LØSNET nr. 28: Om Økosamfund- barrierer og muligheder ...
LØSNET nr. 28: Om Økosamfund- barrierer og muligheder ...
LØSNET nr. 28: Om Økosamfund- barrierer og muligheder ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
- Barrierer <strong>og</strong> <strong>muligheder</strong> i<br />
dagens samfund<br />
Medlemsblad for Landsforeningen for Ø<br />
Maj 2001 <strong>nr</strong>. <strong>28</strong>
<strong>LØSNET</strong><br />
Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen<br />
for ØkoSamfund, der er en forening<br />
for sociale, økol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> åndelige fællesskaber<br />
i byer <strong>og</strong> på land, samt alle der arbejder<br />
for en bæredygtig udvikling.<br />
<strong>LØSNET</strong> udkommer 4 gange årligt: Februar,<br />
maj, september <strong>og</strong> december. Deadline d. 20<br />
i måneden før.<br />
Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke<br />
nødvendigvis foreningens holdning.<br />
Annoncer:<br />
1/8 side 250 kr. (temanumre d<strong>og</strong> 500 kr.)<br />
1/4 side 500 kr. (temanumre d<strong>og</strong> 1000 kr.)<br />
1/2 side 1000 kr. (temanumre d<strong>og</strong> 2000 kr.)<br />
1/1 side 2000 kr. (temanumre d<strong>og</strong> 4000 kr.)<br />
Rabat ved ét års annoncer: 25%<br />
1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant)<br />
Henv. sekretariatet.<br />
Redaktionen på dette nummer:<br />
Sekretariatet, Allan Elm.<br />
<strong>Om</strong>slagsbilleder:<br />
Forside: Hønsehus ved<br />
Elmehøjen lavet af Knud Iversen<br />
Foto: N.E. Boesen<br />
bagside: Ill. til "Solen" Torup.<br />
Af Benn Landrup<br />
Foto: Æg, af N. E. Boesen<br />
Layout <strong>og</strong> DTP:<br />
Niels Erik Boesen, tlf.: 86 80 07 06<br />
E-mail: ne@bachboesen.dk,<br />
Trykning:<br />
Indtryk, Nimtofte<br />
Tlf.: 86 39 84 42<br />
Indlæg sendes på diskette til sekretariatet,<br />
arkiveret som tekst- eller word-fil eller som<br />
e-mail til: los@pip.dknet.dk<br />
Deadline for <strong>nr</strong>. 29 er 20. august 2001.<br />
Sekretariatet:<br />
Landsforeningen for ØkoSamfund<br />
Landsbyvænget 11<br />
8464 Galten<br />
Tlf.: 87 54 60 20<br />
Fax: 87 54 60 21<br />
E-mail: los@pip.dknet.dk<br />
Hjemmeside: www.gaia.org/losdanish<br />
LØS sekretariatet er i år 2001 støttet af Den<br />
Grønne Fond, Inde<strong>nr</strong>igsministeriets<br />
Landdistriktspulje <strong>og</strong> Gaia Villages.<br />
Formand:<br />
Susanna Maxen<br />
Vigersted Bygade 47<br />
4100 Ringsted<br />
Tlf.: 57 53 30 95 / 24 84 62 21<br />
E-mail: maxen@landsby2000.dk<br />
Medlemskab pr år:<br />
Enkeltperson: 200 kr.<br />
Fællesskaber <strong>og</strong> organisationer: 500 kr.<br />
Enkeltpersoner bosat i fællesskaber:<br />
100 kr.<br />
Giro 596-6752<br />
Foreningen er stiftet 7 marts 1993 <strong>og</strong><br />
blandt medlemmerne er følgende:<br />
Bofællesskaber mv.:<br />
A70 Toustrup Mark, Sporup<br />
Andelsforeningen Baungården, Vejle<br />
Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj<br />
Båring Højskole<br />
Den Flerkulturelle Landsby i Nordvest,<br />
København NV<br />
Fjordvang, Snedsted i Thy<br />
Fællesskabet Meilgaard Slot, Glesborg<br />
Gaia Villages, Holte<br />
Hertha Levefællesskab, Herskind<br />
Hesbjerg, Blommenslyst<br />
Kirkebakken 80, Beder<br />
Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg<br />
Købmandsgården, Brovst<br />
Munach, Gedved<br />
Munksøgård, Roskilde<br />
Naturhusene i Svanninge, Svanninge<br />
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende<br />
Energi, Hurup<br />
Snabegaard, Vrads<br />
Svanholm, Skibby<br />
Sættedammen, Hillerød<br />
Torsted Vest, Horsens<br />
Udgården, Lading.<br />
Vaarst Vestervang, Vaarst<br />
<strong>Økosamfund</strong>et Dyssekilde, Torup<br />
Foreninger, fællesskaber under<br />
etablering<br />
Boform2000, Silkeborg<br />
Boligforeningen Vedaparken, Slangerup<br />
Bornholms Miljø- <strong>og</strong> Energikontor<br />
Fem-i-En, Sjælland<br />
Foreningen for Økol<strong>og</strong>isk Bebyggelse af<br />
Teglmosegrunden, Albertslund<br />
Landsby2000, Jystrup<br />
NABU - Norske Arkitekters Landsforbund<br />
Netværk Mariager Fjord<br />
Nyt Forum, Christiania<br />
Vester Gror, København V<br />
Økol<strong>og</strong>iprojektet i Stenløse<br />
Økol<strong>og</strong>iske Igangsættere, Nørrebro<br />
Østvendsyssels Energi- <strong>og</strong> Miljøkontor,<br />
Dronninglund<br />
Virksomheder:<br />
Anlægsgruppen Permakultur, APK,<br />
København<br />
Borry He<strong>nr</strong>iksen, ApS, Strøby<br />
COMTEC, Silkeborg<br />
Den Grønne Genbrugshal Christiania<br />
Den Økol<strong>og</strong>iske Have, Odder<br />
Den Økol<strong>og</strong>iske Landbrugsskole, Åbybro<br />
Fornyet Energi, Stenlille<br />
Gaia Technol<strong>og</strong>ies A/S, København 0<br />
Græsrodsgården, Eskebjerg<br />
Merkur, Den almennyttige Andelskasse,<br />
Ålborg<br />
Roskilde Tekniske Skole<br />
Råd <strong>og</strong> Dåd Butikken, Brovst<br />
Tørring-Uldum kommune<br />
Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland<br />
ISSN 1395-1270<br />
3 Leder<br />
Redaktionen<br />
4 <strong>Økosamfund</strong> -<br />
Barrierer <strong>og</strong> <strong>muligheder</strong> i dagens samfund<br />
Af Troels Dilling Hansen<br />
10 I uddannelsernes tegn<br />
Fra årsmødet<br />
Af Allan Elm<br />
14 Årsberetning for år 2000<br />
15 Græsselskabet i Torup<br />
Af Leif Hierwagen<br />
18 Sættedammen<br />
Af Susan Bærentsen<br />
20 Nyudgivelser<br />
21 Nyt byøkol<strong>og</strong>isk byområde i Ringkøbing<br />
Af Henning Jensen, arkitekt MAA,<br />
Arkitektfirmaet Bahl Gl. Skole<br />
23 Økol<strong>og</strong>isk byggemarked i Vrads<br />
23 Debatmøder om regeringens oplæg til<br />
en national bæredygtighedsstrategi<br />
24 Gen-Europe New's<br />
27 Kalender
Leder Af sekretariatet<br />
Vinter <strong>og</strong> forår har været hektiske i LØS. Øko-nets årsmøde<br />
i januar, hvor de præsenterede Danmarksdeklarationen,<br />
som LØS sidste sommer bidr<strong>og</strong> til, <strong>og</strong> som over<br />
80 organisationer <strong>og</strong> kommuner har skrevet under på,<br />
markerede på sin vis startskuddet til LØS's engagement<br />
i processen omkring formuleringen af en vision om<br />
Danmarks bæredygtige fremtid.<br />
Midt i marts kom så regeringens udspil til en strategi<br />
for en bæredygtig udvikling for Danmark: "Udvikling<br />
med omtanke - et fælles ansvar". Heri beskriver regeringen<br />
sin vision for et bæredygtigt Danmark. Skriftet<br />
er fyldt med gode hensigtserklæringer, er ikke særlig<br />
ambitiøst <strong>og</strong> ikke særlig forpligtende. Regeringen ønskede<br />
respons fra befolkningen på sit udspil inden 1.<br />
maj (der siden blev rykket til 14. maj), med henblik på<br />
den endelige præsentation d. 5. juni på FN's miljødag.<br />
Vi fik altså omkring 2½ måned til at komme med input<br />
til et dokument, som beskriver vor vision for et<br />
bæredygtigt Danmark over de næste 20 år - vore børns<br />
<strong>og</strong> deres børns Danmark. Ingen store omtaler <strong>og</strong> debatter<br />
i TV, ingen kæmpe annoncer i dagbladene, ingen<br />
husstandsomdeling af strategiplanen, ingen aftenskolekurser<br />
med mulighed for fordybelse, ingen foredragsturneer<br />
rundt i forsamlingshusene, ingen reel mulighed for<br />
en egentlig seriøs inddragelse af den "menige" befolkning...<br />
LØS søgte straks Den Grønne Fond om midler til afholdelse<br />
af debataftner, for i det mindste at gøre n<strong>og</strong>et for<br />
at få det lokale sociale <strong>og</strong> kulturelle perspektiv mere<br />
ind i planen. I skrivende stund har vi afholdt to caféaftner<br />
i henholdsvis Hertha Levefællesskab <strong>og</strong> i <strong>Økosamfund</strong>et<br />
Dyssekilde i Torup. Resultatet af disse to<br />
møder vil vi bearbejde <strong>og</strong> sende til regeringen. De resterende<br />
møder afholder vi i efteråret. For debatten om<br />
Danmarks bæredygtige fremtid må selvsagt ikke stoppe<br />
d. 14. maj!!<br />
Vi afholdt bestyrelsesmøde i januar på Munksøgård <strong>og</strong><br />
fik et indblik i dette, det største økosamfundsprojekt i<br />
nyere tid i Danmark, med 100 boliger i forskellige ejerformer.<br />
Her fik vi afklaret form <strong>og</strong> indhold af årsmødet,<br />
som blev afholdt i marts i samarbejde med LØB. Uddannelse<br />
var <strong>og</strong> er fortsat på dagsordenen.<br />
Forleden havde vi igen bestyrelsesmøde, denne gang på<br />
Vårst Vestervang lige syd for Limfjorden. Det blev et<br />
meget spændende møde med den nyvalgte bestyrelse.<br />
Vi besluttede bl.a. at næste bestyrelsesmøde d. 8-9.<br />
juni skal være et visionsmøde, hvor vi vil arbejde mere<br />
overordnet med, hvordan LØS fremover skal arbejde,<br />
med hvad <strong>og</strong> i hvilken retning. Bl.a. vil vi arbejde med<br />
det videre forløb i vores 100 millioner kroners projekt,<br />
som vi har fået meget positiv respons på fra mange sider<br />
(se mere inde i bladet). Mødet er, som alle bestyrelsesmøder<br />
i LØS, åbent. Stedet er endnu ikke fastlagt.<br />
Kontakt sekretariatet når vi nærmer os juni.<br />
Det andet spændende ved dette møde, var at lære Vårst<br />
Vestervang at kende. Det viste sig nemlig, at Vårst<br />
Vestervang, så vidt vi er orienteret, er det eneste fællesskab,<br />
der har fået lov at bygge i det åbne land. Vi fik<br />
historien <strong>og</strong> baggrunden <strong>og</strong> bringer en nærmere omtale<br />
af det i et senere nummer af <strong>LØSNET</strong>. Vi kan d<strong>og</strong> allerede<br />
nu afsløre, at "krøllen" hedder landbrugsparceller<br />
med funktionel tilknytning til en eksisterende landsby,<br />
samt inddragelse af Bruntlandrapporten.<br />
I forbindelse med arbejdet med frizoner har LØS bidraget<br />
til en ny b<strong>og</strong> om begrebet, som netop er udkommet.<br />
Den hedder "Samfundets Udviklingsafdeling" <strong>og</strong> er<br />
nærmere omtalt inde i bladet.<br />
LØS oplever et kraftigt fokus på landdistrikterne for tiden.<br />
F.eks. præsenterede Landdistrikternes Fællesråd<br />
(www.landdistrikterne.dk) på deres årsmøde deres meget<br />
spændende <strong>og</strong> vidtgående vision for landdistrikterne.<br />
Forhåbentlig bliver dette startskuddet til en kulegravning<br />
af de alt for restriktive regler for "brug" af<br />
landdistrikterne, herunder etablering af nye fællesskaber<br />
i det åbne land, omkring eksisterende gårde <strong>og</strong> i<br />
sammenhæng med eksisterende landbyer. Hvis Landdistrikternes<br />
Fællesråds ambition om, at vi skal have<br />
200.000 flere til at slå sig ned i landdistrikterne, må vi<br />
have mere at byde på end frisk (!) luft <strong>og</strong> svinefarme...<br />
"Sådan vil vi bo" hedder et projekt vi organiserer i tæt<br />
samarbejde med Dansk Center for Byøkol<strong>og</strong>i (DCB) <strong>og</strong><br />
Landsforeningen Økol<strong>og</strong>isk Byggeri (LØB) (www.vivilbo.dk).<br />
Her kører to velbesøgte aftenskoleforløb i<br />
hhv. Horsens <strong>og</strong> København for alle med interesse for<br />
fremtidens boliger. D. 15. maj afholdes et heldagsseminar<br />
under titlen "Sådan vil vi bo - i byen, i landsbyen<br />
<strong>og</strong> på Landet" Seminaret er rettet mod alle med interesse<br />
for bosætning <strong>og</strong> boligbyggeri. Tilmelding til DCB<br />
på tlf.: 8940 5885 eller e-mail am@dcue.dk.<br />
Den kommende tid forventer vi ikke bliver mindre hektisk.<br />
Den står i uddannelsernes tegn, nemlig et uddannelsesseminar<br />
som LØS afholder d. 26-27 oktober. Som<br />
optakt hertil bliver næste nummer af <strong>LØSNET</strong> et temanummer<br />
om uddannelse. Hvis du har ideer til en artikel<br />
eller til oplægsholdere til seminaret, er du meget velkommen<br />
til at henvende dig til sekretariatet. Deadline<br />
på bladet d. 20 august.<br />
Husk at nyde foråret mens det er her...!
Af Troels Dilling-Hansen<br />
Anden del (Første del i<br />
<strong>LØSNET</strong> <strong>nr</strong>. 25)<br />
et svar på Agenda 21<br />
Barrierer <strong>og</strong> <strong>muligheder</strong> i dagens Danmark<br />
Barrierer for den danske<br />
lovgivning<br />
Som indledning til de <strong>barrierer</strong> som<br />
økosamfund er stødt på i den danske<br />
lovgivning, vil jeg lave en kort<br />
analyse af staten <strong>og</strong> dens lovgivning<br />
i relation til andre stater, overnationale<br />
myndigheder <strong>og</strong> den internationale<br />
kapital for at vise, at der<br />
er mange tråde, der trækker i den<br />
danske lovgivning.<br />
Internationale aftaler<br />
Lovgivningen laves af Folketinget i<br />
samarbejde med en række administrative<br />
myndigheder, arbejder- <strong>og</strong><br />
arbejdsgiverforeninger <strong>og</strong> andre<br />
foreninger. Det er det, vi grundlæggende<br />
forstår ved lovgivningen<br />
i den danske stat. Derudover er vi<br />
siden 1972 blevet stadigt tættere<br />
knyttet til EU, som gennem en udvidet<br />
form for harmonisering,<br />
påbyder de enkelte medlemslande at<br />
tilpasse deres nationale lovgivning<br />
til de øvrige lande. En lidt løsere tilknytning<br />
finder vi i FN-systemet <strong>og</strong><br />
WTO-organisationen, som begge<br />
lægger et yderligere pres på den<br />
danske lovgivning.<br />
Aftaler <strong>og</strong> magtdeling mellem<br />
stater<br />
Nationalstaten fungerer dels internt<br />
på baggrund af aftaler mellem borgerne<br />
<strong>og</strong> statsapparatet, som f.eks.<br />
er udmøntet i Grundloven. Her tilkendes<br />
borgerne forskellige rettigheder<br />
<strong>og</strong> pligter. Statens opgave her<br />
er ideelt at beskytte de enkelte borgere<br />
mod hinanden. Nationalstaten<br />
kan i tilfælde af konflikt bruge domstolene,<br />
repressalier, politi <strong>og</strong> militær<br />
til at løse disse. Nationalstaten<br />
fungerer dels eksternt på baggrund<br />
af aftaler <strong>og</strong> gensidig respekt med<br />
andre nationalstater. Konflikter mellem<br />
disse løses enten gennem internationale<br />
organisationer som FN,<br />
gennem mæglingsmøder eller gennem<br />
krig. Der er ikke en overstatslig<br />
myndighed med samme magt bag<br />
ordene som nationalstaten, selv om<br />
FN <strong>og</strong> NATO har udført flere militære<br />
operationer de seneste 10 år. Denne<br />
anarkistiske internationale organisering<br />
er ensbetydende med, at jo<br />
større landene er, jo større magt har<br />
de internationalt. Magten er ikke<br />
kun afhængig af størrelse, men<br />
<strong>og</strong>så af pengepungen <strong>og</strong> dermed tilgangen<br />
til det internationale kapitalmarked<br />
<strong>og</strong> militærapparat.<br />
Gæld<br />
De fleste nationalstater i verden har<br />
en meget stor gæld, mest bemærkelsesværdigt<br />
i den tredje verden,<br />
hvor gælden mange steder langt<br />
overstiger deres BNP pr. år. Men<br />
<strong>og</strong>så i de vestlige verden har alle<br />
lande mindst en gæld på 50% af deres<br />
BNP. Dvs. alverdens borgere <strong>og</strong><br />
alverdens stater er i gæld til den internationale<br />
kapital. Denne udvikling<br />
er sket siden 60'erne, hvor den<br />
internationale handel <strong>og</strong> frie kapitaloverførsler<br />
oplevede et boom, <strong>og</strong><br />
den internationale gældsætning for<br />
alvor t<strong>og</strong> fart. Det betyder, at den<br />
internationale kapital, som flyder<br />
frit over landegrænserne i mange<br />
tilfælde kan bestemme verdensudviklingen,<br />
<strong>og</strong> dermed konjunkturudviklingen<br />
indenfor nationalstaten.
Dette lægger pres på nationalstatens<br />
lovgivning for at kunne konkurrere<br />
med andre nationalstater om<br />
den internationale kapital <strong>og</strong> goodwill<br />
fra samme.<br />
Kapitalismen<br />
Kapital er jo egentlig rimelig neutral.<br />
Men det er kapitalismen, der<br />
gør forskellen. Det er selve kapitalismens<br />
vækst- <strong>og</strong> adfærdsmoral,<br />
der ændrer tidligere tiders lokalt baserede<br />
udvekslingssystemer til et<br />
globalt produktions- <strong>og</strong> forbrugssystem<br />
med metropolerne som de initierende<br />
kraftsteder (eller kræftsvulster),<br />
<strong>og</strong> som dermed har været med<br />
til at ødelægge Lokalsamfundenes<br />
arbejdsfællesskab <strong>og</strong> kultur. I stedet<br />
har vi fået en global forbrugskultur,<br />
baseret på materielle værdier <strong>og</strong><br />
kortsigtede person-, national- eller<br />
firmafikserede målsætninger.<br />
Eksterne <strong>barrierer</strong> for<br />
økosamfund<br />
Den nationale lovgivning- planloven<br />
Planloven fastlægger regler for de<br />
tre zoner, byzone, landzone <strong>og</strong> sommerhusbebyggelse.<br />
Byzonen er udlagt<br />
i områder med decideret by<br />
mæssige bebyggelser (større <strong>og</strong><br />
mindre byer). Landzonen kan dels<br />
være landsbyer <strong>og</strong> det åbne. land.<br />
Én af vore største <strong>barrierer</strong> for økosamfund<br />
er at få lov til at bygge i<br />
det åbne land i tilknytning til gårde.<br />
Mange mennesker <strong>og</strong> fællesskaber<br />
har ønsket at skabe sådanne <strong>muligheder</strong>.<br />
I øjeblikket har vi mindst ti<br />
projekter af denne art rundt i Danmark.<br />
Projekterne "Fem i én" på<br />
Midtsjælland, Boform 2000 ved Silkeborg,<br />
Landsby 2000 på Midtsjælland,<br />
Meilgaard Slot på Djursland,<br />
Fjordvang i Thy, to andre projekter i<br />
Vestsjællands Amt, Kalvehave på<br />
Sydsjælland, Landsbyfællesskab ved<br />
Odder, Ellebækgård ved Næstved,<br />
osv. Det åbne land er forbeholdt naturen<br />
med diverse fredninger <strong>og</strong> erhverv<br />
som landbrug, skovbrug <strong>og</strong><br />
gartneri, <strong>og</strong> deres bebyggelser, suppleret<br />
med plads til naturen i form<br />
af fredninger oa. Vi er klar over, at<br />
Planloven er lavet for at skærme det<br />
åbne land. Men vi har i virkeligheden<br />
fået et meget br<strong>og</strong>et billede:<br />
Mange fredninger af naturen, store<br />
værdistigninger på landbrugsjord <strong>og</strong><br />
store fabrikshaller til deres 22 mio.<br />
af grise <strong>og</strong> måske endnu flere høns,<br />
mens økol<strong>og</strong>iske pionerer ikke må<br />
bo sammen i mindre bæredygtige<br />
bebyggelser. Det Ligner en farce,<br />
men er i virkeligheden et godt<br />
tragikomisk billede af vores moderne<br />
verdens statsreguleringer <strong>og</strong><br />
markedshensyn, der tvinger os andre<br />
til at smyge os uden om gældende<br />
lovgivning. Hvem glæder sig i øvrigt<br />
over at være nabo til et stort industrielt<br />
svinelandbrug?<br />
Landzonen skulle tilsigte beskyttelse<br />
af det åbne land. Men på den<br />
ene side beskyttes ikke mod de<br />
store forurenende svinefarme, på<br />
den anden side rammer beskyttelsen<br />
"landmiljøer", som kunne berige det<br />
åbne lands karakter som åbent land<br />
med rigt varierende landskaber. -Ja.<br />
<strong>Økosamfund</strong> kunne måske ligefrem<br />
tilføre landskabet nye værdier, værdiudvikling,<br />
som pendant til fredningens<br />
mere konservative beskyttelse<br />
af fortidslandskaber. På denne<br />
måde er økosamfund <strong>og</strong> eventuelle<br />
økol<strong>og</strong>iske frizoner måske ligefrem i<br />
tråd med landzonetankens ånd.<br />
Planloven er udemokratisk<br />
Planloven afløste i 1993 en lang<br />
række planlove <strong>og</strong> zonelove, <strong>og</strong> er<br />
nu opdelt i landsplanlægning på ministerieniveau.<br />
Disse fastlægger<br />
rammerne for regionsplanerne på<br />
amtsniveau <strong>og</strong> kommune- <strong>og</strong> Lokalplaner<br />
på kommuneniveau. Denne<br />
ministerielle topstyrede tredeling af<br />
magten, gør, at den enkelte borger<br />
<strong>og</strong> økosamfund i et lokalsamfund<br />
føler sig prisgivet en lovgivningsmagt<br />
langt væk fra dem selv, hvilket<br />
medfører et demokratisk underskud.<br />
Kommuneplanerne <strong>og</strong> i endnu<br />
højere grad lokalplanerne omfatter<br />
primært byerne (byzone), mens
landzone omfatter en restmængde,<br />
dvs. Landsbyerne <strong>og</strong> det åbne land.<br />
Kommunerne har kompetencen, når<br />
der udfærdiges et lokalplansområde<br />
i samarbejde med amtet. Borgerne<br />
har forholdsvis stor indflydelse på<br />
lokal- <strong>og</strong> kommuneplaner, men der<br />
er stor forskel på, hvordan kommunernes<br />
forvaltninger <strong>og</strong> politikere<br />
administrerer deres magt. N<strong>og</strong>le er<br />
åbne for, at borgerne deltager meget<br />
i kommuneplanerne, herunder at<br />
økosamfundene selv skaber en lokalplan<br />
i sammenhæng med lokalsamfundets<br />
øvrige beboere. Andre ikke.<br />
Regionsplanerne laves i amtsregi,<br />
hidtil mellem hver kommuneplansperiode,<br />
men regionplanerne skal<br />
fremover laves samtidig med kommuneplanerne,<br />
sandsynligvis med<br />
kaos til følge. Regionsplanerne udstikker<br />
jo <strong>og</strong>så anvisninger <strong>og</strong> begrænsninger<br />
for kommuneplanerne.<br />
Næste regionplansrevision skal laves<br />
i 2002, men er allerede påbegyndt<br />
flere steder.<br />
Landsplanerne laves i Landsplansafdelingen<br />
under Miljøministeriet,<br />
men sammenkædes selvfølgelig med<br />
andre ministeriers ønsker. Det er<br />
her, restriktionerne i det åbne land<br />
fastlægges, <strong>og</strong> retningslinierne for<br />
det store motorvejsnet er blevet<br />
skabt. Det er sikkert med gode intentioner,<br />
at man på denne måde<br />
prøver at blæse med mel i munden.<br />
Vi har de sidste tyve år set et væld<br />
af motorvejsbyggerier <strong>og</strong> store broer<br />
vælte udover det åbne land <strong>og</strong> det<br />
åbne vand.<br />
Dette åbne land, som netop skulle<br />
beskyttes mod byggeri for at bevare<br />
"åbent land-karakteren" med<br />
dets landskabsværdier. Denne dobbeltmoral<br />
viser, at der er en voldsom<br />
modsætning indenfor regeringen,<br />
både i vision <strong>og</strong> konkret adfærd.<br />
Det er <strong>og</strong>så i Landsplanerne, at frirummet<br />
skal skabes for nye økol<strong>og</strong>iske<br />
bosætninger <strong>og</strong> eksperimentelle<br />
frizoner. Landsplanerne burde<br />
komme ud til folkelig debat <strong>og</strong> underlagt<br />
en meget større demokratisk<br />
<strong>og</strong> økol<strong>og</strong>isk kontrol. Som Preben<br />
Maegaard, leder af Nordvestjydsk<br />
Folkecenter for vedvarende Energi,<br />
har udtrykt det: "En elendig, forældet<br />
planlov med sine rødder tilbage<br />
til dengang man vitterligt troede<br />
på, at hele befolkningen minus de<br />
aktive fuldtidslandmænd, ville bosætte<br />
sig i byerne som led i visionen<br />
om det totalt urbaniserede<br />
samfund. Planloven varetager kun<br />
under 10 % af landdistriktsbeboernes<br />
interesser, nemlig landbrugets."<br />
Frizoner <strong>og</strong> jordreform<br />
Som det ser ud i dag, får næsten<br />
alle, undtagen landmænd <strong>og</strong> motorvejsbyggere,<br />
afslag på projekter i<br />
det åbne land, samtidig med at<br />
både borgere, mange landdistriktskommuner<br />
<strong>og</strong> flere amter udtrykker<br />
klare behov for det modsatte. Vi<br />
ved, at der pr. 1. september 2000<br />
ligger adskillelige projekter til behandling<br />
i Århus <strong>og</strong> Vestsjællands<br />
Amter, at Vejle Amt blandt andre er<br />
meget interesseret i disse bosætnings<strong>muligheder</strong>.<br />
Som det ligger nu,<br />
vil disse amter påbegynde n<strong>og</strong>le pilotprojekter<br />
i det åbne land i forbindelse<br />
med næste regionplansrevision.<br />
Man kunne håbe, at de øvrige<br />
danske amter ville tage ved lære af<br />
Nordjyllands Amt, som, så vidt vi<br />
ved, er det eneste amt, der har givet<br />
en regulær tilladelse til et mindre<br />
økosamfund på 16 boenheder,<br />
Vårst Vestervang syd for Ålborg i<br />
1991. Det er et bosætningsprojekt,<br />
som ligger i det åbne land, men som<br />
fik en tilladelse efter seje forhandlinger<br />
<strong>og</strong> indsigelser fra Jordbrugskommisionen.<br />
Tilladelsen blev endeligt<br />
givet af den daværende landbrugsminister<br />
med udgangspunkt i 2<br />
forhold:<br />
Dels at projektet lå i en funktionel<br />
tilknytning til den nærliggende<br />
landsby, Vårst, selv om det lå <strong>og</strong><br />
stadig ligger udenfor Vårst's fysiske<br />
landsbyafgrænsning.<br />
Dels at projektet havde baggrund i<br />
<strong>og</strong> levede op til Brundtlandrapporten<br />
fra 1987.<br />
Vårst Vestervang er bestemt et projekt<br />
til efterfølgelse for økosamfund,<br />
kommuner <strong>og</strong> amter, som hermed<br />
har fået en lovlig sti at gå på,<br />
den funktionelle tilknytning til den<br />
nærliggende landsby <strong>og</strong> Brundtlandrapporten<br />
eller den nyere Agenda<br />
21. Og i Vårst's tilfælde er den funktionelle<br />
tilknytning ikke bare luftkasteller.<br />
De har i kraft af nye beboere<br />
været med til at skabe liv i den<br />
nærliggende landsby, været med til<br />
at skabe en stadigt voksende friskole<br />
<strong>og</strong> sikre den lokale brugsforening<br />
i Vårst.<br />
Det er vigtigt at fastslå, at disse<br />
nye bosætningsbehov ikke udspringer<br />
af et ønske om værdistigning på<br />
jord, tværtimod er det det 21.<br />
århundredes behov for en ny struktur<br />
med en ny vision, en vision om<br />
økol<strong>og</strong>iske zoner i det åbne land<br />
uden værdistigning. Dette bosætningsbehov<br />
kan åbne op for vor tids<br />
nye jordreform, der peger i en anden<br />
retning end landbrugs-fabrikker <strong>og</strong><br />
pendlerlandsbyer.<br />
Landbrugsloven.<br />
Hvis man vil erhverve en ejendom i<br />
fællesskab opstår der flere nye problemer.<br />
Samfundet er ikke indrettet<br />
på kollektiv drift <strong>og</strong> eje af landbrugsjord.<br />
Af Landbrugslovens §18 a, stk. 3<br />
fremgår det, at én ejer i et sameje<br />
skal eje mindst 20% af ejendommen,<br />
i modsat fald kræves tilladelse<br />
fra landbrugsministeren. Af §21<br />
fremgår, at selskabseje kræver<br />
dispensation.<br />
Sådanne dispensationsansøgninger<br />
kan tage op til 6 måneder, <strong>og</strong> tvinger<br />
enten kollektivisterne til at<br />
købe i hast som sameje med én hovedejer<br />
<strong>og</strong> resten med en procentsats<br />
eller byde landbruget op på betingelse<br />
af dispensation fra landbrugsloven.<br />
Selveje <strong>og</strong> landskabelige værdier<br />
Grundpillerne i dansk landbrug har<br />
gennem årene været 1) familiebruget<br />
<strong>og</strong> selvejet, 2) Værne om dyrkningsjorden,<br />
de landskabelige værdier<br />
<strong>og</strong> landbrugets konkurrenceevne.<br />
Ad 1. Man har bl.a. villet forhindre<br />
store selskaber i at spekulere i jord,<br />
men de sidste mange års værdistigninger<br />
på jord vidner ikke om en<br />
konsekvens af denne holdning. Og<br />
som Hanne Tanvig så fint viser i sit<br />
indlæg (I b<strong>og</strong>en Samfundets Udviklingsafdeling<br />
- se side 20 (red.anm.)<br />
er der ikke meget tilbage af familiebruget.<br />
Familiebruget ligner mere en<br />
farce <strong>og</strong> et skalkeskjul for store<br />
landbrugs-aktievirksomheder. Der er<br />
vel i dag færre landbrug i Danmark<br />
end før landbrugsreformerne i 1800tallet.<br />
Konsekvensen af at værne om
familiebruget kunne være at støtte<br />
andelsbrugets opståen igen på alle<br />
måder, støtte opbygningen af bosætninger<br />
omkring et fællesdrevet<br />
landbrug <strong>og</strong> på andre områder hindre<br />
store enkeltmandsejede landbrug.<br />
Ad 2. For det andet skal der værnes<br />
om jorden. Dette gøres i traditionelle<br />
brug ved at ødelægge vor jord,<br />
vore vandløb, <strong>og</strong> vort drikkevand<br />
med giftstoffer, ved at have enorme<br />
dyrebesætninger der tenderer til dyremishandling,<br />
opbygge kæmpe fabrikshaller<br />
i det åbne land osv. Konsekvensen<br />
af at værne om jorden,<br />
burde være drastigt at nedskære antallet<br />
af dyr <strong>og</strong> omlægge jorden til<br />
økol<strong>og</strong>isk drift.<br />
Mht. til udstyknings<strong>muligheder</strong> må<br />
der godt udstykkes <strong>og</strong> frasælges nye<br />
landbrugsenheder med nye landbrugsbosætninger<br />
på, hvis man i<br />
strukturdirektoratet skønner, at det<br />
ender med driftsmæssige forsvarlige<br />
størrelser. Men der er meget begrænsede<br />
<strong>muligheder</strong> for nye bosætninger<br />
<strong>og</strong> udstyknings<strong>muligheder</strong> af<br />
parceller i det åbne land, jævnfør<br />
afsnittet om planloven. Så hellere<br />
store u-etiske svinefabrikker.<br />
Der er d<strong>og</strong> ved ændringen af landbrugsloven<br />
i 1986 åbnet mulighed<br />
for at udstykke de såkaldte jordbrugsparceller<br />
i tilknytning til eksisterende<br />
landsbyer, hvilket er et<br />
skridt i den rigtige retning. Men<br />
<strong>og</strong>så her ser vi tiltagende begrænsninger<br />
i de nye regionsplaner. F.eks.<br />
i tilfældet Århus Amt, som netop er<br />
i færd med at hindre mange randkommuner<br />
i at udstykke de populære<br />
jordbrugsparceller- til stor irritation<br />
for nævnte kommuner.<br />
Andre støtteordninger<br />
Så er der problemer vedrørende de<br />
forskellige støtteordninger i landbruget,<br />
som produktionskollektiver<br />
generelt er afskåret fra, f.eks. opnåelse<br />
af etableringslån, rentetilskudsordninger,gældssaneringsordninger,<br />
rentetilpasningslån<br />
Andelsselskabet- en saga blot<br />
En idéel organiseringsform for et<br />
fællesejet landbrug, som andelsselskabet<br />
er, duer heller ikke, da et<br />
eventuelt skatteunderskud ikke kan<br />
fratrækkes i de enkelte kollektivi<br />
sters skattepligtige indkomst. Der er<br />
brug for at revidere økonomien omkring<br />
landbrug, så det tiltrækker<br />
fællesskaber på landet, <strong>og</strong> i særdeleshed<br />
produktionsfællesskaber.<br />
Endelig er det svært at købe landbrug<br />
i fællesskab, hvis man ønsker<br />
at bevare sin fradragsret, bevare sin<br />
mulighed for at få overførselsindkomster,<br />
boligsikring etc., undgå<br />
AMBI-bidrag. Som advokat Foldschack<br />
sagde på et fællesskabsmøde<br />
på Meilgård slot den 15. Januar<br />
2000: "Hvis 5 mennesker køber en<br />
landbrugsejendom sammen på 2,1<br />
hektar, <strong>og</strong> de har 5 høns, så kan de<br />
ikke få dagpenge. Men hvis 5 mennesker<br />
flytter sammen <strong>og</strong> ejer 100<br />
mio. aktier i A.P. Møller hver, <strong>og</strong> har<br />
et aktieudbytte på 2 mio. hver om<br />
året, så kan de sagtens få dagpenge."<br />
Smuthuller <strong>og</strong> dispensationer<br />
De fleste landbrugsfællesskaber har<br />
organiseret sig som kommanditselskab<br />
med dispensationer, som f.eks.<br />
Svanholm. Her kan nævnes, at Svanholm,<br />
som blev købt i 1978, har<br />
fået to tiårige dispensationer, hvorefter<br />
de i 1999 fik en permanent<br />
dispensation. Andre, som Hertha LevefælLesskab,<br />
fik ophævet deres<br />
landbrugspligt <strong>og</strong> lagt det om til biodynamisk<br />
forsøgsdyrkning <strong>og</strong> undervisning.<br />
Både her <strong>og</strong> i <strong>Økosamfund</strong>et<br />
Dyssekilde på Nordsjælland<br />
er det en fond, der nu ejer jorden,<br />
<strong>og</strong>så efter dispensation. Ned-<br />
LæggeLse af landbrugpligt kan ske,<br />
hvis landbruget bruges til undervisning,<br />
forskning, råstofudvinding eller<br />
hvis det er en del af en lokalplan.<br />
Endelig kræves grønt bevis på<br />
landbrug over 30 hektar.<br />
Der er kommet visse begrænsninger<br />
på antallet af bedrifter, én mand må<br />
eje, <strong>og</strong> på sprøjtning af gift <strong>og</strong> gylle<br />
gennem miljølovgivningen <strong>og</strong> fredningsbestemmelser.<br />
Men generelt er<br />
det stadig stordrift <strong>og</strong> enkeltmandsejet,<br />
Lovgivningen understøtter.<br />
Dansk landbrug er et stort eksporterhverv,<br />
men som gennem de sidste<br />
20 år er faldet fra 25% til ca. 15%<br />
af den samlede eksport. Hvorfor<br />
ikke sadle drastigt om <strong>og</strong> satse på<br />
økol<strong>og</strong>isk landbrug. Skabe en folkelig<br />
opdragelse <strong>og</strong> vision om lokale<br />
fødevareproduktioner, understøtte
andelsejet landbrug, <strong>og</strong><br />
dermed lægge grundlaget<br />
for en ny folkelig<br />
kultur. Hvad <strong>og</strong> hvem er<br />
vi bange for? MD-foods,<br />
de store slagterier,<br />
dansk storlandbrug, vores<br />
image i den globale<br />
verdensorden som landbrugsnation,<br />
dansk bacon<br />
<strong>og</strong> lurpakkede smør?<br />
Skatteloven<br />
I tresserne, da der var et<br />
kæmpe boom af kollektiver,<br />
som havde brug<br />
for en selskabsform,<br />
godkendte skattevæsnet<br />
"Den lille andelsbolig",<br />
som en andelsboligform, men med<br />
samejeformens mulighed for personlig<br />
fradrag af renter. Det gav et<br />
voldsomt ryk i antallet af disse selskaber,<br />
hvor folk uden advokatomkostninger<br />
kunne rykke ind <strong>og</strong> ud.<br />
På det tidspunkt var der en udskiftning<br />
af folk på 25% om året.<br />
Den lille andelsbolig<br />
Disse regler er blevet begrænset til<br />
max. tre boenheder <strong>og</strong> max. 15 personer.<br />
Og det er ikke muligt at<br />
bruge denne selskabsform ved landbrug,<br />
hvilket for økosamfund tit er<br />
en central idé. Derfor bliver man<br />
nødt til at skabe flere forskellige<br />
selskabsformer i økosamfundene.<br />
N<strong>og</strong>le der går på selve boligen, <strong>og</strong><br />
andre der vedrører fællesområder.<br />
Alt efter ejerformen har man brugt<br />
forskellige selskabstyper. Ved landbrugskøb<br />
har man etableret sig som<br />
kommanditselskab, fond eller forening.<br />
Det gælder for Svanholm, Dyssekilde<br />
<strong>og</strong> Udgården. Disse selskabsformer<br />
forener bedst de forskellige<br />
behov med begrænset hæftelse <strong>og</strong><br />
personligt rentefradrag, formuebeskatning,<br />
pensionsoppebærelse osv.<br />
Hjortshøj har valgt at leje jorden af<br />
Århus Kommune som andelsselskab,<br />
hvilket giver andre problemer, tryghedsproblemer<br />
angående fremtiden,<br />
værdistigning ved køb af jord til udstykningsparceller.<br />
Ved projekter med blandede ejerformer<br />
(se <strong>og</strong>så dette afsnit) bør der<br />
sikres skattemæssige regler <strong>og</strong> fradragsregler,<br />
som muliggør, at renteudgifterne<br />
i forbindelse med opta<br />
gelse af fælleslån til finansiering af<br />
fællesaktiviteter bliver fradragsberettiget<br />
for de private boligejere,<br />
samtidig med at der sikres etableringsmulighed<br />
i selvstændigt ejerregi,<br />
således at der bliver tale om et<br />
fælles, begrænset ansvar.<br />
A-kasselovgivning <strong>og</strong> retningslinier<br />
for overførselsindkomster.<br />
Reglerne vedrørende overførselsindkomster<br />
herunder dagpenge, boligsikring,<br />
pensioner m.v. må ændres,<br />
således at samfundet fremmer<br />
<strong>og</strong> dermed får glæde af alle de sociale<br />
tiltag, som kan opstå i et fællesskab<br />
<strong>og</strong> en fællesbebyggelse,<br />
uden at man samtidig begrænser<br />
initiativer med snærende lovregler.<br />
Er man medejer af en landbrugsejendom<br />
uanset størrelsen begrænses<br />
dagpengeretten, <strong>og</strong> man er samtidig<br />
betragtet som selvstændig erhvervsdrivende.<br />
Der skal betales AMBI, <strong>og</strong><br />
pensionsrettigheder bliver begrænset.<br />
Det var grunden til, at <strong>Økosamfund</strong>et<br />
Dyssekilde ændredes til en<br />
Forening/Fond, så formueforøgelsen<br />
på stedet ikke blev trukket fra i den<br />
enkeltes overførselsindkomst. I<br />
dette tilfælde er der tale om en abstrakt<br />
værditilvækst, der er relateret<br />
til den kapitalistiske samfundsorden,<br />
men det går ud over den enkelte<br />
kollektivist.<br />
Kriminalisering af det<br />
hjemlige virke<br />
At dagpengerettighederne begrænses,<br />
når man er selvbygger <strong>og</strong> dyrker<br />
selvforsyningsbrug, er et yderli<br />
gere udtryk for den menings- <strong>og</strong> forståelsesforvirring<br />
der hersker i vores<br />
samfund. Mennesker med store visioner<br />
om at leve bæredygtigt <strong>og</strong> som<br />
har en lille økonomi, muligvis med<br />
tider med arbejdsløshed må ikke<br />
lave n<strong>og</strong>et derhjemme på de to tønder<br />
land, må ikke bygge om osv. Det<br />
er ikke alene en skandale, det er at<br />
kriminalisere utrolig mange mennesker<br />
i vores samfund, som jo bryder<br />
disse latterlige love. Når man<br />
påtænker disse pionerers indsats i<br />
relation til vore store miljømæssige<br />
<strong>og</strong> sociale udfordringer de kommende<br />
år, burde de understøttes i
særlig grad for at turde leve på<br />
denne måde. Men det er forbeholdt<br />
IT-spekulanter i øjeblikket.<br />
Lønarbejdet versus det<br />
skjulte arbejde<br />
Som Erik Christensen er inde på (I<br />
b<strong>og</strong>en Samfundets Udviklingsafdeling<br />
- se side 20 (red. anm.) handler<br />
det om samfundets arbejdsbegreb,<br />
der er blevet delt i lønarbejde<br />
<strong>og</strong> alt andet mere eller mindre skjult<br />
arbejde. Det skjulte arbejde henviser<br />
til det arbejde, der ikke umiddelbart<br />
kan tjenes penge på. Men lad os<br />
tage et eksempel som boligforenin<br />
gen Hyldespjældet i Albertslund.<br />
Her forvandledes et meget socialt<br />
betændt boligområde, præget af<br />
stor beboerudskiftning på 30-35%<br />
pr. år <strong>og</strong> mange beboere havde sociale<br />
problemer. Som Markussen udtaler:<br />
"Hyldespjældet havde potentialet<br />
til at blive en social ghetto. Der<br />
har de grønne miljøinitiativer været<br />
med til at vende en negativ spiral<br />
til en mere positiv spiral, som både<br />
har givet sociale, men <strong>og</strong>så økonomiske<br />
<strong>og</strong> økol<strong>og</strong>iske resultater." De<br />
lokale aktiviteter har resulteret i, at<br />
folk er begyndt at etablere n<strong>og</strong>le<br />
netværk, snakke <strong>og</strong> handle sammen.<br />
Det har givet livskvalitet, <strong>og</strong> fraflytningsprocenten<br />
halveredes.<br />
På lignende vis kunne jeg fremdrage<br />
mange andre eksempler i økosamfund,<br />
hvor den skabende kraft, økol<strong>og</strong>iske<br />
tiltag, en fælles vision skaber<br />
et andet grundlag for liv, i Haberma'ske<br />
termer en levende livsverden,<br />
hvor mennesker igen finder<br />
sammen <strong>og</strong> er medskabere af deres<br />
lokalsamfund.<br />
Borgerløn - en reel mulighed<br />
Hvem kan vurdere, hvad disse ulønnede<br />
tiltag er værd? Hvad ville det<br />
have kostet samfundet, økonomisk,<br />
socialt, kulturelt, hvis stedet var<br />
forblevet en social ghetto? Det<br />
skjulte omsorgsarbejde, det politi<br />
ske arbejde, det økol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> spirituelle<br />
græsrodsarbejde, det huslige<br />
hjemmearbejde er guld for samfundet,<br />
men det lønnes ikke, det værdsættes<br />
ikke. En borgerlønsordning<br />
ville sætte fokus på <strong>og</strong> værdsætte<br />
dette arbejde, som Erik Christensen<br />
meget sigende betegner lokalsamfundsarbejde.<br />
Det ville samtidigt<br />
understøtte en ny kultur baseret på<br />
en løssluppen eksperimenterende<br />
skabertrang, der ikke skulle retfærdiggøres<br />
på markedsvilkår.<br />
Billigt, bæredygtigt<br />
selvforsyningssamfund!<br />
Visionen for økosamfundenes beboere<br />
er ret klar: et billigt sted at bo<br />
bæredygtigt sammen med selvforsyningsbrug,<br />
værksteder etc. Det er så<br />
enkelt, at det skriger til himlen!<br />
Men vores virkelighed er gennemskåret<br />
af markedsvilkår, der har<br />
tvunget prisen på landbrugsjord <strong>og</strong><br />
ikke mindst byggemodnet jord op,<br />
gennemskåret af lovgivningsregler,<br />
der understøtter selvejet landbruget,<br />
stordrift <strong>og</strong> et 8-16-job. Det er<br />
to forskellige rationaler, som har<br />
svært ved at mødes.<br />
Vi kan blot opfordre til at den enkle<br />
livsstil får mere råderum, et tålmodigt<br />
tidsperspektiv <strong>og</strong> et økonomisk<br />
grundlag.
Af Allan Elm<br />
Efter et godt økol<strong>og</strong>isk aftensmåltid<br />
bød Bjarne Ottesen,<br />
der er forstander på Båring<br />
Højskole velkommen fredag aften til<br />
de i alt godt 100 deltagere <strong>og</strong> fortalte<br />
om skolen <strong>og</strong> dens spændende<br />
<strong>og</strong> visionære projekter - bl.a. om<br />
Højskolen i Landsbyen/Landsbyen i<br />
Højskolen (som man kan læse nærmere<br />
om i <strong>LØSNET</strong> <strong>nr</strong>. 27).<br />
Resten af aftenen var dedikeret til<br />
en række oplæg arrangeret af hhv.<br />
LØB <strong>og</strong> LØS<br />
Landsforeningen for Økol<strong>og</strong>isk Byggeri<br />
(LØB) har fået gennemført, at<br />
der bevilges en pulje på 100 mill.<br />
kroner til at accelerere økol<strong>og</strong>isk<br />
byggeri i Danmark. Puljen forløber<br />
over 4 år <strong>og</strong> en del af den er øremærket<br />
til alternativ spildevandsrensning.<br />
Fordelingen af resten skal<br />
aftales med forligspartierne <strong>og</strong><br />
denne proces er i fuld gang, hvilket<br />
formentlig var årsagen til at det an<br />
LØS/LØB årsmøde <strong>og</strong> generalforsamling på<br />
Båring Højskole d. 2-4 marts 2001<br />
noncerede oplæg ved chefen for boligministeriets<br />
10. kontor, ikke<br />
kunne gennemføres.<br />
Henning Risvig He<strong>nr</strong>iksen fra LØB's<br />
bestyrelse gennemgik processen omkring<br />
vedtagelsen af accelerationspuljen-<br />
hvordan ideen opstod <strong>og</strong><br />
processen omkring selve gennemførelsen<br />
i folketinget - samt forslag<br />
til mere konkret indhold.<br />
Steen Østergaard <strong>og</strong>så fra LØB's bestyrelse,<br />
gennemgik underholdende<br />
hvordan en del af midlerne bør bruges<br />
til at økol<strong>og</strong>ikriterierne i langt<br />
højere grad kommer ind i bl.a. SBI's<br />
regler <strong>og</strong> byggeerfaringer, i PC pr<strong>og</strong>rammer<br />
(så de lukker ned hvis man<br />
søger på giftige materialer...) <strong>og</strong><br />
mange andre steder inden for det<br />
etablerede byggeris systemer. Der
skal, gennem den periode hvor puljen<br />
løber, skabes bedre kontakt mellem<br />
"mændene med de høje hatte"<br />
(eksperterne) <strong>og</strong> græsrødderne, som<br />
jo er dem, der har fornemmelsen for<br />
materialerne. Og alt dette koster<br />
penge. En afsluttende opsamling <strong>og</strong><br />
evaluering <strong>og</strong> en arkitektkonkurrence<br />
bør afslutte puljeforløbet.<br />
Herefter besteg Hildur Jackson podiet.<br />
Hildur har med utrættelig<br />
energi <strong>og</strong> en overflod af ideer været<br />
en af de fundamentale drivkræfter i<br />
LØS - for ikke at tale om det internationale<br />
netværk Global Ecovillage<br />
Network (GEN). Hun fortalte<br />
visionært <strong>og</strong> begejstret<br />
om uddannelse<br />
<strong>og</strong> undervisning med udgangspunkt<br />
i Chr. Kolds<br />
<strong>og</strong> Grundtvigs "Lev <strong>og</strong><br />
lær" paradigme. Historisk<br />
gik tendensen bort<br />
fra at leve <strong>og</strong> lære, <strong>og</strong><br />
mere i retning af, at undervisning<br />
blev stoppet<br />
ind på universiteter, skoler<br />
<strong>og</strong> andre anstalter til<br />
at lære i. I økosamfundene<br />
tror vi ikke på<br />
denne institutionaliserede<br />
"hoved" indlæringsform.<br />
Vi ved, at man kan<br />
lære det essentielle i en lille<br />
landsby i det indre Afrika.<br />
Paradigmet lyder<br />
Et virtuelt universitet (Mama Gaia)<br />
som omfatter hele jorden.<br />
Læring tilbage til rødderne. Vi må<br />
lave systemer som er gearet til at<br />
plante frø for de næste 7 generationer.<br />
Organisatorisk kan det ske i økosamfundsregi.<br />
Som eksempel<br />
nævnte hun det nyeste blad fra GEN<br />
om Ecovilage Living - Education for<br />
Sustainability, hvor midtersiderne er<br />
fulde af adresser på økosamfund<br />
med angivelse af emner, som disse<br />
kan undervise i verden over.<br />
Det ideelle uddannelsessted må<br />
være et sted hvor folk lever det, de<br />
lærer.<br />
Herefter viste hun en overhead, som<br />
illustrerede i hvilke danske <strong>og</strong> internationale<br />
økosamfund, der er ekspertise<br />
i forskellige emner. Og det<br />
var faktisk mange steder <strong>og</strong> mange<br />
emner!! Formentlig nok til et helt<br />
curriculum. (ill. nedenfor)<br />
Floyd Stein er gammel i gårde i <strong>Økosamfund</strong>s<br />
sammenhæng. Han har<br />
assisteret en række økosamfund i at<br />
give deres visioner form med tegninger<br />
<strong>og</strong> tekst. Han er nemlig<br />
permakulturdesigner <strong>og</strong> har undervist<br />
på en række forskellige læreranstalter<br />
i Danmark, Norden <strong>og</strong> USA.<br />
På det sidste har han beskæftiget<br />
sig med økol<strong>og</strong>isk pædag<strong>og</strong>ik - økol<strong>og</strong>isk<br />
alfabetisering - <strong>og</strong> har tegnet<br />
n<strong>og</strong>le børneinstitutioner.<br />
Han beskæftigede sig i sit oplæg<br />
med broen mellem økosamfund <strong>og</strong><br />
traditionelle læreanstalter. Som eksempler<br />
på det sidste nævnte han<br />
bl.a. DTU, Tekniske højskoler, RUC,<br />
Arkitektskolerne, kunstakademier,<br />
seminarer, Lærerhøjskoler, filmhøjskoler,<br />
Landbohøjskolen.<br />
Som eksempel på et sådant eksisterende<br />
samarbejde til gavn for alle<br />
parter, nævnte han samarbejdet<br />
mellem KVL <strong>og</strong> Hertha Levefællesskab<br />
omkring forskning i fødevarekvalitet.<br />
Der eksisterer <strong>og</strong>så en<br />
række samarbejder mellem byggetekniske<br />
højskoler <strong>og</strong> økosamfund.<br />
Også Floyd understregede vigtigheden<br />
af at leve det, man lærer, men<br />
<strong>og</strong>så af, at det man lærer er kompetencegivende<br />
- at man får papir på<br />
det. Og han påpegede, at ikke alene<br />
studerende kan få glæde af økosamfund.<br />
Også forskere mangler "Laboratorier"<br />
<strong>og</strong> inspiration. Han fandt, at<br />
LØS ville være den ideelle administrator<br />
for en sådan brobygning,<br />
som kunne foregå i 3 tempi:<br />
Indsamling af behov - en behovsanalyse:<br />
Hvad er samarbejds<strong>muligheder</strong>ne?.<br />
Her kunne et møde mellem<br />
indbudte aktører resultere i en slagplan.<br />
Herefter kunne man søge<br />
penge <strong>og</strong> lave en aftale om et pilotprojekt<br />
som kører igennem <strong>og</strong> efterfølgende<br />
evalueres. Her bliver det<br />
nødvendigt med ekstern finansiering.<br />
Endelig kunne der opstå mere faste<br />
tilknytninger med egenfinansiering<br />
<strong>og</strong> fast kontor <strong>og</strong> faciliteter.<br />
Det sidste oplæg fredag<br />
var af Niels Bandholm -<br />
lektor i fysik, kemi <strong>og</strong> naturfag<br />
på Ringkøbing<br />
Gymnasium, mangeårig<br />
interesse for pædag<strong>og</strong>ik,<br />
miljø <strong>og</strong> selvudvikling.<br />
Han har arrangeret efteruddannelser<br />
om kreativitet,<br />
datal<strong>og</strong>i <strong>og</strong> fagdidaktik<br />
siden 1976, sommerlejre<br />
på Anholt siden<br />
1982, domebygger <strong>og</strong><br />
medstarter af LØS. Han
har arbejdet med tanken om et<br />
Grønt Gymnasium i Hjortshøj, hvortil<br />
han planlægger at flytte.<br />
Niels har helt sin egen måde at undervise<br />
på <strong>og</strong> hans oplæg skortede<br />
da heller ikke på underfundigheder<br />
<strong>og</strong> overraskende perspektiver. Han<br />
lagde ud med at konstatere, at hvis<br />
man prætenderer at under-vise, så<br />
må man jo selvsagt <strong>og</strong>så vise undere.<br />
Det gjorde han ved at gennemgå<br />
skabelsen af universet - intet<br />
mindre kunne gøre det - ved<br />
hjælp af en kolbe med en underlig<br />
væske, som han placerede på overheadprojektoren,<br />
som sendte en<br />
uklar skyagtig "urtilstand" op på<br />
skærmen. "I begyndelsen var stilheden"<br />
Herefter tilsatte han et salt<br />
<strong>og</strong> en fortætningsproces gik i gang.<br />
"I starten var der 6 dimensioner,<br />
men de to rullede sig op om sig selv<br />
<strong>og</strong> blev partikler <strong>og</strong> som restprodukt<br />
var der 4 tilbage - inklusive tiden...."<br />
Således gennemgik han<br />
hele skabelsen - fra den gang en liter<br />
lys vejede 100 ton - frem til<br />
fremkomsten af det mest komplicerede<br />
sted i vort univers - menneskets<br />
hjerne.<br />
Herefter opstillede han følgende paradoks:<br />
I dag ved vi, hvad der er det<br />
rigtige, <strong>og</strong> alligevel gør vi som vi<br />
plejer. Hvordan får man folk til at<br />
gøre det, de ved? En tilgang er at<br />
tage udgangspunkt i de unge i puberteten.<br />
For her hæver <strong>og</strong> k<strong>og</strong>er<br />
frontallappen i hjernen. Undersøgelser<br />
har vist, at hvis frontallappen<br />
fjernes ændres begavelsen ikke, men<br />
personligheden - moralen <strong>og</strong> tem<br />
peramentet - løber løbsk. Man bliver<br />
impulsstyret. Frontallappen er<br />
styrende <strong>og</strong> koordinerende, det er<br />
her den sociale sans udvikler sig.<br />
Det er her integrationen af tanke,<br />
følelse <strong>og</strong> vilje foregår - <strong>og</strong> det foregår<br />
primært i puberteten.<br />
Pointen i alt dette er, at det er vigtigt<br />
at få en uddannelse i et samfund,<br />
som har en moral, som ved<br />
hvordan man skal gøre, for at verden<br />
skal overleve. Det skal ind i<br />
kroppen <strong>og</strong> opleves. Og her er økosamfund<br />
jo oplagte.<br />
Lørdag<br />
Således inspirerede af fredagens forskellige<br />
vinkler <strong>og</strong> tilgange til temaet<br />
uddannelse, indbød Ditlev Nissen<br />
fra Utopiske Horisonter<br />
(http://www.christiania.org/utopia/)<br />
lørdag formiddag til et cafémøde<br />
med temaet "<strong>Økosamfund</strong><br />
som Læringsrum" for de ca. 30<br />
fremmødte LØS-folk. (Der var i<br />
øvrigt repræsentation fra følgende<br />
økosamfund på årsmødet: Munksøgård,<br />
Landsby 2000, Gaia Village,<br />
Meilgaard Slot/Væksthøjskolen,<br />
Svanholm, Christiania, Hertha Levefællesskab,<br />
Kirstinelund <strong>og</strong> Snabegård).<br />
Ditlev Nissen må vel nærmest kaldes<br />
proceskonsulent <strong>og</strong> han har arbejdet<br />
med social økol<strong>og</strong>i, fremtidsværksteder<br />
<strong>og</strong> konfliktløsning de sidste 5<br />
år.<br />
Et cafémøde er et sted for en væ<br />
sentlig samtale, et sted, hvor det at<br />
lytte er det væsentligste, hvor man<br />
giver plads for hinanden <strong>og</strong> ikke diskuterer,<br />
men undersøger <strong>og</strong> laver<br />
runder i grupper. Caféen starter op<br />
med 5 minutters tænkepause <strong>og</strong> ender<br />
op med en slags vægavis. Afslutningsvis<br />
går gruppernes deltagere<br />
"på besøg" hos hinanden (én<br />
bliver "hjemme" <strong>og</strong> præsenterer sin<br />
gruppes tanker for de "besøgende").<br />
De to temaer vi skulle behandle i<br />
første runde var:<br />
Hvad er det for uddannelsesmæssige<br />
kvaliteter vi kan tilbyde andre -<br />
fagligt, socialt, værdimæssigt, økonomisk<br />
<strong>og</strong> kulturelt?<br />
Hvilke samfundsmæssige opgaver<br />
kan økosamfund løfte - hvorfor skal<br />
vi være klasseværelser/eksperimentarier?<br />
Det kom der mange forslag <strong>og</strong> tan-
Et cafémøde er et sted<br />
for en væsentlig samtale,<br />
et sted, hvor det at<br />
lytte er det væsentligste<br />
ker omkring op på vægaviserne. Der<br />
er utrolig mange emner som vi<br />
kunne undervise i - lige fra byggeri<br />
til meditation, fra etablering af fælles<br />
<strong>og</strong> alternativ økonomi til integration<br />
af marginaliserede grupper,<br />
fra læring i holistisk levevis til konfliktløsning.<br />
Men der blev <strong>og</strong>så gjort<br />
opmærksom på, at det er vigtigt, at<br />
uddannelsesaktiviteter giver n<strong>og</strong>et<br />
tilbage til fællesskabet, at undervisning/økoturisme/uddannelse<br />
skal<br />
sættes stramt i system, så det generer<br />
mindst muligt <strong>og</strong> det skal bæres<br />
af en gruppe <strong>og</strong> ikke hænge på en<br />
enkelt "ildsjæl". Men der udtryktes<br />
<strong>og</strong>så en erkendelse af, at det er<br />
gennem andre mennesker at vi udvikler<br />
os. At økosamfund er den<br />
mest fantastiske læreplads - <strong>og</strong>så<br />
åndeligt <strong>og</strong> kulturelt. At det er en<br />
chance for selv at lære <strong>og</strong> sætte i<br />
perspektiv <strong>og</strong> se på sit eget fællesskab<br />
med andre øjne. At vi ikke behøver<br />
være flove over at vores fællesskab<br />
har konflikter <strong>og</strong> kriser <strong>og</strong><br />
socialt bøvl. Det er alt sammen<br />
skridt på vejen <strong>og</strong> en proces, som<br />
man kan lære n<strong>og</strong>et af. At etablering<br />
af uddannelse kræver grundig<br />
dial<strong>og</strong> med fællesskabet <strong>og</strong> at vi<br />
skal kende vor begrænsning. Der<br />
skal tage hensyn til alle.<br />
Anden runde begyndte med en opdeling<br />
i forskellige interessegrupper.<br />
Én gruppe arbejdede med brobygning<br />
mellem økosamfund <strong>og</strong> traditionelle<br />
læreanstalter. Her lagde man<br />
vægten på, at vi kan undersøge,<br />
hvad der er behov at få "udforsket"<br />
i økosamfundene <strong>og</strong> hvad vi kan bidrage<br />
med <strong>og</strong> få ud af en brobygning.<br />
En gruppe arbejdede inden for temaet<br />
"at bringe eventyret ind i dagligdagen",<br />
<strong>og</strong> de fremhævede, at det<br />
gode vinder over det onde, at vi kan<br />
vise, at det er muligt at bringe underet<br />
<strong>og</strong> eventyret helt ind i dagligdagen,<br />
at vi har pligt til at vise, at<br />
det er i orden at være den vi er. At<br />
vi kan skabe et modbillede - undervisning<br />
i at vise underet.<br />
En anden gruppe foresl<strong>og</strong> bl.a.<br />
etablering af en "Økolandsbyggeruddannelse"<strong>og</strong><br />
etablering af et "LØFT"<br />
(Landsforeningen for Økol<strong>og</strong>isk Formidling<br />
<strong>og</strong> Teknol<strong>og</strong>i).<br />
En gruppe fokuserede på, hvad vi<br />
selv har brug for at lære <strong>og</strong> hvordan.<br />
Her blev foreslået studieophold i andre<br />
danske <strong>og</strong> udenlandske økosam<br />
fund, procesværksteder når vi møder<br />
vore egne <strong>barrierer</strong> <strong>og</strong> skygger.<br />
Der var en 100 mio. kr. gruppe som<br />
havde så megen energi <strong>og</strong> inspiration,<br />
at den fortsatte om eftermiddagen<br />
<strong>og</strong> videre efter mødet. Inspireret<br />
af, at LØB har fået gennemført<br />
en accelerationspulje på 100 mio.kr.<br />
tænkte man "hvad ville vi gøre, hvis<br />
vi fik stillet 100 mio. kr. til rådighed"?<br />
Det blev til en vision om at<br />
igangsætte 20 økosamfund - et i<br />
hvert amt + 5 byøkol<strong>og</strong>iske projekter<br />
<strong>og</strong> et Gaia Universitet til koordination<br />
<strong>og</strong> opsamling. Hvert projekt<br />
skulle så forpligte sig til<br />
- at specialisere sig i et af de 15<br />
uddannelsesområder,<br />
- at indeholde alle aspekter,<br />
- at knytte forpligtende samarbejde<br />
med en lokal skole.<br />
Alt i alt blev det et inspirerende<br />
møde som gav om ikke ligefrem<br />
overblik, så d<strong>og</strong> flere facetter på<br />
begrebet uddannelse.<br />
Eftermiddagens arbejde blev i det<br />
store hele en videreføring af formiddagens<br />
gruppearbejder, men med<br />
mere fokus på et efterårsseminar om<br />
uddannelse <strong>og</strong> et temanummer af<br />
<strong>LØSNET</strong> om samme emne. Så det<br />
kommer vi til at se resultaterne af<br />
senere på året, men det kan nævnes,<br />
at man diskuterede praktikordninger,<br />
netværksgrupper, læreprocesser,<br />
konkret kontakt til økosamfund,<br />
mhp. afdækning af deres ressourcer<br />
<strong>og</strong> lyst, kompetencegivende
undervisning, faciliteter til uddannelse<br />
<strong>og</strong> undervisning i økosamfundene,<br />
markedsføring <strong>og</strong> meget mere.<br />
Og så må vi ikke glemme, at vi ind<br />
imellem fik leget <strong>og</strong> skabt os <strong>og</strong> grinet<br />
<strong>og</strong> lavet underlige grimasser. Og<br />
det fortsatte vi med efter den lækre<br />
økol<strong>og</strong>iske festbuffet, hvor Jan Thy<br />
gesen-Poulsen, præsident for den<br />
internationale latterforening kom <strong>og</strong><br />
guidede os gennem et fascinerende<br />
forløb, hvor vi oplevede hvor<br />
åbnende <strong>og</strong> befriende det er at le<br />
sammen. Han fortalte, at hans egen<br />
mission efter et liv i overhalingsbanen,<br />
nu er det åbne menneske <strong>og</strong> et<br />
Referat af generalforsamling i LØS d. 4. marts 2001<br />
Fremmødt var 18 personer.<br />
1) Valg af dirigent<br />
Til dirigent blev valgt Troels <strong>og</strong> til<br />
referent Allan, begge fra LØS-sekretariatet.<br />
Dirigenten indledte med at konstatere,<br />
at generalforsamlingen var rettidigt<br />
indkaldt ved indkaldelse i foreningsbladet.<br />
2) Formandsberetning<br />
I formandens fravær berettede Troels,<br />
suppleret af Susanna, om hovedpunkter<br />
i LØS's arbejde det forløbne<br />
år, med vægt på vor deltagelse<br />
forskellige centrale begivenheder:<br />
i Økotræf 2000 i Roskilde, i<br />
arbejdet omkring Danmarksdeklarationen,<br />
i visionsarbejdet i Landdistrikternes<br />
Fællesråd. Desuden blev<br />
vort fortsatte engagement i debatten<br />
om frizoner <strong>og</strong> <strong>barrierer</strong> for økosamfund<br />
påpeget - herunder vor repræsentation<br />
i en b<strong>og</strong> om frizonebegrebet,<br />
som udgives af Aalborg<br />
Universitet i foråret.<br />
Temanummeret om økol<strong>og</strong>isk byggeri<br />
var en stor succes <strong>og</strong> har givet<br />
mange nye medlemmer, som det nu<br />
er vor opgave at holde på. Et af<br />
midlerne er næste temanummer om<br />
uddannelse som udkommer i august/september.<br />
Projekt "Sådan vil vi bo..." tegner<br />
til at blive en succes, med 2 aftenskolehold<br />
<strong>og</strong> seminar d. 15. maj.<br />
Den skrevne beretning kan læses i<br />
<strong>LØSNET</strong> <strong>nr</strong>. 27.<br />
Beretningen blev godkendt.<br />
3) Referater fra arbejdsgrupperne.<br />
Der har i det forløbne år ikke været<br />
etableret egentlige arbejdsudvalg.<br />
4) Kontingentfastsættelse.<br />
Der var intet ønske om at ændre på<br />
kontingentsatserne, som fortsat er<br />
hhv. 200 kr. som enkeltmedlem (100<br />
kr. hvis man er medlem af et fællesskab)<br />
<strong>og</strong> 500 kr. for fællesskaber.<br />
5) Indkomne forslag.<br />
Der var indkommet et forslag til<br />
vedtægtsændring, som efter en kort<br />
diskussion af fordele <strong>og</strong> ulemper<br />
ved valg til bestyrelsen for en to<br />
årig periode blev vedtaget. Der blev<br />
d<strong>og</strong> udtrykt kritik af forslagets lidt<br />
løse formulering omkring overgangsordningen.<br />
6+7) Regnskab <strong>og</strong> budget<br />
Troels forelagde regnskab <strong>og</strong> budget.<br />
Der var et ønske om at egenfinansiering<br />
<strong>og</strong> støttekroner udskilles<br />
i regnskabet <strong>og</strong> at uddannelsesseminaret<br />
lægges ind i budgettet for i år<br />
med et max. bidrag på 20.000, således<br />
at vor egenkapital forbliver status<br />
quo. Herudover blev regnskab <strong>og</strong><br />
budget godkendt sammen med en<br />
anerkendelse for det fortsat gode resultat.<br />
8) Valg af formand.<br />
Susanna Maxen opstillede. Heather<br />
Smith ønskede ikke at genopstille.<br />
Carsten Damkjær havde opstillet,<br />
men meddelte kort før årsmødet, at<br />
han trak sig som kandidat. Susanna<br />
Maxen blev valg enstemmigt.<br />
9) Valg af bestyrelsesmedlemmer.<br />
Der var 9 opstillede, <strong>og</strong> da bestyrelsen<br />
højest må bestå af 9 inklusive<br />
formanden, valgte man at stemme<br />
om hvem der skulle være suppleant.<br />
Danmark i kærlighed. Et menneske<br />
som lever sin vision. Søndag morgen<br />
før generalforsamlingen arrangerede<br />
han en se-hinanden-i-øjnene meditation,<br />
hvor vi havde mulighed for<br />
at opleve, hvad det gør ved os blot<br />
at se hinanden i øjnene i 20 minutter.<br />
Følgende blev valgt til<br />
bestyrelsen:<br />
Karen Svensson (GEN), Yngve Christensen<br />
(Stammefolket), Birgit<br />
Løvgren (Fjordvang), Line Arnved,<br />
Insa Freese (Meilgaard), Mikkel<br />
Strange (Munksøgård), Dorte de la<br />
Cour (Christiania), samt Vibeke<br />
Konoy. Til suppleanter blev valgt<br />
Heather Smith (S.E.L.V.), Hildur<br />
Jackson (Gaia Village), <strong>og</strong> Carin<br />
Sigga Clausen (<strong>Økosamfund</strong>et Dyssekilde)<br />
10) Valg af revisor.<br />
Såvel den eksterne som den interne<br />
revisor havde accepteret genvalg <strong>og</strong><br />
begge blev genvalgt.<br />
11) Eventuelt.<br />
a) Foreningen Colufifa / Cykler til<br />
Senegal opfordrede skriftligt LØS til<br />
at indgå i et samarbejde om venskabsbyer<br />
i Afrika, herunder deltage<br />
i et seminar. Bestyrelsen opfordredes<br />
til at deltage.<br />
b) Der lød en opfordring til at LØS<br />
fortsætter med at være aktiv i debatten<br />
om Danmarksdeklarationen<br />
<strong>og</strong> den nationale bæredygtighedsstrategi.<br />
c) Et forslag til en vision <strong>og</strong> 5 års<br />
strategiplan udarbejdet af sekretariatet<br />
var fremlagt <strong>og</strong> det blev besluttet<br />
at opfordre bestyrelsen til at<br />
igangsætte et arbejde, som skal<br />
munde ud i et forslag som kan behandles<br />
på næste årsmøde. Og opfordringen<br />
lød <strong>og</strong>så på ikke at<br />
"drukne" i detaljerede visionsformuleringer.<br />
Herefter takkede dirigenten for et<br />
godt årsmøde <strong>og</strong> mødet blev hævet.
Græsselskabet i Torup<br />
Af Leif Hierwagen<br />
Iden Økol<strong>og</strong>iske Landsby i Torup<br />
er der n<strong>og</strong>en der har fået en idé<br />
De vil sætte et nyt væsen i verden.<br />
De vil danne en organisation, som<br />
både er fugl <strong>og</strong> fisk.<br />
I et land med organisationsfrihed - i<br />
et land med utallige små <strong>og</strong> store<br />
foreninger <strong>og</strong> selskaber vil de skabe<br />
et nyt væsen.<br />
Et væsen som dels er et aktieselskab,<br />
dels er en græsrodsforening.<br />
De vil nemlig stifte Solen A/S.<br />
En størrelse som juridisk <strong>og</strong> praktisk<br />
er et aktieselskab.<br />
Et selskab bestående af aktionærer,<br />
bestyrelse <strong>og</strong> ansatte.<br />
Et selskab med begrænset hæftelse,<br />
så man aldrig kan miste mere end<br />
sin aktiekapital.<br />
Et selskab som investerer for at<br />
tjene penge til sine aktionærer.<br />
Et rigtigt lille kapitalistisk aktieselskab,<br />
som de fleste kender dem.<br />
Imidlertid er der n<strong>og</strong>et specielt ved<br />
Solen A/S (under stiftelse).<br />
Der er nemlig langt flere små aktionærer<br />
end normalt.<br />
Det ser ud til, at der i løbet af sommeren<br />
vil være omkring 600 aktionærer<br />
<strong>og</strong> en samlet aktiekapital på<br />
3 mill. kr.<br />
- Men Solen A/S er ikke kun<br />
et aktieselskab.<br />
Det er <strong>og</strong>så en græsrodsforening.<br />
Som forening er Solen A/S kendetegnet<br />
ved at have en idealistisk<br />
målsætning med sunde, økol<strong>og</strong>iske<br />
<strong>og</strong> sociale idealer.<br />
Idealer som skal sikre produkter af<br />
optimal kvalitet med en minimal<br />
miljøbelastning.<br />
Idealer som er med til at skabe en<br />
forening med aktive medlemmer,<br />
der giver inspiration <strong>og</strong> ideer til design<br />
af selskabets fremtidige aktiviteter.<br />
En forening med en idealistisk praksis,<br />
som er med til at skabe økol<strong>og</strong>isk<br />
byggeri <strong>og</strong> lokale netværk.<br />
En rigtig snakkesalig græsrodsforening,<br />
som de fleste kender dem.<br />
Solen A/S er en forening, der holder<br />
selskab - eller måske et selskab i<br />
forening.<br />
Et foreningsselskab.<br />
Her er alle velkomne; investorer <strong>og</strong><br />
økol<strong>og</strong>er, personer <strong>og</strong> organisatio-
ner, samt brugere <strong>og</strong> andre interesserede.<br />
Bedst er det selvfølgelig med de aktive,<br />
som gerne vil medvirke person-<br />
Ligt til at skabe en holdbar fremtid,<br />
men alle som ønsker at være med til<br />
at aktivere fremtiden igennem en<br />
investering i aktier er velkommen.<br />
En aktie lyder på 1000 kr. <strong>og</strong> den<br />
sælges til kurs 103. Det vil sige at<br />
hver aktie koster 1030 kr. De 30 kr.<br />
bruges til administration i forbindelse<br />
med aktietegning <strong>og</strong> stiftelse.<br />
I maj måned vil selskabet blive<br />
stiftet (kræver 500.000 kr., som der<br />
allerede nu er tilsagn om) <strong>og</strong> der vil<br />
herefter blive foretaget en yderligere<br />
aktieemission for at rejse den<br />
resterende kapital.<br />
Når finansieringen er på plads<br />
(eventuelt kombineret med lidt lån<br />
<strong>og</strong> tilskud) vil der blive opført et<br />
økol<strong>og</strong>isk erhvervscenter i den Økol<strong>og</strong>iske<br />
Landsby i Torup.<br />
Her ligger i forvejen butikken Taraxacum<br />
(som har Nordsjællands<br />
største udvalg af økol<strong>og</strong>iske varer).<br />
Butikken er blevet for lille - eller<br />
<strong>og</strong>så er omsætningen blevet for stor<br />
- til at salget kan rummes i det hyggelige<br />
bjælkehus. Taraxacum vil derfor<br />
skifte lokaler <strong>og</strong> genopstå under<br />
Solen A/S.<br />
Sammen med butikken, vil der blive<br />
indrettet en økol<strong>og</strong>isk café i et<br />
spændende rum af naturmaterialer.<br />
Det sker dels efter pres fra lokalbefolkningen,<br />
men <strong>og</strong>så som en konsekvens<br />
af de mange besøgende som<br />
kommer til området. I cafeen vil der<br />
blive disket op med lækre produkter<br />
til turisterne <strong>og</strong> de lokale.<br />
I den anden ende af huset bliver<br />
der etableret en lille brødfabrik,<br />
som skal producere det berømte<br />
langtidsbagte sorte rugbrød (bl.a.<br />
kendt fra Indkøberen <strong>og</strong> Grøntsagen<br />
på Christiania) - sammen med andre<br />
brødtyper <strong>og</strong> friske produkter til caféen.<br />
Mod syd skabes et smukt <strong>og</strong> praktisk<br />
klinikrum, hvor behandlere kan leje<br />
sig ind for at praktisere indenfor<br />
netop deres område. Der er i forvejen<br />
en del behandlere i området <strong>og</strong><br />
indehaversken af Taraxacum har selv<br />
en praksis med irisanalyse <strong>og</strong> fytoterapi<br />
(Behandling med urteekstrakter).<br />
Ovenover alting - men stadig under<br />
Solen - indrettes kontor- <strong>og</strong> mediefaciliteter,<br />
som bl.a. skal huse kursusvirksomheden<br />
Exitus, der sammen<br />
med andre kursusarrangører giver<br />
seancer i Struktureret Mødeteknik<br />
<strong>og</strong> virtuel organisationsopbygning.<br />
Alt i alt et spændende socialøkol<strong>og</strong>isk<br />
erhvervscenter, som tilbyder<br />
produkter af en høj kvalitet indenfor<br />
vidt forskellige områder.<br />
Projektet vil få til huse i en 300 m-<br />
2 stor erhvervsbygning, som skal<br />
ligge i den økol<strong>og</strong>iske landsby i<br />
Torup. Bygningen opføres i økol<strong>og</strong>iske<br />
materialer, i det omfang det er<br />
muligt.<br />
I landsbyen er der nu igennem 11 år<br />
blevet opført utraditionelle boliger i<br />
materialer omfattende ler, halm,<br />
hør, uld, papir, sten, muslingeskaller,<br />
træ, kalk, blod, ubrændte<br />
mursten o.a.<br />
De første begyndelsesvanskeligheder<br />
er overstået <strong>og</strong> samfundet er blevet<br />
til et velfungerende <strong>og</strong> attraktivt<br />
sted at bo. Her er nærmiljø, høj<br />
grad af selvforvaltning <strong>og</strong> alligevel<br />
plads til at være individuelle beboere<br />
i private huse. Folk står i kø for<br />
at købe grunde på stedet. Frem for<br />
alt har vi høstet en masse erfaringer<br />
<strong>og</strong> praktisk viden, omkring byggeri<br />
<strong>og</strong> organisering.<br />
Erfaringer som vi kan bruge i Solen<br />
A/S når vi skal organisere selskabet<br />
<strong>og</strong> når vi skal opføre huset.<br />
Men vi har <strong>og</strong>så set at butikken er<br />
bæredygtig <strong>og</strong> at beboerne/kunderne<br />
elsker det langtidsbagte rugbrød,<br />
som de har haft lejlighed til<br />
at prøvesmage igennem en årrække.<br />
Endelig kan vi se at der er et nærmest<br />
uimodståeligt behov for en<br />
café.<br />
Kombinationen af butik, (brød)fabrik,<br />
café, klinik <strong>og</strong> kursus er på en<br />
gang en alsidig <strong>og</strong> alligevel en<br />
grundlæggende kombination for<br />
mange mindre landsbysamfund.<br />
En kombination, som hvis den fyldes<br />
rigtigt ud, kan give flere lokale<br />
arbejdspladser <strong>og</strong> frem for alt et<br />
nærmere miljø.<br />
På den måde håber vi på at skabe<br />
en grundlæggende reproducerbar<br />
model, som etableres i andre lokalområder<br />
under hensyntagen til de<br />
første erfaringer <strong>og</strong> de aktuelle betingelser.<br />
Solen A/S vil gerne udvide<br />
<strong>og</strong> brede sig ud over landet. I al beskedenhed<br />
er det selskabets mål at<br />
blive landsdækkende <strong>og</strong> hurtigt voksende.<br />
I begyndelsen vil foreningsselskabet<br />
komme til at eje grund <strong>og</strong> bygning.<br />
Det er det sikreste fordi kapitalen<br />
bindes i fast ejendom <strong>og</strong> forrentningen<br />
tilflyder selskabet i form af lejeindtægter<br />
fra de omtalte erhvervsaktiviteter.<br />
På længere sigt er der naturligvis<br />
ikke n<strong>og</strong>et i vejen for at investere<br />
direkte i erhvervsaktiviteter her eller<br />
andre steder - blot ønsker vi at<br />
give selskabet en sikker start.<br />
Så hvis du vil være med til at starte<br />
et grønt aktieselskab? Så har du<br />
chancen nu!<br />
Aktieselskabet har som sit<br />
formål at:<br />
igangsætte <strong>og</strong> investere i socialøkol<strong>og</strong>iske<br />
produktioner med henblik på<br />
at give økonomisk afkast til aktionærerne<br />
samt på at udvide aktieselskabets<br />
aktiviteter<br />
Planen er:<br />
- at stifte aktieselskabet Solen A/S<br />
(maj 2001)<br />
- at købe erhvervsparcel i Den Økol<strong>og</strong>iske<br />
Landsby (maj 2001)<br />
- at starte opførelsen af et socialøkol<strong>og</strong>iske<br />
erhvervscenter (se tegning)<br />
(august 2001)<br />
- at udleje dette til Elisabeth Landrup,<br />
Taraxacum <strong>og</strong> Leif Hierwagen,<br />
Exitus med henblik på realisering af<br />
vedlagte forretningsidé, (december<br />
2001)<br />
- at starte andre projekter. (2003-4)<br />
Grundens <strong>og</strong> husets værdistigninger<br />
tilfalder aktionærerne i form af<br />
kurstigninger.<br />
En del af overskuddet fra lejeind-
tægterne tilfalder aktionærerne,<br />
mens en anden del anvendes - eller<br />
henlægges til nye investeringer.<br />
Aktierne er frit omsættelige - eventuelt<br />
med forkøbsret for aktionærer<br />
- <strong>og</strong> som bevis på investeringen udstedes<br />
et smukt designet aktiebrev<br />
pålydende det købte antal aktier å<br />
1000 kr.<br />
Det første informations- <strong>og</strong> udviklingsmøde<br />
blev afholdt d. 16. Marts<br />
i Torup landsbycenter. Her blev projektet<br />
fremlagt <strong>og</strong> diskuteret <strong>og</strong> der<br />
blev arbejdet i grupper omkring realiseringen.<br />
Et af de kritiske spørgsmål der blev<br />
rejst var, hvad det værste, der kan<br />
ske er, - hvis selskabet fx går konkurs.<br />
Her gjorde revisor Frank Feilskov<br />
fra Nejstgaard & Vetlov det<br />
klart at aktionærerne ikke kan miste<br />
mere end det, de har købt aktier for,<br />
ligesom det blev klart, at det næppe<br />
er sandsynligt at selskabet mister<br />
sine værdier, fordi det netop ejer<br />
hus <strong>og</strong> grund.<br />
I øvrigt var der fuld opbakning til<br />
projektet <strong>og</strong> der blev udviklet<br />
mange realistiske <strong>og</strong> konstruktive<br />
forslag til hvordan aktieselskabet<br />
kan få den bedste start. Der blev<br />
desuden nedsat en gruppe til at stå<br />
for stiftelsen af aktieselskabet.<br />
D. 11:37 var der 50 personer, som<br />
havde tegnet sig for 250.000 kr.<br />
- Men frem for alt håber vi på, at du<br />
vil gå med i projektet ved at tegne<br />
aktier i Solen A/S (under stiftelse).<br />
Du kan kontakte os på:<br />
Elisabeth Landrup <strong>og</strong> Leif Hierwagen<br />
Solen<br />
Solen 3<br />
3390 Hundested<br />
solen@mail.dk<br />
eller simpelthen indbetale beløbet<br />
på aktieselskabets konto 8401-<br />
1030461 i Merkur Bank.<br />
Hver aktie lyder på 1000 kr. <strong>og</strong> sælges<br />
til kurs 103. De 3 % går til ud<br />
gifter i forbindelse med stiftelsen.<br />
Hver aktie koster altså 1030 kr. Hvis<br />
det mod forventning ikke lykkes at<br />
stifte aktieselskabet vil du få pengene<br />
retur minus de 30 kr. pr. aktie.<br />
Hvis du har lyst til at<br />
høre mere eller til at se,<br />
hvor det kommer til at<br />
foregå, så er du velkom<br />
men til at kontakte os<br />
eller til at besøge den<br />
økol<strong>og</strong>iske butik Taraxa-<br />
cum som er en af de<br />
virksomheder der skal<br />
flytte ind i den nye<br />
bygning.
Sættedammen<br />
Af Susan Bærentsen - et socialt fællesskab med god plads<br />
Da Sættedammen for fire år siden<br />
havde 25 års jubilæum,<br />
havde Politiken en artikel med<br />
overskriften "Sættedammen, verdens<br />
første bofællesskab". Det var,<br />
<strong>og</strong> er vi selvfølgelig lidt stolte af,<br />
<strong>og</strong> <strong>og</strong>så af, at Sættedammen sammen<br />
med Skråplanet i Værløse, der<br />
side om side med os kæmper om en<br />
førsteplads i rækken af bofællesskaber,<br />
var dem, der eksporterede ideen<br />
til USA, hvor bofællesskaber i dag<br />
skyder op som paddehatte. (Jeg skal<br />
lige for god ordens skyld nævne, at<br />
undertegnede kun har boet i dammen<br />
i 10 år.)<br />
Men bortset fra det, hvad har vi så<br />
at være stolte af?<br />
Bofællesskabstanken opstod ud af<br />
60érnes kollektive livsformer, <strong>og</strong><br />
var vel et eksempel på, at selv om<br />
den traditionelle kernefamilie var<br />
ved at ændre sig, - med husmoderen<br />
som ansvarlig for familiens trivsel,<br />
så var der alligevel n<strong>og</strong>le værdier i<br />
den nære hverdag, som man ønskede<br />
at holde fast i <strong>og</strong> videreudvikle<br />
i et fællesskab med andre.<br />
Måske i en erkendelse af, at de fle<br />
ste af os har brug for kontinuitet <strong>og</strong><br />
traditioner i vores liv, <strong>og</strong> at kollektivet<br />
var for ustabilt til at opfylde<br />
disse behov. Så definitionen på et<br />
bofællesskab, set fra Sættedammen,<br />
er nok blevet, at det er et sted hvor<br />
tætte familiebånd kan trives <strong>og</strong><br />
flyde sammen med nabofællesskab<br />
<strong>og</strong> venskab <strong>og</strong> hvor alle tre samværsformer<br />
samtidigt udvikler <strong>og</strong><br />
påvirker hinanden. Og som initiativtagerne<br />
til dammen fortæller, var<br />
det en kronik i Politiken i 1967 af<br />
Bodil Grå<br />
med overskriften<br />
"Børn skal<br />
have 100 forældre",<br />
der<br />
gav visionerne<br />
næring, <strong>og</strong><br />
en målsætning<br />
for dammen.Overskriften<br />
blev<br />
en målsætning<br />
for Sættedammen,<br />
fordi den illustrerer,<br />
at<br />
der var, <strong>og</strong><br />
stadig er, et<br />
behov for en<br />
hverdag, hvor<br />
et samvær der på én gang er mere<br />
forpligtende <strong>og</strong> mindre snævert end<br />
kernefamilien, kan trives.<br />
Som de fleste medlemmer af LØS vil<br />
vide, så er det sjældent let at være<br />
pioner, for man undgår ikke at<br />
prikke til andres holdninger <strong>og</strong> livsopfattelser.<br />
Og derfor var det en<br />
drøj proces at få skabt <strong>og</strong> bygget<br />
Sættedammen. Man kan sige, at den<br />
målsætning der bar engagement<br />
dengang, er blevet realiseret i det<br />
sociale fællesskab, der eksisterer i<br />
dag, <strong>og</strong> der er blevet værnet om den<br />
på imponerende vis ikke kun ved at<br />
tale om det, men <strong>og</strong>så i handling.<br />
Et lille konkret eksempel er Sættedammens<br />
nyhedsbrev, der er udkommet<br />
i alle årene hver 14. dag.<br />
At tage en beslutning<br />
På siden vises en skitse over Sættedammens<br />
organisatoriske struktur.<br />
Kollektivforeningen, <strong>og</strong>så kaldet<br />
SOPHUS, er rammen om det sociale<br />
liv, <strong>og</strong> det er den, der sørger for, at<br />
alle vi andre får praktiske <strong>og</strong> sjove<br />
opgaver i forbindelse med traditioner<br />
o.lign. Disse opgaver løses som<br />
regel i hver smågruppe, hvoraf der<br />
er 8, <strong>og</strong> som består af 8-9 personer.<br />
Herunder <strong>og</strong>så rengøring af fælleshuset.<br />
Fællesmødet <strong>og</strong> smågrupperne er<br />
det synlige omdrejningspunkt. Alle<br />
beboere, børn som voksne er med i<br />
en smågruppe, hvis funktion først<br />
<strong>og</strong> fremmest er at diskutere dagsorden<br />
for det kommende fællesmøde.<br />
Hvert år bliver der lavet nye<br />
smågrupper. Men vigtigt er det<br />
<strong>og</strong>så, at møderne holdes på skift<br />
hos hinanden, hvor der så selvfølgelig<br />
ikke kun bliver snakket dagsorden.<br />
Fællesmøde holdes en gang om<br />
måneden. Her diskuteres stort <strong>og</strong><br />
småt <strong>og</strong> selv små pengebevillinger<br />
skal vedtages her. For små, er der<br />
n<strong>og</strong>en der synes. Pengene kommer<br />
fra fælleskassen, som man betaler<br />
til efter "behov", eller efter frivillighedens<br />
princip.<br />
De mange "udvalg" viser, at man<br />
meget nemt kan dyrke sine fritidsinteresser<br />
sammen med andre.<br />
<strong>Om</strong>givelserne ude <strong>og</strong> inde<br />
Det er en floskel, men i Sættedammen<br />
oplever vi dagligt, hvor rigtigt<br />
det er, at de fysiske rammer er meget<br />
bestemmende for vores daglige<br />
trivsel <strong>og</strong> for <strong>muligheder</strong>ne for at<br />
der opstår uforpligtende <strong>og</strong> tilfældigt<br />
samvær.<br />
Sættedammens ligger på en grund,<br />
der næsten er en trekant. <strong>Om</strong>givet<br />
af Hillerød golfklub på den ene side,
en lille sø, som vi er opkaldt efter<br />
på den anden, en lille vej kun med<br />
lokal trafik på den tredje side. Husene<br />
ligger i to rækker med et stort<br />
fællesareal i midten, en boldbane,<br />
hønsehus <strong>og</strong> køkkenhaver, der omkranser<br />
bebyggelsen. I husrækken<br />
ud mod golfbanen ligger vores fælleshus,<br />
hvor der <strong>og</strong>så er plads til at<br />
fællespisningen kan foregå udendørs<br />
Dermed skaber vore fysiske omgivelser<br />
både tryghed <strong>og</strong> åbenhed i bebyggelsen<br />
på en gang.<br />
Hvert hus har små åbne private haver<br />
på begge sider, der næsten ubemærket<br />
glider over i hinanden, så<br />
det kun er små børn på besøg, der<br />
har svært ved at se, hvor naboens<br />
have begynder <strong>og</strong> holder op.<br />
Beboerne <strong>og</strong> deres huse<br />
I dag bor vi ca. 60 voksne med et<br />
lille overtal af kvinder <strong>og</strong> 22 børn,<br />
Ca. 3/4 af beboerne har boet i Sættedammen<br />
fra starten. I dag nyder<br />
vi godt af, at husene - nok tilfældigt<br />
- blev tegnet så heldigt, at det<br />
har være muligt at dele de ret store<br />
huse. Det betyder, at mindre familier<br />
<strong>og</strong> delte familier kan blive boende<br />
i Sættedammen. De 27 oprindeLige<br />
huse er på ca. 185 m2, men<br />
12 er i dag delt, så der bor to familier<br />
i hvert hus. Udefra ligner husene<br />
hinanden, men indenfor er de<br />
fleste forskellige, fordi vægge er<br />
brudt ned eller flyttet alt efter behov.<br />
Fællesmad<br />
Der bliver serveret fællesmad alle<br />
ugens dage, på nær fredag <strong>og</strong> lørdag.<br />
Middagen består at to retter,<br />
<strong>og</strong> de skiftende kokkes indsats har<br />
det med - på forunderlig vis - at<br />
komme på niveau med hinanden. Så<br />
kvaliteten <strong>og</strong> variationen er til at<br />
stole på. Tirsdag er fast vegetardag<br />
<strong>og</strong> torsdag er fast fiskedag.<br />
Hvert år i august opslås en kalender<br />
for de kommende år 10 måneder. I<br />
løbet af ca. 14 dage skriver man sig<br />
på ud for de ugedage, man vil spise<br />
med. Samtidig tegner man sig for<br />
den bestemte dag man selv vil lave<br />
mad. Mandagsholdet kommer så til<br />
at består af den der har skrevet sig<br />
på mandage. Hvis holdet består af<br />
27 voksne, skal hver person lave<br />
man hver 27. mandag. Den/de ansvarlige<br />
for dagens madlavning afholder<br />
selv alle udgifter. Til gengæld<br />
kan vedkommende så spise med på<br />
de andre mandage uden at skulle<br />
betale for det. Når alle 27 har lavet<br />
mad, er runden slut, <strong>og</strong> man begynder<br />
forfra. Så godt som alle spiser<br />
med mindst en gang om ugen. Man<br />
kan have brug for en time-out i et<br />
stykke tid. Mange spiser to dage, <strong>og</strong><br />
n<strong>og</strong>le få spiser i fælleshuset tre<br />
dage omugen.<br />
Plads til nyt - tid til nyt?<br />
Når nu vi er så mange gode kræfter,<br />
så skulle man <strong>og</strong>så mene, at vi kan<br />
realisere n<strong>og</strong>le af de mange gode<br />
ideer <strong>og</strong> tanker, der undervejs kom<br />
mer frem om Sættedammens fremtidige<br />
udvikling. Men ting tager tid,<br />
<strong>og</strong> forandring <strong>og</strong> fornyelse er ikke<br />
kun et spørgsmål om god vilje.<br />
Det sociale miljø <strong>og</strong> de festlige traditioner,<br />
dem har vi styr på. Og det<br />
var vel <strong>og</strong>så disse værdier Sættedammen<br />
byggede på fra starten. Men<br />
nye værdier er kommet til i fællesskaber,<br />
der ligner vores, som f.eks.<br />
miljøhensyn <strong>og</strong> økol<strong>og</strong>i. Og derfor er<br />
det <strong>og</strong>så naturligt, at n<strong>og</strong>le af beboerne,<br />
især yngre <strong>og</strong> tilflyttere,<br />
kommer med ideer på omdrejningshøjde<br />
med dagens pionerer, når det<br />
gælder vores miljø. Og Sættedammen<br />
vil gerne være med her <strong>og</strong>så.<br />
Men vi tager et sikkert tilløb inden.<br />
Et aktuelt eksempel er forslaget om<br />
et nyt vaskeri, hvor vi renser vandet<br />
med planter, recirkulerer det <strong>og</strong> bruger<br />
det samme vand igen <strong>og</strong> igen.<br />
Sådanne vaskerier er stadig på forsøgsplanet.<br />
Derfor er der forståeligt<br />
nok en vis skepsis <strong>og</strong> mange spørgsmål,<br />
der skal besvares inden der<br />
eventuelt kan blive et flertal for<br />
ideen. Men vores vandgruppe arbejder<br />
optimistisk videre med at opsøge<br />
viden <strong>og</strong> finde gode eksempler.<br />
Fornyelsen <strong>og</strong> forandringen bliver til<br />
i folks frie tid, <strong>og</strong> den har mange i<br />
Sættedammen <strong>og</strong>så for lidt af. Så<br />
det gælder tit om at finde den acceptable<br />
fællesnævner, der kan bære<br />
det nye igennem, samtidig med at<br />
der er plads til n<strong>og</strong>et af det, der var<br />
før, <strong>og</strong> det der skal komme efter.
Eurotopia - Directory of Intentional<br />
Communities and Ecovillages<br />
in Europe<br />
Denne omfattende fortegnelse, der<br />
hidtil kun har kunnet fås på tysk,<br />
foreligger nu i en revideret <strong>og</strong> opdateret<br />
engelsk oversættelse.<br />
B<strong>og</strong>en inkluderer:<br />
-artikler om at leve i fællesskab<br />
-en liste over 336 intentionelle fællesskaber,<br />
heraf 40 økolandsbyer i<br />
23 europæiske lande, inklusive detaljeret<br />
information <strong>og</strong> beskrivelse.<br />
Ecovillage Living<br />
er en flot nyudgivelse fra Global<br />
Ecovillage Network (GEN) - et blad<br />
på 55 sider om uddannelse, undervisning<br />
<strong>og</strong> nyheder i økosamfund<br />
verden rundt. Der er artikler med eksempler<br />
på hvordan uddannelse <strong>og</strong><br />
undervisning er "indbygget" i fællesskaber,<br />
interview med bl.a. Patch<br />
Adams, Will Keepin <strong>og</strong> Helena Norberg-Hodge,<br />
samt 4 sider med<br />
Samfundets udviklingsafdeling<br />
- Bæredygtig udvikling gennem eksperimenter.<br />
Nyudgivelser<br />
-en beskrivelse af 24 netværk, inklusive<br />
adresser på deres medlemmer.<br />
-17 kort<br />
-et kapitel med nyttige adresser<br />
-en liste med anbefalet litteratur<br />
-et detaljeret index<br />
-415 sider<br />
B<strong>og</strong>en kan købes gennem LØS sekretariatet<br />
<strong>og</strong> koster 180 kr.<br />
adresser <strong>og</strong> besøgs<strong>muligheder</strong> med<br />
angivelse af, om de udbyder uddannelser,<br />
seminarer, retreat, turisme<br />
eller modtager folk mod at de deltager<br />
i arbejdet.<br />
Bladet kan købes gennem LØS sekretariatet<br />
<strong>og</strong> koster 20 kr.<br />
+ porto.<br />
LØS er bidragyder til denne nye b<strong>og</strong> om økol<strong>og</strong>iske eksperimentalzoner/<br />
frizoner. Forfattere fra forskellige<br />
forskermiljøer har analyseret <strong>og</strong><br />
videreudviklet frizone-idéen.<br />
Idéen om økol<strong>og</strong>iske eksperimentalzoner/frizoner<br />
udspringer<br />
af de seneste årtiers tiltagende<br />
erkendelse af, at et samfund som<br />
det danske nødvendigvis må indrettes<br />
således, at det befordrer<br />
bæredygtighed.<br />
Bæredygtig udvikling kræver<br />
grundlæggende forandringer. For at<br />
frembringe erfaring med <strong>og</strong> viden om<br />
sådanne forandringer, er der fremsat<br />
en idé om økol<strong>og</strong>iske eksperimentalzoner/frizoner<br />
som samfundets udvik<br />
lingsafdeling.<br />
B<strong>og</strong>en indeholder bidrag af:<br />
Erik Christensen, Jens Christensen, Troels Dilling-Han-<br />
sen, Ulla Eikardt, Tore Jacob Hegland, Claus Heinberg,<br />
Frede Hvelplund,<br />
Jan Holm<br />
Ingemann,<br />
Klaus Lindegaard,<br />
He<strong>nr</strong>ik Lund <strong>og</strong> Hanne W. Tanvig.<br />
Samfundets Udviklingsafdeling er på 275<br />
sider <strong>og</strong> koster 195 kr. Den kan købes hos<br />
LØS, hos Aalborg Universitetsforlag eller<br />
hos landets b<strong>og</strong>handlere.<br />
"Enhver fremtidsorienteret virksomhed<br />
har en udviklingsafdeling."
Nyt byøkol<strong>og</strong>isk<br />
boligområde i Ringkøbing<br />
Af Henning Jensen, arkitekt MAA, Arkitektfirmaet Bahl Gl. Skole<br />
Overvejer du at flytte til Vestjylland?<br />
Vil du bo sammen med andre,<br />
som <strong>og</strong>så tænker i byøkol<strong>og</strong>iske<br />
tankebaner? Så er muligheden der<br />
nu.<br />
Ringkøbing Kommune sætter nu<br />
en række grunde til salg inden for<br />
et nyt boligområde, som i henhold<br />
til lokalplanen for området, skal bebygges<br />
efter byøkol<strong>og</strong>iske principper.<br />
Salget starter formentlig i midten<br />
af februar måned 2001, men det vil<br />
man kunne høre nærmere om ved at<br />
henvende sig til Ringkøbing Kommune,<br />
Teknisk Forvaltning, Bente<br />
Junker på tlf. 99 75 99 75. Inden<br />
grundene bliver sat til salg vil der i<br />
Rådhusets forhal blive vist en<br />
byøkol<strong>og</strong>isk udstilling til inspiration<br />
for dem, som går i byggetanker. Udstillingen<br />
vil kunne ses i perioden<br />
15.-<strong>28</strong>. januar 2001.<br />
Boligområdet<br />
Boligområdet er et blandet boligområde,<br />
som ligger ved landsbyen Rindum,<br />
der nu mere eller mindre er<br />
vokset sammen med Ringkøbing by.<br />
Boligområdet består af 4 mindre<br />
områder til individuelt byggeri, 2 til<br />
en tæt-lav bebyggelse <strong>og</strong> et område<br />
til etage-byggeri udført som punkthuse.<br />
Kommunen gik i oktober måned i<br />
gang med at bygge-modne 2 af områderne.<br />
I det ene område er der<br />
mulighed for at opføre i alt 14 boliger,<br />
som åben, lav bebyggelse.<br />
Lokalplanen<br />
Da vi som konsulent for Ringkøbing<br />
Kommune fik opgaven overdraget<br />
var udgangspunktet: lav en lokalplan<br />
for et nyt område på ca. 22 ha.<br />
I området var der en række kulturhistoriske<br />
spor, som vi anbefa<br />
lede indarbejdet i planen, bl.a. dele<br />
af en tidligere pansergrav fra 2. verdenskrig,<br />
resterne af et tidligere<br />
jernbaneterræn <strong>og</strong> et kik til Rindum<br />
Kirke. Da der var tale om et i Ringkøbing<br />
måle-stok stort område, som<br />
skulle anlægges <strong>og</strong> bebygges, anbefalede<br />
vi, at området blev "fremtidssikret"<br />
ved at udforme lokalplanen<br />
efter byøkol<strong>og</strong>iske principper.<br />
Regnvand<br />
Vi har i planen forsøgt i så stor udstrækning<br />
som muligt at bruge <strong>og</strong><br />
indarbejde de allerede eksisterende<br />
anlæg i området. Der er således lagt<br />
op til eksempelvis at en eksisterende<br />
markvej skal indgå i den fremtidige<br />
vejadgang til et af boligområderne.<br />
At grøfter i området bevares<br />
<strong>og</strong> indgår i en samlet "blå" plan for<br />
området, hvor overfladevand opsamles<br />
<strong>og</strong> genanvendes eller ledes vi-
dere til den tidligere pansergrav, der<br />
åbnes <strong>og</strong> anvendes som kanal med<br />
forbindelse til et regnvands-bassin.<br />
Dette tænkes udformet, så det kan<br />
indgå som en del af et rekreativt<br />
element i området. Lokalplanens udformning<br />
bygger på, at tagvand <strong>og</strong><br />
overfladevand bort-ledes til størst<br />
mulig genanvendelse, <strong>og</strong> at regnvands-opsamlingen<br />
udformes som<br />
synlige landskabselementer. Af hensyn<br />
til grundvandet vil det blive forbudt<br />
at vaske bil uden for de 2 udlagte<br />
områder til bilvaskepladser.<br />
Bilvask vil ske ved genanvendelse af<br />
renset regnvand <strong>og</strong> i tilknytning til<br />
bilvaskepladserne, vil der indrettes<br />
pladser til opsamling af kildesorteret<br />
affald.<br />
Fælleshus<br />
Det sociale element er forsøgt indarbejdet<br />
i lokalplanen ved en opdeling<br />
i overskuelige bz-områder, som<br />
det er muligt for den enkelte at relatere<br />
sig til. Endvidere er der skabt<br />
mulighed for indretning af et fælleshus<br />
til brug som beboerhus <strong>og</strong>/eller<br />
til indretning af hjemmearbejdspladsfællesskab<br />
for edb-baserede <strong>og</strong><br />
administrative erhvervstyper. Fælleshuset<br />
vil eventuelt kunne udformes<br />
som et demonstrationshus opført<br />
efter byøkol<strong>og</strong>iske principper<br />
<strong>og</strong> med udstilling af økol<strong>og</strong>iske<br />
virke-midler til inspiration for den<br />
øvrige bebyggelse.<br />
Boligbebyggelse<br />
I de udlagte områder til åben, lav<br />
boligbebyggelse er der Lagt op til at<br />
bebyggelsen inden for de enkelte<br />
områder skal virke indbyrdes harmoniske<br />
- eksempelvis i kraft af valg<br />
af samme facade <strong>og</strong>/eller tagmaterialer<br />
(mursten eller træ, tagpap,<br />
græstørv, strå, træspån eller tegl)<br />
samme taghældning eller lignende.<br />
Inden for områderne til tæt, Lav<br />
boligbebyggelse er det ønskeligt at<br />
den enkelte boliggruppe virker harmonisk.<br />
Man kan således forestille<br />
sig, at der i et område opføres bebyggelse<br />
som kædehuse, i et andet<br />
som gårdhuse <strong>og</strong> i et tredje som<br />
klyngebebyggelse udformet eksempelvis<br />
som 3 eller 4 længet gårdbebyggelse.<br />
Materialer<br />
Der skal anvendes materialer, hvis<br />
samlede miljøbelastning er lav. Belastningen<br />
vil blive vurderet på<br />
energi- <strong>og</strong> ressourceforbrug til produktion<br />
<strong>og</strong> transport samt materialernes<br />
holdbarhed, anvendelse <strong>og</strong><br />
mulighed for genbrug. Døre, vinduer<br />
<strong>og</strong> facadebeklædninger skal udføres<br />
i træ eller andre naturlige produkter,<br />
som opfylder planens målsætning<br />
om bæredygtighed. Træ skal behandles<br />
med trætjære, linolie el.<br />
lign. <strong>og</strong> efterbehandles med linolie,<br />
linoliebaserede malingsprodukter eller<br />
andre bæredygtige produkter.<br />
Døre, vinduer <strong>og</strong> facadebeklædninger<br />
kan endvidere udføres i træsorter<br />
som thuja, lærk, cedertræ <strong>og</strong><br />
lignende selvimprægnerende træsorter.<br />
Såfremt dør-, vindues- <strong>og</strong> facadepartier<br />
indgår som et væsentligt<br />
bæredygtigt element i bebyggelsen<br />
vil det d<strong>og</strong> tillades at disse udføres<br />
i andet materiale end træ - d<strong>og</strong> ikke<br />
i plasticmateriale.<br />
Energiformer<br />
Bebyggelsen inden for området tillades<br />
opvarmet med alternative<br />
energiformer, såsom sol- <strong>og</strong>/eller<br />
jordvarme. Solfangere <strong>og</strong> solcelleanlæg<br />
skal indpasses i bygningens arkitektur<br />
<strong>og</strong> om muligt indbygges i<br />
bygningskonstruktionen.<br />
Ved placering <strong>og</strong> udformning af<br />
bebyggelse skal det tilstræbes, at<br />
bygningshøjder <strong>og</strong> afstande til anden<br />
bebyggelse <strong>og</strong> beplantningsbælter<br />
ikke unødigt begrænser mulighed<br />
for udnyttelse af passiv solvarme.<br />
Belægning<br />
Generelt gælder det inden for lokalplanområdet,<br />
at faste overflader<br />
søges minimeret - dels for at mindske<br />
ressource-forbruget, dels for at<br />
skabe mulighed for at regnvand kan<br />
nedsives. De gennemgående veje<br />
skal derfor kun anlægges i en<br />
bredde af 6 m <strong>og</strong> interne boligveje i<br />
en bredde af 5 m. Nye veje skal indpasses<br />
i landskabet så større terræn-reguleringer<br />
så vidt muligt undgås.<br />
Dette ud fra en bæredygtig betragtning<br />
om at minimere energiforbruget<br />
til jordarbejder. Kommuneveje<br />
skal enten anlægges i materialer<br />
med en åben <strong>og</strong> porøs overflade<br />
(f.eks. brobelægning eller græsarmeringssten),<br />
der gør det muligt at<br />
nedsive overfladevand fra vejarealerne,<br />
eller med fast belægning<br />
såfremt der samtidig etableres grøfter<br />
eller render langs vej-arealet til<br />
opsamling <strong>og</strong> bort-ledning af vejvandet.<br />
Boligvejene samt indkørsler<br />
må kun befæstes med grus, stenmel,<br />
belægningssten, græsarmeringssten,<br />
pigsten eller anden fast belægning<br />
efter nærmere godkendelse. Tilsvarende<br />
er der bestemmelser for stier<br />
<strong>og</strong> parkeringsarealer i området. Hovedstier<br />
<strong>og</strong> interne stier skal an-<br />
Lægges i materialer med en fast<br />
kørevenlig over-flade, såvel for cyklister<br />
som kørestolsbrugere. Stierne<br />
må kun befæstes med stenmel, belægningssten<br />
eller anden fast belægning<br />
efter nærmere godkendelse.<br />
Parkeringsarealer må kun befæstes<br />
med grus, stenmel, belægningssten,<br />
græsarmeringssten, pigsten eller<br />
anden fast belægning efter nærmere<br />
godkendelse.<br />
Beplantning<br />
Hegning <strong>og</strong> beplantning skal udføres<br />
så den skaber læ for såvel bebyggelsen<br />
som bebyggelsens opholdsarealer<br />
<strong>og</strong> således, at den ikke<br />
unødigt begrænser mulighed for udnyttelse<br />
af passiv solvarme. Offentlige<br />
grønne områder skal tilstræbes<br />
drevet ud fra bæredygtige principper.<br />
Det skal afslutningsvis bemærkes,<br />
at Byrådet ikke i kraft af denne plan<br />
kan kræve, at den enkelte bygherre<br />
<strong>og</strong> grundejer inden for lokalplanområdet<br />
bygger, anlægger <strong>og</strong> driver<br />
den enkelte ejendom efter bæredygtige<br />
principper ud over hvad planen<br />
foreskriver, men Byrådet vil d<strong>og</strong> appellere<br />
til <strong>og</strong> eventuelt i forbindelse<br />
med jordhandel foreskrive, hvordan<br />
man ønsker planens intentioner ført<br />
ud i livet.<br />
Vil du vide mere om planen er du<br />
meget velkommen til at kontakte mig<br />
på adressen Arkitektfirmaet Bahl Gl.<br />
Skole, Sønderbyvej 51, 6855 Outrup,<br />
tlf. 75 25 13 00.
Økol<strong>og</strong>isk Byggemarked i Vrads<br />
Det Grønne Hus i Vrads er et tømrer<strong>og</strong><br />
snedkerfirma med speciale i økol<strong>og</strong>isk<br />
byggeri. Byggefirmaet startede<br />
op i 1997. Vi opfører træhuse<br />
efter enkle <strong>og</strong> økol<strong>og</strong>iske principper,<br />
på bæredygtig vis <strong>og</strong> fremstiller<br />
møbler, køkkener mm. Konceptet er<br />
"det personlige hus", som udvikles i<br />
tæt samarbejde med kunden. Kunden<br />
henter inspiration i de forskellige<br />
huse som vi har bygget, samt i<br />
bøger om økol<strong>og</strong>isk byggeri.<br />
Siden sommeren 2000 har vi arbejdet<br />
på at åbne vores Økol<strong>og</strong>iske<br />
Byggemarked. Den 7. april 2001<br />
indviede vi byggemarkedet, hvor vi<br />
tilbyder forbrugsvenlige naturprodukter<br />
som: lasur-, kasein- <strong>og</strong> silikatmaling,<br />
træ- <strong>og</strong> metalbeskyttelse,<br />
grund- <strong>og</strong> dækmaling, olieprodukter,<br />
rengørings- <strong>og</strong> plejemidler,<br />
gulvbelægninger, isolering,<br />
komposttoiletter, regnvand-søjler,<br />
trælegetøj <strong>og</strong> bøger.<br />
Vi henvender os til håndværkere <strong>og</strong><br />
selv- <strong>og</strong> medbyggere med økol<strong>og</strong>isk<br />
interesse.<br />
Tanken er at udbudet af varer i Byggemarkedet<br />
vil ændre sig i takt med<br />
udviklingen <strong>og</strong> efterspørgslen.<br />
Projektet er støttet af Den Grønne<br />
Jobpulje i en 2 årig periode.<br />
Peter Sørensen har efter sin uddannelse<br />
som møbelsnedker i Tyskland,<br />
taget en efteruddannelse indenfor<br />
økol<strong>og</strong>isk byggeri. Han vil gerne<br />
købe dansk, men skønner, at man i<br />
Tyskland er 5-8 år Længere fremme<br />
end Danmark, hvad angår udvikling<br />
<strong>og</strong> produktion af økol<strong>og</strong>iske byggematerialer.<br />
Mange af produkterne<br />
kommer fra Tyskland, hvilket er stik<br />
mod økol<strong>og</strong>iske principper om at<br />
fragte varer over lange afstande.<br />
Men dette er vilkårene lige nu!<br />
Debatmøder om regeringens oplæg til en national bæredygtighedsstrategi<br />
Danmark har forpligtet sig til at<br />
lave en national strategi mod en<br />
bæredygtig udvikling - en national<br />
Agenda 21 plan. I den forbindelse<br />
har regeringen udsendt et<br />
oplæg til en sådan skrivelse<br />
(elektronisk version kan fås på<br />
www.mst.dk, hvor man <strong>og</strong>så kan<br />
deltage i debatten), som de har<br />
kaldt "Udvikling med omtanke -<br />
fælles ansvar" Forslaget er sendt i<br />
høring <strong>og</strong> regeringen ønsker svar<br />
tilbage allerede 1 maj, således at<br />
den<br />
endelige strategi kan offentliggøres<br />
5 juni 2001 <strong>og</strong> medbringes<br />
til Sydafrika i 2002.<br />
Denne strategi eller handlingsplan<br />
vil derfor få afgørende indflydelse<br />
på hvordan Danmark - dine børns<br />
Danmark - bevæger sig i retning<br />
af bæredygtighed.<br />
Derfor har 80 organisationer <strong>og</strong><br />
kommuner mv. underskrevet den<br />
af Øko-net (www.oko-net.dk) udarbejdede<br />
Danmarksdeklaration.<br />
Og derfor er LØS i færd med at arrangere<br />
7 debatmøder rundt omkring<br />
i danske økosamfund. Her<br />
vil vi trække tråde fra de lokale<br />
økosamfunds bæredygtighedstiltag<br />
op<br />
til det nationale. Kort sagt: Hvad<br />
bør en national bæredygtighedsstrategi<br />
indeholde, hvis vi tager<br />
udgangspunkt i det lokale? Hvilke<br />
erfaringer har vi fra økosamfundene,<br />
som kan <strong>og</strong> bør indbygges i<br />
den nationale plan? Vi vil invitere<br />
en person fra det aktuelle økosamfund,<br />
samt to politikere til at<br />
holde oplæg til inspiration for de<br />
batten. Resultatet af de debatter<br />
vi når inden høringsfristen, vil<br />
blive tilsendt regeringen som bidrag.<br />
Møderne arrangeres som café<br />
møder.<br />
Der er indtil nu (2/4-2001) arrangeret<br />
følgende møder:<br />
D. 19 april kl. 19-22 i Hertha Levefællesskab,<br />
Landsbyvænget 14,<br />
Herskind, 8464 Galten.<br />
D. 23 april kl. 19-22.30 i <strong>Økosamfund</strong>et<br />
Dyssekilde, Hågendrupvej 6,<br />
Torup, 3390 Hundested.<br />
D. 22 maj kl. 19-22.30 på<br />
Fjordvang, Thy, Skyumvej 101,<br />
7752 Snedsted.<br />
De øvrige kurser vil løbende blive<br />
annonceret på vor hjemmeside:<br />
www.gaia.org/losdanish
GEN's Internationale<br />
kontor forlader<br />
Danmark<br />
Af Karen Svensson<br />
Referat fra GEN's bestyrelsesmøde i<br />
Sirius februar 2001<br />
GEN holdt et historisk bestyrelsesmøde<br />
i Februar 2001 i fællesskabet:<br />
Sirius (Massachussetts, USA). I 1999<br />
meddelte Gaia Trust, GEN's hidtil<br />
centrale donor, at deres støtte til<br />
netværket gradvist ville blive reduceret<br />
over de næste år, med start i<br />
Juni 2001. På mødet i Sirius i år<br />
blev GEN bestyrelsen derfor nødt til<br />
at se på omstrukturering med hensyn<br />
til optimal brug af ressourcerne,<br />
<strong>og</strong> at planlægge GEN's fremtid med<br />
hensyn til at inddrage nye partnere<br />
<strong>og</strong> sponsorer. Et af de vigtigste<br />
spørgsmål var beslutningen om placering<br />
af det internationale sekretariat-<br />
eller om man ville nedlægge<br />
det <strong>og</strong> fordele opgaverne.<br />
Mødets forløb var inspirerende <strong>og</strong><br />
intenst: forandring betyder usikkerhed<br />
<strong>og</strong> udfordring, såvel som nye<br />
<strong>muligheder</strong>, <strong>og</strong> processen var en<br />
øvelse i at lade forløbet gå sin<br />
gang. I denne forbindelse var tilstedeværelsen<br />
af to erfarne konfliktløsere<br />
en stor velsignelse. Bea Briggs,<br />
fra Huehuecoyotl Ecovillage i Mexico,<br />
forankrede vores brainstorm <strong>og</strong><br />
følgende beslutningstagelse<br />
på elegant <strong>og</strong><br />
meget følsom vis. Hun<br />
blev med jævne mellemrum<br />
assisteret af<br />
Laird Schaub, formand<br />
for FIC (The Fellowship<br />
for Intentional Communities,<br />
USA), som arbejdede<br />
af interesse for<br />
GEN <strong>og</strong> med henblik på<br />
at etablere et muligt<br />
fremtidigt samarbejde mellem de to<br />
netværk. Selv om vi fik lidt hyggetid<br />
med Sirius beboere <strong>og</strong> i Amherst,<br />
den nærliggende by, var vi isolerede<br />
i vores mødelokale midt i et snelandskab<br />
som var både indbydende<br />
<strong>og</strong> "forbydende". Synet af så megen<br />
sne var lyst <strong>og</strong> opløftende. Men under<br />
overfladen lå et tykt lag is, som<br />
gjorde ethvert forsøg at gå en tur<br />
eller køre til en større prøvelse. Vi<br />
boede <strong>og</strong> arbejdede derfor i tæt<br />
samvær, <strong>og</strong> det kan <strong>og</strong>så have været<br />
en af grundene til, at så meget blev<br />
nået på få dage.<br />
Bestyrelsesmødet mundede ud i<br />
n<strong>og</strong>le store omvæltninger for GEN:<br />
Det Internationale Sekretariat blev<br />
opløst, <strong>og</strong> i stedet for blev de internationale<br />
koordinerende funktioner<br />
delt op på de tre regionale sekretariater.<br />
Budgettet for det forhenværende<br />
Internationale Sekretariat<br />
blev således <strong>og</strong>så delt ud på de tre<br />
regionale sekretariater. Fra Juni<br />
2001 vil<br />
GEN Oceania/Asia vil påtage sig at<br />
koordinere overordnede pr<strong>og</strong>ram<br />
funktioner (Living & Learning Centers<br />
<strong>og</strong> lignende projekter); <strong>og</strong><br />
-GEN Americas vil samle kræfterne<br />
omkring international "fundraising"<br />
<strong>og</strong> "fundearning" aktiviteter.<br />
GEN Europe stå for koordineringen<br />
af international kommunikation <strong>og</strong><br />
netværksarbejde med bl. a. andre<br />
NGO'er;<br />
Ovenstående er hovedtrækkene af<br />
overenskomsten. I Danmark fortsætter<br />
Hildur Jackson <strong>og</strong> Karen Svensson<br />
med deres arbejde med Internet<br />
siderne <strong>og</strong> med internationalt kommunikationsmateriale.<br />
Rolf Jackson<br />
står stadig for det tekniske arbejde<br />
med "sitebuilder". Lucilla Borio <strong>og</strong><br />
Agnieszka Komoch (forkvinde for<br />
GEN Europa) kommer på besøg til<br />
maj, hvor vi skal diskutere fremtiden.<br />
Ved den lejlighed håber vi<br />
<strong>og</strong>så, at de træffer LØS<br />
bestyrelse/sekretariatet, så at vi<br />
kan videreudvikle et tæt samarbejde<br />
med GEN Europe. De kommende år<br />
vil afprøve GEN's styrke, <strong>og</strong> vise<br />
hvad fremtiden indebærer for vores<br />
netværk. Det vil kræves fokus <strong>og</strong><br />
samarbejde mere end n<strong>og</strong>ensinde<br />
før. Der ligger meget potentiale i<br />
det, som allerede er opnået. Nu er<br />
det tid for GEN at vokse ud af det<br />
første formningsstadie, tage ansvar<br />
for dets overlevelse, <strong>og</strong> inspirere<br />
verden omkring os til at støtte <strong>og</strong><br />
udvikle bevægelsen mod en bæredygtig<br />
fremtid.<br />
<strong>Om</strong> Sirius:<br />
Sirius ligger i Shutesbury, Massachussets<br />
(USA), <strong>og</strong> startede for 15<br />
år siden. Der bor på nuværende tidspunkt<br />
ca. 25 mennesker i fællesskabet.<br />
Husene i Sirius ligger ikke tæt<br />
sammen, men spredt over n<strong>og</strong>le<br />
hundrede meters radius. Der er et<br />
fælleshus, n<strong>og</strong>le privatboliger delt<br />
op i lejligheder, <strong>og</strong> et helsecenter<br />
med undervisningslokaler.<br />
Fællesskabet tager imod<br />
gæster 10 måneder om året,<br />
<strong>og</strong> der bliver holdt kurser <strong>og</strong><br />
konferencer på stedet.<br />
Gæster bor i fælleshuset,<br />
som er bygget omkring et<br />
stort cirkelformet rum. Der<br />
er et køkken hvor der ude-
lukkende laves vegetarmad, <strong>og</strong> alkoho<br />
er forbudt på stedet. Det<br />
første weekend om måneden er arbejdsweekend,<br />
hvor gæster kan<br />
komme <strong>og</strong> hjælpe med at bygge,<br />
luge <strong>og</strong> lign., De betaler kun for<br />
deres mad. Der er åbent hus to<br />
weekender om måneden.<br />
Beslutningstagelsesprocessen i Sirius<br />
er baseret på konsensus. Alle<br />
skal være enige før en beslutning<br />
kan gennemføres. Medlemmer må<br />
acceptere at arbejde sig igennem<br />
konflikterne. Medlemmer bruger<br />
otte ugentlige timer på arbejde<br />
for fællesskabet, betaler kontingent<br />
for overhead, <strong>og</strong> holder møde<br />
hver torsdag aften. Folk som er<br />
interesserede i at blive medlemmer,<br />
forsøge sig med et to ugers<br />
ophold, hvorefter de søger om<br />
medlemsskab. Hvis alt går godt,<br />
bliver de så "exploring members"<br />
for en periode af otte uger før at<br />
de kan blive optaget.<br />
Økol<strong>og</strong>i: Sirius prøver at holde<br />
styr på deres "ecol<strong>og</strong>ical footprint",<br />
dvs. hvor meget de giver<br />
til miljøet i forhold til hvad de tager.<br />
De har for eksempel målingssystemer<br />
for deres energiforbrug.<br />
Bygningerne på stedet er træhuse<br />
af ubehandlet træ. De har multtoiletter,<br />
solpaneler <strong>og</strong> mange har<br />
ovne til opvarmning. Der er en<br />
vindmølle som forsyner fællesskabet<br />
med elektricitet. Sirius har en<br />
smuk økol<strong>og</strong>isk køkkenhave <strong>og</strong><br />
frugttræer.<br />
Skoler i omegnen sender ofte deres<br />
studerende på besøg, hvilket<br />
skaber fast indtægt for dem som<br />
står for turene.<br />
Invitation til<br />
GEN-Europe generalforsamling for<br />
medlemmer (økosamfundssamling)<br />
samt Den internationale <strong>Økosamfund</strong>s<br />
Festival<br />
På sidste års generalforsamling i<br />
Spanien besluttedes det at vores<br />
næste generalforsamling skulle være<br />
endnu mere sjov <strong>og</strong> kreativ. Derfor<br />
inviteres der til de ovenfor nævnte<br />
begivenheder i "kreativitetens tempel"<br />
- en gammel jernbanestation i<br />
Polen, som er omdannet til et fællesskab<br />
af en gruppe kunstnere <strong>og</strong><br />
enthusitaster fra Polen.<br />
I dagene fra den 16. til den 19. juli<br />
inviteres alle økosamfund til at<br />
sende repræsentanter til økosamfundssamling.<br />
Generalforsamlingen<br />
forløber parallelt med workshops i<br />
Lerbyggeri (færdiggørelsen af børnenes<br />
legeplads, som byggedes sidste<br />
år af det Polske økosamfundsnetværk)<br />
samt maskefremstilling.<br />
I dagene fra den 20. til den 22. juli<br />
afholdes der international<br />
<strong>Økosamfund</strong>s Festival i samarbejde<br />
med det Polske økosamfundsnetværk.<br />
Alle økosamfund inviteres til<br />
at præsentere sig med dias, film etc.<br />
Lokale teatergrupper <strong>og</strong> bands vil<br />
deltage - der vil blive trommesessioner<br />
om aftenen!<br />
Prisen er stadig ukendt, men prisniveauet<br />
vil blive lavt.<br />
Stedet er Wolimierz Station, som er<br />
beliggende i sydvest Polen imellem<br />
den tyske Görlitz <strong>og</strong> den polske<br />
Jelenia Gora. For 10 år siden blev<br />
stedet fundet af en teatergruppe <strong>og</strong><br />
i dag beboer 25 voksne stedet. I<br />
1995 organiseredes Ecotopia festiva-<br />
Len her <strong>og</strong> man er vant til at organisere<br />
store begivenheder hvert år.<br />
For tilmelding <strong>og</strong> yderligere<br />
information kan ske igennem LØS.
Økol<strong>og</strong>isk Byggemarked<br />
1 VORES BYGGEMARKED TILBYDER VI FOR-BRUGSVENLIGE NATURPRODUKTER, SOM:<br />
LASUR-, KASEIN- OG SILIKATMALING, TRÆ- OG METAL-BESKYTTELSE, GRUND- OG<br />
DÆKMALING, OLIEPRODUKTER, RENGØRINGS- OG PLEJEMIDLER, GULVBELÆGNIN<br />
GER, ISOLERING, KOMPOST-TOILETTER, TRÆLEGETØJ, BØGER M.M.<br />
TILBUD I APRIL OG MAJ 2001: 1 stk. Regnvand-søjle kr. 1.680,-<br />
VI FORHANDLER EN SMUK, 2 M. HØJ REGNVAND-SØJLE (400 LITER), FREM<br />
STILLET I POLYETHYLEEN. SØJLEN TILSLUTTES UDVENDIGE TAGNEDLØB.<br />
DET GRØNNE HUS<br />
V/PETER SØRENSEN, TORUPVEJ 4, VRADS, 8654 BRYRUP<br />
TLF. OG FAX: 75 75 66 88<br />
DET.GRONNE.HUS@GET2NET.DK/<br />
WWW.DET-GRONNE-HUS.COM<br />
ÅBNINGSTIDER ER MANDAG TIL FREDAG<br />
FRA KL. 09-12, SAMT EFTER AFTALE.<br />
Klods Hans Karavanen<br />
- et eventyrligt inspirationst<strong>og</strong>t<br />
Ruten starter i Ålborg d. 21. juli <strong>og</strong> går<br />
langs Limfjorden, gennem Himmerland,<br />
over Salling <strong>og</strong> Mors <strong>og</strong> slutter i Thy d. 5.<br />
august.<br />
Bl.a. besøges d. 31. juli Nordvestjysk<br />
Folkecenter (www.folkecenter.dk) <strong>og</strong> d. 5.<br />
august Fjordvang (www.fjordvang-thy.dk)<br />
Vær med på hele turen eller enkelte<br />
dage.<br />
Priser: Velstillede voksne for hele turen:<br />
1500 kr. Pr dag: 100 kr. Voksne<br />
Grunde til boligforeninger<br />
eller bofællesskaber<br />
Roskilde Kommune udbyder i bydelen Trekroner (lige op<br />
af økobebyggelsen Munksøgård) tre storparceller på tilsammen<br />
ca. 17.500 m 2<br />
til brug for opførelse af privat<br />
finansieret tæt/lav boligbyggeri.<br />
Det påregnes, at der i alt på arealet kan opføres 40 boliger.<br />
Vi forestiller os, at køberne vil være andelsboligforeninger<br />
eller ejerforeninger.<br />
Købstilbud med tilhørende projektforslag, samt en beskrivelse<br />
af foreningens eller bofællesskabets formål <strong>og</strong> organisering<br />
skal fremsendes til Roskilde Kommune, Juridisk Sekretariat,<br />
Rådhuset, 4000 Roskilde senest den 26. juni 2001.<br />
Vi forbeholder os frit at vælge blandt de indkomne tilbud,<br />
eventuelt forkaste dem alle.<br />
Der kan rekvireres salgsmateriale hos Roskilde<br />
Kommune, Juridisk Sekretariat, Rådhuset,<br />
4000 Roskilde, eller på telefon 46 33 20 05.<br />
Bolig søges<br />
Jeg er en mand på 38 år, der har udviklet allergi<br />
overfor maling <strong>og</strong> andre kemiske stoffer.<br />
Derfor søger jeg en bolig med et naturligt islet,<br />
f.eks. af lerklinker, sten o.s.v.<br />
Jeg er vegetar <strong>og</strong> er tilhænger af økol<strong>og</strong>isk<br />
landbrug.<br />
Har du løsninger eller idéer så ring eller skriv<br />
venligt til<br />
Bent Christensen, Højbygårdsvej 5,<br />
4960 Holeby. Tlf 54 60 73 74.<br />
uden penge: hele turen: 1000, pr dag 70<br />
kr. Børn/unge under 18 år: Hele turen:<br />
550 kr., enkelte dage: 35 kr. Børn under<br />
7 år gratis.<br />
Tilmelding snarest <strong>og</strong> helst inden<br />
1/7 på tlf.:9811 3559,<br />
giro 1-691-6684. Hjemmeside:<br />
www.klodshanskaravanen.dk<br />
Planlægningen af karavanen<br />
finansieres via deltagerbetaling,<br />
da der ikke er søgt tilskud<br />
andetsteds fra.<br />
Økol<strong>og</strong>isk Bofællesskab<br />
Fjordvang, Thy, søger bofæller<br />
40 tdr. land, panoramaudsigt over Limfjorden<br />
Kur- <strong>og</strong> kursusejendom 950 m2.<br />
Vil du/I være med til at opbygge/skabe<br />
en mini-landsby?<br />
Målet er 25-35 voksne + børn. Helt ekstraordinært<br />
må vi bygge boliger <strong>og</strong> lave liberalt erhverv herude<br />
på åben mark.<br />
Vi gør <strong>og</strong>så i permakultur <strong>og</strong> spiritualitet.<br />
Kur- <strong>og</strong> ferieophold i uge 27 29 <strong>og</strong> 32<br />
www.fjordvang-thy.dk Tlf.: 9793 6919
k<br />
2001<br />
a<br />
l<br />
e<br />
n<br />
d<br />
e<br />
r<br />
April-september<br />
Kursus på Brobyggerskolen, Norge. Åben for alle på<br />
mindst 18 år som vil lære økol<strong>og</strong>i i praksis, øve helhedstænkning,<br />
være med i handlingsrettede initiativer... Med<br />
antroposofi <strong>og</strong> økol<strong>og</strong>i som redskaber søger vi at finde en<br />
helhedsforståelse. Det centrale tema for den praktiske<br />
undervisning vil være med fokus på halm-, ler- <strong>og</strong> kubbeteknikker.<br />
Kontakt for mere information:<br />
Brobyggerskolen, Solborg, Jevnaker, 3520 Norge.<br />
Tlf.: 0047 32132480 eller 0047 32133389,<br />
fax: 0047 32132020, e-mail:brobygg@start.no<br />
5. maj<br />
Barrierer <strong>og</strong> overvindelse i Økol<strong>og</strong>isk byggeri. Møde kl.<br />
13.30-16.30 på Munksøgård ved Roskilde. Rundvisning på<br />
byggeriet <strong>og</strong> bygherre, arkitekt <strong>og</strong> entreprenør vil berette<br />
om de oprindeligevisioner <strong>og</strong> give et bud på, hvorfor det<br />
færdige byggeri blev anderledes end udgangspunktet.<br />
Hvad har vi lært, <strong>og</strong> hvad kan vi lære af erfaringerne til<br />
nye økol<strong>og</strong>iske byggeprojekter. Arr.: Selskabet for Grøn<br />
Teknol<strong>og</strong>i (SGT) i samarbejde med 0VE/SEK. Tilmelding<br />
senest 21 april til SGT på tlf.:<br />
3318 4818 eller via www.ida.dk Pris: 100 kr.<br />
15. maj<br />
LØS, LØB <strong>og</strong> DCU afholder boligkonference kl. 10-17<br />
på Byggecentrum i Middelfart. Hvordan ønsker vi den danske<br />
boligsektor skal udvikles i det nye årtusinde - i byen,<br />
i landsbyen <strong>og</strong> på landet???. Med udgangspunkt i det<br />
stadig mere markante ønske om at fremme bæredygtige<br />
løsninger, sætter vi fokus på boligen <strong>og</strong> inviterer til dial<strong>og</strong><br />
<strong>og</strong> samarbejde "på tværs". Nærmere oplysninger:<br />
www.vivilbo.dk Tilmelding Dansk Center for Byøkol<strong>og</strong>i,<br />
tlf.: 8940 5885, e-mail: am@dcue.dk<br />
19. Maj<br />
OVE afholder landsmøde <strong>og</strong> landsmødetræf med<br />
"Energi til husbehov" som tema. Nærmere oplysninger:<br />
OVE/SEK tlf. 86760744.<br />
22. Maj<br />
Seminar om Byøkol<strong>og</strong>i i lokalplanlægningen arr. af<br />
Dansk Center for Byøkol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> Skov <strong>og</strong> Landskab. Her<br />
rettes fokus mod de <strong>muligheder</strong>, kommunerne har for at<br />
indtænke byøkol<strong>og</strong>i allerede ved planlægningen af et<br />
byggeri. Sted: Torvehallerne i Vejle kl. 9.30-16.00 Bindende<br />
tilmelding 20 april. Pris 1500 plus moms for<br />
medl.a. DCB <strong>og</strong> Skov <strong>og</strong> Landskab, 1800 kr. + moms for<br />
andre.<br />
Tilmelding: fax 89405884, tlf.: 8940 5885,<br />
e-mail: am@dcue.dk www.dcue.dk<br />
13. juni<br />
Dansk Center for Byøkol<strong>og</strong>i arrangerer temamøde om<br />
træhuse - nye byggemetoder <strong>og</strong> miljørigtig udvikling.<br />
Træ har fået ny aktualitet. En af årsagerne til, at opførelsen<br />
af træhuse <strong>og</strong> huse beklædt med træ er ekspanderet<br />
kraftigt i de seneste år, kan findes i den sundhedsmæssige,<br />
økol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> æstetiske interesse. Målgruppe: Byggeriets-<br />
<strong>og</strong> industriens parter, bygherrer, rådgivere <strong>og</strong> udførende.<br />
Tilmelding senest tirsdag d. 29 maj kl. 12.00<br />
Pris: 600 kr. + moms for medlemmer af DCB, øvrige 850<br />
kr. + moms. Se mere på www.dcue.dk. Tilmelding: Tlf.<br />
89405885, e-mail: am@dcue.dk<br />
14-17 juni<br />
Miljøfestival i København langs søerne. Se mere på<br />
www.miljoefestival.dk . E-mail info@miljoefestival.dk<br />
Links til andre aktuelle kalendersider: eco-net, eco-web,<br />
eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekol<strong>og</strong>i.dk<br />
1-7 juli<br />
Det fjerde Internationale fællesskabs møde (International<br />
Communiyt Meeting (ICM) i ZEGG, nær Berlin.<br />
"What ist the inner glue that keeps communities t<strong>og</strong>ether?"<br />
For the fourth time representatives of European and<br />
international communities, networkers from the communities<br />
movement and colleagues from various initiatives<br />
will meet t<strong>og</strong>ether for an exchance of<br />
experiences about their work and about the practical<br />
aspects of community. Ouestions that are inspiring us include:<br />
- Do communities understand themselves as a model<br />
for the future? - Is there a communities movement<br />
that has this political self-image?<br />
Arrival: 1st July. Start at 1900 with a communal evening<br />
meat. Departure: 7th July. Finish c. 1500 Costs: Between<br />
240 and 500 DM (Board and L<strong>og</strong>ing inclusive), according<br />
to your own estimation as to what you can afford. Booking:<br />
Through ZEGG Reception: +49 33841 595 10 Fax -<br />
12 email: empfang@zegg.de Nærmere oplysninger: LØS<br />
Sekretariatet.<br />
16-19 juli<br />
GEN-Europe generalforsamling for medlemmer (økosamfundssamling)<br />
samt<br />
Den internationale <strong>Økosamfund</strong>s Festival. Se mere inde i<br />
bladet under GEN-Europe News.<br />
16. juli til 6. aug<br />
Ecovillage and Permaculture Design. En uges designkursus<br />
fulgt af en sommer workshop i en norsk Camphill<br />
økolandsby. Arr. af Brobyggerskolen. Sted: Solborg Camphill<br />
Landsby, Norge. Nærmere oplysninger Jan Martin<br />
Bang, Brobyggerskolen, Solborg, 3520<br />
3evnaker, Norge. Tlf.: +47 32132480, fax: +47 32132020,<br />
e-mail: brobygg@start.no<br />
20.-22. juli<br />
International <strong>Økosamfund</strong>s Festival i samarbejde med<br />
det Polske økosamfundsnetværk. Alle kosamfund inviteres<br />
til at præsentere sig med dias, film etc. Lokale teatergrupper<br />
<strong>og</strong> bands vil deltage - der vil blive trommesessioner<br />
om aftenen!<br />
Prisen er stadig ukendt, men prisniveauet vil blive lavt.<br />
Se mere inde i bladet under GEN-Europe News<br />
21 aug. - 5. aug.<br />
Klodshanskaravane gennem Nordjylland<br />
Tag med på inspirationst<strong>og</strong>t om økol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> bæredygtig<br />
praksis. Afgår fra Ålborg d. 21 juli, går gennem Himmerland,<br />
over Salling <strong>og</strong> Mors <strong>og</strong> slutter i Thy d. 5. august.<br />
Vær med n<strong>og</strong>le dage eller hele vejen.<br />
Tilmelding/nærmere oplysning: Dorthea Arnfred,<br />
tlf.: 9811 3559. Web:www.klodshanskaravanen.dk<br />
6-9. september<br />
Femte årlige konference om Landdistrikter arr. af Nordic<br />
- Scottish University Network for Rural and Regional<br />
Development Center for Forskning <strong>og</strong> Udvikling i Landdistrikter<br />
er vært <strong>og</strong> arr. vil foregå på Rødding Højskole.<br />
Målgruppen er landdistriktsforskere <strong>og</strong> folk med særlig<br />
interesse for forskning vedr. landdistrikter. Der lægges<br />
vægt på præsentation af den nyeste forskning, hvor især<br />
mennesker <strong>og</strong> erhvervsudvikling er i centrum, <strong>og</strong> på en<br />
dial<strong>og</strong> mellem forskning <strong>og</strong> brugere.<br />
Deltagergebyr: 2000 kr. (ved tilmelding efter 1. juli d<strong>og</strong><br />
2500 kr.) Hertil kommer overnatning incl. morgenmad,<br />
som koster 275 kr. pr nat. Max. 50 delt.<br />
Nærmere oplysninger på www.cfu-land.dk
Hvis vi så på verden, som et sted, hvor der kun<br />
var en landsby med præcis 100 mennesker ville<br />
den se cirka sådan her ud:<br />
Der ville være:<br />
57 Asiater<br />
21 Europæer<br />
14 fra den vestlige hemisfære, både nord <strong>og</strong> syd<br />
8 Afrikanere<br />
52 ville være kvinder<br />
48 ville være mænd<br />
70 ville være ikke-hvide<br />
30 ville være hvide<br />
70 ville være ikke-kristne<br />
30 ville være kristne<br />
89 ville være heteroseksuelle<br />
11 ville være homoseksuelle<br />
6 mennesker ville have 59% af hele verdens rigdom<br />
<strong>og</strong> alle 6 ville være fra USA<br />
80 ville ikke bo i et hus<br />
70 ville ikke være i stand til at læse<br />
1 ville være tæt på døden; 1 ville være<br />
tæt på fødsel<br />
1 (ja, kun 1) ville have en uddannelse<br />
ud over grundskolen<br />
1 ville eje en computer<br />
Hvis man ser på vores verden ud fra sådan et<br />
kompakt synspunkt, bliver behovet for accept,<br />
forståelse <strong>og</strong> uddannelse pludseligt mere<br />
tydeligt.<br />
Lidt mere at tænke på:<br />
Hvis du vågnede op i morges, <strong>og</strong> følte dig mere<br />
rask end syg, så er du mere heldig end den million<br />
mennesker, som ikke overlever denne uge.<br />
Hvis du aldrig har oplevet faren ved krig, |<br />
rædslen ved tortur eller smerten ved sult, er du<br />
foran 500 millioner mennesker verden over.<br />
Hvis du kan gå til et kirkemøde uden at frygte<br />
terror, arrestation, tortur eller død - så er du<br />
bedre stillet end tre milliarder mennesker<br />
verden over.<br />
Hvis du har mad i køleskabet, tøj i skabet, et<br />
tag over hovedet <strong>og</strong> et sted at sove, er du rigere<br />
end 75% af denne verden.<br />
Hvis du har penge i banken eller i din pung, <strong>og</strong><br />
penge til at ligge et sted, så hører du tit blandt<br />
verdens rigeste 8%.<br />
Hvis du kan læse denne besked, så er du<br />
heldigere stillet end over 2 milliarder i denne<br />
verden - som slet ikke kan læse.<br />
Arbejd, som om du ikke behøvede penge<br />
Elsk som om du aldrig er blevet svigtet<br />
Dans, som om ingen ser dig<br />
Syng, som om ingen hører dig<br />
Lev som om dette er himlen på jord