Åbn publikation

Koordinering
mellem skole
og praktik
En kortlægning
DEL

KOORDINERING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK.
EN KORTLÆGNING INDEN FOR DE OFFENTLIGE
KONTORUDDANNELSER
Karin Bäck
Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse
2000

Koordinering mellem skole og praktik. En kortlægning inden for de offentlige kontoruddannelser
Forfatter: Karin Bäck
Omslag: LAMA Grafik
1. udgave, 1. oplag, marts 2000
Publikationen er et resultat af FoU-projekt nr: 1998-2534-77
ISBN 87-7548-107-3
Udgivet af Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse
Rigensgade 13
1316 København K
Bestilles hos:
Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse
Biblioteket
Rigensgade 13
1316 København K
Tlf. nr. 3314 4114
Fax nr. 3314 4214
E-mail: del-lib@delud.dk
Repro og tryk: Malchow A/S, Ringsted
Trykt med vegetabilske trykfarver på 100% genbrugspapir
Printed in Denmark 2000
2

Mange handelsskoler arbejder med at skabe
koordinering mellem kontoruddannelsernes
praktiske og skolemæssige dele og bruger en
del ressourcer på det. Erfaringerne viser, at det
næppe kan lade sig gøre at skabe en tæt koordinering
eller en omfattende overensstemmelse
mellem undervisningen på skolerne og det
praktiske arbejde på praktikstederne. Men udgangspunktet
er generelt forventninger om, at
koordinering vil betyde et bedre samarbejde
med praktikstederne og dermed i sidste ende
en bedre uddannelse for eleverne.
Denne publikation indeholder resultaterne
af en undersøgelse, der skulle kortlægge koordineringsaktiviteterne
mellem skole og praktik
på skoler med offentlige kontoruddannelser.
Kortlægningen er foretaget i 1998. Den giver
derfor ikke et helt aktuelt billede af skolernes
koordineringsaktiviteter her ved udgivelsen i
begyndelsen af 2000, men da skolerne generelt
har haft gode erfaringer med koordineringen,
er arbejdet blevet videreført og udbygget. Derfor
kan publikationen give et indtryk af, hvad
skolerne arbejder med.
FORORD
3
Publikationen indeholder en oversigt over,
hvad de enkelte skoler gør og giver dermed
eksempler på mange forskellige typer af aktiviteter.
Her ud over opsamler publikationen
erfaringer med at arbejde med uddannelsesplanerne,
og der opridses problemstillinger,
som man kan arbejde videre med. Det er
således vores håb, at publikationen kan
inspirere og give gode ideer.
Erfaringer fra kortlægningen har dannet
udgangspunkt for udvikling og afprøvning af
to modeller for koordinering på hhv. specialerne
offentlig administration og lægesekretær.
Modellerne er beskrevet i publikationen
”Koordinering mellem skole og praktik. To
modeller inden for de offentlige kontoruddannelser”.
Publikationen er aftalt med og finansieret
af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen,
Området for erhvervsfaglige uddannelser
og udgivet og udsendt af Danmarks
Erhvervspædagogiske Læreruddannelse
(DEL). Alle meninger og synspunkter i publikationen
står for forfatterens egen regning.
Peter Grünbaum
Rektor

INDHOLD
Forord ................................................................................................................................ 3
Indhold .............................................................................................................................. 5
1. Indledning ..................................................................................................................... 7
2. Uddannelsesplaner ........................................................................................................ 8
3. Problemfelter ................................................................................................................. 9
4. Kortlægning af skolernes hidtidige initiativer ................................................................ 10
Koordinering hvordan? ................................................................................................. 10
Eleverne ...................................................................................................................... 10
Konkrete initiativer ....................................................................................................... 12
Organiseringen af arbejdet på skolerne ......................................................................... 15
Materiale ..................................................................................................................... 15
Evalueringer og tilbagemeldinger ................................................................................... 16
Ressourceforbrug......................................................................................................... 16
Det lokale uddannelsesudvalg ...................................................................................... 17
5. Arbejdsgivernes opfattelse ........................................................................................... 18
Erfaringer med koordineringen ...................................................................................... 18
Skriftligt materiale ........................................................................................................ 19
Lærernes engagement ................................................................................................. 19
Elevernes holdning ....................................................................................................... 19
Arbejdspladsernes udbytte ........................................................................................... 19
Aktiviteter, som arbejdspladserne har gennemført .......................................................... 20
Fremtidige initiativer og aktiviteter ................................................................................. 20
6. Aktiviteter på de enkelte skoler ................................................................................... 21
7. Uddannelsesplanerne ................................................................................................... 31
Generelt ...................................................................................................................... 31
Procedure på skolerne ................................................................................................. 31
Skolernes anvendelse af uddannelsesplanerne ............................................................. 32
Uddannelsesplanernes kvalitet ..................................................................................... 32
8. Arbejdsgivernes brug af uddannelsesplanerne .............................................................. 33
Erfaringer med uddannelsesplanerne ............................................................................ 33
Samarbejde mellem skole og praktiksted omkring uddannelsesplaner ............................ 33
Eksempler fra arbejdspladserne .................................................................................... 33
Eksempler fra enkelte skoler ........................................................................................ 34
9. Metode........................................................................................................................ 36
10. Bilag ......................................................................................................................... 37
5

Det følgende er en registrering og beskrivelse
af, hvad handelsskolerne hidtil har gjort for at
koordinere mellem skoledelen og praktikdelen
af kontoruddannelserne på det offentlige område
- specialerne offentlig administration og
lægesekretær.
Formålet med at sætte fokus på koordineringsaktiviteter
har været:
Ø At bidrage til at realisere intentionerne i
vekseluddannelsesprincippet, hvorefter
uddannelsens praktiske og teoretiske dele
skal understøtte hinanden
Ø At bidrage til at skabe nogle rammer
omkring eleverne, som kan medvirke til at
sikre uddannelsernes kvalitet.
Selvom man på nuværende tidspunkt først er
ved at afslutte det første ordinære 2. hg år, har
skolerne allerede gennemført eller er i gang
med specialeforløb for elever med hh og
studentereksamen og for elever, der har
gennemført særlige forløb for voksne. Enkelte
elever har en gammel hg.
Kortlægningen er sket ved interview med
kontaktpersoner på de enkelte skoler fortrinsvis
i uge 25 og 26 i 1998. Det bemærkes, at det
ikke har været muligt at interviewe 4 af skolerne:
Bornholms Erhvervsskole, Kolding
Købmandsskole samt Handelsskolerne i
Randers og Slagelse.
Der er desuden gennemført 10 interview
med arbejdsgivere, som har elever og som har
deltaget i et eller flere af de arrangementer,
som skolerne har gennemført.
Endelig har DEL deltaget i et orienteringsmøde
for offentlige arbejdsgivere arrangeret af
Hillerød Handelsskole.
Supplerende har nogle af skolerne indsendt
materiale, som har været brugt i forbindelse
med arrangementerne eller udsendt til praktiksteder/elever.
Dette materiale er blevet brugt i
forbindelse med beskrivelserne af de enkelte
skolers aktiviteter.
1. INDLEDNING
7

2. UDDANNELSESPLANER
Som noget særligt i forhold til de øvrige specialer
skal praktikstedet udarbejde en uddannelsesplan
for elevens uddannelse på arbejdspladsen
og fremsende den til skolen. Dette er
et led i at skabe koordinering mellem skoledelen
og praktikdelen af uddannelserne både
mht. forløb og indhold. Uddannelsesplanen
kan også ses som et styringsværktøj, en checkliste
for at eleven kommer igennem alle de
nødvendige praktiske opgaver og funktioner.
Den er en information til både eleven og
skolen og den kan bruges som udgangspunkt
for dialog - både mellem eleven og praktikstedet
og mellem skolen, praktikstedet og
eleven.
Der er samtidig med kortlægningen af
skolernes koordineringsaktiviteter gennemført
en særlig undersøgelse af, hvordan arbejdet
med uddannelsesplanerne fungerer - både på
skolerne og mellem skole og praktiksted.
Undersøgelsen er som den anden del gennemført
som interview med relevante kontaktpersoner
på skolerne. Den er omtalt som en
særskilt del af nærværende rapport.
Interviewguides som er benyttet ved
indsamling af data samt en liste over arbejdspladser,
som har medvirket ved interviewene,
findes som bilag sidst i rapporten.
8

Skolernes hidtidige aktiviteter har i høj grad
fokuseret på at informere gennem møder og
skriftligt materiale og at skabe kontakter bl.a.
gennem besøg på praktikstederne. Disse initiativer
og aktiviteter er meget vigtige, fordi de
skaber forudsætningerne for samarbejde mellem
skolerne og praktikstederne og dermed for
koordineringen mellem de to sider af uddannelserne.
Men det er kun begyndelsen. For at
opnå en koordinering, der skaber en fælles
ramme omkring elevernes udvikling og kvalificering
kræves et videre arbejde.
Ved en gennemgang af materialet kan der
peges på nogle problemfelter, som det vil være
relevant at fokusere på i det videre arbejde:
Ø Hvordan videreføres information og
kontakter i et egentligt koordinerende
(sam)arbejde mellem skolerne og praktikstederne?
Ø Hvordan kan arbejdet med uddannelsesplanerne
udvikles i en form, så det bidrager
til koordinering og sammenhæng og
dermed er med til at sikre kvaliteten af
uddannelserne?
Ø Hvordan sikres det, at eleverne oplever
samarbejdet mellem skole og praktiksted
som en tryghedsskabende ramme om deres
faglige og personlige udvikling og kvalificering?
Ø Hvordan kan man arbejde med eleverne, så
de oplever sammenhængen mellem
(teoretisk) skoleundervisning og praktisk
arbejde på arbejdspladsen – en pædagogisk
problemstilling, som er relevant for både
skole og praktiksted?
Ø Hvordan kan der udvikles konkrete værktøjer
til at støtte koordineringsarbejdet?
Ø Hvordan udvikles den gensidige dialog
mellem skole og praktiksteder sådan, at
den bidrager til en løbende kvalificering
både af lærere og nøglepersoner på skolerne
og af de praktik- og oplæringsansvarlige
på arbejdspladserne? (Hermed
menes både dialog i form af gensidig
udveksling af synspunkter, materialer osv.
og i form af konkret samarbejde omkring
eleverne på praktikstederne og på skolerne).
3. PROBLEMFELTER
9
De følgende beskrivelser af aktiviteter og
initiativer samt af de hidtidige erfaringer vil
kunne begrunde og uddybe ovenstående
problemstillinger.

4. KORTLÆGNING AF SKOLERNES
HIDTIDIGE INITIATIVER
Koordinering hvordan?
Når vi taler om koordinering kan det både
dreje sig om uddannelsernes forløb og indhold.
Dvs. at koordineringen på den ene side sker
mellem skole og praktiksted mht. til at afstemme
uddannelsesforløbet praktisk og procesmæssigt,
f.eks. gennem gensidig orientering
og information. På den anden side kan der
være tale om koordinering af uddannelsens
forskellige dele mht. indhold og udvikling af
kompetencer, f.eks. ved at inddrage praktiske
forhold fra elevens hverdag på praktikstedet i
skolens undervisning og ved at praktikstedet
forbereder eleven til skoleundervisningen.
Der foregår koordinering både af forløb og
indhold i de aktiviteter og arrangementer, som
skolerne har gennemført og planlagt.
Det er ved at gå op for praktikstederne –
bl.a. begrundet i den kommende fagprøve – at
de har et mere forpligtende ansvar og dermed
en anden rolle end tidligere. Selve den praktiske
uddannelse på arbejdspladsen har de ikke
problemer med at få tilrettelagt, men det står
endnu ikke helt klart for dem, hvordan de skal
imødekomme kravene og fylde rollen ud.
Implementeringen af reformen af uddannelserne
indebærer – hvis det skal lykkes at
realisere intentionerne – en kvalificering både
af skolerne og af praktikstederne. Skolerne og
arbejdsgiverne har et fælles ansvar for udviklingen
og kvalificeringen af eleverne. Dialogen
og samarbejdet mellem de to parter vil
formentlig være af stor betydning i den omstillingsproces,
der er tale om.
Sammenhængen mellem skoleundervisningen
og praktikken skal være med til at sikre
kvaliteten i uddannelserne, og det er derfor
væsentligt, at der arbejdes videre med ovennævnte
problemstillinger.
Eleverne
I forbindelse med interviewene er der søgt
skabt et overblik over, hvor mange elever
skolerne har haft i hhv. 1996/97 og 1997/98
på de offentlige kontorspecialer. Ikke alle
skoler har foretaget en nøjagtig opgørelse.
Tallene giver derfor kun et fingerpeg om
antallet og fordelingen. Skolernes opgivelser
fremgår af tabellen s. 11.
10
De fleste skoler er først kommet i gang
med specialeundervisningen efter den nye
bekendtgørelse i 1997/98. Skolerne har endnu
ikke haft hg-elever på specialet bortset fra
elever, der har gennemgået særlige forløb.
Nogle skoler har kun elever fra kommunerne.
Som forventet har eleverne hovedsagelig
været hh’er. Der har dog været nogle studenter/HF
og enkelte hg’er (særligt tilrettelagte
forløb). De fleste elever er unge under 25 år,
men nogle skoler har en del voksne. Variationen
er stor fra skole til skole. F.eks. er gennemsnitsalderen
på Århus Købmandsskole lidt
op i 20’erne. Ca. 1/3 af eleverne nærmer sig de
30 år - flere har børn. Gennemsnitsalderen på
flere andre skoler ligger også på 23-25 år. Da
der samtidig mange steder er en relativt lav
andel af voksne tyder det på, at en del af de
voksne er forholdsvis “gamle” og dermed ofte
etableret med børn og familie. Dette kan have
betydning for elevernes vilkår under skoleperioderne.
Således gør Mommark Handelskostskole
opmærksom på, at det kan være svært
for de voksne elever med de lange skoleforløb
bl.a. på grund af børnepasning. Andre skoler
bemærker, at transporttid kan være et problem.
De fleste elever på lægesekretærspecialet er
over 20 år og ret veluddannede. Mange har
forudgående erhvervserfaring.
Fordelingen mellem mænd og kvinder er
ikke opgjort systematisk. Der, hvor oplysningerne
er indsamlet viser der sig nogen variation
mellem skolerne, idet nogle næsten ikke
har mandlige elever, mens andre har op til 35
pct.

Fordeling af elever på specialet offentlig administration, stat og kommune/amt
Skole
Antal
elever
stat
Antal
elever
komm.
/ stat
hh
11
Stude
nter/
HF
AndetUnge/ Voksne
96/ 97
97/ 98
96/ 97
97/ 98
96/ 97
97/ 98
96/ 97
97/ 98
96/ 97
97/ 98
96/ 97
97/
98
Bal l erup
6 7 13 13/
0
Bornholm
Esbjerg23 25 ca. 42
3-6 36/
12
Fredericia-
Middelfa
rt
1313 11/
2
Hil l erød
22 c a.
20
Enkl. 1 21/
1
Kolding
Lyngby36 Mommark
Nie
ls
Brock
ca.
140
ca.
120
ca. 15
ca. 5
140/
0
Nyk. F.
30 19 28 17 0 0 2 2 29/ 1 17/
2
Næstved19 15 F lest
E nkl.
Fl.
/ enkl.
Odder27 20 43 42 35 32 35 30 65/ 5 57/
5
Randers
Roskilde
Slagels
e
Svendborg7 13 19 1 17/
3
TietgenSkolen 23 22 ca.
36
Vestegn
en
Viborg27 25 78 75 47 137 5 16 50/ 2 150/
3
Aabenraa3 28 31 30/
1
Aalborg42 38 c a.
78
Enkl.
Århus49 78

Voksenelever defineres forskelligt af skolerne
- de fleste sætter grænsen ved 25 år, men
enkelte opererer med en grænse på 23 år.
Derfor er tallene lidt usikre at sammenligne.
På Århus Købmandsskole er et enkelt hold
rent Told*Skat. Der er godt samarbejde
omkring holdet, og det fungerer som et slags
eksperimenthold, hvor ideer kan prøves af,
inden de bruges på de andre hold. Det er en
fordel, at der er en vis homogenitet.
Fordeling af elever på specialet offentlig administration, lægesekretær
SkoleAntalelever Hh Studenter/ HF
Andet Unge/
Voksne
Niels
Brock
96/ 97
97/ 98
96/ 97
97/ 98
96/ 97
97/ 98
96/ 97
97/ 98
96/ 97
97/
98
150F lest
Enkl. 150
Odder50 50
Tietge
n-
Skolen
Aalborg24 Århus27 I Aalborg gør skolen opmærksom på, at man
har haft 62 elever på efteruddannelse i 1997/
98.
242 0
4 ( ? )
Konkrete initiativer
Nogle af de aktiviteter og arrangementer, som
skolerne gennemfører er videreførelse af aktiviteter,
som også blev gennemført i forbindelse
med de tidligere uddannelser. Det er
især afholdelse af informations- og orienteringsmøder,
eventuelt deltagelse i erhvervsdage
– men også i et vist omfang praktikpladsbesøg.
Dog er indholdet ændret i forhold
til tidligere, jf. nedenstående beskrivelse af
formålet med informations- og orienteringsmøder
mv.
Markedsføring af skolen og eventuelt også
imagepleje har tidligere været et af formålene
med at afholde informationsmøder. I forbindelse
med denne undersøgelse nævner nogle
skoler det nærmest i en bisætning, men det
har formentlig stadig betydning. Det kommer
ikke så stærkt frem i materialet, hvilket kan
skyldes undersøgelsens overskrift og de
spørgsmål, der er blevet stillet.
I interviewene fokuseres der på koordinerende
aktiviteter og arrangementer, og da der
ikke er tvivl om, at information er et væsent-
12
ligt element i og forudsætning for en koordinering,
er det relevant at trække møderne frem i
denne sammenhæng uanset, at de også kan
have andre formål.
Informations- og orienteringsmøder
Det er forholdsvis ensartet, hvad skolerne har
gjort mht. at informere bredt om uddannelserne.
De fleste skoler har gennemført informations-
eller orienteringsmøder under en
eller anden form. Nogle møder har været for
alle arbejdsgivere, mens andre har været specielt
for arbejdsgivere på offentlige arbejdspladser.
Ofte holdes møder for arbejdsgivere inden
for sundhedssystemet (lægesekretær) for sig
selv.
Nogle skoler vælger at sende invitationer
bredt ud både til arbejdspladser, som aktuelt
har en eller flere elever, og til potentielle praktiksteder.
Fokus er for de fleste skoler lokalområdet
og/eller regionen. Forholdene er dog
anderledes for handelskostskolerne, som får
deres elever mange steder fra og eventuelt kun
ser eleverne i enkelte skoleperioder. Det betyder
for både Odders og Mommarks vedkommende
et større fokus på arbejdet i forhold til
den enkelte praktikplads og den enkelte elev.
De har imidlertid valgt forskellige fremgangsmåder.
Odder er meget optaget af at koordinere
ved i undervisningen at “gøre praktik og
teori til ét”, mens den uddannelsesansvarlige
lærer på Mommark har besøgt samtlige elever
på praktikstederne, jf. beskrivelsen senere i
rapporten.
Nogle skoler har også tidligere afholdt
informationsmøder, men med en langt mindre
tilslutning end de oplever nu. Flere melder om
overraskende god tilslutning til arrangemen

terne. I forbindelse med besøg på praktikstederne
har nogle skoler fået tilbagemeldinger
fra arbejdsgiverne om, at det har været godt, at
skolerne har taget initiativer til informationsog
orienteringsmøder.
Møderne retter sig hovedsagelig mod de
uddannelses- eller elevansvarlige på praktikstederne
- eventuelt også de oplæringsansvarlige.
Enkelte skoler har også haft elever
med på informationsmøderne.
Nogle skoler har oplevet, at arbejdsgivere
har rettet henvendelse til skolen om møder,
hvor man kunne få hjælp til at leve op til uddannelsens
krav. Mange skoler oplever, at
praktikstederne er lidt usikre.
Formålet med informations- og orienteringsmøderne
er for næsten alle skolers vedkommende
at informere om de nye uddannelser
- især vedrørende krav, forløb, adgangsveje.
Nogle af skolerne orienterer også om,
hvad bekendtgørelsen siger om fagprøven,
mens andre har valgt at vente med at orientere
om fagprøven og vil holde særskilte møder,
når der foreligger mere præcis information og
mere materiale om prøven. De fleste skoler har
også søgt at få arbejdspladserne til at indse at
skolen og praktikstedet har et fælles ansvar for
elevernes uddannelse, at arbejdspladsen har et
oplæringsansvar og at den praktiske oplæring
sammen med skoleundervisningen er en forudsætning
for, at eleven kan bestå fagprøven
(hvilket ikke altid præger holdningerne).
Desuden nævnes, at skolen dermed kan hjælpe
til at sikre eleverne opbakning og den uddannelse,
de skal have.
Enkelte skoler gør sig en del tanker om,
hvordan de skal formidle praktikstedernes nye
rolle - som bl.a. skyldes fagprøven og involveringen
heri. Flere gør opmærksom på, at der er
mange situationer, hvor der har været vanskeligheder.
Skolerne har overvejet meget,
hvordan man skal formidle og informere på
den rigtige måde, hvordan man skal få
arbejdsgiverne med, skabe dialog og samarbejde
omkring eleverne og eventuelt lægge
opgaver hos arbejdsgiverne.
Det at eleverne er mere på skolen betyder,
at de ikke længere i så høj grad fungerer som
en (billig) arbejdskraft, man kan regne med.
Det vil formentlig tage tid før, der sker en
holdningsændring på alle praktikstederne som
en konsekvens af, at de ikke kan bruge eleverne
på samme måde som før. Nogle vil tage
konsekvensen hurtigere end andre. Det vil
således være en del af processen at få et øget
13
praktikansvar til at slå igennem hos arbejdsgiverne.
Møderne giver mulighed for at få tilbagemeldinger
fra praktikstederne f.eks. omkring
emner, cases og andet materiale, som kan
inddrages og bruges i undervisningen. Nogle
skoler nævner feedback angående uddannelsesplanerne
og deres sammenhæng til skoleperioderne.
Flere af skolerne lægger vægt på at bruge
møderne til at skabe kontakter. Det drejer sig
både om at få konkrete kontaktpersoner på
praktikstederne, om at finde personer, som vil
fungere som oplægsholdere eller gæstelærere
og om tilsagn fra arbejdspladserne om at ville
stille sig til rådighed for besøg fra klasser eller
grupper af elever (nogle skoler bruger besøg på
praktikstederne hertil). Kontakten og det gensidige
kendskab giver også arbejdspladserne
mulighed for at kontakte skolen, hvis der er
usikkerhed omkring uddannelsen, ligesom der
er mulighed for gensidig kontakt, hvis der er
problemer omkring de enkelte elever.
Nogle skoler nævner også synliggørelse og
imagepleje for skolen samt markedsføring af
skolen og dens aktiviteter som en del af
formålet med møderne. Enkelte håber på at det
udadvendte arbejde også vil give en effekt
omkring efteruddannelsesaktiviteter.
Der har været stor interesse fra arbejdspladsernes
side. Der er blevet større opmærksomhed
på hg 2 eleverne. På enkelte skoler
henvender arbejdspladserne sig med opslag af
elevpladser på hg 2.
Nogle skoler har fået henvendelser fra
arbejdsgivere, som har været i tvivl om, hvilke
elever de kunne tage ind. Nogle skoler har
vejledt omkring stillingsopslag.
På lægesekretærspecialet, hvor arbejdspladsstrukturen
fortrinsvis er bundet til
amterne, er det almindeligt at der er god
kontakt mellem praktiklederne på hospitalerne,
og skolens koordinator og øvrige lærere
inviteres til praktikledermøder. Her ud over
arbejdes der forskelligt fra skole til skole, idet
enkelte afholder møder og deltager i uddannelse
af praktiklederne, mens andre skoler
besøger praktikstederne.
Besøg på praktikstederne
Nogle skoler har sørget for, at alle virksomheder,
som skulle nygodkendes, har fået besøg
fra LOP-funktionen. Det er med til at skabe
tættere kontakt.

En del skoler har været på besøg på praktikstederne.
Disse besøg ligger ud over dem,
skolerne eventuelt foretager i forbindelse med
praktikpladsgodkendelsen og LOP-konsulenternes
arbejde i øvrigt. Det varierer fra skole til
skole, om det er en uddannelsesleder eller
-koordinator eller om det er lærerne, der tager
på besøg. Skolerne bliver generelt positivt
modtaget på arbejdspladserne. Det er sjældent
at nogen siger nej. Nogle arbejdspladser har
givet udtryk for, at de aldrig før har set nogen
fra skolen, selvom de har haft elever i over 20
år. Det opleves derfor som starten på noget
nyt. Nogle af de elever, som har deltaget i
møder på praktikstedet har givet udtryk for, at
det var rart, at de havde set læreren før skoleopholdet.
Nogle skoler tager på besøg, når og hvis et
praktiksted henvender sig, mens andre har sat
sig for at besøge alle de praktiksteder, som de
har elever fra.
Det varierer fra skole til skole, hvornår
besøgene gennemføres - afhængigt af, hvad
hovedformålet er. Hvis formålet er at skabe
kontakt og danne sig et indtryk af praktikstedet
vil besøget typisk ligge før 3. skoleperiode
eller mellem 3. og 4. skoleperiode.
Hvis formålet er at drøfte fagprøven, ligger
besøget typisk i forbindelse med 5. skoleperiode
eller mellem 5. og 6. skoleperiode.
Enkelte skoler besøger praktikstederne to
gange.
Flere arbejdspladser henvender sig efterfølgende
med spørgsmål. Og de fremsender i
mange tilfælde elevernes uddannelsesplaner.
Skolernes vurdering af udbyttet af aktiviteterne
er generelt positiv, og deres indtryk er
også, at arbejdspladserne er meget interesserede
i information. Mange rapporterer om en
ændret og mere positiv indstilling, men
skolerne oplever også en del kritik (se senere).
Formålet med virksomhedsbesøgene er:
Ø At skabe kontakter på virksomhederne
Ø At samle informationer og materiale, som
kan bruges i den teoretiske undervisning
Ø At få kontakt til eventuelle gæstelærere
Ø At få kontakter, som kan bruges i forbindelse
med elevers besøg på arbejdspladserne.
Enkelte skoler bruger også praktikbesøgene til
at drøfte uddannelsesplaner med arbejdspladserne.
14
Skolerne har generelt meget ud af aktiviteterne.
Især peges der på:
Ø Skolen har fået et indtryk af praktikstederne
Ø Det er blevet lettere at kontakte virksomhederne
Ø Større engagement hos lærerne (overfor
eleverne) og interesse for nye ting
Ø Mere motiverede elever
Ø Generelt mere positiv ånd omkring uddannelserne.
Mange af skolerne ser besøgene på praktikstederne
(og en eventuelt lærer-praktik) som et
led i den ændrede lærerrolle. Der kan være
noget usikkerhed, som skal overvindes, ved at
komme ud på praktikstederne, men da det
opleves som meningsfuldt at tage på besøg,
forventes usikkerheden efterhånden at blive
mindre.
Lærerpraktik
Flere af de interviewede giver udtryk for, at
der er stor interesse blandt lærerne for ikke
alene at besøge praktikstederne, men også for
egentlig praktik, hvor der er mulighed for dels
at samle indtryk og informationer til brug for
undervisningen, dels at gennemføre en lille
undersøgelse eller et mindre projekt.
Enkelte skoler har arrangeret eller planlagt
praktikforløb på praktikstederne for interesserede
lærere. Der kan være tale om forløb af 2-3
dages op til 14 dages varighed.
Skolerne fortæller, at de arbejdspladser,
som har været positive over for lærerpraktik,
har set det som en mulighed for dels at få
tættere kontakt til skolen og at få mere information
om, hvad der foregår i den teoretiske
del af uddannelsen, dels at give skolen/lærerne
et konkret indblik i hverdagen og dermed
bedre mulighed for at relatere undervisningen
til praksis. Desuden skal man - som i mange
andre sammenhænge - ikke underkende betydningen
af et godt personligt kendskab og
personlige relationer.
Koordinering omkring undervisningen
Uddannelsesplanerne kan ses som en måde at
introducere og eventuelt også formalisere en
vis indholdsmæssig koordinering mellem
skoleundervisningen og praktikken. Herom
senere i en selvstændig del af rapporten.
I det forslag til forløb af specialeuddannelserne,
som er udarbejdet af netværkssam-

arbejdet (matricen), skal eleverne præsentere
deres arbejdsplads for de andre i klassen. Det
har eleverne generelt været glade for, og
skolerne har fået mange positive evalueringer
på det. Det er herudover skolernes indtryk, at
praktikstederne overvejende er positivt stemt
overfor det.
Flere skoler har med positivt resultat benyttet
sig af muligheden for at give eleverne
hjemmeopgaver. De har i forbindelse med
orienteringsmøderne forberedt arbejdspladserne
på, at eleverne kunne få opgaver, som de
skal have mulighed for at søge materiale og
anden information til. Eleverne har været
glade for det og arbejdspladserne har mange
steder modtaget det positivt.
På nogle skoler har eleverne arrangeret og
afviklet en konference for personalechefer og/
eller uddannelsesansvarlige.
De fleste skoler bruger at lade eleverne føre
en logbog over deres uddannelse. Enkelte
skoler har gjort logbogen til et redskab, der
ikke kun er elevens eget, men som også kan
bruges til udveksling af information mellem
elev, skole og praktiksted.
Andre initiativer
Aalborg Handelsskole har gennemført
erhvervsdage på hg, hvor virksomhederne –
heriblandt offentlige arbejdspladser - har
fortalt om praktikforløbene - herunder også de
offentlige specialer.
Præsentationen af arbejdspladserne i
forbindelse med undervisningen på skoleopholdene
har også været medvirkende til at
skabe koordinering i uddannelsen. Lærerne
har fået evalueringer fra eleverne, som syntes,
at det var spændende at skulle præsentere
deres arbejdsplads.
Skolen udgiver et lille blad - AH indsigt -
hvor der er annonceret med åbent hus arrangement
på hh og skrevet om hg 1 og 2 samt
inviteret til informationsmøde. Dette er en ide
fra det lokale uddannelsesudvalg. Bladet
udsendes til alle arbejdsgivere, der har elever -
ca. 1250.
Nogle skoler har gennemført coach-kurser
for uddannelses- og oplæringsansvarlige -
f.eks. Aalborg. Flere har fået tilkendegivelser
fra arbejdspladserne om, at der er behov for
uddannelse af både uddannelses- og oplæringsansvarlige,
men har måttet aflyse udbudte
coach-kurser pga. manglende tilmeldinger.
Enkelte skoler har gennemført seminarer
og specielle kurser særligt tilrettelagt for
15
uddannelsesansvarlige - f.eks. Århus Købmandsskole.
Formålet med seminarerne har
været at diskutere pædagogiske modeller med
arbejdspladserne, at orientere om bekendtgørelsen,
om hvad skolen gør og om fagprøven.
Skolen har foretaget en del opsøgende arbejde
for at få arbejdspladserne til at tilmelde
deltagere.
Organiseringen af arbejdet på
skolerne
Det er ofte lærerteam, der sammen med
koordinatoren planlægger møderne. Enkelte
inddrager også studievejledningen i arbejdet.
Enkelte steder har skolen knyttet en administrativ
medarbejder til lærerteam m.fl. i forbindelse
med forberedelsen og gennemførelsen af
møderne. Den administrative medarbejder
støtter og aflaster i det praktiske arbejde omkring
arrangementerne og møderne og fungerer
som skolens ansigt udadtil.
Det er typisk lærerne, som er ansvarlige for
gennemførelsen af møderne, men der er som
regel også ledelsesrepræsentanter til stede -
uddannelsesledere og/eller inspektører - som
f.eks. orienterer om skolens idégrundlag,
intentioner, ønsker til samarbejdet. På enkelte
skoler har forstanderen/direktøren også deltaget.
Nogle skoler lægger vægt på, at alle lærere,
som er knyttet til specialet, deltager i møderne.
Specielt på de mindre og mellemstore
skoler kan det være en enkelt - eventuelt to -
lærere, som er ansvarlige for arbejdet. Nogle
inddrager også timelærerne i arbejdet. Andre
søger sparring hos kolleger på andre kontorspecialer
eller uden for skolen - eksempelvis i
handelsskolernes netværkssamarbejde omkring
de offentlige kontorspecialer.
En del af skolernes LOP-konsulenter tager
på virksomhedsbesøg i forbindelse med
godkendelse af praktikpladserne, mens
uddannelsesledere, koordinatorer og øvrige
lærere tager sig af information og udarbejdelse
af materiale til skriftlig orientering, i forbindelse
med møder m.v. og selv arrangerer
besøg, lærerpraktik osv.
Materiale
Skolerne udarbejder typisk deres eget informationsmateriale.
Noget har form af en skriftlig
orientering om uddannelserne til deltagere i
møderne og/eller til alle praktiksteder, andet
som programmer og overheads til brug ved
møderne. Skolerne supplerer ofte med rele-

vante uddrag af bekendtgørelsen og med den
generelle oversigt over specialeforløbene -
matricen - som skolerne i fællesskab har
udarbejdet i forbindelse med deres netværkssamarbejde.
Nogle skoler har enten sendt
materiale fra Uddannelsesnævnet ud til alle
praktikvirksomheder eller orienterer om det
hhv. deler det ud ved møderne.
Enkelte skoler har planer om at udarbejde
informationsmateriale til de uddannelsesansvarlige
om fagprøven på baggrund af
materiale som forventes fra Undervisningsministeriet
og DEL.
Evalueringer og tilbagemeldinger
Ingen af skolerne har foretaget en egentlig
evaluering af aktiviteter, de har gennemført.
De fleste skoler har internt taget en uformel
drøftelse af aktiviteterne enten lærerne indbyrdes
eller lærerne sammen med uddannelseslederen.
Skolerne oplever ofte positive tilbagemeldinger
på konkrete aktiviteter, men det
generelle omdømme er fortsat overvejende
negativt.
Det er stadig de samme forhold, som
OmKOFs rapport “Udvikling og kvalitetssikring
af kontoruddannelsen – offentlig
forvaltning” påpegede. Hele cirklen af information
mellem skoler, elever, praktiksteder,
faglige udvalg/OmKOF og eventuelt også
fremtidige arbejdspladser fungerer ikke optimalt.
Der er tendens til, at skolerne bliver kritiseret
for forhold, som de ingen indflydelse har
på - f.eks. skoleperiodernes længde og det, at
elever med hh skal i skole længere end før, og
at undervisningen er for generel - dvs. at den
ikke umiddelbart har sammenhæng til det, der
sker på arbejdspladsen. Skolerne kritiseres
også for placeringen af skoleperioderne, som
enkelte arbejdspladser finder uhensigtsmæssigt
placeret - trods det, at skolen som oftest informerer
praktikstedet om skoleperiodernes
placering, så snart uddannelsesaftalen modtages.
Der er enkelte eksempler på, at arbejdsgiverne
flytter eleverne til en anden skole for
at få opfyldt ønsker om speciel placering af en
eller flere skoleperioder. Flytning af elever
sker fortrinsvis på de mindre skoler, fordi de
kun har et enkelt eller få hold. Skolerne finder
det uheldigt for elevernes samlede skoleforløb.
Eleverne er ofte kede af, at de bliver flyttet fra
deres hold og dermed fra kammerater, som de
kender.
16
Skolerne har fået en del tilbagemeldinger,
som især går på frustrationen over fagprøven.
Praktikstederne er usikre på den. Enkelte
skoler giver udtryk for, at dette muligvis skyldes,
at arbejdsgiverne ikke sætter sig ordentligt
ind i rammerne omkring uddannelsen og
de krav der stilles. Eksempelvis finder arbejdsgiverne,
at 4 uger er længe at undvære eleven.
Mange skoler er imidlertid af den opfattelse,
at de aktiviteter, som de gennemfører, er
med til at ændre arbejdsgivernes holdninger til
skolerne. Hvor der tidligere har været stor
utilfredshed fra arbejdsgiverne og er blevet
udtrykt megen kritik, har der været en positiv
stemning under og efter møderne. Nogle skoler
har oplevet, at arbejdsgiverne mødte mindre
positive op, men at stemningen er vendt
under møderne. Det skaber positive forventninger.
Mange skoler melder om spontane tilbagemeldinger
fra arbejdspladserne af positiv
karakter. Mange skoler opfatter de kontakter,
der er skabt og den mulighed for opfølgning,
det giver, som en åbning i forhold til praktikstederne,
som alle parter vil kunne få glæde af
fremover.
På flere skoler har eleverne sagt, at arbejdsgivere,
som har deltaget i møderne, er
blevet klogere på uddannelsen, og at det har
taget brodden af usikkerheden omkring fagprøven.
Nogle giver udtryk for, at arbejdsgiverne
føler, at de har en opgave. Skolen kan
mærke forberedelsen fra arbejdsgivernes side
(sammenlignet med hold efter den gamle
bekendtgørelse). Eleverne har i øvrigt ikke
deltaget i evalueringer af aktiviteterne, men
evaluerer deres egne forløb.
Ressourceforbrug
Skolerne bruger ressourcer til koordineringsarbejdet
på mange forskellige måder afhængigt
af, hvordan skolen prioriterer dette arbejde,
hvordan arbejdet er organiseret, og hvem der
er ansvarlig. Det er således vanskeligt at sige
generelt, hvor mange ressourcer skolerne anvender
til dette arbejde.
Flere af skolerne nævner, at det er svært at
finde ressourcerne - eller tilstrækkelige ressourcer,
fordi koordineringsarbejdet er krævende.
En stor del af aktiviteterne gennemføres
kun, fordi lærere, koordinatorer og andre
er særligt interesserede og engagerede og
bruger noget af deres egen tid.
I det følgende gives en række eksempler på
ressourceforbrug og -anvendelse.

Viborg Handelsskole har valgt at give ca.
200 timer til en koordinator med mulighed for
eventuelle ekstra timer, hvis der er behov for
det. Timerne er brugt både til et bredt orienterende
møde om uddannelsesreformen, til
mere målrettede møder i forhold til uddannelses-
og oplæringsansvarlige på de offentlige
praktiksteder og til virksomhedsbesøg. Herudover
har der været brugt §7-timer og LOPkonsulenten
har brugt ca. 150 timer.
På lægesekretærspecialet på Handelsfagskolen
(Odder) bruges mellem 10 - 16 timer på
forberedelse til orienteringsmøder på hospitalerne
samt efterbehandling og opfølgning.
Skolen dækker 5 amter. Forbruget er ca. 250
timer årligt.
Roskilde Handelsskole har afsat 250 timer
pr. år til udvikling, koordinering, møder og
besøg på praktikstederne. Hillerød Handelsskole
har afsat 100 timer årligt til udvikling.
Hertil kommer 50 timer til møder, kontakter
og udvikling af materiale samt deltagelse i
netværksmøder og efteruddannelseskurser.
Handelsskolen i Nykøbing F. afholder en
række møder både på skolen og på praktikstederne.
Der bruges ca. 10 timer pr. aktivitet til
forberedelse, afvikling og opfølgning.
Købmandsskolen i Aabenraa bruger ca. 15
timer pr. møde inklusiv intern koordinering,
opfølgning og eventuelle telefonsamtaler med
praktikstederne omkring elever mv. Hertil
kommer sekretærbistand til at sende materiale
ud.
Handelsskolen i Ballerup har reserveret
timer til besøg på alle praktiksteder. Disse
timer er lagt ind i lærernes arbejdsplaner.
Mommark Handelskostskole har afsat 1 time
pr. praktikplads til besøg, hertil kommer
rejsetid, som pga. skolens status af kostskole
kan være temmelig lang, fordi eleverne ikke
kun kommer fra lokalområdet.
På Handelsfagskolen (Odder) bruges ca.
20-30 timer årligt på udsendelse af materiale
til alle praktiksteder og til et årligt orienteringsmøde
i amtet, når de nye elever starter.
TietgenSkolen, som besøger eleverne to
gange i løbet af praktiktiden bruger i gennemsnit
4-5 timer i alt pr. elev. Disse timer
registreres som del af undervisernes arbejdstid
- faktisk arbejdstid.
Esbjerg Handelsskole har planlagt en
tættere opfølgning i forhold til eleverne via
logbogen. Hertil forventes et timeforbrug på
ca. ½ time pr. elev - dvs. ca. 25 timer pr. år.
17
Aalborg Handelsskole afsætter timer til
virksomhedsbesøg. De lærere, som deltager
heri, honoreres for det.
Det lokale uddannelsesudvalg
Undersøgelsen lægger ikke umiddelbart op til
afdækning af, hvordan de lokale uddannelsesudvalg
fungerer. Der er imidlertid flere
skoler, som i forbindelse med interviewene har
haft oplysninger og bemærkninger om det lokale
uddannelsesudvalgs arbejde.
Enkelte skoler gør opmærksom på, at det er
godt, hvis der er nogle af praktikstederne repræsenteret
i udvalget. Det giver en positiv
ånd. Det kan også give en lettere adgang til
besøg eller lærerpraktik.
Lyngby Uddannelsescenter har brugt det
lokale uddannelsesudvalg til at drøfte materiale
og nogle erfaringer omkring sammensætningen
af klasser, idet skolen har erfaringer
om, at blandede hh/hg-hold fungerer mindre
godt end rene hh-hold (især elever fra det
private område kommer med en negativ holdning).
På Aalborg Handelsskole har det lokale
uddannelsesudvalg udtrykt interesse for at lave
et censorkorps af erhvervsfolk. Der er orienteret
om det på de afholdte morgenmøder og
interessen har været stor. Flere bl.a. inden for
det offentlige meldte sig. Skolen ser det som et
løft i virksomhederne, at der er nogen, der er
censorer. En arbejdsplads gav udtryk for, at
det var en måde at holde sig à jour. Skolen vil
uddanne censorerne bl.a. ved at holde prøvevurderinger
af projekter. Hvis censorkorpset er
stort nok, vil det være overkommeligt for den
enkelte arbejdsplads, idet de typisk vil skulle
bruge ½-1 dag engang imellem.
De arbejdspladser, der er gennemført
interview med, har mellem 1 og 16 elever –
typisk er antallet 6-9. De fleste elever er hh’er
eller studenter, men der er også enkelte hg’er
– fortrinsvis voksne med erhvervserfaring,
hvilket opleves positivt. De helt unge hg2’er
har kun været ganske kort på arbejdspladserne,
så det er endnu vanskeligt at vurdere
dem. Der er generelt en positiv indstilling over
for at tage hg-elever. En enkelt arbejdsgiver
giver udtryk for, at de ikke har så store
forventninger om, at et ekstra år vil betyde
særlig meget for elevernes modenhed, men de
vil lade det komme an på en prøve.

5. ARBEJDSGIVERNES OPFATTELSE
Erfaringer med koordineringen
Generelt giver arbejdsgiverne udtryk for positive
forventninger til den nye uddannelse.
Dette er en forskel fra tidligere, hvor arbejdsgiverne
har været kritiske over for uddannelsen
og skolernes måde at håndtere uddannelserne
på - den har fungeret for løst og for
dårligt.
De nuværende forventninger er positive
både mht. elevernes engagement, at de kommer
til at lære mere (det er hårdere, men også
sjovere) og mht. kvaliteten af uddannelsen.
“Det kan jo kun blive bedre for eleverne.”
(Esbjerg Politi). Der er også en forventning
om, at eleverne kan mere, når de kommer med
to års hg i stedet for et. Et par af arbejdsgiverne
er utilfredse med, at skoleperioderne er
blevet forlænget – så mangler de eleverne i
afdelingerne.
Flere giver udtryk for det positive i, at
uddannelsen er blevet højnet – uddannelsen
stiller krav både til elever og arbejdsplads. Det,
at der bliver stillet større krav til arbejdsgiverne
kan kun betyde, at det bliver en bedre
uddannelse – eleverne skal lave noget meningsfyldt,
så de nye krav sikrer eleverne
bedre. Eleverne bliver bedre til at arbejde
selvstændigt – og jo hurtigere det sker jo bedre
er det både for eleven og for arbejdspladsen.
En enkelt arbejdsgiver har indtryk af, at
eleverne kommer med en bedre vidensbasis fra
skolen end tidligere. En anden mener, at
ændringerne i uddannelsen måske vil betyde,
at eleverne bliver mere målrettede end tidligere
elever.
Der er enkelte arbejdsgivere, som giver
udtryk for, at de føler, at de står i et vadested,
fordi der endnu ikke er så mange erfaringer
med uddannelsen. De er dog positivt indstillet
og spændt på, hvad der skal ske, især mht.
fagprøverne.
Information og orientering
Informationsmøderne og det materiale, som
arbejdsgiverne har modtaget betyder generelt,
at informationsniveauet er steget betydeligt.
Desuden er den psykologiske afstand fra
praktiksted til skole blevet kortere. Det betyder
18
bl.a., at praktikstedet lettere henvender sig til
skolen (konkrete kontaktpersoner og/eller
lærere) for enten at få svar på spørgsmål eller
for at drøfte problemer omkring enkelte elever.
Der er dog en enkelt, som giver udtryk for,
at der generelt er forvirring omkring den nye
uddannelse. Det begrundes med, at der har
været for lidt eller for dårlig information –
især omkring fagprøven.
Nogle få arbejdsgivere har følt sig velinformeret,
men har ikke opfattet, at det var nødvendigt
at ændre noget særligt ved deres måde
at organisere og gennemføre praktikken på.
Deltagelsen i møderne har ikke bidraget til
koordinering af praktik og skoleundervisning.
En enkelt arbejdsgiver mener, at intentionerne
i uddannelsen er gode, men at ambitionsniveauet
mht. skole-virksomhedssamarbejdet
er for højt. Dette skal imidlertid ses i
lyset af, at den pågældende arbejdsplads har
tradition for kontakt og samarbejde med
skolen.
Koordinering skal ske bredt
Enkelte arbejdsgivere giver udtryk for, at
deltagelse i møder ikke i sig selv fremmer
koordineringen – der skal mere til. På arbejdspladsen
kræver det bl.a., at flere skal være
involveret i uddannelsen og have forståelse
for, hvad det drejer sig om. Nogle praktiksteder
nævner således, at det er vigtigt, at alle
medarbejdere er informeret om elevernes
forløb.
På grund af de stigende krav til praktikstedernes
indsats – både omkring elevernes udvikling
og omkring fagprøven, er der behov
for uddannelse af medarbejdere på praktikstederne.
Det vil også fremme koordineringsbestræbelserne.
Vanskeligheder med den praktiske
koordinering
Nogle arbejdspladser har svært ved i praksis at
tilrettelægge uddannelsen så der er indholdsmæssig
koordinering med skoleundervisningen.
Det kan være begrundet i, at der er mange
elever (alle kan ikke sidde i den samme
afdeling på én gang) eller at arbejdsopgaverne

ikke kan planlægges med en lang tidshorisont
(opgaverne har forskellig karakter og kommer
løbende). Det stiller endnu større krav til
eleverne mht. selv at kunne etablere sammenhæng
– og dermed til både skole og praktiksted
mht. til at hjælpe dem til det (jf. nedenfor).
Flere arbejdsgivere lægger vægt på, at en
løbende dialog med skolen er nødvendig for at
kunne drøfte forskellige problemstillinger,
efterhånden som de opstår eller bliver aktuelle.
Flere arbejdsgivere bemærker, at det er
vigtigt, at koordinering og hensyntagen går
begge veje. Skolerne må forstå, at f.eks.
ændringer af datoer kan give mange problemer
for arbejdspladsens planlægning. Skolen – og
andre uden for praktikstedet – har tilsyneladende
svært ved at forstå, hvad der er vigtigt
ved koordineringen set fra arbejdspladsens
synsvinkel.
Vanskeligheder med indhold og sammenhæng
En enkelt arbejdsgiver nævner elevernes
(manglende) abstraktionsevne som et problem.
Eleverne har svært ved at se sammenhængen
mellem skoleundervisningen og det, der sker
på arbejdspladsen. De kan ikke umiddelbart
selv etablere sammenhængen.
Dette er også et problem for skolerne. At få
etableret den sammenhæng i elevernes hoveder,
så de kan bruge teorien i praksis og
relatere deres praktiske arbejdserfaringer til
den mere teoretiske undervisning er en stor
pædagogisk opgave. Det er et kernepunkt, som
skolen og praktikstederne bør samarbejde
omkring.
Skriftligt materiale
Arbejdspladserne har noget varierede opfattelser
af det skriftlige materiale, de er blevet
præsenteret for på møderne eller har fået
tilsendt. Der er alt i alt megen ros til skolerne
for overskueligt og brugbart materiale. Et par
af arbejdsgiverne nævner dog, at materialet
bør målrettes i højere grad.
En enkelt fortæller, at det materiale,
arbejdspladsen havde fået, først virkede rodet
og uoverskueligt, men at det viste sig at være
meget brugbart efter at de havde deltaget i et
orienteringsmøde mere på skolen. Noget tyder
således på, at det også er en proces at få
forståelsen af, hvordan uddannelserne hænger
sammen til at falde på plads for praktikstederne.
19
Lærernes engagement
Nogle enkelte arbejdsgivere giver i forbindelse
med deres generelle kommentarer til uddannelsen
udtryk for, at de føler, at lærerne er
blevet mere engagerede end tidligere – begrundet
i, at lærerne nu selv har valgt at undervise
på hg.
Elevernes holdning
En del af udbyttet af aktiviteterne er, at eleverne
er blevet mere positive over for uddannelsen.
Således er elevernes holdning til skoleopholdene
mere positiv end tidligere. De får
mere relevante opgaver og har mere gruppearbejde.
Dette kommer bl.a. frem i evalueringssamtaler,
som nogle arbejdsgivere har med
eleverne efter skoleperioderne. En enkelt
arbejdsgiver udtrykker det sådan, at der er
mindre brok end før, uden at der dog bliver
talt positivt om skoleopholdene. Det ses dog
også som en forbedring.
En enkelt arbejdsgiver er dog af den
opfattelse, at eleverne ikke har oplevet nogen
forbedring af skoleperioderne – evalueringerne
kommer ikke bedre ud end tidligere.
Arbejdspladsernes udbytte
De fleste af de interviewede arbejdsgivere
giver udtryk for, at de har haft stort udbytte af
at deltage i informationsmøderne. Udbyttet er
dog ikke en større grad af koordinering.
De fleste har fået et overblik over uddannelsen
og de krav den stiller og har følt sig
bedre rustet til at tilrettelægge forløbet på
arbejdspladsen.
Et par stykker giver dog udtryk for, at
møderne skabte mere forvirring end afklaring
– noget som delvis er blevet rettet op på senere
møder, ved andet informationsmateriale eller
ved besøg fra skolen på praktikstedet.
Arbejdsgiverne stiller sig alt i alt tvivlende
overfor, om deltagelsen i møderne direkte har
betydet en bedre koordinering mellem praktikken
og skoleundervisningen. Møderne er kun
et udgangspunkt. En enkelt arbejdsgiver
mener dog, at deltagelsen i skolens arrangementer
bidrager til koordineringen, fordi det
giver en oplevelse af, at begge parter prioriterer
arbejdet med eleverne.
Flere understreger, at deltagelse i møderne
på skolen er med til at vedligeholde kontakten
med skolen – den kontakt, som arbejdspladsen
har haft også tidligere. Men møderne giver
også mulighed for at tale med andre arbejdsgi-

vere, som man ellers ikke møder, og udveksle
erfaringer.
En enkelt arbejdsgiver nævner, at flere
praktiksteder, som tidligere har haft elever,
har været i tvivl om de kunne leve op til de
øgede krav og har været usikre på, om de
kunne blive godkendt igen. Møderne har haft
betydning for, om de har søgt nygodkendelse
og ansat elever.
Aktiviteter, som arbejdspladserne
har gennemført
Det generelle indtryk er, at initiativet til koordinering
skal komme fra skolerne for at der
kommer noget i gang. Holdningen på arbejdspladserne
er imidlertid generelt positiv overfor
at deltage i og eventuelt at bidrage til konkrete
aktiviteter. De færreste har gjort noget på eget
initiativ. Nogle af aktiviteterne er videreført
fra den tidligere uddannelse. I det følgende
nævnes nogle eksempler på aktiviteter, som
arbejdspladserne har gennemført for at bidrage
til koordineringen.
Storstrøms amt har gjort meget ud af at
lave en grundig planlægning af den praktiske
del – erfaringen viste, at de var for grundige.
Det har imidlertid givet dem erfaringer om,
hvordan de kan støtte skolens undervisning i
stedet for selv at undervise. Eleverne skal
tilegne sig nogle kvalifikationer løbende og
ikke som enkeltdele i praktikforløbet. Her
bliver koordineringen med skolen vigtig.
Esbjerg Politi skiftes med andre statslige
institutioner i området til at undervise som
gæstelærer på uddannelsen. Herudover har
institutionen deltaget i et informationsmøde i
Kolding.
Skolens lærere besøger praktikstedet - i
besøget deltager eleven og kontorlederen.
Koordineringen mellem skolen og praktikstedet
er svær, fordi de forskellige statsinstitutioner
er meget individuelle, men vurderingen
er dog, at skolen i en vist omfang har tilrettelagt
undervisningen, så det passer med
praktikken.
Ballerup kommune deltager i en erhvervsdag
årligt samt i brobygningsprojekter. Der er
også mulighed for at komme 14 dage i praktik
i kommunen, hvilket har været en succes.
Kommunen har ikke hidtil været tilfreds med
skolens arbejde i forbindelse med kontoruddannelsen.
Derfor har de taget initiativ til at
forbedre samarbejdet bl.a. ved at gennemgå
elevernes uddannelsesplaner med skolen for på
den måde at koordinere sammenhængen.
20
I Gladsaxe kommune har man afholdt
møder for administrationen og lærerne på
skolen. Først for nylig er eleverne blevet
inviteret med, men det skal de også fremover.
Skolen og kommunen har generelt et godt
forhold til hinanden. Skolen tager med
eleverne på skolen til erhvervsvejledning.
Herudover har kommunen tradition for at
forsyne skolen med gæstelærere.
Fremtidige initiativer og aktiviteter
Nogle få arbejdsgivere har planlagt eller kommer
med forslag til fremtidige aktiviteter.
Ballerup kommune har sammen med skolen
planlagt en 14-dages lærerpraktik. Kommunen
vil gerne have alle de lærere, som er
tilknyttet det offentlige kontorspeciale igennem
en praktik i kommunen. Desuden vil man
gerne i fællesskab med eleverne evaluere skoleforløbene
og løbende følge op på det med
skolen.
Som tidligere nævnt har enkelte af de interviewede
arbejdsgivere givet udtryk for, at
der er behov for en vejlederuddannelse. Det
skyldes bl.a. at der er stigende krav til praktikstedernes
indsats – både omkring elevernes
udvikling og omkring fagprøven. Et par af
arbejdsgiverne nævner, at de har deltaget i
kurser for oplæringsansvarlige (intro- og
coachingteknikker), og at de har haft stor gavn
af det.

6. AKTIVITETER PÅ DE ENKELTE
SKOLER
I det følgende gives en kort oversigt over aktiviteter
som de enkelte skoler har gennemført,
og hvad de har planer om i den nærmeste
fremtid. Det bemærkes, at det ikke er lykkedes
at gennemføre interview med 4 skoler: Bornholms
Erhvervsskole, Kolding Købmandsskole,
Handelsskolen i Randers, Handelsskolen
i Slagelse.
Beskrivelserne er bygget op efter følgende
systematik:
Ø Information og orientering (møder mv.) før
3. skoleperiode – eventuelt også i løbet af
3.-6. (7.) skoleperiode
Ø Aktiviteter i forbindelse med
skoleperioderne samt mellem
skoleperioderne i tilknytning til undervisningen
Ø Besøg på praktikstederne/samarbejde med
praktikstederne
Ø Lærerpraktik
Ø Fremtidige aktiviteter – både ønsker og
konkrete planer.
Handelsskolen i Ballerup
Information og orientering
Handelsskolen i Ballerup har endnu ikke gennemført
informationsmøder i forhold til specialet
offentlig administration, men har gjort
det i forhold til praktikpladser i den private
sektor. Herfra var erfaringerne, at arbejdsgiverne
er villige til at indgå i et samarbejde.
Skolen har oplevet, at en kommune i
området ønskede et møde i forbindelse med
annoncering efter elever. Samtidig aftalte man
et møde i forbindelse med udarbejdelse af
uddannelsesplanen. Det er i alles interesse, at
skole og praktiksted gensidigt ser, hvordan
uddannelsen tilrettelægges. Det er vigtigt for
skolen at vide noget om eleverne og deres
praktiksted.
Aktiviteter i relation til undervisningen
3. skoleperiode indledes med en elevpræsentation
af praktikstedet (se i øvrigt Bilag 2:
matricen).
21
Besøg på praktikstederne
Der er lagt timer ind i lærernes planer til 2
besøg på praktikstederne mellem 3. og 4. skoleperiode
og mellem 6. og 7. skoleperiode,
sådan at de har mulighed for at få et indtryk
af, hvad eleverne foretager sig i praktikken og
senere i forbindelse med fagprøven.
Lærerpraktik
En lærer har på eget initiativ arrangeret praktikophold
i Ballerup Kommune i 14 dage i
1998. Praktikken indgår i lærerens uddannelsesplan
og betragtes som uddannelse. Skolen
betaler løn på samme måde, som hvis læreren
var på kursus. Læreren skal levere en rapport
efter forløbet. Hvis det bliver en succes, vil
skolen og kommunen arbejde videre med dette
læreruddannelsesprojekt.
Fremtidige aktiviteter
Fremover vil skolen holde orienteringsmøder
for de uddannelsesansvarlige inde i skoleforløbet.
Det første vil komme til at dreje sig
om fagprøven - mulige emner, krav og proces,
men der vil også blive givet en generel orientering
bl.a. om undervisningens tilrettelæggelse
og den samlede bedømmelse.
Esbjerg Handelsskole
Information og orientering
På Esbjerg Handelsskole har man de sidste 2
år holdt møde med uddannelsesansvarlige fra
praktikstederne hvert halve år. Formålet er at
orientere om, hvad der rører sig på den nye
uddannelse, hvad uddannelsen går ud på og
hvad der forventes af praktikstederne.
Aktiviteter i relation til undervisningen
Desuden har lærerne i begyndelsen af 3. skoleperiode
ved en gennemgang af uddannelsen og
uddannelsesplaner skruet elevernes forventninger
op. Dette følges op undervejs, og skolen
håber så, at det kan være med til at tydeliggøre
vigtigheden af at få en praktikuddannelse, der
dækker bekendtgørelsens krav både over for
eleven og praktikstedet.
Endelig vil skolen udvide brugen af logbogen
til en individuel opfølgning af den enkelte

elev ved samtaler på hvert skoleophold. Opfølgningen
vil så gå lidt tættere på elevernes
holdninger, styrker og svagheder. Derved
bliver lærerne sparringspartnere for eleverne
til både den personlige og den faglige udvikling.
Eleverne bliver bedt om at udfylde
logbogen efter følgende skabelon:
Ø Hvad er blevet gennemgået/hvad har jeg
arbejdet med i den forløbne periode (siden
sidst)?
Ø Hvad har jeg lært om min arbejdsplads og
dens funktionsbetingelser?
Ø Hvad har jeg lært om mig selv?
Besøg på praktikstederne
Skolen har gennemført besøg på praktikstederne
1 gang – og vil fremtidigt gennemføre
besøg 2 gange i løbet af de 2 år. I forbindelse
med besøgene har de bl.a. forsøgt at spore
arbejdspladsen ind på, hvad uddannelsesplanen
skal indeholde.
Fremtidige aktiviteter
I fremtiden vil skolen fortsætte med begge
typer møder. Desuden overvejes lærerpraktik
med det formål at blive opdateret i forhold til,
hvordan en administrativ arbejdsplads fungerer
og for at se forskelle arbejdspladserne
imellem.
Esbjerg Handelsskole gør i øvrigt opmærksom
på, at der – som et mere generelt initiativ
– er behov for en “hjælpepakke” til uddannelsesansvarlige
på praktikstederne. Indholdet
bør være bekendtgørelsen – eventuelt med
kommentarer – succeskriterier for uddannelsesplanen
og vejledning omkring evaluering af
eleverne.
Fredericia-Middelfart Handelsskole
Information og orientering
Fredericia-Middelfart Handelsskole sender
introduktionsbreve til eleverne. Skolen har
inviteret til et bredt informationsmøde med
uddannelses- og elevansvarlige, hvor der er
blevet informeret grundigt om, hvad skolen
gør og hvornår det sker. Matricen er blevet
udleveret. Skolen har kun kommunale elever,
og kommunerne har lovet at forsøge at tage
hensyn til planerne for skoleundervisningen
ved elevernes rotation, ligesom skolen har
modtaget materiale i form af cases fra arbejdspladserne.
Skolen har også forud for skoleperioderne
gennemført en del af planlægningen og tema-
22
tiseringen af undervisningen sammen med et
par chefer fra kommunerne.
Samarbejde med praktikstederne
Skolen lægger stor vægt på at bruge undervisere
fra kommunerne (ca. 20% af undervisningen).
Erfaringerne med dette er blandede,
idet underviserne er fagligt dygtige, men ikke
altid har erfaringer med hhv. sans for pædagogisk
formidling af deres viden. Elevsamtalerne
og skemaer i forbindelse med evaluering af
skoleforløbene indeholder også spørgsmål om
sammenhængen mellem praktik og skoleforløb.
Fremtidige aktiviteter
Skolen har ikke besluttet endnu, om samarbejdet
med praktikpladserne fremover skal foregå
på samme måde. De uddannelses-/elevansvarlige
vil tage initiativ, hvis der skal afholdes
informationsmøder. Der findes mødefora for
det.
Hillerød Handelsskole
Information og orientering
Hillerød Handelsskole har gennemført informationsmøder
både i juni 1997 og 1998 for
kommunerne i Frederiksborg amt og for statslige
institutioner - fortrinsvis med deltagelse
fra de elevansvarlige. Desuden er der afholdt
møder på 2-3 arbejdspladser - et enkelt i samarbejde
med den lokale HK-afdeling.
Skolen har på informationsmødet i juni
1998 tilbudt praktikstederne at deltage i arbejdsgrupper
om relevante emner og at lave et
lille kursus for oplærings- og uddannelsesansvarlige,
hvis der er ønsker om det. På mødet
blev der uddelt et skema, hvor deltagere fra
hver arbejdsplads kunne notere kontaktpersoner,
samt hvad arbejdspladsen kunne bidrage
med til samarbejdet omkring elevuddannelsen
på følgende punkter:
Ø Gæstelærer(e) – på hvilke områder
Ø Vært for studiebesøg
Ø Udvikling/udveksling af undervisningsmateriale
Ø Input omkring fagprøven
Ø Ønske om at deltage i arbejdsgrupper
(f.eks. om udvikling, evaluering, undervisningsmateriale)
Ø Andet.
Skemaet kunne afleveres på mødet eller sendes
til skolen senere. Konkrete initiativer afventer
positive tilbagemeldinger.

Aktiviteter i relation til undervisningen
Hovedvægten i arbejdet på Hillerød Handelsskole
har været lagt i undervisningen. Derfor
har skolen arbejdet meget på at skabe kontakter,
at inddrage forhold fra praktikken i undervisningen
og at skabe kontakter til fagspecialister,
som kan/vil indgå i undervisningen.
Eleverne er blevet sendt ud på besøg på forskellige
arbejdspladser for at hente oplysninger
og materiale eller for at være “borger for en
dag” som udgangspunkt for opgaver mv.
Eleverne har arrangeret og inviteret deres
praktiksteder til konference om personalepolitik.
Desuden blev der inviteret internt på skolen.
Konferencen indeholdt foruden en ekstern
oplægsholder elevoplæg om efteruddannelse,
samarbejdsforhold og jobrotation som middel i
personalepolitikken. Skolen har også haft stor
succes med hjemmeopgaver, som passer til
skoleperioderne.
Besøg på praktikstederne
Lærerne vil gerne besøge eleverne på praktikstederne,
men det har hidtil ikke været prioriteret
på skolen. Desuden er der ønske om
lærerpraktik. Praktikstederne er positive, men
der er ingen konkrete planer endnu.
Fremtidige aktiviteter
Skolen vil i den nærmeste fremtid udarbejde et
skriftligt materiale til praktikstederne, kommuneforeningen
og HK, som indeholder en
samlet præsentation af uddannelsen. Desuden
vil skolen fortsætte løbende kontakter med
relevante arbejdsgivere.
Skolen deltager desuden i et FoU-projekt
sammen med 3 andre handelsskoler om
udvikling af samarbejdsmodeller med arbejdspladserne.
Lyngby Uddannelsescenter
Information og orientering
Lyngby Uddannelsescenter har afholdt møde i
begyndelsen af året for uddannelsesansvarlige
og elever med 18-20 deltagere - samtlige kommuner
var repræsenteret. Mødet holdes efter 3.
skoleperiode, hvor der er noget at bygge på.
Formålet har været en holdningsbearbejdning
og at få knyttet et tættere samarbejde til og
forpligte arbejdsgiverne. 3. skoleperiode er
blevet evalueret, og der har været mulighed for
at udveksle informationer om elevernes reaktioner
og holdninger. Flere kommuner evaluerer
skoleperioderne.
23
Lærerpraktik
En enkelt lærer, som er ny i teamet har været
1-2 dage i lærerpraktik. Det har givet læreren
en fornemmelse af arbejdspladsen (sproget og
atmosfæren) og givet konkrete eksempler/cases.
Fremtidige aktiviteter
Skolens lærere vil gerne ud på arbejdspladserne,
og dette forsøges nu lagt ind i planerne.
Desuden vil de uddannelsesansvarlige sammen
med en elev fra arbejdspladsen blive inviteret
til yderligere orientering om skoleforløbet og
fagprøven. Første gang vil være i begyndelsen
af 1999.
Mommark Handelskostskole
Information og orientering
Skolen sender generelt en beskrivelse af hver
skoleperiode til eleverne på forhånd. Det har
man altid gjort. Gode erfaringer omkring
praksis fra den gamle uddannelse - bl.a. omkring
projektarbejde - vil man fortsætte med
også under den nye uddannelse.
Besøg på praktikstederne
Den uddannelsesansvarlige lærer på skolen
har besøgt samtlige elever på praktikstedet.
Der er tale om 22 elever, men lidt færre praktiksteder.
Formålet med besøgene har været at
rette op på det dårlige image, som uddannelserne
har haft. Alle arbejdspladser har været
positive, men der er også blevet formuleret
kritik i forbindelse med besøgene. Skolen har
søgt på denne måde at informere mere direkte
for ikke at få samme kritiske tilbagemeldinger
på den nye uddannelse.
Niels Brock
På Niels Brock har man valgt ikke at prioritere
koordineringsarbejdet, hvorfor der ikke er
afsat særlige ressourcer hertil. Der vil eventuelt
ske en ændring i denne prioritering i
fremtiden.
Aktiviteter i relation til undervisningen
Der er imidlertid enkelte lærere, som på eget
initiativ har gennemført forskellige aktiviteter
i forhold til de elevhold, de selv har været
ansvarlige for. På 4. skoleperiode har de elevog
uddannelsesansvarlige fra praktikstederne
været inviteret til en konference, som eleverne
havde planlagt. I løbet af 5. skoleperiode har
de været inviteret til et møde om fagprøven.

Besøg på praktikstederne
Desuden har lærerne besøgt (1-2 dage) enkelte
større praktiksteder inden for det statslige område.
Dette er sket både på offentlig administration
og lægesekretær.
Erfaringerne bliver formidlet videre til
andre lærerkolleger, som også gerne vil være
med fremover.
Lægesekretærspecialet
Information og orientering
På lægesekretærspecialet inviterer Niels Brock
praktiklederne til møde 1-2 gange årligt.
Desuden inviteres lærerne til praktikledernes
møder, hvor der bl.a. er mulighed for at
formidle informationer og synspunkter, som
eleverne ikke kommer frem med ved evalueringerne
på skolen. Der er i øvrigt tradition for
megen uformel kontakt - bl.a. baseret på
arbejdet omkring den gamle uddannelse -
hvilket vurderes at være meget væsentligt.
Besøg på praktikstederne
Efter 4. skoleperiode gennemfører skolen
tutorsamtaler på praktikstederne. Til dette har
læreren selv lavet en lille journal på 1 A4-side
på hver enkelt elev. Da der ikke er afsat ressourcer
til det, sker det i skemafri perioder.
Erfaringerne er positive: Man får et indtryk af
praktikstederne og en bedre kontakt. Man
lærer eleverne bedre at kende, og der er større
tryghed i klassen, fordi eleverne kender
læreren fra gang til gang.
Fremtidige aktiviteter
Uddannelseskoordinatoren håber, at der bliver
mulighed for at videreføre aktiviteterne. Da
skolen ikke modtager uddannelsesplaner, vil
koordinatoren tage spørgsmålet op i forbindelse
med fremtidige møder med praktiklederne.
Handelsskolen i Nykøbing F.
Information og orientering
Skolen har afholdt 4 møder med offentlige
arbejdsgivere:
Ø I juni 1997 orientering om reformen -
forpligtelser og nye muligheder
Ø I oktober 1997 gennemgang af planerne i
forbindelse med samarbejdet mellem
skolerne i Øst-Danmark, præsentation af
en plan for koordineringsmøder og igen
noget om reformen
Ø I maj 1998 orientering om fagprøven -
24
herunder med fokus på praktikstedernes
forpligtelser
Ø I august 1998 er der holdt orienteringsmøde
om køreplanen for fagprøven. En del
af formålet var at afdramatisere fagprøven.
Desuden har man konkret aftalt bl.a. at
emner til problemformulering skal ligge
klar i begyndelsen af januar 1999. Ved
dette møde deltog både uddannelsesansvarlige
og elever. Skolen følger op med
en række besøg på praktikstederne.
Skolen har inviteret amter og kommuner. Der
har været stor interesse og en flot opbakning.
Skolen har opnået en god samarbejdsplatform
og vurderer, at der nu er et bedre oplysningsniveau
hos arbejdsgiverne. Der har været bedre
reaktioner end tidligere. Det har dog ikke
været muligt at få arbejdsgiverne til at levere
en uddannelsesplan, som er koordineret med
skoleperioderne.
Besøg på praktikstederne
Skolen har planlagt besøg på et antal praktiksteder
(ca. 10) mellem 6. og 7. skoleperiode.
Besøgene skal fungere som vejledning i forhold
til fagprøven.
Fremtidige aktiviteter
Der vil i fremtiden ved starten af uddannelsen
blive afholdt orienteringsmøder på skolen med
deltagelse af uddannelsesansvarlige og elever.
Formålet er at sørge for en god start og at signalere
en fælles forpligtelse omkring uddannelsen
mellem skolen og praktikstedet. Noget
skolen gerne vil tage fat på er uddannelsesplanerne.
Desuden vil der fortsat blive holdt
møder om fagprøven før 6. skoleperiode.
Skolen vil gerne i fremtiden - når uddannelsen
er afsluttet - gennemføre en evaluering af
uddannelsesforløbet sammen med praktikstederne:
Forløb, kontakt, fagprøven, særlige
behov.
Næstved Handelsskole
Information og orientering
I august/september 1997 afholdt Næstved Handelsskole
informationsmøder - ca. 30 deltagere.
Invitationen var sendt bredt ud. Det har
været væsentligt for at få skabt de rigtige
forventninger især i forhold til nye praktiksteder.
Når skolen modtager uddannelsesaftalen
sendes en startpakke til praktikstedet. Pakken

eskriver uddannelsens indhold og skoleperioderne
herunder periodernes placering. Meningen
med materialet er, at praktikstedet skal
tale med eleven og forberede hende/ham.
Ca. 3 uger før hver skoleperiode holder
skolen dialogmøder (2 statslige og 2 kommunale)
for uddannelses- og oplæringsansvarlige
og elever omkring den kommende skoleperiode
- godt halvdelen deltager. I begyndelsen
fik skolen ikke så meget feedback fra praktikstederne,
men efterhånden går det bedre.
Arbejdspladserne kommer igen. Eleverne synes,
at det er spændende. De kommer selvom
arbejdsgiveren ikke kommer.
Besøg på praktikstederne
Den ansvarlige lærer og eventuelt en lærer
mere tager ud og besøger praktikstederne inden
6. skoleperiode med det formål at hjælpe
med at afgrænse og formulere emnet for fagprøven.
Både eleven og den oplæringsansvarlige
deltager. Skolen oplever, at de oplæringsansvarlige
har behov for hjælp.
Fremtidige aktiviteter
I fremtiden vil skolen ophøre med informationsmøderne,
men gennemfører i stedet et
introduktionsmøde for hvert hold, hvor hele
uddannelsen gennemgås og hvor forventningerne
mellem skole/praktiksted afklares. Både
elever og uddannelses-/oplæringsansvarlige
inviteres. Inden 3. skoleperiode modtager både
elev og praktiksted startpakken. Besøgene på
praktikstederne fastholdes.
Handelsfagskolen, Odder
Information og orientering
Handelsfagskolen i Odder har ikke gjort så
meget fælles for praktikstederne, da den samler
elever fra et stort område. Skolen sender en
plan over skoleperioderne og undervisningsplanen
for de enkelte perioder til praktikstedet
sammen med eventuelt lærebogsmateriale.
Dette fungerer som forberedelse til skoleophold.
Aktiviteter i relation til undervisningen
Skolen har haft stor succes med hjemmeopgaver
mellem 3. og 4. skoleperiode. Eleverne
skulle efter 3. skoleperiode gennemføre en
selvevaluering og tale den igennem med de
uddannelsesansvarlige på praktikstedet. Eleven
skulle selv formulere sin hjemmeopgave i
samarbejde med praktikstedet. 85% af eleverne
25
kunne selv formulere en opgave. Skolen vurderer,
at det er en vældig god måde at binde to
skoleperioder sammen på. Hverdagen bliver
nærværende og teorien knyttes til praksis,
ligesom opgavegennemgangen giver en god
start på den nye skoleperiode. Dog kan tilbagemeldingerne
til eleverne være en lang proces
at komme igennem - den bør spredes over flere
dage.
Besøg på praktikstederne
En gang årligt i forbindelse med, at de nye
elever starter, besøger skolen Ringkøbing amt.
Det er de uddannelsesansvarlige i amtet, der
inviterer. Interessen fra elevernes side har
været stor og planen er, at de skal med i efteråret
- både de nye og 2. års eleverne.
Fremtidige aktiviteter
Skolen vil fortsætte dette arbejde med at forbinde
teori og praksis.
Lægesekretærspecialet
Information og orientering
Skolen har tradition fra den gamle uddannelse
for, at uddannelseslederne (dvs. praktiklederne)
fra alle amter i området mødes 2 gange
årligt. Dette fortsætter med den nye uddannelse.
I forbindelse med overgangen holdes 2
ekstra møder. I disse møder deltager en elevrepræsentant
for hver årgang - dvs. 2 i alt.
(Skolen overvejer at udvide antallet til 1 repræsentant
for hvert hold, da elevrepræsentanternes
formidling til holdene ikke fungerer
så godt, som man ønsker. Det skyldes, at alle
holdene ikke er på skolen samtidig.)
Det har været et væsentligt formål:
Ø At få afkortet kommunikationsvejene
Ø At sætte eleven i centrum og etablere
samarbejde og støtte omkring den enkelte
elev
Ø At formidle forståelse af, at det er et samlet
uddannelsesforløb og
Ø At formidle forståelse for den nye pædagogik.
Skolen deltager i orienteringsmøder på praktikstederne,
hvor der bl.a. bliver inviteret elevansvarlige
og andre, der har kontakt med
eleverne. Skolens koordinator tager på (uformelle)
besøg på praktikstederne, såfremt man
herfra udtrykker ønske om det.
Skolen deltager på introkurser for eleverne,
som gennemføres enten amtsligt eller kommu-

nalt. Skolen har i forbindelse med disse kurser
gjort meget ud af at orientere om uddannelsesplanerne.
De fleste steder gennemføres der som led i
uddannelsen praktikbytte og/eller -besøg
mellem det offentlige og det private for at
eleverne kan lære det andet områdes arbejdsforhold
at kende.
Aktiviteter for uddannelseslederne (praktiklederne)
Uddannelseslederne (praktiklederne) har på
tværs af amterne (Viborg, Ringkøbing, Vejle,
Ribe og Sønderjylland) nedsat en arbejdsgruppe,
som skal medvirke til at standardisere evalueringspapirerne
og koordinere uddannelserne.
Gruppen ser bl.a. på taxonomierne og
på mulighederne for selvstændighed og
fordybelse.
Der er af uddannelsesledermøderne udsprunget
en ide om at lave temadage og kurser.
Der er f.eks. gennemført en temadag i
foråret 1997 om den ny uddannelse og personlige
kvalifikationer. En ide til et fremtidigt
temamøde er at arbejde med uddannelsesplanerne
i forhold til uddannelseslederne
Skolen har gennemført HE-kurser (AMUkurser)
for uddannelseslederne. Desuden har
nogle af amterne haft deres egne uddannelsesafdelinger
til at undervise uddannelseslederne
- især i kommunikationsteori, almen voksenpædagogik
og assertion.
Fremtidige aktiviteter
I fremtiden fortsættes møderne med uddannelseslederne
(praktiklederne) - eventuelt kun 1
gang årligt. Der skal være møde i efteråret.
Desuden planlægges et kursus i projektarbejde.
Skolens koordinator tilbyder fortsat at
komme ud på praktikstederne.
Roskilde Handelsskole
Information og orientering
Roskilde Handelsskole har gennemført fælles
introduktionsmøder med uddannelsesansvarlige
og elever inden 3. skoleperiode - 70 deltagere
fra mere end 20 institutioner svarende til
ca. 2/3 af arbejdspladserne. Formålet har både
været at orientere om den nye uddannelse og
lægge op til samarbejde og gensidig information.
Desuden er der gennemført erfa-møder
med de uddannelsesansvarlige mellem skoleperioderne.
På disse møder har eleverne ikke
været med. Det har været vigtigt at man disku-
26
terede mere åbent omkring eleverne - hvordan
de opfatter skole og praktiksted og overgangen
imellem de to “verdener”. Praktikstederne har
haft samtaler med eleverne inden erfa-mødet.
Besøg på og samarbejde med praktikstederne
Praktikstederne - helst de uddannelsesansvarlige
- har fået besøg mellem 5. og 6. skoleperiode
bl.a for at orientere om fagprøven og
udveksle ideer og rollefordeling mellem elev,
praktiksted og skole.
Desuden har skolen arbejdet med en logbog
for hver elev. Logbogen skal helst fungere som
et redskab, der forpligter både praktiksted og
skole. Den har fungeret som en slags udvidet
meddelelsesbog, idet der stilles en række
spørgsmål til eleverne vedrørende skoleperioden,
og den indeholder elevens evaluering
efter hver skoleperiode. Der er også mulighed
for at uddannelsesstedet kan komme med
kommentarer.
Aktiviteter i relation til undervisningen
Endelig har eleverne løst opgaver ude på praktikstederne
i tilknytning til skoleperioderne.
De har været ude og undersøge noget på arbejdsstedet.
Herved har arbejdspladsen fået et
indblik i, hvad skolen laver. Det har skabt opmærksomhed
og virket motiverende.
Skolen vil i fremtiden fortsætte med
introduktionsmøderne, men måske skære lidt
ned på antallet af erfa-møder. Skolen ønsker at
skabe et mere åbent forum og der vil blive
sendt et referat ud til alle praktikstederne.
Modellen der er udviklet fra det offentlige
område vil også blive brugt på de private
specialer.
Svendborg Handelsskole
Svendborg Handelsskole har først haft godkendelse
til specialet offentlig administration fra
1997/98. Det hele er først ved at komme i
gang og det er svært at få det hele til at gå op.
Der er stadig mange områder, hvor der ikke er
fastlagt procedurer.
Information og orientering
Der blev holdt et informationsmøde for de
uddannelsesansvarlige inden uddannelsen gik
i gang. Mødet omhandlede uddannelsens indhold,
uddannelsesplaner og fagprøve. Der var
et pænt fremmøde, idet stort set alle praktikvirksomheder
var repræsenteret.
I forbindelse med 3. skoleperiode holder
skolen informationsmøder for de uddannelses-

og oplæringsansvarlige. Der er ikke udviklet
en egentlig model for samarbejde endnu, men
der ligger et forslag om at have faste kontaktpersoner
på praktikstederne. Eleverne blev sat
til at formulere indkaldelsen til mødet, men de
deltog ikke selv. Lærerne var med og præsenterede
sig.
Besøg på og samarbejde med praktikstederne
Skolen har nedsat en arbejdsgruppe på tværs
af skole og større praktiksteder. Gruppen består
af uddannelseslederen, koordinatoren samt
repræsentanter for Svendborg og Egebjerg
kommuner og Told*Skat. Gruppen skal diskutere,
hvordan uddannelsen tilrettelægges og
hvordan der kan skabes sammenhæng. Det er
udbytterigt med arbejdsgruppen. Skolen startede
på bar bund, så det har givet mange kontakter
og mulighed for at inddrage eksterne
undervisere.
Skolen har ud over elevernes evaluering på
skolen gennemført evalueringer af skoleperioderne
på praktikstederne. Der har været god
overensstemmelse mellem de 2 evalueringer.
Fremtidige aktiviteter
I den kommende tid vil skolen fortsætte med
etablering af uddannelsen og vil fremsende
læseplaner til praktikstederne. Arbejdsgruppen
fortsætter.
Der er ønsker om at besøge alle praktikstederne.
Problemet er om der er timer til det.
Meget skal ske på baggrund af entusiasme og
på eget initiativ. Der er dog forventning om et
udbytte i form af flere kontakter. Desuden
håber skolen på, at det kan give mulighed for
at udvikle nogle metoder til at skabe sammenhæng
og en rød tråd i uddannelsen.
Endelig vil skolen gerne etablere en turnusordning,
hvor lærere kan besøge en kommune
- arbejde i en forvaltning i f.eks. 3-5
dage.
TietgenSkolen
Information og orientering
TietgenSkolen har gennemført orienteringsmøder
i foråret 1997 og 1998 for offentlige og
private arbejdspladser hver for sig. Der er
sendt invitationer til alle offentlige institutioner
og møderne har været annonceret i aviserne.
Møderne har været rettet mod de uddannelses-
og oplæringsansvarlige. I 1997 var det
et gå-hjem-møde med ca. 60 deltagere, og i
1998 et morgenmøde med 45-50 deltagere.
27
Besøg på praktikstederne
Skolen besøger alle elever - og også gerne den
oplæringsansvarlige - på praktikstedet inden 3.
skoleperiode. Besøget gennemføres af den
lærer, som eleven vil få mest kontakt med i
forbindelse med undervisningen. Dette arbejde
suppleres fra LOP-kontoret, som formidler
information i forbindelse med uddannelsesaftaler,
idet skolen sender information om
skoleperiodernes placering, uddannelsens
indhold og forløb (matricen) til arbejdspladsen,
så snart en uddannelsesaftale kommer
ind.
Desuden følger skolen op på det tidligere
besøg og på undervisningen, ved at besøge
eleverne på praktikstedet i forbindelse med 5.
skoleperiode for at drøfte ideer og problemstillinger
i forbindelse med fagprøven.
Fremtidige aktiviteter
Skolen vil fortsætte med disse aktiviteter også
fremover.
Lægesekretærspecialet
Information og orientering
Skolens koordinator har fra mange års arbejde
en god kontakt med de praktikansvarlige på
arbejdspladserne. Dette giver et godt udgangspunkt
for koordineringsarbejdet. Der afholdes
(ligesom det tidligere har været gjort) informationsmøder
med praktiklederne, hvor nye tiltag
præsenteres (f.eks. lokaler, undervisningsmateriale,
nyt edb). Skolen vil også fremover
invitere uddannelsesansvarlige fra de lægepraksis,
som har elever på uddannelsen.
Alle lægesekretærelever i Fyns Amt kommer
på introduktionskursus på Odense Universitets
Hospital de første 2 uger af deres uddannelse.
Her bliver de også introduceret til teorien,
idet de får introduktion af uddannelseslederen
og undervisning i konkrete faglige
områder af instruktørerne fra handelsskolen.
Besøg på praktikstederne
Før 3. skoleperiode vil den koordinerende underviser
på specialet besøge samtlige praktiksteder
og sammen med praktikleder/uddannelsesleder,
undervisningsansvarlige og elever
tale teori/praktik og det kommende fagprøveprojekt
igennem. På disse møder vil praktikstedets
uddannelsesplan også blive gennemgået.
Eksempelvis forløb et besøg på et mindre
sygehus som en kombination af en bred samlet

orientering af ca. 1 times varighed om den nye
uddannelse for alle sygehusets sekretærer og
derefter et møde med de uddannelsesansvarlige
og eleverne. Denne sidste del af besøget
blev brugt til en dialog om, hvordan man bl.a.
kunne få udarbejdet en uddannelsesplan (som
ikke fandtes). De fandt bl.a. ud af, at det nok
ikke var nødvendigt, at eleven lærte alt fra A-
Z på alle afdelinger, men at de kunne fordele
uddannelsens elementer imellem sig. Indholdet
i den praktiske uddannelse kunne så sikres
bl.a. gennem en checkliste. Der blev udtrykt
tilfredshed fra arbejdspladsens side med, at der
skal være et nærmere samarbejde mellem skole
og praktiksted, så uddannelsen bliver så god
som muligt.
Desuden blev fagprøven drøftet. I denne
sammenhæng skal det bemærkes, at eleverne
ikke mente, at det ville blive et tidsrøvende
problem for arbejdspladsen (de uddannelsesog
oplæringsansvarlige), fordi eleverne var så
vant til at arbejde med projekter, at de nøjagtigt
vidste, hvordan de skulle bære sig ad. Det
er imidlertid vigtigt, at alle i afdelingerne er
orienteret om, at eleverne har krav på tid,
hjælp og adgang til data og andet materiale.
Som en del af uddannelsesforløbet vil man
på skolen sidst i 5. skoleperiode diskutere
problemstillinger, som eleverne/elevgrupperne
har overvejet at arbejde med som fagprøveprojekter.
I perioden mellem 5. og 6. skoleperiode
vil den koordinerende underviser igen
holde møde med praktiklederen og/eller den
uddannelsesansvarlige samt eleven eller
elevgruppen for at diskutere og indgå konkrete
aftaler angående fagprøven.
Vestegnens Handelsskole
Information og orientering
Vestegnens Handelsskole indbyder alle potentielle
arbejdsgivere - både private og offentlige
- til 2 årlige møder, hvor skolen orienterer om
sine ideer og om aktuelle emner. Møderne varer
ca. 2 timer. Deltagerne er almindeligt uddannede
kontormedarbejdere. Erfaringerne
med deltagelsen er, at der ikke møder så mange
op - ofte færre end dem der har meldt sig
til. I foråret 1998 var der ca. 14 deltagere.
Erfaringerne fra møderne er blandede, idet
mange arbejdspladser ikke er særlig godt
forberedt.
Når eleven starter fremsendes materiale til
praktikstedet med en tidsplan som dækker hele
forløbet samt indholdet i skoleperioderne. Ved
28
starten af hver skoleperiode får eleverne en
oversigt over skoleperiodens indhold.
Samarbejde med praktikstederne
Det er skolens indtryk, at arbejdsgiverne ikke
har forstået deres rolle og ikke bakker samarbejdet
op. Folk har ikke sat sig ind i bekendtgørelsen.
De klager over mangel på information.
Det vurderes, at det skyldes en blanding
af uvidenhed, og at det er svært at forstå hvad
der står i bekendtgørelsen. Enten kan de ikke
finde ud af det, eller de vil ikke handle i overensstemmelse
med det. Det lokale uddannelsesudvalg
mener ikke, at de får nogen eller
nok information.
Viborg Handelsskole
Information og orientering
På Viborg Handelsskole afholdt man informationsmøder
for virksomheder i skolens nærradius,
da den nye bekendtgørelse kom (marts
1997) – deltagelse fra 75 virksomheder både
private og offentlige. Invitationen var rettet
mod virksomhederne som sådan.
I august 1997 blev der holdt informationsmøde
for de offentlige arbejdspladser i Viborg
og Ringkøbing amter omkring skoleophold og
forventninger til praktikken - ca. 80-90 deltagere.
Invitationen var rettet til uddannelses- og
oplæringsansvarlige.
Besøg på praktikstederne
Skolen har desuden gennemført besøg på offentlige
virksomheder primært i de større virksomheder,
men også i andre udvalgte virksomheder.
Kriterierne har bl.a. været geografi,
branche (stat/amt/kommune). I forbindelse
med disse besøg har fra skolen deltaget underviser
og uddannelsesleder, mens virksomhedernes
deltagere har været uddannelsesansvarlige
og/eller oplæringsansvarlige.
Derudover har alle arbejdspladser i nærområdet
fået besøg af en LOP-konsulent i
forbindelse med godkendelse som praktiksted.
I disse besøg er alle uddannelsens aspekter
blevet drøftet, lige fra adgangsveje til uddannelsen,
praktikreglerne, teoridelen samt kravene
i øvrigt.
Fremtidige aktiviteter
Skolen har fortsat planer om at gennemføre
regionale møder - eventuelt “branchebestemt”,
når der er emner at mødes om og at fortsætte
med virksomhedsbesøg.

Købmandsskolen i Aabenraa
Information og orientering
Købmandsskolen i Aabenraa har holdt 2 møder
med uddannelsesansvarlige i forbindelse
med 4. skoleperiode. Formålet var at skabe
god gensidig kontakt og at give orientering
om, hvad skolen vil gøre. Skolen vurderer, at
dette er lykkedes omkring eleverne, idet der
tages kontakt, hvis der er problemer. For enkelte
arbejdspladsers vedkommende er der
opnået det, at man også tænker på skolen -
f.eks. har skolen modtaget en elevmappe fra
uddannelseschefen i en kommune.
Det første møde lå før skoleperioden - der
var 14 deltagere i alt. Det andet møde var et
evalueringsmøde, med kun få deltagere, og
heraf havde nogle enkelte ikke deltaget i det
første møde. Efter møderne har skolen sendt
referat ud til alle. Der er fra arbejdspladserne
udtrykt ønske om en netværksgruppe. Skolen
vil gerne deltage, men har bedt arbejdspladserne
om at være initiativtagere. Det kan lade
sig gøre, fordi der i regionen er tradition for et
vist samarbejde omkring eleverne bl.a. i
forbindelse med studieture.
Aktiviteter i relation til undervisningen
Eleverne har på 4. skoleperiode arrangeret og
afviklet en konference og inviteret de uddannelsesansvarlige.
Fremtidige aktiviteter
Koordinatoren vil søge om timer til fremover
at tage på praktikpladsbesøg én gang årligt.
Der er opbakning hertil, og arbejdet betragtes
som en investering. Der er ca. 14 praktiksteder,
og det forventes, at der er behov for ca.
50 timer til dette arbejde.
Skolen har tidligere arrangeret en tur til
Bruxelles. Det er usikkert, om man vil fortsætte
med det, da det kan være svært at få tid
til det, når målene for uddannelsen skal nås.
Aalborg Handelsskole
Information og orientering
Aalborg Handelsskole har holdt orienteringsmøder
for det lokale erhvervsliv om de merkantile
uddannelser. Til disse arrangementer
kom ca. 400. Senere er der orienteret om fagprøven,
hvor ca. 300 mødte op. Der blev afholdt
to møder for kontorområdet – herunder
offentlig administration, et for detailområdet
og et for engrosområdet. Skolen vurderer, at
fremmødet i høj grad skyldes, at møderne
afholdes om morgenen.
29
Aktiviteter i relation til undervisningen
Eleverne arbejder med et gennemgående projekt
på skoleopholdene. De skriver logbøger
over forløbene. Evalueringerne fra skoleperioderne
er generelt positive.
Besøg på praktikstederne
Skolen har gennemført besøg hos flere offentlige
virksomheder for at informere om uddannelsen
og om fagprøven. Inden fagprøven besøger
en lærer hver enkelt praktikplads for at
tale med de uddannelses- og oplæringsansvarlige.
Desuden har skolen fået udarbejdet
en vejledning til fagprøven.
Fremtidige aktiviteter
Skolen vil fortsætte de nuværende aktiviteter,
og vil yderligere gøre meget for at få en tæt
kontakt til praktikstederne. Der vil blive knyttet
en lærer til hver enkelt elev. Læreren skal
have kontakt til praktikstedet og bl.a. tage på
besøg i forbindelse med fagprøven. Der bliver
udarbejdet en skabelon for samtalen inden fagprøven
til støtte for arbejdet.
Århus Købmandsskole
Information og orientering
Århus Købmandsskole har gennemført 2 seminarer
for offentlige arbejdspladser samt coaching
kurser. Aktiviteterne har været rettet mod
de oplærings- og uddannelsesansvarlige. Alle
fik tilbud om at deltage. Det har krævet direkte
kontakt og opsøgende arbejde at få kurserne
gennemført. Det har i den forbindelse været et
stort arbejde at finde ud af, hvem der er oplærings-
og uddannelsesansvarlige på praktikstederne.
Det er i øvrigt indtrykket, at skolen
ikke er særlig synlig på praktikstederne. Eleverne
er ikke godt informeret.
Ud over kurserne er der afholdt en konference
på Den Kommunale Højskole. Eleverne
har ikke været med på møderne.
Aktiviteter i relation til undervisningen
Skolen har mange elever fra Told*Skat. Derfor
er der hold med elever udelukkende herfra.
Skolen betragter det som en fordel, da det giver
mulighed for at prøve forskellige aktiviteter
og metoder af, som senere kan overføres til
andre hold. Kontakten med arbejdspladserne
og kendskabet til dem er et godt udgangspunkt
for i forbindelse med undervisningen at skabe
sammenhæng, som er genkendelig for eleverne.

Fremtidige aktiviteter
Seminarerne vil i fremtiden blive erstattet af
korte formiddagsmøder på 2 timer. Møderne
vil være emneorienterede. Desuden vil skolen
arbejde på at besøge alle elever ude på praktikstederne
(efter TietgenSkolens model).
I september 1998 afholder skolen en konference
for elever og arbejdsgivere fra
Told*Skat, hvor bl.a. samarbejdet og en forbedret
koordinering mellem skolen og praktikken
skal behandles.
30

7. UDDANNELSESPLANERNE
I forbindelse med undersøgelsen af skolernes
initiativer til koordinering mellem skoledelen
og praktikdelen af de offentlige kontorspecialer
– offentlig administration og lægesekretær
– er der foretaget en særskilt undersøgelse af,
hvordan arbejdet med uddannelsesplanerne
fungerer.
Undersøgelsen er gennemført ved interview
af de samme kontaktpersoner på skolerne, som
undersøgelsen af koordineringsaktiviteterne.
For elever på specialerne offentlig administration
stat og amt/kommune skal praktikstedet
udarbejde en uddannelsesplan, som fremsendes
til skolen. Uddannelsesplanen skal koordineres
med skoleperioderne, jf. Bekendtgørelse
nr. 591 af 9. juli 1997 (ændringsbekendtgørelsen)
om Kontoruddannelse med specialer,
bilag 4, Supplerende praktikregler, pkt. 5.
Offentlig administration: “For at sikre sammenhæng
i uddannelsesforløbet, udarbejder
praktikstedet en samlet plan for elevens praktiske
uddannelse. Planen udarbejdes i forbindelse
med indgåelse af uddannelsesaftalen og
indsendes sammen med denne til skolen. Planen
forudsættes drøftet og koordineret mellem
praktikstedet og skolen.”
På lægesekretærspecialet er der ikke noget
specifikt krav om, at uddannelsesplanen skal
fremsendes til skolen og koordineres med
skoleperioderne, jf. pkt. 4. Lægesekretær. “For
at sikre eleven en alsidig uddannelse udarbejdes
der en plan for den samlede praktiske
uddannelse.”
Generelt
De fleste af skolerne modtager kun ganske få
uddannelsesplaner. Det er tilsyneladende endnu
ikke blevet en indarbejdet praksis på praktikstederne,
at de skal udarbejde planer og sende
dem til skolerne. Der er dog enkelte skoler,
som siger, at de får planer for de fleste elever.
Formålet med at uddannelsesplanerne skal
sendes til skolerne er fra OmKOFs side:
Ø At sikre, at arbejdsgiverne får udarbejdet
en plan for den praktiske uddannelse og
forpligter sig i forhold til den gennem både
31
at orientere eleven og skolen om planen
Ø At der ad den vej kan tilgå skolerne
information om, hvad eleverne arbejder
med i praktikken for dermed at skabe et
bedre udgangspunkt for undervisningen, og
endelig
Ø At man dermed kan bidrage til at nå uddannelsernes
mål og sikre kvaliteten i
uddannelserne.
Som en naturlig følge af, at der ikke fremsendes
særlig mange uddannelsesplaner til skolerne,
er det vanskeligt på nuværende tidspunkt
at sige særlig meget om deres kvalitet, og
hvordan de bliver brugt.
Det følgende må derfor ses som en foreløbig
opsamling, der bygger på et relativt
sparsomt materiale.
Procedure på skolerne
Der er endnu kun få skoler, hvor man har fået
udviklet og fastlagt særlige procedurer for,
hvad man gør med de uddannelsesplaner, som
man modtager, og for hvad man gør, når man
ikke modtager en uddannelsesplan for en elev.
Det er almindeligvis skolens LOP-kontor,
som modtager uddannelsesplanerne. Nogle
steder går planerne videre til uddannelseslederen
eller koordinatoren, som ser dem
igennem. Det er ikke altid, at planerne bliver
formidlet videre til lærerne. På enkelte skoler
går uddannelsesplanerne videre til en administrativ
medarbejder, som lægger den sammen
med uddannelsesaftalen og andre papirer på
den enkelte elev.
Flere af skolerne er ved at blive opmærksomme
på, at de skal gøre noget aktivt for at få
uddannelsesplanerne ind, og de planlægger en
rykkerprocedure. Enkelte skoler er allerede
begyndt at rykke for planerne.
Det er i øvrigt ikke alle skoler, som er af
den opfattelse, at praktikstederne skal fremsende
uddannelsesplaner for deres elever. De
opfatter det som en frivillig sag. I konsekvens
heraf føler de heller ikke, at de skal gøre noget
særligt for at få uddannelsesplanerne tilsendt.

Skolernes anvendelse af
uddannelsesplanerne
Nogle af skolerne lægger på informations- og
orienteringsmøderne op til, at arbejdspladserne
søger at tilpasse uddannelsesplanerne til indholdet
i skoleperioderne, sådan at eleverne
bliver forberedt til en kommende skoleperiode,
og sådan at der i den praktiske uddannelse følges
op på skoleforløbet. Man er klar over, at
det i mange tilfælde ikke kan lade sig gøre
fuldt ud, men skolen opfordrer til, at praktikstedet
forbereder eleven på anden vis – f.eks.
ved skriftligt materiale, en samtale, et besøg på
relevante dele af arbejdspladsen o.lign.
Lærerne giver udtryk for, at uddannelsesplanerne
giver god information om, hvad de
enkelte elever har været præsenteret for og
været igennem af praktiske funktioner og
opgaver på praktikstedet. Selvom det ikke er
muligt at koordinere undervisningen med alle
elevernes uddannelsesplaner, kan det alligevel
give nyttig information om elevernes forudsætninger.
Da uddannelsesplanerne varierer meget i
udformning og detaljeringsgrad, gør mange af
skolerne sig overvejelser over, hvordan de kan
vejlede i udformning af planer, eller på anden
måde støtte arbejdet f.eks. ved at få en dialog
med praktikstedet omkring uddannelsesplanen.
Nogle skoler bruger uddannelsesplanen i
forbindelse med evaluerings- eller tutorsamtaler
med eleverne, hvor den bl.a. giver
mulighed for at tale om sammenhængen
mellem praktikken og undervisningen på
skolen. Skolerne vil også gerne give arbejdspladserne
tilbagemelding på uddannelsesplanerne
i forbindelse med praktikpladsbesøgene.
Uddannelsesplanerne er i en vis forstand
elevens sikkerhed for at hun/han bliver
præsenteret for de opgaver og funktioner, som
hun/han skal og udvikler de fornødne merkantile
kompetencer. Nogle skoler opfordrer
eleverne til at bruge uddannelsesplanen til en
dialog med praktikstedet ved at tage udgangspunkt
i planen, når de har evalueringssamtaler
på arbejdspladsen.
Nogle skoler prøver at skabe forbindelse
mellem uddannelsesplanen og logbogen ved at
eleverne løbende skriver i den - både mens de
er på skolen og på praktikstedet. En enkelt
skole arbejder på at udvikle logbogen til en
udvidet meddelelsesbog, som er tilgængelig for
både elev, skole og praktiksted.
32
Uddannelsesplanernes kvalitet
Da der på de fleste skoler kun foreligger relativt
få uddannelsesplaner, er det vanskeligt at
sige noget afgørende om deres kvalitet.
De uddannelsesplaner, som skolerne har
modtaget, varierer meget i udformning og
detaljeringsgrad. Nogle planer er meget overordnede
og siger mest om, hvor eleven skal
placeres på praktikstedet og i hvilke perioder,
men ikke meget om, hvad eleven skal igennem
af funktioner og opgaver.
Andre uddannelsesplaner er utroligt detaljerede
og er nærmest at karakterisere som en
drejebog for den praktiske oplæring af eleven.
De kan være et nyttigt styringsredskab for den
oplæringsansvarlige på arbejdspladsen og for
eleven, men de kan også blive en hindring for
fleksibel tilpasning af uddannelsen til de opgaver,
som måtte komme undervejs i praktikforløbet.
Skolernes holdning generelt er, at man
bør tilstræbe en mellemvej, som både beskriver
de funktioner og opgaver, som eleven skal
igennem for at opnå de fornødne kompetencer,
men som samtidig fungerer som en
fleksibel ramme.

8. ARBEJDSGIVERNES BRUG AF
UDDANNELSESPLANERNE
Erfaringer med uddannelsesplanerne
Mange af arbejdspladserne har tradition for at
udforme uddannelsesplaner og at arbejde ud
fra dem. De oplever ikke forskellene fra tidligere
som særlig store, men de nævner, at der
er indholdsmæssige ændringer – emner og
opgaver der enten fremhæves eller nedtones.
Enkelte nævner, at uddannelsesplanerne nu
skal være mere detaljerede end dem, de før har
haft. Ingen af arbejdspladserne nævner, at de
har fremsendt uddannelsesplanerne til skolen,
eller at de er klar over, at planerne skal sendes
til skolen. En enkelt nævner, at eleverne har
den med i forbindelse med skoleperioderne.
Flere af arbejdsgiverne nævner, at de har
drøftet uddannelsesplanerne med skolen –
efter at de selv har udarbejdet dem. En enkelt
har henvendt sig til skolen og fået udleveret
materiale og forslag til udformning af
uddannelsesplanen.
Arbejdsgiverne ser generelt uddannelsesplanerne
- og checklisten - som en garanti for,
at eleverne kommer igennem de funktioner og
opgaver, som de skal. Samtidig kan man stille
krav til eleverne – på den måde bliver uddannelsesplanen
en gensidig garanti. Den sikrer,
at uddannelsen ikke ”flagrer”. Desuden giver
den i slutningen af uddannelsen et godt overblik
over, hvad eleverne har været igennem.
De arbejdspladser, som er vant til at arbejde
med uddannelsesplaner, opfatter dem som
et godt – og nødvendigt – arbejdsredskab.
Nogle har en generel uddannelsesplan, som
bliver tilpasset hver enkelt elev, mens andre
arbejder med forholdsvis faste forløb, som dog
revideres og tilpasses med jævne mellemrum.
Flere arbejdsgivere giver udtryk for, at
uddannelsesplanerne har flere formål: Ud over
at angive elevens konkrete forløb fra afdeling
til afdeling på arbejdspladsen, giver planen
eleven information om, hvad hun/han skal
igennem, og hvad praktikstedet forventer.
Endelig er udformningen af planen også vigtig
for at arbejdspladsen får defineret sine forventninger
til eleven og får fastlagt, hvem der er
ansvarlig for elevens uddannelse.
33
Samarbejde mellem skole og praktiksted
omkring uddannelsesplaner
Der er forskel på, om og hvordan arbejdsgiverne
inddrager skolerne i arbejdet med
uddannelsesplanerne. De fleste udarbejder
planerne uafhængigt af skolen. Nogle drøfter
dem med skolen for gensidig kritik og evaluering.
Enkelte steder har der været en tættere
dialog mellem praktikstedet og skolen omkring
udformningen af uddannelsesplanen.
Der har været tale om en gensidig påvirkning,
som har været med til at præge planerne –
både praktikstedets uddannelsesplan og også
skolens undervisningsplan.
Eksempler fra arbejdspladserne
I det følgende gives nogle typiske eksempler
på opfattelser og fremgangsmåder fra interviewene
med arbejdsgiverne.
Esbjerg Politi har udarbejdet uddannelsesplaner,
som eleven har med i skoleperioderne.
Institutionen mener, at uddannelsesplanerne
med checkskemaet (formentlig Uddannelsesnævnets
materiale) giver mulighed for at eleverne
får noget viden - f.eks. mht. personale -
som de tidligere ikke fik. Institutionen har
ikke været i kontakt med skolen i forbindelse
med udarbejdelsen af planen.
På Statens Byggeforskningsinstitut mener
man, at uddannelsesplanerne er brugbare,
fordi de er med til at sikre, at eleverne
afprøver de funktioner, de skal på arbejdspladsen.
Planerne er (som tidligere) vanskelige at
udforme, fordi man skal sørge for at der sker
noget i de forskellige afdelinger, som eleverne
skal arbejde i, og det kan være et puslespil.
I Storstrøms amt er der forskel fra forvaltning
til forvaltning på, hvor detaljerede uddannelsesplanerne
er. Det kan være svært at
beskrive og definere opgaver for et helt år ad
gangen, men selve forløbet af uddannelsen
(hvor skal eleven være) kan fastlægges og
beskrives. Arbejdspladsen har ikke samarbejdet
med skolen omkring uddannelsesplanerne.
Deres udgangspunkt er, at både skole og praktiksteder
er inde i en forsøgsperiode. De vil

gerne have et samarbejde i fremtiden og vil
foreslå det på et kommende informationsmøde.
F.eks. kan man drøfte uddannelsesplanerne
igennem på et møde mellem skolen og praktikstedet.
En intensiveret koordinering vil give
bedre muligheder for at planlægge elevernes
uddannelse.
Ballerup kommune har måttet “evaluere
alt” som følge af ændringerne i uddannelsen
for at leve op til kravene og få sammenhæng i
elevernes uddannelse. Kommunen mener, at
de altid har haft en god forståelse af udformningen
af uddannelsesplanerne. Planerne er
med til at sikre, at eleverne lærer det, de skal,
og at de kommer omkring alle funktioner i
praktikstedet. Da skoleforløbene er blevet
længere, er der i nogle tilfælde ikke mulighed
for at eleverne kan gå i detaljer i praktikken -
derfor er checklisten et godt redskab i forbindelse
med uddannelsen.
Kommunen har ikke haft kontakt med
skolen i forbindelse med udformningen af
uddannelsesplanerne, men tager efter udarbejdelsen
kontakt med henblik på eventuel kritik.
Frederiksværk kommune har altid lavet
uddannelsesplaner og opfatter blot de nye
udmeldinger som en ny måde at lave dem på
(anvender de fremsendte foldere). Kommunen
har altid haft elevevaluering af uddannelsen og
opfatter uddannelsesplanerne som en garanti
for, at eleverne kommer ordentligt igennem
deres uddannelse og får en ordentlig grundballast.
Kommunen har ikke været i kontakt med
skolen i forbindelse med udformningen af
uddannelsesplanerne.
Eksempler fra enkelte skoler
I det følgende gives en lidt mere uddybende
beskrivelse fra de skoler, som har fået uddannelsesplaner
for en rimelig stor andel af
eleverne.
Esbjerg Handelsskole
På Esbjerg Handelsskole modtager man stort
set uddannelsesplaner fra alle elever, men det
er mod forventning gået trægt. Planerne går
direkte videre til lærerne.
Efter skolens vurdering er der kun ca. 10%
af uddannelsesplanerne, som opfylder nogle
fornuftige krav til kvaliteten. Uddannelsesplanen
skal:
Ø Forholde sig til, hvad eleven skal igennem
ifølge bekendtgørelsen og praktikpladsgodkendelsen
34
Ø Være konkret mht. opgaver mv. på de
enkelte områder, sådan at dybden sikres
Ø Forholde sig til og arbejde med taxonomien.
Skolen lægger vægt på at komme i dialog med
praktikstederne omkring uddannelsesplanerne,
at komme med konkrete forslag og konkrete
eksempler på, hvad der kan medtages.
Skolen opfordrer til, at eleverne skriver i
logbogen, hvad de har været igennem. Det kan
være udgangspunkt for en løbende dialog.
Lærerne har drøftet indbyrdes, hvad de
gerne vil have. Uddannelsesplanerne bruges
dog endnu ikke aktivt i tilrettelæggelsen af
undervisningen. I fremtiden vil skolen bruge
uddannelsesplanerne i forbindelse med
logbogen og den individuelle rådgivning af
eleverne, så eleverne føler, at de lærer noget
ved det.
Mommark Handelskostskole
På grund af Mommark Handelskostskoles
funktion som en skole, hvor eleverne ofte
kommer fra andre skoler, får skolen tilsendt
uddannelsesplanerne fra de skoler, som har
elevernes uddannelsesaftaler, og man tager
derfor ikke egentlig stilling til dem eller går
ind i en mere direkte dialog med arbejdspladserne.
Mommark har modtaget uddannelsesplaner
fra alle skoler til de enkelte elever. Det er skolens
indtryk, at de forskellige handelsskoler
forholder sig til uddannelsesplanerne på meget
forskellig måde. På skolen har man derfor
tænkt på at gøre noget ved det - f.eks. ved at
tage en fælles drøftelse af hvordan planerne
kan se ud som udgangspunkt for en eventuel
kontakt med de uddannelsesansvarlige på
arbejdspladserne. Der er aftalt et fremtidigt
møde mellem nogle af skolerne i regionen.
Skolens vurdering er, at uddannelsesplanerne
ikke altid afspejler en sammenhæng
med skoleforløbene. Det er svært for arbejdspladserne.
Skolen er dog af den opfattelse, at
der løbende vil ske tilpasninger og at der er
tale om en proces, der skal have noget tid.
Roskilde Handelsskole
Roskilde Handelsskole modtager uddannelsesplaner
for ca. 50% af eleverne. LOP-kontoret
modtager uddannelsesplanerne og videreformidler
dem til uddannelseskoordinatoren.
Planerne ser meget forskellige ud, men er
generelt ikke særlig interessante. De er ofte

meget detaljerede mht. elevernes placering på
praktikstedet. Hvis de skal kunne bruges i
forhold til undervisningen, skal de i højere
grad medtage arbejdsopgaver og -funktioner.
På skolen har man drøftet, hvordan man
kunne arbejde sammen med praktikstederne og
bruge hinanden i forbindelse med uddannelsesplanerne.
I sammenhæng med, at skolerne
arbejder meget tæt med logbogen, er det ved at
gå op for praktikstederne, at uddannelsesplanen
er vigtig.
Svendborg Handelsskole
Svendborg Handelsskoles LOP-funktion
modtager uddannelsesplanerne og checker at
de er kommet ind. Hvis ikke, rykkes der. Der
er eksempler på, at arbejdspladser ikke ønsker
at sende uddannelsesplanen ind.
Uddannelseskoordinatoren får uddannelsesplanerne
og skal fremover formidle dem
videre.
Uddannelsesplanen er en god information
om, hvad eleverne har været igennem. De
erfaringer forventer skolen at kunne udnytte.
Der har endnu ikke været arbejdet særligt med
planerne. Koordinatoren har skimmet dem
igennem. De vurderes som rimeligt gode og er
et godt redskab til at sikre den røde tråd.
Aalborg Handelsskole
Det er Aalborg Handelsskoles indtryk, at de
offentlige arbejdspladser sender uddannelsesplanerne
ind. På skolen modtages planerne i
LOP-kontoret. Det registreres, at de kommer.
Herfra går de videre til lærerne. Hvis skolen
ikke modtager planer, rykker LOP-konsulenten.
Det er fast procedure.
Det er skolens vurdering, at planerne har
en fornuftig kvalitet. Det er dog svært at sige
ret meget endnu. En tættere kontakt til
arbejdsstederne vil give mulighed for tilbagemelding
til arbejdspladserne.
Skolen har endnu ikke arbejdet så meget
med planerne. Lærerne ser dem og læser dem.
Meningen er at lærerne skal have dem inden
de går ud og taler med praktikstederne.
Skolen får enkelte henvendelser fra
praktikstederne om, hvordan de skal udforme
planerne. Både amt og kommuner har lavet
fine planer. Det samme gælder Told*Skat.
35

For at kunne bruge rapporten som udgangspunkt
for videreudvikling og nyudvikling af
modeller for koordineringen er der indsamlet
et så bredt og detaljeret materiale som muligt.
Der er yderligere samlet materiale om
uddannelsesplanerne og skolernes brug heraf.
Materialet er indsamlet gennem telefoninterview
med kontaktpersoner på skoler, der
er godkendt til de offentlige kontorspecialer.
Desværre er det kun lykkedes at få kontakt
med 18 ud af de 22 godkendte skoler.
Desuden er 10 arbejdsgivere, som har
deltaget i møder o.lign., som skolerne har
arrangeret, blevet interviewet. Arbejdsgiverne
er tilfældigt udvalgt blandt dem, skolerne har
nævnt, at de har/har haft kontakt med. Arbejdsgiverne
fordeler sig med 6 statslige, 1
amtslig og 3 kommunale. Der er tilstræbt
variation mht. arbejdspladsernes størrelse samt
en vis geografisk spredning - og dermed også
en spredning i forhold til de skoler, som
arbejdsgiverne har kontakt med.
Ved interviewene er der taget udgangspunkt
i interviewguides. Disse findes som
bilag.
Hovedtendenser fra interviewene er
sammenfattet med udgangspunkt i spørgsmålene
fra interviewguiden. Desuden er aktiviteter
fra de enkelte skoler beskrevet kort. Det
samme er sket i forhold til interviewene med
arbejdsgiverne, idet der her er sket en sammenfatning
af de synspunkter og erfaringer,
der er fremherskende. For at bidrage til en
nuanceret forståelse, gives der en række
supplerende eksempler på synspunkter og
udtalelser fra de interviewede repræsentanter
for arbejdsgiverne.
Nogle af skolerne har indsendt materiale
fra orienteringsmøder, eksempler på information
til elever og praktiksteder mv. Materialet
er gennemgået og indgår i beskrivelserne af
skolernes aktiviteter.
Endelig har DEL deltaget i et orienteringsmøde
for uddannelses- og oplæringsansvarlige
på Hillerød Handelsskole i juni 1998.
9. METODE
36

Bilag 1, 1A og 1B
Interviewguides
Ø Overblik over gennemførte aktiviteter og
arrangementer samt opsamling af skolernes
erfaringer hermed
Ø Uddannelsesplaner
Ø Arbejdsgivere.
Bilag 2 og 2A
Matricerne
Ø Matricen for specialet offentlig administration
kommune/amt og stat
Ø Eksempel på matrice for specialet lægesekretær.
På lægesekretærspecialet arbejder skolerne
med forløb, der ser lidt forskellige ud. Bilaget
indeholder det forløb, som bruges på
TietgenSkolen og Handelsfagskolen i Odder.
Skolerne arbejder fortsat på en koordinering
af forløbene ud fra de erfaringer, de gør.
Bilag 3
Liste over interviewede arbejdsgivere.
10. BILAG
37

Interviewguide - Overblik over gennemførte aktiviteter og arrangementer samt
opsamling af skolernes erfaringer hermed
Specialerne offentlig administration stat og kommune/amt samt lægesekretær
DEL-Analyse/KB
Denne guide indeholder en oversigt over de spørgsmål, som vi gerne vil have belyst i forbindelse med
projektets 1. fase og vil blive brugt som udgangspunkt for telefoninterview i ugerne 22-25/1998.
1. Lidt baggrundsoplysninger
Hvor mange elever (ca.) har skolen haft igennem specialerne hhv. hvor mange er i gang?
Off. adm. stat 96/97 (antal): 97/98 (antal):
Off. adm. kommune/amt 96/97 (antal): 97/98 (antal):
Lægesekretær 96/97: 97/98:
(hvis godk.t.dette speciale)
Hvilke typer elever er det?
Unge 96/97: 97/98:
Voksne 96/97: 97/98:
Hh 96/97: 97/98:
Studenter 96/97: 97/98:
Andet 96/97: 97/98:
2. Konkrete initiativer, aktiviteter og arrangementer
Har skolen taget initiativ til at koordinere skoledelen og praktikdelen af kontoruddannelserne på det
offentlige område?
Hvilke initiativer har skolen taget – hhv. hvilke aktiviteter og arrangementer har I eventuelt
gennemført?
Hvornår? Hvor mange? O.lign.
BILAG 1
Hvem var aktiviteterne/arrangementerne rettet mod?
Hvem har skolen især haft kontakt med (ledelse, uddannelsesansvarlige, oplæringsansvarlige,
elever)?
3. Formålet med kontakten – aktiviteterne/arrangementerne
Har skolen haft et bestemt (formuleret) formål med den/de pågældende intiativer, aktiviteter etc.?
Hvad har formålet været?
4. Organiseringen af arbejdet med gennemførte aktiviteter/arrangementer
Hvordan har arbejdet været organiseret internt på skolen? Hvem har gennemført aktiviteter osv. (f.eks.
enkelte lærere, team, ledelse, kombinationer heraf)?
38

5. Ressourceforbrug (timer, penge, andet)
Hvor mange ressourcer har skolen brugt på gennemførte aktiviteter/arrangementer?
6. Skolens erfaringer med aktiviteter og arrangementer
Hvordan var forløbet? (Kort beskrivelse af tidsforløb, proces)
Hvor stor var interessen fra arbejdspladsernes/praktikstedernes side? Hvor mange
deltagere?
Har skolen fået tilbagemeldinger fra arbejdspladserne/praktikstederne under en eller anden form
vedr. gennemførte aktiviteter/arrangementer? Eventuelt hvilke tilbagemeldinger?
Har arbejdspladserne/praktikstederne deltaget i en evaluering af aktiviteter/arrangementer? Hvad
var eventuelt resultatet?
Hvor stor var interessen fra elevernes side?
Har eleverne deltaget i en evaluering af aktiviteter/arrangementer? Hvad var resultatet?
7. Skolens vurdering af konkret gennemførte aktiviteter, arrangementer etc.
Hvad fik skolen ud af det?
Fik I det ud af det, som I havde håbet på?
Har skolen internt gennemført en egentlig evaluering af aktiviteterne/arrangementerne? Hvad var
eventuelt resultatet?
8. Opfølgning på skolen
Er der (ud over en eventuel evaluering) gennemført opfølgning på skolen (f.eks. i forhold til den
enkelte elev)?
Eventuelt hvordan?
9. Skolens vurdering af aktiviteter, arrangementer osv. set i et fremtidsperspektiv
Vil skolen fortsætte med de beskrevne aktiviteter/arrangementer?
Hvorfor/hvorfor ikke?
10. Materiale som skolen har udarbejdet/anvendt i forbindelse med gennemførte aktiviteter/
arrangementer osv.
Har skolen udarbejdet særligt materiale i forbindelse med gennemførte aktiviteter/arrangementer
(breve, introduktioner, programmer, information m.v.)?
Beskriv hvilket?
Hvem har udarbejdet materialet?
Hvordan har materialet fungeret i forbindelse med aktiviteter/arrangementer?
Hvad har især været godt/skidt?
Har skolen brugt eksisterende materiale (alene eller som supplement til eget materiale)?
Hvilket?
Jeg vil meget gerne have tilsendt materiale, som I har brugt i forbindelse med gennemførte
aktiviteter/arrangementer. Angiv venligst, om det eventuelt må blive optrykt i rapporten.
39

Interviewguide - Uddannelsesplaner
Specialerne offentlig administration stat og kommune/amt samt lægesekretær
DEL-Analyse/KB
I forbindelse med ovennævnte projekt gennemføres en delundersøgelse af, hvordan skolerne har brugt de
uddannelsesplaner, som praktikstederne skal fremsende for hver enkelt elev.
1. Modtagelse af uddannelsesplanerne på skolen
Det, at praktikstederne skal fremsende uddannelsesplaner for eleverne, er en nyskabelse i forbindelse
med reformen. Er det skolens erfaring, at praktikstederne faktisk fremsender uddannelsesplaner?
Hvis skolen ikke modtager uddannelsesplan for en elev, hvad gør man så?
Har skolen fået henvendelser fra praktikstederne angående uddannelsesplanerne (f.eks. forespørgsler
om, hvordan de skal udformes, om det er nødvendigt m.v.)? Evt. hvilke/af hvilken art?
Hvordan håndteres de fremsendte uddannelsesplaner på skolen (f.eks.: registrerer skolen
modtagelsen, hvem formidles planerne videre til, hvordan)?
2. Lidt om hvilke specialer og hvilke elever
På hvilke specialer har skolen arbejdet med elevernes uddannelsesplaner?
Off. adm. stat 96/97 (antal): 97/98 (antal):
Off. adm. kommune/amt 96/97 (antal): 97/98 (antal):
Lægesekretær 96/97: 97/98:
(hvis godk.t.dette speciale)
Hvad er det især for elever, hvis uddannelsesplaner skolen har arbejdet med? Og ca. hvor mange
drejer det sig om?
Unge 96/97: 97/98:
Voksne 96/97: 97/98:
Hh 96/97: 97/98:
Studenter 96/97: 97/98:
Andet 96/97: 97/98:
BILAG 1A
3. Skolens vurdering af uddannelsesplanerne
Hvordan vurderer skolen de fremsendte planer? (Hvordan er f.eks. kvaliteten, informationsværdien,
brugbarheden? Andet?)
Hvad karakteriserer f.eks. gode hhv. dårlige uddannelsesplaner set fra skolens synspunkt? Hvilke
informationer har skolen eventuelt brug for?
40

4. Skolens anvendelse af og arbejde med uddannelsesplanerne
Hvordan har skolen brugt uddannelsesplanerne?
Hvem arbejder med dem? (Indgår de f.eks. i planlægningen af undervisningen? Bruges de i forbindelse
med elevsamtaler? Andet?)
Har uddannelsesplanerne givet anledning til diskussioner blandt lærerne? Uddyb venligst.
Hvilke didaktiske overvejelser har arbejdet med uddannelsesplanerne eventuelt givet anledning til?
Hvilken betydning har arbejdet med uddannelsesplanerne i øvrigt haft for lærersamarbejdet?
5. Skolens vurdering af uddannelsesplanernes brugbarhed
Hvordan vurderer skolen uddannelsesplanernes brugbarhed i forhold til koordineringen mellem skoledelen
og praktikdelen af uddannelserne?
Hvordan spiller uddannelsesplanerne eventuelt sammen med andre koordinerende aktiviteter eller
arrangementer, som skolen har gennemført?
6. Eventuelle forslag til ændringer
Har skolen synspunkter og/eller anbefalinger mht. uddannelsesplanernes udformning? Eller planernes
indhold? Er der noget, der eventuelt kan forbedres?
7. Kommentarer i øvrigt
Er der noget du vil supplere med?
41

Interviewguide - Arbejdsgivere
Specialerne offentlig administration stat og kommune/amt samt lægesekretær
DEL-Analyse/KB
Det er vigtigt fra begyndelsen at sikre sig, at arbejdspladsen har elever og gerne hvor mange.
1. Antal elever
Hvilken skole går eleverne på? (Hvilken skole bruger arbejdspladsen normalt?)
2. Skolens opfattelse af uddannelsen (specialer: offentlig administration + lægesekretær)
Hvad er arbejdspladsens/praktikstedets generelle opfattelse af den nye uddannelse?
3. Deltagelse i koordinerende aktiviteter
Har arbejdspladsen/praktikstedet deltaget i aktiviteter/arrangementer, som skolen har tilrettelagt? (f.eks.
møder, seminarer, arbejdsgrupper, besøg)
Nej ____(slut)
Ja ____ (fortsæt)
Hvilke arrangementer har arbejdspladsen/praktikstedet deltaget i?
Hvornår? Hvem deltog fra arbejdspladsens/praktikstedets side? Var eleven/eleverne med?
4. Udbytte
Hvad var arbejdspladsens/praktikstedets udbytte?
Har deltagelsen i øvrigt bidraget til koordineringen mellem praktikken og skoleundervisningen?
Hvordan?
5. Materiale
Har arbejdspladsen modtaget materiale fra skolen vedrørende uddannelsen?
Hvordan vurderes materialet?
6. Aktiviteter/initiativer fra arbejdspladsens/praktikstedets side
Har arbejdspladsen/praktikstedet selv gjort noget for at koordinere oplæringen med skoleundervisningen?
Nej ____
Ja ____ - i så fald, hvad?
Er der brug for andre initiativer? (Forslag og ideer)
BILAG 1B
42

7. Uddannelsesplaner
Har arbejdspladsen/praktikstedet udarbejdet uddannelsesplaner for eleverne?
(De skal iflg. Bekendtgørelsen fremsendes til skolen).
Hvordan vurderes arbejdet med uddannelsesplanerne? (Hvad har f.eks. været vanskeligt? Kan
uddannelsesplanerne bruges til noget?)
Har arbejdspladsen/praktikstedet været i kontakt med skolen i forbindelse med uddannelsesplanerne?
Nej ____
Ja ____
Hvem tog kontakt? Hvad har kontakten drejet sig om?
Har skolen været til hjælp i forbindelse med arbejdet med uddannelsesplanerne?
Nej ____
Ja ____
Evt. hvordan?
Er uddannelsesplanerne efter arbejdspladsens/praktikstedets opfattelse brugbare?
8. Kommentarer i øvrigt
43

44
Offentlig administration - fordeling af kompetencer og faglige områder
g
a
f
e
l
a
i
c
e
p
S e
d
o
i
r
e
p
e
l
o
k
s
.
3
t
l
e
D
e
d
o
i
r
e
p
e
l
o
k
s
.
4
t
e
l
m
a
S
e
d
o
i
r
e
p
e
l
o
k
s
.
5
t
l
e
D
e
d
o
i
r
e
p
e
l
o
k
s
.
6
t
e
l
m
a
S
g
o
g
n
i
r
y
t
s
l
å
M
g
n
i
r
k
i
s
s
t
e
t
i
l
a
v
k
g
o
e
l
a
n
o
s
r
e
P
d
l
o
h
r
o
f
s
d
e
k
r
a
m
s
d
j
e
b
r
a
2
g
n
i
r
e
s
i
l
a
r
t
n
e
c
e
d
g
o
g
n
i
r
y
t
s
l
å
M
2
e
g
i
l
t
n
e
f
f
o
n
e
d
i
t
e
t
i
l
a
v
K
g
n
i
n
t
l
a
v
r
o
f
4
e
y
n
s
t
e
l
a
n
o
s
r
e
p
s
g
n
i
n
t
l
a
v
r
o
F
r
e
l
l
o
r
2
r
e
j
ø
t
k
r
æ
v
i
m
o
n
o
k
Ø n
e
t
a
t
s
s
d
r
æ
f
l
e
V
2
e
g
i
l
t
n
e
f
f
o
e
d
f
a
g
n
i
r
y
t
S
r
e
t
e
t
i
v
i
t
k
a
2
-
s
g
n
i
l
l
i
v
e
b
g
o
g
n
i
n
g
æ
l
t
e
g
d
u
B
t
e
m
e
t
s
y
s
g
n
i
r
y
t
s
i
m
o
n
o
k
Ø
2
U
E
2
s
i
s
k
a
r
p
g
o
s
e
c
o
r
p
v
o
L
2
g
n
i
l
d
n
a
h
e
b
s
g
a
S g
n
i
l
d
n
a
h
e
b
s
g
a
S
3
t
e
r
s
g
n
i
n
t
l
a
v
r
o
F
4
t
e
m
e
t
s
y
s
e
k
n
A
2
l
o
r
t
n
o
k
s
l
o
t
s
m
o
d
g
o
n
y
s
l
i
T
1
g
n
i
r
g
a
l
s
n
o
i
t
a
m
r
o
f
n
I
g
n
i
n
g
ø
s
g
o
r
e
m
e
t
s
y
s
s
g
n
i
r
y
t
s
s
g
a
S
r
e
s
a
b
a
t
a
d
g
o
3
t
e
b
b
o
j
å
p
T
I
3
g
o
v
o
l
r
e
t
s
i
g
e
R
r
e
l
l
e
d
o
m
e
s
a
b
a
t
a
d
4
,
n
o
i
t
a
k
i
n
u
m
m
o
K
g
o
g
n
i
r
ø
f
s
d
e
k
r
a
m
e
c
i
v
r
e
s
g
i
l
t
d
n
u
M
n
o
i
t
a
k
i
n
u
m
m
o
k
2
n
o
i
t
a
k
i
n
u
m
m
o
k
g
i
l
t
f
i
r
k
S
2
r
e
t
e
t
i
v
i
t
k
a
e
c
n
e
r
e
f
n
o
K
2
g
o
g
n
i
r
ø
f
s
d
e
k
r
a
M
e
c
i
v
r
e
s
2
e
r
e
i
r
r
a
k
g
o
b
o
J
2
i
k
r
o
w
m
a
e
T
g
n
i
n
t
l
a
v
r
o
f
.
f
f
o
r
u
t
l
u
k
g
o
e
g
a
m
I
2
r
e
m
r
o
f
s
n
o
i
t
a
s
i
n
a
g
r
o
e
y
N
2
g
o
n
o
i
t
a
t
n
e
s
æ
r
P
r
e
k
k
i
n
k
e
t
s
g
n
i
n
d
e
l
j
e
v
k
i
n
k
e
t
s
n
o
i
t
a
t
n
e
s
æ
r
P
s
d
a
l
p
s
d
j
e
b
r
a
n
i
m
g
o
1
g
n
i
l
d
i
m
r
o
f
,
e
p
p
u
r
g
l
å
M
n
o
i
t
k
u
r
t
s
n
i
g
o
2
n
o
i
t
a
t
n
e
s
æ
r
p
e
v
a
g
p
O
2
-
s
d
j
e
b
r
a
m
a
s
e
y
N
r
e
d
a
l
f
)
t
a
v
i
r
p
/
.
f
f
o
(
s
n
e
g
n
i
n
t
l
a
v
r
o
F
g
n
i
n
g
y
b
p
o
2
g
o
g
n
i
r
e
t
i
c
i
l
d
U
g
n
i
r
e
s
i
t
a
v
i
r
p
3
BILAG 2

45
g
a
f
e
l
a
i
c
e
p
S e
d
o
i
r
e
p
e
l
o
k
s
.
3
r
e
g
u
2
e
d
o
i
r
e
p
e
l
o
k
s
.
4
r
e
g
u
3
e
d
o
i
r
e
p
e
l
o
k
s
.
5
r
e
g
u
4
e
d
o
i
r
e
p
e
l
o
k
s
.
6
r
e
g
u
4
e
d
o
i
r
e
p
e
l
o
k
s
.
7
r
e
g
u
2
i
m
o
t
a
n
A
i
g
o
l
o
i
s
y
F
i
g
o
l
o
t
a
P
t
e
t
a
r
a
p
p
a
e
g
æ
v
e
B
g
o
k
i
t
e
,
n
y
s
e
k
s
e
n
n
e
M
l
a
r
o
m
b
ø
l
s
d
e
r
K
e
f
m
y
l
/
d
o
l
B
-
e
i
r
o
t
a
r
o
b
a
L
r
e
n
o
i
t
k
n
u
f
t
e
t
t
æ
r
d
e
d
n
Å
e
s
l
e
j
ø
d
r
o
F
i
g
o
l
o
r
u
e
N
i
r
t
a
i
k
y
s
P
i
g
o
l
o
k
y
s
p
e
s
i
r
K
e
j
e
v
n
i
r
u
g
o
r
e
r
y
N
e
d
n
i
v
k
/
d
n
a
m
g
o
t
k
e
j
o
r
P
e
v
ø
r
p
g
a
f
k
s
n
i
c
i
d
e
M
i
g
o
l
o
n
i
m
r
e
t
g
o
n
i
t
a
l
e
s
o
n
g
a
i
D
-
s
g
n
i
n
k
s
n
a
d
r
o
f
r
e
l
g
e
r
g
o
n
i
t
a
l
e
s
o
n
g
a
i
D
-
s
g
n
i
n
k
s
n
a
d
r
o
f
r
e
l
g
e
r
g
o
n
i
t
a
l
e
s
o
n
g
a
i
D
-
s
g
n
i
n
k
s
n
a
d
r
o
f
r
e
l
g
e
r
g
o
n
i
t
a
l
e
s
o
n
g
a
i
D
-
s
g
n
i
n
k
s
n
a
d
r
o
f
r
e
l
g
e
r
-
l
a
n
r
u
o
J
k
i
n
k
e
t
å
p
.
r
k
s
l
a
n
r
u
o
J
B
T
E
r
e
l
g
e
r
s
g
n
i
n
t
æ
s
p
O
r
e
g
n
i
n
s
i
v
n
e
h
å
p
.
r
k
s
l
a
n
r
u
o
J
B
T
E
g
o
-
t
e
k
n
a
l
B
e
s
l
e
å
t
s
r
o
f
t
n
e
m
u
k
o
d
r
e
t
p
e
c
e
R
å
p
.
r
k
s
l
a
n
r
u
o
J
B
T
E
r
e
t
t
e
k
n
a
l
b
g
o
e
v
e
r
B
r
e
n
o
i
t
a
r
e
p
O
å
p
.
r
k
s
l
a
n
r
u
o
J
B
T
E
r
e
t
s
e
t
t
A
r
e
l
g
e
r
s
d
u
k
s
l
i
T
n
e
g
n
i
r
k
i
s
e
g
y
s
,
n
o
i
t
a
k
i
n
u
m
m
o
K
g
o
e
c
i
v
r
e
s
g
n
i
r
ø
f
s
d
e
k
r
a
m
n
o
i
t
a
k
i
n
u
m
m
o
k
g
i
l
t
f
i
r
k
S n
o
i
t
a
k
i
n
u
m
m
o
k
g
i
l
t
f
i
r
k
S .
m
d
a
s
u
h
e
g
y
S
t
e
t
i
v
i
t
k
a
e
c
n
e
r
e
f
n
o
K
-
i
m
o
n
o
k
Ø
r
e
j
ø
t
k
r
æ
v
-
s
g
n
i
r
y
t
s
s
g
a
S
g
o
r
e
m
e
t
s
y
s
r
e
s
a
b
a
t
a
d
e
k
s
i
m
o
n
o
k
Ø
g
o
r
e
p
p
i
c
n
i
r
p
s
g
n
i
r
y
t
s
b
a
k
s
n
g
e
r
.
f
f
o
e
d
f
a
g
n
i
r
y
t
S
r
e
t
e
t
i
v
i
t
k
a
-
d
n
a
h
e
b
s
g
a
S
g
n
i
l
t
e
r
s
g
n
i
n
t
l
a
v
r
o
F t
e
r
s
g
n
i
n
t
l
a
v
r
o
F
g
n
i
r
y
t
s
l
å
M
-
s
t
e
t
i
l
a
v
k
g
o
g
n
i
r
k
i
s
g
o
-
e
l
a
n
o
s
r
e
P
-
s
d
e
k
r
a
m
s
d
j
e
b
r
a
d
l
o
h
r
o
f
.
f
f
o
n
e
d
i
t
e
t
i
l
a
v
K
g
n
i
n
t
l
a
v
r
o
f
t
e
d
.
l
m
t
e
l
l
i
p
s
m
a
S
g
o
m
e
t
s
y
s
e
l
a
i
c
o
s
r
æ
d
n
u
k
e
s
/
r
æ
m
i
r
p
r
o
t
k
e
s
s
d
e
h
d
n
u
s
g
o
/
-
r
e
t
f
e
m
o
n
e
d
i
V
r
e
d
e
h
g
i
l
u
m
.
d
d
u
e
r
e
d
i
v
g
o
n
o
i
t
a
t
n
e
s
æ
r
P
-
s
g
n
i
n
d
e
l
j
e
v
r
e
k
k
i
n
k
e
t
g
n
i
n
d
e
l
j
e
v
-
e
v
ø
r
p
g
a
F g
o
e
s
l
e
d
e
r
e
b
r
o
f
t
k
e
j
o
r
P
g
n
i
r
e
l
u
m
r
o
f
m
e
l
b
o
r
p
-
o
n
k
e
t
s
n
o
i
t
a
m
r
o
f
n
I
i
g
o
l
g
o
t
e
n
r
e
t
n
I
t
e
n
a
r
t
n
I
p
u
o
r
G
s
w
e
N r
e
t
f
i
r
k
s
s
d
i
T g
n
i
n
d
e
l
j
e
v
t
k
e
j
o
r
P
l
i
a
m
-
e
Uddannelsen - offentlig administration/lægesekretær pr. den 01.07.1997
Generelt gældende for samtlige skoleperioder
I faget anatomi, fysiologi og anatomi vil fagene infektion og hormoner blive inddraget i alle skole-
perioderne. Samarbejds- og krisepsykologi vil indgå i alle specialefagene. Der vil løbende blive drøftet
og arbejdet med aktuelle etiske og moralske emner/problematikker samt menneskesyn og prioritering
inden for social- og sundhedssektoren.
BILAG 2A

Liste over interviewede arbejdsgivere
BILAG 3
Der er tilstræbt en spredning mht. geografisk placering, størrelse og område (stat/amt/kommune).
Alle interviewede er involveret i arbejdet med eleverne enten som personalechef, personaleansvarlig,
elevansvarlig eller oplæringsansvarlig – eventuelt også som tillidsrepræsentant for HK.
Kommunale/amtskommunale arbejdspladser
Ballerup kommune
Frederiksværk kommune
Gladsaxe kommune
Storstrøms amt.
Statslige arbejdspladser
Esbjerg Politi
Forskningscenter Skov og Land
Hærens Operative Kommando
Retten i Aalborg
Statens Byggeforskningsinstitut
Told*Skat Helsingør.
46