It-relaterede seksuelle overgreb på børn

It-relaterede seksuelle overgreb 

på børn 

Af psykolog Kuno Sørensen og socialrådgiver Vernon Jones, begge ansat i Red 

Barnet 

Seksuelle overgreb og informationssamfundet 

Den moderne digitale kommunikations- og billedteknologi har for alvor gjort sit 

indtog i hverdagen hos os alle. Vi har svært ved at forestille os en hverdag uden 

computeren og mobiltelefonen. Desværre kan den teknologiske udvikling også 

bruges som et redskab til seksuel udnyttelse af børn. Der er to hovedområder, 

hvor man skal være opmærksom på, at den nye teknologi kan misbruges. 

Det ene område er billedteknologien. Den moderne digitale billedteknik har 

sammen med internettet betydet en væsentlig vækst i antallet af billeder af 

seksuelle overgreb på børn, også kaldet børnepornografi. Billederne indgår både i 

private samlinger, men også som varer der udstilles og udveksles via internettet. 

Produktion og distribution foregår ikke kun i kommercielle sammenhænge i 

udlandet, men indgår oftere og oftere i de almindelige sager om seksuelle 

overgreb på børn. Bag hvert enkelt foto eller filmoptagelse er et levende barn, 

som har lagt krop til og ofrene for de seksuelle overgreb bliver mærket for livet. 

Ydermere må de seksuelt udnyttede børn leve med, at de krænkende og ulovlige 

billeder til evig tid flyder rundt i cyber-space og bliver brugt til at ophidse og 

tilfredsstille voksne med seksuelle interesser i børn. 

Det andet område er teknologien som kommunikationsmiddel. Altså redskaber til 

at etablere, fastholde og videreudvikle en relation til et barn, med det formål at 

forføre og manipulere barnet til at medvirke i seksuelle aktiviteter. Under dette 

hører chatrum, communities, messenger, e-mail og mobiltelefoner. 

Forskellige undersøgelser peger på, at børn på forskellig måde udsættes for 

krænkende seksuelle tilnærmelser eller kommentarer (Finkelhor 2000) og en 

nordisk undersøgelse fra 2003 (Medierådet 2003) viste, at næsten hver femte 

barn der chattede var inviteret til et fysisk møde med en de kun kendte fra 

internettet. Undersøgelserne rykker også lidt ved vores forestilling om at de 

seksuelle krænkelser i netmødesteder for børn og unge stammer fra mere modne 

voksne. Muligheden for anonymitet og lysten til at afprøve grænser betyder, at 

de seksuelle kommentarer og tilbud lige så vel kan komme fra andre unge. En 

del af disse episoder bliver på det verbale plan, men det er vigtigt også at huske 

på, at der også findes unge med seksuelt krænkende adfærd, som bruger online 

mulighederne til at skabe kontakterne. 

Internettet er et tveægget sværd, som også kan afsløre hvem, der beskæftiger 

sig med ulovligt materiale hvor børn er sex-objekter eller med at skabe kontakt 

til børn for at udnytte dem. Mange netværk er netop blevet optrevlet på grund 

af, at de har sat elektroniske fingeraftryk. Derfor ved vi i dag også meget mere 

om, hvordan voksne med seksuelle interesser i børn gebærder sig. Denne viden 

stiller krav til børnenes omgivelser. Ansvarlige voksne er nødt til at sætte sig ind 

Undervisningsmateriale 

www.siso-boern.dk

i, hvordan børn anvender ny teknologi og hjælpe den unge generation til at 

sætte grænser og begå sig i cyber-space. 

De følgende afsnit vil uddybe nogle af de vigtigste problematikker i forhold til itrelaterede 

seksuelle overgreb på børn. Første hovedafsnit omhandler 

problemerne med internettets udbud af pornografiske billeder med børn, mens 

andet hovedafsnit uddyber problematikker i forhold til børns brug af de digitale 

medier. Efter litteratur og henvisninger til hjemmesider, er der et særligt afsnit 

med baggrundsviden om de digitale medier og deres anvendelse i børn og unges 

sociale liv. 

Udnyttelse af børn til pornografi 

Pornografi med børn - hvad er det? 

I dag kan voksne mennesker næsten uden noget besvær få adgang til enhver 

tænkelig form for erotisk og pornografisk litteratur, billed- og filmmateriale 

gennem internettet. Hvor man for ganske få år siden skulle ned i kiosken og 

spørge efter et pornoblad, kan man i dag – med et klik på musen – træde ind i 

de mest bizarre verdener og finde det hele på internettet. Internettet har 

afdækket en skræmmende stor interesse for billeder og film, hvor børn udnyttes 

og misbruges til seksuel stimulation for andre. 

Ordet børneporno er blevet en del af hverdagssproget, men det kan give en 

forkert opfattelse af ordets egentlige betydning. For børneporno er ikke ligesom 

børnesang eller børnetøj noget, der er lavet for børnenes skyld. De pornografiske 

billeder med børn skal tilfredsstille voksnes lyster og behov på bekostning af 

børnene. Samtidig betegner ordet pornografi noget lovligt, når afbildningerne er 

seksuelle aktiviteter mellem voksne. Også her kan ordet børneporno give 

anledning til misforståelser. 

Det vil derfor være mere korrekt at bruge betegnelsen ’billeder af seksuelle 

overgreb på børn’ i stedet for ’børneporno’. Udtrykket er dog ikke særlig 

mundret, så i det meste af teksten vil udtrykket ’pornografiske billeder med børn’ 

eller ’pornografi med børn’ og ’billeder af overgreb’ blive brugt som betegnelser 

der dækker det samme. 

Der er en anden kategori af billeder af børn, som ikke er pornografiske, men som 

tydeligt har til formål at vise børnene som seksuelle objekter. Disse billeder kan 

betegnes som erotiske poseringsbilleder. Børnene er tydeligt blevet klædt ud i 

særligt tøj, har fået lagt makeup og er blevet instrueret i at posere på en erotisk 

måde. Som det også vil fremgå i det følgende, så kan det være vanskeligt at 

trække grænsen for hvornår et billede fremstiller barnet som et seksuelt objekt, 

og hvor et reklamebillede for børneundertøj bragt i et tøjkatalog kan opfattes på 

en måde, men hvor det samme billede bragt sammen med andre erotiske 

billeder med børn kan opfattes som krænkende. 

Ofte bruges den juridiske tilgang, når man skal forklare hvad pornografi med 

børn dækker over. Både Europarådet, EU og FN har defitioner af pornografi med 

børn. FNs Børnekonvention definerer for eksempel pornografi med børn som: ”En 

hvilken som helst visuel fremstilling af et barn, der er involveret i ægte eller 


www.siso-boern.dk 

2

simulerende og tydelige seksuelle aktiviteter, eller en visuel fremstilling af 

barnets kønsdele af seksuelle årsager”. 

En anden tilgang til at belyse brugen af billeder med børn til seksuel stimulation 

er at se på hvilke billeder de seksuelle krænkere selv samler på (Taylor & 

Quayle, 2003). Det viser sig, at de billeder der bliver gemt, strækker sig fra 

billeder af påklædte børn, nøgne børn i tydelige erotiske poseringer og til billeder 

af direkte seksuelle overgreb. Noget tyder derfor på, at hvilket som helst billede 

af børn kan stimulere fantasierne hos voksne med seksuel interesse i børn. 

Hvilket så igen betyder, at samlernes udvælgelse af billeder ikke er anvendelig til 

en afgrænsning af, hvilke billeder der skal være ulovlige. 

Ved at inddele billederne i forskellige kategorier kan vi lettere diskutere, hvor vi 

vil sætte grænsen for, hvad der er tilladt. I nedenstående skema er billeder af 

børn kategoriseret på en skala fra 1 – 10 afhængigt af billedets erotiske eller 

seksuelle indhold. Skemaet strækker sig fra de almindelige og uskyldige billeder 

af børn til de grove og voldsomme billeder med sadistiske overgreb. (Taylor & 

Quayle, 2003). Skemaet er lavet ved at studere samlinger af billeder hos voksne 

med seksuelle interesser i børn. 

Inddeling af det seksuelle indhold i billeder med børn 

Niveau Betegnelse Beskrivelse af billedernes indhold 

1 Antydende Ikke-erotiske og ikke-seksualiserede billeder som viser 

børn i undertøj, badetøj og lignende, enten fra 

reklamer eller familiefotos. Billeder hvor børn leger i 

almindelige omgivelser. Her er det udelukkende den 

organisering af billederne, som indehaveren anvender, 

der peger på en erotisk eller seksuel anvendelse. 

2 Nudisme Billeder af nøgne eller delvist nøgne børn i almindelige 

nudist- sammenhænge og fra lovlige kilder. 

3 Erotika Billeder taget hemmeligt af børn på legepladser eller 

andre omgivelser for børn. Billederne viser enten 

undertøjet eller forskellige grader af nøgenhed. 

4 Posering Arrangerede poseringsbilleder af børn, helt eller delvist 

påklædte eller nøgne. Igen er det omfanget, 

sammenhængen og organiseringen af billederne, der 

peger på en seksuel interesse. 

5 Erotisk posering Arrangerede poseringsbilleder med helt eller delvist 

påklædte eller nøgne børn i seksualiserede eller 

provokerende stillinger. 



3

6 Tydelig erotisk 

posering 

7 Tydelig seksuel 

aktivitet 

Billeder med fremhævelse af kønsområderne hvor 

barnet enten er nøgent eller helt eller delvist påklædt. 

Billeder med berøring, gensidig onani, egen onani, 

oralsex og samleje med barn, men uden 

voksendeltagelse. 

8 Overgreb Billeder af børn som udsættes for seksuelle overgreb, 

hvor der foregår en kropsberøring med hænderne og 

med voksendeltagelse. 

9 Groft overgreb Grove billeder af seksuelle overgreb som indeholder 

seksuelle aktiviteter med samleje, onani og oralsex, og 

med voksendeltagelse 

10 Sadistisk/bestialsk a) Billeder, som viser et barn der bliver bundet, slået, 

pisket eller på anden måde er genstand for handlinger, 

der påfører barnet smerte 

b) Billeder, hvor et dyr er involveret i en eller anden 

form for seksuel aktivitet med et barn. 

Niveau 1: 

I skemaet er der medtaget billeder, som man hverken kan kalde pornografiske 

eller erotiske. Men det er ikke desto mindre materiale, som man kan finde hos 

voksne med seksuel interesse i børn. Vi kalder dem derfor antydende billeder. 

Selvom billederne på dette niveau ikke direkte er erotiske eller pornografiske, 

bruger den voksne dem på en måde og i en sammenhæng, hvor han/hun kan 

fantasere ud fra dem. 

Niveau 2: 

’Nudisme’ indeholder både kunstneriske produktioner som for eksempel portræt- 

og helfigurbilleder med børn, hvor der er eksperimenteret med fotografiets 

æstetiske muligheder samt billeder af børn i nudistsammenhænge såsom 

billedserier fra en nudistforenings sommerlejr. Som udgangspunkt er billederne i 

Niveau 2 ikke lavet for at vække seksuelle fantasier. Alligevel kan det ofte være 

svært at sætte en grænse for, hvornår voksne med seksuel interesse i børn kan 

bruge billederne til at stimulere deres seksuelle fantasier. Man kan aldrig helt 

afklare, hvilke motiver den pågældende fotograf havde. 

Niveau 3: 

Billederne i kategorien ’erotika’ minder om billederne i et familiealbum. Det 

særlige ved dem er imidlertid, at de er udvalgt og taget for at kunne indgå i en 

samling hos en voksen. 

Det kan være billeder taget på en legeplads, ved et soppebassin, på en 

badestrand eller andre steder hvor børn færdes. Børnene foretager sig ikke noget 

erotisk, og omgivelserne er heller ikke erotiske. 

Fotografen har ofte taget billederne med telelinse for ikke at vække 

opmærksomhed. Denne type billeder krænker, fordi de bliver taget uden at 

hverken barn, forældre eller pædagoger ved det. Samtidig er det krænkende, at 



4

illederne bliver brugt til at stimulere seksuelle fantasier og på den måde bliver 

genstand for et voksent seksuelt fantasimiljø. 

Nogle billeder kan være svære at placere i en enkelt kategori. Udviklingen inden 

for eksempelvis tøjreklamer er et eksempel på, at billeder der objektivt skal vise 

noget bestemt børneundertøj bliver tilsat nogle strejf af erotisk posering. 

Niveau 4 og 5: 

Børnene på billederne i de to kategorier er blevet instrueret i at posere på en 

måde, som er mere eller mindre erotisk. Motivet er ikke, at barnets 

legekammerater skal se billederne. Motivet er, at billederne skal vises til voksne 

med det formål at stimulere voksnes seksuelle fantasier. Niveau 4 kan i Danmark 

vurderes som værende lovlig, mens de fleste billeder i kategori fem med 

lovændringen i 2003 vil kunne opfattes som ulovlige. 

Niveau 6 - 10: 

Dette er den type billeder, der i dansk lovgivning uden tvivl bliver kaldt utugtige 

og altså falder inden for den nuværende definition af pornografiske billeder med 

børn. I billederne er et tydeligt fokus på kønsområderne, og der er tydelig 

seksuel aktivitet i form af onani, oralsex og samleje. 

Niveau 10 omfatter de mest voldsomme billeder. Her er barnet offer for seksuel 

sadisme, eller det tvinges til seksuel kontakt med dyr. 

Som skemaet viser, kan næsten alle typer billeder med børn bruges til seksuelle 

fantasier af voksne med seksuel interesse i børn. At kriminalisere alle typer 

billeder, der bruges til overgrebsfantasier vil derfor både være umuligt og uklogt. 

Men skemaet kan i høj grad bruges til en etisk diskussion om hvor vi vil trække 

grænserne for hvornår billeder af børn er krænkende. 

Internettets kommercielle udnyttelse af børn til pornografi 

Voksne betaler tilsammen op til en milliard dollars eller omkring seks milliarder 

kroner årligt for at se børn blive seksuelt misbrugt (Red Herring, 2002). Mange 

voksne er så ivrige efter at se pornografi med børn, at denne industri har været i 

stærk vækst. Aldrig før er der fremstillet så mange pornografiske og erotiske 

billeder med børn som nu, og aldrig før er børnene blevet markedsført så 

systematisk som i dag. Der er produktionsselskaber, som alene lever af at 

misbruge børn foran kameraet. Mange ligger i Rusland, men parallelt med den 

kommercielle industri foregår der samtidig produktion og distribution på mere 

privat basis i alle andre lande – heriblandt også i Danmark. 

I artiklen ”The Lolita Problem” (Red Herring, 2002) blev det anslået, at der er 

100.000 websites med hårdere eller blødere pornografi med børn. De vurderer, 

at nogle sites, der tilsyneladende er russiske, indkasserer 30.000 - 40.000 

dollars hver eneste måned. Altså mere end 200.000 kroner om måneden. Som 

følge af den store efterspørgsel og den hårde konkurrence er der stort set ingen 

grænser for, hvor aggressiv markedsføringen kan være, når pornografien skal 

sælges, hvad enten modellerne er voksne eller hvor de er børn. Nogle gange 

sendes seksuelle billeder med børn ud til internetbrugere, som end ikke har søgt 

efter materiale med seksuelt indhold. Markedsføringen er direkte grov og 

krænkende. 



5

Et eksempel på den aggressive markedsføring og forsøg på svindel er en e-mail 

fra 2003, som var udformet som ordrebekræftelser på bestillinger af pornografi 

med børn. Den blev sendt ud til helt uskyldige indehavere af e-mailadresser med 

følgende tekst (oversat fra engelsk): 

Spam mail 

Goddag, 

Vi vil snarest fratrække et beløb på 22.95 dollars på dit kreditkort. En gratis 

pakke med børneporno er allerede på vej til din adresse. Hvis du ønsker at 

afbestille medlemskabet og din CD-pakke, skal du venligst e-maile ordren samt 

dit kredit- og kontonummer til security@europe.spamhaus.org 

Er du klar til alle former for porno med mindreårige? 

Vi har det bedste udvalg for enhver smag! 

Bare klik på det hemmelige link nedenfor og nyd det: 

Nøgne drenge under 16 år! 

Nøgne piger under 16 år! 

Incest med en far og en datter! 

Den opmærksomme modtager ville kunne se, at der i bekræftelsen ikke var 

oplysninger om modtagerens kreditkort. Hvis man ønskede at afbestille det 

ulovlige materiale skulle man ifølge teksten gå ind på sælgerens hjemmeside og 

indtaste oplysninger om navn og kreditkortnummer eller sende en e-mail med 

oplysningerne. Der er ikke et overblik over hvor mange, der blev lokket i denne 

fælde i bar panik over den uventede mail eller forsøg på ”phishing”, som denne 

form for bedrageri kaldes. 

Men udbyderne af pornografi, herunder også pornografi med børn, har også 

udtænkt strategier for at få almindelige surfere på internettet tiltrukket af eller 

fastholdt i forhold til bestemte websites, som de tilfældigt eller af nysgerrighed 

har klikket sig ind på. De indbygger for eksempel en teknik, så deres side 

automatisk lægger sig ind som opstartsside, hver gang brugeren tænder sin 

computer. Eller de sørger for, at der popper andre af deres websites op, når man 

forsøger at forlade den første side. Ikke sjældent kommer så mange pop-up 

sider op på skærmbilledet, at man helt må slukke for sin computer for at kunne 

komme videre. Et besøg på disse sider resulterer som regel i at computeren 

bliver fyldt med små skadelige programmer (adware, spyware og malware) der 

kan være svære at fjerne. 

Mange firmaer, der udbyder pornografi med børn tilbyder derfor et medlemskab, 

hvor man kan slippe for de mange henvisninger og pop-ups. Fremgangsmåden er 

som regel, at man betaler med sit kreditkort via en særlig betalingsfunktion, som 

er knyttet til hjemmesiden. Når en brugers kontonummer er tastet ind, får man 

som regel tildelt et password, som giver adgang til medlemmernes område med 

de lovede ekstra billedserier, eller man må vente indtil postbudet smider den 

bestilte videofilm eller cd-rom gennem brevsprækken. Når denne del af branchen 



6

maser sådan på med at sælge deres materiale, er det fordi, der er mange penge 

involveret, også hvad angår det ulovlige materiale med børn. 

Ofte arbejder den pornografiske branche på tværs af landegrænserne. Webadressen 

eller firmanavnet klinger russisk eller østligt, men billederne kan 

sagtens være placeret på en server i USA, Japan, Brasilien eller, hvor firmaet nu 

har købt plads. Man kan også opleve, at placeringen bliver flyttet rundt til nye 

steder dagligt, og ens internetprogram blot bliver omdirigeret til den nye 

adresse. På den måde når myndighederne i det pågældende land ikke at 

reagere, før materialet igen er væk. 

Landslide Productions Inc. 

I foråret 2000 blev et ægtepar i Texas, USA fængslet og sigtet for handel med 

pornografisk materiale. I august 2001 blev manden idømt 1335 års fængsel, og 

hustruen blev idømt 14 års fængsel. De havde drevet firmaet Landslide 

Productions Inc., som via internettet tilbød pornografiske billeder til 250.000 

abonnenter verden over. Da de blev dømt, blev 100 mennesker arresteret i 

forskellige stater i USA. 

Mindst 9.000 mennesker abonnerede løbende på "hardcore" pornografi med børn 

med titler som "Child Rape" og "Children Forced to Porn". Abonnenterne modtog 

det bestilte materiale enten via Internettet, eller som videoer sendt som 

almindelig post. Politiet kunne spore abonnenterne via deres kreditkort, som de 

brugte til at betale med. 

Børn helt ned til fire år var blevet misbrugt. Myndighederne vurderede, at de 

fleste af børnene i billedmaterialet kom fra lande uden for USA, men enkelte blev 

identificeret som amerikanske børn. 

Parret, som drev Landslide Productions Inc., udnyttede internettets muligheder 

på tværs af landegrænserne. De havde ansat webmasters i Rusland og 

Indonesien, som oprettede og vedligeholdte internetdelen af firmaet. For 

eksempel brugte medarbejdere i Indonesien et amerikansk Internetfirmas 

server. 

Firmaet havde kunder i mere end 60 lande over hele verden, og førte 

efterfølgende til anholdelser i mange af disse lande. 

Interpol Press Release No. 23, 16. October 2002 

Flere år efter fik sagen også følger for mennesker i Europa. De registrerede 

kreditkortnumre førte eksempelvis til, at det engelske politi gennem “Operation 

Ore” i januar 2002 arresterede 1.300 mennesker og beslaglagde deres 

computere. Blandt dem var så kendte personer som rockmusikeren Pete 

Townsend fra the Who, men også politibetjente og lærere var blandt de 

arresterede. I alt havde det engelske politi fået oplysninger om 7.000 engelske 

borgere, som havde brugt deres kreditkort hos Landslide. 



7

Indsats mod overgrebsbilleder på internettet 

International indsats 

At bekæmpe produktion og udbredelse af pornografiske billeder med børn via 

internettet er på en gang et lokalt og et internationalt anliggende. Det konkrete 

overgreb og optagelsen af billeder foregår lokalt og kræver viden og indsats fra 

det lokale politi. Men samtidig sker distributionen og holdningsbearbejdelsen 

internationalt og respekterer ikke landegrænserne. Der er brug for indsatser på 

flere niveauer. I det følgende beskrives kort indsatsen på det internationale, det 

europæiske og det danske niveau. 

Interpol – victim identification 

Interpol har en koordinerende opgave i forhold til internationalt politisamarbejde 

og har i en årrække haft fokus på udvekslingen af overgrebsbilleder. Interpol 

vedligeholder blandt andet en database med billeder af pornografi med børn, 

som politi i alle lande kan få adgang til. Databasen har fungeret siden 2001 og 

indeholder i dag mere end 200.000 billeder, som viser seksuelt misbrug af mere 

end 20.000 børn. Ifølge Interpol var mindre end 500 af disse ofre blevet 

identificeret og været genstand for efterforskning. 

Den nuværende viden om ofrene og de omstændigheder, hvorunder de er blevet 

misbrugt, er sparsom og ikke koordineret. At opspore og identificere de børn, 

som bliver misbrugt til produktion af pornografisk materiale er en stor udfordring 

for politi, politikere og myndigheder. Identifikation af ofre er af afgørende 

betydning, idet seksuelt misbrugte børn har brug for at få terapeutisk hjælp og 

støtte for at hjælpe dem igennem traumerne efter at være blevet misbrugt og 

filmet. Den væsentligste årsag til, at de fleste børn ikke fortæller nogen om 

misbruget, er at de er blevet manipuleret med eller ’groomet’ af dem, der har 

krænket dem. På grund af den manipulerende proces, de har været udsat for, er 

de ude af stand til at fortælle om ydmygelserne til voksne, der ville kunne 

beskytte dem. De har desuden brug for hjælp til at leve med det faktum, at 

billederne af det misbrug, de har været udsat for, vil cirkulere på internettet for 

evigt. 

Blandt NGO organisationerne har Red Barnet gennem samarbejde i Save the 

Children Europe Group valgt at sætte fokus på problemet med identificering af 

ofrene på internettets børnepornografiske billeder. Det betyder, at Red Barnet 

laver fortalervirksomhed blandt politikere på nationalt og internationalt niveau og 

informerer politi og sociale myndigheder om problemets karakter og omfang. 

Save the Children har produceret et policy paper, som beskriver hvordan det 

internationale samfund kan forbedre deres indsats med at identificere børn som 

er blevet misbrugt seksuelt i produktion af pornografi. (www.redbarnet.dk) 

FNs Børnekonvention 

FNs Børnekonvention er udarbejdet med henblik på at sikre det enkelte barns ret 

til at blive beskyttet. Børnekonventionen er det første bindende, folkeretlige 

dokument om barnets rettigheder, som også Danmark har forpligtet sig til at 

leve op til. Børnekonventionen, der blev vedtaget i 1989, tager afstand fra børns 

medvirken i pornografi i artikel 34, som omhandler barnets ret til beskyttelse 

mod seksuel udnyttelse og mishandling, herunder prostitution og medvirken i 

pornografi. 



8

I januar 2002 trådte den såkaldte Frivillige Protokol om Salg af Børn i kraft som 

et tillæg til Børnekonventionen. Protokollen tvinger de underskrivende lande til at 

medtage pornografi med børn i de nationale straffelove, uanset om sådanne 

forbrydelser er forsøgt eller rent faktisk begået – på nationalt eller internationalt 

plan – og uanset om de er begået af et enkelt individ eller af en organiseret 

gruppe. Under alle omstændigheder skal passende straffe og sanktioner være på 

plads blandt medlemslandene. 

Verdenskongres 

Ligeledes har organisationen ECPAT (End Child Prostitution, Child Pornography 

and the Trafficking of Children for Sexual Purposes) siden den internationale 

kongres i Stockholm i 1996, (hvor 119 landes regeringer var repræsenteret), og 

senest i Yokohama 2001, sat problemet med pornografi med børn på dagsorden 

for alle de deltagende lande. Ved de to kongresser – hvor Danmark også deltog – 

forpligtede de deltagende lande sig til at udarbejde nationale handlingsplaner for 

bekæmpelse af den seksuelle udnyttelse af børn. 

Indsats på europæisk niveau 

I de seneste år er der i den Europæiske Union kommet stadig større fokus på, at 

medlemslandene bør udvikle metoder til forebyggelse og bekæmpelse af 

seksuelle overgreb mod børn. Den forstærkede indsats fra EUs side er blandt 

andet udsprunget af nogle konkrete, meget grove og omfattende sager om 

seksuelle overgreb mod børn. EU har taget en række initiativer i forhold til 

forebyggelsesprogrammer, oplysning, behandling og lovgivning. Amsterdamtraktatens 

artikel 29 refererer eksplicit til problemet om seksuelle overgreb mod 

børn, og Wien-handlingsplanen fra 1999 tager også initiativ til en forøget indsats. 

På baggrund af internettets hurtige udvikling besluttede EU i maj 1998 at 

iværksætte et handlingsprogram for at fremme sikkerhed på internettet. 

Handlingsprogrammet Safer Internet Action Plan, som organisatorisk hører 

hjemme inden for undervisningssektoren, har givet støtte til tre hovedformål: 

• Udvikling af filtreringsprogrammer og mærkningssystemer samt 

grundlaget for en international aftale for mærkningssystemer. 

• Skabelsen af et mere sikkert internetmiljø ved at udvikle hotlines, opfordre 

til selvregulering og etiske standarder. 

• At gøre forældre, lærere og børn opmærksomme på internettets 

muligheder og farer gennem oplysningskampagner for at beskytte børn, at 

igangsætte oplysningskampagner om sikkerhed på internettet samt give 

støtte til hotlines, hvor man kan anmelde pornografi med børn på 

internettet. 

Den Europæiske Kommission har gennem forlængelsen Safer Internet 

Programme, som kommer til at løbe fra 2005 til 2008, erkendt, at der er behov 

for et transnationalt samarbejde, hvor mange aktører må arbejde sammen. 

Samtidig er der nu givet mulighed for både at give støtte til projekter i 

medlemslande og til lande, der er på vej til at blive optaget i EU. På det juridiske 

og lovgivningsmæssige område har EU også taget initiativer til at bekæmpe 

forekomsten af ulovlige pornografiske billeder med børn. EUs ministerråd vedtog 



9

i maj 2000 at landene skal fremme efterforskning og retsforfølgelse, at Europol 

skal spille en koordinerende rolle og at internetudbyderne skal spille en mere 

aktiv rolle. 

I 2001 vedtog Europarådet ”The Convention of Cyber Crime” om kriminalitet på 

internettet. Konventionen er den første internationale aftale, der handler om 

kriminalitet begået ved hjælp af computernetværk – og omfatter pornografi med 

børn. Den forpligter de underskrivende lande til at gøre det kriminelt at 

distribuere pornografi med børn ved hjælp af computere og at lagre materialet 

på en computer. I efteråret 2002 vedtog EUs Ministerråd en rammeafgørelse, 

som giver EU-landene fælles minimumsregler. Rammeafgørelsen har haft direkte 

betydning for en opstramning af dansk lovgivning, som trådte i kraft i 2003. 

Indsatsen mod overgrebsbilleder i Danmark 

Kampen mod overgrebsbilleder foregår først og fremmest i politiet. Rigspolitiet 

har siden 1997 haft en særlig it-sektion, der har samlet specialistviden om 

pornografi med børn. Rigspolitiets indsats på dette område har været succesrig 

og er blevet opprioriteret gennem årene. Rigspolitiet har ud over mange 

enkeltsager dokumenteret deres kapacitet i flere store sager. Operation Hamlet 

er nævnt nedenfor og er nok den mest kendte. Derudover Operation Mjølner 

med over 100 arresterede og Operation Enea i 2004 med mere end 40 

arresterede. 

Operation Hamlet 

Dansk politi høstede international anerkendelse i 2002, da de optrevlede en 

omfattende børnepornografi-ring med medlemmer fra blandt andet Danmark, 

Schweiz, Tyskland og USA. Forud havde først Save the Children Swedens og 

senere Red Barnet Danmarks hotline fået anmeldelse om, at der i en 

nyhedsgruppe lå billeder, hvor den voksne deltager bar en t-shirt med et dansk 

firmalogo. 

Politiet i Danmark kunne på baggrund af billedet identificere og anholde manden 

næste dag. 

Det viste sig, at han var med i et internationalt fællesskab af voksne med 

seksuelle interesser i børn, hvor især medlemmernes egne børn blev misbrugt 

som pornomodeller – blandt andet i sadomasochistiske handlingsforløb. Den 

anholdte havde misbrugt sin egen steddatter. Politistyrker fra ti lande var 

involveret i sagen, hvor 16 er sigtede, og mere end 45 misbrugte børn blev 

identificeret. 

CNN.com News, 10. august 2002 

Indsatsen fra politiets side afspejles også i antallet af anmeldelser og rejste 

sager om distribution og besiddelse af pornografi med børn. 

Fordeling af anmeldte sager og rejste sigtelser, for distribution og besiddelse af 

pornografi med børn. 



10

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

Anmeldelser 2 0 7 7 5 6 23 28 36 81 149 131 173 177 302 

Sigtelser 1 0 7 5 3 3 16 21 17 51 103 90 106 136 277 

Anmeldelser og hotlines 

Ved anmeldelser, der vedrører ulovligt børnepornografisk materiale hos personer 

eller websites, der fysisk befinder sig i Danmark, er det den lokale politikreds, 

der har sagen, men Rigspolitiet kan hjælpe med teknisk og faglig viden og 

kunnen. Det er muligt at anmelde fund af pornografi med børn samt anden itkriminalitet 

til politiet via hjemmesiden www.politi.dk. 

Desuden er der mulighed for at anmelde fund af børnepornografiske materialer 

på Red Barnets hjemmeside. Red Barnet har siden 1998 haft en internet-hotline, 

hvor man kan anmelde, hvis man er stødt på pornografiske billeder med børn. 

Hotlinen modtager hver måned mellem 400 og 500 anmeldelser, som vurderes 

og videresendes til hotlines i andre lande eller til Rigspolitiet. Red Barnets hotline 

indgår i et internationalt samarbejde med 23 lande over hele kloden. 

Samarbejdet er økonomisk støttet af EUs Safer Internet Programme. 

I oktober 2005 lancerede TDC som de første herhjemme en filter- eller 

blokeringsløsning i forhold til disse hjemmesider med børnepornografisk indhold. 

Rigspolitiet vedligeholder og udbygger en database over udenlandske domænenavne 

(f.eks. ”www.kidsporn.com” eller ”www.boysex.ru”), hvor billedindholdet 

tydeligt er ulovlige erotiske og seksuelle billeder af børn. Red Barnets hotline 

føder hele tiden ind til Rigspolitiets database ud fra de anmeldelser hotlinen 

modtager. Derefter udsender Rigspolitiet med jævne mellemrum den opdaterede 

liste til de danske internetudbydere, som indgår i aftalen. Databasen indeholder 

mere end 3000 domæne navne, som alle er udenlandske hjemmesider med 

børnepornografisk materiale og alle de store internetudbydere i Danmark valgte i 

2006 at tilslutte sig ordningen. 

Lovgivning om børnepornografi 

I 2002 vedtog EU en rammelovgivning på området, som i 2003 blev indarbejdet i 

den danske lovgivning. Straffen blev forhøjet, og ’andre utugtige visuelle 

gengivelser’ blev som noget nyt føjet til lovteksten. Det blev således fremhævet, 

at der nu skulle tages højde for de moderne digitale muligheder, der kunne 

bruges til at fremstille realistiske og livagtige billeder af seksuelle overgreb på 

børn, uden at der har været et reelt fysisk offer. Ved lovændringen blev 

definitionen på et barn samtidig ændret, så et barn i denne sammenhæng er en 

person under 18 år. 

Den nuværende lovgivning skelner mellem tre forskellige måder, hvormed man 

kan have med det ulovlige billedmateriale at gøre: Produktion, distribution og 

besiddelse. 

§ 230 handler først og fremmest om produktion, hvorimod § 235 handler om 

distribution og besiddelse. 

§ 230. 



11

Den, der optager utugtige fotografier, film eller lignende af en person 

under 18 år med det forsæt at sælge eller på anden måde at udbrede 

materialet, straffes med bøde eller fængsel indtil to år eller under 

skærpende omstændigheder med fængsel indtil seks år. Som skærpende 

omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, 

hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, 

eller hvor der er tale om optagelser af mere systematisk eller organiseret 

karakter. 

§ 235 

Den, som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle 

gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller 

fængsel indtil to år eller under skærpende omstændigheder med fængsel 

indtil seks år. Som skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, 

hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der 

forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af 

mere systematisk eller organiseret karakter. 

Stk. 2. 

Den, som besidder eller mod vederlag gør sig bekendt med utugtige 

fotografier eller film, andre utugtige visuelle gengivelser eller lignende 

med personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil et år. 

Stk. 3. 

Bestemmelsen i stk. 2 omfatter ikke besiddelse af utugtige billeder af en 

person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende har givet sit samtykke til 

besiddelsen. 

Formuleringerne i § 235 indeholder tre vigtige definitioner: 

1. Billederne skal være utugtige, hvilket i bemærkningerne til loven uddybes 

med at ved vurderingen af, om det pågældende materiale er utugtigt, må 

hovedvægten lægges på, om billedet viser et barn, der deltager i et kønsligt 

forhold, eller et barn, overfor hvem der i øvrigt i forbindelse med optagelsen 

må antages at være foretaget groft krænkende handling, f.eks. ved at 

anvende barnet som model for fotografering af kønsdele eller af seksuelt 

prægede berøringer. Almindelige nøgenbilleder af børn, eksempelvis under 

leg på stranden falder derimod uden for det strafbare område. 

2. Andre visuelle gengivelser, tager højde for den nye tekniks muligheder for at 

skabe realistiske billeder, uden at involvere et barn fysisk. Den såkaldte 

”fiktive” børnepornografi er med denne formulering omfattet af 

bestemmelsen, hvis der er tale om realistiske visuelle afbildninger, der 

fremtræder på samme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier mv. 

Malerier, håndtegninger eller lignende, der ikke fremtræder som identiske 

med faktiske afbildninger, samt litterære værker vil derimod falde uden for 

bestemmelsens anvendelsesområde. 



12

3. Loven omfatter alle personer under 18 år, og trækker dermed ikke grænsen 

ved den seksuelle lavalder på 15 år, som det eller tidligere har været 

tilfældet. Dog er der den særlige bemærkning, at besiddelse af billeder ikke 

skal være strafbar i de tilfælde, hvor den person, der er gengivet på billedet 

er fyldt 15 år på tidspunktet for gengivelse og har givet sit samtykke til 

besiddelsen. Loven sikrer dermed, at for eksempel et kærestepar blandt de 

15-17-årige, der har taget billeder af seksuel karakter af hinanden ikke 

kriminaliseres, så længe de er enige om at tage billederne og kun anvender 

dem til private formål. 



13

Seksuelle overgreb, når børn bruger digitale medier 

Børn og unge er på hele tiden 

Udbredelsen og anvendelsen af digitale medier vokser konstant. Teknologien 

udvikles og forbedres. Den smelter mere og mere sammen, så man f.eks. via sin 

mobiltelefon kan høre musik, gå på internettet, chatte i Messenger, tage billeder, 

sende sms og - nå ja, tale i telefon. 

I 2003 havde 97 % af børn mellem 9 og 16 år adgang til en computer, og18 % 

brugte nettet flere gange om dagen (Medierådet 2003). I 2006 er tallene 

utvivlsomt højere. Det er unormalt ikke at have en mobiltelefon i 7 – 9 klasse. 

95 % har mobiltelefon og har haft den i flere år. Den bliver mest brugt til sms. 

De fleste snakker mindre end 10 minutter i mobil dagligt. Til gengæld sender 45 

% af teenagerne mere en 20 sms’er om dagen (Østergaard 2005). 

En nyere undersøgelse fra 2005 (Østergaard 2005) viser at ændringen i retning 

af at kommunikere via messenger og lignende programmer er blevet 

dominerende, (som ikke fungerer via hjemmesider og hvor det primært er 

kommunikation med vennerne man allerede har på listen), idet 78 % angiver at 

de bruger denne teknologi. Til gengæld er traditionel chat via chat hjemmesider 

(med mange muligheder for at skabe nye kontakter) faldet til 25 %. 

Børne- og ungdomslivet i dag leves i tre forskellige rum, det private, det 

offentlige og det virtuelle. Det virtuelle rum og den kommunikation der foregår 

der, får større og større betydning i børn og unges sociale liv. De skal dagligt 

checke ud hvem der er online på messenger, om der er nye beskeder på sms og 

om debatten på hjemmesiden har nye indlæg. De skal sørge for at gøre sig 

synlige i cyberspace ved at have en eller flere spændende profiler, i et eller flere 

communities, de skal skrive til deres weblog, være på i debatforum, lægge en 

god vits op, oploade billederne af katten osv. osv. (I Appendiks 1 bliver de 

tekniske aspekter omkring børn og unges online liv uddybet for de læsere, som 

ikke er fortrolige med denne verden.) 

Denne konstante aktivitet og synlighed i de digitale medier giver nogle oplagte 

muligheder for at komme i kontakt med børn og unge. Også for de mennesker 

som vil bruge kontakten til at udnytte børn og unge seksuelt. I det følgende 

uddybes, hvordan børn og unge profilerer sig online i 2006, og hvor risikoen for 

seksuelle overgreb er størst. 

Børn og unges profilering på nettet 

Udviklingen af internettet og de kommunikationsmuligheder dette har skabt, har 

fået en stor betydning for børns og unge sociale liv og kontaktformer. 

(Medierådet 2003, Børnerådet m.fl. 2003, OĆonnell) Via netmødesteder som 

Arto, Skum, Netstationen, Habbohotel m.fl., er det muligt for børn og unge at 

udvikle venskaber med andre børn og unge. De fleste undersøgelser peger på, at 

børn og unge oplever at internettet er en vigtig og positiv del af deres liv. Mange 

børn og unge benytter i deres dagligdag netmødesteder og messengerprogrammer, 

fordi det er steder, hvor de kan vedligeholde og udvikle deres 

sociale kontakter. Bekendtskaber der kan føre positive oplevelser med sig, men i 

værste fald også meget negative oplevelser. 



14

Når børn og unge opretter profiler på netmødesteder, er det væsentligt for dem, 

at de bekræfter hinanden og vedligeholder, passer og plejer deres eksisterende 

venskaber (Larsen 2005). De giver ofte følelsesladede beskeder i profilteksterne 

eller i gæstebøgerne hos andre og skaber dermed deres egen og de andres 

identiteter. Når de unge danner nye venskaber sker det ofte via hinandens 

bekendskaber. De kigger på hinandens vennelister eller profiltekster og finder 

nye venner via dem de i forvejen kender. 

I udviklingen af de nye venskaber kan de unge netop bruge de rosende og 

profilerende beskeder i profilteksterne til at danne sig et indtryk af de potentielle 

venner. For de unge er det nemlig vigtigt at vise, at de er værd at være venner 

med, og det giver status at have mange venner. Man kan også få vennerne til at 

anmelde en, og så kan man i sin profiltekst fortælle at andre synes man er smuk, 

sød, lækker, en god kammerat osv. De unges udvikling og opfattelse af egen og 

andres identiteter foregår og dannes i det sociale samspil i cyberspace. Vennerne 

er således meget vigtige i forhold til børn og unges selvforståelse, og de kommer 

til at have en afgørende betydning, når de skal profilere sig og få en opfattelse af 

deres egen identitet. 

En anden måde, hvorpå børn og unge forsøger at vise, hvem de er, er ved at 

lægge mange billeder ud i deres galleri. Ved bevidst at udvælge lidt udfordrende 

billeder opnår de en umiddelbar opmærksomhed og får mange komplimenter 

med på vejen, både fra venner og brugere, de ikke kender. Derfor er denne 

funktion meget populær f.eks. på Arto, og mange brugere benytter sig af disse 

kontaktskabende funktioner. På den måde bliver hjemmesiden og deres profil et 

sted hvor børn og unge kan få bekræftelse her og nu. At kroppen og det ydre 

fylder meget for de unges opfattelse af identitet, er et resultat af, at 

billedkommentarfunktionen i det hele tages findes og lægger op til en fokusering 

på det ydre. Den måde de nye medier er udformet på er således med til at 

præge den måde de unge fremstiller og dermed opfatter sig selv på (Larsen 

2005). 

For at gøre opmærksom på sin profil og eventuelle nye billeder, skriver man 

beskeder på opslagstavlen eller i gæstebøgerne hos andre. Da konkurrencen er 

skarp, gælder det om at have noget særligt, så det bliver ens egne billeder der 

bliver kommenteret mest. En mulighed er at gøre billederne lidt ekstra frække 

eller vovede, og skrive ”kommenter mine nye billeder – de er mega frække!” Det 

fører i nogle tilfælde til, at barnet eller den unge får uploaded nogle billeder af 

sig selv, som er særligt udfordrende eller vovede og derfor bliver misforstået 

eller misbrugt. 

En norsk undersøgelse (Redd Barna 2004) viser, at de fleste unge gennemgående 

har gode færdigheder og viden i forbindelse med internetbrug, men at 

der dog er enkelte huller i deres viden. Dette viser sig blandt andet ved, at børn 

og unge ikke er bevidste om, at de billeder, de lægger ud på nettet kan 

misbruges af andre personer. Det er et grundlæggende problem, at billederne 

ikke kan kaldes tilbage igen. Er de først blevet kopieret, så kan de i princippet 

cirkulere rundt blandt venner og uvenner eller på internettet til evig tid. 



15

Som følgende eksempler viser, kan der ske flere forskellige uheldige ting med de 

vovede billeder. 

Direkte seksuelle kontaktforsøg 

Billederne bliver (måske især af voksne eller lidt ældre unge) opfattet som en 

seksuel opfordring. Den unge kan derfor risikere at blive bombarderet med mere 

eller mindre direkte eller grove seksuelle kommentarer eller opfordringer. 

Billeder bliver brugt af uvenner til at hænge den unge ud 

Hvis vedkommende har nogle uvenner, kan billederne blive kopieret og bragt i 

en anden sammenhæng eller med nogle andre kommentarer, hvor billederne 

f.eks. bliver brugt til at udråbe vedkommende til ’en billig luder’ 

Billederne bliver kopieret og brugt på andre (evt. pornografiske) hjemmesider 

Endelig er der også en risiko for at billeder bliver kopieret og bragt i mere 

kommercielle sammenhænge, f.eks. på hardcore pornografiske sider. Mange af 

disse sider anvender ofte billeder i kategorien ’amateur’, som skal signalere at 

billederne er optaget i rigtige private omgivelser. Her annoncerer udbyderne 

også tit med kategorien ’barely legal’, altså stimulerer fantasien om at modellerne 

måske ikke lige når op på de 18 år, som er minimumsgrænsen for at det er 

lovligt. 

Grooming – når seksuelle krænkere manipulerer børn til sex 

Den amerikanske forsker David Finkelhor beskrev allerede i 1984 

forudsætninger, som skulle være opfyldt, for at en krænker kan nå så langt som 

til uforstyrret at udføre såvel psykiske som fysiske overgreb på et barn. 

Krænkeren må dels overvinde indre forhindringer, men krænkeren må også 

bearbejde sine omgivelser og barnet. Krænkeren må have arbejdsro til at skabe 

og vedligeholde kontakten til barnet, samt få barnet til at medvirke og tie stille 

om det, der finder sted (Finkelhor 1984). 

På engelsk anvendes begrebet grooming om den proces, hvori krænkeren 

bearbejder, overtaler, forfører og manipulerer et barn eller en ung til at medvirke 

i seksuelle aktiviteter på den voksnes præmisser. Som det vil fremgå dækker 

ordet grooming over flere aktiviteter, og der findes ikke ét tilsvarende ord på 

dansk, der dækker denne mangfoldighed. Derfor benytter vi den engelske 

betegnelse grooming. 

Grooming processen kan anvendes i alle menneskelige relationer med henblik på 

at manipulere med et menneske for egen vindings skyld, men vores fokus vil 

være på børn og unge. Dels børn under den seksuelle lavalder, som ifølge 

straffeloven har brug for særlig beskyttelse, dels på aldersgruppen 15-17 år, som 

ifølge FN’s Børnekonvention også defineres som børn, og derfor har krav på 

særlig beskyttelse også. Vi vælger det meste af tiden at bruge fællesbetegnelsen 

børn, om den målgruppe vi beskæftiger os med. 

Grooming-processen begynder allerede første gang, krænkeren får kontakt med 

det potentielle offer, barnet eller den unge. Krænkeren vil typisk have kontakt 

med flere børn på en gang, for på den måde, at udvælge de svageste – dem der 



16

er lettest at manipulere ind i et spindelvæv af løgne, tjenester og falsk omsorg, 

så det senere vil være muligt – uden fysisk vold eller tvang – at forgribe sig på 

barnet seksuelt. Den manipulation der finder sted kan være svær at identificere, 

for der er tale om en ofte lang og skjult proces, hvor krænkeren bearbejder 

offeret. 

I en artikel af Rachell OĆonnell, om forskellige former for IT-relaterede 

seksuelle udnyttelser af børn, (OĆonnell 2003) skildres grooming, som en del af 

den chatmåde, der forekommer på nettet. Det fremhæves, at grooming er en 

proces, der i høj grad kan udvikle sig i de særlige sociale mødesteder, som 

chatrum udgør, og som er gjort tilgængelige i kraft af den nye teknologi. Der er 

tale om en lang og omfattende proces, som kan være svær at identificere, hvis 

ikke man har øje for de små, men betydningsfulde detaljer, som indikerer, at der 

er tale om, at en grooming-proces har fundet eller finder sted. For at fagfolk kan 

genkende og blive bevidste om denne yderst komplekse proces grooming 

indeholder, vil vi i det følgende gennemgå online-grooming processen mere 

detaljeret. 

1. Udvælgelse af offeret 

Forud for den egentlige grooming-proces, udvælger krænkeren nøje det 

pågældende barn eller børnene, ofret eller ofrene. Når krænkeren gerne vil 

skabe kontakt til et barn/en ung i et chatrum, er der forskellige 

fremgangsmåder, som denne benytter sig af. Nogle krænkere opstiller en profil 

af dem selv i chatrummet. En profil på en chathjemmeside kan sammenlignes 

med en egen ”minihjemmeside”, hvor den pågældende person kan oplyse navn, 

alder samt yderligere stikord, som personen gerne vil fremhæve i forhold til sin 

egen person. Profilen og dens oplysninger er helt eller delvist tilgængelig for 

brugerne i det pågældende chatrum. Ofte vælger krænkere at være ærlige 

vedrørende sit køn samt alder, men det hænder at krænkere ikke er ærlige om 

disse forhold, idet de f.eks. udgiver sig for at være et bestemt barn i en given 

alder, for derved at tiltrække et barn i samme alder og af samme eller af 

modsatte køn. Når den pågældende voksne har opstillet en profil, går det blot ud 

for denne person at vente på, at et barn responderer. Idet et barn responderer, 

vurderer krænkeren hvorledes det pågældende barn responderer på enkelte 

undersøgende spørgsmål, som krænkeren stiller barnet. Ud fra svarene vælger 

krænkeren enten at slutte samtalen eller fortsætte, afhængig af hvor medgørlig 

barnet umiddelbart virker. 

En anden mere aktiv fremgangsmåde, som krænkere også benytter sig af, går 

ud på at krænkeren i en periode overvåger et givent chatrum. Han følger med i 

hvilke børn der deltager og hvad de er optaget af. Herefter udvælger han så på 

et tidspunkt hvilket barn han vil forsøge at skabe kontakt til. Hvilke børn og unge 

der specielt er i risikozonen for at blive groomet, vil blive behandlet senere. 

2. Opbygning af relationer og venskaber 

I grooming-processen indgår flere faser, som i de fleste tilfælde kronologisk 

afløser eller supplerer hinanden. Efter at et givent barn er blevet udvalgt af den 

pågældende voksen, begynder venskabsfasen, som er den fase, hvor krænkeren 

lærer det pågældende barn at kende. Hvor længe denne fase strækker sig, 

afhænger af flere forhold, så som hvor hyppig kontakten er, og hvor skeptisk 

barnet er overfor kontakten. Det er ofte i denne fase, at den voksne forsøger, at 



17

få barnet til at sende et billede af sig selv, først og fremmest for at sikre sig, at 

barnet virkelig er et barn og et af den slags, den pågældende voksne har en 

forkærlighed for. Hvis den voksne lever i nærheden af det pågældende barn, kan 

billedet ligeledes benyttes til, at en identifikation af det reelle barn kan finde sted 

i den virkelige verden. 

Den fase, hvor relationen etableres mellem det pågældende barn og den voksne, 

er en fase, der blot bygger videre på venskabsfasen. Der er tale om den relations 

skabende fase, hvor krænkeren ofte begynder at engagere sig i barnet, ved at 

vise interesse for og spørge ind til de ting, der berører barnet i dets daglige liv. 

Denne strategi ses ofte hos de voksne, der ønsker at fastholde kontakten med 

barnet, og barnet begynder at skabe en illusion om, at den voksne er barnets 

bedste ven. 

Sideløbende med denne fase forsøger krænkeren at få svar på specifikke 

spørgsmål, hvormed krænkeren kan vurdere risikoen for at blive opdaget. Der er 

tale om at relationen nu også bevæger sig i risikovurderings-fasen, som referer 

til den del af dialogen, hvor krænkeren spørger ind til hvilken lokalitet den 

computer er, som barnet benytter, samt hvem der ellers benytter den. Med 

denne og lignende former for information er det muligt for krænkeren at vurdere, 

hvad risikoen er for at blive opdaget af andre personer. 

Når krænkeren har kunnet foretage en vurdering af risikoen i forhold til at 

fortsætte kontakten med barnet, bevæger processen sig ofte videre til den 

eneste ene fase. I denne fase bliver tempoet for processen ofte sat betydeligt op. 

Krænkeren benytter sig af vendinger såsom: ”Du kan tale med mig om alt!” og 

”Jeg forstår virkelig, hvor slemt du har det!” På baggrund af den mere intense 

måde, der nu bliver kommunikeret på, og ud fra hvad krænkeren giver udtryk 

for, udvikles der i relationen en større og større følelse af samhørighed og 

gensidighed. En gensidighed, der forudsætter og bevirker, at det de to personer 

har sammen må forblive hemmeligt for ikke at gå i stykker. Følelsen af og 

tanken om tillid bliver ofte introduceret ved, at den voksne spørger til, hvor 

meget barnet stoler på ham. Her reagerer børn ofte på denne taktik ved at sige, 

at de stoler ubetinget på personen. Når den gensidige relation er etableret, og 

barnet giver udtryk for at stole på den voksne, fortsætter kontakter ind i det, der 

kan benævnes som den seksuelle fase, som omhandler emner af mere intim og 

seksuel karakterer. 

3. Den seksuelle fase 

Indtil nu har krænkeren taktisk arbejdet på, at relationen fremstår yderst positiv 

for barnet og dette i kraft af den omsorg krænkeren har vist samt den gensidige 

tillid og det unikke, der gennemsyrer forholdet. Når relationen indtræder i den 

seksuelle fase vil krænkeren langsomt begynde at kræve ydelser fra barnet. 

Krænkeren vil i starten ofte gå langsomt frem, for at barnet ikke bakker ud. 

Krænkeren vil begynde at stille spørgsmål, der meget direkte berører seksuelle 

emner, emner som barnet ofte ikke er bekendt med at tale om. På trods af det 

ukendte emne, som samtalen drejer sig om og det at barnets grænser presses, 

så vil barnet ofte opleve det som ufarligt, fordi barnet indtil nu blot har positive 

erfaringer med relationen. Barnet kan dog have svært ved at navigere i denne 

situation, da det ikke er vant til at tale om disse emner. Krænkeren vil samtidig 



18

også løbende minde barnet om det positive de har sammen, hvad der yderligere 

vil understøtte barnets oplevelse af det positive forhold. 

Udover at det seksuelle samtaleemne vil fylde meget på nuværende tidspunkt, 

vil krænkeren yderligere bearbejde barnet til senere at deltage i seksuelle 

aktiviteter. Dette blandt andet ved at præsentere barnet for pornografisk og 

erotisk materiale med børn, for derved at bearbejde barnets modstand mod de 

seksuelle emner og aktiviteter. Den voksne benytter denne udveksling af 

billedmateriale til at rykke ved barnets grænser, og idet barnet gengælder med 

noget nyt materiale vil den voksne have noget på barnet. Ved at den voksne 

dermed løbende kan minde barnet om, at det selv har deltaget i udvekslingen, vil 

den voksne kunne fastholde og kontrollere barnet i relationen, for i sidste ende 

at kunne have seksuelt samvær med barnet. 

Udover at den voksne kan opleve en tilfredsstillelse, når han på et tidspunkt har 

seksuelt samvær med barnet, så kan den voksne også opnå en tilfredsstillelse i 

denne fase, fordi han kan udleve en fantasi med hjælp fra barnet. I nogle 

tilfælde anvendes f.eks. webcam eller mobiltelefonens kamera til denne 

udveksling af billeder, og hvor barnet opfordres til at vise frække positurer eller 

andet, som kan stimulere krænkerens fantasier. En del online krænkere søger 

ikke fysisk kontakt med deres ofre, men fastholder kontakten som cybersex. Det 

kan ud over webcam dreje sig om at sende pornografiske billeder, filmklip, 

noveller eller lignende. 

Flere kontakter skabt via nettet 

Flere pædofile bliver dømt for seksuelle overgreb på børn efter at have fået 

kontakt via nettet. Det viser en gennemgang af rigsadvokatens redegørelser over 

sager med misbrug af børn. 

Mens chatfora og datingsider kun er nævnt som kontaktled i tre ud af 64 sager 

fra september 2000 til marts 2005 har der været ni tilfælde ud af 53 sager fra 

september 2005 til april 2006. 

(JydskeVestkysten 29. juli 2006) 

4. Begrænsning af risikoen 

For at begrænse risikoen for afsløring benytter den voksne sig, udover de 

skitserede værktøjer og handlemåder, også af et sæt handlinger eller ritualer, 

der skal begrænse risikoen for afsløring. 

Den voksne benytter sig af bestemte fraser, hvormed barnet gøres opmærksom 

på, at den relation de to har over nettet er deres hemmelighed og at den voksne 

elsker barnet. Disse fraser ses ofte etableret i grooming processens sene stadier 

og bliver over tid brugt på en rituel måde. Hensigten med at præsentere fraserne 

rituelt samt krydre disse med det specifikke indhold, er at fastholde relationen 

samt sikre, at barnet ikke ”sladrer”. Disse fraser benyttes i processen sene 

stadier, hvor krænkeren hyppigt presser barnet til at overskride dets egne 

grænser. På dette stadie er det yderst vigtigt for krænkeren, at kunne referere til 

den positive relation, der forekom i processens tidlige faser, hvor den voksne gav 

barnet meget omsorg og støtte. Dermed undgår krænkeren, at barnet bakker ud 



19

af de yderst grænseoverskridende aktiviteter det tager del i. Når barnet først har 

accepteret en mindre grænseoverskridende aktivitet, kan den voksne nu lettere 

presse barnet, til at deltage i yderligere aktiviteter ved at henvise til fraserne 

samt huske barnet på, hvad barnet allerede nu har accepteret at deltage i. 

Den ovenfor beskrevne grooming proces begynder som regel i et chatrum. Men 

kontakten bliver som regel efter nogen tid vedligeholdt og udbygget gennem alle 

de øvrige elektroniske kommunikationsmidler barnet har til rådighed, så som 

Messenger chatprogram, e-mails og mobiltelefoner (samtaler, sms og 

billedbeskeder). Disse elektroniske hjælpemidler er karakteriseret ved at tilhøre 

barnets eller den unges privatssfære, og det kan derfor være vanskeligt for 

andre at følge med i at den sociale kontakt bliver bygget op. 

Udsatte børn og unge 

Tilbøjeligheden til mere ukritisk at søge relationer over nettet er specielt 

fremtrædende blandt børn og unge der har mange konflikter med deres forældre 

og har dårlig social kontakt med voksen og/eller børn, samt blandt unge med 

tendens til at have psykiske lidelser, såsom depression (Wolak m.fl. 2003) I 

denne forbindelse kan chat dog også ses som et positivt redskab for disse unge 

til at udvikle sig socialt og finde støtte og omsorg i de relationer, de kan etablere 

via chat, men hvad der dog samtidig må problematiseres er, at disse 

marginaliserede unge ofte er dem, der er mest udsatte i forhold til at blive offer 

for seksuelle og psykiske overgreb. Disse børn og unge bruger meget tid online 

med at chatte og kommunikere på anden måde. De er tilbøjelige til at være 

yderst tillidsfulde overfor de personer, de møder over nettet. De skaber 

idealiserende fantasier om de mennesker de får kontakt med, og fantasierne har 

til formål at opfylde deres mest positive drømme. Denne gruppe af børn og unge 

er nemme at manipulere med, da de ofte higer efter den anerkendelse og 

kontakt, som de kan finde i netvenskaberne. Der er tale om børn og unge, som i 

høj grad mangler den kritiske holdning, som er yderst væsentlig for at kunne tale 

om gode chat kompetencer. Det, at de ikke formår at stille sig kritisk overfor de 

personer, de møder over nettet, gør dem lette at bearbejde for en person, som 

vil udnytte dem. De svageste børn og unge bliver manipuleret gennem grooming 

processen ind i et spindelvæv af løgne, tjenester og falsk omsorg, så det senere 

uden fysisk vold eller tvang vil være muligt at forgribe sig på dem. 

Den tidligere folketingsmand for Venstre, Flemming Oppfeldt, blev oktober 2005 

straffet med fire måneders betinget fængsel. Straffesagen har i høj grad drejet 

sig om Flemming Oppfeldts ivrige sexchat på nettet med drenge og unge mænd. 

Det var under chat-navnet »45 til ung« Flemming Oppfeldt jagtede drenge og 

unge mænd på internettet til sex. Han blev fundet skyldig i sidste år i september 

at have haft samleje med en 13-årig dreng, som han havde fået kontakt med på 

internettet, nærmere betegnet via chatsiden på Ofir.dk - og de skulle ifølge 

sigtelsen have aftalt at mødes 12. september. Et møde, der angiveligt fandt sted 

i politikerens hjem i Farum. 

Domsmandsretten i Københavns Byret mente, at han uagtsomt overtrådte 

straffeloven ved at have et seksuelt forhold til et barn under 15, da han ikke 

vidste at drengen kun var 13 år. I forbindelse med undersøgelsen kom det frem, 



20

at Flemming Oppfeldt skulle have haft andre forhold til mindreårige, men i de 

øvrige fem forhold i anklageskriftet blev han frifundet. 

Anklageren havde forlangt en straf på mindst halvandet års ubetinget fængsel. 

Fra sagens begyndelse har Flemming Oppfeldt nægtet sig skyldig. Han har 

forklaret, at han ikke vidste, at drengen var mindreårig. Drengen skulle på nettet 

angiveligt have præsenteret sig som 15-årig. Ifølge straffeloven er det forbudt at 

forføre personer under 18 år, ligesom det er forbudt at tilbyde unge under 18 år 

penge for sex. Straffen kan nedsættes, hvis man har troet, at vedkommende var 

over 15 år, hvilket Oppfeldt altså siger, at han troede om den 13-årige. 

Teenagers er generelt i en fase, hvor det bliver vigtigt for dem at træffe 

selvstændige beslutninger om mange forhold i deres liv. Samtidig kæmper de 

med stærke, nogle gange overvældende behov for at få anerkendelse og blive 

accepteret. De seksuelle krænkere er ofte gode til at udnytte de sårbarheder 

teenagers har, og især de unge som har lav selvtillid og et dårligt fungerende 

socialt netværk. Forskningen viser, at det specielt er unge i 13 – 15 års alderen, 

flest piger, der bliver draget af muligheden for at skabe relationer over nettet. 

Mange af dem er fuldt ud bevidste om, at de har kontakt med en voksen mand, 

og der har typisk også været ført samtaler om seksuelle emner inden de mødes. 

Mange af pigerne oplever, at de bliver forelsket i den voksne mand. Deres 

forestilling om hvordan manden ser ud er tit idealiseret, men på trods af dette 

fortsætter deres positive følelser for manden, også når han hans hensigter bliver 

afsløret, og hans udseende og livsform ikke lever op til de forestillinger, der blev 

bygget op før det fysiske møde. 

Online grooming - et eksempel fra Danmark 

I Danmark har vi kendskab til flere sager, hvor voksne har skabt kontakt til børn 

eller unge gennem chatrum med det formål at udnytte dem seksuelt. En af disse 

sager påkalder sig særlig opmærksomhed, fordi den 26-årige mand havde 

kontakt med mere end 30 piger i alderen 12 – 15 år, og flere af forholdene kørte 

parallelt. Det var ikke alle piger han mødtes med fysisk, og han blev i 2004 ved 

retten i Helsingør dømt for seksuelt misbrug af fem af pigerne i alderen 12 – 13 

år. Sagen er blandt andet omtalt som Julemandsagen idet et af de chatnavne 

han anvendte var ”Julemanden”. 

Manden lagde stor energi i at lære dem at kende, når han først havde fået 

kontakt med dem i chatrum. For eksempel over telefonen, hvor han ihærdigt 

ringede dem op og talte med dem i flere timer. Pigerne følte, at den 26-årige gav 

utrolig meget, fordi han var så interesseret i dem og deres daglige gøremål og 

problemer. Flere af pigerne involverede sig følelsesmæssigt i manden og 

udviklede tætte venskaber med ham. Efter en længere systematisk bearbejdning 

af pigerne kunne han, uden brug af fysisk vold eller tvang, overtale nogle af dem 

til at mødes med ham og i den forbindelse havde han seksuelt samvær med fem 

af pigerne. Med tre af pigerne var der tale om et enkeltstående forhold, mens der 

med to af pigerne var tale om forhold der varede 3 – 4 måneder og foregik 

samtidigt. Det seksuelle samvær foregik dels i hans firmabil på forskellige ppladser, 

dels på vandrehjem, lejede hytter samt i ofrenes hjem. 



21

Der var ikke tale om, at denne mand blot tilfældigt har stiftet bekendtskab med 

de pågældende piger og dermed forelsket sig, men derimod, at den pågældende 

mand systematisk og med stor tålmodighed via nettet skabte kontakt og 

opbyggede venskaber med piger, primært under den seksuelle lavalder. Han 

bearbejdede eller groomede de pågældende piger ved at vise dem 

opmærksomhed og omsorg. På trods af, at der var tale om, at alle fem piger var 

under den seksuelle lavalder, blev der i domsafsigelsen lagt vægt på det faktum, 

at de seksuelle overgreb var foregået uden vold eller tvang, samt at der i de to 

tilfælde var tale om kærestelignede forhold. 

Det er bemærkelsesværdigt, hvorledes den 26-årige har forsøgt, og i forhold til 

nogle af dem, formået at groome pigerne i en sådan grad, at fem af dem 

”frivilligt” har seksuelt samvær med manden, idet de har troet, at det var et 

ægte, gensidigt og ligeværdigt venskab. Udover det problematiske ved de 

psykiske mén, som de pågældende piger pådrages ved de seksuelle overgreb, så 

er det yderligere problematisk, at pigerne med denne domsafsigelse pålægges en 

del af ansvaret, idet de har forelsket sig i den 26-årige mand. 

Et andet eksempel er om en 13-årig pige, som i juli 2006 chattede på netmødestedet 

Artos åbne chatrum. Ved en fejl sendte hun sin mailadresse ud i det åbne 

chatrum og ikke kun til en veninde. Adressen blev bemærket af den 26-årige K, 

som selv var en flittig bruger af Arto. K skrev derefter en masse flirtende og 

smigrende e-mails på hotmail og senere også på sms til pigen. Han udgav sig for 

at være 16 år og 18 år, og pigen følte sig smigret over K’s interesse for hende. 

Det lykkedes K at lokke pigen til at sende ham et webkamera-billede af hendes 

nøgne bryst. K forlangte derefter at de skulle mødes i hans lejlighed, ellers ville 

han sende billedet på internettet og fortælle det til nogle på hendes skole. Da 

pigen mødte op i lejligheden blev hun presset til at tage tøjet af, igen med 

truslen om at billedet ellers ville blive offentliggjort. Pigen klædte sig af, og K tog 

derefter billeder af den afklædte pige. Disse billeder blev igen brugt til at presse 

pigen til at medvirke til samlejer med K. Deres seksuelle aktiviteter blev også 

filmet, og K kunne efterfølgende true pigen med ”jeg har en video med os to i 

stuen!”. K havde samlejer med pigen over cirka en måned. 

Forældrene bemærkede hen over sommeren, at pigen blev mere indesluttet og 

ked af det. Selvom forældrene spurgte til det, sagde hun i lang tid ikke noget om 

hvad der foregik. Først i midten af august brød pigen sammen og fortalte sine 

forældre om hvad der skete. K blev anholdt af politiet og sat på fri fod efter 

grundlovsforhør. K erkender at have haft samlejer med pigen, men fastholder 

samtidig, at pigen deltog frivilligt i de seksuelle aktiviteter, og at han ikke anede 

at hun var mindreårig. Pigens alder har fremgået af hendes profil på Arto. 

Ekstra Bladet 17. august 2006 

Lovgivning om grooming 

Der findes ikke lovgivningsmæssige bestemmelser i Danmark, som specifikt 

retter sig mod online kommunikationen i f.eks. chatrum. På grund af det 

stigende antal sager om børn der er blevet misbrugt efter kontakter skab i 

chatrum, har spørgsmålet om en lovregulering af chatområdet været til debat i 

folketinget i foråret 2006. It- og Videnskabsministeren konkluderede, at han ikke 

mente der var grund til at gribe ind lovgivningsmæssigt, men han opfordrede 

branchen til selv at udarbejde et branchekodeks, som kunne skabe mere 



22

sikkerhed hos chatudbyderne. Arbejdet foregår i efteråret 2006 og forventes at 

munde ud i en form for smiley-ordning for chatudbyderne. 

De elementer, som forventes at indgå som krav til chatudbydernes indsats er: 

• Tydelig information på hjemmesiden til brugerne om sikkerhed 

• Mulighed for at kunne ’ignorere’ andre brugere. En bruger kan med denne 

funktion gøre sig usynlig overfor den eller de udvalgte brugere, men stadig 

være online og synlig for de brugere der ikke er ignoreret. 

• Mulighed for at kunne anmelde andre brugere til chatudbyderens 

’ordensmænd’. På dette område vil der være brug for at definere nogle 

minimumsstandarder om responstid og sanktionsmuligheder. 

• Logning af chats, hvilket betyder at alle dialoger i chatrum bliver kopieret 

og gemt i en periode på 3 – 12 måneder. Disse logfiler kan rekvireres af 

politiet i forbindelse med en konkret efterforskning. 

• Ordfilter, som fjerner eller ’forbedrer’ grove, seksuelle, racistiske og andre 

uønskede udtryk. 

• Maskinel overvågning af chatadfærd. Et særligt program, som hele tiden 

overvåger al chatkommunikation og opfanger forskellige nøgleord eller 

handlemønstre, som chatudbyderen vurderer, er uønsket eller skadelig. 

Når programmet registrerer særligt meget negativt hos en bruger, sendes 

der besked til chattens ’ordensmænd’, som kan vælge at holde særligt øje 

med denne bruger. 

• Frivillige ’ordensmænd’ (Styrmænd, Administratorer, co-ordinatorer og 

lignende). Ulønnede superbrugere, som chatudbyderen giver særlige 

rettigheder og kompetencer. De kan smide uønskede brugere ud og svare 

på henvendelser eller klager. 

• Lønnede ’ordensmænd’ som har ansvar for de frivillige og for udvikling af 

chattens sikkerhed. 

Den danske straffelov indeholder ikke paragraffer der specielt forholder sig til 

groomingprocesser, men loven giver ifølge § 21 mulighed for at straffe 

”handlinger som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse”. 

Desuden nævner § 223 i straffeloven det strafbare ved den handling hvor en 

person ” under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed 

forfører en person under 18 år til samleje”. 

Der er endnu ikke faldet dom i sager, hvor den anklagede er dømt alene på 

forsøgene på at etablere kontakt til udvalgte børn. Det debatteres for tiden, om 

denne formulering er tilstrækkelig, eller om der er behov for en præcisering eller 

udbygning på dette område. Med henblik på at få en oversigt over problemet i 

Danmark, har rigspolitiet sommeren 2006 indskærpet over for politikredsene, at 

de skal rapportere om sager, hvor voksne prøver at vinde børns tillid og ’gøre 

dem klar’ til et seksuelt samvær. 

I andre lande har man allerede ændret lovgivningen, så det tydeligt fremgår, at 

en målrettet grooming af et barn er en strafbar handling. Det er f.eks. tilfældet i 

Australien, Canada, USA og Storbritannien, hvor det med forskellige 

formuleringer eksplicit fremgår at det er strafbart at kommunikere med og lave 

aftaler med børn, med det formål at udnytte dem seksuelt. I 2006 har der både i 



23

Norge, Sverige og Finland været arbejdet med at indføre en særlig groominglovgivning. 

Børn og voksenpornografi 

Undersøgelser herhjemme viser at, blandt unge ser omkring 60 % af drengene 

jævnligt porno, mens det samme gør sig gældende for omkring 12 % af pigerne. 

De fleste børn der selvstændigt surfer rundt på internettet har set pornografiske 

sider, fordi de er meget let tilgængelige. Hvis man søger i søgemaskiner, får man 

tusindvis af hits. Og selvom man ikke leder efter pornografi, er mængden af 

sider så stor, at man alligevel risikerer at komme ind på en af dem. Mange børn 

har prøvet at søge efter et navn på en popstjerne som for eksempel Britney 

Spears for ufrivilligt at ende på en pornografisk side. 

Man hører meget forskellige opfattelser af pornografi, alt efter om man spørger 

drenge eller piger. Det er kun få piger, der siger, at de frivilligt ser pornografi på 

internettet. Derimod mener piger, at det mest er drenge, der synes om at kigge 

på hjemmesider med pornografi eller voldeligt indhold. Og det er tydeligt, at 

drengene har større interesse i pornografi og kontroversielt materiale. De siger 

selv, at de har en anden humor end pigerne, er mere nysgerrige og ikke tager 

tingene så “seriøst” som pigerne (Børnerådet, SAFT, 2003). 

Der er ingen tvivl om, at børn i dag ser flere billeder af voldsomme fysiske og 

seksuelle situationer end tidligere. Udviklingen foregår både i tv, den trykte 

presse men især på internettet. Spørgsmålet er, hvordan billederne påvirker de 

børn, der ser dem. Større børn har altid haft en stor interesse i sex, og børn har 

også altid været interesserede i pornografi og i hemmelighed kigget i 

pornoblade. Det er ikke noget nyt. Men forskellen fra tidligere er den nemme 

adgang, mængden af billeder og billedernes voldsomme karakter. Mange børn 

siger selv, at de ikke mener, at de tager skade af at se pornografiske sider, men 

det kunne tænkes, at store doser pornografi kan påvirke unges opfattelse af sex 

og kærlighed. 

Den danske debattør Per Straarup Søndergaards interviews med unge, om at 

være ”ung i en pornotid”, peger på at der sker en udvikling imod mere 

grænseoverskridende adfærd hos unge. Ifølge de unge selv er der både fordele 

og ulemper ved den store fokusering. På den ene side bliver det nemmere at tale 

om sex, og de unge er mere åbne omkring emnet. På den anden side kan det 

påvirke unge til en adfærd, hvor de ikke mærker deres egne grænser. Det kan 

for eksempel skabe præstationspres, som får de unge til at dyrke sex, før de 

egentlig er klar til det. Det kan også betyde, at de kaster sig ud i mere 

grænseoverskridende former for sex, end de egentlig har lyst til. For eksempel 

melder seksualrådgivere at unges seksualmønstre påvirkes af pornografiens 

stereotype verden: 

Man kan se det på tre punkter. For det første har nogen unge i dag den 

forståelse at et samleje altid begynder med et blowjob. For det andet tror nogen, 

at analsex er helt almindeligt, selvom undersøgelser viser, at under fem procent 

dyrker analsex jævnligt. Og for det tredje er hårfjerning blevet et must. 

Drengene bliver jo nærmest forbavset, når de ser en pige med hår i skridtet. 



24

Selv drengene er begyndt at fjerne hår omkring penis og pungen. De fleste unge 

kan dog godt skelne mellem pornoens fantasier og virkeligheden, siger 

seksualrådgiver Helge Myrup, Rådgivningscentret Lysthuset i Århus. 

Urban 19. august 2004 

Mange pornografiske hjemmesider lægger vægt på seksuelle relationer, hvor 

magt, dominans og underkastelse spiller en væsentlig rolle. Mange af de 

seksuelle scener kan virke som overgreb, hvor slutningen på historien som regel 

er, at offeret nyder undertrykkelsen og er taknemmelig for den seksuelle 

oplevelse. 

For teenagers som står foran deres seksuelle debut er det derfor vigtigt, at de 

modtager en god seksualundervisning, så de ikke kun henter deres informationer 

fra pornografiens verden. 

Ligeledes kan der være overvejelser i forhold til eksplosionen af pornografisk 

materiale og påvirkningen på de mindste børn. Det kan være krænkende for 

børn (og angstskabende for mindre børn) at se voksensex, da de ikke har 

udviklet samme sociale forståelse og sociale filter som voksne. 

Nordisk Ministerråd har bevilget penge til et forskningsprojekt, som blandt andet 

skal undersøge unges brug af og syn på pornografi, samt seksualisering/pornoficering 

af medie- og ungdomskultur. Resultaterne fra projektet som 

koordineres af NIKK, Nordisk institutt for kvinne- og kjønnsforskning bliver 

offentliggjort i efteråret 2006. (læs mere på www.nikk.uio.no) 

Fokus i undersøgelsen er de unge. Tilbage står dog, at der fortsat mangler viden 

om, hvordan det påvirker mindre børn, at se grænseoverskridende seksuelle 

billeder på internettet. 

Salg af seksuelle ydelser online 

Lovgivningen i Danmark forbyder køb og salg af seksuelle ydelser, og dermed 

prostitution, som involverer personer under 18 år. 

§ 223 a. Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har 

samleje med en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel 

indtil 2 år. 

Tidligere nordiske undersøgelser peger på, at mellem en til to procent af de unge 

har erfaring med at sælge seksuelle ydelser mindst en gang. Undersøgelserne 

viser også, at unge der har solgt sex er udsatte unge, som adskiller sig 

påfaldende fra gruppen af unge der ikke har solgt sex. De har eksempelvis oftere 

erfaringer med forskellige former for sex samt seksuelle overgreb, ligesom disse 

unge oftere har drukket alkohol fra en tidlig alder og i større mængde og de er 

oftere rygere. 

En undersøgelse fra Vejle Amt i 2006 (Holm og Kempf 2006) viser at 3 % af alle 

unge mellem 13 og 25 år har solgt seksuelle ydelser (samleje eller anden kønslig 

omgang mod betaling), hvilket svarer til 7 % af de seksuelt aktive i denne 

aldersgruppe. Disse tal er foruroligende høje og kræver en nøjere analyse, for at 

finde frem til motiverne bag og i hvilke sammenhænge det er sket. 



25

Der har i medierne både i Danmark og i udlandet været debatteret i hvor høj 

grad mulighederne for onlinekontakt og anonym annoncering på internettet er 

med til at øge antallet af unge, som falder for fristelsen til at tjene ekstra 

lommepenge ved at sælge seksuelle ydelser. I foråret 2006 udgav Dagbladet 

B.T. sig for at være den 13-årig pige Ninna, der søgte kontakt på voksenchatten 

"sex og scor" på Ofir.dk. I løbet af et par uger var journalisterne i kontakt med 

flere hundrede mænd, der var villige til at betale penge for at have sex med 

pigen. Otte voksne mænd - der alle var villige til at betale penge for at have sex 

med en kun 13-årig pige - blev afsløret på kamera 

Reportagen afslørede hvordan de voksne med seksuelle interesser i børn 

opererer i chatrooms på internettet og hurtigt forlader det åbne chatrum for at 

forsætte kontakten f.eks. via mobiltelefonen. Journalisterne fra B.T. lod som om 

den 13-årig blev overtalt til at modtage penge for seksuelle ydelser med 

mændene. Journalisterne udvekslede telefonnummer og var i løbende kontakt 

med mændene - under dække af at være den 13-årige Ninna, som flere gange 

fremhævede at hun jo kun var 13 år. Til sidst aftalte journalisterne at mødes i en 

lejlighed i Charlottenlund - uden for København. På en uge mødte otte mænd op 

på adressen og blev konfronteret af journalisterne. 

Samtidig viser reportagen også hvor let det er for teenagers at sælge seksuelle 

ydelser ved at anvende de mange kontaktformidlingssteder der findes på 

internettet. De forskellige chatfora eller netmødesteder der er beskrevet for børn 

og unge, findes også for voksne. Desuden kan man via f.eks. Eniros søgeportal 

ni.dk finde frem til over 40 forskellige hjemmesider med kontaktannoncer så som 

hotflirt, scor.dk og smartflirts. Massage- og escortannoncerne er allerede gået 

online og systematiseret, blandt andet med hjælp fra Ekstra Bladet. 

Gode råd til voksne 

Interesser dig for børns sociale liv på nettet 

Husk at tale med børn om deres hverdag med internettet og mobilen. Få 

børnene til at vise dig deres yndlingssteder på nettet. Interessér dig for deres 

kammerater på nettet og respekter samtidig, at du ikke får alt at vide (børn har 

også ret til privatliv). 

Lær børn at være kritiske 

Lær børn at være kritiske over for kontakter og indhold fra nettet. En generel 

positiv holdning til nettet er normalt den bedste måde at få børnenes 

opmærksomhed. Lad dem vide, at de altid kan betro sig til dig, hvis de oplever 

noget ubehageligt. 

Placer computeren, hvor den er synlig for andre 

Du har god mulighed for at følge med i børns sociale liv på nettet, hvis 

computeren placeres på en måde, så de ikke kan gemme sig væk med det de 

foretager sig. 

Personlige oplysninger er private 

Oplysninger cirkulerer hurtigt via mobiltelefoner og chatsteder. Og børnene ved 

ikke altid, hvem de er i kontakt med, når de kommunikerer på nettet. Derfor skal 



26

de ikke give for mange personlige oplysninger om sig selv. Personlige 

oplysninger er navn, adresse og mobilnummer. Et billede af barnet eller et link til 

barnets hjemmeside er også personlige oplysninger. 

Børn skal ikke mødes med en ven fra nettet uden at have nogen med 

Mange børn har lyst til at møde en bekendt fra nettet i virkeligheden. Husk, at 

deres ven fra nettet kan være en anden, end han giver sig ud for. Barnet skal 

fortælle, hvis han/hun arrangerer at mødes med én fra nettet. Barnet må aldrig 

gå alene til et møde, og mødet bør foregå på et offentligt sted. Barnet skal ikke 

acceptere at aftalen bliver ændret i sidste øjeblik. 

Lav regler for god etik med net og mobil 

Det kan være en god ide sammen med børnene at diskutere og finder frem til 

nogle regler for brug af internet og mobil. Hvad er det OK at bruge mobilen til? 

Hvornår skal de voksne involveres? Hvad sker det ved at lægge billeder af sig 

selv ud på nettet? Find eksempler på regler på www.sikkerchat.dk under 

sektionen ”medier”. 

Vær klar over, hvor du kan henvende dig 

Få mere information om online sikkerhed på www.sikkerchat.dk. Hvis dit barn 

har været udsat for noget, eller hvis du er bekymret for dit barns adfærd med 

chat og mobil, kan du henvende dig til Red Barnet for at få rådgivning og 

yderligere information. 

Yderligere informationer om sikker brug af internettet er tilgængelig på Red 

Barnet og det Kriminalpræventive Råds hjemmeside www.sikkerchat.dk. 

Medierådet for børn og unge har ligeledes relevante informationer på 

www.medieraadet.dk Endelig har EMU, Danmarks undervisningsportal 

informationer vedrørende sikkerhed på nettet http://www.emu.dk/webetik 



27

Litteratur 

Bergerud, C, Hassel– Chattevenner er ikke som andre venner – Redd 

Barna, Norge 2004 

Bjørnstad, L, Taran & Ellingsen, T – Nettsvermere – Statens Filmtilsyn 

Norge, 2003. 

Børnepornografi på internettet – Strafferetsekspertgruppens Rapport om 

bekæmpelse af børnepornografi på Internettet – Nordisk Ministerråd, 

2001. 

Børnerådet m.fl. – Chat: En del af børns virkelighed - udbredelse og brug 

af chat i 7. klasse - Børnerådet 2003 

Calder, M.C – Child Sexual Abuse and the Internet: Tackling the new 

frontier – Russell House Publishing, 2004. 

Finkelhor, D – Child Sexual Abuse: New research and theory – Free Press, 

N.Y., 1984. 

Finkelhor, D., Mitchell, K.J. & Wolak, J - Online victimization: A report of 

the nation’s youth. National Center for Missing and Exploited Children, 

Washington 2000 

Hernwall, P – Barns Digitala Rum – Pedagogiske Institutionen, Stockholms 

Universitet, 2001. 

Holm, M & Kempf, L – En sammenlignende undersøgelse af unges 

seksualvaner - Vejle Amt 2006 

Jenkins, P – Beyond Tolerance, Child Pornography on the Internet – New 

York University Press, 2001. 

Jensen, J – Hvem chatter du med, Sofie? – Alinea A/S, 2002. 

Justitsministeriet – Regeringens handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt 

misbrug af børn – Justitsministeriet, 2003. 

Kiddanet – Empowering Children on a Safer Internet – Kiddanet, 2004. 

Larsen, M. C – Ungdom, venskab og identitet, en etnografisk undersøgelse 

af unges brug af hjemmesiden Arto – Speciale i kommunikation Aalborg 

Universitet 2005 

Livingstone, S & Bober, M – UK Children go Online – Department of Media 

and Communications, London School of Economics and Political Science, 

2003. 

Livingstone, S – Online Freedom & Safety for Children – Citizens Online 

Research, publication no. 3, 2001. 

Medierådet – SAFT: Safety, Awareness, Facts and Tools – Medierådet for 

børn og unge, 2003. 

Minister for Ligestilling – Ung i en herresexet verden – Ministeriet for 

ligestilling 2005 

Nordisk Ministerråd – Børnepornografi på internettet, 

strafferetsekspertgruppens rapport om bekæmpelse af børnepornografi på 

internettet. – Nordisk Råd 2001 

O’Connell, R – A Typology of Child Cybersexploitation and Online Grooming 

Practices – Cyberspace Research Unit, University of Central Lancashire, 

2003 

OĆonnell, R - Emerging trends amongst Primary School Children´s use of 

the internet. - Cyberspace Research Unit, University of Central Lancashire 

2004 



28

Palmer, T & Stacey, L – Just one Click - Sexual Abuse of Children and 

Young People through the Internet and Mobile Telephone Technology – 

Barnardo’s, 2004. 

Red Barnet – Fra kigger til krænker? Om it-relaterede seksuelle overgreb. 

Red Barnet 2006 

Red Barnet – Red Barnets indsats mod it-relateret seksuel udnyttelse af 

børn – Årsrapport Red Barnet 2005 

Red Herring - The Lolita Problem - January.15, (2002) 

Statens Information – Børnepornografi/IT-efterforskning – Delbetænkning 

II afgivet af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og 

datakriminalitet, Statens Information, 1999. 

Svedin, C.G & Back, C – Varför berätter de inte? – Save the Children 

Sweden, 2003. 

Søndergaard, P.S – Ung i en pornotid – CDR-Forlag, 2002. 

Søndergaard, P.S – I den grå zone – Kroghs Forlag, 2004. 

Sørensen, B.H & Olesen, B.R – Børn i en digital kultur – 

forskningsperspektiver – Gads Forlag, 2000. 

Taylor, M & Quayle, E – Child Pornography - an Internet Crime – Brunner- 

Routledge, 2003. 

The United Nations – Child Abuse on the Internet, Ending the Silence – 

UNESCO & Berghahn Books, 2001. 

Thornburgh, D & Lin, H.S (ed) – Youth, Pornography and the Internet – 

National Academy Press, 2002 

VFC Socialt Udsatte – Rapport om anbragte unge, seksualitet og 

prostitutionslignende relationer – Hovedværkstedet 2004 

Wolak, J, Finkelhor, D & Mitchell, K – Escaping or connecting? 

Characteristics of youth who form close online relationships – Journal of 

Adolescence 26, 2003. 

Wolak, J, Finkelhor, D & Mitchell, K – Internet-Initiated Sex Crimes Against 

Minors – Crime Against Children Research Center, University of New 

Hampshire, 2004. 

Østergaard, S & Skårhøj - Generation Happy? Perspektiver på danske 

teenagers hverdagsliv, værdier og livstolkning - Unitas 2005 

Åström, P – Barnpornografi på Internet: Bortom all tolerans – växande 

problem som kräver nya åtgärder – Save the Children Sweden, 2004. 



29

Hjemmesider 

Medierådet: Har de opgaver, som tidligere blev løst af Statens Filmcensur, samt 

en række nye informations- og vejledningsopgaver, herunder om børns brug af 

internet. 

www.medieraadet.dk 

Childnet International: Organisation som arbejder for at gøre internettet til et 

godt og trygt medium for børn. (på engelsk) 

www.childnet-int.org 

COPINE (Combating Paedophile Information Networks in Europe): Projekt om 

pornografi med børn på internettet ved Cork Universitet i Irland. (på engelsk) 

www.copine.ie 

EMU (Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen) er Danmarks 

undervisningsportal, hvor der også er råd om sikkerhed på internettet. 

http://www.emu.dk/webetik 

INHOPE (Association of Internet Hotline Providers): Forening som fremmer 

samarbejdet mellem hotlines. Har målsætning om at fjerne pornografi med børn 

fra internettet og beskytte børn og unge mod skadelig og ulovlig brug af 

internettet) (på engelsk) 

www.inhope.org 

NSPCC (National Society for the Prevention of Cruelty to Children): Britisk 

organisation der arbejder med beskyttelse af børn) (på engelsk) 

www.nspcc.org.uk 

SAFT (Safety, Awareness, Facts and Tools): Internationalt projekt om sikkerhed 

på internettet for børn og unge udarbejdet af Medierådet for børn og unge. 

www.saftonline.dk 

Sikker chat: Kampagne fra Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råd om 

sikkerhed for børn og unge på internettet. Har særskilte sektioner, som 

henvender sig til voksne, børn og unge. Indeholder internetordbog over de mest 

anvendte udtryk inden for online kommunikation. 

www.sikkerchat.dk 

The Cyberspace Research Unit: Arbejder med base på University of Central 

Lancastershire og har til formål at give børn og unge de redskaber, viden og 

kunnen, som er nødvendig, for at de trygt og sikkert kan bruge internettet. 

Desuden interesserer teamet sig for kriminelles udnyttelse af internettet og 

undersøger efterforskningsstrategier på internettet. (på engelsk) 

http://www.uclan.ac.uk/host/cru/ 

Netsmartz: Interaktiv undervisningshjemmeside som lærer børn og unge, 

hvordan de kan være sikre og tygge på internettet. (på engelsk) 

www.netsmartz.org 



30

Stop it Now!: Kampagne i Storbritannien med det formål at forhindre seksuelt 

misbrug af børn ved at opfordre seksuelle krænkere og potentielle seksuelle 

krænkere til at søge hjælp samt at beskytte børn effektivt ved at sørge for den 

nødvendige information til voksne mennesker. 

www.stopitnow.org.uk (på engelsk) 

Websafecrackers: Interaktiv hjemmeside for børn og unge med hjælp til 

problemer, som man kan møde på internettet så som SPAM, mobning og seksuel 

chikane. (på engelsk) 

www.websafecrackers.com 



31

Appendiks 1 

For at kunne forstå hvordan børn og unge udsættes for overgreb i forbindelse 

med deres brug af digitale medier, er det vigtigt at vide hvordan disse medier 

fungerer og hvilken social betydning de har for børn og unge. Dette appendiks er 

en kort gennemgang af de disse medier. 

Det sociale online liv 

Børn elsker at kommunikere og ved ofte mere om de nye medier end mange 

voksne. Børn bruger medierne intuitivt og lærer af deres kammerater, hvordan 

man søger på internettet, installerer programmer, og downloader musik. De 

lærer ikke ved at læse manualer, men ved at se hvordan deres kammerater gør, 

og i skoleklassen kan der være en væsentlig status forbundet med, at være 

internetkyndig. Internettets muligheder for at kommunikere er overvældende, og 

det er væsentligt at forstå børns og unges fascination af de nye medier, og 

mediernes betydning for børnenes aktiviteter og sociale liv. 

Chat er særligt populært blandt børn og unge og er indbegrebet af 

kommunikation på internettet. Det engelske ”to chat” betyder på dansk ”at 

snakke” (eller sludre). Det er nu-og-her, børnene bestemmer selv, hvad 

kommunikationen skal handle om, og det er en privat verden i fred for de 

voksne. Her kan børn og unge have flygtige og uforpligtende møder uden 

indblanding. Måske er det netop derfor, at chatkommunikationen passer så godt 

ind i nutidens børns tilværelse, hvor de er en del af mange forskellige 

sammenhænge og relationer. (Børnerådet, 2003). Børn betragter ofte sig selv 

som mere erfarne internetbrugere end voksne – og ofte med rette. 

For at tiltrække og fastholde børn på chathjemmesiderne, har udbyderne udvidet 

indholdet på hjemmesiderne, så man nu taler om et netmødested (community, 

fællesskab eller univers). Dette er meget centralt, når man vil forstå, hvordan 

mange børn bruger internettet. Et netmødested er en hjemmeside, som 

henvender sig til en speciel målgruppe f.eks. i forhold til alder, køn eller 

interesse. Et netmødested er ikke kun en side, hvor man kan hente information – 

det er også et sted, hvor man er aktiv deltager, og hvor kommunikation, 

interaktion og sociale relationer er nøgleord. Mange børn og unge føler i kortere 

eller længere perioder et tilhørsforhold til et sådan netmødested, hvor de dagligt 

bruger timer på at kommunikere gennem debatfora, konkurrencer, spil, chatrum, 

profiler, gæste- og dagbøger For eksempel har både DR og TV2 store 

netmødesteder for teenagers på deres hjemmesider. Netstationen og Habbohotel 

er andre eksempler, men mest kendt er nok Arto.dk. 

Det er i høj grad brugerne, der skaber indholdet på en netmødestedet. Det er 

brugerne, der skriver debatkommentarer og sender billeder, og det er brugerne, 

der opretter profiler og dagbøger, som andre bagefter kan gennemsøge. De store 

netmødesteder tager udgangspunkt i en afgrænset målgruppes behov og ønsker. 

Sidernes aktiviteter er bygget op omkring børns interesser, så børnene ikke 

behøver at bruge forskellige hjemmesideadresser – de kan finde det hele hos 

samme udbyder. Der er også image og stil forbundet med netmødesteder, og det 

kan for eksempel være på mode i en skoleklasse at have sin profil på en bestemt 

hjemmeside. Netmødesteder inviterer børnene til at udvikle en netidentitet. I 



32

profiler og dagbøger kan brugeren vælge hvilket billede, han eller hun vil give af 

sig selv og profilerne er ofte udgangspunktet, når børn og unge mødes online. 

Profiler og gæstebøger 

Hver gang en person deltager i en debat eller lignende, henvises der til 

personens profil, som andre brugere så kan finde i medlemslisten. Mange profiler 

indeholder informationer såsom navn, by, alder, interesser, billede og en 

personlig tekst om personen bag profilen. I de fleste netmødesteder har andre 

brugere mulighed for at kontakte profilindehaveren via personens ”gæstebog”. 

Det er almindeligt at skrive sin e-mailadresse i andres gæstebog, hvis man gerne 

vil kontaktes. Teenagere bruger nogle gange profiler på fuldstændig samme 

måde, som datingsites bruges af voksne. 

Debatter: 

På et debatforum eller message board kan man skrive om hvad som helst, og 

andre kan svare på ens indlæg. Det giver børn mulighed for at diskutere 

holdninger og læse, hvad andre børn tænker. Det er en enkel måde at udveksle 

meninger på, og i modsætning til chat er det ikke nu-og-her kommunikation. Det 

kan også passe mange børn godt, at de har tid til at tænke over, hvad de vil 

skrive. Hvis en anden har lagt et indlæg til debat, kan man klikke sig ind på 

personens profil og få mere at vide om vedkommende. 

Dagbøger 

Dagbøger på nettet – også kaldet weblogs eller bare blogs – bruges af både børn 

og voksne. Dagbøger er ofte personlige hjemmesider med nye indlæg fra 

indehaveren med hyppige mellemrum. Ofte beskriver ’bloggeren’, hvad han eller 

hun laver til hverdag. Dagbøger kan for eksempel også omhandle et fagområde 

eller en personlig interesse. En offentlig dagbog kan altså i nogle tilfælde give 

meget personlige informationer, som for eksempel hvor personen har været, 

hvordan humøret er, eller hvad personen på det givne tidspunkt mener om 

verdens tilstand. At have en weblog kræver gode skrivefærdigheder, og det er 

derfor mere almindeligt blandt teenagere og voksne end blandt de yngre børn. 

Datingsider og pennevenner 

Der er flere hjemmesider, der giver børn og unge mulighed for at søge efter 

venner eller kærester. Datingsider har stor tiltrækning på teenagere, og der er 

god grund til at være opmærksom på, hvordan de større børn bruger disse sider, 

da vejen fra en datingside til et møde kan være kort. Andre hjemmesider giver 

børn mulighed for, at finde pennevenner. Disse hjemmesider er populære for de 

yngre børn helt ned til otte-års alderen. 

Det er underholdning, kommunikation og muligheden for at udtrykke en 

identitet, der får mange børn og unge til at bruge timer på et netmødested. De 

lægger billeder op, sender sms’er og deltager i konkurrencer. Det er en del af 

internettets styrke, at det inviterer til personligt udtryk og personlig 

kommunikation. Men det er også her et barn kan være meget sårbart. En 

dagbog, hvor en ung pige fortæller om sin svære situation og manglende 

selvtillid, kan være et signal om et let offer til en voksen med seksuel interesse i 

børn. 



33

Mange børn og unge har klare grænser for, hvad de fortæller om sig selv i deres 

profiler. De opdigter navne og lægger et billede af for eksempel et dyr på deres 

profiler. Men andre lader sig gribe af mulighederne og fortæller netop meget 

personlige ting og lægger måske billeder op af sig selv fra en personlig situation. 

Når et billede én gang er lagt ud på internettet, kan det kopieres af andre og 

bruges på andres hjemmesider. Det er ikke alle børn, der er bevidste om dette 

og mange tænker ikke over, hvilke konsekvenser det på sigt kan få, at være for 

personlig på internettet. Der er eksempler på, at billeder er blevet kopieret og 

brugt til at genere en person, eller at et billede uden ejerens viden er endt på en 

datinghjemmeside eller andre sider, som personen ikke har givet samtykke til. 

Onlinespil 

Onlinespil er en af topscorerne, når børn fortæller om, hvad de kan lide at 

foretage sig på internettet, og det er et område i rivende udvikling. Som det 

fremgår af betegnelsen, er onlinespil karakteriseret ved, at være spil, man spiller 

på internettet, og kategorien omfatter mange forskellige slags spil. Det kan være 

små enkle spil såsom hjerterfri eller fire på stribe, det kan være ”skydespil” eller 

særdeles komplicerede rollespil med dusinvis af deltagere. Nogle af de store spil 

såsom Counter-strike og Everquest kræver bredbåndsforbindelse og et vist 

computerkendskab hos brugeren – andre er gratis og meget hurtige at starte. 

Den seneste udvikling betyder, at tv-spil såsom X-box eller Playstation i også er 

forbundet til internettet, ligesom den første mobiltelefon med onlinespil har 

været på markedet længe. 

Onlinespil har den samme tiltrækning som almindelige computerspil. De handler 

blandt andet om spænding, nysgerrighed og udfordring. Men i onlinespil er det 

sociale element særligt kendetegnende, da man spiller sammen med en person, 

man møder på internettet. Samtidig er der i stort set alle onlinespil mulighed for 

at chatte eller skrive sammen, mens man spiller. 

Der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Generelt foretrækker drenge 

action, sport og strategiske spil, mens piger helst vil spille tv-spil eller spil, hvor 

det handler om at opbygge et univers. I 2003 sagde syv ud af ti børn, at de 

brugte internettet til at spille. I gennemsnit brugte de 6,7 timer om ugen på 

computerspil – heraf 2,6 timer på online-spil. Køn og alder har altså indflydelse 

på spillevanerne: Ældre børn spiller mere end yngre børn, og drenge spiller mere 

end piger. 

Spil kan være udviklende og har ofte stor underholdningsværdi. Når der tales om 

de negative sider ved spil, handler det oftest om risikoen for, at blive påvirket af 

de meget voldelige spil, eller om at bruge for meget tid foran computeren. Men 

da kommunikation er et element i onlinespil, og fordi det sociale aspekt har stor 

betydning, bør onlinespil inkluderes i vejledning til børn om sikkerhed på nettet. 

Overordnet er spil nok ikke den aktivitet, der skaber størst bekymring. Når man 

spiller, snakker man ikke så meget om sig selv og sit privatliv. Der er ikke den 

samme personaliserede kultur omkring spil, som tilfældet er i chatrum. Det kan 

derfor virke mindre oplagt for voksne med en seksuel interesse i børn, at bruge 

spil som indgang til at kontakte et muligt offer. Imidlertid viser en sag fra USA, 

at en krænker netop havde ”groomet” sig ind på et barn i forbindelse med 



34

onlinespil, måske netop fordi ingen ville fatte mistanke til, at drengens 

”spilleven” havde andre hensigter end blot at spille. 

E-mail 

E-mail er fortsat et vigtigt redskab i kommunikation på nettet. Selvom 

Messenger og de direkte skrivemuligheder i gæstebøger går ind og erstatter 

nogle e-mails, så har de fleste børn og unge mindst en ofte flere forskellige email 

adresser, som de benytter sig af. 

Messenger 

Messenger er et særligt chatprogram, hvor man ikke skal ud på hjemmesider for 

at chatte med andre. Et messengerprogram skal installeres særskilt. I Windows 

styresystem følger MSN Messenger automatisk med. Man vil ofte finde en lille 

ikon i menulinjen, når messengerprogrammet er installeret og hvor det fremgår 

om programmet er aktivt. Til forskel fra chat via hjemmesider, så udarbejder 

man en venneliste over de personer som også har messengerprogrammet 

installeret og som man gerne vil chatte med. Når en person fra vennelisten 

kobler sig på nettet, kan man se, at han eller hun er online, og man kan straks 

skabe kontakt. Med et messenger program kan man sende filer (dokumenter og 

billeder) og man kan koble lyd og billede på (webcam) så man kan se og høre 

den man kommunikerer med. Webcam funktionen på messenger bliver af nogle 

brugt til flirt eller vovede positurer over for modtageren. Webcam bliver også 

anvendt af krænkeren, som forsøger at overtale ofret til at klæde sig af, eller 

kærtegne sig selv, og krænkeren vælger for eksempel at klæde sig af eller 

onanere foran kameraet. 

Mobiltelefoner 

Den teknologiske udvikling betyder, at vi ikke længere kan betragte internet og 

mobiltelefoner som uafhængige medier. Det ved de fleste børn. I dag kan mange 

mobiltelefoner kobles op til internettet, sende e-mails til en e-mailkonto, spille 

onlinespil og sågar fungere med mulighed for at lægge billederne direkte ind på 

en hjemmeside. 

Børn har allerede set mulighederne i den mobile kommunikation. Børn siger selv, 

at mobiltelefonen har stor værdi for dem, og at de bruger rigtig meget tid på at 

tale i den. Spørger man deres lærere og pædagoger, kender de kun alt for godt 

til den evige ringen og tasten blandt børn og unge. Flere skoler har forbudt 

brugen af mobiltelefoner i skoletiden, hvor forklaringerne på forbuddet dels har 

gået på, at billedtelefoner bruges til mobning, og dels at børnene er så optagede 

af telefonerne, at de ikke kan koncentrere sig om skolearbejdet. Denne tendens 

siger noget om, hvor vigtig mobilen er for børnene. 

Mobilen er personlig og privat, og børn ikke behøver spørge om lov til at bruge 

den. På det faste internet på hjemmecomputeren kan forældre til en vis grad 

involvere sig, men det kan de ikke, når det gælder mobiltelefonen. Derfor bliver 

mobiltelefonen også brugt, når det kommer til nye venner fra internettet. Når 

unge møder hinanden på nettet, er det almindeligt, at de på et tidspunkt 

udveksler telefonnumre og sender sms’er til hinanden. 



35

Mobiltelefonen gør det nemt at være i kontakt med familie og venner – hele 

tiden. Forældre har i høj grad været med til at indføre mobiltelefonen blandt 

børn, fordi det er en hjælp for dem, at kunne komme i kontakt med deres børn 

når som helst. Dette behov for fleksibilitet overføres til børnenes kultur. For 

eksempel er det i dag meget normalt, at børn ikke skriver ned, hvilke lektier de 

har for, men i stedet ringer eller sms’er til deres kammerater og spørger, når de 

har sat sig til skrivebordet. 

Det er smart at have en lækker mobil med en sej ringetone. Mobilen er blevet en 

del af børne- og ungdomskulturen og på den måde også et redskab i den sociale 

kommunikation. Det er for mange børn højt prioriteret, at have den nyeste 

model, og mange børn skifter telefonen ud hvert år. Mobilen giver mulighed for 

konstant at være i kontakt med hinanden – sms-kommunikation passer ganske 

enkelt til det moderne univers. Korte tekstbeskeder bruges til at dele personlige 

oplevelser med andre, lave sjov eller lave aftaler. Men sms bruges også til at 

deltage i konkurrencer og sende kommentarer eller musikønsker til 

ungdomsprogrammer på tv. For de relativt få børn, som ikke har en 

mobiltelefon, kan det give en følelse af at være uden for. 

Den teknologiske udvikling fortsætter, og om få år vil der være nye muligheder, 

som vi ikke kan forestille os i dag. Børnene er hurtige til at opdage de nye 

muligheder, hvilket betyder, at forældre er nødt til at følge med i udviklingen, og 

at oplysning til børn om online-sikkerhed hele tiden skal nytænkes. Det står 

klart, at de risikomomenter, som internettet indeholder, fremover også vil gælde 

for mobiltelefoner. I dag er det først og fremmest vigtigt at være klar over, at 

mobiltelefonen kan indgå i kommunikation med fremmede, som børn har mødt 

på internettet. Der er en kæde af kommunikationsmidler, som går fra chatrum 

over e-mail og mobiltelefon til møder i virkeligheden. Her giver mobiltelefonen en 

meget direkte adgang til et barns private sfære. 

Nye mobiler er også et digitalkamera. Det allestedsnærværende kamera skaber 

en ny situation, hvor alle kan risikere at blive fotograferet – hvor som helst, når 

som helst. Det kan være praktisk og sjovt, men det er nødvendigt at børnene 

forstår de negative sider og lærer at respektere hinandens grænser. Kameraet 

kan også bruges af voksne med seksuel interesse i børn, som kan rette kameraet 

mod børnene på stranden, i svømmehallen eller på legepladsen. Konsekvensen 

heraf vil være, at billeder af børn cirkulerer på internettet uden børnenes viden. 

Via nye mobiltelefoners indbyggede gps-system (Global Positioning System), er 

det i flere lande muligt, at betale for en tjeneste, så man præcist kan se, hvor en 

bestemt mobil befinder sig. Teknologien gør det muligt for forældre altid at vide, 

hvor deres børn er, men det samme kan blive muligt for en person med ondt i 

sinde. Der er mange etiske overvejelser forbundet med denne service, og det vil 

med rette kunne kaldes et overvågningssamfund på det tidspunkt, hvor alle kan 

observere og kontrollere alles færden. Der er også etiske problemer forbundet 

med overvågning af børn, da børnene reelt ikke har nogen mulighed for at 

protestere mod overvågningen. 



36

Appendiks 2 

Sikker chat rådgiver afsløret 

TV2 programmet OperationX chokerede i september 2006 den danske befolkning 

ved at afsløre, at en kendt og offentligt betalt sikker chat konsulent samtidig var 

modelfotograf, som brugte denne forretning til seksuelt at forgribe sig på unge 

piger, som håbede på en modelkarriere. 

Til daglig var han amtslig sikker chat-konsulent, og den eneste af slagsen i 

Danmark. Det betyder, at han skal sørge for, at børn og unge ikke ryger i 

kløerne på krænkere, når de chatter på nettet. Han har som chat konsulent de 

seneste seks år forsket og overvåget børns liv på nettet. Han er taget rundt på 

skoler for at undervise forældre, lærere og elever i at undgå de pædofile på 

nettet. Og han har ofte udtalt sig i medierne som den førende ekspert på 

området. 

– Forældrene aner intet om, hvad der foregår, når deres børn siger, de chatter 

med vennerne. De aner intet om børnenes hemmelige liv på nettet. At deres 

piger helt ned til 13 år tilbyder sig i hundredvis til ofte langt ældre mænd, sagde 

chat konsulenten til B.T. i april 2006. 

Samtidig havde han en forretning, hvor han som fotograf tilbød at hjælpe 

teenagepiger til en modelkarriere – mod, at de vil gå i seng med ham foran et 

kamera. Pigerne fandt han blandt andet på de chatsider på internettet, som han 

selv advarede imod. Desuden havde han haft mindst otte hjemmesider såsom 

’petitmodeller’, ’shorty-models’ og ’midimodeller’. Her lovede han pigerne en 

præsentationsvideo, som de kunne bruge, når de skulle søge job som modeller. 

Men i stedet endte de med at have sex med ham foran et kamera. 

I udsendelsen hører man ham sige: 

– Jeg er statens chatkonsulent. Det er fuldstændig paradoksalt, fordi jeg 

udnytter selv de der tøser – også gennem chat. Man sætter ulven til at passe får, 

griner han til ’Operations X’s journalist, der er gået undercover som hans nye 

fotografven. 

Når sikkerchat-konsulenten optrådte som gæstelærer på folkeskoler for at 

undervise børnene i at bruge et videokamera, holdt han samtidig et vågent øje 

med hvilke elever, der passede ind i hans seksuelle fantasier. Så sent som denne 

sommer optog han en film om tiende klassernes sammenlægning i Herning 

sammen med en mediekonsulent. 

Efter optagelserne gik han rundt og tog nogle dæk-billeder til filmen, men 

samtidig prikkede han altså nogle af pigerne på skulderen og sagde: ’Hvis I 

kunne tænke jer at blive model, så kan I henvende jer til mig’, fortalte 

mediekonsulenten efterfølgende i tv-programmet ’Dagens Danmark’. 

Et offer fortæller 

29-årige L K er et levende eksempel på, at chatkonsulenten har haft gang i sine 

teenage-fantasier i mange år. Da hun var 17 - altså for 12 år siden - blev hun 

nemlig udsat for hans tilnærmelser. Noget, hun dengang hverken fortalte sine 

forældre eller lærere, men som hun meldte til politiet, da hans dobbeltliv blev 

afsløret. 

L K gik i tiende klasse på en skole, da han var gæstelærer på en temadag i 

hendes klasse. Han underviste eleverne i at filme og interviewe hinanden. Få 



37

dage efter temadagen ringede han til skolen. Han ville gerne bruge L K i en 

undervisningsfilm, hvor hun skulle være model. 

- Jeg syntes, det lød spændende. Så jeg fik lov at bruge en praktikdag på at tage 

af sted for at optage filmen, fortæller L K. Optagelserne skulle foregå på 

Amtscentret for Undervisning, hvor han arbejdede. Først optog de sekvenser til 

undervisningsfilmen, men hurtigt begyndte samtalen at dreje sig om noget helt 

andet. 

- Han spurgte, om jeg var interesseret i mere arbejde. Han sagde, at han lavede 

musikvideoer for MTV, og her kunne jeg få et job som danser, hvor jeg skulle 

danse nøgen bag en oplyst skærm, siger L K, der i dag går på universitetet. Hun 

takkede pænt nej tak. 

- Han blev ved - det virkede som om, han troede, at det bare var et spørgsmål 

om overtalelse. Han spurgte i stedet, om jeg troede, at jeg måtte få lov at tage 

til USA eller England for mine forældre. Her kunne jeg også få job som model, 

hvor jeg ville få rejsen betalt og få 10.000 i løn, siger L K. 

- Jeg spurgte, hvad jeg så skulle lave, og han sagde, at det var pornofilm, men 

hvor jeg bare skulle simulere at være sammen med en mand, siger L K, der også 

takkede nej til dette tilbud. 

- Han begyndte at blive irriteret. Han sagde: ’Dit ansigt bliver jo ikke 

fotograferet. Det vil være ligesom, hvis du er sammen med din kæreste’. Men 

jeg var jomfru og kendte jo ikke så meget til den slags, siger Louise. 

- Jeg har altid været stærk og selvstændig, og derfor turde jeg godt sige nej. 

Men jeg var enorm flov over, at han syntes, at jeg udstrålede, at jeg kunne finde 

på at få taget nøgenbilleder, siger L K. 

Hun fortalte derfor hverken sine forældre eller lærere om den ubehagelige 

oplevelse. Hun syntes, det var pinligt, og dengang vidste hun ikke, at det var 

ulovligt. 

- Det siger noget om, hvor syg han er, når han få timer efter, jeg er mødt op, 

kan finde på at foreslå, at jeg skal medvirke i en pornofilm. Og så er det jo 

grotesk, at han har fået kontakt til mig gennem skolen, siger L K, der også er 

vidende om, at han kom i kontakt med en anden pige fra skolen på den måde. 

(Diverse artikler i Ekstra Bladet september 2006) 



38

It-relaterede seksuelle overgreb på børn

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?