Effektiv kraftvarme fra affaldsfraktioner - Energinet.dk

Figur 2.1: Typisk affaldsforbrændingsanlæg.
Processen
Ved konventionel forbrænding reagerer det indfyrede, ikke forbehandlede affalds
brændbare bestanddele med forbrændingsluftens ilt under udvikling af varme, dannelse
af røggas og fordampning af affaldets vandindhold.
Den dannede røggas køles i en kedeldel, hvor varmen udnyttes til varmtvandsproduktion
eller dampproduktion, som udnyttes til fjernvarme henholdsvis til drift af en turbine
for el-produktion samt for den resterende energis vedkommende til produktion af fjernvarme.
Efterfølgende fjernes røggassens indhold af partikler, sure bestanddele og tungmetaller
i røggasrensningsanlægget før udledning gennem skorsten.
Restprodukter (kedel/flyve-aske, røggasaffald og forbrændingsslagge) opsamles separat
og bortskaffes.
Affaldsmodtagelse og indfyring
På konventionelle forbrændingsanlæg modtages affaldet i en silo med en kapacitet
som min. svarer til drift af forbrændingsanlægget i 100 timer uden affaldstilførsel. Indfyring
af affald foretages med en automatiseret traverskran forsynet med en grab til affaldstragt
over forbrændingsovnens rist.
Ovn/kedel anlæg
I Danmark er kapaciteten for eksisterende, konventionelle forbrændingsanlæg på 2-25
t/h (i udlandet op til 45 t/h) for behandling af affald med en brændværdi på 7–15 MJ/kg.
Moderne konventionelle forbrændingsanlæg indrettes efter risteanlægskonceptet, baseret
på automatisk fremføring og forbrænding af affald på et bevægeligt ristetæppe
med mulighed for reguleret tilførsel af forbrændingsluft i zoner, dels gennem selve risten
dels via forbrændingsrummet over risten.
Fælles for de forskellige risteanlægstyper er, at affald kan indfyres direkte uden forudgående
ressourcekrævende forbehandling eller neddeling. Konceptet er endvidere
særlig velegnet til forbrænding af affald med store variationer i sammensætning og
brændværdi.
Fyrrumstemperaturen ligger typisk på ca. 1.000 C.
17