Effektiv kraftvarme fra affaldsfraktioner - Energinet.dk

En konsekvens heraf er, at de to typer fixed bed forgassere (med- og modstrømforgassere)
ikke indgår i dette projekt. For medstrømsforgassere er de primære årsager,
at de dels er begrænset til en maksimal størrelse på 1-2 MWt og dels stiller ret skrappe
krav til brændslets partikelstørrelse, ensartethed af samme og lavt vandindhold.
Modstrømsforgassere kan bygges noget større (15-20 MWt), men gassen indeholder
meget store tjæremængder, der medfører risiko for mange driftsproblemer. Reaktortypen
er mere tolerant overfor højere vandindhold, men partikelstørrelsen skal være rimeligt
ensartet. Bortset fra imprægneret træ og måske EE-affald kræver de øvrige fraktioner
en finere neddeling og efterfølgende pilletering/brikketering for at opnå en stabil
proces i en modstrømsforgasser. Sidstnævnte er dog ingen garanti for at processen
bliver stabil, da piller/briketter nemt nedbrydes i den varme og fugtige atmosfære.
Der vil udelukkende blive set på atmosfæriske koncepter, da det vurderes, at tryksat
forgasning er uinteressant for dette projekt på grund af teknologiens udviklingsstade,
kompleksitet og væsentligt større investering. Tryksat forgasning hænger normalt
sammen med anvendelse af gasturbiner (GT), hvilket også medfører skærpede krav til
gassens kvalitet og stabilitet i sammensætning. Det meste affald varierer i sammensætning,
hvilket vil slå igennem på gassammensætningen. Derfor bør GT-baserede
løsninger undgås i forbindelse med forgasning af affald.
Nogle udviklere medtager GT-løsninger uden at komme nærmere ind på de nævnte
problemstillinger. Der nævnes størrelser på 30-60 MWel, hvilket i CC sammenhæng er
en relativt lille GT, som har lavere elvirkningsgrad. GT i denne størrelse til produktgas
er endnu ikke udviklet. Indtil nu er den største GT til produktgas (fra træ) med lav
brændværdi på ca. 5 MWel. Alternativt kunne vælges en noget større GT til naturgas,
hvor produktgassen tilsættes til samforbrænding, hvilket ville reducere kravene til produktgassen
og behovet for at modificere GT. Som nævnt ovenfor ville investeringen
stige betydeligt og udviklingen i prisen på naturgas samt driftsstrategi for denne anlægsstørrelse
gør også denne løsning mindre interessant.
Endelig er der i søgning og vurdering af teknologi lagt afgørende vægt på størst mulig
brændselsfleksibilitet og robust design. Som udgangspunkt skal de i projektet valgte
affaldsfraktioner kunne håndteres og omsættes. I tilfælde af manglende oplysninger om
mulighederne for en given fraktion, vil den sandsynlige mulighed blive vurderet ud fra
relaterede erfaringer.
Ud over at være brændselsfleksibel skal teknologien producere en gas af en kvalitet og
temperatur, der gør den egnet til den nødvendige gasrensning i varm tilstand for primært
at undgå belægningsproblemer som følge af kondenserende tjæreforbindelser og
sod. Rensning af gassen vurderes som en nødvendighed for at kunne opnå myndighedernes
accept af at kraftvarmekedlen bibeholder sin eksisterende miljøgodkendelse
som stort fyringsanlæg til fossile brændsler.
2.2.4 Pyrolyse- og forgasningsteknologier
Udviklingen af pyrolyse- og forgasningsteknologi til affald har accelereret markant de
seneste ca. 5 år. Det engelske konsulentfirma Juniper har identificeret og følger p.t. ca.
150 leverandører og licenshavere arbejde med teknologi fra ca. 100 forskellige leverandører/udviklere.
Juniper har evalueret ca. 80 af disse processer. Dette vurderes
som den mest komplette database for ikke traditionel konverteringsteknologi til affald i
bred forstand.
Naturligvis er der ingen garanti for, at databasen giver et fuldstændigt billede, men bedømt
ud fra listen over de evaluerede processer er der ingen tvivl om, at alle de væsentlige
leverandører er med. Den geniale og markant banebrydende proces, som først
når medierne, når den er klar til markedsføring, vil generelt sjældent være med i sådanne
oversigter. Denne usikkerhed erkendes, men giver i øvrigt ikke anledning til justering
af arbejdet i nærværende projekt.
24