som kan overtrædes af deltagere, som ikke kender til indholdet af denne. 60 Fra et begreb 

der handler om adfærdshandlinger, vil vi nu se på et begreb, der giver et billede af den sociale situ- 

ation, hvori adfærden finder sted. Rolledistance er med til at angive, hvordan identiteter udspiller 

sig, uanset om det er identitet online eller i det virkelige liv. 

58 Goffman, 2004, s. 77-80, 84-102 og 106-110 

59 Goffman, 2004, s.95-98 

60 Goffman, 2004, s.110-115 

Side 40 af 100

Rolledistance 


Teorien går ud på, at individet i den sociale samhandling fører et rollespil. Dette rollespil foregår 

sammen med en flok ”rolle-andre”, som Goffman betegner det. Denne flok betegnes også ”rolle- 

sættet”. 61 I vores projekt kan rolle-sættet ses både som arbejdspladsen, men også individets Face- 

book-venner. 

Teorien siger desuden, at en person er i stand til at have en eller flere hvilende roller, alt efter hvil- 

ken situation denne er i. Disse hvilende roller kan adskilles fra hinanden ved, at individet sørger for, 

at der er en tilhøreradskillelse. Tilhøreradskillelsen skal forstås ved, at det publikum som hører sig 

til hver rolle, adskilles så rollerne forbliver adskilte og ikke skal agere samtidigt. 62 I vores opgave 

kan dette kædes sammen med dilemmaet mellem adskillelse af privatliv og arbejdsliv. Dette uddy- 

bes med begreberne frontregion og backregion i næste underafsnit. 

Begrebet rolledistance går derfor ud på, at individet vurderer aktørens tilknytning til sin særlige 

rolle og handler derefter. Dette er eksempelvis det, der ofte sker i forholdet mellem arbejdsgiver og 

ansat. Følgende afsnit er med til at skabe en forståelse af individets forskellige roller og behovet for, 

at disse er en del af individets identitet. 

Backregion og frontregion 

Backregion og frontregion angiver, hvordan individet udspiller sin rolle alt efter, hvilket publikum 

denne står over for. Begreberne er derfor også et udtryk for en skelnen mellem disse roller. 

Goffmans backregion og frontregion kan også betegnes som facadeområdet og bagscenen. Frontre- 

gion er der, hvor individet optræder og spiller sin rolle foran sit publikum, alt efter hvilke normer 

der gælder inden for området. Aktøren er individet selv, der ønsker at formidle et bestemt indtryk af 

sig selv til publikummet, som er områdets andre deltagere. Aktøren kan derfor fremhæve aspekter 

ved sig selv, som denne ønsker, skal være en del af det indtryk, publikummet får. På samme måde 

kan aktøren undertrykke de elementer eller aspekter, som denne ikke ønsker, skal være en del af sit 

ansigt. Disse elementer kommer så til udtryk på backregion, som er frit for publikum og vurderende 

blikke. Her kan den optrædende aktør slappe af og lade facaden falde. Goffman nævner dog, at 

selvom man for det meste lader facaden falde på backregion, så kan der selv her være elementer af 

skuespil, hvis man er flere aktører tilstede. Han bruger skuespillertruppen som eksempel. Selvom 

disse lader maskerne falde og kan være sig selv bag scenen, kan der stadig være elementer af skue- 

61 Goffman, 2004, s.194-195 

62 Goffman, 2004, s.200 

Side 41 af 100

spil aktørerne imellem. 63 


Disse to scener kan til tider tørne sammen, og aktøren kan befinde sig i en situation, hvor denne er 

nødt til både at være publikum i frontregion og bagscenespiller på backregion. Overført til vores 

projekt kan dette være en situation, hvor individets privatliv (backregion) bliver en del af en situati- 

on, som var forbeholdt arbejdspladsen (frontregion). Dette er et sammenstød mellem discrepant 

roles, på dansk, selvmodsigende roller. Her kan bagscenens hemmeligheder uhensigtsmæssigt 

komme frem på scenen, så de er synlige for publikummet. 

Personer, der kan havne i denne situation, er som Goffman udtrykker det personer: 

”der kender holdets hemmeligheder, samt grundlaget for og truslerne mod dets privilegerede sta- 

tus”. (Goffman, 2004 s.100-101) 

Goffman taler her en del om udefrakommende aktører som eksempler. Han udelukker alligevel ik- 

ke, at aktøren selv kan bringe sig i ovennævnte situation. Blandt andet udtaler Goffman, at de mest 

påfaldende selvmodsigende roller 

”er dem som fører en person ind i en social sammenhæng i forklædning.” (Goffman, 2004, s.101) 

Overført til vores projekt kan denne forklædning anskues som værende Facebook, der i nogle til- 

fælde kan betragtes som en scene i forklædning for dem, der ikke har viden nok til at beskytte sig 

selv. På Facebook kan de personlige profiler, og dermed menneskerne bag, betragtes som værende 

aktører, samtidig med at de er publikum for deres Facebook-venner. Hvis ikke profilen er beskyttet 

mod udefrakommende profilers overvågning, kan der være et skjult publikum. Det er dette publi- 

kum, der kan skabe discrepant roles i forhold til en given Facebook bruger. 

Teknologiforståelse 

Web 2.0 

På vejen til forståelse af den teknologi der anvendes i forbindelse med blandt andet sociale medier 

og andre moderne fænomener på internettet, er det nødvendigt at forholde sig til begrebet web 2.0. 

Dette begreb dækker over en ny generation af muligheder og funktioner på internettet og dets web- 

sider. I det følgende afsnit ser vi nærmere på, hvilken effekt udviklingen fra web 1.0 til web 2.0 har 

63 Goffman, 2004, s.100 

Side 42 af 100


haft for brugerne af internettet og dets funktioner. Desuden kigger vi på, hvilke nye muligheder web 

2.0 indeholder, og hvad dette betyder for brugeren. 

Den sociale netværksside Facebook, som vi i dette projekt beskæftiger os særligt med, er en af de 

absolut mest populære websider i det, der betegnes web 2.0. Denne tjener derfor også som et ud- 

mærket eksempel på en karakteristisk web 2.0 webside. På Facebook skaber brugeren selv indhol- 

det på de tilgængelige sider og i de fleste funktioner, dog inden for nogle rammer der i dette tilfælde 

opstilles af Facebook. Dette er nok det mest karakteristiske for web 2.0 overhovedet og ses også på 

andre af de senere års mest populære hjemmesider. I dette selskab kan sider som Youtube, Wikipe- 

dia og eBay nævnes. 

Fælles for disse sider er, at de er afhængige af det indhold, som de modtager fra brugere over hele 

verden, samt at brugerne kan interagere med hinanden på tværs af sprog, kultur og land. Dette kan 

være varer eller personlige ejendele, der er nødvendige på eBay for at få interesse fra brugerne. 

Samtidig skal det også nævnes, at en tilpas stor mængde af købsgenstande på eBay eller videoer på 

Youtube er nødvendig for at få en stor mængde brugere og dermed popularitet. Mængden af bruge- 

re, der engagerer sig og bruger disse sider aktivt, er dermed afgørende. Hvis kun ti personer har sat 

effekter til salg på eBay, er siden ikke interessant. Det er den derimod, fordi man kan finde alver- 

dens ting på ét sted, og nethandel på denne side har derfor en fordel frem for eksempelvis at skulle 

besøge en mængde butikker i den fysiske verden. Facebook kan anskues på samme måde. Også her 

er det nødvendigt med en stor mængde brugere, hvis Facebook skal overleve i web 2.0- 

generationen, og masser af sociale websider står på spring for at overtage dennes popularitet. Face- 

book ville sandsynligvis være mindre interessant, hvis ikke det havde en tilpas stor udbredelse, der 

betyder, at man her kan søge efter gamle venner, dyrke et netværk og generelt holde sig opdateret 

på bekendte. 

Begrebet web 2.0 er ikke grebet ud af luften, men er i stedet opfundet af Tim O’Reilly. Han har et 

forlag, og derudover opfattes han af mange som værende en ”webguru”. 64 Begrebet blev opfundet i 

forbindelse med en konference og senere en artikel. Disse indeholdt begge navnet web 2.0. I den 

pågældende artikel gør O’Reilly rede for nogle af de ting, der adskiller web 2.0 fra forgængeren, 

som han kalder web 1.0. Her nævner han blandt mange begrebet participation, som oversat til dansk 

betyder deltagelse. Overfor dette begreb sætter han ordet publishing, som oversat til dansk betyder 

udgivelse. Af disse to begreber mener O’Reilly, at deltagelsen på websider er kendetegnende for 

64 informationsportalen.dk 

Side 43 af 100


web 2.0, hvor man i web 1.0 udnyttede muligheden for at ’udgive’ ting på websider, men ikke del- 

tog aktivt med at præge indholdet på populære websider, som det ses i dag. 65 

Identitet og Goffman 

I dette afsnit anvender vi Erving Goffman til at definere individets identitet. Vi vil se nærmere på, 

hvordan individet træder op på en scene og bevidst forsøger at skabe et bestemt billede af sig selv 

afhængigt af situationen og den pågældende omgangskreds. 

Identitet udspringer af det latinske ord “idem”, hvilket betyder den eller det samme. 66 Hvert individ 

har en identitet, som er foranderlig. Den bliver hele tiden forandret via de valg og fravalg, individet 

foretager sig. Afhængigt af de sociale relationer individet indgår i, forekommer identiteten ligeledes 

som en foranderlig størrelse. 67 I forbindelse med dette synspunkt påpeger Goffman, at individet, der 

indgår i sociale relationer, er forpligtet til at fremstille en selvdefinition. Denne selvdefinition har 

det formål at harmonere med den definition eller det ansigt, som individet er blevet tildelt af andre 

individer gennem deres samvær. 68 Det vil sige, at menneskets identitet betragtes som et produkt af 

iscenesættelser. 

Goffman har derfor den opfattelse, at individet er et produkt af sociale relationer og interaktioner 

uden en bestandig kerne, selvom han i andre sammenhænge opererer med begreber som en ”fak- 

tisk” eller ”egentlig” identitet. Den nævnte identitet eksisterer, når individet bevidst fremstiller sig 

selv på en bestemt måde. Dette kan have den indvirkning, at andre individer accepterer dette be- 

stemte billede af selvet og dets identitet. 69 

Ifølge Goffman konstruerer individet derfor selv sin identitet i sammenspil med andre og kan på 

den måde fremstå på forskellige måder afhængigt af de givne omstændigheder, men dog stadig i 

overensstemmelse med det ansigt eller selvdefinition, som lever op til andres forventninger om in- 

dividets ansigt. 

I hverdagens virkelighed uden for computeren har alle individer forskellige omgangskredse, som de 

interagerer med. Det kan være kollegaer, familiemedlemmer, holdkammerater eller skolekammera- 

ter. Afhængigt af hvilken omgangskreds individet henvender sig til, kan denne kommunikere og 

handle på forskellig vis. Individet taler ikke på samme måde til familiemedlemmet, som det gør til 

sin bedste ven. Overført til Goffman skal det påpeges, at individet derfor er bevidst om hvilket an- 

65 http://oreilly.com/web2/archive/what-is-web-20.html 

66 Jørgensen, 2008, s. 28 

67 Jørgensen, 2008, s. 32 

68 Jacobsen, 2007, s. 189 

69 Jacobsen, 2007, s. 189 

Side 44 af 100


sigt, der skal bruges i præcis denne kommunikationssituation, og hvordan ansigtets udtryksforme 

ændres. Som Goffman endvidere påpeger, træder individet op på en scene, når det ønsker at kom- 

munikere med andre eller iscenesætte sig selv på en bestemt måde. Individet er i ovenstående situa- 

tion desuden bevidst omkring grænsen mellem sin backregion og frontregion og kan bedre skelne 

mellem, hvornår individet bevæger sig på den ene eller anden scene. 

Denne pointe fremgår af vores figur. Figuren forsøger at illustrere, hvordan individet, afhængigt af 

situationen og hvilken omgangskreds denne henvender sig til, stiller sig op på bestemte scener for at 

kommunikere eller iscenesætte sig selv. De forskellige scener gør sig her gældende i form af for- 

skellige omgangskredse. Det lille individ i midten kan illustrere den ”faktiske” eller ”egentlige” 

kerne, hvor de andre fire individer illustrerer samme individ, blot på hver sin scene. 70 

Figur 3 

Online identitet og Goffman 

Online identitet kan også beskrives som den virtuelle profilering af individet selv på eksempelvis 

Facebook, men også i andre sociale funktioner på internettet. I dette afsnit anvender vi Goffmans 

teori og begreber til at forklare den online identitet. Det er i dette tilfælde særligt interessant at ind- 

drage begreberne frontregion og backregion. 

70 http://www.slideshare.net/padday/the-real-life-social-network-v2 

Side 45 af 100


Goffman omtaler som tidligere nævnt nogle kommunikative manøvrer, som i vores dagligdag bliver 

den virkelighed, vi lever i. Disse handler i høj grad om moral og om at agere overfor andre på en 

tålelig måde, både for dem og individet selv. Det er her vigtigt at forstå, at Goffmans teorier tager 

udgangspunkt i den fysiske verden, hvor mennesker mødes og interagerer. De er naturligvis også 

beskrevet lang tid før, at Facebook blev et almindeligt kommunikationsredskab. Men i forbindelse 

med netop Facebook kan det alligevel være interessant at inddrage Goffmans teorier for at sam- 

menholde den optræden, vi har på Facebook, til den vi har i den virkelige verden. 

En af de problemstillinger, der kunne være ved Facebook i forhold til dagligdagens kommunikation, 

en slags forplumring af individets online identitet. Dette skal forstås på den måde, at man som indi- 

vid ofte vil agere forskelligt afhængig af blandt andet situationen, og hvilke personer man står over- 

for. 71 

I det virtuelle liv er individet ofte ubevidst om denne opretholdelse af forskellige ansigter afhængigt 

af situationen. På Facebook er grænserne mellem de forskellige tilhørsforhold, det kan være kolle- 

gaer, skolekammerater og familie, opløst. Det gør grænserne for frontregion og backregion svære at 

opretholde. Det, der er frontregion overfor en bestemt gruppe af bekendte, eksempelvis familien, er 

måske backregion overfor en gruppe venner. Når disse grupper blandes sammen på Facebook, kan 

backregion dermed uhensigtsmæssigt komme til at fremstå som frontregion, og det kan være nød- 

vendigt at spille en rolle i sin backregion. 

Teknologien Facebook skaber altså en ny form for scene, hvor individet er nødsaget til at inddrage 

alle sine ansigter og dermed opretholde en profilering af sig selv, som passer ind i alle de relationer, 

som denne indgår i. Dette kan skabe forvirring for individet alt efter, hvor god denne er til at kon- 

trollere den nye scene. Denne nye scene er altså mere kompleks, end den vi finder i den fysiske ver- 

den. 

Problemet med de sociale netværkssider er, at man som individ ikke har mulighed for at skabe for- 

skellige identiteter, da man kun har én profil. De, der ikke er bevidst om dette, kommer måske uagt- 

somt til at udtrykke forskellige roller gennem Facebookprofilen. Andre er mere bevidste om deres 

profil og forsøger at skabe en mere samlet Facebookprofil for på den måde at skabe skel mellem 

deres kontakter via privatindstillingerne. 

På den nye scene Facebook kan det i højere grad være nødvendigt at skabe en falsk backregion for 

at foregive overfor sine relationer, at alting er præcis som på frontregion, og at individet dermed 

ikke skjuler noget, når denne befinder sig på frontregion. Denne nye scene består naturligvis ikke af 

71 (Jævnfør identitetsafsnit) 

Side 46 af 100


kropssprog og tale, men i stedet er det sandsynligvis Facebooks funktioner, der skal tilpasses alt 

efter, hvilken profil du vil fremstå med overfor dine samlede bekendtskaber. En sådan tilpasning 

kunne for eksempelvis ske ved hjælp af statusopdateringer, kommentarer eller billeder. 

Ovenstående afsnit knytter sig til figuren, der illustrerer, hvordan de før omtalte uafhængige scener, 

bliver til én stor ny scene. På denne scene blandes eksempelvis venner, familie, kollegaer og sports- 

kammerater. Individet er ikke længere så bevidst om grænsen mellem de forskellige scener og i den 

forbindelse kan backregion uhensigtsmæssigt fremstå som frontregion. Det kan være svært for indi- 

videt at kontrollere denne nye komplekse scene, hvor opretholdelsen af ét enkelt ansigt er svær. 72 

Figur 4 

Fra at have redegjort for vores teoretiske fundament, vores forståelse af teknologien samt vores for- 

ståelse af begreberne identitet og online identitet i relation til Goffman, vil vi analysere og fortolke 

på vores empirimateriale. 

Analyse 

72 http://www.slideshare.net/padday/the-real-life-social-network-v2 

Side 47 af 100

En del af Facebook 


For at kunne analysere forholdene omkring privatliv, arbejdsliv og Facebook skal der være en for- 

ståelse af, hvordan de forskellige fora fungerer. Goffmans begreb ”individet som enhed” kan hjælpe 

os til at forstå dette. I undersøgelsesdeltagernes tilfælde er der tale om to former for enheder som 

forklaret i vores teoriafsnit. 

Arbejdspladsen er en gruppering af mennesker, en form for organisation, som styres indefra af en 

navigatør. Den afdeling vi beskæftiger os med, har afdelingschefen som navigatør. Som helhed har 

koncernen en hovedansvarlig, der fungerer som en overordnet navigatør. Virksomheden styres af et 

kodeks af regler. Der er derfor tale om en bevægelsesenhed. 

Et eksempel på en aktørs brug af Facebook er, når denne agerer med sin gruppe af Facebook-venner 

som en del af Facebook som en større sammenhæng. Med større sammenhæng menes der Facebook 

som en helhed, det vil sige alle brugere i verden og alle Facebooks funktioner. Vi ser her, hvordan 

vores respondent nr. 2 benytter sig af den sociale netværksside i forholdet til sine kollegaer. 

Respondent nr. 2: “På Facebook? Ja, jamen jeg er venner med alle dem her, der er på Facebook. 

Jeg ved ikke lige, hvor mange det er. Men jeg tror, at det er en tyve stykker. 15-20.” 73 

Aktøren og dennes gruppe er ikke i samhandling med denne større sammenhæng, da dette ville væ- 

re alt for omfattende. 74 Alligevel er både aktøren og gruppen dækket ind under de samme regler 

som andre brugere af Facebook. Som respondenten her giver udtryk for, har man som bruger af 

Facebook en vennegruppe. Denne vennegruppe kan indeholde alle former for relationer knyttet til 

individet, alt efter hvilke Facebook-venner individet vælger at knytte til sin profil. Individet og den- 

nes Facebook-venner er en samlet enhed som en del af Facebook som den større sammenhæng. Der 

er derfor tale om en deltagelsesenhed. I relation til begreberne om identitet og online identitet viser 

der sig allerede her nogle problemstillinger. Det at hvert enkelt individ har alle sine relationer sam- 

let under en deltagelsesenhed, gør at individets forskellige ansigter skal dannes under en samlet 

identitet. Individets adfærd skal altså tilpasses, så den stemmer overens med den linje, som individet 

ønsker at opretholde til alle sine Facebook-venner. Hvordan respondenterne forholder sig til dette, 

vil vi komme ind på i afsnittet om ”individets roller”. 

73 Bilag: Side 15, linje 1 

74 Se afsnittet om Facebook 

Side 48 af 100


I forhold til spørgsmålet om brugspraksis af Facebook på arbejdspladsen bekræfter flere af respon- 

denterne, at de har grupper og profiler, som de bruger til networking og sociale sammenhænge 

nærmere end et intranet. 

Respondent nr. 3: ”(afbryder)Vi har, (rømmer sig) vi har faktisk grupper, vi har også, men egentlig 

ikke særlig meget, der er en gruppe, hvor vi ligger billeder op, hvis vi har været til det ene eller det 

andet, som kun er vores. Og så er der selvfølgelig nogle forskellige shows, der har officielle sites, 

som vi så egentlig ikke rigtig bruger til noget som helst, øh udover at lytterne kan gå ind og skrive 

hej, og så skriver vi hej. Så det er det. Men ellers bruger vi det ikke som en intern kommunikation, 

fordi vi er delt meget. Der er også nogle der ikke er på, øh og så ville det jo være nærmest uhøfligt 

og gå ind og arrangere fester der.” 75 

Dette bekræftes af respondent nr. 4, som blandt andet snakker om arbejdsprofiler som en del af de 

ansattes redskab. Grupper og arbejdsprofiler er altså eksempler på deltagelsesenheder bestående af 

forskellige ansatte, som en del af Facebook og arbejdspladsen som en større sammenhæng. På den- 

ne måde kan Facebook som en samlet enhed betegnes som en bevægelsesenhed, hvor dem der sty- 

rer teknologien er navigatører, og brugerne er deltagere. Respondent nr. 1 har valgt ikke at være 

Facebook-ven med sine lyttere på sin private Facebook profil. I stedet for benytter denne sig af sin 

arbejdsprofil, som et forum hvor hun interagerer med sine lyttere. Respondenten skelner med andre 

ord imellem dennes online identitet privat og professionelt. De officielle sites og grupper omtales 

både af respondent nr. 2 og 3. Begge ser grupperne som et redskab til at interagere med lytterne og 

skabe opmærksomhed omkring deres arbejde. Hvorvidt respondent nr.3 er venner med lyttere frem- 

går ikke af interviewmaterialet. Dette er sandsynligvis ikke tilfældet, da denne angiver sin stilling 

som værende jourhavende og ikke studievært, hvilket skal tages i betragtning. 

På baggrund af ovenstående citat kan disse officielle grupper og sites, ud fra respondenternes virke- 

lighed, opfattes som en måde hvorpå lytternes fokus på de ansattes private profiler fjernes til et 

samlet forum. Der er derfor argumenteret for, at disse deltagelsesenheder er en måde, hvorpå de 

ansatte skelner relationerne af deres online identitet. Generelt kan man sige, at arbejdsprofilerne 

giver de ansatte en fordel, når front- og backregion i form af arbejdspladsen og privatlivet skal ad- 

skilles. Dog kan man se, at disse kolliderer, når for eksempel venne-anmodninger bliver accepteret 

af nogle værter inde på radioshowets forum. Dette vil igen blive uddybet nærmere i afsnittene ”in- 


Side 49 af 100


dividernes roller” og ”facade vs. privatliv”. I næste afsnit vil vi se på, hvordan de ansatte forholder 

sig til arbejdspladsens og deres eget omdømme på Facebook. 

Adfærd og kommunikation 

Respondent nr. 3 var meget bevidst omkring sit ansigt udadtil og den linje, hun skabte til omgivel- 

serne ved hjælp af Facebook. Først og fremmest var det tydeligt, at denne foretog sig mange be- 

skyttelsesmanøvrer for at beskytte sit eget og firmaets fælles ansigt. I følgende citat svarer respon- 

dent nr. 3 på, om der på arbejdspladsen er en form for regelsæt eller holdning til Facebook. 

Respondent nr. 3: ”Nej det er der ikke, men vi er jo selvfølgelig, fordi vi er dem vi er, øh underlagt 

en hel masse forskellige begrænsninger, altså vi kan ikke, det kan vi godt, men de fleste gør det ikke, 

gå ud og have en privat mening om en borgmester eller om koncernen som sådan. Det ville også 

være temmelig usmart at gøre ikke? Øh, så den ligger der, ikke. Det er ikke noget, vi nogensinde 

har fået på skrift, men vi har holdt et møde om det engang, hvor vi snakkede om ”jamen hey vær 

lige opmærksom på ikke og tænk nu lige over, at der sidder faktisk nogle mennesker derude og hol- 

der øje med det.” Men det tror jeg nu, de fleste af os gør alligevel.” 76 

Her ses det tydeligt, at respondenten opfatter sig selv og firmaet, som en gruppe af mennesker med 

et fælles ansigt overfor offentligheden. Ifølge respondent nr. 3 er de ansatte klar over, at de er un- 

derlagt en masse forskellige begrænsninger med hensyn til, hvad de kan ytre sig om på Facebook. 

Forsvarsmanøvren som respondenten tilsyneladende benytter sig af, består i at denne undgår ømtå- 

lelige emner i forhold til det at arbejde inden for mediebranchen. Respondenten giver i interviewet 

flere bud på uhensigtsmæssige situationer på Facebook, men nævner ikke mange direkte eksempler 

fra sin egen erfaring med Facebook. Hun giver dog et eksempel på en situation, hvor en deltagers 

ansigt tabes. Respondenten beskriver, hvordan det nogle gange er tilfældet, at mennesker der har det 

fysisk eller psykisk dårligt, udleverer sig selv til hende og dermed Facebook, i kraft af at hun er en 

offentlig person. Hvorvidt dette eksempel udspringer af respondentens egen erfaring, kan vi kun 

gisne om. 

Respondent nr.3: ”Og det er jo altid træls… Øh, fordi hvad skal man gøre, skal jeg reagere på det, 

skal jeg ringe efter en ambulance. Øh, skal jeg bare slette det, han skrev og håbe på, han er blevet 


ædru… Det, synes jeg, er den negative del ved det.” 

Side 50 af 100


Interviewer: ”Ja” 

Respondent nr. 3: ”Jeg bliver tvunget ind i nogle andre menneskers liv, hvor jeg egentlig ikke har 

lyst til at være.” 77 

Det der desuden er iøjnefaldende ved dette citat, er respondentens opfattelse af at være trukket ind i 

et andet menneskes liv. Fortolkningen må være, at denne følelse udspringer af, at respondenten fø- 

ler en forpligtigelse over deltageren og dennes ansigt, selvom hun aldrig har mødt vedkommende. 

Hun forsøger derfor at neutralisere situationen på bedste vis. Havde situationen været fysisk betin- 

get, havde respondenten haft mulighed for at handle eller bare været lykkeligt uvidende. Det at situ- 

ationen foregår på Facebook gør, at hun uden mulighed for at handle ufrivilligt tvinges ind i en me- 

get ubehagelig situation. Dette skyldes, at den fysiske distance der normalvis ville være mellem 

lytteren og studieværten pludselig er forsvundet. Situationen er derfor også et eksempel på forskel- 

len mellem identitet i det virkelige liv og online identitet i den virtuelle verden. 

Vores respondent nr. 2 kommer med et konkret eksempel, hvor han tabte ansigt og i den forbindelse 

blev kaldt til samtale hos chefen. 

Respondent nr. 2:“Ja, altså jeg har jo brændt nallerne lidt øh, det er jo klart, at jeg som journalist 

skal passe lidt på med, hvad jeg skriver i så et offentligt forum, som mange kan se. Altså jeg skal 

passe på med at give politiske holdninger til kende, fordi jeg skal være neutral som udgangspunkt. 

Øh jeg dummede mig lidt her, øh fordi der var øh hende der jetsetdronningen der, der blev dømt for 

kokain, I kan godt huske den sag ikke også? Der kom jeg til i en statusopdatering at skrive øh hen- 

des navn og gøre mig sjov på grund af det, selvom der var navneforbud på det tidspunkt. Så var det 

så det, de gjorde mig opmærksom på: “Du er godt klar over, at du kan blive knaldet for at overtræ- 

de navneforbuddet via Facebook?” Og der brændte jeg nallerne lidt og erkendte, hov det er sgu 

mere offentligt, end jeg lige havde troet. Jeg skal passe på. Så siden da har jeg bare holdt mig til de 

øh stille rolige neutrale personlige statusopdateringer uden at gøre mig klog på, hvad jeg mener og 

føler for.” 78 

Efter episoden giver respondent nr. 2 udtryk for at være blevet klogere på, hvordan et så offentligt 

forum som Facebook skal bruges både i forhold til sit eget ansigt men også i forhold til virksomhe- 

77 Bilag: Side 20, linje 24-29 


Side 51 af 100


dens fælles ansigt. Denne episode nævnes, uafhængigt af hinanden, af respondent nr. 1 og 4. De 

giver ligeledes udtryk for, at det går ud over virksomhedens ansigt udadtil. 

Respondent nr. 1: “Arh jo der har været måske nok været en enkelt gang, hvor jeg gik hen til min 

kollega, der havde personen ytret sig med så en markant en holdning, at lige pludselig kunne det 

blive P4 Nordjyllands holdning.” 79 

Der er derfor en masse risici forbundet med at ytre personlige holdninger, når man er en del af et 

fælles ansigt udadtil. Problemstillingen forstærkes yderligere af, at respondenterne er offentlige 

personer eller en del af en offentlig virksomhed. Idet at respondent nr. 2 er en del af det fælles an- 

sigt, kan man tolke, at hans udtalelser har en negativ indvirkning på alle på arbejdspladsen. De an- 

dre på arbejdspladsen vil komme til at tabe ansigt i denne forbindelse. I citatet fra respondent nr. 1 

antydes det desuden, at denne har forsøgt at opretholde arbejdspladsens ansigt udadtil ved at kon- 

frontere kollegaen. 

På arbejdspladsen foregår der tydeligvis en sikring og opretholdelse af den sociale stabilitet. Re- 

spondent nr. 3 fortæller i interviewet om, hvordan de på arbejdspladsen samarbejder om at få hin- 

anden til at fremstå på bedst mulige vis. Citatet er derfor også endnu et eksempel på, at responden- 

ten opfatter samhandlingen mellem sig selv og kollegaerne under et fælles ansigt. 

Respondent nr.3:”Så det er den ene del af dem og så har vi vores øh, de forskellige shows øh grup- 

per, og det er jo egentlig bare mest af alt den, som nu bare er vært på det show, der kører det. Der 

er vi andre jo egentlig, altså nogle af os er meget aktive og går ind og lige engang imellem mener 

noget eller skriver et eller andet rart og bevinget. Og det er egentlig bare mest af alt for at give et 

billede af en helhed. Sådan så at lytteren ikke vil få den opfattelse, at det her show er fuldstændig 

isoleret, det har ikke noget med deres kollegaer at gøre, hvis vi andre så engang imellem dukker op 

på deres side, så serverer de en helhed.” 80 

Respondenten handler altså bevidst med den hensigt at støtte sine kollegaer i det ansigt, de anlægger 

udadtil. Dette eksempel illustrerer en mere positiv side af den online identitet i og med, at Facebook 

giver de ansatte mulighed for at interagere med et større antal af lyttere på en gang og skabe positiv 

opmærksomhed omkring hinandens og deres egne shows. Skulle dette foregå i et fysisk betinget 



Side 52 af 100


forum, ville processen være noget mere besværlig, da teknologien bag Facebook giver os mulighed 

for at indgå i samhandling med en masse mennesker på samme tid, hvor alle kommer til orde. 

Følgende afsnit er i høj grad en fortsættelse af dette afsnit. Afsnittet omhandler, hvordan Facebook i 

særdeleshed er med til at understøtte individernes mulighed for at skabe sig et ønskværdigt ansigt. 

Goffmans begreb om aggressivt ansigtsarbejde skaber forståelsen for dette fænomen og sætter fo- 

kus på en ny form for identitetsdannelsesredskab, som muliggøres på Facebook. 

Manipulation og iscenesættelse 

Over halvvejs inde i interviewet med respondent nr. 3 leder respondenten interviewet ind på et helt 

andet spor uden påvirkning fra intervieweren. Da spørgsmålet omkring respondentens holdning til 

overvågning bliver stillet, fører respondentens refleksioner hende videre til tanker omkring bevidst 

manipulation. 

Respondent nr. 3: ”Øh, og det kan man jo også gøre på Facebook, hvis det er det man har lyst til. 

Hvis man vil smiske sig ind hos nogen, så kan man jo bare manipulere med dem der, hvis man ved, 

de sidder og holder øje med ens sindstilstand på Facebook lige nu. Så kan man jo gå ind og smide 

nogle ting der, ikke.” 

Interviewer: ”Så simpelthen noget med at iscenesætte sig selv på en eller anden måde?” 

Respondent nr. 3: ”Jamen lige præcis. Altså hvis man er bevidst om, at folk holder øje med en, så 

kan man jo ikke gøre andet, end at vende deres våben mod dem selv.” 81 

Respondenten giver efterfølgende et eksempel på dette. 82 Respondenten indrømmer med andre ord, 

at hun gør brug af Facebook som middel til at opnå noget, der gavner selvet. Dermed bevæger vi os 

ind på Goffmans begreb om aggressivt ansigtsarbejde. Respondentens eksempel viser, at denne 

primært bruger det til at opnå en adfærdsændring hos den, der overvåger hendes eller andres profil. 

Det er dog aggressivt ansigtsarbejde i dets positive form, da respondentens eksempel viser, at hun 

ikke bruger det som middel til at skade, men alligevel vildlede og bevidst skabe et bestemt indtryk 

af sin egen identitet hos den, der overvåger. 

Påstanden bliver bekræftet, hvis vi antager, at eksemplet på projektets side 47 udtrykker responden- 

tens holdning, til det at udnytte eller nedgøre andres ansigt for at gavne selvet. Denne form for indi- 



Side 53 af 100


rekte kommunikation er igen et fænomen, der er opstået samtidig med muligheden for at interagere 

online. Den online identitet får her mulighed for at udfolde sig på en måde, som ikke ville være mu- 

lig ved fysisk tilstedeværelse af deltagerne i samhandlingen. Identiteten online får derfor mulighed 

for at udtrykke sin holdning omkring noget uden at skulle stå til regnskab for det. Brugen af aggres- 

sivt ansigtsarbejde er desuden et eksempel på, hvordan individet har mulighed for at skabe en falsk 

virkelighed af sin online identitet på Facebook og på denne måde påvirke andre. 

Respondenten opfatter Facebook som en scene, hvilket er helt på linje med Goffmans dramaturgi- 

ske begreber. Vi ser dette i følgende citat: 

Respondent nr.3:”(afbryder) Jamen man kan sige Facebook, synes jeg lige præcis, er svær at køre 

ind og sige ”jamen der bliver jeg overvåget”. Fordi jeg har jo sådan set selv stillet mig på den. Jeg 

har jo selv stillet mig op på scenen og sagt ”se mig”. Så ville det jo være underligt, hvis jeg sagde 

”i må gerne se mig, men ham der han må ikke”. Altså sådan fungerer tingene jo ikke. Så den er jo 

selvforskyldt, og hvis ikke man vil overvåges, jamen så skal man selvfølgelig ikke stille sig op på en 

scene. Altså det er jo fjollet.” 83 

Respondent nr. 3 mener derfor ikke, at overvågning gennem Facebook er mulig, da hun opfatter 

Facebook som en scene, hun frivilligt har stillet sig op på. Dette kædes sammen med begreberne om 

backregion og frontregion i et senere afsnit. Her giver respondenten udtryk for en opfattelse af Fa- 

cebook som værende et helt igennem professionelt redskab, hvor hun ikke lader facaden falde. Re- 

spondentens opfattelse af Facebook som en scene, man stiller sig op på, stemmer derfor overens 

med hendes opfattelse af den sociale netværksside som et professionelt redskab, hvor man bør 

overveje hvilket publikum, man står overfor. Dette vil blive uddybet yderligere i afsnittet ”indivi- 

dernes roller”. 

Respondent nr. 3:”…Jeg har jo selv stillet mig op på scenen og sagt ”se mig”. Så ville det jo være 

underligt hvis jeg sagde ”i må gerne se mig, men ham der han må ikke”. Altså sådan fungerer tin- 

gene jo ikke.” 84 

Respondent nr. 3s holdning til overvågning baserer sig på, at hun ikke synes, at man kan stille sig 

frem på scenen og så ikke vise sig frem for alle, hvilket hun beskriver i ovenstående citat. I hendes 

udtalelse tager hun dog ikke højde for eksempelvis at Facebooks privatindstillinger kan skabe en 



Side 54 af 100


selektiv scene, hvor enkelte kan udelukkes som publikum. I citatet er der dog en vis grad af selv- 

modsigelse da respondenten udviser bevidsthed omkring privatindstillingerne og brugen af disse 

løbende gennem interviewet. Idet respondent nr. 3 udtaler, at overvågning ikke er mulig, da man 

stiller sig frivilligt til skue på Facebook, kan man dermed tolke, at hun ser overvågning som et ne- 

gativt begreb. Man kan derfor argumentere for, at overvågningen netop er uundgåelig men positiv 

på Facebook, da man ønsker at iscenesætte sig selv. 

Respondent nr. 2 bruger det aggressive ansigtsarbejde på samme måde som respondent nr. 3. Denne 

har et ønske om at fremstå på bedst mulige måde, fordi han godt kan lide opmærksomheden. Han 

oplever, at selvet og ansigtet styrkes, når han skriver provokerende og sjove kommentarer, som får 

opmærksomhed fra de andre deltagere. 

Respondent nr. 2: “Ja, jeg kan godt lide at være i centrum. Jeg kan godt lide at lave nogle ting, der 

får folk til at grine eller provokere lidt, så der kommer en masse kommentarer til. Ja, det kan jeg 

godt lide. Jeg kan godt lide at være Facebooks konge.“ 85 

Hans ansigt bliver netop opretholdt eller styrket, når de statusopdateringer, han skriver, får den øn- 

skede reaktion og mange kommentarer. Hvis ikke opdateringerne får tilpas mange ”synes godt om” 

eller kommentarer, slettes de og omskrives, så ansigtet ikke tabes. 

Respondent nr. 2: “Og hvis jeg kun får en kommentar eller sådan noget, så er jeg skuffet. Så skyn- 

der jeg mig at slette den og skrive en ny.” 86 

Dette er desuden en form for undvigelsesproces, som kun er mulig i denne form for medieret kom- 

munikation. I en direkte fysisk samtale vil det ikke være muligt at fortryde på samme måde. Face- 

book er altså med til at gøre opretholdelsen af andres ansigt nemmere og giver måske derfor et an- 

det virkelighedsbillede af personen online, end det ville se ud i den fysiske verden. Igen er mulighe- 

derne for identitetens udfoldelse derfor anderledes online end i det virkelige liv. Respondent nr. 2 

selviscenesætter sig i dette tilfælde som værende Facebooks konge, hvilket er en rolle, han har på- 

taget sig i sin frontregion på Facebook. Hvis den rolle, han i dette tilfælde påtager sig, ikke møder 

respons og opmærksomhed, kan han få en følelse af at tabe ansigt. 



Side 55 af 100


Fra at have fokuseret på individernes selvbillede vil vi nu se på, hvordan respondenterne samarbej- 

der om at opretholde en ønskværdig situation på arbejdspladsen. I dette afsnit sammenholdes begre- 

berne om ansigtsarbejde og ærbødighed for at forstå processen, der skaber denne opretholdelse. 

Den sociale orden 

Som analyseret i afsnittet ”en del af Facebook” er chefen arbejdspladsens indre navigatør. Det er 

derfor dennes ansvar at opretholde den sociale orden. Dette gør han ved at undgå, at han selv og de 

ansatte bringes i en situation, der kan true ansigtet. 

Respondent nr. 4: ”Jeg er heller ikke ven med nogen af medarbejderne overhovedet, og det er me- 

get bevidst.” 87 

Chefen vælger altså bevidst at undgå, at han og de ansatte kommer i social samhandling gennem 

Facebook. Dette kan også ses som ærbødig undgåelse, hvis vi antager, at beslutningen har at gøre 

med respondentens status som chef. 88 Respondent nr. 2 bakker op om denne beslutning: 

Respondent nr. 2: “Dengang jeg var ven med ham, så tænkte jeg… Altså han er jo fodboldfan, og 

der skrev han sådan nogle meget, sådan meget mærkelige. En helt anden side af ham omkring fod- 

bold og AaB og sådan noget, hvor jeg tænkte: “Okay kan en chef skrive sådan noget?” Og der sad 

jeg egentlig også og tænkte bagefter, ah det vil jeg egentlig helst ikke se... For det er ikke den der 

autoritetsstærke chef, der skriver sådan noget.” 89 

Der ligger også et autoritetsaspekt i hele den form for social interaktion. Den ansattes syn på chefen 

kan ændres, hvis han sætter sig i en situation, hvor han ikke fremtræder autoritær. Respondent nr. 2 

fortæller om sit tidligere Facebook-venskab med chefen; at han i den forbindelse opdagede, at che- 

fen skrev ”mærkelige” ting, der påvirkede respondent nr. 2s billede af chefen negativt. Da denne 

formentlig er interesseret i en autoritær chef, blev det besluttet fra respondent nr. 2s side, at et ven- 

skab på Facebook ikke var hensigtsmæssigt. I løbet af interviewet fortæller respondenten, at de på 

arbejdspladsen ikke er venner med deres chef, fordi denne ikke ønsker det af princip. Som et tidli- 

gere citat påpeger, bekræftes dette af chefen. Følgende eksempel viser respondent nr.3s bud på, 

hvorfor dette er tilfældet. 


88 Se afsnittet ”den rette fremtræden” 


Side 56 af 100


Respondent nr.3:”(afbryder)Nej, nej og igen at jeg tror også, at deres betragtning er, at jamen det 

er bare meget nemmere at sige ”det kender jeg ikke lige til, det ved jeg sku’ ikke lige noget om” 90 

Det skal selvfølgelig tages i betragtning, at respondenten åbenlyst ikke kender den præcise årsag til 

chefens princip. Alligevel er respondentens påstand, at chefen undgår at være Facebook-ven med 

ansatte af lavere arbejdsmæssig status, som et udtryk for selvbeskyttelse. Chefen kommer dermed 

ikke til at føle sig forpligtiget til at befinde sig i en situation, hvor han kan risikere at bringe både sit 

eget og den ansattes ansigt i fare. Chefen risikerer altså noget ved at gå i samhandling med sine an- 

satte og fravælger derfor samhandlingen. 

Respondent nr. 1 har modsat respondent nr. 3 ikke et ønske om at være ven med chefen af respekt 

for dennes højerestående status og privatliv. 

Respondent nr. 1: ”Det er jo netop derfor, jeg siger nej, jeg er ikke venner med chefen, det tror jeg 

ikke, der er nogen, der er herude. Fordi jeg tror heller ikke han er interesseret i det. Fordi det ville 

jeg bare synes var en unødvendighed. Altså så meget behøves vi ikke vide om hinanden.” 91 

Der er derfor tale om ærbødig undgåelse med henblik på at beskytte chefens og respondentens eget 

ansigt. Ud fra citaterne kan det derfor fastslås, at der er en delt enighed omkring det at have en on- 

line relation til sin chef. Respondenterne vælger derfor at bibeholde deres relation til chefen online, 

som den er i det virkelige liv. Der er derfor et ønske om ikke at blande den online identitet sammen 

med deres arbejdsmæssige identitet, hvilket viser komplikationerne ved Facebook som et samlet 

forum for det enkelte individs relationer. Dette skyldes, at chefen og flere af de ansatte ikke mener, 

at det er muligt at adskille den arbejdsmæssige og private identitet ved et sådant online venskab. Af 

dette kan tolkes, at medarbejderne på DR P4 Nordjylland har en vis erfaring inden for brug af me- 

dier og kommunikation grundet deres baggrund som journalister, og muligvis derfor er bevidste om, 

hvordan man færdes hensigtsmæssigt i offentlige fora. Denne adskillelse mellem privatliv, arbejds- 

liv og relationer vil blive behandlet yderligere i afsnittene ”individernes roller” og ”facade vs. pri- 

vatliv”. Næste afsnit beskriver respondenternes overvejelser og opfattelser af, hvad der er den rette 

fremtræden på Facebook i forhold til dem selv og arbejdspladsen som en samlet enhed. 



Side 57 af 100

Den rette fremtræden 


Omkring begrebet ”ærbødighed” beskriver respondenten i interviewet, hvordan hun udviser diskre- 

tion i forhold til sine kollegaer og til brugen af oplysninger, som denne har fået gennem Facebook. 

Observatør: ”Og du videregiver dem ikke? Altså hvis du nu kunne bruge dine kollegaers statusop- 

dateringer i dit program til at påvise en eller anden beretning?” 

Respondent nr. 3: “Nej, nej, nej det ville jeg ikke gøre. Altså så ville jeg i hvert fald spørge dem og 

sige ”hvaa, jeg læste det og det, har du lyst til at sige noget om det?”. Pause. Det.. det kan vi jo 

ikke, altså hvis vi begynder at udlevere hinanden online, så er vi jo døde.” 92 

Her er altså en udvisning af en vis loyalitet de ansatte imellem. Denne er nødvendig, for at der ikke 

opstår en situation, hvor både individet og deltagernes ansigt er i fare. Der er derfor tale om en und- 

vigelsesproces, hvor aktøren ved hjælp af ærbødig undgåelse sørger for, ikke at bringe kollegaernes 

og dermed virksomhedens ansigt i fare. 

Respondent nr.1 giver under interviewet et eksempel, hvor der mellem de ansatte ikke bliver udvist 

ærbødighed. 

Respondent nr.1:” Jamen noget som jeg måske synes vi burde snakke om, og måske få skrevet ned. 

Det var netop dette der med, skal man være venner med lytterne? For det ved jeg, vi har forskellige 

holdninger til, nogen af værterne vil gerne være venner med lytterne. Og hvor jeg bare holder fast 

ved, det har jeg ikke lyst til. Og hvad sender det så af signal til den her lytter, som er ven med den 

ene, men ikke med den anden. Kommer jeg til at fremstå som en arrogant studievært, fordi jeg siger 

nej eller hvad. Så det kunne egentlig være meget rart med en fælles holdning til dette.” 93 

Respondenten mener altså, at når hendes kollegaer ikke benytter sig af ærbødig undgåelse, kommer 

det til at gå ud over hendes fremtræden. Vi kan derfor udlede, at respondenten føler, at hun taber 

ansigt overfor sine lyttere grundet manglende ærbødighed fra sine kollegaer. Respondenten har der- 

for en følelse af at tabe ansigt på grund af hendes kollegaer. 

Respondent nr. 2 har et lidt ambivalent forhold til ærbødighed overfor sine kollegaer. Dette ser vi 

følgende citat. 



Side 58 af 100


Respondent nr. 2: ”Det kommer så an, hvad det er for en bommert, altså det er svært. Men det er 

klart, altså nu jeg tænker efter, skriver min kollega: “Jeg tager sgu en pjækkedag i dag” Det er 

måske der, hvor min grænse går. Hvor jeg siger: “Nej det synes jeg simpelthen ikke, du kan tillade 

dig”. Også fordi jeg har den position, som jeg har, det rammer også alle de andre. Der tror jeg må- 

ske. Men har man sagt, jamen jeg er stangstiv, og jeg brækker mig midt på Jomfru Ane Gade. Så 

ville jeg lave fis med hende som privatperson der om mandagen. Det berører ikke noget. Det har 

jeg selv, det har jeg selv gjort...” 94 

Respondenten vil derfor til en vis grænse respektere sine kollegaers privatliv og udvise ærbødig 

undgåelse ved ikke at udnytte de oplysninger, som han får gennem Facebook. På den anden side vil 

han udnytte oplysningerne, hvis de er tilstrækkeligt uhensigtsmæssige i arbejdsøjemed. Respon- 

denten er derfor villig til at undgå at udvise ærbødighed med den konsekvens, at en af hans kolle- 

gaer kan tabe ansigt. Citaterne er eksempler på, hvordan adskillelsen af privatliv og arbejde er kom- 

pliceret i forhold til online identitet. I den fysisk betingede verden ville respondenterne sagtens 

kunne ytre sig omkring arbejdet i et forum af venner og adskille professionelle relationer fra private. 

I og med at man vælger at være venner med sine kolleger og lyttere, kan der opstå problemer i for- 

hold til de roller, som man påtager sig overfor disse relationer og de mere private relationer. Det er 

yderligere et problem, at respondent nr. 1 føler sig som en del af et fælles ansigt med sin kollega, og 

føler sig derfor påvirket af dennes valg af at være Facebook-ven med sine lyttere. Dette viser, at der 

på arbejdspladsen er forskellige opfattelser af, hvordan de ansatte forholder sig til deres online iden- 

titet. I næste afsnit går vi videre og ser på, hvordan de ansatte mener, man på arbejdspladsen bør 

skabe rammer for adfærden på Facebook. 

Regelsæt 

I sammenhæng med forrige afsnit vil vi i dette afsnit analysere på respondenternes uenighed om, 

hvad der er korrekt fremtræden på Facebook. Dette vil vi sammenholde med de ansattes opfattelse 

af behovet for regelsæt omkring Facebook på arbejdspladsen. Ud fra dette vil vi fortolke på, om der 

foreligger uoverensstemmelser, og i hvilken grad dette behov er til stede ud fra vores synsvinkel. 

Som tidligere nævnt blev der i interviewet spurgt, om der på arbejdspladsen er et regelsæt, holdning 

eller direkte Facebook-politik til at guide de ansatte til at gebærde sig på Facebook. Respondenterne 

er stort set alle enige om, at der ikke er et direkte behov for en Facebook-politik på arbejdspladsen. 


Side 59 af 100


Respondent nr. 1 og 2 kunne i mindre grad tænke sig, at der var en form for guidelines til brugen af 

Facebook. Ifølge respondent nr. 3 er behovet for en sådan politik ikke til stede. Respondent nr. 1 

udtaler sig om, hvad der kunne synes at være en guideline fra chefen. 

Respondent nr. 1: ”Altså det eneste der har været meldt ud fra chefen af, det var en mail, der læg- 

ger op til sund fornuft.” 95 

E-mailen er et godt billede på behovet for italesættelse af de problemstillinger, som Facebook ska- 

ber på arbejdspladsen. Mailen lægger desuden op til frihed under ansvar, som er chefens stand- 

punkt. I nedenstående citat ses respondent nr. 3s syn på de opstillede regler eller manglen på sam- 

me. 

Respondent nr. 3: ”Nej det er der ikke, men vi er jo selvfølgelig, fordi vi er dem vi er; øh underlagt 

en hel masse forskellige begrænsninger. Altså vi kan ikke, det kan vi godt, men de fleste gør det 

ikke, gå ud og have en privat mening om en borgmester eller om koncernen som sådan. Det ville 

også være temmelig usmart og gøre ikke. Øh, så den ligger der, ikke. Det er ikke noget, vi nogen- 

sinde har fået på skrift, men vi har holdt et møde om det engang, hvor vi snakkede om ”jamen hey 

vær lige opmærksom på ikke og tænk nu lige over, at der sidder faktisk nogle mennesker derude og 

holder øje med det.” Men det tror jeg, nu de fleste af os gør alligevel.” 

Interviewer: ”Så det er ikke sådan, at der er et direkte behov for en Facebook-politik på jeres ar- 

bejdsplads. Det er ikke noget, i har snakket om?” 

Respondent nr. 3 svarer løbende på ovenstående spørgsmål: ”Nej, nej, nææ” 96 

Citatet viser, at respondenten mener, at der på arbejdspladsen blandt de ansatte er en indforstået 

holdning til, hvordan man bør kontrollere sin adfærd på Facebook. Hvis påstanden er sand, er der 

tale om, at der på arbejdspladsen er en form for ceremonielt idiom. Der er altså en implicit norm 

blandt de ansatte, om hvad der bør og ikke bør finde sted på den sociale netværksside Facebook. 

Dette er dog ikke tilfældet, da respondent nr. 1 og 2 begge har oplevet at tabe ansigt på Facebook og 

derfor ytret ønske om klare guidelines til brugen af Facebook på arbejdspladsen. Ud fra dette kan 


96 Bilag: Side 21-22, linje 34-8 

Side 60 af 100


tolkes, at der er et faktisk behov for regler eller lignende vedrørende Facebook, da flere af de an- 

satte har oplevet uhensigtsmæssige situationer i deres færden på Facebook. 

Chefens personlige holdning omkring de ansattes færden på Facebook og en eventuel politik på 

området bliver tydelig under interviewet: 

Respondent nr. 4: “Men den tog folk selv op, fordi de er jo venner med hinanden alle sammen, så 

der gik de ind og sagde: ”Ej pas nu på med den der opdatering, det kan jo være der sidder nogen 

og læser og tænker; hov der er en DR journalist, der skriver et eller andet.” Men jeg synes ikke, det 

er min opgave, for jeg betragter Facebook som et privat forum, og det er ikke min opgave at gå og 

overvåge det, for så kunne jeg jo være paranoid fra morgen til aften” 97 

Chefen har dermed tillid til, at de ansatte selv er i stand til at håndtere deres adfærd på Facebook. 

Ifølge chefen er der derfor en intern forståelse af, hvordan man på arbejdspladsen gør dette. Det 

føromtalte ceremonielle idiom som respondent nr. 3 udtaler sig om, bliver bekræftet af chefen i det- 

te citat. Dette skyldes, at han er af den opfattelse, at de ansatte tager den op indbyrdes. Her kan tol- 

kes, at chefen prøver at adskille sine roller, idet hans tillid til de ansatte, giver ham mulighed for at 

holde privatrollen på Facebook adskilt fra sin professionelle rolle. 

Som tidligere påpeget er der dog ikke tale om et fælles ceremonielt idiom på arbejdspladsen med 

hensyn til de ansattes adfærd på Facebook, da holdningen ikke deles af alle respondenterne. Som 

før nævnt mener respondent nr. 2, som den eneste af undersøgelsesdeltagerne, at der kunne være et 

behov for, at de ansatte blev guidet i deres brug af Facebook. 

Interviewer: ”Synes du, at det kunne være en fordel med en Facebookpolitik på arbejdspladsen?” 

Respondent nr. 2: ”Jeg synes, at det kunne være fint med noget. Men jeg er ikke tilhænger af, der 

bliver skabt retningslinjer for, hvor meget vi må bruge, og hvad vi må skrive. Men altså jeg kunne 

godt tænke mig, at vi havde en eller anden etisk debat om, hvordan vi skulle bruge det her Face- 

book på et eventuelt aftenmøde på stedet. For det tror jeg ikke, at alle er bevidst om. Alle har for- 

skellige grænser. Og jeg synes, at det er vigtigt, at man som journalist har en grænse. Fordi vi skal 



være uafhængige.” 98 

Side 61 af 100


Som citatet viser, er respondenten ikke tilhænger af regler, men derimod tydeligere guidelines for 

brugen af Facebook. En fortolkning kunne være, at dette skyldes, at respondent nr. 2 som den eneste 

af undersøgelsesdeltagerne har tabt ansigt på Facebook og i forhold til sin arbejdsplads. 

Ser vi på de forrige afsnits analyse, er det også tydeligt, at de ansattes holdninger til brug af Face- 

book er meget forskellige. En tolkning er, at de ansatte i nogen grad er bevidste omkring disse 

uoverensstemmelser og derfor også har en fornemmelse af, at rammesættende tiltag er nødvendige. 

Det er desuden projektgruppens fortolkning, at disse tiltag er nødvendige, hvis der skal skabes enig- 

hed om, hvad der er korrekt fremtræden på Facebook. De ansattes online identitet lægger derfor op 

til nogle etiske problemstillinger, som vi vil komme nærmere ind på i delkonklusionen. I følgende 

afsnit vil vi fortolke os frem til, hvordan de ansattes forskellige syn på Facebook yderligere kommer 

til udtryk ved adskillelsen mellem arbejde og privatliv. 

Facade vs. privatliv 

Begreberne backregion og frontregion skal afspejle samspillet mellem privatliv, arbejdsplads og 

Facebook i vores projekt. De tre fora vil i det følgende afsnit hver især blive analyseret under 

Goffmans begreber om backregion og frontregion. 

Umiddelbart ville den åbenlyse fortolkning være at se privatliv og Facebook som backregion altså 

stedet, hvor individet kan lade sin facade falde, slappe af og udtale sig om hvad som helst uden at 

skulle tænke over konsekvenserne. På samme måde vil arbejdspladsen umiddelbart kunne betegnes 

som aktørens frontregion, det vil sige stedet hvor denne skal koncentrere sig om, at handlingerne 

stemmer overens med konteksten og deltagerne i denne. Dette er dog ikke nødvendigvis en korrekt 

fortolkning. For at starte med privatlivet så udtaler respondent nr. 3 sig om dette i interviewet. 

Interviewer: ”Ja. Det leder også lidt op til næste spørgsmål, som er, hvornår bruger du mest Face- 

book, er det i arbejdstiden, eller er det i fritiden?” 

Respondent nr. 3: ”Det er faktisk arbejdsrelateret. Jeg bruger det sjældent privat. Øh, men jeg er 

på, også når jeg er hjemme.” 99 

Det, der ses her, er at respondenten forklarer, at hendes brug af Facebook primært er af arbejdsrela- 

teret karakter, også selvom hun er hjemme. Der er altså to aspekter i spil her. Det ene er, at respon- 

denten giver os et billede af, at hendes privatliv og arbejdsliv til tider blandes sammen, da hun bru- 


Side 62 af 100


ger Facebook arbejdsrelateret i privatlivet. Frontregion og backregion støder dermed sammen. Det 

andet er, at respondenten udtrykker, at hun primært opfatter Facebook som frontregion, altså et sted 

der ikke hører under hendes privatsfære. Sidstnævnte kan tolkes som en lettere usædvanlig betragt- 

ning, da Facebook er en social netværksside designet til den sociale kontakt, hvor blandt andet be- 

grebet ven bruges om profilens relationer. 100 

Chefens princip om venskab med ansatte og respondentens bevidsthed om alvoren ved Facebook 

vidner om, at arbejdspladsen for hende hører under det, vi kalder for frontregion. Selvfølgelig er der 

elementer af backregion på arbejdspladsen, hvilket respondenten også giver udtryk for under inter- 

viewet. Dette vil blive uddybet nærmere i afsnittet ”individets roller”. 

Respondenten giver dog udtryk for en hvis forbeholdenhed overfor at lade facaden falde helt over- 

for sine kollegaer. 

Respondent nr. 3: ”(Afbryder før interviewerens sætning afsluttes)”I den grad. Så det er jo for mig, 

som jeg sagde, at det er jo bare et nyt medie, øh og vi lever jo af at sælge os selv, altså så selvføl- 

gelig tænker jeg da over ”hvilket signal sender jeg, når jeg lægger billeder ud? Hvilket signal sen- 

der de her billeder?” hvis jeg har en kommentar til nogen ”hvad er det for et signal, der ligger i 

det?”øh ”Hvad giver jeg vedkommende ret i og uret i?”Øh ved at gøre sådan ikke, fordi det hele er 

jo en del af et stort billede af personen mig. Selvfølgelig et billede som måske ikke er det helt rigtige 

billede, men fordi vi er offentlige, så er det jo det, man gør ikke.” 101 

Citatet viser desuden, hvordan respondenten placerer Facebook i sin bevidsthed. Som respondenten 

udtrykker det flere gange under interviewet, så er de fleste af den opfattelse, at Facebook udeluk- 

kende er til privat brug. Men for en offentlig person som respondenten er dette ikke tilfældet. 

Respondent nr. 3: ”Den er jo lumsk, fordi at de fleste mennesker ville jo mene, og det er jo også min 

hensigt, at når man er ven med mig på Facebook, så er det jo lidt mere privat. Men det er det jo 

ikke. Det er jo rent arbejde, så selvfølgelig overvejer jeg det hele tiden. Så i virkeligheden er det jo 

fuldstændig professionelt.” 102 

Som citatet viser, så opfatter respondenten Facebook som frontregion. Det er altså ikke et sted, hvor 

hun kan lade facaden falde men et professionelt redskab. Dog kunne det tyde på, at hun angiver 

Facebook som sin backregion, da hun siger, at venskaber på Facebook er af privat karakter. Som 

100 Se afsnit om ”Facebook” 



Side 63 af 100


hun siger, er brugen af Facebook ren professionel. Derfor er denne angivelse af Facebook som væ- 

rende backregion ikke ægte, og hun bliver reelt set i sin frontregion. Respondentens bevidsthed om- 

kring dette er tydelig i forhold til den måde, hun organiserer sine privatindstillinger. Selvom Face- 

book primært er frontregion for respondenten, så skelner hun også mellem privatliv og arbejdsliv på 

Facebook i forhold til billeder, og det hun lægger ud. Dette fremgår af følgende citat, hvor respon- 

denten svarer på, hvad hendes forhold er til privatindstillinger. 

Respondent nr. 3: ”Jamen jeg bruger det jo meget. Jeg har jo inddelt folk i forskellige grupper, 

mest af alt for at forhindre mig selv i at begå sindssyge fejl. Øh, så mine ligger egentlig inddelt i 

lyttergruppe og kunstnere og kilder og på den måde rundt, ikke. Og så kan jeg jo egentlig bare åb- 

ne, ”hvem har jeg lyst til skal ha’ det her?”, ”Hvem skal se de her billeder?”. Og igen altså stærkt 

manipulerende ikke, men altså det er jo en eller anden bevidsthed om, ”hvad er det for et billede jeg 

sender ud” og det ville jo være en katastrofe, hvis jeg kom til at sende en vildt privat porno opta- 

gelse ud til øh alle mine lyttere eller på den måde ikke. Så jeg bruger dem sku’ meget.” 103 

Respondenten har altså fuldstændig kontrol over, hvordan hendes ansigt fremstår i forhold til hen- 

des forskellige Facebook relationer. Ansigtet bliver derfor ikke truet, eftersom respondenten place- 

rer sine relationer under forskellige grader af frontregion og backregion. Denne placering vil blive 

behandlet nærmere i afsnittet ”individernes roller”. 

For at opsummere har vi altså fået placeret respondent nr. 3 under begreberne frontregion og back- 

region i forhold til privatliv, arbejdsplads og Facebook. Hvordan begreberne placeres, er forskelligt 

fra individ til individ. I forhold til respondent nr. 3 er der en skarp afgrænsning i adskillelsen af pri- 

vatliv og arbejdsliv. Under interviewet giver hun dog et indtryk af, at hendes professionelle liv er 

det dominerende i hendes hverdag. Der sker derved en sammensmeltning af det professionelle og 

private liv i og med, at arbejdet også er en del af hendes privatliv. De to aspekter skaber dog ikke 

konflikter, da respondenten er yderst bevidst om at adskille de to fora og deltagerne i dem. 

Ovenstående sammensmeltning kan resultere i det, som Goffman kalder for selvmodsigende roller. 

Der er risiko for, at de hemmeligheder som aktøren har på backregion, kommer frem på frontregion 

og bliver synlige for publikummet. Det er eksempelvis det, der sker, hvis respondenten skulle miste 

sin bevidsthed omkring brugen af Facebook og sin egen rolle i dette. Det kan diskuteres, om ikke 

den tætte sammensmeltning i et forum danner risiko for, at dette kan ske. På den anden side virker 

respondent nr. 3 fuldt ud bevidst og organiseret omkring måden, hun beskytter sit privatliv på og 


Side 64 af 100


kontrollerer hendes Facebook profil. Hun viste ingen tegn på usikkerhed i forhold til sine evner til 

at styre dette. Respondenten udviser derfor lige så stor kontrol over sin online identitet, som sin 

identitet i det virkelige liv, blot er det med en tillid til teknologien som styrende for, at denne ad- 

skillelse af identiteten bibeholdes. Derved kan vi tolke, at hun på strategisk vis formår at give folk 

indblik i forskellige dele af sin identitet. Hun formår altså at påtage sig forskellige roller på Face- 

book og holde dem adskilt, alt efter hvilke mennesker hun interagerer med. 

For respondenten er privatlivet nok det mest udefinerbare, da en del af hendes arbejde består i en 

form for profilering af hende som person. Af denne årsag er respondenten helt igennem bevidst om- 

kring sin brug af Facebook og det billede, der skabes af hende. Som konsekvens af dette er respon- 

denten derfor også nødt til at skabe en form for konstrueret virkelighed i forhold til hendes identitet 

og privatliv. Hun har derfor også delt sit privatliv i frontregion og backregion. Respondenten er dog 

i kraft af sin stilling meget bevidst omkring brugen af Facebook og organiseringen af denne. 

Respondent nr. 1 foretager tydeligvis en lidt skarpere skelnen mellem backregion og frontregion, 

hvilket vi ser i det følgende citat: 

Respondent nr. 1:”Men så bruger vi det jo, vi har jo en arbejdsprofil, så om morgenen logger jeg 

på som en del af det værtspar, vi er om morgenen. Vi har sådan en fælles profil, for eksempel hvis 

det er mig og Charlotte, der er sammen. Så logger jeg på som dén, og så har vi vores morgen- 

gruppe, vi skriver på, så når jeg er på arbejde, bruger jeg den profil, som er min arbejdsprofil. Når 

jeg er hjemme, bruger jeg en anden.” 104 

Ved brug af arbejdsprofilen er respondentens frontregion offentlig. Hun kan derfor ikke være sit 

private selv i denne situation. Omvendt er hendes private profil et udtryk for backregion, hvor hun 

kan lade sin facade falde og dyrke sit privatliv i forhold til sine Facebook-relationer. Respondenten 

har altså delt sin adfærd på Facebook op i backregion og frontregion for ikke at tabe ansigt. Re- 

spondenten har modsat respondent nr. 3 valgt at adskille relationerne for privatlivet og arbejdet af 

hendes online identitet i to fora. Dette vidner om en større afstandstagen til arbejdet i forhold til 

respondentens privatliv, som dermed ligger sig tættere op ad den fysisk betingede verdens opdeling 

af relationer, hvor individet som regel vælger enten det ene eller det andet forum. 

Respondent nr. 2 er i mindre grad bevidst om en skelnen mellem frontregion og backregion, idet at 

han ikke foretager tilhøreradskillelse ved hjælp af privatindstillingerne. Dette vil blive analyseret 


Side 65 af 100


nærmere i det efterfølgende afsnit. Respondent nr. 2 giver alligevel udtryk for en vis bevidsthed 

omkring, hvad der hører under privatliv og arbejdsliv i forhold til dennes brug af ansigtsarbejde. 

Respondent nr. 2: “Jamen et worst-case scenario er jo, hvis man skriver en eller anden provokeren- 

de Facebook opdatering, og der er andre journalister, der ser det. Vores fagblade, for eksempel, de 

holder øje med det. Og så bliver folk smidt i hovedet: “Hvorfor skriver du det om det, når du er i 

den funktion?” Statusopdateringen, den bliver på en eller anden måde pludselig, får konsekvenser i 

langt højere grad, end man havde tænkt det, da man skrev det. Det svarer jo det at skrive det i en 

avis, det man skriver hver dag. Det skal man huske. Der er mange tilskuere på.” 105 

Sidste linje i citatet viser, at respondent nr. 2 er bevidst omkring de konsekvenser, en provokerende 

Facebook-opdatering kan have. Han har derfor lært, at han i kraft af sit arbejde skal foretage sig 

nogle forsvarsmanøvrer, da han er klar over, at der er mange tilskuere på Facebook. Han har dog 

styr på, hvordan han selv vil fremstå, hvem han stoler på, og hvilke overvejelser han har gjort sig 

omkring sin front- og backregion. 

Interviewer: ”Har du tillid til dine Facebookvenner?” 

Respondent nr. 2: ”Ja, jamen det er klart. Altså de helt store hemmeligheder, jeg har, nu har jeg 

tilfældigvis en, men den får I ikke at vide. Den tøver jeg lidt med at sige sådan til folk. For der er 

nogen gange nogen, der er hæmningsløse med at smide ting ud på væggen. De kunne for eksempel- 

vis sige, argh hvad er det, jeg hører ikke også i stedet for at sende det direkte på mail. Der er nogle 

venner, jeg måske ikke er tryg ved og ikke kan tænke den tanke, at det ikke skal på væggen. Så der 

holder jeg måske lidt længere på hemmelighederne, end jeg ellers ville ha’ gjort. Der er nogle, der 

er hæmningsløse med at knalde ting ud på væggen.” 106 

Respondent nr. 2 udviser en bevidsthed omkring backregion og frontregion, selvom denne skelnen 

ikke er skarp. Respondenten udviser en klar bevidsthed omkring de problemer, der kan opstå ved 

online identitet på et offentligt socialt netværk. Respondenten udviser dog i mindre grad bevidsthed 

omkring de foranstaltninger, der bør tages i denne forbindelse, hvilket øger risikoen for konflikter. 



Side 66 af 100


Ud fra de oplysninger vi får under interviewet, kunne det tyde på, at respondentens selvopfattelse 

og handlen i det virkelige liv, stemmer meget godt overens med dennes online identitet. 

Observatør: ”Du kan egentlig lukke din profil for alle dem, du ikke er venner med.” 

Respondent nr. 2: ”Ja, det kan jeg godt. Men altså jeg har altid været et offentligt menneske, der 

har det fint nok med at vise, hvad jeg står for.” 107 

Selvom respondentens adfærd i forhold til sin online identitet ikke er hensigtsmæssig med hensyn 

til faren for selvmodsigende roller, er det alligevel et udtryk for, at denne med sin online identitet 

forsøger at genskabe et billede af den identitet, som respondenten har i det virkelige liv. Ikke desto 

mindre er dette en problemstilling i forhold til respondentens arbejdsplads, hvor der hurtigt kan op- 

stå selvmodsigende roller. Hvorvidt respondentens udtalelse er et udtryk for et forsøg på at forsvare 

sin manglende viden om Facebook som teknologi, er svært at bedømme. Det kan blot konstateres, at 

respondentens manglende viden og adskillelse af relationer på Facebook er til stede. 

I forhold til chefen (respondent nr. 4) skal DR P4 Nordjylland ses som frontregion og privatliv som 

backregion. 

Interviewer: ”Så det er for at adskille arbejde og privatliv?” 

Respondent nr. 4: ”Ja, altså det er der, jeg går og skriver, hvad jeg laver, når jeg ikke er på arbej- 

de, og det synes jeg man skal have lov til og hvis vedkommende, der opdaterede sin Facebook pro- 

fil, har haft en lortedag, og så læser jeg det eller synes ikke rigtig, jeg får noget ud af at gå på ar- 

bejde. Sådan noget skal jeg jo ikke finde ud af på Facebook, det skal jeg finde ud af ved at tale med 

vedkommende” 108 

Frontregionen DR P4 Nordjylland er her, hvor respondent nr. 4 udspiller sin rolle som redaktions- 

chef. Der, hvor respondenten er backregion, er klart i dennes privatliv. Der er derfor tale om et me- 

get bevidst valg af, hvordan respondenten vælger at opstille sin online identitet og forholde sig til 

sine relationer til de ansatte. Det er tydeligt ud fra ovenstående citat, at respondenten har foretaget 

dette valg, da han mener det ikke vil være muligt at adskille hans professionelle rolle fra en mere 

privat rolle på Facebook. Han ønsker derfor at opretholde den klare distancering mellem ansatte og 

sig selv i det virkelige liv og i forhold til sin online identitet. Det kunne også tolkes som et tab af 


108 Bilag: Side 32-33, linje 37-3 

Side 67 af 100


ansigt fra chefens side, hvis nogle ansatte havde en dårlig oplevelse med deres arbejde, og dette så 

blev opdaget på Facebook. Her ville chefen nok føle, at de ansattes ve og vel er hans ansvar, og han 

burde have opdaget det på arbejdspladsen. 

I følgende citat udtaler respondent nr. 1 sig om sin private Facebookprofil. 

Respondent nr. 1:”Nej, jeg synes der skal være plads til at jeg kan skrive, hold kæft en lorte ar- 

bejdsdag, uden at han kan læse med.” 109 

Her vælger respondent nr. 1 bevidst at udtrykke sig i et forum, som er afskåret fra hendes frontregi- 

on og lader facaden falde på backregion. Hendes private Facebookprofil er her defineret som hen- 

des backregion, da respondenten påpeger gennem hele interviewet, at Facebook for hende er meget 

privat. Dette er også grunden til, at hun ikke vælger at være Facebook-ven med lytterne. Ligesom 

respondent nr. 4 vælger denne respondent at foretage en klar adskillelse mellem de relationer, hun 

har i privatlivet såvel som på arbejdspladsen. Dette er derfor også en adskillelse magen til den, som 

respondenterne foretager sig i den fysisk betingede verden. Vi kan derfor udlede, at der fra respon- 

dent nr.1 og 4s side er et ønske om at skabe en online identitet magen til den identitet, som de op- 

retholder uden for Facebook. Fælles for respondenterne er, at de hver især agerer ud fra, hvad de 

tror, der er på spil på Facebook. De træffer altså valg ud fra dette. På baggrund af dette kan man 

sige, at brugen af Facebook på arbejdspladsen kræver en indsats i form af overvejelser. I næste af- 

snit vil vi analysere på, om respondenterne udspiller forskellige roller, alt efter om de befinder sig i 

et privat eller arbejdsmæssigt forum. Derefter vil vi fortolke på, om rolleudførelsen er hensigtsmæs- 

sig i forhold til respondenternes arbejde og privatliv. 

Individernes roller 

Først og fremmest skal det fastslås, hvad der er rollespillet i forhold til den virkelighed, vi vil un- 

dersøge. Rollespillet i dette tilfælde er delt i to. Det ene af de to findes på arbejdspladsen og inde- 

bærer en gruppe mennesker og deres samhandlinger. Det andet rollespil eksisterer på Facebook og 

indebærer respondenterne samt deres Facebook-relationer, heraf Facebook-venner og folk der over- 

våger gennem Facebook. De nævnte i forhold til arbejdsplads og Facebook kaldes for rolle-sættet. 

Som nævnt i sidste afsnit påtager respondent nr. 3 sig flere roller på sin Facebook profil som et 

samlet forum. Hun risikerer dermed, at rollerne kan skabe en uhensigtsmæssig situation, hvor disse 

er selvmodsigende, hvis hendes kontrol af identitet ophører. Alligevel har respondenten foretaget 


Side 68 af 100


sikkerhedsforanstaltninger ved hjælp af Facebooks privatindstillinger, sådan at dette ikke sker. Tek- 

nologien bliver derfor et tillidsbaseret værktøj, som man overlader ansvaret for sin online identitet 

til. At respondenten skelner mellem flere roller, bliver tydeligt i analysen af backregion og frontre- 

gion. 

Som tidligere omtalt blev det klart, at det professionelle liv var det, der dominerede respondent 

nr.3s tilværelse både i arbejdslivet såvel som i privatlivet. Med henblik på Facebook anser respon- 

dent nr. 3 klart dette som frontregion. 

Selvom denne interagerer i private sammenhænge på Facebook, giver respondenten udtryk for et 

forbehold for at lade facaden falde helt på Facebook. Denne situation fungerer tydeligvis for re- 

spondenten, i kraft af at hun besidder en række hvilende roller. Rollerne er skiftevis hvilende, af- 

hængigt af hvilken situation respondenten befinder sig i. Når respondenten interagerer på Facebook, 

er den hvilende rolle privatpersonen, og den fremtrædende rolle er den professionelle. I forhold til 

privatlivet er der tale om to hvilende roller. Rollen som journalist er hvilende, når respondenten er 

backregion, og på samme måde er respondentens rolle som privatperson hvilende, når hun er front- 

region på Facebook. Om respondent nr. 3 kan vi derfor udlede, at denne er meget bevidst omkring 

sin online identitet og beskytter sig i høj grad mod selvmodsigende roller. Sammenligner vi respon- 

denterne, er respondent nr. 3 den eneste, som ikke forsøger at imitere sin virkelige identitet i forhold 

til sin online identitet. Det er en etisk problemstilling, at respondenten ikke har mulighed for at ska- 

be sig en virkelighedsnær identitet online af frygt for, hvilke professionelle konsekvenser dette kan 

medføre. 

Vi ser, hvordan respondent nr. 2 skelner mellem de hvilende roller: 

Respondent nr. 2: ”Jamen det er tit, altså nu er jeg en slags lederagtig ting. Sådan lidt længere ne- 

de af. Det jeg nogle gange bliver lidt irriteret af, det er, når folk de skriver: “Argh, jeg gider ikke 

arbejde mere i dag, jeg vil hjem.” Jeg tænker, I skal sgu da være glade for, at I har et arbejde. Hold 

op med det pis. Det bliver jeg lidt forarget over engang imellem.” 

Observatør: ”Ville du så gå hen og sige det til dem?” 

Respondent nr. 2: ”Nej, det vil jeg ikke gøre. Det der er på Facebook, det er vores private rum, som 

jeg ikke kæder sammen med for så vidt mulig med den anden. Men inderst inde, så tænker jeg: 

“okay, hvis ikke du gider at være her, så lad da være.”” 

Side 69 af 100


Observatør: ”Hvis nu at øh dine kollegaer, at jeg har været ude i byen her i weekenden. Ville du så 

gå hen til hende mandag morgen og spørge, har du haft en god bytur?” 

Respondent nr. 2: ”Jaja, det ville jeg godt. Hun har lagt det ud, hvor der er offentligt. Det vil jeg, 

men det er stadig som den private mig, der går hen.” 110 

Respondenten skelner altså til en vis grad mellem de hvilende roller og kalder i ovenstående sig selv 

for ”den private mig”. Ved at betegne sig selv på denne måde italesætter han Goffmans roller og 

bringer sin egen backregion i spil på arbejdspladsen. Han vil ikke konfrontere den ansatte med en 

arbejdsrelateret status, hvis den er skrevet på Facebook. Alligevel blander han privatliv og arbejds- 

liv sammen alene ved, at han lader sig irritere over en arbejdsrelateret status skrevet i et privat fo- 

rum. Igen er der derfor et problem med forholdet mellem Facebook-venner og de selvmodsigende 

roller, der nogle gange opstår. 

Denne situation, hvor respondent nr.2 i yderste tilfælde påtager sig rollen som professionel overfor 

en kollega, er et eksempel på selvmodsigende roller både fra kollegaens side, som opfatter sam- 

handlingen som privat men også fra respondentens side, som påtager sig sin arbejdsmæssige rolle. 

Eksemplet er derfor et klart billede på de problemer, der opstår, når de roller, man uden problemer 

hviler imellem i det virkelige liv, pludselig støder sammen og bliver til virkelighed på Facebook. 

Respondent nr. 2 opfatter derfor heller ikke Facebook som et udelukkende socialt forum, da han er 

villig til at påtage sig rollen som professionel i denne forbindelse. Respondent nr. 2 gør det til en vis 

grad klart, hvordan han forholder sig til det private og det offentlige, hvilket vi omtalte i det tidlige- 

re afsnit ”facade vs. privat”. Han fortæller os om, hvordan han holder sine hemmeligheder tæt på 

sig, og hvordan han ikke helt stoler på alle sine Facebook-venner. 

I arbejdssituationen er rollen som privatperson hvilende, men kan komme til udtryk i mindre grad 

ved ikke-arbejdsmæssige sociale samhandlinger med kollegaer og overspringshandlinger på Face- 

book. For at rollerne ikke bliver selvmodsigende, skal der foretages en tilhøreradskillelse. Tilhører- 

adskillelsen er i respondentens privatliv Facebook, da denne definerer overgangen fra privat til pro- 

fessionel. På Facebook er tilhøreradskillelsen selve privatindstillingerne. 111 Hvor respondent nr. 3 


111 Se citat side 63 

Side 70 af 100


er meget bevidst omkring disse og foretager en tydelig tilhøreradskillelse, foretager respondent nr. 2 

stort set ingen tilhøreradskillelse, da han ikke er bevidst om sine privatindstillinger. 

Interviewer:” Kan du beskrive, hvad du forstår ved Facebooks privatindstillinger?” 

Respondent nr. 2: ”Det ved jeg ikke en skid om.” 

Interviewer: ”Det ved du ikke en skid om.” 

Observatør: ”Så det vil sige, at din profil er åben for alle og enhver?” 

Respondent nr. 2: ”Ja! Jeg har valgt at være fuldt offentlig. Tror jeg nok. Så egentlig kan min chef 

godt ind og se alligevel jo så. Det kan være, øh kan man ikke få sådant et chef-filter på.? Haha. 

Jamen jeg er ikke så stærk teknisk, så det er egentlig ikke noget, jeg har tænkt over og overvejet.” 112 

Dette kan i sidste ende resultere i selvmodsigende roller, hvilket tidligere er sket for respondent nr. 

2 ved dennes tab af ansigt. Som før nævnt har respondenten dog en bevidsthed om sin adfærd på 

Facebook ifølge dennes eget udsagn. 113 Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved dette udsagn, efter- 

som respondenten blandt andet omtaler, hvordan denne deler billeder af druk, samtidig med at re- 

spondenten ingen tilhøreradskillelse foretager. Fra respondentens eget synspunkt skulle dette være 

et bevidst valg som følge af, at respondenten ønsker, at dennes online identitet skal være identisk 

med sin identitet uden for Facebook. Der foreligger dog et etisk dilemma ved dette ønske, eftersom 

vi tidligere har påvist, at de ansattes adfærd på Facebook kan gå ud over virksomheden som et sam- 

let ansigt, hvis nogen træder ved siden af. Dette vil blive diskuteret i vores etiske diskussionsafsnit. 

De flydende grænser mellem privatliv, arbejdsplads og Facebook kan altså forklares ud fra begrebet 

om rolledistance. Respondent nr. 1 har som tidligere nævnt en arbejdsprofil og en privatprofil, der 

bevidner, at hun foretager en tydelig tilhøreradskillelse. Endvidere er hun meget bevidst om at gøre 

sin privatprofil så lukket som muligt. 

Respondent nr. 1: “Ja jeg gør min sådan rimelig anonym, mest fordi jeg ikke er interesseret i, at der 

er nogen lyttere, der snuser alt for meget op. Hvis der er nogle lyttere der er venner med mine kol- 


113 Se citat side 65 

Side 71 af 100


legaer, som jeg er ven med, dem prøver jeg at få spærret af på den måde jeg nu synes man kan 

det.” 114 

Denne opdeling af profiler til forskellige tilhørere er et udtryk for en måde, hvorpå fraværet af tilhø- 

reradskillelse på Facebook kan undgås. Den er et udtryk for netop denne respondents måde at skel- 

ne tilhørerne af sin online identitet fra hinanden. 

Chefen har ligeledes en holdning til tilhøreradskillelse. Holdningen er om muligt noget mere af- 

standstagende, da chefen fravælger alt online venskab med sine ansatte. 

Respondent nr. 4: “Ja ja, alle mine indstillinger de er kun venner, kun venner og kun privat osv. 

men et eller andet sted så stoler jeg heller ikke helt på at de er vidtrækkende nok. Men omvendt så 

har jeg heller ikke noget at skjule og hvis der skulle være en medarbejder der forsøgte at finde mig, 

så er det da bare fint nok at de kan se at jeg har et liv ud over at være chef, nu var jeg til koncert i 

går, og det ville da være fint hvis det kunne se, shit han har jo et liv. Det skal de være velkomne til, 

men altså jeg har lavet alle de privatindstillinger jeg kan. Jeg havde faktisk også indstillet det så- 

dan at man ikke kunne søge på mig, men den droppede jeg her for halvandet år siden.” 115 

Som det vises i citatet, ønsker chefen ikke, at den ansatte har mulighed for at indtræde i hans back- 

region, som han forsøger at skjule ved hjælp af Facebooks privatindstillinger. Han foretager derfor 

en tilhøreradskillelse mellem deltagerne i hans privatliv og deltagerne i hans professionelle liv. Det 

vil sige, at chefen er meget bevidst om, hvordan han lukker af, selvom han ikke har noget imod at 

vise, at han har et liv udover at være chef. Den afstandstagen som chefen foretager i forhold til hans 

ansatte på arbejdspladsen foretager han dermed også som en del af sin online identitet. Som før 

nævnt kan vi derfor udlede, at chefen forsøger at opstille sin online identitet på en måde, så den 

ligner den identitet, han har uden for Facebook. Han er derfor meget opmærksom på begreberne 

frontregion og backregion, og hvilken indflydelse begreberne har på sit arbejdsliv. 

Afslutningsvis kan det opsummeres, at der på arbejdspladsen er forskellige måder, hvorpå respon- 

denterne foretager tilhøreradskillelse. Nogle vælger at afskære den arbejdsmæssige gruppe af relati- 

oner, imens en enkelt respondent slet ingen tilhøreradskillelse foretager sig. I delkonklusionen vil 



Side 72 af 100


det samlet blive opsummeret, hvad vi i analysen har analyseret og fortolket os frem til, og hvordan 

dette skal lede os videre til diskussionsafsnittet. 

Delkonklusion 

Efter at have koncentreret analysen omkring områderne privatliv, arbejdsliv og Facebook i forhold 

til respondenternes udtalelser har der dannet sig et billede af, hvorledes Facebook påvirker arbejds- 

pladsen og spændingsfeltet mellem at være privat og være på arbejde for de ansatte. På baggrund af 

Goffmans teorier kan Facebook ses som én stor bevægelsesenhed, bestående af profiler og deres 

Facebook-venner som dele af at større netværk, hvorunder alle profiler kan benytte sig af de samme 

rettigheder. Samtidig fungerer afdelingen som en bevægelsesenhed, der styres af chefen, der er na- 

vigatør. Flere af de ansatte har profiler eller grupper, som de bruger i arbejdsøjemed. Disse grupper 

og profiler er derfor deltagelsesenheder af arbejdspladsen som en større sammenhæng. 

Et andet element er adfærden og de ansattes bevidsthed om denne. 

Alle respondenterne giver udtryk for, at de er en del af virksomhedens fælles ansigt, og at det derfor 

går ud over dem alle, hvis nogle af de ansatte handler uhensigtsmæssigt på Facebook. For at en så- 

dan situation ikke opstår, samarbejder de ansatte og chefen om at bevare virksomhedens omdømme 

og ikke skabe situationer med potentiale for krænkelser. Dette sker blandt andet ved, at chefen und- 

går at være Facebook-ven med sine ansatte, og at to ud af de tre adspurgte ansatte på samme måde 

ikke ønsker dette venskab. Chefen vælger derfor at opretholde sin personlige afstandstagen til de 

ansatte, som også er tilfældet på arbejdspladsen. Udledt af dette vælger chefen derfor at opretholde 

en virkelighedsnær online identitet. 

I forhold til manipulation og iscenesættelse giver respondent nr. 2 og 3 eksempler på situationer, 

hvor de har udnyttet viden eller kommunikation på Facebook med det formål at iscenesætte sig selv 

på en måde, som stiller dem i et bedre lys. Respondent nr. 3 opfatter yderligere Facebook som en 

scene, man frivilligt stiller sig op på. Alt i alt kan det derfor konkluderes, at der er tale om selvisce- 

nesættelse fra de to respondenters side. Denne måde at manipulere med omverden på er også en 

måde, hvorpå brugeren kan påvirke sin online identitet, som ikke på samme måde er mulig i den 

fysisk betingede verden. Således kan brugeren altså påvirke sin online identitet, så der skabes et 

falsk virkelighedsbillede af individets identitet. Brugeren har derfor mulighed for at skabe en ønsk- 

værdig identitet, som denne ikke har ressourcerne til at skabe i den virkelige verden. 

At det er vigtigt hvordan de ansatte fremtræder på Facebook, bliver klart i analyseafsnittet ”den 

rette fremtræden”. 

Side 73 af 100


Respondent nr. 1 og 3 udviser loyalitet overfor deres kollegaer og er bevidste om at være påpasseli- 

ge i forhold til deres kollegaers fremtræden på Facebook. Respondent nr. 1 er frustreret over sine 

kollegaers brug af Facebook, og hvordan dette påvirker hendes egen fremtræden. Respondent nr. 2 

er delvist villig til at stille sin kollega i et dårligt lys ved brug af oplysninger gennem Facebook, 

såfremt oplysningerne er relateret til arbejdspladsen og overskrider grænsen for det acceptable. Der 

er altså i mindre grad mangel på loyalitet mellem de ansatte. Under dette afsnit kan vi derfor kon- 

kludere, at der på arbejdspladsen er forvirring og uenighed om, hvordan de ansatte forholder sig til 

hinandens fremtræden på Facebook. 

Som konsekvens af dette er der forskellige opfattelser af, hvordan det forholder sig med de ansattes 

viden om, hvordan man gebærder sig på Facebook. 

Respondent nr. 3 og 4 mener ikke, at der er behov for en politik omkring Facebook på arbejdsplad- 

sen. Respondent nr. 3 mener, at der er en indforstået holdning til den måde, man opfører sig på Fa- 

cebook. Dette bekræftes af chefen, som har tillid til at de ansatte færdes ansvarligt på Facebook i 

forhold til firmaet som et fælles ansigt. Respondent nr. 1 og 2s holdninger stemmer stort set overens 

med disse påstande, og de mener ikke, at der er behov for et direkte regelsæt/politik omkring Face- 

book. De mener dog, at der er behov for nogle tydeligere guidelines omkring brugen af Facebook, 

hvilket sandsynligvis skyldes, at de begge har haft dårlige oplevelser i forhold til deres arbejdsplads 

og brugen af Facebook. De ansattes meninger om hvordan online identitet skal udforme sig, er der- 

for forskellige. Vi kan derfor udlede, at den manglende vejledning omkring de ansattes brug af Fa- 

cebook skaber nogle etiske problemstillinger i forhold til det at have en online identitet. 

De forskellige opfattelser af brugen af Facebook på arbejdspladsen kan forklares ud fra det faktum, 

at respondenterne ikke betragter Facebook ud fra den samme synsvinkel. 

Det mest iøjnefaldende eksempel er respondent nr. 3, som bruger Facebook udelukkende i professi- 

onelle sammenhænge og som en del af sit arbejde. Dernæst respondent nr. 1 som har valgt at have 

en arbejdsprofil og en privatprofil. Respondenten er altså både privat og professionel, i hver sin 

kontekst, på Facebook. 

Respondent nr. 2 er den, der er mest uklar i sin skelnen. Dette skyldes, at hans privatindstillinger 

ikke er indstillet og derfor står som standard til at dele alt. Han antager blot, at folk ikke udnytter, at 

hans profil står åben. Han gør sig dog mange tanker omkring, hvordan han fremstår på Facebook 

efter en uheldig episode på netværkssiden, hvor han tabte ansigt. Han er derfor ikke uvidende, om 

de risici brugen af Facebook indebærer, men løber en risiko for igen at havne i en uheldig situation, 

Side 74 af 100


ved ikke at være bevidst om de aktive og hvilende roller i forhold til bestemte modtagere på sin 

profil. Som nævnt i analysen giver respondenten udtryk for et ønske om, at dennes online identitet 

skal afspejle den pågældendes identitet uden for Facebook. Dette skaber dog et etisk dilemma i og 

med, at dette valg af adfærd kan påvirke firmaets samlede ansigt. 

Respondent nr. 4 er primært privat i sin brug af Facebook. Det vil sige, at hans profil fremstår privat 

og er forbeholdt hans private kontakter. Dog påvirker hans professionelle liv hans adfærd på Face- 

book, da han er bevidst om, at han ikke kan skrive hvad som helst i dette forum. Denne skelnen 

eller mangel på samme medfører en skiftevis tilpasning af adfærd fra respondenternes side. 

Respondent nr. 1, 3 og 4 viser alle, at de har overvejet og tilpasset deres profil alt efter, hvilket fo- 

rum og hvilket publikum de har på Facebook. Respondent nr. 2 har som den eneste ikke taget for- 

behold i forhold til, hvem der kigger med på hans profil. I sammenhæng med dennes førnævnte 

mangel på adskillelse af privat og arbejdsliv, er der fare for, at manglen på adskillelse kan betyde, at 

der kan havne oplysninger i hænderne på de forkerte personer. Som tidligere omtalt kan dennes 

online identitet påvirke firmaet som et samlet ansigt, hvilket respondent nr. 2 som den eneste af 

respondenterne ikke tager højde for. 

Som nævnt i analysen har vi ud fra begrebet om online identitet fastslået, at nogle af respondenterne 

forsøger at tilpasse denne, så den ligner deres identitet uden for Facebook. Dette ser vi forskellige 

forsøg på blandt andet ved opdeling af identiteten i en arbejdsprofil og en lukket privat profil. De 

forskellige måder hvorpå respondenterne forsøger at tilpasse deres online identitet, er også et bevis 

på, at mulighederne for opdeling af sin online identitet er mange, men at det kun sker på brugerens 

eget initiativ. Tager brugeren ikke selv dette initiativ, vil profilen fremstå åben for enhver ”forbipas- 

serende” som dermed kan få kendskab til individets identitet. Det er blandt andet det, der sker for 

respondent nr. 2. Det at de adspurgte ansattes profiler kan ses som deltagelsesenheder, med forskel- 

lige relationer der knytter sig til den enkelte ansatte, gør at den sædvanlige skelnen mellem roller, 

bliver problematisk på Facebook. Dette skaber fare for, at der opstår sammenstød mellem de ansat- 

tes forskellige roller. Alle undtagen respondent nr. 2 tager forbehold for en sådan situation ved 

hjælp af privatindstillinger og opdeling af identitet i profiler. Denne opdeling beror dog på en tillid 

til Facebook som en teknologi, og svigter denne, vil der opstå selvmodsigende roller i forhold til de 

ansatte. Der er derfor et overordnet etisk dilemma forbundet med måden, hvorpå Facebook er op- 

bygget i forhold til brugernes online identitet. Dette leder os videre, til den etiske diskussion af ud- 

valgte problemstillinger. 

Side 75 af 100


Diskussion 

I dette afsnit vil vi på baggrund af vores interviews diskutere de relevante etiske problemstillinger, 

der findes på arbejdspladsen DR P4 Nordjylland. Dette gør vi for at anskue disse problematikker fra 

forskellige vinkler og dermed give flere perspektiver og mulige løsninger på de etiske problemstil- 

linger. Den første af de grundlæggende problematikker på arbejdspladsen omhandler overvågning 

via Facebook og de positive og negative aspekter i dette. Den anden tager udgangspunkt i P4s ra- 

dioværter og deres forhold til lytterne på Facebook. Til disse emner knytter sig forskellige relatere- 

de problemstillinger, som vi i det følgende afsnit behandler. Vi arbejder ud fra en såkaldt 3D-model, 

som indeholder elementer af utilitarisme, pligtetik og Løgstrups etik. Sidstnævnte er vores primære 

teorigrundlag, men vi er samtidig bevidste om at Løgstrups suveræne livsytringer ikke kan stå ale- 

ne. Dette kommer vi nærmere ind på i afsnittet ”kritik af Løgstrup”, hvorefter vi redegør for 3D- 

modellen, som er den tredimensionelle tilgang til etik som Sandra Gram-Hansen argumenterer for i 

artiklen ”Persuasive Everyware –possibilities and limitations”. 116 Først vil vi i det nedenstående 

afsnit redegøre for vores forståelse af etik, med udgangspunkt i en definition præsenteret af Etisk 

råd. 

Hvad er etik? 

Dette er et spørgsmål, som er vanskeligt at finde et endegyldigt svar på. Etik kan være mange ting, 

indgår i mange ting og er ofte til diskussion. Etiske vurderinger og holdninger vejer ofte tungt, når 

valg skal træffes, fordi at etik og moral anses for grundlæggende og essentielle værdier. At lyve er 

etisk forkert, mens at rejse sig for en ældre dame i bussen må være etisk korrekt. Men etik må ikke 

forveksles med love og regler, for etik er nærmere et spørgsmål om holdninger. Hvad der er rigtigt 

for den ene er måske forkert for den anden, og etiske holdninger bør derfor være til diskussion i 

modsætning til love og regler. 117 

Nedenstående er et citat fra Etisk råds hjemmeside, og er ikke en definition på etik, men et udsnit 

af Etisk råds forsøg på at forklare etik: 

116 Gram-Hansen, 2010 

117 http://etiskraad.dk/da-DK/Temauniverser/Etikoglivet/Etiske-tekster/Hvad-er-etik.aspx 

Side 76 af 100


”Når man handler etisk, forsøger man ikke bare at tilgodese sig selv og tilfredsstille sine egne inte- 

resser. I stedet tager man hensyn til andre mennesker, fordi man mener, at dette i den givne situati- 

on er det rigtigste at gøre. Måske føler man sig også forpligtet til at gøre det og får dårlig samvit- 

tighed, hvis man alligevel tager mest hensyn til sig selv. At handle etisk drejer sig altså om at følge 

den såkaldte gyldne regel: "Alt hvad du vil, at andre skal gøre mod dig, det samme skal du gøre 

mod dem". Ofte er det krævende at handle etisk korrekt. Det kan være fristende at springe over, 

hvor gærdet er lavest. Hvem kender ikke fristelsen til at komme med en "lille" hvid løgn, hvis man 

har begået en dumhed?” 

http://etiskraad.dk/da-DK/Temauniverser/Etikoglivet/Etiske-tekster/Hvad-er-etik.aspx 

Kritik af Løgstrup 

Ved anvendelse af Løgstrup er det vigtigt at fokusere på, at han påpeger, at individet handler ud fra 

egen kontekst og er situationsbetinget. Det er det individ, der udfører handlingen, der er i stand til at 

vurdere, om der opstår et etisk dilemma eller ej. Vi forstår på baggrund af Sandra Gram-Hansens 

speciale 118 , at Løgstrups etik er intuitiv. Derfor kan Løgstrups teori ikke benyttes alene i en tekno- 

logisk kontekst. Løgstrups etik er på baggrund af dette svær at evaluere og svær at opstille bestemte 

regelsæt ud fra. For afhængigt af individets forandrende kontekstuelle baggrund vil individet kunne 

frasige sig en hver uetisk handling. Det er derfor, at deontologien og utilitarismen er væsentlige, 

netop fordi de giver mulighed for at opsætte regler i forhold til teknologiens kunnen samt opstille 

evalueringsperspektiver i forbindelse med en teknologis konsekvenser. 

En tredimensionel tilgang til etisk refleksion 

Som teoretisk fundament for vores etiske diskussion tager vi som nævnt i diskussionens indledning 

udgangspunkt i den tredimensionelle tilgang til etik(herefter omtalt som 3D-modellen). Sandra 

Gram-Hansens tilgang til etisk refleksion er rettet mod forskningsfeltet Persuasive design men in- 

deholder perspektiver, der med fordel lader sig overføre til de etiske problemstillinger, vi diskuterer 

i denne del af vores projekt. 

Traditionelt er IT-etiske refleksioner præget af to filosofisk modsatte retninger. Den utilitaristiske, 

som vurderer en handling baseret på dens konsekvenser. Den deontologiske tilgang, også kaldet 

pligtetik, fokuserer på selve handlingen, og ud fra det forsøger at konstruere regler, som alle kan 

overholde. Utilitarisme og pligtetik er individuelt ikke tilstrækkelige, når det kommer til vurdering 

118 Gram-Hansen, 2010, s. 15 

Side 77 af 100


af teknologi, fordi konteksten, hvor teknologien bliver anvendt, påvirker vores opfattelse af etikken 

på baggrund af Sandra Gram-Hansens artikel. I vores opgave ser vi netop, hvordan konteksten præ- 

ger vores enkelte respondenters tilgang og forståelse af Facebook. 

Løgstrup kan være et væsentligt bidrag til et praktisk anvendeligt etisk fundament, der inddrager 

refleksioner om både handling, konsekvens og kontekst. Løgstrup mener, at etik snarere er baseret 

på suveræne livsytringer som eksempelvis kærlighed, åben tale, tillid og medfølelse end at være 

baseret på fornuft. Løgstrup siger samtidig, at mennesket er født ind i etik, og vi er et resultat af den 

afhængighed, der eksisterer mellem mennesker. Når mennesker interagerer, får de en indflydelse på 

hinandens liv, og det er ved interaktionen, at etik og etisk ansvar opstår. Mennesker er uundgåeligt 

viklet ind i hinandens liv, og skal være villige til at anerkende det ansvar de har for denne indvirk- 

ning. 119 

Sandra Gram-‐Hansens 3D-‐model anvendt 

i artiklen Persuasive Everyware – Possibi-‐ 

lities and Limitations (Gram-‐Hansen 2010, 

s. 26) 

Figur 5 

Løgstrup understreger også, at opfattelsen af etik er baseret på det enkelte individs kontekst, det vil 

sige, at etik betragtes som et intuitivt resultat af den menneskelige natur, snarere end moralske reg- 

ler baseret på fornuft. Sondringen mellem etiske og uetiske handlinger er mere afhængige af den 

konkrete situation og den sociale virkelighed for de mennesker, som er involveret i interaktionen. 120 

I forhold til vores projekt, ser vi det relevant at anvende Sandra Gram-Hansens 3D-model, og for- 

ståelse af K. E. Løgstrup med nedenstående to hovedpunkter i fokus. 

119 Gram-Hansen, 2010, s. 40-42 

120 Gram-Hansen, 2010, s. 40-42 

Side 78 af 100


• I vores definition af etik forklarer vi, at etik er noget, der skal diskuteres. Med Sandra Gram- 

Hansens tredimensionelle etiske perspektiv er vi i stand til at belyse, hvordan etiske pro- 

blemstillinger kan ses fra forskellige vinkler, alt afhængigt af hvilken tilgang man tager. 

• I kraft af at Sandra Gram-Hansen inddrager Løgstrup som et af perspektiverne, giver det eti- 

ske fundament os mulighed for at se nærmere på eksempelvis tillid, troværdighed og gensi- 

digt ansvar, da netop disse koncepter er kernebegreber i Løgstrups etik. 

Diskussion 

Den første del af vores diskussion tager afsæt i problemstillingen; overvågning via Facebook. Her 

er det relevant at se på, hvordan overvågning kan fungere negativt på arbejdspladsen, men samtidig 

også hvordan overvågningen kan være med til at skabe trygge rammer på en arbejdsplads. I den 

forbindelse er det relevant at inddrage begrebet Big Brother og det knap så kendte begreb Big Mo- 

ther. 121 Efterfølgende skifter emnet til diskussion fra overvågning til; lytternes forståelse af relatio- 

nen til værterne i forhold til radioværternes beskyttelse af privatliv. Her vil vi se på problemer og 

konsekvenser, som kan opstå i forbindelse med, at lytterne blandt andet tilmelder sig Facebook- 

gruppen, samt anmoder værterne om venskab på Facebook. 

Overvågning via Facebook 

En af de muligheder man som bruger af Facebook har, er muligheden for at holde et vågent øje med 

sit netværk altså sine venner på Facebook. Selv folk man ikke er venner med, kan man ofte indhente 

informationer om, hvis vedkommende ikke har beskyttet sig mod dette via Facebooks privatindstil- 

linger. 

DR P4 Nordjyllands redaktionschef har tydeligvis taget stilling til, hvordan han forholder sig til 

Facebook på redaktionen. 

Interviewer: ”er det et spørgsmål om tillid tror du? Altså i forhold til evt. misbrug af oplysninger 

121 Albrechtslund, Anders, Postmodern Panopticon. 

osv.” 

Side 79 af 100


Respondent: ”muligvis, men jeg tror også bare at hvis jeg ser på mig selv, jeg vil sgu heller ikke 

være ven på Facebook for det mit private forum og det er der jeg skriver hvad jeg laver i min fri- 

tid.” 122 

Vores respondent har tydeligvis ikke nogen intentioner om at være venner på Facebook, med de 

ting som dermed følger. Han ser i stedet Facebook som et privat forum, hvor han udtrykker sig i 

forhold til sit privatliv. Ved ikke at være venner med sine ansatte fraskriver chefen sig på sin vis 

ansvaret for overvågning af sine ansatte og deres færden på Facebook. Alligevel udtrykker han se- 

nere i interviewet, at man ikke kan tillade sig at skrive om hvad som helst, når man er DR-ansat. 

Respondent nr. 4: ”Ja det kan du sige, altså jeg og ledelsen altså direktionen i DR vil gerne sende 

et signal om at i kan sgu godt styre det der Facebook, men hvem ved altså nu har vi episoden med 

venstres pressetjeneste der har haft et par uheldige, senest ved noget der blev lagt ud på Lars Løk- 

kes hjemmeside. Hvis der opstår sådan nogle situationer med nogle DR journalister så kan det godt 

være at man vil gå ind og sige, okay nu har vi nogle håndfaste regler i stedet. Men altså jeg har den 

tilgang her, at det er et privat forum og jeg stoler på at folk de ved sgu godt hvor meget de kan til- 

lade sig og skrive, og når man er journalist så ved man godt at man skal passe på med at ytre sig 

politisk. Jeg tænker over at jeg er stor fodboldfan, jeg har det jo hårdt med aab for tiden, og det kan 

jeg da godt finde på at skrive i en opdatering, jeg har da skrevet et par gange at jeg ikke var helt 

tilfreds med Magnus Persson og der har jeg selvfølgelig tænkt hmm kan jeg tillade mig det, jeg er jo 

redaktionschef for en stor medievirksomhed her i Nordjylland som dækker aabs kampe osv. Sådan 

noget har jeg selvfølgelig tænkt over. Ka jeg skrive respondent Brædsted synes at Magnus person 

skal sejle hjem til Sverige, det overvejer jeg selvfølgelig. 123 ” 

Redaktionschefen udtrykker altså stor tillid til sine medarbejdere, men slår samtidig fast at håndfa- 

ste regler frem for tillid og uskrevne regler kunne være en konsekvens af det tillidsbrud, som uhel- 

dige udtalelser på Facebook ville medføre. Chefen understreger i ovenstående, at han handler ud fra 

situationen, som den ser ud på arbejdspladsen. Her er indtil nu vist en stor grad af ansvarlighed på 

Facebook, men skulle denne ansvarlighed komme til at mangle, må der opstilles regler. Man kan 

derfor sige, at der udvises pligtetik, da chefen har udført en god handling ved at have tillid til sine 

ansatte. Dette kan dog resultere i, at de ansatte misbruger tilliden. Derved får den oprindelige gode 

handling en negativ konsekvens. 


123 Bilag: Side 3-4 interview chefen. 

Side 80 af 100


Dette leder videre til en af de centrale diskussioner vedrørende Facebook på arbejdspladsen, nemlig 

i hvor høj grad den personlige frihed til at ytre sig på Facebook kan begrænses. Chefen nævner selv 

muligheden med faste regler eller retningslinjer, samtidig med at han understreger at hans ansatte 

nyder den frihed, at han afholder sig fra at deltage i interaktionen, som foregår blandt kollegaerne 

på Facebook. Sandsynligt er det, at faste regler omkring de ansattes færden på Facebook ville hjæl- 

pe til at sikre de værdier og det omdømme, som arbejdspladsen har. Dette er naturligvis i DR P4 

Nordjyllands interesse, men i høj grad også i DRs interesse, da dette i forvejen er en velrenommeret 

virksomhed i Danmark. DR er da også en statsstøttet tv- og radiovirksomhed, som modtager penge 

fra de danske skatteydere i form af blandt andet licens, og man kunne således argumentere for, at 

DR har et særligt ansvar for at udvise en professionalisme samt en stærk arbejdsmoral. Disse kvali- 

teter ville formentligt lide et alvorligt knæk, hvis sager med uhensigtsmæssige udtalelser på Face- 

book ville komme frem i offentlighedens lys. Man kan derfor anskue situationen utilitaristisk, da 

den umiddelbare begrænsning af Facebook forbruget, potentielt vil gavne hele DRs virksomhed og 

dermed danskerne. 

Disse retningslinjer og begrænsninger som ville blive konsekvensen af uheldige udtalelser på Face- 

book, ville formentlig kræve en relativ stor grad af overvågning af de ansatte for at garantere at ud- 

talelser, der ville kunne skade virksomheden og dens ansatte ikke bliver fremsat på Facebook. Den- 

ne overvågning vil naturligvis begrænse den del af privatlivet, som den ansatte dyrker i form at in- 

teraktionen på Facebook. Man kan her argumentere for, at medarbejderne hos DR P4 Nordjylland 

har ret til et privatliv. Men har de ret til at inddrage deres privatliv i deres arbejdstid? Dette vil na- 

turligvis kunne give øget mulighed for at pleje privatlivet og eksempelvis de familiære relationer, 

såvel som venskaber og netværk kunne styrkes. En negativ konsekvens af at blande sin arbejdstid 

og fritid sammen, ved at inddrage Facebook som en stor del af sin arbejdsdag, kunne til gengæld 

være, at den ansatte vil arbejde mindre og glemme sit ansvar som professionel og ansat hos DR. 

Dette er naturligvis ikke en acceptabel konsekvens, hverken for DR eller os, der betaler licens. 

De suveræne livsytringer handler hovedsagligt om tillid mellem mennesker, også dem der ikke har 

kendskab til hinanden på forhånd, for man forventer altid det gode fra sit medmenneske. De handler 

om social interaktion, og det gensidige ansvar vi mennesker uundgåeligt har for hinanden, da vi 

konstant er med til at forme hinanden igennem de mellem-menneskelige forhold. 

Overvågning ville derfor formentligt ikke være nødvendigt, hvis både den ansatte og chefen tog et 

gensidigt ansvar. Den optimale løsning ville derfor være, at den ansatte opfyldte sin rolle på ar- 

Side 81 af 100


bejdspladsen til chefens tilfredshed. Samtidig ville det så forekomme unødvendigt for chefen at 

begrænse den ansattes frihed på Facebook og tryghed på arbejdspladsen ved hjælp af overvågning. 

Dette vil give et bedre personligt forhold på arbejdspladsen og give plads til et godt og frit privatliv. 

Begrebet overvågning er også til diskussion. Umiddelbart kan det være svært at forsvare overvåg- 

ning i en verden, hvor frihed værdsættes højt. På den anden side kan overvågning også skabe tryg- 

hed. Overvågningskameraer har jo i flere tilfælde sat forbrydere bag lås og slå ude i den virkelige 

verden, så mon ikke også overvågning har en positiv indflydelse på andre områder. Anders Al- 

brechtslund har skrevet en afhandling ved navn: ”In the eye of the beholder”, hvori artiklen: ”Post- 

modern Panoticon” indgår. I denne artikel bringer han et nyt overvågningsbegreb på banen nemlig 

Big Mother. 124 Overvågning, som vi kender det fra blandt andet kameraovervågning, går oftest hånd 

i hånd med en klang af negativitet og begrænsning af frihed og privatliv. Big Mother begrebet gør 

op med dette og ser overvågningen som noget positivt. Albrechtslund taler i den forbindelse om 

”deltagende overvågning” som en del af den positive overvågning. Denne moderne form for over- 

vågning er teknologisk og mobil og kan være afgørende for individets sociale liv, som Anders Al- 

brechtslund tydeliggør det i sin artikel ”Overvågning i det moderne rum”: 125 

”Når vi tager del i vores egen overvågning, så er synlighed ikke længere en nødvendig svaghed, 

men en potentiel styrke. Som bærer af mobile teknologier bidrager vi selv aktivt til de informations- 

strømme, der flyder i byrummet. Her er det vigtigt at huske på, at byrummet må forstås som en 

sammenhæng mellem den bebyggede, fysiske verden og Internettet. Sociale netværk, som vi f.eks. 

kender fra Facebook, er ikke længere blot et cyberfænomen uden sammenhæng med den fysiske 

verden” (Albrechtslund, 2009, s. 48-49) 

Som vi kan læse i ovenstående citat, er Facebook blevet en betydelig faktor for det sociale liv også i 

virkelighedens verden. I citatet anvendes begrebet ”byrummet”. Dette rum kan sandsynligvis sam- 

menlignes med det på en arbejdsplads. Dette er altså et eksempel på, at overvågning også findes i 

positive sammenhænge. Når man på arbejdspladsen er Facebook-venner indbyrdes, ligesom det er 

tilfældet på DR P4 Nordjylland, kan det potentielt afføde nogle positive konsekvenser for de ansat- 

tes sociale liv. Dette kan eksempelvis ske når en ansat lader personlige informationer strømme 

igennem sit netværk på Facebook, hvortil de ansatte kommer tættere på hinanden socialt. Dette kan 

muligvis også komme forholdet mellem chefen og den ansatte til gode, idet at den ansattes gode 

124 Albrechtslund, 2005 

125 Albrechtslund, 2009, s. 48-49 

Side 82 af 100


sociale liv potentielt kan skabe mere overskud til det arbejdsmæssige. Ved at lade de ansatte over- 

våge hinanden på denne måde kan man tale om, at der er positive konsekvenser for mange menne- 

sker samt om en positiv effekt af den større tillid, der bliver mellem de ansatte, når de har det godt 

socialt sammen. Denne højnede tillid til hinanden er vigtig at skabe mellem de personer, der arbej- 

der tæt sammen på arbejdspladsen. 

Da Facebook i denne sammenhæng kan ses som et værktøj til positivt at overvåge hinanden og 

dermed opretholde sociale relationer, kunne dette være en mulig etisk korrekt løsning for alle. Tilli- 

den til hinanden er i sidste ende nødvendig på arbejdspladsen både de ansatte imellem og mellem de 

ansatte og chefen. Denne tillid til at overvågningen bliver brugt i positive henseender mellem an- 

satte og ikke af chefen til at kigge sine ansatte over skulderen, virker til at være herskende på re- 

daktionen DR P4 Nordjylland. Det gensidige ansvar for at Facebook bliver brugt hensigtsmæssigt 

lige såvel. I sidste ende er man formentlig nødt til at optræde på samme måde overfor hinanden 

uanset om det er i den fysiske verden eller på Facebook. Det vil sige, venskabeligt forhold til kolle- 

gaer, professionelt forhold mellem chef og ansat samt respekt og ansvarlighed omkring DR P4 

Nordjylland. 

Værternes og lytternes relationer 

Den anden af de to overordnede problemstillinger er ”Lytternes forståelse af relationen til værterne 

vs. Radioværternes beskyttelse af privatliv”. 

Først og fremmest vil vi give vores bud på, hvorfor vi tror, at radioprogrammets lyttere tilmelder sig 

gruppen på Facebook og derved har et ønske om at få eller opretholde en relation til en af radio- 

værterne. I tilknytning hertil vil vi diskutere, hvorfor nævnte gruppe er oprettet, og hvad de ansatte 

gør for at holde deres liv privat, trods de fremstår som kendte personer. 

Der kan være to overordnede grunde til, at lytterne og værterne bliver sat i relation med hinanden. 

Her formoder vi, at lytterne tilmelder sig Facebookgruppen for at give en tilkendegivelse af at den 

enkelte lytter, hører programmet og synes om det. Ved denne handling har lytterne mulighed for at 

mærke følelsen af at være en del af et fællesskab, hvor alle gruppens medlemmer interesserer sig for 

det samme og kan diskutere de samme emner, som der lige er blevet taget op i radioen. En anden 

grund til at de tilmelder sig gruppen og yderligere går ind og sender venneanmodninger til den en- 

kelte vært, kan ses som en tilkendegivelse om, at den enkelte lytter ønsker at få tilhørsforhold til 

værterne, og det er netop her grænserne overskrides. Lytterne ser måske op til den enkelte radio- 

Side 83 af 100


vært, hvilket kan begrunde den eventuelle venneanmodning til værten. 

Dog virker det ikke til, at den enkelte radiovært har behov for at have et tilhørsforhold til sine lytte- 

re. Hertil fortæller respondent nr. 1: 

”… For det ved jeg vi har forskellige holdninger til, nogen af værterne vil gerne være venner med 

lytterne..” 126 

Gruppen på Facebook kan derfor ses som et samlingspunkt for lytterne, som værterne måske har 

oprettet for at fjerne fokus fra deres egne profiler. Enhver medhørende til disse radioprogrammer 

kan søge på værternes navne og derudfra finde frem til deres profiler på Facebook. 

En problematik i forhold til ovenstående kunne være hvorvidt radioværten skal være venner med 

lytterne. Dette er en væsentlig etisk problemstilling at tage højde for i en virksomhed, hvor de an- 

satte netop er offentlige mennesker og er forpligtet til at opretholde et flot og produktivt ansigt ud 

ad til. De repræsenterer DR P4 Nordjylland som helhed. 

Værterne fra DR P4 Nordjylland har en fælles gruppe inde på Facebook for deres lyttere, men der er 

dog ingen regler om, hvorvidt de udover det, må have et venneforhold til deres lyttere inde på Face- 

book. Dette kan godt skabe nogle problemer i forhold til værternes håndtering af private vennean- 

modninger. Skal de accepteres for, at lytterne kan føle den ønskede relation til værterne og dermed 

opretholde det gode ansigt? Afvises for at beskytte værternes privatliv? Hvordan opfatter lytterne, at 

værterne har forskellige holdninger til de givne venneanmodninger og til deres profil på Facebook? 

Og hvordan opfatter værterne lytternes anmodning om venskab? Er det smigrende eller bare direkte 

irriterende? 

Men værterne kan også vælge at acceptere alle de venneanmodninger, de får for at undgå konflikter. 

Værten føler her en pligt til at gøre så mange mulige tilfredse og ser bort fra de eventuelle konse- 

kvenser, hvilket kan være, at værtens privatliv ikke længere forekommer så privat som muligt, fordi 

alle nu har adgang til vedkommendes profil. Værterne har dog selv en mulighed for at overveje, 

hvorvidt de vil gengælde lytterens interesse, da der findes forskellige måder at profilere og beskytte 

sig selv på. Herunder forstås de privatindstillinger som værterne har mulighed for at benytte sig af, 

og hvordan deres adfærd kommer til udtryk på facebook. Det er dog forskelligt, hvorvidt den en- 

kelte vært, vælger at tage højde for dette. 

Problemerne, der skal tages højde for, hvis værterne og lytterne er venner med hinanden, kan være 

at der opstår misforståelser omkring venskabet på Facebook fra lytternes side. Lytterne forventer 

126 Bilag side 3, linje 21 

Side 84 af 100


måske, at den enkelte radiovært vil hjælpe med at besvare deres spørgsmål eller komme med gode 

råd, da radioværten på sin vis har en højere status 127 og har adgang til flere ressourcer end lytterne. 

Denne problematik kan gøre sig gældende, hvis lytteren og radioværten er venner med hinanden og 

lytteren så skriver en statusopdatering rettet mod radioværten. 

Det kan samtidig være svært for den enkelte radiovært at se bort fra personlige mails og andre per- 

sonlige henvendelser fra lytterne. Et eksempel herpå kan være, hvis en lytter er i vanskeligheder og 

beder om hjælp. Her kan det være svært for den enkelte radiovært at vurdere, hvorvidt denne skal 

blande sig i situationen. I denne forbindelse bliver værterne stillet i en etisk dilemma og bliver nødt 

til at stille sig selv spørgsmålet; skal de reagere på de henvendelser, eller bare slette det lytterne 

skriver? Hertil siger respondent nr. 3: 

”Jeg bliver tvunget ind i nogle andre menneskers liv, hvor jeg egentlig ikke har lyst til at være”. 128 

Selvom radioværten ikke har lyst til at være indblandet i andre menneskers liv, kan det på sin vis 

være svært at ignorere, de anmodninger om venskab og de henvendelser lytterne kommer med. Det- 

te kan nemlig sætte den enkelte radiovært i et forkert lys, og derved kan nogle mennesker måske 

føle sig ignoreret, hvilket kan føre til konsekvenser for den enkelte arbejdsplads eller for værterne, 

da dårlige rygter om offentlige såvel som private virksomheder hurtigt spreder sig. Yderligere kan 

der også skabes mistillid til den enkelte vært, hvis han eller hun ikke deler sine oplysninger. Dette 

kan have som konsekvens, at den enkelte lytter har mulighed for at stille spørgsmål ved, om værten 

har noget at skjule. En af vores respondenter er meget påvirket af dette spørgsmål og overvejer der- 

ved de forskellige konsekvenser: 

”… og hvad sender det så af signal til den her lytter, som er ven med den ene, men ikke med den 

anden. Kommer jeg til at fremstå som en arrogant studievært, fordi jeg siger nej eller hvad.” 129 

I forbindelse med ovenstående kan vi stille spørgsmålet om, hvorvidt den enkelte radiovært mister 

sine lyttere ved ikke at gengælde venskabet til dem. Der er flere sider til hver sag, og det er svært at 

tage hensyn til dem alle, da de enkelte individer kan have forskellige motiver til at gribe venskabet 

med lytterne an. Det er svært at vurdere, hvad den enkelte vært vælger at prioritere. Er det det helt 

127 Jævnfør teoriafsnittet om Goffman 

128 Se Billag side 20, linje 29 

129 Se Billag side 3 , linje 24-25 

Side 85 af 100


private jeg, hvor lytterne ikke er en del af vennelisten med risiko for at miste lytterne? Eller priorite- 

res virksomhedens gode omdømme og ansigt ved at være venner med lytterne? 

Et andet og mere komplekst problem, vedrørende de ansattes venskab med lytterne, er hvis den an- 

satte ytrer sig om arbejdspladsen på sin profil eller for den sags skyld offentliggør noget som abso- 

lut ikke skulle offentliggøres. Når oplysningerne kommer fra værterne, eksempelvis oplysninger, 

der offentliggøres om deres arbejdsplads, så kan det pludselig ikke længere ses som rygter, men 

bliver derimod fakta, da værterne som sagt har en højere status end lytterne. Andre brugere på andre 

knap så kendte arbejdspladser, kan ofte slippe af sted med at ytre sig om deres arbejdsplads. Men 

eftersom at DR er en offentlig kendt virksomhed, skal den enkelte medarbejder være mere påpasse- 

lig. Det kan have alvorlige konsekvenser, hvis lytterne får fat i disse oplysninger. Den enkelte lytter 

kan derved gå ind og få fat i disse oplysninger og bruge dem mod virksomheden. 

Yderligere er det også vigtigt, at værterne tænker over deres adfærd på Facebook, da værterne kan 

få et dårligt omdømme blandt befolkningen. Derved spiller tilliden en rolle, i forhold til om værter- 

ne overhovedet kan have tillid til deres lyttere, hvis de først bliver venner med dem. I henhold til 

Løgstrups etik har vi samtidig tillid til en person, indtil personen viser os mistillid. Derved kan det 

anskues, at værterne godt kan have tillid til deres lyttere, i og med at de ikke har oplevet mistillid 

endnu. Det er dog vigtigt, at den enkelte vært tager højde for, at de ikke kender deres lyttere som 

privatpersoner, lytterne har mulighed for at gemme sig bag en profil, og nogle har måske i sinde at 

finde frem til oplysninger om virksomheden. I og med at lytterne har tillid til, at værterne ikke bru- 

ger deres oplysninger, bliver værterne også nødt til at have en smule tillid til, at lytterne ikke bruger 

værternes oplysninger. Derved kan vi også spørge os selv, om det gensidige ansvar spiller en lige så 

stor rolle som den gensidige tillid. Værterne tager altså et ansvar for dem selv samt virksomheden, 

men den gensidige tillid burde spille den største rolle. Hvis lytterne begynder at ane, at værterne har 

mistillid til dem, vil lytterne dermed få mistillid til værterne og derved vil der opstå konsekvenser 

for Facebook-venskabet. 

Løsningen på ovenstående problemstillinger kunne eksempelvis være, at der skulle opstilles nogle 

regler. Da det er vigtigt, at de ansatte i sådan en offentlig virksomhed skaber nogle fælles regler for, 

hvordan de forholder sig til deres lyttere. Her kunne det være væsentligt, at de ansatte havde regler 

om, at de eksempelvis ikke måtte være venner med deres lyttere, og at kontakten til deres lyttere 

kun gik igennem radioprogrammet, samt den oprettede gruppe på Facebook. Den enkelte vært vil på 

Side 86 af 100


den måde bedre kunne skelne mellem privatlivet og arbejdslivet. Dette kan ses som en mellemvej, 

hvor der stadig er kontakt til lytterne, men kontakten går dermed kun gennem gruppen. Reglerne 

skal være ens for alle, og derfor skal værterne ikke være venner med nogen lyttere. 

Ulempen ved dette er dog, at regler bliver opstillet. Regler er nogle gange til for at blive brudt, og 

værterne kan i det tilfælde stille spørgsmålstegn ved, hvorfor virksomheden skal blande sig i deres 

privatliv. Derfor kan det være mere væsentligt, at der er velbegrundede guidelines om, hvordan og 

hvorledes den enkelte vært bør fremtræde på Facebook. Værterne bliver på denne måde ikke frata- 

get deres frie valg. En af grundene til at det kan være en god ide at have disse guidelines på DR P4 

Nordjylland er for at undgå konsekvenser for arbejdspladsen og den enkelte vært. Samtidig kan 

værterne gøre lytterne klar over deres regelsæt, eventuelt inde på Facebookgruppen, for igen at 

undgå, at der ikke opstår misforståelser fra lytternes side. Yderligere kan der opstilles nogle guide- 

lines for, hvordan Facebook skal bruges. Dette kan eventuelt gøres via opdeling af bekendtskaber i 

grupper. 

Derved vil det være væsentligt, at den enkelte vært bliver bedt om at overveje denne opdeling og 

tage højde for privatindstillingerne på Facebook, da der på denne måde bliver skabt en fælles for- 

ståelse for værternes valg af deres venner. Vi ser guidelines som værende det mest optimale at følge 

på denne arbejdsplads, disse guidelines vil resultere i at den enkelte vært, selv kan vurdere hvorvidt 

han eller hun vil følge dem og derved kan denne handling ses som værende god, da værterne selv 

har mulighed for er bestemme. 

Delkonklusion 

I de ovenstående diskussionsafsnit er et gennemgående tema, at gensidig tillid er den rette handling 

i de fleste tilfælde. Dette gælder både mellem arbejdsgiver og den ansatte samt værten og lytterne. I 

den første diskussion af overvågningen via Facebook ser vi udtalelser fra vores respondenter, der 

tydeligvis udtrykker tillid. Særligt chefen har intet problem med at lade Facebook være et frirum, 

både for ham, såvel som for hans ansatte. Generelt virker det altså til, at arbejdspladsen har et sundt 

forhold til brugen af Facebook og en fornuftig tilpasning af de relationer, der kunne være mellem 

chef og ansat på denne sociale netværksside. Det gensidige ansvar, som umiddelbart hersker, er da 

også en af Løgstrups fremtrædende suveræne livsytringer. Dette betyder at en begrænsning af de 

ansattes frihed til at bruge Facebook på arbejdspladsen er unødvendig, fordi at de ansatte udviser 

ansvarlighed for virksomheden DRs skæbne, idet de færdes ansvarligt på Facebook og udviser den 

nødvendige professionalisme. Hvad angår selve overvågningen er det vigtigt at holde sig for øje, at 

dette i sig selv ikke nødvendigvis er negativt. På Facebook har de ansatte mulighed for at lade sig 

Side 87 af 100


selv overvåge ved at lade informationer om deres dagligdag være tilgængelige i eksempelvis status- 

opdateringer. Dette kan blandt andet skabe et bedre potentielt personligt kendskab imellem de an- 

satte og dermed bedre sociale relationer på arbejdspladsen. I den anden diskussion ser vi på vær- 

ternes og lytternes relationer imellem. Lytterne har mulighed for at melde sig til en gruppe, som DR 

P4 Nordjylland har oprettet inde på Facebook, og yderligere har lytterne også mulighed for at an- 

mode om venskab. Hvorvidt værterne og lytterne skal være venner, er der ikke nogle deciderede 

regler om på arbejdspladsen. Det er derfor vigtigt, at de i virksomheden tænker over, hvilke konse- 

kvenser der kan opstå på baggrund af venskabet. Lytterne kan på Facebook få fat i værternes ar- 

bejdsrelaterede oplysninger. Disse oplysninger kan udgøre en risiko for virksomhedens omdømme. 

Det kan dog være svært for værterne at se bort fra, at lytterne kontakter dem, da værterne derved 

kan blive sat i et dårligt lys, og tilliden til værterne kan blive brudt. Her kan det konkluderes, at det 

kan være nødvendigt med regler, men at regler ikke altid er den bedste løsning. En løsning kan væ- 

re, at der opstilles nogle velbegrundede guidelines fra virksomhedens side, sådan at der skabes 

enighed om måden, hvorpå de ansatte færdes på Facebook. 

Konklusion 

Her følger problemformuleringen, som vi i dette afsnit vil besvare ud fra vores analyse og diskussi- 

on: 

"Med udgangspunkt i Facebook søger vi gennem analyse og fortolkning at beskrive, hvordan 

udvalgte ansattes oplevelse af den sociale netværksside kan påvirke arbejdsmæssige relationer og 

skabe problemstillinger i virksomheden DR P4 Nordjylland. I forlængelse deraf diskuteres ud- 

valgte etiske problemstillinger i relation til overvågning og adfærd på sociale netværk." 

Vi har i dette projekt forholdt os til Facebook på arbejdspladsen samt forskellige aspekter og pro- 

blemstillinger, som dette medfører. For at opnå en ny forståelse af disse problemstillinger har vi 

hovedsagligt inddraget Goffman og hans teorier om frontregion og backregion. Selvom Goffmans 

teorier ikke er dannet på baggrund af moderne teknologi, kan han alligevel med fordel anvendes 

med henblik på at forklare de problematiske aspekter på Facebook, som en social netværksside. Vi 

er naturligvis klar over, at Goffman ikke har gjort sig tanker om brugen af Facebook, men ved hjælp 

af hans begreber danner vi et billede af Facebook som en scene med aktører, der har forskellige 

Side 88 af 100


roller eller masker. Dette er med til at give en ny forståelse af de problemer, som kan opstå i forbin- 

delse med online identitet. Begreberne bruges derfor til at belyse problemer vedrørende en nyere 

form for medieret interaktion. Aktørerne består i dette projekt af fire respondenter. En redaktions- 

chef og tre ansatte. Alle anvender de Facebook privat såvel som på arbejdspladsen. Det skal pointe- 

res, at følgende konklusion er baseret på respondenternes oplevelse af deres egen livsverden og ikke 

et resultat af deltagende observation og dermed egne erfaringer. 

Igennem opgaven tegner der sig et billede af en gråzone på Facebook, hvor det bliver særdeles 

svært at opstille grænser mellem privatliv og arbejdsmæssig brug. Denne grænse oplever vi også, at 

enkelte respondenter har svært ved at finde. Facebooks privatindstillinger kan dog i høj grad af- 

grænse forskellige grupper af mennesker og for eksempel være en hjælp til at opdele privatliv og 

arbejdsliv. 

Der er på arbejdspladsen ikke enighed blandt de adspurgte, når det kommer til brugen af Facebook. 

En af kilderne til de ansattes uenighed drejer sig om, hvordan de ansatte skal fremstå på Facebook. 

Årsagen til dette skal findes i, at respondenternes brug af Facebook er vidt forskellig. Respondent 

nr. 2 er et eksempel på en uhensigtsmæssig profilering på Facebook, da denne ikke tager højde for 

sine privatindstillinger, og der dermed kan ske en sammensmeltning af privatliv og arbejdsliv. I 

kraft af at respondenterne er offentlige profiler, har de et ansvar for at fremstå som ansvarlige re- 

præsentanter for virksomheden DR. Som udledt af analysen risikerer dennes brug af Facebook der- 

for at skade virksomhedens samlede ansigt. Modsat respondent nr. 2 er respondent nr. 3 fuldt ud 

bevidst om sine privatindstillinger. Respondent nr.1 og 4 vælger at forholde sig anderledes til bru- 

gen af Facebook ved helt at fravælge bestemte Facebookrelationer, eksempelvis fravælger respon- 

dent nr. 1 venskab med lytterne. Respondenternes brug af Facebook er derfor en kombination af 

bevidst og ubevidst brug samt afstandstagen til de muligheder, som Facebook udbyder. Denne store 

forskel på brugen af Facebook kan således ses som forskellige bud på, hvordan en online identitet 

skal udforme sig. Som konkluderet i analysen er det projektgruppens fortolkning, at respondenter- 

nes forskellige bud på online identitet er eksempler på, hvor problematisk det kan være at skabe en 

hensigtsmæssig online identitet på Facebook. Af dette har vi udledt, at det er teknologien bag Face- 

book og i særdeleshed privatindstillinger, som bevirker, at den online identitet kan skabe sammen- 

stød mellem individernes roller. Hvad, der ved respondenternes identitet uden for Facebook, kan 

være problemfrit, kan i den online identitet skabe problemer, da det er teknologien bag Facebook og 

ikke personerne selv, der skaber rammen for dette. Samtidig har vi dog argumenteret for, at respon- 

denternes brug af Facebook er deres forsøg på at skabe en online identitet, der ligner den, de har 

Side 89 af 100


uden for Facebook. De selvmodsigende roller, som kan skabes på Facebook, er derfor muligvis og- 

så en risiko i respondenternes virkelige liv. Det skal derfor tages i betragtning, at det i nogle tilfælde 

kan være en bevidst handling at skabe selvmodsigende roller, selvom dette er uhensigtsmæssigt. 

Med henblik på respondenternes oplevelse af overvågning via Facebook var det generelt for dem 

alle, at de ikke opfattede dette som anledning til problemstillinger. Det skal i denne forbindelse ta- 

ges i betragtning, at chefen har fravalgt Facebook-venskab med de ansatte for at undgå tab af ansigt 

ved at opretholde en distancering til sine ansatte. For respondent nr. 3 er overvågning derfor ude- 

lukket, da denne har kontrol over, hvordan hendes profil fremstår i forhold til udefrakommende 

såvel som Facebook-venner. Overvågning via Facebook bliver for respondent nr. 1 og 2 til et 

spørgsmål om tillid til redaktionschefen. Disse var dog uenige om, hvorvidt dette var et sandsynligt 

scenarie, at chefen ville anvende denne form for overvågning. Hvor respondent nr. 2 gav udtryk for 

en sådan tillid, ytrede respondent nr. 1 sig modsat, men anså det ikke som værende konfliktskaben- 

de. Dette har vi derfor diskuteret i forbindelse med udvalgte etiske problemstillinger i diskussions- 

afsnittet. 

Vi vender os derfor mod etikken, da denne yderligere kan hjælpe til at give et billede af, hvad der 

kan ses som etisk korrekt i forhold til at inddrage Facebook på arbejdspladsen. 

Vores etiske afsnit har form af en diskussion, idet vi har taget udgangspunkt i en tredimensionel 

model udtænkt af Sandra Gram-Hansen. Denne giver mulighed for at argumentere for og imod ud- 

valgte etiske problemstillinger. K.E. Løgstrup og hans suveræne livsytringer er den afgørende del af 

denne tredimensionelle model. 

Vi har formuleret en etisk baseret diskussion ud fra to udvalgte problemstillinger vedrørende Face- 

book på arbejdspladsen DR P4 Nordjylland. I den første diskussion behandler vi Facebook som et 

middel til overvågning på arbejdspladsen. For at undgå et konkret regelsæt på arbejdspladsen vedrø- 

rende Facebook kræver det, at man undgår situationer med uhensigtsmæssig optræden på Facebook, 

som vil kunne skade DRs omdømme. Samtidig vil et regelsæt begrænse de ansatte i deres brug af 

Facebook og muligvis skabe udbredt utilfredshed blandt disse. 

Generelt kan man sige, at Facebook kan anvendes som et værktøj til overvågning. Dog mener vi 

ikke, at overvågning nødvendigvis er negativ. I de fleste tilfælde opfattes overvågning dog negativt, 

altså nærmest som at blive ”kigget over skulderen”, dette inklusiv vores respondenter. Omvendt kan 

vi konkludere, at overvågningen via Facebook kan ses som en positiv tendens. Dette er tilfældet, 

Side 90 af 100


fordi individet selv stiller sig op på ”scenen” og dermed lader sig overvåge. Scenen Facebook bliver 

anvendt til at skrive statusopdateringer, kommentere og udføre andre sociale funktioner, som gør 

det muligt for andre at overvåge det enkelte individ. Facebook som en scene for overvågning bliver 

dermed et vigtigt element i det moderne samfund eller i vores tilfælde DR P4 Nordjylland for at 

opretholde og indgå i sociale relationer. Af dette udleder vi desuden, at man med fordel kan anskue 

begreberne overvågning og Facebook positivt, da de i sammenspil kan inddrages som et nyttigt 

værktøj til eksempelvis networking på arbejdspladsen. På denne baggrund anser vi det for værende 

mere brugbart i forhold til arbejdspladsen, hvis brugen af Facebook fremmes i stedet for at begræn- 

se den. 

Vi kan desuden udlede af vores projekt, at flertallet af vores respondenter har en relativt fornuftig 

tilgang til brugen af Facebook på arbejdspladsen, og det er også den oplevelse, som chefen har. 

Ifølge ham er uskrevne regler indtil videre tilstrækkelige på arbejdspladsen. Løgstrup ville forment- 

ligt anse hoveddelen af vores respondenter for at være ansvarsfulde og gode mennesker. Desuden 

udviser respondenterne en gensidig tillid, som betyder, at der hverken er brug for overvågning eller 

regelsæt. Her konkluderer vi, at der findes en gylden mellemvej. Det bedste alternativ til et decide- 

ret regelsæt er såkaldte guidelines, som beskriver ansvarsfuld færden på Facebook, men som ikke i 

udgangspunktet begrænser muligheden for fri færden på Facebook. Disse guidelines kan også be- 

tegnes ”gentleman-regler”, da det er anvisninger, som folk af egen fri vilje vælger at følge for ikke 

at træde folk over tæerne eller stille sig selv i et dårligt lys på arbejdspladsen. I anden del af diskus- 

sionen ser vi et eksempel på behovet for guidelines. Dette ses i relationen mellem lytter og vært. 

Her opstår uenighed blandt værterne, når de skal tage stilling til venskaber med lytterne. Det frem- 

går heraf, at der er behov for en ensartet holdning til venskaber med lytterne. Denne ensartede hold- 

ning mindsker risikoen for, at lytterne har mulighed for at nære mistillid til værterne. Den eventuel- 

le mistillid kan bunde i, at nogle lyttere føler sig afvist af værterne, hvis disse ikke gengælder inte- 

ressen for venskab. Værterne ønsker ved denne afvisning blot at bevare sit privatliv. Men værterne 

på DR P4 Nordjylland er uenige om denne distancering til lytterne. Hvis mistilliden skal undgås, er 

det nødvendigt for virksomheden at italesætte dette for at skabe en fælles forståelse for, hvordan 

venskabet mellem lytter og vært skal profileres. Guidelines vil på den ene side betyde, at virksom- 

hedens gode ansigt opretholdes. På den anden side begrænses den individuelle frihed til at færdes på 

Facebook ikke. 

Side 91 af 100


Med andre ord bibeholder man på denne måde den gensidige tillid imellem relationerne på arbejds- 

pladsen. Ansvarligheden opretholdes også, og på denne måde bærer alle vores respondenter deres 

del af arbejdspladsens omdømme ansvarsfuldt i sine hænder. 

Perspektivering 

Indledende har vi valgt at udarbejde en perspektivering som forholder sig kritisk til det nuværende 

projekts udformning og hvordan dette kunne gentages med henblik på en videreudvikling af projek- 

tets empiri. Dette gør vi at imødekomme eventuel kritik i forbindelse med projektets udformning og 

konklusion. 

Som nævnt i vores metodeafsnit er projektet validt men ikke reliabilt. I almindelig tale betyder det, 

at projektet er gyldigt ud fra vores problemformulering men ikke i forhold til konteksten og genera- 

liserbarheden af empirien. 

Med henblik på projektets videreudvikling skal det tages i betragtning, at projektet ikke er reliabilt. 

Hvis projektet skal videreudvikles, skal der derfor foretages nogle ændringer, som kan øge reliabili- 

teten. For at starte med undersøgelsesobjektets reliabilitet skulle vi have haft et større udsnit af re- 

spondenter for at øge troværdigheden af projektresultatet. Hvis projektet på længere sigt skal kunne 

overføres til andre virksomheder, som ikke er en del af mediebranchen, ville det være nødvendigt at 

inddrage en eller flere andre virksomheder i undersøgelsen, hvor Facebook indgår på en anden må- 

de i de ansattes arbejde end på DR P4 Nordjylland. I den forbindelse vil det være nødvendigt at 

beskæftige sig med forskellige afdelinger og aldersgrupper i virksomhederne for at kunne fastslå 

generelle tendenser belyst fra forskellige vinkler. De to eller flere virksomheder bør udvælges på 

baggrund af en forforståelse af, at virksomhedernes brugspraksis og holdning til Facebook er for- 

skellige. Virksomhedernes brug af Facebook bør være forskellig fra hinanden, da det muliggør to 

differentierede aspekter af problematikken omkring brugen af Facebook. På denne måde vil projek- 

tet blive mere reliabilt, da generaliserbarheden øges desto flere perspektiver empirien har. 

For at tilføje problemstillingen omkring overvågning på arbejdspladsen til projektet ville det være 

hensigtsmæssigt yderligere at udvælge de to virksomheder ud fra en forundersøgelse, hvor det fast- 

slås, at en eller flere virksomheder overvåger de ansatte på arbejdspladsen. Den modsatte holdning 

til overvågning skulle være til stede ved det andet udsnit af undersøgelsesdeltagere for på den måde 

at skabe kontrasten virksomhedernes tillidsforhold i en analyse og diskussion. Hertil kunne Fou- 

caults teori om panopticismen inddrages med henblik på respondenternes adfærd i forhold til over- 

Side 92 af 100


vågning; det tænkte fængsel. En udvælgelse af virksomheder med empiriens fokus taget i betragt- 

ning kunne være en blanding af en virksomhed som DR sammenlignet med en privat IT-virksom- 

hed. Dette kunne desuden være en interessant sammenligning at foretage og vil samtidig skabe fo- 

kus omkring forskellen på en privat IT-virksomheds og en statsstyret offentlig virksomheds forhold 

til Facebook og brug af fænomenet. 

Med så stort et udsnit af respondenter vil det desuden være en fordel at inddrage spørgeskemaer for 

på den måde at fastslå tendenser. Det er vores forståelse, at en kvantitativ undersøgelse i nogle til- 

fælde kan øge troværdigheden af respondenternes svar, da respondenten ikke skal deltage i en di- 

rekte interaktion og kan på den måde føle sig mere anonym. Det vil desuden være svært at samle sig 

om alle detaljerne ved så mange respondenternes udsagn, og det vil derfor være en fordel på for- 

hånd at udvælge netop de spørgsmål, som undersøgelsen skal give svar på. Den negative side af 

dette vil være, at forforståelsen igen præger undersøgelsens design. En anden ulempe ved dette be- 

står i, at den kvantitative undersøgelse ikke har mulighed for at nuancere respondenternes livsver- 

den. Undersøgelsen indeholder konkrete spørgsmål, der søger konkrete svar uden yderligere mulig- 

hed for at uddybe. Der kan derfor være aspekter, verbale såvel som non-verbale, som udelades på 

grund af den manglende fysiske tilstedeværelse af interviewer og observatør. 

For at komme dette i møde må denne metode kombineres med et antal kvalitative undersøgelser fra 

hver virksomhed i en sådan grad, at de kvantitative undersøgelser kan sammenholdes med de kva- 

litative, hvilket giver stor mulighed for, at en troværdig og generaliserbar konklusion kan udledes af 

det samlede projekt og empirimateriale. Den samlede forståelseshorisont, som gruppen besidder i 

forhold til projektet, skal overvejes i høj grad. Det skal tilstræbes, at forforståelsen præger proces- 

sen så lidt som muligt, og at der ikke fokuseres ensidigt på et aspekt af undersøgelsen med den risi- 

ko, at andre aspekter udelades. 

Med dette i tankerne vil der til stadighed være den nødvendige forforståelse, der skal til for at skabe 

et projekt af denne slags, hvor projektets formål skabes ud fra forskernes forforståelse. Til de nød- 

vendige overvejelser hører blandt andet udvælgelsen af virksomheder, som kan belyse situationen 

fra forskellige vinkler. Foretages disse ændringer af reliabiliteten, vil det betyde, at projektets frem- 

gangsmåde og analyse vil kunne overføres til andre virksomheder, som har behov for en analyse af, 

om der på arbejdspladsen er behov for en Facebook politik, eller om de ansattes adfærd på Face- 

book er under kontrol. 

Til sammenligning er det netop i dette projekt blevet diskuteret og konkluderet i forhold til, hvor- 

Side 93 af 100


vidt DR P4s holdning til Facebook på arbejdspladsen fungerer, eller om der er behov for yderligere 

stramning af reglerne. Denne videreudvikling af vores projekt vil have mulighed for at hjælpe virk- 

somheder med at kortlægge om der på arbejdspladsen er et problem med hensyn til de ansattes brug 

af Facebook. Dette kan muligvis være en hjælp til at forebygge, at virksomhedens eller de ansattes 

omdømme ikke skades på baggrund af ansattes uheldige optrædener på Facebook. 

Procesbeskrivelse 

Ved gruppedannelsen d. 4. oktober gik vi allerede så småt i gang med at udforme diverse mindmaps 

med overvågning på arbejdspladsen som fokus under det overordnede emne “Sociale netværk”. 

Dette var et emne, der interesserede os alle. Første gang vi opnåede en ny forforståelse om at rele- 

vansen af overvågning ikke var altoverskyggende, var i forbindelse med en udveksling af mails en 

uges tid før vores interviews skulle finde sted. Her blev vi gjort opmærksomme på at arbejdspladsen 

ikke havde et foruddannet fokus på overvågning. Efterfølgende da vi gennemgik vores interviews, 

dannede vi os dog en ny forforståelse. Med denne blev det sværere at fokusere ensidigt på begrebet 

overvågning og dette begreb blev i stedet til et enkelt blandt mange som indgår i vores overordnede 

tanker om Facebook på arbejdspladsen. 

Ville vi aflæse computer logs? Ville vi få chefen til at indrømme, at han gik som en anden Holly- 

wood-detektiv og læste sine medarbejderes statusopdateringer på arbejdspladsen og udenfor ar- 

bejdspladsen ligeledes? Problematikkerne blev synlige og langt sværere at håndtere, end vi i første 

omgang havde regnet med, da vi lavede vores mindmap til det første gruppemøde. 

I forbindelse med vores søgen efter en virksomhed blev det klart for os, at der på nogle af virksom- 

hederne allerede var taget stilling til, om der skulle være nogle retningslinjer for brugen af Face- 

book. DR var den virksomhed, som havde tid og mulighed for at stille deres ansatte til rådighed, 

indenfor den tidsgrænse, som vi havde sat. Tiden gik stærkt. I vores dialog med DR fandt vi ud af, 

at afdelingens chef allerede havde gjort sig tanker om sin brug af Facebook. Han valgte bevidst ikke 

at være venner med nogle af sine ansatte på Facebook, hvilket tvang os til at ændre vores perspektiv 

i forhold til vores problemstilling om overvågning. For chefen udtalte, at han ikke gik ind og over- 

vågede den enkelte men derimod havde tillid til den ansatte. Dermed blev det langt sværere at be- 

svare vores oprindelige problemformulering, end vi først havde forventet. Problemformuleringen 

fokuserede på, hvordan et socialt netværk som Facebook indgik som et led i overvågning på ar- 

bejdspladsen. På den måde blev vores forståelse af begrebet overvågning på arbejdspladsen igen- 

nem sociale netværkssider taget op til overvejelse og diskussion, hvilket bidrog til en anden forstå- 

Side 94 af 100

else af vores projekt og dets udformning. 


Efter endnu et par gruppe- og vejledermøder blev det for alvor klart for os, at vi måtte fokusere på, 

hvordan Facebook kan påvirke adfærden på en arbejdsplads. Vi gik derfor i gang med at udforme 

en interviewguide dog med overvågningsperspektivet i baghovedet, for dette aspekt syntes vi stadig 

var meget spændende. Vi gik endvidere i gang med at diskutere teori og metode samt selve udform- 

ningen af projektet, efter vores fokus var blevet ændret. Vi tænkte, at kvalitative interviews ville 

besvare vores problemformulering bedst muligt, da anvendelsen af disse gerne skulle give os mere 

dybdegående oplysninger om respondenternes livsverden og brug af Facebook, som det ikke ville 

være muligt at få som deltager/observatør. 

Vores interviews kom i kassen efter mange dages søgen og venten på svar fra de forskellige virk- 

somheder. Vi gik fra virksomheden med et smil på læben, da vi allerede nu havde en idé om, hvor- 

dan vores empirimateriale skulle bruges, og hvad det var, vi gerne ville have ud af dette. Dog trådte 

vores overvågningsperspektiv endnu mere i baggrunden end først antaget, da vi lavede vores inter- 

viewguide. Men heldigvis sprang andre vigtige temaer i øjnene, som vi har skrevet om i dette pro- 

jekt. Spændingsfeltet mellem teknologien og adfærden blev vores fokus, da vi vurderede, at det var 

et af de spændende emner som vores empiri lagde op til. Vi kunne nu endelig gå i gang med at 

transskribere og analysere vores empiri for derefter at diskutere de udvalgte etiske pro- 

blemstillinger. Vi valgte at transskribere samtlige af vores interviews ordret, da dette gav det mest 

nuancerede billede af respondenterne og deres livsverden. 

Med hensyn til valg og udformningen af analyserammen har vi ligeledes haft nogle diskussioner in- 

ternt i gruppen men også med vores vejleder. Analyserammen har gennemgået en del ændringer i 

takt med at vores fokus har bevæget sig fra et decideret projekt om overvågning til et projekt om 

spændingsfeltet mellem teknologi og adfærd, i takt med at vores forforståelse har ændret karakter. 

Analyserammen gennemgik endvidere en stor forandring idet, det gik op for os, at vores udvalgte 

teoretiker i forhold til etik er intuitiv og derfor ikke kan stå alene i forhold en analyse, hvor vi først 

havde placeret ham. Vores teoretiske fundament for en etisk analyse og også vores etiske analyse 

blev derfor henvist til en diskussion. 

Vores teori og valg af teoretikere har gennem hele projektet været en lang udvælgelsesproces i takt 

med at vores fokus har ændret sig gevaldigt. Alt lige fra Michel Foucault til Terje Rasmussen til 

Knud Ejler Løgstrup og Erving Goffman. Vi har hver især haft en teoretiker at arbejde med, hvor 

Side 95 af 100


nogle af disse er udeladt i projektet. I forbindelse med denne proces er en stor tekstmængde derfor 

gået tabt. 

Men da endelig vores fokus blev kortlagt, empirien blev indhentet, teoretikerne valgt, blev der skru- 

et op for tempoet og kapitlerne blev lidt efter lidt færdiggjort. Projektet begyndte at tage form. 

Processen og semesterets projektarbejde har været lærerig på mange måder. Diskussioner har været 

foretaget på godt og ondt. Frustrationer er kommet til udtryk og har gavnet processen. Mennesker er 

blevet venner. Og ikke mindst har vores vejleder fået erfaring med at være vejleder. 

At indgå i et gruppearbejde er en vigtig del af en effektiv læringsperiode. Gruppearbejde giver de 

studerende rig mulighed for at diskutere og snakke om alt. Ikke mindst bidrager gruppearbejdet med 

muligheden for at træde frem, tage ansvar og være fleksibel. Men da vi enkeltvis skal bedømmes til 

eksamen, følger her en ansvarsliste, hvor det fremgår, hvilke skriftlige afsnit det enkelte gruppe- 

medlem har haft ansvaret for. 

Side 96 af 100

Ansvarsliste 


Disposition/Navne Betina Julie Kristian Lea Mads 

Forside X X 

Indledning X x x 

Problemformulering x x x x x 

Problemfelt X x 

Temarammeredegørelse X 

Metode: Projektstruktur x X 

Metode: Analysemetode X x X 

Metode: Observationsdesign X x X 

Metode: Interviewguide og 

opbygning af denne 

x X x x x 

Metode: Teknologiforståelse X X 

Teori: Goffman X 

Teori: Online identitet i forhold 

til Goffman 

X X 

Analyse af empiri x x X X x 

Etisk diskussion X x x X 

Etik X 

3D modellen og kritik x X 

Konklusion x x x X X 

Perspektivering/refleksion X X 

Procesbeskrivelse X x 

Ansvarsliste X X 

Litteraturliste X X x x x 

Side 97 af 100

Litteraturliste 

Bøger: 


Berg-Sørensen, Anders. ”Etik til debat: værdier og etik i offentlig forvaltning”. 2001. jurist og økonomforbundets 

forlag. 

Blume, Peter og Hermann, Janne Rothmer. ”Ret, privatliv og teknologi”. 2009. 1 udgave. jurist- og 

økonomforbundets forlag. 

Blume, Peter og Hermann, Janne Rothmer. ”Ret, privatliv og teknologi”. 2010. 2 udgave. jurist- og 

økonomforbundets forlag. 

Goffman, Erving. ”Social samhandling og mikrosociologi – en tekst samling”: 1964,1967, 1971, 

1972, 1974, 1981, 1983. (Red.) Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen. 2004. Hans Reitzels 

Forlag, København 

Jørgensen, Carsten René. ”Identitet, Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver”. 2008. Hans 

Reitzels Forlag 

Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend. ”Interview – introduktion til et håndværk”. 2009. Hans Reitzels 

Forlag, 2. udgave, 2. oplæg 

Zahavi, D. ”Del 1 metodoliske grundtanker”. 2003, roskilde samfundslitteretur (Fagrelateret videnskab 

kompendium 2 sem) 

E-håndbøger: 

Jacobsen, Michael Hviid og Kristiansen Søren ”Erving Goffman - Sociologien om det elementære 

livs sociale former”.2007.Hans Reitzels Forlag, 1. udg., 1. oplag. 

Artikler: 

Gram-Hansen, Sandra. 2010.”Persuasive Everyware – Possibilities and Limitations” 

Albrechtslund, Anders. 2005. ”Postmodern Panopticon”. Ikke angivet. University of Twente 16 s. 

Albrechtslund, Anders. 2009. ”Overvågning i det moderne rum”. I : Arkitekten. 111, 12, s. 48-49. 2 

s. 

Hjemmesider: 

http://www.denstoredanske.dk 

http://www1998141.thinkquest.dk/internet/historie.htm 

http://www.hk.dk/temaer/overvaagning_paa_arbejdspladsen/nyheder_om_overvaagning/hver_tredje 

_ved_ikke_om_der_er_overvaagning_paa_jobbet 

http://www.hk.dk/temaer/overvaagning_paa_arbejdspladsen/historier_fra_arbejdspladser/overvaage 

t_af_direktoerens_kone 

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1324230.ece 


Side 98 af 100



http://da.wikipedia.org/wiki/Facebook#cite_note-0 


http://da.wikipedia.org/wiki/Facebook#cite_note-0 



http://www.Facebook.com/#!/privacy/explanation.php 

http://www.Facebook.com/help/?guide 

http://www.Facebook.com/help/?page=812 

http://www.Facebook.com/help/?guide=explore_Facebook 

http://www.Facebook.com/help/?section=using#!/help/?page=773 

http://www.Facebook.com/help/?section=using#!/help/?search=tilf%C3%B8j%20kommentar 

http://www.Facebook.com/help/?page=938 

http://www.facebook.com/help/?page=406#!/help/?search=deaktiver 

http://www.dseneste.dk/index.php/sociale-medier/de-gamle-indtager-facebook-de-unge-soger-vaek/ 



http://www.poetsandplumbers.com/posts/linkedin-tips 

http://www.oreilly.com/web2/archive/what-is-web-20.html 

http://www.informationsportalen.dk 

http://www.slideshare.net/padday/the-real-life-social-network-v2 

http://www.facebook.com/help/?page=826 

Side 99 af 100

3. semesters projekt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?