Resume/Rapport - Århus Statsgymnasiums hjemmeside
Resume/Rapport - Århus Statsgymnasiums hjemmeside
Resume/Rapport - Århus Statsgymnasiums hjemmeside
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Rapport</strong>resumé<br />
1. Formelle oplysninger<br />
Projektnummer: 2001-2434-748<br />
Skole: <strong>Århus</strong> Statsgymnasium, Fenrisvej 33, 8210 <strong>Århus</strong> V<br />
Skolens eksamensnr.: 252 (skolekode 751072)<br />
Projektets titel: Kemi i hverdagen/Dannelseselementer i kemi<br />
Deltagende fag: Kemi i 1.g (alle 4 klasser)<br />
Antal deltagende lærere: 3 men 2 meget involverede og 1 mindre<br />
Periode for forsøget: skoleåret 2002/03<br />
2. Forsøgets baggrund og formål<br />
I mange år har vi oplevet en enorm spredning i elevernes faglige forudsætninger i kemi, og derfor<br />
har vi brugt for meget tid på den indledende kemi, som langt de fleste elever havde styr på, da de<br />
gik i folkeskolen. I den sidste ende gav dette forhold for lidt tid til at perspektivere kemien - til at<br />
gøre den mindre abstrakt og mere relateret til hverdagen - og lade eleverne arbejde mere selvstændigt<br />
både teoretisk og praktisk.<br />
Vi valgte derfor ved skolestart mere konkret at tage udgangspunkt i elevernes forventede faglige<br />
forudsætninger. Vi gennemgik helt konkret ”NY Prisma fysik og kemi” 7, 8 og 9 - som er det mest<br />
udbredte lærebogssystem i folkeskolens fysik/kemi undervisning. På baggrund heraf definerede vi,<br />
hvad der var nødvendig INTROBASISVIDEN for kemiundervisningen i gymnasiet. Vi inddelte<br />
denne basisviden i temaer, fx grundbegreber og atomer. Siderne med INTROBASISVIDEN skulle<br />
være korte og koncentrerede noter over de vigtigste grundbegreber i kemi. I stedet for at gennemgå<br />
folkeskolestoffet endnu en gang valgte vi at lade eleverne arbejde i grupper/par med opgaver inden<br />
for hvert enkelt af områderne. Opgaverne var dels tænkt at skulle repetere det allerede indlærte og<br />
dels checke, at eleverne rent faktisk havde forstået begreberne/teorien. Opgaverne skulle kombineres<br />
med relevante eksperimenter såvel demonstrationsforsøg som eleveksperimenter og elevoplæg<br />
om ”Dit grundstof” (traditionelt eller ved brug af præsentationsprogrammer) samt brug af Webelements<br />
(<strong>hjemmeside</strong> med periodisk system). Hvert tema skulle afsluttes af en test, som ville give<br />
eleverne og os et godt indtryk af det faglige niveau. Med denne tydeliggørelse af kravene til indgangsniveauet<br />
i kemi var det vores hensigt at vinde mere tid til faglig fordybelse og faglig fornyelse<br />
med større relation til hverdagen - rent emnemæssigt.<br />
Vore umiddelbare succeskriterier var altså mere tid til fordybelse og spændende undervisning i kemi<br />
og så selvfølgelig en positiv holdning til INTROBASISVIDEN fra elevernes side.<br />
3. Forsøgets indhold<br />
INTROBASISVIDEN - de meget koncentrerede noter om de enkelte temaer, der findes på<br />
www.kemicenter.dk under kemi C, en <strong>hjemmeside</strong> vi har udviklet - blev en stor succes. Eleverne<br />
udtrykte gang på gang stor tilfredshed og fornøjelse med siderne, så det var helt klart, at de fik et<br />
stort fagligt udbytte af siderne. Samtidig betød det, at den indledende kemi - inklusive den elementære<br />
syre-base-teori - var overstået i starten af november måned. Det gav mulighed for mange<br />
spændende store og små kemiprojekter med udgangspunkt i blandt andet elevernes hverdag eller<br />
den nyeste forskning. Lad os i flæng nævne:
et åbent forsøg hvor eleverne skulle forklare - praktisk og teoretisk - hvordan det var muligt<br />
at fremstille en væskesøjle bestående af 7 forskellige lag, uden at de blandedes<br />
et formidlingsprojekt i samarbejde med dansk, hvor en 1.g matematikerklasse i små grupper<br />
formidlede syre-base-teori såvel eksperimentelt som teoretisk til en tilsvarende sproglig<br />
klasse<br />
et formidlingsprojekt i samarbejde med dansk, hvor eleverne - på baggrund af et virksomhedsbesøg<br />
- skulle skrive en artikel med kemiske faktabokse til den lokale avis<br />
et eksperimentelt projekt om varme- og kuldeblandinger (fx inddrog vi HOT SPOT, krus<br />
indkøbt i Italien, som ved et enkelt tryk leverer varm pulverkaffe samt diverse køleposer)<br />
et tema om nanoteknologi med besøg på universitetet<br />
en tværfaglig temadag med biologi om forsuring, hvor effekten af ”syreregn” - fremstillet i<br />
plastiklynlåsposer - blev undersøgt<br />
selvvalgte formidlingsprojekter indenfor emnet: ”Kemi i hverdagen” (fx farvestoffer i kosmetik,<br />
jern i mad og selvlysende kemi)<br />
4. Evalueringen<br />
Vi besluttede ret hurtigt i forløbet at arbejde videre med noterne med basisviden, således at vi nu<br />
har udviklet ti noter med BASISVIDEN svarende til de centrale områder i kemi på C-niveau. Også<br />
de findes på www.kemicenter.dk under kemi C. I forbindelse med den mundtlige eksamen gennemførte<br />
vi en lille spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen viste, at der blandt de elever, der kom til<br />
afsluttende studentereksamen i kemi, var mange (D80 %), der havde brugt BASISVIDEN i løbet af<br />
deres eksamenslæsning. Eleverne gav udtryk for, at noterne i BASISVIDEN blandt andet gav et<br />
godt overblik og dermed gjorde deres eksamenslæsning mere overskuelig, at noterne var lette at<br />
forstå og fint supplerede lærebogen, især hvis den var uforståelig - alt i alt mange virkeligt positive<br />
tilbagemeldinger. Den eneste ændring eleverne ønskede, var flere tests under BASISVIDEN. Vi er<br />
fuldstændig på linie med eleverne, og vi havde selv ønsket, at tiden rakte til, at vi kunne producere<br />
flere tests og måske især interaktive tests. Med dette overordentligt positive resultat af spørgeskemaundersøgelsen<br />
og det faktum, at vi i dette skoleår har to hold i 2.g på højt niveau og et stort hold<br />
på mellemniveau i kemi, vil vi konkludere, at vores arbejde med kemien i 1.g i skoleåret 2002/2003<br />
har været en stor succes.<br />
På forsøgsgruppens vegne<br />
Marianne Svenningsen