Effektiv kraftvarme fra affaldsfraktioner - Energinet.dk

Rensning af pyrolysegas med henblik på samfyring er en særdeles udfordrende udvikling, som vil
kræve at gassens temperatur og sammensætning opfylder betingelserne for ikke at danne belægninger
i rør, filter mm. Temperaturen skal samtidigt være under 300-400 ºC for dels at sikre kondensation
og efterfølgende filtrering af alle uønskede sporstoffer, og dels for at beskytte filtrene
mod termisk ødelæggelse. Den sikre metode til at undgå kondensationsproblemerne er at krakke
tjærestofferne, som vil kræve en varmeveksler til opvarmning af gassen, herefter en krakningsreaktor
for til slut at køle gassen af i varmeveksleren. Den nødvendige varmetilførsel foregår ved at
tilsætte en lille luftmængde til gassen.
Den efter pyrolysen resterende mængde kulstof bør derefter forgasses, da det stadigt indeholder
20-30% af affaldets oprindelige energi mængde. To leverandører inkluderer en forgasning af kulstoffet
med ilt for at opnå en smelteproces, hvilket er en dyr men også effektiv metode til produktion
af miljøvenlige restprodukter.
I Tabel 2.2 ("Eksisterende data vedrørende termiske processer") i afsnit 2.2.4 gives i to kolonner
en kort vurdering af, dels om konceptet er egnet til forkobling, og dels hvilke muligheder og fleksibilitet
dele af koncepterne har til forkobling. Som det fremgår, er der teoretisk set visse muligheder,
men det vil ikke være en udvikling, der bør forfølges, hvis CFBG/BFBG er en reel mulighed. Som
nævnt i afsnit 2.2.5 vurderes det, at delprocesser af koncepterne fra Kawasaki Steel, Mitsui, Takuma
og EBARA med større modifikationer kunne anvendes til dette formål.
Endeligt har de enkelte trinopdelte processer stadigt nogle specifikke tekniske problemer, hvor de
væsentlige er nævnt i Tabel 2.2 og 2.3 under emnet "problemområder". Det vil naturligvis være en
forudsætning, at disse problemer er løst, hvis teknologien skal tages op til vurdering i forbindelse
med forkobling. Herunder vil der også være behov for at undersøge, hvilke mulige begrænsninger
koncepterne har i forhold til de affaldsfraktioner, der kan blive relevante i forbindelse med en mulig
fortsættelse af nærværende arbejde.
Forgasning i fluid-bed
CFBG og BFBG til omsætning af affaldsfraktioner er for visse delprocesser et udviklingstrin længere
tilbage end de trinopdelte koncepter. Det skyldes ikke, at de tekniske problemer er uløselige,
men nærmere at de pågældende leverandører indtil nu ikke har prioriteret denne del af affaldsområdet
så højt som de øvrige leverandører/udviklere.
Med henvisning til tidligere nævnte forhold vedrørende behovet for at reducere mængden af fremmedlegemer,
forudsættes i det følgende, at en sådan kommerciel proces indgår før forgasningsprocessen.
Da denne separationsproces ikke fjerner alt, må forgasserbunden/askeudtaget være
udformet på en måde, der muliggør udmadning af den resterende mængde fremmedlegemer. Dette
er muligt jævnfør EBARA og FWE's (Lahti) design, hvorimod Lurgi og antageligt TPS skal udvikle
denne del.
Når kravet om begrænsede mængder fremmedlegemer er opfyldt, er CFBG en meget brændselsfleksibel
løsning. Også imprægneret træ er et velegnet brændsel, men her kræves udvikling af
støvtætte askehåndteringssystemer for at undgå risiko for forgiftning af arsenforbindelser. Samme
krav gør sig naturligvis gældende for de trinopdelte processer, hvis imprægneret træ og andre affaldsfraktioner
med sundhedsskadelige stoffer skal kunne opsættes på forsvarlig vis ud fra en arbejdsmiljømæssig
betragtning.
Indfødning af affald med betydelig plastandel kræver specielle løsninger, som fungerer hos EBA-
RA og FWE (Lahti). Selve forgasningsprocessen kan fungere tilfredsstillende selv med vandindhold
på 40-50% (FWE).
34