SÆT GANG I LEGEN - Kræftens Bekæmpelse

SÆT GANG I LEGEN
- NYE LEGE OG IDEER ´
TIL MERE BEVÆGELSE I SKOLEN
Søren Nabe-Nielsen
Kim Larsen
Lars Hazelton

SÆT GANG I LEGEN
– nye lege og idéer til mere bevægelse i skolen
Søren Nabe-Nielsen
Kim Larsen
Lars Hazelton
Kræftens Bekæmpelse

SÆT GANG I LEGEN
– nye lege og idéer til mere bevægelse i skolen
Copyright © 2007 Kræftens Bekæmpelse
1. udgave
Redaktion: Thomas Olsen
Kræftens Bekæmpelse 2007
Forebyggelse og Dokumentation
Projekt Fysisk aktivitet
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf: 3525 7500
www.cancer.dk/motion
Layout: Dorte Ringgaard Jensen
Illustrator på alle legene: Robert Lindvig
Børnetegningerne mellem større afsnit og kapitler er et udpluk af de mange
tegninger, der blev sendt ind i forbindelse med Kræftens Bekæmpelses
legekonkurrencen ’Sæt gang i legen 2004’.
Foto: Thomas Olsen
Tryk: Centertryk A/S
ISBN 978-87-7064-004-6
Produceret med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets
Tips- og Lotto midler.

4
Forord
For at skabe lyst og motivation til bevægelse, er
det vigtigt, at det er børnene selv, der står for og er
drivkraften i aktiviteter med bevægelse.
Bevægelse og leg er grundlæggende elementer i
børns fysiske, psykiske og sociale udvikling. Børn
lærer og oplever gennem kroppen og dens sanser,
og de bruger kroppen til at udforske sig selv og
omgivelserne. Det er dog ikke alle børn, der bevæger
sig nok, og i takt med at børnene bliver ældre, er der
flere, der bevæger sig mindre og mindre.
Fra undersøgelser ved vi, at aktive børn trives bedre
og har et stærkere immunforsvar end stillesiddende
børn, og på sigt forebygger fysisk aktivitet
mange livsstilssygdomme, herunder en række
kræftsygdomme.
Samtidig viser ny forskning, at daglig bevægelse
stimulerer indlæringen og børns sociale
kompetencer. For at sikre at det enkelte barn udvikler
sine handlekompetencer fuldt ud, er det altså
nødvendigt, at børn er fysiske aktive hver dag. Gode
bevægelsesvaner i børneårene er også vigtige, fordi de
er med til at få os til at fastholde at være fysisk aktive
gennem hele livet.
Der er derfor både sundhedsmæssige og socialt gode
grunde til at motivere børn til bevægelse – også i
skoletiden.
Projektchef på Fysisk aktivitet i Kræftens Bekæmpelse
Gert Allan Nielsen

Indhold
Om bogens forfattere 6
Indledning 7
Kap I 30 Lege fra børnenes egen verden 9
Fangelege 9
Rundt om huset 10
Harejagt 11
De kongeliges tagfat 12
Fangerne på Internettet 13
Hula hopsa over floden 14
Toldere og smuglere 15
Kan du lide din nabo 16
Pas på Fangerne 17
Tornado-tagfat 18
Cowboys og indianere 19
Holdfangelege 21
Borgerkrig 22
Vikingelegen 24
Gemmelege 27
Kronegemme 28
Dåse død 29
Hinke- og sjippelege 30
Dramalege og rollespil 32
Dyrenes herre 33
Diverse boldspil 35
Junglebold 36
Find og løb 37
Terningbold 38
Lus og lopper 39
Tripplebold 40
Kastelegen 41
Hospitalsbold 42
Lagkage 43
Evighed 44
Lynstjerne 46
Rundboldlignende spil 49
Rundtossebold 50
PinBold 52
Fodbold inspirerede spil 57
Amerikansk fodrundbold 58
Honolulu 59
Kapitel II Praktiske pædagogiske overvejelser om lege 61
Overvejelser om fange- og tagfatlege 62
Overvejelser om lege i indskolingen 64
Overvejelser om kap-, kamp- og slåskamplege 66
Tilfør ideer til lege udefra med et pædagogisk sigte 67
Kapitel III Bevægelse gavner børns boglige indlæring 69
Stigende inaktivitet og fedme blandt børn 70
Hvorfor bevæger nogen børn sig mindre i dag end tidligere? 70
Bevægelse giver bedre indlæring 71
Kapitel IV Gør leg til en del af undervisningen 73
Leg som undervisningstema 74
Udvikle nye lege på klassen 75
“Projekt bag om legen” 77
Faglig læring gennem leg og bevægelse 78
Kapitel V Leg og bevægelse - en del af skolens hverdag 81
Skolen kan bidrage væsentligt til børn sundhed 82
Skab en fælles afklaring over hvad skolen vil opnå 83
Leg og bevægelse i forbindelse med samlinger og frikvarterer 84
Organisering og igangsætning af leg og bevægelse 85
Skolegården - et oplagt sted til leg og bevægelse 86
Reetablering af skolegården – tænk bredt 86
Kilder og links 90
Kilder 90
Links 91
5

6
Om bogens forfattere
KIM LARSEN
Kim Larsen er folkeskolelærer på Hareskov Skolen i Furesø Kommune. Han har
undervist som idrætslærer i 35 år i folkeskolen. Derudover har han i de sidste 20
år arrangeret stævner og idrætstræf for Dansk Skoleidræt. Han er legeinstruktør
på Projekt Legepatruljen, hvor store børn sætter lege i gang for de små i
skolefrikvartererne. Et koncept, han har været med til at udvikle fra bunden. Han er
forfatter til legebøger og en lang række idrætsartikler i fagblade. Desuden laver han
kurser om børn og leg.
SØREN NABE-NIELSEN
Søren Nabe-Nielsen er cand.scient i Idræt og projektkoordinator på Indenrigs- og
Sundhedsministeriets kampagne ’Gang i Danmark 2007’. Han har arbejdet i Kræftens
Bekæmpelse, hvor han bl.a. var involveret i legekonkurrencen ’Sæt gang i legen’, som
bogen her tager afsæt i. Han er bl.a. medforfatter til ”Alle børn i bevægelse – idéer til
initiativer” og har gennem årene været med til at udvikle idrætslegepladser, lysløjper,
dansepavilloner og udfordringspladser. Han har medvirket i flere aktiviteter f.eks; idræt
for indvandrere, overvægtige børn og unge samt Projekt Legepatruljen.
LARS HAZELTON
Lars Hazelton er idrætsuddannet og arbejder som udviklingsleder på Gerlev
Idrætshøjskole med leg som pædagogisk redskab til at skabe sjov fysisk aktivitet. Det
gør han i praksis gennem kurser og projektsamarbejder for både børn og voksne på
institutioner, skoler og foreninger m.v.. Han har undervist på Gerlev Idrætshøjskole
1995-2001 i bl.a. faget ’Gamle Idrætslege’. I samme periode var han pædagogisk
formidler på Idrætshistorisk Værksted ved Gerlev Idrætshøjskole. Han har været med i
opbygningen af Gerlev Legepark, hvor han siden åbningen i 1999 har stået i spidsen for
udviklingen af legene til Legeparkens mange gæster.

Indledning
Inspirationen til denne legebog kommer fra børnene
selv gennem legekonkurrencen ’Sæt gang i legen’,
som Kræftens Bekæmpelse afholdt i foråret og
efteråret 2004.
Legekonkurrencen var inddelt i to dele. Elever til og
med 5. klasse kunne deltage i Klassekonkurrencen
ved at finde på en ny leg eller udvikle en gammel leg.
Mens skolen kunne deltage i Skolekonkurrencen
ved at beskrive enten nye eller allerede iværksatte
legeinitiativer på skolen. Mere end 300 klasser fra
alle dele af landet indsendte ideer til nye lege i alle
mulige fantasifulde afskygninger: Lige fra fotoserier
suppleret med børnenes egne ord til DVD’er og
videoer, hvor børnene fortalte om legens regler og
præsenterede den i levende billeder. Andre kridtede
legens bane op i flotte tegninger med genkendelig
aftegning af klassens kammerater i aktion.
Kræftens Bekæmpelse oplevede i det hele taget,
at lærere og klasser havde været meget ivrige og
interesserede i at bruge tid på at udvikle legene.
Og at det for lærere og børn havde været et
lærerigt forløb, hvor man samarbejdede, gik på
kompromisser, inddragede forskellige medier og
generelt havde styrket klassen socialt. Samtidig
skrev mange af de deltagende klasser/skoler, at
de havde benyttet legekonkurrencen til at sætte
krop, leg og bevægelse på skoleskemaet som tema.
Lærerne havde altså ikke bare taget konkurrencen
til sig, men også set flere perspektiver i at deltage i
konkurrencen.
SE VIDEOSTREAMER AF DE FIRE VINDERLEGE PÅ WWW.CANCER.DK/MOTION
Dette var meget opløftende, da formålet med ’Sæt gang
i legen’ netop var at sætte fokus på at integrere leg og
bevægelse i skoletiden/frikvartererne; hvordan man kan
motivere børn til at bruge mere tid på leg og bevægelse,
samt hvordan skoler kan etablere områder på skolerne,
der giver børn lyst til at bevæge sig mere.
De mange gode legeforslag plus en masse gode
legeinitiativer fra diverse skoler til Skolekonkurrencen
skabte et enestående udgangspunkt for at skrive en
legebog ud fra samme formål som legekonkurrencen.
I bogen sætter vi fokus på, hvordan leg og bevægelse
kan indgå i undervisningen, i frikvarteret, som tema,
og hvordan man med større eller mindre ændringer i
skolemiljøet kan inspirere til mere leg og bevægelse
- understøttet af en masse konkrete eksempler. Men
først og fremmest er bogen helt unik, fordi vi kan
præsentere 30 nye lege, der er støbt, udviklet og formet
af eksperterne selv – børnene.
Ved hver enkelt leg er anført klassetrinnet i henhold til
året (2004) for legenes oprindelse.
Bogen henvender sig primært til pædagoger og lærere,
der underviser 0.-6. klasser. Men er også relevant for
andre interesserede inden for skoleverdenen m.fl. –
omvendt er bogen ikke kun begrænset til idrætslærere.
Vi håber, at læseren vil få idéer og inspiration fra hele
eller dele af bogen i den daglige udfordring med leg,
bevægelse og børn.
7

Kapitel I
30 lege fra
børnenes egen verden
FANGELEGE
Skolegården, legepladsen, parker eller haven er fysiske rammer, der ofte er afsæt for,
hvordan lege opstår og udvikler sig. Indretningen af de fysiske omgivelser er med til at
bestemme legene, deres form og indhold. Legene kan være baserede på en bestemt
plads eller område, så det kan være vanskeligt at overføre legen til andre steder.
Andre lege er universelle og kan tilpasses mange forskellige lokaliteter. Eksempelvis
kan fangelegen foregå rundt omkring en bygning, på en vej med brug af fortovene og
kørebanen, eller med ’helle’ på bestemte træer, mure og bænke. Fangelegene her er
alle blevet til med udgangspunkt i lokale fysiske rammer.
9

5.B. STENSVED CENTRALSKOLE
ANTAL DELTAGERE
Fra tre til mange deltagere
STED
En bygning, skulptur eller høj som
man kan løbe rundt om
10
MATERIALER
Ingen
Rundt om huset
Nogle legepladser har bænke, andre stier, streger, bakker, stolper eller måske sandkasser, som
man kan lege i. Se her, hvordan et hus kan indgå i en leg.
Start med at vælge en fanger. Mens fangeren tæller til 20, løber de andre rundt om huset. Løberne
må kun løbe én vej rundt om huset, mens fangeren må løbe begge veje.
Når fangeren får øje på løberne, er de, der flytter sig og bevæger fødderne, fanget. De skal derpå
gå hen i fangerummet, som kan være en bænk eller en mur. Resten må løbe igen, når fangeren
fjerner sig. Når de kommer forbi fangerummet, kan de befri dem, der er fanget, ved at klappe dem
i hænderne.
Fangeren afgør suverænt, om man har flyttet sig, i det øjeblik han får øje på deltagerne. Det
handler for løberne om at nå rundt om huset, uden at fangeren ser, at man har bevæget sig.
Legen kan enten leges på tid, eller til alle er fanget.
Variation til “Rundt om huset”
Ting på legepladserne indgår naturligt i børns lege og er ofte udgangspunktet for, at legen
overhovedet kan leges. I fangelegen ”Hest over vejen” løber deltagerne frem og tilbage mellem
to streger på pladsen eller to vægge i en port – eller over en sti, mens fangeren skal prøve at
fange dem. I fangelegene ”Ristefanger” og ”Stolpe” er riste og stolper steder på legepladsen, hvor
deltagerne har ’helle’, og fangeren ikke kan fange dem.
Børn benytter også klatrestativer til fangelege. De løber og klatrer rundt i stativet, bruger broer,
stolper og tove til at komme frem uden at falde ned fra stativet. I ”Giftig jord” eller ”Hundelort” må
hverken deltagerne eller fangeren røre jorden. Hvis det sker, bliver deltageren, der rører jorden,
ny fanger. Hvis fangeren rører jorden, er alle fri igen, og han må starte jagten på ny.
RUNDT OM HUSET

4.B. BREDAGERSKOLEN, JELLING
Harejagt
En dyrefangeleg med tempo, intensitet og masser af bevægelse.
Seks deltagere er hunde (fangere), og resten er harer. Man kan godt
lege ”Harejagt” med færre fangere. Marker et bur ved hjælp af et langt
sjippetov eller kegler. Hundene skal være let genkendelige. De skal derfor
være iført ensfarvede bluser eller overtrækstrøjer/ holdbånd.
Hundene fanger en hare ved at røre haren og sige ”taget”. Hunden skal derefter
bringe den tilfangetagne hare hen til buret. Ved buret er der en hund, der holder vagt.
En hare kan befries ved, at en anden hare løber ind i buret og tager en fanget hare i hånden og med
ud af buret. Så længe haren holder den anden hare i hånden, er der ’helle’.
Legen er færdig, når alle harerne er fanget.
Variation af “Harejagt”
I fangelege får fantasien frit spil. Små og store justeringer og ændringer finder sted. Forskellige
scenarier og karakterer opstår - og så er endnu en fangeleg opfundet.
I ”Hajer og krabber” er der tre hajer på jagt. Krabberne kan gå på land (en kridtcirkel) og have
’helle’. Tilfangetagne krabber kan befries, men når tre krabber er fanget, forvandler de sig til tre nye
hajer (fangere), mens de gamle fangere bliver deltagere (krabber).
I ”Præriehundene” jager prærieulven præriehundene, der hver især har ’helle’ i en kridtcirkel. I
den enkelte cirkel kan der højst være én præriehund. Kommer en ekstra præmiehund ind, skal
den første forlade ringen. Bliver en præriehund fanget, er han/hun ny fanger, og alle andre
præriehunde skal bytte kridtcirkel.
I ”Fange vilde heste” er der tre-fire hestefangere, der er alene. Deltagerne går sammen to og to.
Etteren er hestehoved, toeren holder etteren på skuldrene og er bagkrop. Hestefangeren fanger
ved at tage om skuldrene på hestens bagkrop (toeren), hvorefter hestehovedet (etteren) bliver ny
hestefanger og den gamle fanger ny bagkrop.
HAREJAGT
ANTAL DELTAGERE
Minimum seks deltagere
11
STED
Bedst udendørs på et
afgrænset område med
skjulesteder
MATERIALER
Ensfarvede bluser,
holdbånd eller
overtrækstrøjer og et
sjippetov eller kegler

2.A. VINDING SKOLE, VEJLE
12
ANTAL DELTAGERE
Minimum tre deltagere
STED
Ude eller inde på et større afgrænset
område
MATERIALER
10-15 hulahopringe, to ensfarvede trøjer/
overtrækstrøjer og evt. holdbånd til resten
De kongeliges tagfat
Med et kongeligt vink viser man, at man er fanget.
Læg de 10-15 hulahopringe ud på et afgrænset område med
passende afstand til hinanden. Vælg to fangere som tager
ensfarvede trøjer eller overtrækstrøjer på, så de nemt kan
genkendes. De øvrige deltagere har et bånd i hånden, som de
løber rundt med i hånden eller sætter fast i bukserne.
Det gælder nu for fangerne om at fange de andre. Når man bliver
fanget, skal man på kongelig vis vinke med tørklædet (båndet), så
de andre kan se, at man er blevet fanget. De øvrige, som ikke er
blevet fanget, skal nu forsøge at befri de tilfangetagne. Det gør
man ved, at to deltagere løber hen til det ’viftende offer’ og laver
en kongestol. Nu skal de bære ham/hende hen i en ring. Når de
har sat kammeraten ned i ringen, er han eller hun med igen.
Variationer af ”De kongeliges tagfat”:
• I stedet for holdbånd eller tørklæder kan man blot vinke.
• Man kan transportere tilfangetagne hen til en ring ved, at man
hopper op på ryggen af befrieren.
• Man kan tegne cirkler i stedet for at bruge hulahopringe.
DE KONGELIGES TAGFAT

3.A. STORE MAGLEBY SKOLE
Fangerne på Internettet
Det er surt, når ens computer er angrebet af virus, men her er det for engang skyld
sjovt, når der er virus og orme på Internettet.
På Internettet kan en virus eller en orm ødelægge fornøjelsen. Men hvis man hjælper
hinanden mod orm og virus i ”Fangerne på Internettet”, kan man til gengæld få en sjov
og aktiv leg.
To deltagere er ’Virus-fangere’ og to er ’Orme-fangere’. De skal holde hinanden i
hånden, når de forsøger at fange de andre. Hvis man bliver fanget af en virus, får man
”Dansuenza”, dvs. man danser på stedet. Den tilfangetagne har ’Dansuenza-virussen’,
indtil man bliver befriet. Hvis man bliver fanget af en orm, bliver man selv til en orm,
som kun kan rulle på gulvet - hvis man er udendørs, kan man gå i hug. Man forbliver en
orm, indtil man er befriet.
For at blive befriet skal en af deltagerne hente et virusprogram i form af en ærtepose,
holdbånd eller bold i enderne af det område hvor man leger. Virusprogrammet
afleveres til den ’danseinficerede’, og denne løber tilbage og lægger programmet på
plads igen. Det samme gælder for dem, der er blevet orme.
Efter en periode vælger man nye fangere.
Variationer af “Fangerne på Internettet” :
• Man kan variere ’Dansuenzaen’, f.eks. ved at skulle danse på en bestemt måde.
Du kan se ”Fangerne på Internettet” som streamer på www.cancer.dk/motion
FANGERNE PÅ INTERNETTET
ANTAL DELTAGERE
Med fire fangere skal der være
mindst 12 deltagere - jo flere jo
bedre.
STED
Inde og ude på et afgrænset
område.
MATERIALER
Et ’virusprogram’ i form af bolde,
holdbånd eller ærteposer. Evt.
musik til at sætte ekstra fut i
virusangrebene – ’Dansuenzadans
på stedet’.
13

4.A. BREDAGERSKOLEN, JELLING
ANTAL DELTAGERE
12 - 30 deltagere med fire
fangere. Med to fangere kan
der være otte deltagere
STED
Et afgrænset område
MATERIALER
Fire kegler til afgrænsning af
banen, fire hulahopringe til
fangerne, to stykker tov eller
kridt til at markere floden og
fire kegler til fængslet
14
Hula hopsa over floden
Hvis man i TV har set, hvordan gnuer krydser en flod fyldt med krokodiller, så har man
en fornemmelse af, hvad ”Hula hopsa over floden” går ud på.
Med 25 deltagere er fire fangere passende. Legen foregår på et afgrænset område.
Legen tager udgangspunkt i områdets midte, hvor de fire fangere står med deres
hulahopringe i midten af en cirkel. De andre deltagere danner en cirkel udenom.
Fangere og deltagere er på den samme side af ‘floden’, mens fængslet ligger på den
anden side af ‘floden’.
Deltagerne begynder at løbe samme retning rundt om fangerne og råber på samme tid:
”Hvornår kommer I?” Pludselig svarer fangerne: ”Nu kommer vi” og løber straks ud for
at fange deltagerne. Fangerne fanger ved at føre hulahopringen over hovedet på en
af deltagerne. Derefter løber de sammen - begge holder ved hulahopringen - over til
fængslet på den anden side af ’floden’.
De tilfangetagne kan befries ved, at to af deltagerne kommer og transporterer de
tilfangetagne over på den anden side af floden igen, dvs. holder hinanden i hånden og
springer over floden. Mens deltagerne er i gang med at befri en fanget kammerat, kan
de ikke fanges.
HULA HOPSA OVER FLODEN

4. KLASSE HARESKOV SKOLE
Toldere og smuglere
Det kræver snu, snilde og samarbejde for smuglerne at snyde og undgå tolderne.
Tre-fire deltagere er toldere uden bold. Resten er smuglere, der dribler rundt med hver
sin bold. Midt på legepladsen er markeret et fængsel med kegler og tre-fire depoter
ved hjælp af hulahopringe.
Tolderne fanger smuglerne ved at røre en af dem. Når en smugler er fanget, går
han/hun selv ind i fængslet, mens tolderen lægger den konfiskerede bold ud i et af
depoterne. Smuglerne kan befries af medsmuglere, der dribler med bold. Hvis en af
medsmuglerne har held til at komme ud til et depot og stjæle en bold, har han/hun
’helle’. Det betyder at han/hun, uden at drible, i ro og mag kan gå hen til fængslet og
aflevere den ene bold til medsmugleren, der sidder i fængsel. Han er så fri igen og kan
drible rundt med sin smuglerbold på ny.
Hvis tolderne passer på depoterne og fanger nye smuglere, kan det lade sig gøre at
fange alle smuglerne. Ellers kan man vælge nye toldere (fangere) efter et vist tidsrum.
TOLDERE OG SMUGLERE
ANTAL DELTAGERE
Fra 10 - 30 deltagere
STED
Inde eller ude på eksempelvis en
håndbold- eller basketballbane
MATERIALER
Tre-fire hulahopringe og fire kegler.
Smuglerne skal hver bruge en bold,
som de kan drible rundt med
15

5. KLASSE HELLESTED SKOLE
ANTAL DELTAGERE
Fra fem til mange deltagere
16
STED
Alle steder
MATERIALER
Ingen
Kan du lide din nabo
Denne leg er især sjov og nem at overskue for de yngre børn og kræver ikke megen
plads.
Man står i en rundkreds med én fanger i midten. Fangeren går hen til én i kredsen og
spørger: ”Kan du lide din nabo?”. Hvis han/hun svarer ”nej”, skal naboerne til den
adspurgte bytte plads, samtidig med at fangeren i midten skal prøve at tage én af
pladserne, inden de to naboer når at få byttet plads.
Hvis han/hun i stedet siger ”ja”, kan man f.eks. sige: ”men jeg kan ikke lide dem med
brunt hår”. Derpå skal alle dem brunt hår skifte plads, og fangeren i midten skal prøve
at få en af de frie pladser.
Legen slutter, når man ikke gider mere.
KAN DU LIDE DIN NABO

4. KLASSE SELDE SKOLE
Pas på fangerne
Her er en enkel leg, der er nem at sætte i gang – med masser af bevægelse.
Først vælger man en fangeleder. Alle de andre deltagere står i en rundkreds med
lukkede øjne. Mens fangelederen går rundt om den lukkede kreds, prikker han/hun én
gang på fanger nr. 1. Dernæst to gange på fanger nr. 2. Og til sidst tre gange på fanger
nr. 3. Lederen må selv bestemme, hvem der skal være fanger 1, 2 og 3. Når lederen
har prikket dem, der skal være fangere, skal han/hun råbe: “Fanger 1, 2, eller 3”. I det
samme skal alle i rundkredsen forsøge at løbe hurtigt væk. Det gælder om ikke at blive
fanget.
Fangelederen bestemmer undervejs, hvem der skiftevis må fange ved at råbe: “Fanger
1, 2 eller 3 eller “alle fangere” og man må ikke råbe til de andre, hvem fangerne er. Det
skaber hele tiden nye overraskende situationer i fangelegen. De tilfangetagne udgår af
legen, indtil alle er taget til fange. Den, som bliver fanget til sidst, bliver ny leder. Og så
starter man forfra.
Du kan se ”Pas på Fangerne” som streamer på www.cancer.dk/motion
PAS PÅ FANGERNE
ANTAL DELTAGERE
17
Minimum 10
STED
Ude og inde
MATERIALER
Ingen

3.B. BYSKOLEN, SVENDBORG
ANTAL DELTAGERE
Fra seks til mange deltagere
STED
I gymnastiksalen eller
udendørs på et afgrænset
område
MATERIALER
Bånd eller trøjer
18
Tornado-tagfat
De voldsomme hvirvelvinde og tornado-jægerne er oppe i fulde omdrejninger her i
”Tornado-tagfat” - det giver sved på panden.
Læg en bunke med holdbånd eller trøjer i midten af området, som eleverne kan tage
på, når de bliver fanget.
Start ud med at vælge en fanger, som skal ’tæmme’ tornadoerne. Fangeren skal have et
bånd eller en trøje på, så man let kan se, at han/hun er fanger.
Når en deltager bliver fanget, skal han/hun snurre rundt om sig selv fem gange,
hvorefter deltageren kan løbe videre. Når man bliver fanget anden gang, skal man
snurre rundt om sig selv tre gange. Derpå tager man et holdbånd eller en trøje på fra
bunken i midten - og er nu medfanger på fangerens hold. Når man snurrer rundt, er
man fredet. Den, der bliver fanget sidst, skal være den nye fanger.
TORNADO-TAGFAT

0. KLASSE HARESKOV SKOLE
Cowboys og indianere
En rigtig sjov leg, der kræver fart, koncentration og holdånd. Alle ender med at vinde.
Del klassen op i to lige store hold som henholdsvis cowboys og indianer. Holdene
står med god afstand bag hver deres streg. Tilpas afstanden mellem stregerne efter
deltagernes alder og løbe evner.
Legen starter med, at den første cowboy i rækken går over til indianerne, der alle
står med udstrakte arme. Cowboyen slår (ikke hårdt) med begge sine hænder på
de udstrakte hænder på tre kammerater – og tæller højt: ”et-to-tre”. Cowboyen
bestemmer selv hvilke indianere i indianerrækken, der får et slag. Den, der bliver ramt
på tallet tre, skal nå at indhente cowboyen, inden han/hun når tilbage til cowboyernes
streg.
Hvis indianeren fanger cowboyen inden stregen, bliver cowboyen til en indianer og
skal sammen med fangeren stille sig bagerst i indianernes række. Derefter er det
indianernes tur, og første indianer i rækken går over til cowboyerne. Det er vigtigt, at
man holder den samme rækkefølge i hele legen. Det er deltageren, der står længst til
højre, der starter. Når alle står på samme side, så er man enten en hel flok cowboys eller
indianere - og alle sammen vindere.
COWBOYS OG INDIANERE
ANTAL DELTAGERE
Fra 10 til mange
STED
Ude eller inde på et afgrænset
område, hvor man optegner to
parallelle streger med 10 - 20 meters
afstand
MATERIALER
Kridt til streger eller brug af
opstregninger på gulvet
19

HOLDFANGELEGE
I holdfangelege oplever børn, at man er en del af et hold, som man kæmper for, og som
det er dejligt at vinde sammen med. Legene kan leges overalt: udendørs i skoven, på
legepladsen, inde i en hal, en svømmesal eller ved stranden i vandet.
Det ene hold prøver at fange deltagerne fra det andet hold eller at ramme hinanden
med en bold. Måske har man et område, man skal forsvare for indtrængende
modstandere, eller måske skal man forsvare en fane på egen bane og erobre
modstandernes fane. Holdfangelege er meget populære og spændende. De har fuld
fart på fra start, og dysten er nem at holde i gang.
21

4. OG 5. KLASSE NORDFYNS FRISKOLE
ANTAL DELTAGERE
Fra 15 til 60
STED
Bedst i skove eller steder med
bevoksning
MATERIALER
12 hjørneflag, holdbånd og
’guld’ i form af pinde
22
Borgerkrig
Spændende leg med alle de ingredienser, som en god kamp- og krigspilsleg skal have. Det giver
kriller i maven, når man skal ud og vinde over ’fjenden’.
I borgerkrigen kæmper tre hære om at stjæle guld(pinde) fra hinanden. Kampene er drabelige,
men alle overlever og vender tilbage - om end noget beskidte og trætte. Deltagerne deles i tre
hold. Hvert hold består af 5 til 20 deltagere afhængigt af områdets størrelse. Hvert hold har fire
hjørneflag og er iført ensfarvede holdbånd, der matcher flagene.
Man starter med at bygge en borg. De fire hjørneflag stilles i et felt på 2m 2 . Borgen ryddes for de
værste grene og blade, så alle kan se den. Guldet i form af pinde placeres midt i borgen – også
synligt for alle.
Regler
I legen skal man erobre de andres ‘guld’.
•Man må gå på rov hos de andre, men skal samtidig forsvare sig mod fjender fra de to andre hold.
•Man har frit løb til en borg og ’helle’ indenfor borgens mure.
•I modstanderens borg tager man et stykke guld i hånden, hvorpå man skal forsøge at stikke af og
nå hjem til egen borg uden at blive fanget af guldets ejere (holdene må ikke slå sig sammen for at
fange tyven).
•På vej hjem kan man blive fanget af alle fra det berøvede hold, dog ikke dem, der selv måttet
være på vej hjem med guld fra andre borge.
•Man kan kun tage ét stykke guld ad gangen.
•Hvis man bliver fanget, SKAL man aflevere guldet til fangerne. Derefter løber man selv tilbage til
egen borg, før man har lov til at gå på nyt rov.
•Legen slutter, når et af holdene har erobret alt guldet. Det sker dog sjældent. Derfor er det bedst
at lege legen på tid.
Gode råd og idéer
Der er meget strategi i legen. Det handler om at få så mange hurtigløbere ud at erobre guld som
muligt. Samtidig skal der være nogle, der forsvarer ens egen borg, men ikke for tæt på den, da
det kan sætte legen i stå. Borgen skal være tilgængelig fra alle fire sider, og der må højst være to
forsvarere helt tæt på borgen. Resten skal være mindst være tre meter væk.
For de lidt større børn kan det ligesom i ”Stratego” være en ide med en borgmester, der styrer
tropperne og lægger slagplanen. Det er også godt at skifte mellem at være angriber og forsvarer.
BORGERKRIG

Tips til legen
Fordelen ved legen er, at der hele tiden kan udvikles nye regler, så legen sjældent er helt den samme to gange
i træk og aldrig bliver kedelig. Her er nogle gode ideer:
•Guldet må ikke gemmes.
•Man kan fanges, også når man løber til borgen - og ikke kun fra borgen.
•Borgene må ikke ligge på linie, men skal ligge som hjørnerne i en trekant.
•To hold kan slutte sig sammen, hvis det tredje hold er for stærkt (slutte en “ikke - angrebspagt”).
•Store og små kan lege sammen.
23

4.B. KOLT SKOLE, HASSELAGER
Vikingelegen
En god leg med meget bevægelse og mulighed for at lege på mange niveauer.
Vikingelegen er bygget op over forskellige levels. På de sidste levels skal man benytte en del
materialer, derfor er de sidste levels bedst egnet i idrætstimer eller i længere pauser. Alt efter tid og
lyst kan man vælge at lege et eller flere niveauer.
Legen foregår i vikingetiden, så klassen deles op i vikinger og trælle. Trællene skal stenes og dø.
Fire deltagere er vikinger, og resten er trælle. Trællene placerer sig for enden af banen, mens
vikingerne placerer sig langs siderne - to på hver side. Vikingerne må bevæge sig fra midten til
enden, men kun langs siden aldrig inde på banen. Inde på banen må kun trællene bevæge sig.
Hver viking har mellem to til seks ’sten’.
De forskellige levels er:
Level 1: Trællene bliver fløjtet ud på banen, hvor vikingerne kan stene dem. Det gælder om at
komme fra den ene baglinie til den anden baglinie uden at blive ramt – ellers dør man. Trællene
har ’helle’ bagved baglinien, men skal bevæge sig ud i det farlige område, når der fløjtes igen.
Level 2: På dette level lægger man hulahopringene ind på banen for at markere ’huller i jorden’,
som trællene ikke må ’falde i’. Nu kan man altså dø på to måder. Enten ved at blive ramt eller ved at
træde i en hulahopring.
Level 3: Her må trællene bruge hulahopringene som ’helle’ - dog højst i fem sekunder. Derfor skal
man højt og tydeligt tælle til fem, mens man står i hulahopringen. Så kan alle høre, hvornår man
skal videre.
Level 4: Bomme, madrasser, bukke mv. sættes ud på banen som forhindringer. Trællene skal løbe
uden om forhindringerne og samtidig undgå at blive ramt.
Level 5:På det sidste level skal trællene blive liggende døde på det sted på banen, hvor de bliver
ramt. Derved bliver de også til forhindringer.
Du kan se ”Vikingelegen” som streamer på www.cancer.dk/motion
24 VIKINGELEGEN

ANTAL DELTAGERE
25
Fra fire til mange
STED
Inde eller ude på et område
der maksimalt er 10 x 25 m
MATERIALER
8-20 ’sten’ i form af
bløde bolde, risposer
eller stofposer med fyld,
seks kegler, hulahopringe
og rekvisitter fra
gymnastiksalen

GEMMELEGE
Spændingen ved at gemme sig og undgå at blive fundet er universel. Fangeren er
dybt koncentreret og forsøger med alle sanser at finde sine skjulte kammerater. De
gemmer sig lydløst og har det skønt, hvis de kan befri en opdaget og/eller fanget
holdkammerat. Børnene kravler, skjuler, sniger, lister og har det herligt.
27

3.C. BRAMDRUP SKOLE
ANTAL DELTAGERE
Fra fire til mange
deltagere
STED
Et afgrænset område
med skjulesteder og et
startsted f.eks. en mur,
stolpe eller dåse
MATERIALER
Ingen
Kronegemme
Det er altid sjovt og spændende at lege skjul. Gemmelege findes i mange afskygninger, og de er
ofte afhængige af, hvor legen finder sted. Her er “Krone-gemme”, den er værd at prøve.
Start med at vælge en fanger. Fangeren kaldes ’Kronen’, fordi han skal ’krone’ (finde) dem, der
gemmer sig. ’Kronen’ stiller sig der (en mur, pæl, lysmast, dåse eller en dør), hvor man ’kroner’
deltagerne. Herfra råber ’Kronen’:” Fri os fra lus og lopper”. Hvorpå han/hun tæller til fyrre, mens
de andre gemmer sig.
Nu skal ’Kronen’ finde de andre. Når det sker, råber ’Kronen’: ”En- to-tre-krone for…(personens
navn)”. Fra sit skjul kan man løbe hen til kronestedet og sige: ”En-to-tre-krone for mig selv”, før
kronefangeren når derhen.
Når alle er fundet eller har ’kronet’ sig selv, skal den først fundne være ny ’Krone’. Hvis den sidste,
der gemmer sig, ’kroner’ sig selv, er alle de andre befriet. Og så må den gamle kronefanger på den
igen.
Variation: ”Vinke-gemme”
Den leger man som ”Krone-gemme”, men hvis man er fundet, kan man gå bag fangeren og befri
sig selv ved at vinke til en af kammeraterne, der stadig gemmer sig. Derpå kan man gemme sig
igen, når fangeren er væk eller chancen byder sig.
28 KRONEGEMME

HOLMESKOLEN
Dåsedød
En sjov gemmeleg med
elementer fra dødbold
og dåseskjul. Den kræver
hurtighed, præcision,
samarbejde og en god portion
snedighed – men til gengæld skærper det
motorikken og giver masser af motion.
Legen har tre fangere. De tæller til 50,
mens de andre deltagere gemmer sig.
Den ene af de tre fangere skal blive i en
afstand af fem meter fra pælen. Hans
opgave er at forhindre, at nogle af de
deltagere, der gemmer sig, kommer hen til pælen for at ”kalde sig fri”.
De to andre fangere leder ude i terrænet efter de deltagere, der gemmer sig. Imens
fangerne leder, skal de kaste en bold mellem sig. Når en fanger har bolden, må han
ikke bevæge sig. Fangeren må kun have bolden i hænderne i højst 20 sekunder, hvorpå
bolden skal spilles videre til den anden fanger.
Hvis en fanger ser en deltager, der gemmer sig, råber han navnet højt på deltageren,
og den fundne skal gå/løbe hen til pælen. Han/hun er hermed fanget og må ikke løbe
tilbage og gemme sig igen.
Den fundne kan dog stadig nå at befri sig selv, hvis han kan komme forbi den tredje
fanger, der blokerer vejen i nærheden af pælen og nå hen til pælen og ”kalde sig selv
fri”.
Fangerne kan også nå at sætte den fundne ud af legen ved at kaste bolden hen til
pælvogteren. Pælvogteren råber den fundnes navn igen, når han/hun rammer pælen
med bolden. Fangerne kan også vælge at skyde og ramme den, der lige er blevet
fundet. Sammenspil med den tredje fanger er derfor vigtigt.
Når alle deltagere er fundet, slutter legen. De tre først fundne skal være fangere i næste
leg. Man kan også lege “Dåse død” på tid. Er der ingen eller kun én eller to fundne
efter endt tid, må han/hun vælge den/de nye fangere.
DÅSE DØD
ANTAL DELTAGERE
Minimum ni
29
STED
Inde og ude
MATERIALER
En skumbold, kegler, en
stolpe eller lignende

ANTAL DELTAGERE
I hinkelegene kan man lege alene eller
flere sammen. I enkeltsjippetov alene.
I et langt tov fra tre op til 10 deltagere
STED
Helst udenfor. Se beskrivelse af
hinkebane i teksten
MATERIALER
Kridt, sten eller ærteposer og
sjippetove
30
Hinke- og sjippelege
Prøv, når foråret spirer frem efter en lang vinter, at give børnene farvekridt og et par sjippetove. Så
går aktiviteterne på legepladsen helt amok.
”Spiralbanen” er en lidt anderledes hinkerude (se tegningen) end de velkendte ”Ni-ruden”,
”Manden/Flyveren” og ”Spiralen/sneglen”, som findes på mange legepladser. “Spiralbanen” har
nogle spiralfelter, hvor man skal hoppe rundt i feltet, før man må hoppe videre. Man kan dreje i
forskellige retninger, så det bliver sværere, og man kan have felter, hvor der står ’hop tre gange’
eller ’hop fire gange’. Man kan også have felter, hvor man skal have både hænder og fødder på
feltet samt skraverede felter, som man skal springe over.
”Sjippebue” kan man lege på utallige måder. Her er nogle ekempler:
”Fru Olsen”. To deltagere svinger sjippetorvet, og alle synger: ”Fru Olsen bor på første sal”. Det
betyder, at man skal hoppe ind i sjippetovet – hoppe én gang og så hoppe ud igen. På anden sal,
hopper man to gange og frem efter, indtil man når 10. sal. Hvis man kikser, går man ud og bliver
tovsvinger, hvorpå den tidligere tovsvinger går bagest i rækken og venter på, det bliver hendes/
hans tur.
”Bamse, bamse”. Her siger man: ”Bamse, bamse hop nu ind” – og så hopper personen ind. Så
siger man: ”Bamse, bamse tag en sten” – så skal man bukke sig ned og tage en sten. Så siger man:
”Bamse, bamse smid den væk” – så smider man den væk. Så siger man: ”Bamse, bamse spred dine
ben, spred dine arme” og så videre. Til sidst hopper man ud.
”Stork, stork langeben”. Her står man inde i sjippetovet, mens de andre råber: ”Stork, stork
langeben - flyver over stok og sten – lander i en fugleklat – splat, splat – hop ud”. Derpå hopper
man ud.
HINKE- OG SJIPPELEGE

4.B. HARESKOV SKOLE
31

DRAMALEGE OG ROLLESPIL
Rollespil er et eksempel på en dramaleg, som mange børn leger i dag. Her løber børn
og unge rundt i skov- og naturområder som riddere, orker og røverbander i kostumer
med prægtige riddersværd og troldekøller. Her er en simpel dramalege.
32

4. OG 5. KLASSE SVANEVEJ PRIVATSKOLE, KØBENHAVN
Dyrenes herre
1. Alle stiller sig i en rundkreds og holder hinanden i hånden. Man står i en passende
afstand.
2. Hver person tænker på et dyr, som de kan mime (man må ikke være et menneske).
3. Udpeg én til at stå i midten af rundkredsen.
4. Personen fra midten stiller sig foran en fra rundkredsen og siger: ”Jeg æder dig” og
mimer sit dyr. Som svar mimer personen i rundkredsen også sit dyr.
5. Det største dyr skal nu forsøge at fange det mindste dyr, inden det når hen til målet.
Hvis det største dyr fanger det mindste dyr, dør det lille dyr. Det store dyr skal herefter
ind i midten af kredsen. Hvis det lille dyr når målet uden at blive fanget, er det store dyr
død.
6. Man bliver befriet og er med i legen igen, når den, der dræbte en selv, dør.
7. Viser det sig, at to ens dyr skal kæmpe, løber de om kap til målet. Den, der først når
målet, vinder, mens den anden dør.
8. Når man kommer med i legen igen efter at have været død, skal man finde på et nyt
dyr.
9. De døde dyr er i ’Dødsriget’, hvor de hele tiden skal bevæge sig rundt om det
område, hvor man leger. Det kan være ved at gå, løbe, springe buk osv. Måden de
’døde’ skal bevæge sig på, bestemmer den, der står i centrum af kredsen. Aktiviteten
for de ’døde’ fortæller han før, han siger: ”Jeg æder dig”.
DYRENES HERRE
ANTAL DELTAGERE
Minimum fem deltagere
33
STED
Inde og ude
MATERIALER
På området skal der være et mål
f.eks. ved et træ, en bænk etc.
Målet er ca. 30- 40 meter væk

DIVERSE BOLDSPIL
Så snart børn har en pause, er boldspil en af de mest populære aktiviteter. Bolden er
ikke for ingenting blevet kaldt verdens bedste legetøj. Børn elsker de store boldspil;
fodbold, basketball og håndbold. Hvis spillepladsen ikke er tilstrækkelig stor, tilpasser
børnene sig hurtigt med tillempede regler, deltagerantal eller banestørrelse, så de
alligevel kan spille. Man kan se mange lege, hvor et element fra et stort boldspil er taget
ud og udviklet til et nyt, sjovt boldspil f.eks. stikbold
Her er nogle boldspil, der er nemme at sætte i gang - og samtidig har fart og spænding.
35

5.B. LUNDERGÅRDSKOLEN, HJØRRING
ANTAL DELTAGERE
16 til 30 deltagere
STED
Spilles bedst indendørs
MATERIALER
To hulahopringe, otte bolde
og otte kegler
36
Junglebold
Spillet til dem der har lyst til et stikboldspil, der ikke kun begrænser sig til at kaste og gribe.
Del deltagerne op i to hold med hver otte til femten spillere. Hvert hold har sin egen banehalvdel.
På holdenes banehalvdel ligger fire bolde i en hulahopring, og der er markeret et fængsel med fire
kegler.
Det handler om at komme ned på modstandernes banehalvdel og erobre en af modstandernes
bolde uden at blive taget. Hvis man bliver taget på modstandernes banehalvdel, bliver man ført
hen til deres fængsel. Man har dog ’helle’, hvis man har en bold, og man kan gå overalt med den.
Som fange kan man blive befriet ved, at man får en bold fra en deltager fra ens eget hold. Når man
har erobret en bold, skal man nå hjem til sin egen banehalvdel og lægge den i sin ring. Man kan
kun blive fanget, når man er ovre på modstandernes banehalvdel.
Spillet slutter, når det ene hold har alle otte bolde i deres hulahopring.
JUNGLEBOLD

5.B. ØSTERHØJSKOLEN, BALLERUP
Find og løb
Her er legen for
dem, der kan lide
at tonse og være i
fulde omdrejninger.
Legen foregår på
en firkantet bane
markeret af fire
kegler. Børnene står
ligeligt fordelt ved hjørnekeglerne i fire grupper. Ved hver kegle ligger de seks sedler med
numrene 1–6. Bland sedlerne og læg dem med bagsiden opad. I midten står den femte
kegle, hvorpå man placerer bolden.
I målet står en målmand. Han/hun slår nu med terningen. Tallet råbes op, så alle hører det.
Nu skal sedlen med det rigtige nummer findes af grupperne ved de fire hjørnekegler. Så
snart nummeret er fundet, skal én af deltagerne tage sedlen i hånden og starte med at løbe
så stærkt, hun/han kan. Rundt om alle keglerne i urets retning og tilbage til sin egen gruppe.
Derpå løber man videre ind mod midten og den femte kegle. Her gælder det om at nå ind og
snuppe bolden før de andre gruppers løbere.
Når bolden er taget af den hurtigste løber, stiller han/hun sig ca. 2-3 meter foran målet
ved en aftalt streg. Her skal han/hun forsøge at score et mål, som målmanden selvfølgelig
forsøger at redde.
Hvis der bliver scoret, går løberen tilbage til sin gruppe og lægger det udvalgte nummer, der
blev løbet med, ned under keglen. Nu har gruppen så kun fem sedler tilbage. Hvis der ikke
scores, skal sedlen tilbage til de andre.
Legen fortsætter ved, at målmanden på ny kaster med terningen. Det nye nummer bliver
råbt højt og hver gruppe finder nummeret. Derpå løber en ny fra hver gruppe en runde. Den
hurtigste tager bolden, scorer og sedlen lægges væk. Legen fortsætter til en gruppe ikke har
flere sedler og dermed de endelige vindere.
Tips til legen
•Hvis der er flere børn med i legen, kan man stille flere kegler på banen med vedlagte sedler.
•Man kan også lege uden målmand. I stedet placerer man en ekstra kegle i målet med en
ekstra bold på toppen. Hvis man skyder bolden ned, får man point.
FIND OG LØB
ANTAL DELTAGERE
Minimum 12 deltagere
37
STED
Inde og ude
MATERIALER
Fem kegler, en stor terning,
fire sæt af plasticlaminerede
sedler med tallene
1-6, en blød bold i
håndboldstørrelse og et mål

3. KLASSE HVIDE SANDE SKOLE
ANTAL DELTAGERE
Minimum 10
STED
Ude og inde på et afgrænset
område, der svarer til en
gymnastiksal
MATERIALER
To skumgummiterninger og fire
hulahopringe
Terningbold
Et anderledes stikboldspil, hvor man skal have hovedet med og være tændt, for spillet
har mange facetter og overraskende udgange.
Spillet spilles ligesom fribold eller dødbold, men med to skumterninger. Man kaster
med skumterningerne efter hinanden. Hvis man bliver ramt, dør man. Terningerne må
ikke stoppes, når de ruller efter et kast. Man har ’helle’, når man står i en ring. Kun én
person må være i ringen af gangen, så man skal forlade ringen, når en anden vil ind.
Øjnene på tegningen bestemmer:
•Hvis terningen lander på en sekser, dør den, der har skudt, i stedet for den der blev
ramt.
•Hvis terningen lander på en firer, må den, der har skudt, ikke tage terningen igen. Det
samme gælder for den, der blev skudt efter.
•Hvis terningen lander på en ener, må man skynde sig at tage terningen. Hvis en dreng
får fat i terningen, skal han skynde sig hen i en ring med den. Når han at løbe hen med
terningen, uden at han blive taget, kan han råbe: ”ALLE DRENGE FRI”, og alle drenge
er fri. Det samme gælder for pigerne.
Legen leges på tid.
Du kan se ”Terningbold” som streamer på www.cancer.dk/motion
38 TERNINGBOLD

5.A. VINDERØD SKOLE, FREDERIKSVÆRK
Lus og lopper
Kan man genoplives af “Lus og Lopper”? Prøv selv!
Hele klassen kan være med til denne leg. Man laver en firkant på 10 x 10 m med kegler
eller kridt. Brug en blød bold til at kaste med.
En af deltagerne starter med at have bolden. Så snart man har bolden i hånden,
skal man råbe: ”Lus og lopper”, og så skal alle stå stille indenfor firkanten. Nu skal
boldholderen kaste efter en af de andre. Når der bliver kastet, må alle bevæge sig. Når
bolden er kastet, gælder det om hurtigt at tage den og sige: ”Lus og lopper”. Og så skal
alle stå stille igen.
Når man bliver ramt, dør man og skal gå ud af firkanten. Hvis man griber bolden, må
han/hun vælge, hvem af de døde, der skal ’genoplives’. Han/hun/de er så med igen,
og sådan kan legen fortsætte.
LUS OG LOPPER
ANTAL DELTAGERE
Minimum seks deltagere
39
STED
Ude og inde
MATERIALER
Kridt eller fire markeringskegler og en
blød bold.

3. KLASSE, SVANEKE SKOLE
ANTAL DELTAGERE
Minimum 10
STED
Bedst indendørs
MATERIALER
To håndboldmål og to skumbolde
40
Tripplebold
Her er et spil, de fleste vil komme til at holde af. Der er spænding og intensitet, og det kan godt
blive lidt vildt med fuld fart på.
Tripplebold er en blanding mellem håndbold, stikbold og høvdingebold. Det er et sjovt spil, hvor
man skal kaste og gribe. Banen består af to halvdele med et håndboldmål i hver ende. Holdene
består af et ubegrænset antal heriblandt en målmand – dog bedst med ca. ti spillere på hvert hold.
Reglerne er:
•Man må ikke komme ind på modstandernes banehalvdel.
•Man må enten skyde på spillerne fra modstanderholdet eller på deres mål.
•Når man bliver ramt eller grebet, dør man. Man skal sætte sig på knæene på det sted, hvor man
bliver ramt. I den position må man stadig gerne skyde, gribe og stå i vejen for skud.
•Man må gerne løbe med bolden eller spille til de andre på holdet.
•Når ens hold scorer i de andres mål, er hele holdet med igen – alle holdets døde er befriet.
•Man spiller som udgangspunkt med én bold, men bliver farten og udfordringen for lille, kan man
spille med to bolde.
•Målmanden kan ikke dø, selvom han bliver ramt. Til gengæld dør man, hvis målmanden griber
ens skud.
•Man scorer points ved at score mål. Vinderen er det hold, der enten har skudt alle på det andet
hold (minus målmanden) eller først når fem scoringer eller har scoret flest mål på tid.
TRIPPLEBOLD

5. KLASSE HUNDERUP SKOLE
Kastelegen
Et godt spil for alle, men måske især de børn, der har svært ved at ramme bolden i
rundbold. Spillet har næsten alle de kvaliteter, som rundbold og stikbold har – og er
måske lettere at komme i gang med.
Der kan være fra fem til femten spillere på hvert hold. Banen er firkantet som en
rundboldbane og hjørnerne markeres af kegler eller lignende. Hold 1. starter ’i
marken’, mens hold 2. starter inde på en række.
En spiller fra hold 2. kaster bolden ud i marken og løber rundt om banen. Der er ikke
’fristed’ i hjørnerne – man skal løbe hele vejen rundt. Når bolden bliver kastet ud over
siden af banen, er spilleren ’død’, og man mister turen.
Spillerne fra hold 1. skal fange bolden og forsøge at ramme spilleren, der løber fra hold
2. Man må ikke stå med bolden i mere end tre sekunder, så spillerne fra hold 1. skal
derfor skynde sig at kaste bolden videre. Tre af hold 1.’s spillere skal røre bolden, før
holdet må skyde efter spilleren fra hold 2., der løber. Hvis spilleren fra hold 2. når rundt
om banen uden at blive ramt, får holdet 1 point. Hvis spilleren bliver ramt af bolden, er
han/hun ’død’, og holdet får derfor ikke point. Alle spillere fra hold 2. skal have kastet,
før holdene skifter position.
Man er færdig, når begge hold har været indehold. Holdet med flest point vinder.
KASTELEGEN
ANTAL DELTAGERE
Fra 10 til 30 deltagere
STED
En rundboldbane ude eller inde
MATERIALER
Fire markeringskegler og skumbold i
tennisbold- eller håndboldstørrelse
41

2. KLASSE UDBY SKOLE, HOLBÆK
ANTAL DELTAGERE
Fra 12 deltagere og op
STED
I en gymnastiksal, hal eller på
en græsplæne
MATERIALER
En eller flere madrasser,
markeringskegler til banen
og en eller flere bløde
skumbolde
42
Hospitalsbold
Her er den populære fangeleg “Hospitals-et” i en sjov boldspiludgave.
Placer en madras midt på banen eller - hvis man er mange - flere madrasser enten ved
siden af hinanden eller forskellige steder på banen. Madrassen fungerer som ’hospital’.
Når bolden bliver givet op, er alle mod alle. Hver gang man har fat i bolden, gælder det
om at ramme de andre. Man ’dør’, hvis man bliver ramt af bolden, løber på madrassen
eller rammer en anden deltager i hovedet (medmindre denne hopper eller dukker sig,
så han bliver ramt uforsætligt).
Når man ‘dør’, skal man lægge sig ned på det sted på banen, hvor man blev ramt.
Fire andre deltagere skal træde til for at bære den ‘døde’ til ’hospitalet’.
Man har ’helle’, når man har fat i den ‘døde’. Kun fire deltagere kan have ’helle’ ved
den samme person.
Hvis de ’levende’ træder på madrassen, ‘dør’ de.
Når der er fem spillere tilbage, og den ene ’dør’, slipper alle bolden. Den ’døde’ bæres
til hospitalet. Herfra spiller de sidste fire videre på halv bane (eller mindre), og de
‘døde’ bliver liggende, hvor de er ramt. Spillet er slut, når der kun er én spiller tilbage.
Variationer
Man kan evt. blive ‘levende’ igen, når deltageren, man blev skudt af, selv ‘dør’. På den
måde kan spillet fortsætte i en uendelighed. Man kan også gøre spillet sværere ved at
bringe flere bolde i spil.
HOSPITALSBOLD

2.B. MARBÆKSKOLEN
Lagkage
Alle kan være med. Børnene bliver hurtigt grebet af legen og
oplever et fællesskab omkring spillet. Så kast jer ud i det.
Tegn en firkant med kridt på asfalt - tegn den evt. op permanent
i skolegården. Del firkanten op i fire lige store dele.
Der skal stå en deltager i hvert af firkantens rum. Deltageren
i rum 4 (se tegningen) server med et underhåndsslag (man
må benytte begge hænder) ned i det skraverede felt i rum 2.
Deltageren i rum 2. skal slå bolden videre til et nyt rum osv.
Bolden må ramme én gang i eget felt.
Hvis bolden bliver slået ud af banen eller rammer stregerne, eller
hvis man ikke når at sende bolden retur til et af de andre felter,
udgår man og stiller sig bag i køen. Den første i køen kommer
ind i rum 1. De andre i firkanten roterer fra rum 1 til rum 4. Hvis
f.eks. 3’eren går ud, bliver 4’eren stående, 2’eren går i 3’eren,
1’eren går i 2’eren og den forreste i køen går i 1’eren.
LAGKAGE
ANTAL DELTAGERE
Fra fire og op
STED
Udendørs på en firkantet bane
MATERIALER
Kridt, en bold der kan hoppe
43

5. KLASSE ØSTOFTE SKOLE, MARIBO
44
Evighed
Legen her er for dem, der er trætte af, at man hele tiden skal zappe og afbryde legene ustandseligt
for at lave noget nyt. ”Evighed” kan fortsætte i én uendelighed.
Grundspillet
Alle spiller mod alle. Spillet går ud på at ramme en af de andre deltagere med bolden.
Boldholderen må højst tage tre skridt med bolden ligesom i håndbold. Når man rammer en anden
deltager, er han/hun død. Når en spiller dør, er den eller de spillere, som han/hun har skudt eller
grebet ud, igen levende og spillet fortsætter (deraf navnet evighed).
Rammer bolden gulv, væg eller loft, inden den gribes eller rammer en deltager, dør kasteren. Der
skal udvises fair-play, så man skyder ikke på en skadet spiller, eller den, man netop har kæmpet
med om at få fat i bolden. Rammer man en spiller i hovedet, er man selv død med mindre denne
forsætligt lod sig ramme i hovedet.
Man kan udvikle spillet på forskellige måder:
Flere bolde giver mere tempo i spillet. Alle må bevæge sig meget, man er aldrig i sikkerhed, men
det kan være svært at bevare overblikket.
Man kan spille med skumskjold (svømmeplader). Det gør legen endnu sjovere. Skjoldet kan
bruges til at beskytte sig med. Bliver ejeren af skjoldet slået ihjel, må spilleren, som slog skjoldets
ejer ihjel, overtage skjoldet.
Placer skum- eller andre redskaber rundt omkring på banen. Det gør spillet mere taktisk.
Man kan også spille evighed med en makker eller to. Reglerne er de samme som i grundspillet,
men man kan ikke slå sin makker ihjel. Man kan spille sammen med sin makker og gribe en
aflevering fra makkeren, uden at han dør.
De døde sidder på bænke (eller gulvet) i den ene ende af salen. Når de døde genoplives, har de
frit lejde til at forlade ’dødszonen’.
Man kan også have fire-fem hulahopringe som ’dødsringe’ på sidelinien. Når man bliver ramt eller
grebet, stiller man sig derud i en hulahopring. Når den, der skød/greb den døde, selv dør, bliver
spilleren i dødsringene befriet. Der kan højst være fire døde. Når den femte deltager dør, er den
første spiller, der døde fra dødsringene igen med i spillet.
Inspireret af paintball kan man spille ”Evighed” som et holdspil, hvor det gælder om at holde
sammen og udrydde sine fjender. Holdene er på tre-fire spillere med overtrækstøj/holdbånd.
Spiller man med to hold – grøn mod rød, og grønt hold rammer en rød spiller, bliver den røde
spiller befriet, så snart en grøn spiller rammes.
Man kan også spille med, at den ramte røde spiller først bliver befriet, når den grønne spiller, der
ramte ham/hende, selv bliver ramt.
Endelig kan man spille med points. Hver gang et hold rammer en spiller fra modstandernes hold
eller griber en af deres bolde, tildeles holdet et point. Det hold, der først når 10 points, har vundet.
EVIGHED

ANTAL DELTAGERE
45
Seks-otte deltagere
STED
Overalt
MATERIALER
En skumbold med gummicoating og
fire markeringskegler

3. KLASSE HOLMESKOLEN
46
Lynstjerne
Her er en udgave af bold mod mur. Den er nem at sætte i gang og kan slå en masse tid
ihjel.
Alle stiller sig på række efter hinanden med front mod muren. Første mand starter
med at kaste bolden op på muren (1. tur), går bag i køen, og næste spiller griber den.
Dette gør man syv gange. Ved ottende mand i køen skiftes måden, som man skal kaste
bolden på (se 2. tur.) – dette gør man seks gange.
Man skifter igen tur (3. tur), og ved denne tur kaster man fem gange osv.
1. tur: Bolden kastes op på muren og gribes af den næste i køen. Dette gør man syv
gange.
2. tur: Bolden kastes op på muren og hopper på jorden en gang, inden den næste i
rækken griber bolden. Dette gør man seks gange.
3. tur: Bolden kastes ned på jorden, så den hopper op på muren. Derefter skal den
næste i køen gribe bolden, inden den rører jorden igen. Det gør man fem gange.
4. tur: Bolden kastes op under benet og op på muren, inden den gribes af den næste
mand i køen. Det gør man fire gange.
5. tur: Bolden kastes op på muren tre gange. Ved først kast klapper kasteren én gang
– anden gang klapper han to gange og tredje tre gange. Den næste i rækken griber
efter det tredje kast. Det gør man tre gange.
6. tur: Kasteren vender sig med ryggen mod muren og kaster bolden over hovedet op
på muren, og den næste i køen griber ud efter bolden. Det gør man to gange.
7. tur: Man sparker til bolden, så den rammer muren, og den næste i rækken griber.
Det gør man en gang.
Når man har været igennem alle turene, starter man forfra ved 1. tur.
LYNSTJERNE

Variation af ”Lynstjerne”:
At kaste eller sparke til en bold mod en mur giver ideer til mange spil. Blandt pigerne
er det meget populært at kaste en tennisbold mod muren og gøre noget, sige og/eller
gætte noget, før bolden kommer tilbage. I legen ”Emne” skal man gætte ord, der
kan kategoriseres under samme emne: Blomster, byer, pigenavne etc. I ”ZigZag” skal
bolden passere på en bestemt måde.
Drengene sparker ofte med bolden mod muren. I legen ”Sparke mur” skal man ramme
muren. Rammer man ved siden af, dør man, men befries, hvis man kan få bolden til at
lande mellem egne ben.
ANTAL DELTAGERE
Fra tre og op til 12 deltagere
47
STED
Mur uden vinduer
MATERIALER
En bold

RUNDBOLDLIGNENDE SPIL
Rundbold er nok et af de mest populære spil blandt børn. De faste rammer med en
firkantet bane, baser, et udehold og slaghold inde har givet inspiration til hundredvis af
spilvarianter. Børnene elsker rundbold, men man kan godt finde det lidt stillestående.
Heldigvis er børnene selv de første til at udvikle spillet med mere tempo og indhold
med rundboldspillets faste rammer som udgangspunkt. Her er et par varianter.
49

4. KLASSE ULBJERG SKOLE
Rundtossebold
Her er spillet for jer, der gerne vil prøve et nyt og anderledes spil.
I rundtossebold – et spil stik imod alle regler – afpasser man banestørrelsen efter elevantallet. Placer de 13 kegler som på
tegningen. De fire i midten markerer hjemmebasen for indeholdet. Skriv evt. tal 1-9 på keglerne, der fungerer som baser
og optegning af banen.
Hovedreglerne:
1.En af indeholdets spillere sætter spillet i gang ved at slå/kaste bolden ud på banen.
2.Udeholdets spillere skal have fat i bolden og prøve at ramme løbende spillere.
3.Slåeren har fri løberetning fra start, men han må ikke skifte retning undervejs.
Det er tilladt alle på indeholdet at løbe, når der er blevet slået/kastet.
4.Spillere fra indeholdet, der er i løb må aldrig standse op i sit løb. Man skal altid fortsætte til en ledig base.
5.Spillere fra indeholdet må først løbe hjem, når man har været ved alle baserne. Hvis man har valgt at starte ved base 3.,
skal man altså løbe ind fra base 2. eller base 4. alt efter, hvilken løberetning man har valgt.
6.Det giver et point for hver spiller, der kommer ind. Det giver fem ekstra, hvis man kan nå ind på eget slag.
7.Når to spillere er ’døde’, skifter holdene position.
50
RUNDTOSSEBOLD

8
7
9
Udehold
Et par opklarende detaljer:
•Man ’dør’ ikke, hvis man slår skævt, eller hvis man bliver grebet ud.
•Man ’dør’ kun, hvis man bliver ramt af bolden i sit løb mellem keglerne, eller hvis man stopper op i
sit eget løb og fortsætter umiddelbart efter.
•En spiller, der tæller som ’død’, deltager på lige fod med de andre spillere.
•Der må kun stå én spiller fra indeholdet på hver base. Hvis en spiller under sit løb opdager, at
basen, han er på vej hen til, er optaget, skal han løbe videre til den næste - med risikoen der er ved
det.
•Eleverne er selv dommere (så vidt muligt).
1
Indehold
6
Bold
2
Hjemmebase for indeholdet
5
Banen til Rundtossebold
3
ANTAL DELTAGERE
Minimum 12 deltagere
51
Indehold
4
STED
Bedst udendørs
MATERIALER
13 markeringskegler, en skumbold og
partibånd/overtræksveste

4. KLASSE VESTERKÆRETS SKOLE , AALBORG
Pinbold
Forskellige boldspil kan blandes. Når man tager en ide fra PINball og noget fra rundBOLD, får man PINBOLD… Prøv det!
Modsat flippermaskinen kan rundbold være et lidt stillestående og kedeligt spil. I flippermaskinen går det hurtigt hele
tiden. Man skal være meget opmærksom på kuglen, men også på de missioner, man kan udføre for at få ekstra points.
Pinbold er tænkt som en kombination af PINball og rundBOLD.
Banen og grundspillet
En bane består af syv markeringskegler i en trekvart-cirkel med en diameter på ca. 25 meter (se skitse s. 54). Midt i cirklen
markeres et lille felt på ca. 3 x 3 meter, hvori der bankes en pind på ca. 50 cm i jorden. Princippet er som i rundbold. Der
er to hold, som spiller mod hinanden - et indehold og et udehold. Holdet, der er inde, slår på skift til en tennisbold med et
boldtræ. Inden udeholdet har nået at fange bolden og kaste den ind til en dommer/bestemt person, skal de løbe fra base til
base for at komme om bag i køen igen.
Befinder man sig mellem to baser, når dommeren griber bolden, er man ’død’. Får en indespiller, der står ved en base eller
løber i en lige linie mellem baserne, fat i bolden, må han/hun samle den op og kaste den længere væk. Bolden må dog
ikke kastes om bag køen, men kun i den normale spilleretning. Ved tre døde skifter holdene. Man kan tælle point for hvor
mange, der når hele vejen rundt uden at dø. Indespillerne har 3 forsøg til at ramme bolden. Rører bolden boldtræet, må
man ikke mere. Holdet med flest point vinder.
Spilopstart
Indeholdet står i en linie bag kø-keglen. To af spillerne tager grønne veste på - de er nemlig specielle spillere. Den ære
overgår til andre spillere, næste gang de kommer ind. Udeholdet fordeler sig omkring keglerne i slå-afstand. En af spillerne
tager den lille kegle i hånden.
52
PINBOLD

Særlige vilkår for grønne veste
Når det bliver en af spillerne med grøn vest, der skal skyde til bolden, har denne fem sekunder til
at få skudt to bolde af sted. Det er den sidste bold, der kommer ind til ’stopperen’, der tæller.
Dør en spiller med grøn vest, har udeholdet til gengæld lov til at placere en ekstra hulahopring,
hvori spillet kan stoppes. Dør den anden med grøn vest, kan udeholdet få to ekstra stopfelter.
Hvordan dør man?
•Hvis en spiller befinder sig mellem to baser, når ‘stopperen’ råber: ”Stop”.
•Hvis personen, der slår, bliver grebet af en spiller fra udeholdet, uden at bolden har rørt græsset.
•Hvis man ikke skyder bolden ud mellem de to forreste kegler (skyder skævt).
•Hvis man ikke rammer bolden på de tre forsøg.
•Hvis man bliver rørt med bolden af en spiller fra udeholdet, mens man befinder sig mellem to
baser. Udespillerne må løbe tre skridt med bolden og kaste den videre til en anden medspiller.
ANTAL DELTAGERE
Minimum 16 deltagere
53
STED
Bedst udendørs
MATERIALER
Syv markeringskegler, en pind, et
boldtræ, to tennisbolde, to røde veste
og to grønne veste - tre hulahopringe
samt en lille kegle

Kø-kegle hvor
indeholdet står
bag for ikke at
få bat i hovedet
Indespiller der
slår til bolden
Dommer og
stopfelt
Tilbage i spillet
•En ’frier’: En person, der slår til bolden og når hele vejen rundt, gør spilleren, der døde først, levende igen.
•Dør en spiller, sætter han sig ikke ud til siden og kigger på, men iklæder sig en rød vest og går om bag et markeret felt.
Griber en person med rød vest bolden, uden at den har rørt jorden, er vedkommende levende og går om bag i køen.
•En person fra indeholdet kan gøre den første døde medspiller levende igen ved tydeligt at sige, før han slår til bolden,
at han vil hente pinden i det markerede felt. Når han/hun at løbe ud og hente pinden og tilbage i køen igen med pinden,
inden der bliver sagt: ”stop”, er medspilleren levende igen.
•Hvis der ikke er nogle døde på indeholdet, der kan befries, kan man i stedet hente ekstra stopfelter, der dermed fjernes
fra spillet.
Vær opmærksom når holdene skifter position
En bold, der gribes af udeholdet medfører som nævnt, at personen, der slog, dør. Når bolden er grebet, skal alle fra
indeholdet skynde sig ind i det markerede felt. Udeholdet skal imens forsøge at nå at røre indespillerne med bolden,
mens de har den i hånden – ikke kaste – inden de når derind. Udespillerne må løbe tre skridt med bolden og kaste den
videre. Alle spillere, der bliver rørt med bolden, dør. Er der ikke tre døde, vender alle spillerne tilbage til det sted, de
stod, før bolden blev grebet.
Griber spilleren bolden med den lille kegle - den gyldne vaffel - skifter holdene (= tre døde).
54
Feltet med
pinden der
kan hentes og
befri en død
Spiller med
den gyldne
kegle
Udespiller

FODBOLD INSPIREREDE SPIL
Spil som rundbold, golf, tennis, baseball, stikbold og flere andre spil kan sagtens
overføres til et spil med en fodbold. I stedet for at slå til en bold sparker man til en
fodbold og et gammelt spil får et nyt ansigt.
De store boldspil giver ideer til mange småspil. Børn ser ofte muligheder i de store spils
enkelte elementer, kombinerer dem og udvikler herved nye spil - kun fantasien sætter
grænser. Vi har valgt at tage nogle eksempler med, hvor fodbold har inspireret et par
klasser til at udvikle et nyt boldspil.
57

5. KLASSE VORBASSE SKOLE
ANTAL DELTAGER
Fra 12 til 28 deltagere
STED
Bedst indendørs
MATERIALER
To håndboldmål, fem kegler til
baser og en amerikansk fodbold
eller en rugbybold
Amerikansk fodrundbold
Spark og kast med en bold ligesom i amerikansk fodbold – men løb rundt på en bane som i dansk
rundbold. Der er gjort klar til amerikansk fodrundbold.
Del deltagerne op i to hold som i rundbold med et inde- og et udehold. Lav en bane med fem
baser i hele hallen og et håndboldmål i hver ende. Man spiller med en amerikansk fodbold eller en
rugbybold. Der spilles på tid f.eks. 2 x 5 minutter. Læreren tæller point, mens en anden står ved
målstregen og dømmer, hvornår bolden skal kastes ned til det andet mål (læs nedenfor).
En deltager fra indeholdet starter med at sparke til bolden indenfor målfeltet. Når man har sparket,
skal man løbe en omgang. Holdet må af taktiske årsager gerne sende en del af holdet over for
at løbe point ind – man behøver altså ikke sparke først. Så længe bolden er i spil må ’løberne’
bevæge sig rundt til baserne - ligesom i normal rundbold. For udeholdet gælder det om at gribe
bolden og få den sendt tilbage hurtigst muligt. Hver gang en løber kommer i mål, giver det et
point.
Bolden dør, når udeholdet har kastet den indenfor målstregen i håndboldmålet, og spillet starter
igen, når næste deltager sparker. Hvis bolden rammer inde i målfeltet, inden den går i mål, skal den
kastes ned i den anden ende og røre målstolpen, inden man kaster den tilbage i målet igen. Derpå
kan den næste deltager sparke. Imens samler indeholdet point ved at løbe rundt på banen - man
må gerne løbe videre efter at have passeret målet.
Man dør, hvis man bliver grebet ud eller ikke når basen, inden bolden er i mål - så starter man
forfra og tæller et minus-point.
Vinderne er det hold, der har flest point, når spilletiden er slut.
58 AMERIKANSK FODRUNDBOLD

5.C. LUNDERGÅRDSSKOLEN, HJØRRING
Honolulu
Et nyt sjovt spil med mange spændende og gode ingredienser, der giver sved på
panden.
Et spil kan vare fra fem minutter til flere timer med seks spillere på hvert hold. Vinderen
er holdet med flest kegler på baglinien, når spillet stoppes. To hold spiller mod
hinanden og på hver baglinie står et mål, et flag og 10 kegler.
Man scorer ved at vælte en af modstandernes kegler med fodbolden eller ved at score
et almindeligt mål på målet.
Når man scorer, må man tage en af modstandernes kegler og bringe den hjem til egen
baglinie. På den måde kan man også holde øje med stillingen.
Man kan også erobre modstandernes flag, som står nede ved målet. Flaget er erobret,
hvis man får fat i det og løber det hjem til ens eget mål uden at blive rørt af en
modstander eller blive skudt af modstandernes to aviskugler. Hvis ’fanebæreren’ bliver
rørt eller skudt, ligger han flaget ned, og en fra flagets hold stiller flaget tilbage - og
spillet fortsætter.
Det er en god ide at holde taktikpauser.
”Honolulu” kan også spilles udendørs med tre-fire hold med hver deres keglerække og
flere bolde. Her behøver man ikke papirkugler, fodboldmål eller faner.
HONOLULU
ANTAL DELTAGERE
59
12 deltagere
STED
Inde eller ude på en syvmandsbane
MATERIALER
Et flag lavet af en trøje og en pind, 20
kegler, to papirkugler til hvert hold,
en fodbold, to syvmandsmål eller et
håndbold- eller keglemål

Kapitel II
Praktiske pædagogiske
overvejelser om lege
61

For at skabe lyst og motivation til bevægelse, er
det vigtigt, at det er børnene selv, der står for og er
drivkraften i bevægelsesaktiviteterne. Leg kendetegnes
ved, at den altid vil blive tilpasset, hvem der leger
legen og hvilke omgivelser, den udspiller sig i. Børnene
forsøger løbende at berige legen ved at udvikle og
skabe nye udfordringer i legen. Men samtidig er det,
som voksen, altid fornuftigt at gøre sig nogle praktiske
pædagogiske overvejelser før og under legen, så legen
bliver optimal for alle deltagere i hvilken som helst
sammenhæng.
Overvejelser om fange- og tagfatlege
Fangelege og tagfat er universelle lege. Fra børn kan gå
som helt små, er fange- og tagfatlege noget som altid
vækker jubel, indtil børnene ikke vil lege mere. Især på
skoler passer legene godt ind. De er lette at gå i gang
med i skolegården og passer godt motorisk og socialt til
skolebørn.
62
Men ikke alle vil juble. Halte-Marie, Tykke-Niels og
alle med dårlig kondition og skæve ben kan godt blive
nervøse for at blive ’fangeren’ – ”for så er jeg på Herrens
mark”: Man kan ikke fange de hurtige, og man bliver
udstillet overfor gruppen. Derfor fravælger Halte-Marie
og Tykke-Niels tit at deltage, med mindre læreren/
pædagogen er meget opmærksom på følgende:
Afgræns arealet hvor man
leger fangelege og tagfat
Leg ikke på et område, der er ubegrænset. Marker
tydelige grænser for det areal man leger på. Brug
kegler eller andet som tydeligt trækker banen op. Er
man udendørs, kan man bruge naturlige markeringer
som en sti, en hæk, til kanten af græsset, langs med en
bygning m.v. På asfalt og fliser kan man male eller tegne
linjerne med kridt. Indendørs kan man bruge linjerne på
idrætshallens gulv.

Arealer for fangeleg og tagfat behøver ikke være
firkantede, men en tommelfingerregel for størrelsen af
området, som man løber og leger på er:
Små børn 10 x 15 m
Store børn 20 x 25 m
Unge 30 x 50 m
Målene svarer cirka til to skoleklasser. Altså omkring
25-50 børn, men det vigtigste er, at man iagttager
børnene, når de leger, så man kan justere området
undervejs. Et pædagogisk trick er at lave arealet
mindre i begyndelsen, så det bliver let og trygt at være
fanger. Med tiden kan man så gøre området større,
når forståelsen af legen, motorikken og konditionen er
udviklet.
Fangeleg og tagfat med flere fangere
Hvis man er over 10 personer til fangeleg og tagfat, er
det sjovt med flere ’fangere’. Men det kan være svært
at holde øje med, hvem der er ’fanger’, når situationen
hele tiden er omskiftelig . Derfor kan instruktøren
udruste ’fangerne’ med et kendetegn, som skal gives
videre, til den de fanger. Brug f.eks. kulørte tørklæder,
markeringsbånd eller bløde bolde. På denne måde kan
alle se, hvem der er ’fanger’. Metoden har yderligere
den fordel, at tempoet i legen går lidt ned. Den nye
’fanger’ skal jo lige have hold på tørklædet etc., uden at
børnene holder op med at løbe og være i bevægelse.
Tips til dig som viser legen
Først krop, så øjne og til sidst ørene:
•Stil deltagerne op til legen, før du begynder at forklare
den. Således kan de se, hvad du mener.
•Vis med kroppen hvad man skal gøre i legen.
•Forklar legen som en fortælling, brug billeder i dit
sprog.
•Husk at det lysten og humoren, som er det bærende
element i legen - ikke reglerne.
63

Snyd - et pædagogisk trick
Så er der dem, der snyder: Dem der løber uden for det
område, der er markeret. Dem som ikke vil erkende,
at nu er de blevet fanget. Lad dem være, lad dem
snyde, løb ikke efter dem. Giv ikke dem som snyder
opmærksomhed. Når ’snyderen’ til sidst står som den
sidste i legen - som den der ikke er fanget - så starter
legen forfra. Nu er det ’snyderen’ som skal være
’fanger’, og derved oplever han pludselig fordelen ved,
at man overholder legens regler.
Underlag og motorik
Tænk på underlaget og redskaberne, hvor I leger, som
motorisk træning. Sæt forhindringer ind i området som
’fangeren’ og børnene skal udenom, over eller under.
Hårdt / blødt underlag. Kravl op over / dyk ned under.
Slip jorden / kryb hen over gulvet.
Overvejelser om lege i indskolingen
Fortæl legen som en god historie
Mindre børn elsker historier og eventyr. Med fordel
kan de første fangelege derfor være af arten: ’Farlige
Besøgslege’, hvor der er et fortællende, eventyrligt
forløb ved, at man går hen til fangerne (besøger de
farlige). Man siger et rim, som udløser fangelegen, og
flygter så tilbage til ’helle’. ’Farlige Besøgslege’ vinder
meget ved, at læreren fortæller legen som en historie
i stedet for at forklare reglerne. Børnene elsker, hvis
læreren leger med.
Hvad er ’Farlige Besøgslege’?
’Farlige besøg’ er rollelege. Børnene går på besøg
hos farlige dyr, overnaturlige væsner eller andre
’bussemænd’. Legene går som regel ud på at bevæge
sig ind på et farligt væsens territorium. Det kan være, at
de skal snige sig forbi, stjæle noget fra det farlige væsen
eller bare drille. Et fast ordskifte udløser ofte situationen,
hvor det farlige væsen må jage de besøgende børn.
64
Legen har en stærk rituel karakter, og det sjove består
især i forventningen om et gys, når alle må flygte hjem i
sikkerhed.
Mindre børn og ’Farlige Besøgslege’
Mindre børn, også dem som er kommet i skole, opfatter
fangelege som virkelighed. Det er ikke bare noget vi
leger. Sæt derfor én - som børnene er trygge ved - til at
være ’fangeren’, måske en voksen hjulpet af et par børn
fra gruppen.
’Centrumbørn’ - fange- og tagfatlege
Mange mindre børn vil meget gerne være i centrum for
opmærksomhed. De søger hele tiden at ’være den’ i
fangelege. Det ødelægger faktisk legen. Står man som
lærer eller pædagog med et ’centrumproblem’, kan man
løse det ved enten at lade en voksen ’være den’ eller
vælge to-tre børn som ’fangere’ frem for én ’fanger’.
Opmærksomhed er ikke nær så vigtigt, når man skal
dele den med andre - så kan man slappe af og lege igen.

Brug krop og sprog når I leger
Vær bevidst og tydelig som igangsætter i dine
bevægelser under legen. Sæt gestik og mimik på remser
og sange. Det er tit lettere at huske en bevægelse end
et ord. Vær åben for idéer til ændringer i legen fra
børnenes side. Sammen laver I en god, sjov og måske
’uhyggelig’ legehistorie.
Overskuelighed for børnene
At løbe rundt imellem hinanden, blive fanget og selv
skulle være ’fanger’, kan være svært at overskue
for små børn. Leg i et roligt tempo og undlad
underlægningsmusik og andre elementer som ikke har
noget direkte med legen at gøre. Leg gerne med flere
’fangere’ som hjælper hinanden, men giv ’fangerne’
noget som tydeligt markerer, at de nu er ’fangere’
- f.eks. et tørklæde eller et bånd.
Vil et barn ikke være ’fanger’, så lad det slippe. Når
barnet ser, hvor sjovt det også er at være ’fanger’, får det
sandsynligvis lyst med tiden.
Klare markeringer af ’helle’, fanger og areal
Jo mindre børnene er, desto vigtigere er det at markere,
hvor ’helle’ er, hvem fangeren er, samt arealet man leger
indenfor. Brug kegler, kulørte tørklæder eller andet som
tydeligt trækker banen op. Er man udendørs, kan man
bruge naturlige markeringer som bygninger, hække,
kanten af græsset m.v. Større børn kan bruge linjerne på
fodboldbanen eller stregerne i idrætshallens gulv.
Leg udendørs året rundt
’Farlige Besøgslege’ kan med fordel leges udendørs.
Brug alle former for arealer. Underlaget kan være
græs, grus, sand, asfalt eller andet fast underlag.
Marker banen med ’helle’ og hvor ’ De farlige’ bor med
kegler, tørklæder eller andet. Tænk over hvilken del
af legepladsen I bruger. Hvis ’helle’ ligger oppe på en
bakketop, og fangeren kommer fra dalen, må man flygte
op af bakkesiden for at nå op til ’helle’. Det er super
intervaltræning for mindre børn, og træner samtidig
deres hasemuskler gennem udstrækning.
65

Brug underlag og redskaberne i alrummet,
gymnastiksalen og idrætshallen
Leg ’Farlig Besøgslege’ indendørs i alrummet,
gymnastiksalen eller i idrætshallen. Marker banen med
’helle’ og hvor ’De farlige’ bor med kegler, tørklæder eller
andet.
I gymnastiksalen eller idrætshallen kan det være en fordel
at indbygge forhindringer på ruten, som man skal flygte
hen over. Brug redskaberne - tænk motorisk: Hårdt/blødt
underlag. Kravl op over / duk ned under. Slip gulvet /
kryb hen over gulvet.
Overvejelser om kap-,
kamp- og slåskamplege
Leg med kamp er ikke slagsmål
Voksne har det tit svært med den del af børns legekultur,
som handler om at slås, kæmpe og have kappestrid.
Dels har mange ældre voksne negative oplevelser med
slagsmål i skolegården. Oplevelser, de ønsker at spare
nutidens børn for. Dels ønsker de fleste at opdrage børn
til fredelige, demokratiske borgere, der kan løse konflikter
ved hjælp af ordet.
Men det er en misforståelse at tro, at børn nødvendigvis
udvikler sig negativt, fordi de leger kamplege måske
tværtimod. For mange børn er det vigtigt at prøve kræfter
med hinanden og finde ud af, hvor deres grænser går. En
del konflikter kan også finde en forløsning, når man tager
fat i og ved hinanden og samtidig har det sjovt med det.
Såvel fantasi-krigs-lege, som egentlige kap-, kamp- og
slåskamplege bør være en mulighed for de børn, der har
lyst til at bruge disse sider af sig selv. Det vigtige er, at det
er helt frivilligt at deltage.
66
Kamp er også for piger
Det er i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom
på, at kap-, kamp- og slåskamplege ikke blot er noget for
drenge. Der er mange piger, som er vilde med det og
en del drenge, der ikke har lyst. Se på det enkelte barn i
stedet for på kønnet. Interessant i denne forbindelse er
udviklingen af Rollespil, hvor også flere og flere piger er
med.
Skab en kultur for kamplege
Det handler om at etablere en kultur med etik og
regler for, hvordan man leger med kampen; at man
f.eks. respekterer frivilligheden og muligheden for
at trække sig tilbage. Kulturen skal være kollektivt
båret af børnene selv for at have varig effekt, men
oplæringen eller dannelsen af kulturen kan meget fint
indgå i et lærerstyret forløb omkring etik og moral.
Der er del bøger og internetsider om kap-, kamp- og
slåskamplege, som er velegnede til at begynde med.
De er gennemprøvede af legende mennesker gennem
tiderne.
Plads og områder til kampen
Indret et særligt rum eller afgræns et område for kap-,
kamp- og slåskamplege. Det har stor betydning i forhold
til at gøre det soleklart for børnene, at her må man lege
voldsomt, og andre steder må man ikke. Det letter også
graden af frivillighed med hensyn til at deltage i den
voldsomme leg.
Princippet kender vi på de fleste skoler. Om vinteren må
man kun slås med sne inde på boldbanen, og man må
ikke give ’vaskere’ til de små fra indskolingen.
Har man på skolen en sandkasse, der ikke er i brug
eller et faldunderlag fra et nedlagt klatretårn, kan det
fungere glimrende som kap-, kamp- og slåskampszone.
Det er tydeligt afgrænset og blødt at falde i. Det
samme gælder, hvis man har grønne områder.

Lad en del af græsset få lov at blive rigtig langt. På den
led adskiller det sig klart fra resten, og er blødt at lande
i. Pladsen kan også indrettes på hårdt underlag eller
indendørs, men det sætter flere begrænsninger på,
hvilke typer af kamplege man kan lege.
Tilfør idéer til lege udefra med et
pædagogisk sigte
Databaser med lege
Læreren kan vælge at berige børnene med nye lege
udefra. Der er kommet et stort antal legesamlinger
i form af bøger og legedatabaser på Internettet.
Det svære ligger i at vælge de relevante lege ud.
Samlingerne kan virke ganske overvældende og
uoverskuelige. En del af samlingerne er bygget op
i overordnede kategorier f.eks. ‘Boldlege’. Under
kategorien følger der så en lang række af navne på lege,
som ikke siger brugeren ret meget. Man bliver derfor
nødt til at læse alle legene igennem for at finde ud af,
hvad der kan bruges. Denne søgen fører ofte til, at man
taber overblikket.
Derfor er det en hjælp i søgningen, hvis man har været
igennem nogle af de pædagogiske overvejelser og
processer, som er beskrevet ovenfor. Så ved man, hvad
det er for kvaliteter i legen, man leder efter. Bagest i
bogen finder du en lang række nyttige kilder og links.
Eksterne legekonsulenter
En anden mulighed er at kontakte en underviser, en
instruktør eller en konsulent i leg og få dem til at komme
ud på skolen. Der er mange dedikerede personer,
som er gode til børn. Nogle gør det frivilligt, nogle er
tilknyttet en organisation, andre er halvprofessionelle
instruktører, og endelig er der institutioner, som har
formidling af leg som deres speciale.
En del af disse formidlere kan ikke bare vise lege til
skolens elever, men også stå for en legeuddannelse
af nogle elever og lærere, så de kan blive skolens
ressourcegruppe fremover. Et eksempel på sidstnævnte
er Legepatruljerne, som er beskrevet i kapitel V.
67

Kapitel III
Bevægelse gavner
børns boglige indlæring
69

Fysisk aktivitet har først og fremmest betydning for
børns sundhed, men fremmer også indlæringen,
koncentrationen, fællesskabet og adfærden på skolen.
Udviklingen går desværre den forkerte vej. Flere og
flere børn bevæger sig ikke nok, og overvægt er blevet
et tema blandt børn og unge. Hvad er grundene til
denne udvikling, og hvorfor lærer aktive børn bedre end
inaktive?
Stigende inaktivitet og fedme blandt børn
Børn har svært ved at sidde stille ret længe ad
gangen. De cykler, ruller, løber, klatrer, sjipper og
hopper, men hvor meget børn reelt bevæger sig, kan
opgøres på flere forskellige måder. Når børnene er
over 10-12 års alderen, er konditallet en vej til at få
et indtryk af udviklingen over en given periode. Det
vil sige, om børns aktivitetsniveau over tid er faldet,
øget eller stabilt. I undersøgelser ser man, at børns
gennemsnitlige kondital siden 1930 og frem til 1997
har ligget nogenlunde stabilt. Herefter begynder der at
tegne sig et fald.
70
Den mest bekymrende udvikling er, at gruppen af børn
med et meget dårligt kondital er stærkt voksende. I
forhold til hvad man anser for at være et acceptabelt
niveau, er andelen af 9- og 15-årige piger, der ligger
under det acceptable niveau, steget med op til 25 %.
Tendensen er målt i perioden fra slutningen af 1990’erne
til begyndelsen af 2000-tallet.
For børn under 10-12 år, dvs. før puberteten og
vækstspurten er indtrådt, er konditionen kun i et vist
omfang afhængig af mængden og graden af fysisk
træning. Når der alligevel ses et fald i deres kondition
skyldes det, at hverdagsmotionen og herunder fysisk
aktiv leg er aftaget.
Det stigende antal overvægtige børn er en anden
indirekte følge af den øgede fysiske inaktivitet blandt
børn og unge. Tal fra en undersøgelse af skolebørn i
Odense viser, at der er sket en fordobling af antallet af
overvægtige drenge i alderen 8-10 år i perioden 1985 til
1998. For pigerne er stigningen på 20 %.
En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Statens
Institut for Folkesundhed viser, at der er sket en
tredobling i forekomsten af overvægt blandt de 14-16årige
piger og drenge i perioden 1972-1997.
Hvorfor bevæger nogen børn sig mindre i
dag end tidligere?
Der er mange forklaringer på den øgede inaktivitet og
fedmeudvikling. Der kan være både fysiske, mentale og
sociale årsager.
En af forklaringerne på ændringerne er den øgede
levestandard. Børn har i dag flere lommepenge mellem
hænderne, som de skal have brugt. I England vurderer
man, at gruppen 8-14-årige tilsammen har ca. 16,4
mia. danske kroner at gøre godt med i lommepenge 1 .
Penge, der bliver brugt på ting som mobiltelefoner,
musik, tøj, spil, sodavand, fastfood og slik.
1 Ifølge det engelske “National Statistics - Key Population and Vital
Statistics” var der i 2003 cirka 7 mio. englændere i alderen 5-15 år.

Leg og bevægelse har med andre ord fået hård
konkurrence fra medie-, tøj- og snackindustrien, når det
drejer sig om de unges tidsforbrug.
Byrummet har også forandret sig. Mulighederne for leg
og bevægelse på gader og veje tæt på boligområderne
er blevet sværere. Tidligere var gader og pladser
mellem de mange boliger fyldt med børn, der legede
på kryds og tværs af alder og køn. I dag ligger de øde
hen og er blevet henlagt til biler. På mange villaveje
er der etableret forhindringer, der skal sænke bilernes
hastigheder, uden at det i væsentlig grad har formået at
bringe legen og det sociale liv tilbage. For vejbumpene
mv. opvejer langtfra et stigende antal biler og et øget
behov for transport, der bl.a. er en konsekvens af en
byudvikling, hvor man splitter byer op i adskilte områder
for henholdsvis bolig, erhverv, detailhandel og fritid.
I de senere år er det også blevet mere og mere
almindeligt, at belægningen på de stille gader og veje er
grovkornet asfalt eller fliser. Paradoksalt nok er det på
de større trafikerede veje, at man finder den finkornede
asfalt, der animerer til leg og bevægelse.
Endvidere er der sket nogle fysiologiske ændringer.
Børns pubertet sætter i dag tidligere ind, samtidig med
at de tilegner sig teenagekulturen tidligere og tidligere.
Teenagevanerne betyder f.eks., at børn og unge i dag
i en tidligere alder undviger legen - for leg opfattes per
definition som barnligt.
Bevægelse giver bedre indlæring
Nyere forskning viser, at børn, der bevæger sig
dagligt, lærer mere end inaktive børn. Eksempelvis
viser en svensk undersøgelse, at langt de
fleste børn med motoriske problemer også har
indlæringsvanskeligheder.
I en anden svensk undersøgelse sammenlignede man
to børnehaver med forskellige udearealer. I den ene
legede børnene i et varieret område med klipper,
buskads og væltede træer, mens den anden havde
en flad legeplads dækket med græs. I kraft af at
førstnævnte børnehave havde et varieret legeområde,
var legepladsen fyldt med gemmesteder, klatre-,
udforsknings- og opdagelsesmuligheder. Det betød, at
børnene i denne børnehave havde en bedre motorik og
koncentrationsevne.
Pædagogen Howard Gardner viser med sin teori om
de mange intelligenser, at vi påvirkes af forskellige
input, såsom det kropslige, matematiske, musiske
osv. Det enkelte menneskes udvikling tager for alvor
fart, når barnet begynder at kravle i fem-syvmåneders
alderen. Barnet udforsker den fysiske verden, lærer
om afstandene og tingenes placering samt udvikler
sin stedssans og balanceevne. Længe inden sproget
danner sig, er barnet i fuld gang med at indsamle viden
og erfaringer: Et bevis på at krop og intellekt hænger
sammen. Meget tyder således på, at teori og boglig
indlæring ikke er alt. Masser af viden og færdigheder
lagres i kroppen. Endvidere viser det sig, at bevægelse
er med til optræne koncentrationsevnen, der i høj grad
også fremmer den boglige indlæring.
Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet,
Mogens Hansen har tidligere udtalt i tidsskriftet
Folkeskolen: “Mange af os er vokset op i den tro, at vi
enten er praktisk eller bogligt begavede, og at det den
ene har i hovedet, har den anden i benene”. Og han
slutter: “nu skal vi vænne os til tanken om, at det hele
hænger sammen, og at de, der lærer mest i de praktiske
fag, som regel får et forspring til det boglige”.
71

Kapitel IV
Gør leg til en
del af undervisningen
73

I dette kapitel diskuterer og viser vi, hvordan man kan
bruge leg som et tema i undervisningen. Mange voksne
opfatter børns leg som en ubevidst og spontan handling,
men det er ikke rigtigt. Der ligger mange bevidste
overvejelser bag al leg. Tænk blot på de endeløse
forhandlinger som børn har om fordeling af roller eller
afklaring af regler, før de kan lege. Når så legen endelig
går i gang, kan der være lange perioder, hvor børnene
glemmer alt om omkring dem. Børn besidder således en
masse kompetencer og erfaringer med at indgå aftaler
omkring lege.
Derfor håber vi, at kapitlet kan bidrage til, at den enkelte
lærer gør sig bevidst om børnenes kompetencer og
erfaringer – og bruge dem i undervisningen. Da det
er børnene, der er ’legeeksperterne’, vil lærerens
rolle ændre sig fra en traditionel underviser- til en
proceskonsulentopgave.
Hvis børn føler ejerskab i forhold til legene, vil de i
høj grad have lyst til at lege dem. Dette gælder børns
egne lege, såvel som hvis de bliver inspirerede af
lege udefra. Udvikler klassen sammen nye lege, som
bliver en succes, oplever børnene en meget stærk
ejerskabsfølelse i forhold til legene.
Leg for legens skyld
Børn elsker at lege, og set fra børnenes perspektiv
er frikvarterernes leg vigtigere i skolen end
undervisningen. Børn leger, fordi de synes, det er sjovt.
De leger kun så længe, de finder legen sjov. Der er
ingen, som leger, fordi det er sundt eller for at styrke
deres sociale kompetencer. Derfor skal man som voksen
være varsom med at bruge legen formålsbestemt.
Sundhed, trivsel og socialt fællesskab er sidegevinster
ved legen. Legens formål er altså legen i sig selv.
74
Grundlege og legekultur
Lege opstår, og lege forsvinder igen. Børn opfinder hele
tiden nye måder at lege på. Mange af legene eksisterer
kun i en bestemt sammenhæng, og ændres denne,
forsvinder legen igen. Men der er også grundlæggende
legemønstre, som altid går igen. Man taler ligefrem
om grundlege, som alle børn til alle tider i alle kulturer
har leget - f.eks. tagfat. Legekulturen og grundlege
overleveres fra en generation af børn til den næste.
Steder som skoler, institutioner og lokalområder hvor
børn færdes meget, har deres egen legekultur. Ofte
vil børnene have deres lokale variant af alment kendte
lege med særlige udtryk og regler etc. Legekulturen
bliver dannet i krydsfeltet mellem traditioner på stedet,
de fysiske rammer, antallet og alderen på børnene samt
inspiration udefra.
Leg som undervisningstema
Skab en fælles forståelse om børns leg
Et godt udgangspunkt for at arbejde med leg i skolen er
børnenes egne lege. Prøv at finde ud af hvad børnene
leger i skolen, i skolefritidsordningen og i hjemmet.
Hvilke lege leger børnene indenfor og udenfor?
Alt efter børnenes og elevernes alder kan man vælge
forskellige arbejdsformer. Man kan lave mundtlige
fremstillinger, tegne legene og udarbejde en legebog,
hvor læreren skriver legene ned, og man kan vise
hinanden sine lege. Ældre klasser kan lave skriftligt
arbejde ud fra spørgsmål som: Hvad legede vi da vi var
små? Hvad leger vi nu, hvor vi er unge?
0. kl. kan evt. få besøg af 8. klasse, der kan vise lege fra
dengang, de var yngre. Skal der bruges redskaber til
legene, kan 8. kl. også have til opgave at fremstille dem.
For den enkelte lærer, underviser eller pædagog, der
ønsker at arbejde med børn og leg, er det vigtigt at
undersøge to forhold: ’Børns egne lege’ og ’Hvor leger
børn?’. Det vil skabe en forståelse for, hvorfor børn
leger, som de gør.

Emnet ’Børns egne lege’ kan være et kort forløb som
et samtaleemne til en time - måske et stilemne. Det
kan også bredes ud til et tema for en hel dag, eller en
temauge, hvor flere fag bliver involveret. Det kan give
den enkelte lærer, underviser eller pædagog en stor
indsigt i sider af børnenes liv, som voksne tit ikke ser.
Emnet ’Hvor leger børn?’ spænder vidt. Fra
lærerens iagttagelser, over samtaler i klassen, til en
temaworkshop over en dag eller en hel uge hvor flere
fag inddrages. Jo yngre børn, jo mere konkret går man
ud og ser på de forskellige områder og taler om legene
på stedet. I de ældre klasser kan man behandle emnet
mere abstrakt og principielt.
Udvikle nye lege på klassen
Når en skoleklasse sammen skal udvikle nye lege, er der
mange måder at gøre dette på: Enkeltvis, i små grupper
eller hele klassen sammen. Man kan vælge at presse
elevernes kreativitet ved at stille dem en opgave om, at
de i løbet af kort tid skal have idé, regler og beskrivelse
af en ny leg klar til at vise frem for resten af klassen.
Her gælder det om at være åben, og se hvad der kan
komme ud af eksperimentet. Det er tit sjovt, opfindsomt
og ikke helt velovervejet, men metoden er en god
begyndelse. Husk at give kort tid til opgaven, det
fremmer kreativiteten.
Man kan også gå mere i dybden med udviklingen af nye
lege. Klassen kan sammen opstille nogle præmisser for,
hvilke typer af lege de ønsker udviklet. Det kan f.eks.
være ud fra spørgsmål som:
•Hvad der kendetegner en god leg?
•Skal legen være for få eller mange deltagere?
•Skal alle være med i legen hele tiden?
•Skal det være en leg, hvor man bevæger sig?
•Har man ’helle’ nogle steder?
•Hvilke redskaber kan bruges? etc.
75

Læreren kan efterfølgende samle og opstille disse
udsagn, i kombination med de pædagogiske tiltag
man som voksen gerne ser indføjet i legen. På den led
fastsætter klassen og læreren sammen de kriterier, de
nye lege skal opfylde.
Som lærer balancerer man mellem at skabe bevidsthed
om legens betydninger og hele tiden at huske, at børn
leger af lyst. Endvidere er det vigtigt at sikre, at legens
regler er simple og lette at forstå.
På modsatte side viser vi et eksempel på, hvordan der
kan arbejdes med leg i forbindelse med en tværfaglig
projektuge.
Hvad nye lege bør indeholde
Det er naturligt, at børn, i deres udvikling af nye
lege, henter elementer fra deres egen legekultur og
lokalområde. Man skal ikke forvente, at eleverne vil
komme op med en helt ny leg, men derimod med
76
variationer af allerede kendte former – hvilket kun er
naturligt. Langt de fleste helt nye lege og spil, som
opfindsomme voksne har udviklet, er så fortænkte og
pædagogisk korrekte, at de lider en hurtig død i mødet
med legens virkelighed.
Man kan derfor forsøge sig med en slags checkliste
over, hvad en ny leg bør indeholde:
•Bevægelse, løb og hop
•Udfordring af balancen; dreje rundt og have hovedet
ned af en gang imellem
•Hurtighed og reaktion
•Styrke, smidighed og behændighed
•Fantasi, humor og spænding
•Sociale aspekter
Husk, at listen ikke er en facitliste, men kan konstant
udvikles.

“Projekt bag om legen”
Dag 1:
Klassen får til opgave at skulle lege tagfatlege uden lærerens indblanding. Derpå diskuterer klassen:
•Hvordan var legen?
•Var der nogen der følte sig udenfor, ikke kunne følge med etc.?
•Betød områdets størrelse noget, og hvilke elever/fysiske egenskaber blev favoriseret i legen?
Hver elev tegner to tegninger. Henholdsvis en der viser, hvad de synes, der var godt, og en der viser, hvad der var dårligt ved
legen.
Dag 2:
Klassen finder/opfinder en eller flere lege. Derpå afprøver klassen legene, der henholdsvis favoriserer:
•Hurtighed
•At være god til at tælle
•Smidighed
•Elevens evne til at samarbejde
Når legene er afprøvede, diskuterer klassen om legene levede op til deres forventninger:
•Om hurtighed, talfornemmelse, smidighed og samarbejdsevne for den enkelte leg – og om der evt. er nogle ting i legen, der
skal ændres for, at den fungerer endnu bedre.
Dag 3:
Gennem søgning på biblioteket eller Internettet finder klassen frem til forskellige gamle lege. Klassen afprøver de gamle lege og
diskuterer bagefter:
•Hvilke kropslige, sociale, psykologiske egenskaber legene forudsætter?
•Vigtigheden i at konkurrere om hvem der var stærkest, hurtigst, smidigst m.m. i gamle dage?
•Hvad de samme fysiske evner betyder i dag - udover i relation til livet i skolegården?
Som hjemmeopgave skal eleverne spørge deres forældre, hvordan de legede, og hvilke lege de legede?
Dag 4:
Eleverne skal i grupper fortælle om og afprøve forældrenes lege. Er der nogle af legene, som er ens? I gruppen udvælger man to
lege, som gruppen i fællesskab viser de andre. For hver leg diskuterer man:
•Hvorvidt de er blevet forpustede?
•Er legene sjove?
•Hvor blev legene leget?
•Kan de samme lege leges på de samme steder i dag - og hvis ikke, hvorfor?
•Hvad betyder det, at man bevæger sig?
Dag 5:
Her leger man forskellige temalege. Som afslutning finder klassen sin egen leg.
77

Faglig læring gennem leg og bevægelse
Integrer leg og bevægelse i fagundervisningen
Man kan sagtens bruge kroppen aktivt og bevæge
sig i mange andre fag end idrætstimerne. Med lidt
kreativitet kan fysisk aktivitet og brug af kroppen indgå
som en del af undervisningen i dansk, matematik og
natur og teknik. Frem for at tale abstrakt om tal og
distancer i matematik, kan man f.eks. give børnene
en bedre fornemmelse ved at gå, løbe eller cykle
distancen. Bevægelse kan også indgå som små
afbræk i undervisningen og være med til at skærpe
koncentrationen. I materialet “Gang i muskelettet” 2
gennemgår forfatterne 47 forskellige forslag til aktive
pauser i undervisningen. Hver aktivitet tager mellem tre
og fem minutter og fremmer gode vaner i forbindelse
med arbejde, hvor man mest sidder ned.
78
2 “Gang i muskelettet” af Lisbeth Kern Hansen og Tina Ernst,
Gyldendal Uddannelse
Ude-undervisning
Skoven og parken er ikke bare et godt sted til leg. Det
er samtidig en verden, man kan udforske og bruge
i undervisningen. Eksempelvis kan børnene gå på
opdagelse i skoven. Samtidig med at de lærer om
skovens dyr og botanik, kan de kravle, klatre og springe
rundt. I natur- og teknik ligger det selvfølgelig lige for
at cykle ud til det lokale vandløb, havnen eller skoven,
mens vandreture i lokalområdet naturligt knytter
lokalhistorie og brugen af kroppen sammen.
Man kan også vælge at flytte hele klasseværelset ud i
naturen, som projekt “Skoven i skolen” 3 gør. I projektet
er der udviklet materialer til alle grundskolens fag og
klassetrin som: dansk i skoven, matematik i skoven,
og musik i skoven. Materialet indeholder alt, hvad der
er brug for at vide om natur, skovbrug og anvendelse
af træ – og giver masser af muligheder for at arbejde
tværfagligt. Materialet kan også bruges i arbejdet med
opbygning af udeskole og naturklasse.
3 www.skoven-i-skolen.dk

Sæt legen på skemaet
På Horne Skole ved Faaborg har man sat leg på skemaet
i 2. klasse i projekt ”Legen – en vigtig del af skoledagen”
i 20 uger spredt ud i hele skoleåret. Hensigten
er at skabe rammer for, at legen kan udbredes i
børnegruppen i frikvarterer og fritid. Derudover indgår
social træning som et vigtigt element. Eleverne lærer
f.eks.; at vente på det bliver deres tur, at legens regler
bestemmer og at gå ind i en leg. Endvidere lærer de, at
man ikke snyder, at aftaler holdes, at se mulighederne
i lokalområdet og at introducere lege til andre
kammerater.
Et fast punkt i projektet er, at man løbende snakker om
legebegivenheder siden sidst: hvilke problemer er man
stødt på, hvad er gået godt, og man introducerer måske
en ny leg. Skolen lægger vægt på, at børnene leger
i lang tid – og ikke zapper rundt, så legene kan blive
børnenes egne lege.
I forbindelse med undervisningen er der blevet
udarbejdet en folder. Den indeholder lege, som
lærere og elever i fællesskab har udviklet. Udover, at
projektet har fået eleverne til at lege flittigt på skolen,
så er forældre og bedsteforældre også blevet en del af
projektet, idet flere børn har taget legene med hjem
for at lege med den nærmeste familie. Det har smittet
af på skolens lege, idet børnene har fået en masse ny
inspiration med i bagagen.
På Himmelev Skole ved Roskilde har man, med hjælp fra
en konsulent fra Idrætshistorisk Værksted og støtte fra
kommunen, gennemført en proces med henblik på at
ændre på skolens legekultur.
I løbet af en uge skulle skolens tre 1. klasser hver
især, sammen med deres lærer, beskrive klassens og
skolens legekultur i skolegården og på legepladsen plus
deres ønsker for en udvikling af legekulturen. En del
af processen var at diskutere, hvad der henholdsvis er
gode og dårlige lege, og hvor der er gode og dårlige
steder at lege i skolegården og på legepladsen. Børnene
byggede derpå deres egen model af den skolegård,
som de bedste kunne tænke sig, hvis mulighederne var
ubegrænsede.
Projektugen sluttede med et samlet møde med
konsulenten og de tre klassers lærere. Her blev
udformet en udviklingsplan, som skal sikre det videre
arbejde med legekulturen og forbedringer af de fysiske
rammer.
I 2004 satte Uldum Kommune fokus på leg i forhold til at
fremme sundheden, trivslen og kulturen på kommunens
skoler. Gerlev Idrætshistoriske Værksted blev knyttet
til initiativet, og sammen med kommunen gennemførte
man et forløb, hvor der på hver skole blev:
•Uddannet ’legeeksperter’ på et fælles
introduktionskursus.
•Udarbejdet korte beskrivelser af de fysiske rammer for
at arbejde med fysisk aktiv leg.
•Gennemført forskellige legetemaer af en dags
varighed.
•Arbejdet med legetemaet i forbindelse med den
almindelige undervisning.
79

Kapitel V
Leg og bevægelse - en del af
skolens hverdag
81

I dette kapitel gennemgår og diskuterer vi mulighederne
for at integrere leg og bevægelse som en del af
skolens hverdag. Vi sætter fokus på, hvad den enkelte
skole kan gøre i det store og små, herunder en fælles
afklaring over hvad skolen vil opnå. Vi giver et bud på,
hvordan skolen kan organisere og igangsætte leg og
bevægelse, samt hvordan skolegårde kan indrettes, så
man optimerer mulighederne for leg og bevægelse.
De overordnede forslag bliver suppleret med konkrete
eksempler på, hvordan forskellige skoler har arbejdet
med leg og bevægelse for hele eller dele af skolen.
Skolen kan bidrage væsentligt til børn
sundhed
Børns lyst og behov for at bevæge sig afhænger bl.a. af
sociale forhold, forældrenes vaner og generelt det miljø
som børn er en del af herunder venner, interesser og
omgivelserne i og omkring hjemmet og på skolen.
De seneste år er der fra politisk side rejst et ønske om,
at børn allerede i børnehavealderen skal begynde
med boglig indlæring, og flere børnehaver har
startet forskellige førskole initiativer af stillesiddende
karakter. Børn helt ned i fire til fem års alderen lærer
nu at indordne sig i en undervisningssituation, hvilket
især mange drenge har det svært med. Det kan virke
paradoksalt, at man på en ene side vil starte tidligere og
tidligere med at gøre børn parate til indlæring. Mens
man på den anden side kan se, at fysisk inaktivitet og
fedme blandt børn og unge bliver et større og større
problem.
Børn tilbringer en stor del af deres vågne tid i skolen og
skolefritidsordninger. Derfor er det vigtigt, at skolen,
lærere og pædagoger er opmærksomme på de inaktive
børn gennem gode oplevelser og muligheder for leg
og bevægelse. Problemet med inaktive og overvægtige
børn og unge er blevet så stort, at også skolen er nødt til
at forholde sig til problematikken.
82
Skolen er med til at udvikle børns sundhed på flere
måder. Det sker sædvanligvis ved at sundhed indgår
som et undervisningselement i dansk, natur/teknik,
idræt og hjemkundskab. I Undervisningsministeriets
bekendtgørelse står der, at man i sundhedsundervisning
skal sørge for: “at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og
værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv”.
Derudover har skolen en række muligheder for at
påvirke børns sundhed direkte og indirekte. De
direkte muligheder for at påvirke sker eksempelvis, når
skolen giver elever viden om sundhed og bevægelse,
organiserer forskellige sundhedsevents såsom skolernes
motionsdag, skolefrugtordninger, morgensamlinger
med sundhed på programmet, gå-busser m.m.. En
indirekte måde kan være at omlægge skolegården, så
den er indbydende, spændende og konstrueret så små
og store, piger og drenge sammen og hver især, synes
det er udfordrende og sjovt at lege i den.

Skab en fælles afklaring over hvad skolen vil opnå
I skolebestyrelsen, ledelsen, lærergruppen, elevrådet, til forældremøder og
blandt andre med indflydelse på skolens arbejde bør man diskutere, hvorfor og
hvordan man kan skabe mere bevægelse på skolen. For at finde frem til hvad
det er skolen vil opnå, og hvordan dette skal ske, kan en nærmere afklaring være
nødvendig. F.eks. kan man starte med at stille sig følgende spørgsmål:
Hvorfor vil vi arbejde med leg og bevægelse?
•Handler det om sundhed?
•Er det sociale problematikker på skolen vi vil løse?
•Er det fagligt; idræt, kulturhistorie, geografi, sløjd eller anden undervisning?
•Er det forskellige kompetencer hos børnene, der skal styrkes?
Hvor og hvordan vil vi arbejde med leg og bevægelse?
•I undervisningen?
•I frikvartererne og med skolegården som ramme?
•I SFO-tiden?
•Som et kortvarigt tema?
•Som et langsigtet projekt?
•For bestemte klassetrin eller for alle?
•Er målet at voksne formidler?
•Er målet at børn skal formidle til børn?
•Skal man omlægge skolegården, og hvordan tager man hånd om det?
Hvor længe vil vi arbejde med leg og bevægelse?
•Er der tale om en enkelt dag?
•Skal det være et tema f.eks. historisk eller sundhedspædagogisk?
•Er der tale om et udviklingsprojekt over flere år?
•Leg, som en del af undervisningen?
•Er det et tilbud i frikvartererne?
Hvem skal formidle legene og aktiviteterne?
•Er det lærere og/eller SFO- pædagoger som er formidlere?
•Er det de store elever?
•Er det udvalgte elever fra flere klassetrin?
•Skal de enkelte klasser uddannes i leg?
•Er Legepatruljer en løsning?
•Er Lege-lærer-ordningen en idé?
83

Leg og bevægelse i forbindelse med
samlinger og frikvarterer
Hvis man vil prioritere bevægelse i skolen, kræver det
nogle gange, at man ændrer på strukturen i dagligdagen
og flytter rundt på ressourcerne. Her er opbakning
og tilslutning fra personalegruppen og forældrene
afgørende. Eksempelvis kan man på en skole beslutte:
•at det er eleverne, der skal flytte klasseværelse - og
ikke lærerne
•at eleverne skal ud og røre sig i frikvartererne
•hvornår, der skal være lange og korte frikvarterer samt
længden på disse.
Ugens og dagens leg
På Hobro Friskole samles man i de lyse måneder en
gang om ugen efter morgensang til ”Ugens leg”.
Lærerne står skiftevis for at bringe en ’ny’ leg på banen.
Erfaringerne er, at ideerne smitter af i frikvartererne og
på legen i fritiden.
På Trekroner Skole i Roskilde har man ”Dagens
leg” som et legeprojekt, der skal skabe aktivitet.
Skolens 150 elever møder hver dag op kl. 11.00 ved
flagstangen. Her sætter man en forberedt leg i gang
med større eller mindre grupper. Der bliver leget
15-20 minutter, hvorefter der er en rolig overgang til
skolefritidsordningen eller videre undervisning efter
frokostpausen.
Daglige aktiviteter for hele skolen
På Heden-Vantinge Skole på Fyn vil man gerne
organisere dagen, så børnene fra 0.– 6. klasse får så
meget bevægelse som muligt. Alle skoledage starter
med 45 minutters morgenmotion på skolens nybyggede
aktivitetsplads, og skolen har to idrætstimer om ugen på
alle klassetrin.
84
I frikvartererne kan eleverne frit hente legerekvisitter
i skolens legeredskabskasse, og i løbet af dagen har
skolen to længere frikvarterer på henholdsvis 25 og 30
minutter. Så der er rig mulighed for leg.
Derudover har man frivillig fodbold om eftermiddagen.
Aktivitetspladsen samt et godt samarbejde med de
lokale idrætsforeninger, giver mulighed for at spille
fodbold, beachvolley, bordtennis, hockey, streetbasket,
løb og spring i fritiden.
På tværs af skole, SFO og familie
På Hareskov Skole i Værløse er legen integreret
i idrætsundervisningen. Per årgang er der to
ugentlige timer med adgang til fodboldbaner,
gymnastiksale, svømmesal, idrætshal og skov. Skole og
pasningsordning (0.- 3. klasse) arbejder tæt sammen
og har udviklet fælles legepladser, hvor børnene
spiller fodbold, håndbold, basketball og leger op til 20
forskellige lege i området. Når legen slutter i skolen,
fortsætter den om eftermiddagen i pasningsordningen
med idræt, idrætslege, rollespil mv..
Legene indgår også i emne- og tværfaglige uger på
skolen, med emner som middelalderen, skolen i gamle
dage, de nordamerikanske indianere, børn i hele
verden, lege og spil i forskellige lande osv. Man leger i
forbindelse med de store årstider: jul og påske, og efter
tøndeslagningen til fastelavn arrangerer de store elever
en fastelavnsaktivitetsdag for de små (0. – 4. klasse).
Nogle klasser arrangerer familielegedage for sig
selv, hvor forældre og søskende til klassens elever
mødes en eftermiddag omkring forskellige slags
lege - med fællesspisning som afslutning. En gang
om året arrangerer en af de ældre klasser eller et af
idrætsholdene en ”Store legedag” for ni klasser fra 0. –
2. klasse. Der har været en “Piratdag”, en “Eventyrdag”,
en dag med “Lege fra hele verden”, “Lege i skoven” og
“Skolegårdslege”, som man kan føre videre og bruge i
frikvartererne og pasningsordningen.

For 3.klasse er der en legedag for Furesø Kommunes
skoler, og der er et tæt samarbejde med de lokale
idrætsforeninger.
Organisering og igangsætning af leg og
bevægelse
Lege-lærer-igangssættere
Efter et inspirationsbesøg fra Gerlev Idrætshistoriske
Værksted besluttede Vissenbjerg Skole i 2004 at
indføre en såkaldt lege-lærer-igangssætter-ordning ved
at afsætte 125 timer til fordeling mellem to af skolens
lærere. Idéen er, at en af de to lærere, der fungerer som
gårdvagt i det store frikvarter, skal sætte lege i gang
med alle de børn, der har lyst. Hertil har gårdvagten
en taske fyldt med rekvisitter til 50 gamle lege. Da man
efter det første år gjorde status på skolen, var resultatet
meget positivt. I snit deltog dagligt ca. 25 børn, hvoraf
halvdelen gik igen fra dag til dag. Skolen vurderede
også, at der var store sociale gevinster ved ordningen,
idet en del elever, som normalt ikke legede, deltog
sammen med børn, de normalt ikke havde nogen
kontakt med. Årsagen hertil fandt skolen i høj grad, var
lærernes rolle som igangsætter.
Legepatruljer
Projekt Legepatrulje, der har eksisteret siden skoleåret
2005-2006, har til formål, at skabe fysisk aktivitet for
alle børn i frikvartererne gennem leg og bevægelse.
I projektet uddannes elever fra 6.-9. klassetrin til
legepatruljer på lokale kurser tilrettelagt og styret
af legeinstruktører. På kurset modtager hver enkelt
legepatrulje en legemappe med masser af sjove,
spændende lege. Plus en legetaske fyldt med redskaber
såsom en basketball, en volleyball, ærteposer,
sjippetove, kridt, kegler, store, små, bløde og hårde
bolde, buetov og overtræksveste.
Tilbage på skolerne skal eleverne igangsætte og
inspirere de yngste elever til forskellige legeaktiviteter
primært i skolernes frikvarterer. På den enkelte skole
skal der være tilknyttet en lærer som tovholder for
skolens legepatrulje.
Projektets idé er, at legepatruljeeleverne fungerer
som rollemodeller for de yngre skolekammerater.
For yderligere at fremme og motivere deres rolle
som lege-igangsættere får hvert legepatruljemedlem
identitetsskabende tøj i form af en anorak, hue og trøje.
Elevråd som motivator
På mange skoler er elevrådet involveret i organisering
og igangsætning af leg og bevægelse. På
Lundegårdsskolen i Hjørring har elevrådet fået indført
”Elevrådets frikvartersidræt” i de kolde vintermåneder,
hvor det kan være svært at få aktiviteter rigtigt i gang
udendørs. Man har aktiviteter indendørs under opsyn:
hockey, stikbold, fodbold med blød bold, basketball
og høvdingebold. Forsøget er blevet en så stor succes,
at der er planer om at udvide det til også at foregå
udendørs i de varme måneder.
85

Skolegården - et oplagt sted til leg og
bevægelse
Børns egne lege hænger tit sammen med bestemte
lokaliteter. Nogle områder lægger op til bestemte typer
af lege: Brede og langstrakte områder indbyder f.eks. til
tagfat og fodbold. Steder med blødt underlag er gode at
slås på. Den solbeskinnede plet lige under lærerværelset
tiltrækker de stille eksistenser. Store gynger er altid
fyldt med små piger og sandkassen med de yngste
drenge osv. Nogle lege er ligefrem skabt og rodfæstet
via bestemte lokaliteter som eksempelvis tagfat om en
bygning. Det udmønter sig ofte i, at en bestemt leg
knyttet til lokaliteten bliver overleveret fra den ene
generation til den næste generation af børn.
Barriere for leg i skolegården
Som lærer skal man være opmærksom på, at der er
steder i skolegården, på legepladsen og i lokalområdet,
hvor nogle grupper af børnene har ‘magten’. Det
betyder, at andre børn undviger området, og derfor ikke
leger der. De voksnes regler og rutiner i form af forbud,
P-pladser, affaldscontainere mv. samt arkitektoniske
påfund som store vinduespartier og prydhaver er
ligeledes i udstrakt grad med til at sætte rammerne
for, hvor børn kan og vil lege. En undersøgelse fra
Ballerup Kommune viser, at udearealer i skoler og
fritidsordninger er vigtige for mindre børns bevægelse
og dermed for deres sundhed. Undersøgelsen fastslår,
at områder, der er spændende, stimulerende og
inspirerende for fysisk aktivitet, er lige så vigtige, som
at børn dyrker idræt i fritiden. Derudover fungerer
forældre også som inspirationskilde til deres egne børn i
kraft af deres egen interesse for boldspil, gymnastik osv.
Andre undersøgelser viser bl.a.:
•at der er flere konflikter imellem børn, hvis der er for
lidt plads
•at der er mere mobning i kedelige skolegårde, modsat
de spændende og mangfoldige udeområder.
86
Kendetegnet ved de fleste skolegårde er, at det kan
være svært at se forskel på den og en parkeringsplads.
Begge områder er baseret på store arealer med asfalt.
At der er en sammenhæng mellem indretningen af
skolegårdene og aktivitet, viser en undersøgelse fra
2001. Den slår fast, at 75 % af alle elever i 4-6. klasse
ikke bruger skolegården aktivt, fordi de finder den for
kedelig.
På de fleste skoler er der gode sportsområder, der ligger
tæt op af skolen. Her er det dog først og fremmest
elever over 10 år, der er i gang - og ofte med fodbold.
Mulighederne for de 6-10-årige er oftest begrænset
til nogle gynger og nogle få meget lidt udfordrende
klatremuligheder. Der er heller ikke nogen områder, der
specielt appellerer til pigerne, som derfor ofte opholder
sig i klasseværelset.
Det behøver imidlertid ikke at være sådan. Man kan
med stor fordel ændre langt de fleste skolegårde, så
de i højere grad motiverer og stimulerer elevernes lyst
til at lege og bevæge sig. Og pigerne vil faktisk gerne
være fysisk aktive, hvis der er plads nok, og områder der
appellerer til dem.
Reetablering af skolegården – tænk bredt
Skolegårdens placering, størrelse og omgivelser samt
hvem og hvor mange, der bruger skolegården, har
selvfølgelig betydning for, hvordan man kan indrette
skolegården. Hvis man står over for en renovering
eller etablering af en ny skolegård, er det en god idé at
undersøge de forskellige behov og ønsker på skolen
- også i forhold til skolens omgivende miljø. Man kunne
bl.a. overveje om skolen har en central placering i
lokalområdet, om man evt. kunne etablere skolegården
som et lokalt aktivitetssted. Kunne skolen blive et
område, hvor der er mulighed for at børn og unge kan
være aktive, og samtidig er indrettet så voksne, familier
og ældre kan mødes?

Hvis skolegården skal renoveres eller reetableres, vil det
være en god ide at inddrage kommunen, nærliggende
boligforeninger, skolefritidsordninger, institutioner,
forældre, børn og unge på skolen m.m. og holde møder,
hvor man kan få diskuteret forskellige idéer og ønsker.
Flere steder er der etableret forskellige former for
bevægelsesområder. Lige fra skolegårde, hvor man med
simple midler f.eks. kridtstreger har skabt områder til
leg og bevægelse, til større og mere gennemgribende
idrætslegepladser med oplyste boldbaner med blødt
kunststofunderlag. Eller boldmure, skaterramper,
rulleskøjtebaner, gynge-, klatre- og sandlegeområder
til de mindre børn, grønne områder til gemmeleg
og steder, hvor man om sommeren kan stille en grill
frem, så idrætslegepladsen fungerer som et hyggeligt
mødested for hele familien.
Det er vigtigt, at man opdeler skolegården i forskellige
afgrænsede områder, så man giver mulighed for
forskellige aktiviteter, og at drenge og piger, forskellige
aldersgrupper og brugere kan være sammen i
større eller mindre grupper. Overgangene mellem
de forskellige områder kan udgøre gemmesteder,
hyggesteder, rulleskøjtestier m.m..
Herunder gennemgår vi nogle eksempler på
nyetablerede skolegårde.
Heden-Vantinge Skole
Det lille lokalsamfund Heden-Vantinge på Fyn
har etableret en spændende og et meget alsidigt
aktivitetsområde på skolens gamle idrætsplads.
I forbindelse med et nyt skole- og institutionsbyggeri
blev det på Heden-Vantinge Skole besluttet at
etablere et aktivitetsområde på skolens gamle
idrætsplads. Man samlede en projektgruppe med
deltagelse af lærere, elever, forældre og pædagoger fra
skolefritidsordningen. Gruppen skulle søge forskellige
fonde om tilskud og organisere arbejdet med at kreere
pladsen.
Med støtte fra offentlige- og EU-fonde samt den
lokale idrætsforening fik gruppen og skolen etableret
en aktivitetsplads, der samlet har kostet kr. 640.000.
Aktivitetspladsen omfatter en mindre græsfodboldbane,
en naturlegeplads, en løbe- og længdespringsbane,
en beachvolleybane, bordtennisbord og en
parkeringsplads med fliser, hvor børnene uden for
skoletiden kan spille streetbasket og hockey. På pladsen
er der også et shelter og bålplads. Der er sat bænke og
borde op, og så er der flere store aktivitetskasser med
reb til tovtrækning, kroket, mikado, petanque, bolde og
vikingespil. Kasserne er ulåste og kan bruges af alle i og
udenfor skoletiden.
87

Egebjerg Skole
I Egebjerg på Odsherred er der, på initiativ fra en
gruppe af forældre på Egebjerg Skole, etablerede en
idrætslegeplads i skolens skolegård.
Idrætslegepladsen består bl.a. af et nyt asfaltlag, som
danner underlag for en åben form for multibane,
skaterrampe og mindre skaterfaciliteter. Der er også en
boldmur, et udendørs bordtennisbord, petanquebane
og der er installeret lys på området, så man også
kan bruge pladsen om aftenen. I skoletiden bruger
skolebørnene ivrigt idrætslegepladsen, men fordi
pladsen ligger centralt i byen, er der også opstået et
rigt liv på pladsen om eftermiddagen og aftenen. Her er
områdets beboere såvel børn som voksne begyndt at
mødes for at boltre sig.
Auning Skole
Auning Skole ved Randers har på skolens udearealer
etableret en idrætslegeplads med multibane; en
400 m lang asfalteret rundbane til rulleskøjter,
bordtennisborde, sandbane til beachvolly, borde og
bænke.
Rulleskøjtebanen er etableret på skolens udearealer
og videre rundt på cindersbanen ved den nærliggende
fodboldbane. Således er cindersbanen blevet inddraget
som en del af skolens område. Ud over at området
visuelt er åbent for lokalområdet, er det indrettet med et
væld af faciliteter, hvor der er mulighed for, at forskellige
grupper kan have gang i forskellige aktiviteter samtidigt.
88
Tema – fremtidens legekultur og rammer på skolen
En måde hvorpå man kan arbejde med skolens fysiske
rammer og børns leg og bevægelse, kan også være at
inddrage emnet som en del af undervisningen. Hvis
man tænker børns legekultur, skolens fysiske rammer
og skolens udviklingsplaner/visioner sammen, har man
et godt og nærværende emne til en temauge for både
yngre og ældre elever.
Har skolen brug for en afklaring af dens fremtidige
legekultur og fysiske rammer, kan dette arbejde med
fordel planlægges i samspil mellem elever, lærere og
skolens ledelse, gennem en temauge hvor alle bliver
hørt og inddraget i processen. Til en temauge kan det
være meget givende at arbejde med metoder som
brainstorming, vægaviser, fremtidsværksted o.l. Her kan
mange skolefag kombineres som f.eks:
•Dansk: Både mundtlig og skriftlig fremstilling.
Eksempelvis beskrivelser og fremlægning af forslag til
lege eller indretning af skolegården.
•Samfundsfag: Praktisk afprøvning af demokratiske
processer, når børnene får en stemme i diskussionen af
skolens fremtidige legekultur og fysiske rammer. Dertil
kan eleverne få et indblik i, hvilke faktorer der spiller
ind, såsom hvad der sker, når planer og ideer mødes
med den praktisk og økonomiske virkelighed hos
henholdsvis serviceleder og skoleleder.
•Sløjd og Formning: Her kan man tegne, male og bygge
modeller af genbrugsmaterialer for de yngste børn
- eller lave skalamodeller med korrekt målestoksforhold
for de ældre elever (på den måde kan matematik også
inddrages)
•Idræt: Praktisk afprøvning af nye lege.

Kilder og links
Kilder:
Blume, Michael: ”Slåskultur – en teoretisk og praktisk bog om slåskampe”. forlaget Klim 2002.
Brodersen, Anne: ”Børn og motorik – grundmotorik, testning og træning”, Forlaget Børn og Unge 1995.
Dam Sine, Møller Jørn, Schytte Benny og Lindholm, Jette V.: ”Plads til leg og idræt – en håndbog om idrætslegepladser”.
Gjesing, Gudrun: ”Kroppens muligheder og kropumulige unger – i indskoling, fritid og hjemme”. Kroghs forlag, 2004.
Hansen Lisbeth Kern og Ernst, Tina: “Gang i muskelettet” Gyldendal Uddannelse
Folkeskolen nr. 41, 2005, artiklen “Mere krop i skolen”
Kræftens Bekæmpelse og Indenrigs- og Sundhedsministeriet: ”Alle børn i bevægelse – idéer til initiativer”
Lindholm, G., “Mer att göra på skolgården? En undersökning av barns aktiviteter på nio skolgårdar före och efter ombyggnad”,
Alnarp, Institutionen för landskapsplanering, Sverige lantbruksuniversitet, 2001.
Lindstrøm, Martin og Seybold, Patricia B: “Brand Child”, 2003.- Unges forbrug i England: Undersøgelse foretaget af Millward
Brown
Lingren, Carsten: ”Den Høje Legebog”, Forlaget Borgen, 2004.
Lokale- og Anlægsfondens skriftrække nr. 9. “En idrætslegeplads skal ligge i vejen”.
Møller, Jørn: ”Gamle idrætslege i Danmark bind 1-4. 400 idrætslege og spil”, Idrætshistorisk Værksted / Gerlev Legepark.
Møller, Jørn: ”Euroleg -121 lege og spil i tekst og tegning fra Gerlev Legepark”, Idrætshistorisk Værksted / Gerlev Legepark.
Nielsen, Erik Kaas: ”Den som er forkølet skal i fængsel – en bog om børns leg og fortællinger”.
Nielsen, Glen.: “Barrierer for børns bevægelsesaktivitet - En empirisk undersøgelse på baggrund af en teoretisk analyse”, Speciale
fra Institut for Idræt, Københavns Universitet, 2005.
Olsen, Ole Fending red: ”Skolesundhedsarbejde” Sundhedsstyrelsen, Munksgaard, 2005
Pedersen Bente Klarlund og Saltin, Bengt: “Børn og unge: Fysisk aktivitet, fitness og sundhed”, Sundhedsstyrelsen, 2005.
Petersen m.fl. “Danske skolebørns BMI målt i perioden 1986/1987-1996/1997 sammenlignet med danske målinger fra
1971/1972”, Staten Institut for Folkesundhed.
Raasted Claus og Andersen, Lars: ”Rollespil for børn og unge”. Forlaget Frydenlund.
Sundhedsstyrelsen, “Leg og Lær” - Find idékataloget på www.sst.dk
Sundhedsstyrelsen: “Fra cykelbarometer til Tarzanjungle”, 2005.
Vilsbøll, Henrik: ”Børns Uderum”, Forlaget Børn og Unge, 2003.
Wedderkopp N m.fl. “Fedme blandt børn.” Ugeskrift for Læger, 2001;63: 2907-12.
90

Links:
www.gerlev.dk
www.legepatruljen.dk
www.bub.dk
www.fdf.dk
www.sjovide.dk
www.cancer.dk/motion
www.skoven-i-skolen.dk
www.gangidanmark.dk
www.dgi.dk
www.skoleidraet.dk
www.boerneraadet.dk
www.skud.nu
www.sst.dk
www.sundskole.nu
www.dif.dk
www.mks.dk/hsk
www.faellesmaal.uvm.dk
www.rumlerikkerne.dk
www.skovognatur.dk
91