Effektiv kraftvarme fra affaldsfraktioner - Energinet.dk

Gasrensning og efterbehandling
For alle leverandører gælder, at gasrensning og efterbehandling af aske er mindre udviklet teknologi,
og udviklingsstadet ligger på noget forskelligt niveau. De vigtige opnåede milepæle på gasrensningsområdet
er, at både gaskøler og -filter fungerer tilfredsstillende i PDU størrelsen (ca. 300
kWt) med bl.a. emballageaffald, affaldstræ, halm mm. Gassen har en renhed, der er helt uproblematisk
i samfyring med kul. Dernæst er teknologien demonstreret med halm som brændsel i mere
end 300 timer i FWE's 3 MWt pilotanlæg i Karhula, Finland.
Inden gasrensningsteknologien vurderes som klar til demonstration i fuld skala, udestår en
langstidstest på flere tusinde timer i en størrelse på "nogle" MWt. I lyset af Lurgi's uløste problemer
hos Essent, Holland og oplysninger om større belægningsproblemer i gaskøleren i TPS's ARBREanlæg,
England, vurderes disse to leverandører at have et større udviklingsarbejde foran sig end
FWE.
Efterbehandling af filter- og evt. bundaske er et område, der kun har fået meget lidt eller ingen udviklingsmæssig
opmærksomhed, når det gælder publiceret og officiel information. Hvis CFBG teknologien
miljømæssigt skal være fuldt sammenlignelig med de øvrige teknologier, vil det være
nødvendigt at udvikle en slaggende efterbehandlingsproces til filter- og evt. bundasken. Udvikling
af slaggende processer kræver erfaringsmæssigt stor viden og er en teknologisk udfordring. Det
ville være naturligt at undersøge, om en af de allerede udviklede processer kunne anvendes til dette
formål.
Alternativet til en slaggende proces er at behandle filter- og evt. bundasken i en kemisk / elektrokemisk
proces til fældning og udskillelse af tungmetaller. Forskellige tiltag (også danske) har vist,
at der endnu udestår et stort udviklingsarbejde med disse teknologier. Med lavere indhold af tungmetaller
er det et åbent spørgsmål, om genanvendelse kan hænge sammen økonomisk.
2.2.8 Sammenfatning og prioritering
Nærværende teknologiske fase af projektet har til formål at pege på en eller flere koncepter til på
effektiv måde at omsætte forskellige affaldsfraktioner på en både miljømæssig og økonomisk interessant
måde. Der er opstillet en række kriterier for valget af de teknologier, projektet har identificeret
og analyseret, hvor de vigtigste er krav om store anlæg (30-100 MWt), stor brændselsfleksibilitet,
robust teknologi med høj rådighed, miljødata, der kan klare fremtidens skærpede krav og interessant
ud fra en selskabsøkonomisk betragtning.
Antallet af udviklere/leverandører af ikke traditionelle koncepter til konvertering af affald er højt og
udvælgelsen af hvilke, der er relevante til nærmere undersøgelse kan være svær og forbundet
med usikkerhed på en række punkter. Projektet har for de trinopdelte og mere komplekse koncepter
støttet sig meget til "Tungmetalprojektet", som blev gennemført med dk-TEKNIK som projektleder,
da dette projekt inkluderer besøg hos leverandørerne og dyberegående evaluering, end der er
mulighed for i nærværende projekt. Fra dette projekt er valgt 6 koncepter, som alle er eller kan være
egnet til tungmetalrige fraktioner som f.eks. SHR, EE-affald og imprægneret træ.
De trinopdelte koncepter er alle langt i deres udviklingsstade og kan bygges i stor skala. Dog vil de
fleste bestå af flere linier til affaldsmængder i størrelsesordenen 100.000 tons/år. Den rapporterede
rådighed er god eller acceptabel, og generelt kan miljødata overholde dansk og EU lovgivning og
bekendtgørelser. Behandlingsprisen er relativ høj og el- og totalvirkningsgrad ligger under ambitionsniveauet
i dette projekt.
Projektets andet teknologiske spor er CFBG (alternativt BFBG) hvor de tre toneangivende leverandører
af atmosfæriske CFBG indgår. CFBG reaktoren vurderes af alle tre som værende den bedst
35