Effektiv kraftvarme fra affaldsfraktioner - Energinet.dk

Også beregningerne var mere komplicerede. Der var flere usikkerheder, specielt fordi det var
nødvendigt at ændre forsøgsbetingelser midt i forsøget, og desuden giver det høje tjæreindhold
i sig selv en større usikkerhed på kulstofberegningerne, da tjære ikke måles kontinuert.
Der var ikke problemer med hverken askesintring eller belægninger ved nogen af forsøgene.
VTT konkluderede af forsøgene, at emballageaffald kan anvendes som brændsel i en CFBforgasser,
mens anvendelse af EE-restfraktionen kræver yderligere udvikling og optimering
specielt til denne type affald.
Generelt kan de fleste former for plastik let forgasses, men højt plastindhold giver generelt et
højt tjæreindhold i produktgassen. Ved at forgasse plast sammen med andre affaldsmaterialer
kan denne proces styrkes eller begrænses. Det høje klorindhold findes primært i PVC. Andre
halogener, f.eks. brom er også en potentiel forurener, hvis affaldet indeholder plastik med brom
flammehæmmer. Ligeledes er flour en potentiel forurener. De fleste af disse stoffer kan dog
fjernes fra produktgassen ved brug af absorbenter (Ca(OH)2, Na2CO3 mv.), hvilket imidlertid
medfører forøgede driftsomkostninger. Våd scrubbing er en anden effektiv metode til at fjerne
disse, men indholdet af tjære begrænser mulighederne for at anvende våd scrubbing.
VTT’s procestekniske konklusion
VTT konkluderer, at forgasning af affaldsfraktioner er et interessant alternativ til forbrænding.
Forgasning kan kombineres med andre energiproduktionsteknologier for at opnå tekniske og
økonomiske fordele. Den mest simple proces er ved at koble forgasning af rene affaldsfraktioner
med traditionelle kraftvarmeanlæg og da medforbrænde produktgassen i en kraftværkskedel
fx sammen med kul. Ved at anvende dampturbinesystemet i en kraftværksblok opnås høje
elproduktionsvirkningsgrader, der ikke kan opnås i konventionelle affaldsforbrændingsanlæg.
Den simple proces er imidlertid kun mulig, når rene affaldsfraktioner er tilgængelige. Som regel
er affaldsfraktioner forurenet med halogener og tungmetaller, der skal kontrolleres i en gasrensningsproces,
hvor dels mængderne er betydeligt mindre end i sædvanlige røggasrensningsanlæg,
og dels er kemien betydeligt anderledes.
Forgasning i en fluid-bed er en teknologi, der kan anvendes med relativt dårlige brændsler, blot
de er neddelt inden indfyring. De fleste urenheder i produktgassen kan fjernes ved at køle produktgassen
til 300-500 o C og filtrere. Desuden kan gasrensningen forbedres ved tilsætning af
absorbenter. Endvidere skal en gasrensningsteknik til termisk behandling af affaldsfraktioner
være robust overfor ændringer i varierende brændselskvalitet.
Gennemgang af behandlingsteknologier
Gennemgangen af behandlingsteknologier viser, at mht. konventionel forbrænding af affald er
en stor del af udviklingen fokuseret på at kunne optimere styring af selve forbrændingsprocessen,
så der sikres en kontinuert og stabil forbrænding – uanset brændværdier og affaldssammensætning
– således at god udbrænding sikres, miljømæssige parametre optimeres (inden
rensning), og en god energiudnyttelse kan sikres.
Den teknologiske udvikling indenfor konventionel forbrænding sker på mange områder, bl.a.
• Risteopbygning og styring
• Optimering af SRO (Styring, Regulering og Overvågning) systemer
o Temperaturovervågning, måling, -analyse og styring
o Luftstyring
o Fuzzy logic, dvs. lærende styring og regulering
• Forbedring af teknologi for termisk belastede komponenter – murværk, riste, kedler
Med hensyn til forgasningsteknologien har gennemgangen peget på flere forskellige koncepter
til på effektiv måde at omsætte forskellige affaldsfraktioner på en både miljømæssig og
økonomisk interessant måde. Der er opstillet en række kriterier for valg af teknologier, hvor de
vigtigste er krav om anlægsstørrelse (30-100 MWt), stor brændselsfleksibilitet, robust teknologi
med høj rådighed, gode miljødata og interessant økonomi.
7