Effektiv kraftvarme fra affaldsfraktioner - Energinet.dk
Effektiv kraftvarme fra affaldsfraktioner - Energinet.dk Effektiv kraftvarme fra affaldsfraktioner - Energinet.dk
PVC vurderes i notatet ikke relevant i relation til dioxindannelse ved affaldsforbrænding bl.a. pga. tilstedeværelsen andre klorkilder. PVC har en høj brændværdi på 17-20 MJ/kg, men udgør p.t. kun ca. 0,5 – 1% af den samlede affaldsmængde. For så vidt PVC tilføres opblandet eller blandes med det øvrige affald, vurderes den høje brændværdi som sådan ikke at være et problem. EE-restfraktion Elektronikskrot/affald skal kildesepareres i forskellige definerede fraktioner mhp. henholdsvis genanvendelse, forbrænding og deponering. Fraktionen til forbrænding udgøres primært af træaffald mv., mens fraktionen til deponering udgøres af PVC og flammehæmmende plast. Den genanvendelige fraktion udgøres af kobber og andre metaller. PVC-fraktionen kan rent teknisk forbrændes – se afsnit om PVC. Flammehæmmende plast indeholder bromforbindelser, der dels kan give tekniske problemer i posefiltre og give anledning til korrosion og dels mistænkes for at medvirke til dannelse af dioxin. Rent teknisk vurderes flammehæmmet plast at kunne forbrændes. Emballageaffald fra papirgenanvendelse Papir skal kildesorteres mhp. genanvendelse. Inden selve oparbejdningen frasorteres urenheder bestående af papir, pap og plast i mindre omfang. Denne frasorterede fraktion tilføres forbrænding – og brændes uden problemer. Imprægneret træ Imprægneret træ er karakteriseret som farligt affald og skal bortskaffes ved deponering – undtagen kreosot-imprægneret træ der må brændes, idet kreosot er et tjærebaseret produkt uden tungmetaller, der nedbrydes ved forbrænding ved høj temperatur. Trykimprægneret træ derimod indeholder arsen, krom og kobber. Ved forbrænding genfindes disse tungmetaller dels i røggassen og dermed i røggasaffaldet (As), dels i slaggen (Cu og Cr). Specielt kobber og krom er problematiske mhp. udvaskning både ved deponering af røggasaffald og ved genanvendelse af slagge. Trykimprægneret træ kan dog ud fra et rent teknisk og energimæssig betragtning forbrændes på konventionelt forbrændingsanlæg. Shredderaffald Shredderaffald er produktionsaffald fra virksomheder, der neddeler metalholdige produkter såsom udrangerede biler og hårde hvidevarer m.v. Visse typer shredderaffald skal således deponeres, mens andre kan forbrændes – når de genanvendelige fraktioner er fjernet. Afhængig af typen af shredderaffald vil affaldet rent teknisk kunne forbrændes ved opblanding med øvrigt affald, idet brændværdien typisk vil være ganske høj. 2.1.4 Udviklingsperspektiver/muligheder En stor del af udviklingen indenfor konventionel forbrænding af affald fokuserer på at kunne optimere styring af selve forbrændingsprocessen, så der sikres en kontinuert og stabil forbrænding – uanset brændværdier og affaldssammensætning – så god udbrænding sikres, miljømæssige parametre optimeres (inden rensning), og en god energiudnyttelse kan sikres. Den teknologiske udvikling sker på mange områder, bl.a. • Risteopbygning og styring • Optimering af SRO (Styring, Regulering og Overvågning) systemer 20
o Temperaturovervågning, måling, -analyse og styring o Luftstyring o Fuzzy logic, dvs. lærende styring og regulering • Forbedring af teknologi for termisk belastede komponenter – murværk, riste, kedler For så vidt de 5 udvalgte affaldstyper i nærværende projekt går udviklingen ikke specifikt på at kunne håndtere disse affaldstyper – primært fordi 4 af de 5 affaldstyper i princippet er blevet ”taget ud” af affaldsmængden til forbrænding med udgangspunkt i krav om genanvendelse, eller minimering af miljømæssig belastning af røggasaffald eller restprodukter. 2.1.5 Behandlingstakster Behandlingstakster for forbrænding eller deponering af affald varierer dels afhængig af affaldstype og dels fra anlæg til anlæg. Ved fastlæggelse af behandlingstakst, dvs. indtægt for behandling af affaldet indgår udgifter relateret til behandlingen af affaldet dvs. bl.a. udgifter til afskrivning, administration, drift, vedligeholdelse mv. – mens indtægter fra afsætning af energi i form af varme og/eller el i princippet ikke indgår i takstfastsættelsen. Behandlingstakster ved konventionel forbrænding eller deponering er for 2003 på Vestforbrænding og AV Miljø Affaldstype Forbrænding [kr/tons] Eksl. affaldsafgift kr. 330 og moms Deponering [kr/tons] Eksl. affaldsafgift kr. 375 og moms PVC Ikke tilladt 435 EE-restfraktion Ikke tilladt 435 Emballageaffald 230 Brændbart affald - må ikke deponeres Trykimprægneret træ Ikke tilladt 1) 435 Shredderaffald Ikke tilladt 315 2) 1) Omfatter ikke kreosot-behandlet træ, der må brændes, forudsat tilladelse specifikt er givet. 2) Shredderaffald er kategoriseret som farligt affald og derfor ikke belagt med affaldsafgift Tabel 2.1: Behandlingstakster for 2003 på Vestforbrænding og AV Miljø. 21
- Page 1 and 2: Effektiv kraftvarme fra affaldsfrak
- Page 3 and 4: INDLEDNING OG SAMMENFATNING........
- Page 5 and 6: Der skal sikres en sammenhæng mell
- Page 7 and 8: Også beregningerne var mere kompli
- Page 9 and 10: 1. Fase I: Afgrænsning og beskrive
- Page 11 and 12: 1.3 Karakteristika for affaldsfrakt
- Page 13 and 14: 1.6 Nettolisten I forhold til karak
- Page 15 and 16: Skema 1 og 2 - "Fraktionskarakteris
- Page 17 and 18: Figur 2.1: Typisk affaldsforbrændi
- Page 19: I Danmark er det således ikke rest
- Page 23 and 24: De foreliggende oplysninger er prim
- Page 25 and 26: Da 80 processer stadigt er et stor
- Page 27 and 28: Leverandør/ Ejer EBARA/ Alstom Pow
- Page 29 and 30: Leverandør/ ejer EBARA/ Alstom Pow
- Page 31 and 32: Økonomi De foreliggende økonomisk
- Page 33 and 34: 95 % eller 99-99,5 % med proces til
- Page 35 and 36: Gasrensning og efterbehandling For
- Page 37 and 38: • Vurdering af og forventning til
- Page 39 and 40: 2.2.11 Appendiks 2 - Udvalgte pyrol
- Page 41 and 42: 2.2.11.3 Von Roll Nedenfor vises et
- Page 43 and 44: 2.2.11.4 PKA Nedenfor vises et proc
- Page 45 and 46: 2.2.11.6 EBARA/Alstom. Nedenfor vis
- Page 47 and 48: 2.2.11.7 Foster Wheeler, Lurgi og T
- Page 49 and 50: PVC-affald PVC-affald indsamles på
- Page 51 and 52: Fuel ASR IMPWOOD PLAST ESR PACK Fue
- Page 53 and 54: PVC-fraktionen indeholdt tæt ved 4
- Page 55 and 56: Der foretages automatisk dataopsaml
- Page 57 and 58: Set point & date CFB 03/14 A 01.04.
- Page 59 and 60: Omsætningen af kulstof viser forde
- Page 61 and 62: gasningsenhed med fuld gasresning t
- Page 63 and 64: Tabel 4.1 Lovgrundlag for affaldsfo
- Page 65 and 66: B20010064605 affald falder ind unde
- Page 67 and 68: Udover ovennævnte findes en frivil
- Page 69: 4.3 Sammenfatning vedrørende milj
PVC vurderes i notatet ikke relevant i relation til dioxindannelse ved affaldsforbrænding<br />
bl.a. pga. tilstedeværelsen andre klorkilder.<br />
PVC har en høj brændværdi på 17-20 MJ/kg, men udgør p.t. kun ca. 0,5 – 1% af den<br />
samlede affaldsmængde. For så vidt PVC tilføres opblandet eller blandes med det øvrige<br />
affald, vurderes den høje brændværdi som sådan ikke at være et problem.<br />
EE-rest<strong>fra</strong>ktion<br />
Elektronikskrot/affald skal kildesepareres i forskellige definerede <strong>fra</strong>ktioner mhp. henholdsvis<br />
genanvendelse, forbrænding og deponering. Fraktionen til forbrænding udgøres<br />
primært af træaffald mv., mens <strong>fra</strong>ktionen til deponering udgøres af PVC og flammehæmmende<br />
plast. Den genanvendelige <strong>fra</strong>ktion udgøres af kobber og andre metaller.<br />
PVC-<strong>fra</strong>ktionen kan rent teknisk forbrændes – se afsnit om PVC.<br />
Flammehæmmende plast indeholder bromforbindelser, der dels kan give tekniske problemer<br />
i posefiltre og give anledning til korrosion og dels mistænkes for at medvirke til<br />
dannelse af dioxin. Rent teknisk vurderes flammehæmmet plast at kunne forbrændes.<br />
Emballageaffald <strong>fra</strong> papirgenanvendelse<br />
Papir skal kildesorteres mhp. genanvendelse. Inden selve oparbejdningen <strong>fra</strong>sorteres<br />
urenheder bestående af papir, pap og plast i mindre omfang. Denne <strong>fra</strong>sorterede <strong>fra</strong>ktion<br />
tilføres forbrænding – og brændes uden problemer.<br />
Imprægneret træ<br />
Imprægneret træ er karakteriseret som farligt affald og skal bortskaffes ved deponering<br />
– undtagen kreosot-imprægneret træ der må brændes, idet kreosot er et tjærebaseret<br />
produkt uden tungmetaller, der nedbrydes ved forbrænding ved høj temperatur.<br />
Trykimprægneret træ derimod indeholder arsen, krom og kobber. Ved forbrænding<br />
genfindes disse tungmetaller dels i røggassen og dermed i røggasaffaldet (As), dels i<br />
slaggen (Cu og Cr). Specielt kobber og krom er problematiske mhp. udvaskning både<br />
ved deponering af røggasaffald og ved genanvendelse af slagge.<br />
Trykimprægneret træ kan dog ud <strong>fra</strong> et rent teknisk og energimæssig betragtning forbrændes<br />
på konventionelt forbrændingsanlæg.<br />
Shredderaffald<br />
Shredderaffald er produktionsaffald <strong>fra</strong> virksomheder, der neddeler metalholdige produkter<br />
såsom udrangerede biler og hårde hvidevarer m.v. Visse typer shredderaffald<br />
skal således deponeres, mens andre kan forbrændes – når de genanvendelige <strong>fra</strong>ktioner<br />
er fjernet.<br />
Afhængig af typen af shredderaffald vil affaldet rent teknisk kunne forbrændes ved opblanding<br />
med øvrigt affald, idet brændværdien typisk vil være ganske høj.<br />
2.1.4 Udviklingsperspektiver/muligheder<br />
En stor del af udviklingen indenfor konventionel forbrænding af affald fokuserer på at<br />
kunne optimere styring af selve forbrændingsprocessen, så der sikres en kontinuert og<br />
stabil forbrænding – uanset brændværdier og affaldssammensætning – så god udbrænding<br />
sikres, miljømæssige parametre optimeres (inden rensning), og en god energiudnyttelse<br />
kan sikres.<br />
Den teknologiske udvikling sker på mange områder, bl.a.<br />
• Risteopbygning og styring<br />
• Optimering af SRO (Styring, Regulering og Overvågning) systemer<br />
20
Change language