Effektiv kraftvarme fra affaldsfraktioner - Energinet.dk

I Danmark er det således ikke restprodukternes totalindhold af miljøfremmede stoffer,
der er relevant, men i højere grad deres stabilitet i relation til udvaskning, dvs. migrationen
af de miljøproblematiske indholdsstoffer til omgivelserne typisk ved dannelsen af
perkolat – både ved genanvendelse og deponering.
Røggasaffald/flyveaske skal pga. deres udvaskningspotentiale for salte og visse tungmetaller,
stabiliseres inden deponering på depoter i DK. Da der p.t. ikke findes metoder
til stabilisering af røggasaffaldet – hverken fra de våde eller tørre/semitørre
røgrensningsprocesser – eksporteres røggasaffald fra hele landet indtil videre til Norge
(godkendt industriel anvendelse/deponering) eller Tyskland (salt/kul miner). Gips fra
afsvovlingsprocessen (våd røgrensning) genanvendes i et vist omfang sammen med
afsvovlingsprodukter fra kraftværker afhængig af kvaliteten.
På længere sigt påregnes der i DK etableret centrale behandlingsanlæg med henblik
på sikker deponering/eventuel fremtidig genanvendelse.
Slagge anvendes som indbygningsmateriale ved anlægsarbejder forudsat, at krav i Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000: ”Bekendtgørelse om genanvendelse
af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder” vedrørende udvaskning,
kornfordeling m.v. er overholdt. Kravene til slaggens udvaskning indebærer, at indhold
af salte og visse tungmetaller, bl.a. kobber og krom er i fokus. Alternativet til genanvendelse
af slagge er deponering.
2.1.3 Affaldstyper
Et konventionelt forbrændingsanlæg kan brænde stort set alle typer affald og materialer
– brændværdier kan begrænse kapacitet og visse typer affald kræver forbehandling
(eks. neddeling), opblanding (høj brændværdi, støvende eller lav brændværdi) eller
stiller krav til indfyringssystemer pga. deres fysiske egenskaber.
En typisk liste over affaldstyper til forbrænding i Danmark indeholder følgende affaldstyper:
Dagrenovation m/u organisk fraktion, Erhvervsaffald (industri, handel og kontor,
bygge & anlæg), Sygehusaffald, Spildevandsslam, Kreosotbehandlet træ, Kød og
benmel.
Sammensætningen af affald varierer meget i forhold til det lokale opland, tilladelser mv.
Omkring lovgivning, forbrændingsteknik og miljøforhold, m.v. ved forbrænding af de 5
udvalgte affaldsfraktioner kan der kort anføres følgende:
PVC
Der stilles i dag krav om kildesortering og genanvendelse eller deponering af PVC frem
for forbrænding, dvs. det er principielt ikke tilladt at modtage og behandle ”rene læs”
PVC-affald til forbrænding. PVC kan imidlertid ud fra et rent teknisk synspunkt forbrændes
på konventionelt forbrændingsanlæg.
DHI har i 2001 udarbejdet et teknisk notat om påvirkning af massestrømme ved forbrænding
af PVC. I notatet vurderes sammenfattende, at det største miljøproblem er et
øget bidrag af klor i affaldet og som konsekvens heraf en øget mængde klor i røggassen,
restprodukt. Det indebærer øgede omkostninger til såvel drift af røgrensning og til
disponering/deponering af røggasaffald.
For så vidt bidrag til tungmetalindhold vurderes det primært at være indhold af Cd og
Pb fra blødgørerer, der er relevante. Disse to tungmetaller forekommer som flygtige
forbindelser, der således ender i røggasaffaldet. Pga. røggasaffaldets i øvrigt høje indhold
af tungmetaller vurderes bidraget fra PVC ikke at påvirke røggasaffaldet kvalitativt.
19