Synagogen på Jesu tid - Selskab for Bibelsk Arkæologi
Synagogen på Jesu tid - Selskab for Bibelsk Arkæologi Synagogen på Jesu tid - Selskab for Bibelsk Arkæologi
Skitse over tredje fase af synagogen i Jeriko. I dens tredje fase blev der tilføjet en spisesal, kaldet triclinium, og en søjle blev flyttet. Foto: © BAR 2001/6 tjeneste og de sociale, “ikke-liturgiske” aktiviteter, som ifølge teksterne blev udøvet i synagoger (så som retshandlinger – f.eks. Mark 13,9 – osv.). Desuden må vi se på spørgsmålet om lederskab og hierarkier, for at vi kan sige noget om synagogen som institution. Endelig må synagogen som bygning analyseres. Det er for nyligt blevet draget i tvivl, om der overhovedet eksisterede synagoge-bygninger i det første århundrede efter Kristus. Forskere har nemlig peget på den kendsgerning, at ordet synagoge på græsk (som det danske ord “synagoge” er afledt af) måske henviser til en forsamling af mennesker og ikke nødvendigvis en bygning. 1 ¯ ¯ En vigtig del af diskussionen består derfor i at sætte arkitekturen i de bygninger, som er blevet udgravet indtil nu (inklusive de nylige udgravninger af Qiryat Sefer og Jeriko) i forbindelse med den beskrivelse af synagoge-aktiviteter, som findes i litterære tekster. Når vi gør det, er vi nødt til at spørge, om de aktiviteter, der nævnes i teksterne, passer til bygningernes indretning. Det vil sige, at vi er nødt til at vurdere bygningernes anvendelighed i forhold til de aktiviteter, som ifølge teksterne blev udført i synagoger. Kildematerialet Når vi leder efter holdepunkter, der kan sætte os i stand til at foretage en rekonstruktion af, hvad en synagoge var på Jesu tid, må vi være omhyggelige med at afgrænse kildematerialet (d.v.s. arkæologiske rester, inskriptioner, papyri og litterære tekster) til det første århundrede før og efter vor tidsregning. Samtidig vil vi også kaste et blik på andet og tredje Ruiner af synagogen i Jeriko. I forgrunden ses spisesalen (mærket med blåt) og bagved synagogens hovedrum med rester af bænke i venstre side. Synagogen blev ødelagt ved jordskælv år 31 f.Kr. og ikke bygget op igen. Foto: © BAR 2001/6 århundredes materiale for at se, om den retning, tingene i givet fald udviklede sig i, kan sige os noget om synagogen i tidligere perioder. Som vi skal se, vil en analyse af alle relevante kilder pege på eksistensen af to typer institutioner, der begge omtales med de samme synagoge-betegnelser. Lad os begynde med at se på navnene, som vort kildemateriale bruger for det, som vi kalder “synagoge”. Derefter vil vi kaste et blik på nogle aktiviteter, som er forbundet med institutionen (-erne). Mange navne, mange funktioner Synagogen gik i oldtiden under mange (mest græske) navne. To af de mere almindelige navne er synagoge ¯ ¯ (som normalt oversættes enten som “forsamling” eller “forsamlingshus”) og proseuche ¯ (normalt oversat som “bedehus”). Institutionen (-erne), som gik under disse navne, kunne fungere som rådshaller, arkiver (hvor f.eks. optegnelser over frigivne slaver blev opbevaret), skatkamre og herberger. Aktiviteterne kunne også inkludere retshandlinger. Desuden kunne politiske møder holdes i de bygninger, som bar betegnelsen “synagoge”. Den liturgiske aktivitet, der understreges mest i kilderne, er frem for alt læsning og undervisning i Thorahen. Det er interessant at bemærke, at den offentlige oplæsning og undervisning i Thorahen var en unik aktivitet for synagogen i oldtiden: Offentlig, rituel læsning af hellige tekster er, så vidt vides, ikke forekommet i nogen anden religiøs tradition på den tid. Endelig fandt fælles måltider og offentlige faster sted i rum, der blev betegnet med udtryk for “synagoger”. 4 Synagogen
Kunstneren I. Lönegaards rekonstruktion af Ostia synagogen, som den kan have set ud i det første århundrede. Spisesalen er til venstre og hovedrummet til højre. Dette rum har bænke rundt langs væggene. Efter skitse af Anders Runesson. Illustration: © Birger Olsson og Anders Runesson Funktion og indretning Nu er det interessant at bemærke, at disse aktiviteter passer rigtig godt med indretningen af de udgravede bygninger, der er identificeret som synagoger. Som eksempel kan nævnes synagogen i Ostia (Roms havneby) fra det første århundrede. Den fremviser et triclinium (en spisesal) blandt sine karakteristiske træk; det samme gør bygningen i Jeriko, som er udgravet af Ehud Netzer (jfr. tegningen på forrige side). Det vigtigste er imidlertid indretningen af hovedsalen. I alle kendte tilfælde er den udstyret med faste bænke langs tre eller fire af væggene. Hermed bliver det arkitektoniske fokus det tomme område midt i rummet. Denne konstruktion, der stemmer overens med konstruktionen i f.eks. Det Britiske Parlament, er indrettet til læsninger, prædikener, undervisning og diskussioner; det er netop, hvad de litterære kilder hævder som de væsentligste træk ved den institution, som de kalder for “synagoge”. Med hensyn til spørgsmålet, om de institutioner, som bliver benævnt med synagoge-betegnelser, var formelle eller uformelle, er det første klart tilfældet. Som argument kan man pege på det noget omstændelige sæt af betegnelser for embedsmænd på forskellige niveauer. Disse officielle titler peger på et veletableret, hierarkisk mønster af ledere. Både litterære tekster, inskriptioner og papyri nævner f.eks. archon (“forstander”), archisunagogos (“synagogeforstander”), prostates (“formand”), presbuteros på Jesu tid Plan over synagogen på Gamla. Bemærk det tilhørende rituelle bad mod sydvest (nederst). Illustration: © Danny Syon Synagogen på Gamla set mod sydvest. Bemærk bænkene rundt langs væggene. Foto: © Anders Runesson Synagogen i Ostia, fra andet halvdel af det første århundrede. Man ser ind mod synagogens hovedrum. Den runde struktur er af yngre dato. Foto: © Anders Runesson (“ældste”), geron (“ældste”), grammateus (“skriver”), nakoros (“opsynsmand”), huperetes (“assistent”) eller archihuperetes (“overassistent”). To typer “synagoger” I lyset af informationerne ovenfor er det klart, at “synagogen” var en veletableret institution i det første århundrede både i Palæstina og i Diasporaen. Nogle af aktiviteterne og funktionerne forbundet med synagogen antyder også, at vi har at gøre med en officiel institution. Men hvis vi ser nærmere på de litterære tekster, bliver institutionens offentlige art stadfæstet i visse tilfælde. I andre tilfælde derimod har vi uden tvivl at gøre med ikke- eller halv-offentlige institutioner båret af bestemte grupper, som er forenet gennem særlige interesser eller ideer. I Ny Testamente f.eks. har vi vidnesbyrd om institutioner kaldet synagoger, der var offentlige landsby- 5
- Page 1 and 2: TEL udgives af Selskab for Bibelsk
- Page 3: Synagogen på Jesu tid Nye fund og
- Page 7 and 8: Jesus, farisæere og synagoger: Hve
- Page 9 and 10: adskillelsesproces er så vigtig fo
- Page 11 and 12: Laodikea Af pastor emer. Hartvig Wa
- Page 13 and 14: ende betydning for fastlæggelsen a
- Page 15 and 16: Én af de vingede, skæggede tyrefi
Skitse over tredje fase af synagogen<br />
i Jeriko. I dens tredje fase blev der<br />
tilføjet en spisesal, kaldet triclinium,<br />
og en søjle blev flyttet.<br />
Foto: © BAR 2001/6<br />
tjeneste og de sociale, “ikke-liturgiske” aktiviteter,<br />
som ifølge teksterne blev udøvet i synagoger (så<br />
som retshandlinger – f.eks. Mark 13,9 – osv.).<br />
Desuden må vi se <strong>på</strong> spørgsmålet om lederskab og<br />
hierarkier, <strong>for</strong> at vi kan sige noget om synagogen<br />
som institution.<br />
Endelig må synagogen som bygning analyseres.<br />
Det er <strong>for</strong> nyligt blevet draget i tvivl, om der overhovedet<br />
eksisterede synagoge-bygninger i det første<br />
århundrede efter Kristus. Forskere har nemlig peget<br />
<strong>på</strong> den kendsgerning, at ordet synagoge <strong>på</strong> græsk<br />
(som det danske ord “synagoge” er afledt af) måske<br />
henviser til en <strong>for</strong>samling af mennesker og ikke nødvendigvis<br />
en bygning. 1 ¯ ¯<br />
En vigtig del af diskussionen<br />
består der<strong>for</strong> i at sætte arkitekturen i de bygninger,<br />
som er blevet udgravet indtil nu (inklusive de nylige<br />
udgravninger af Qiryat Sefer og Jeriko) i <strong>for</strong>bindelse<br />
med den beskrivelse af synagoge-aktiviteter, som<br />
findes i litterære tekster. Når vi gør det, er vi nødt til<br />
at spørge, om de aktiviteter, der nævnes i teksterne,<br />
passer til bygningernes indretning. Det vil sige, at vi<br />
er nødt til at vurdere bygningernes anvendelighed i<br />
<strong>for</strong>hold til de aktiviteter, som ifølge teksterne blev<br />
udført i synagoger.<br />
Kildematerialet<br />
Når vi leder efter holdepunkter, der kan sætte os i<br />
stand til at <strong>for</strong>etage en rekonstruktion af, hvad en<br />
synagoge var <strong>på</strong> <strong>Jesu</strong> <strong>tid</strong>, må vi være omhyggelige<br />
med at afgrænse kildematerialet (d.v.s. arkæologiske<br />
rester, inskriptioner, papyri og litterære tekster) til<br />
det første århundrede før og efter vor <strong>tid</strong>sregning.<br />
Sam<strong>tid</strong>ig vil vi også kaste et blik <strong>på</strong> andet og tredje<br />
Ruiner af synagogen i Jeriko. I <strong>for</strong>grunden ses spisesalen (mærket med blåt) og bagved<br />
synagogens hovedrum med rester af bænke i venstre side. <strong>Synagogen</strong> blev ødelagt<br />
ved jordskælv år 31 f.Kr. og ikke bygget op igen.<br />
Foto: © BAR 2001/6<br />
århundredes materiale <strong>for</strong> at se, om den retning,<br />
tingene i givet fald udviklede sig i, kan sige os noget<br />
om synagogen i <strong>tid</strong>ligere perioder. Som vi skal se, vil<br />
en analyse af alle relevante kilder pege <strong>på</strong> eksistensen<br />
af to typer institutioner, der begge omtales med<br />
de samme synagoge-betegnelser.<br />
Lad os begynde med at se <strong>på</strong> navnene, som vort<br />
kildemateriale bruger <strong>for</strong> det, som vi kalder “synagoge”.<br />
Derefter vil vi kaste et blik <strong>på</strong> nogle aktiviteter,<br />
som er <strong>for</strong>bundet med institutionen (-erne).<br />
Mange navne, mange funktioner<br />
<strong>Synagogen</strong> gik i old<strong>tid</strong>en under mange (mest græske)<br />
navne. To af de mere almindelige navne er synagoge<br />
¯ ¯ (som normalt oversættes enten som “<strong>for</strong>samling”<br />
eller “<strong>for</strong>samlingshus”) og proseuche ¯<br />
(normalt<br />
oversat som “bedehus”).<br />
Institutionen (-erne), som gik under disse navne,<br />
kunne fungere som rådshaller, arkiver (hvor f.eks.<br />
optegnelser over frigivne slaver blev opbevaret),<br />
skatkamre og herberger. Aktiviteterne kunne også<br />
inkludere retshandlinger. Desuden kunne politiske<br />
møder holdes i de bygninger, som bar betegnelsen<br />
“synagoge”. Den liturgiske aktivitet, der understreges<br />
mest i kilderne, er frem <strong>for</strong> alt læsning og<br />
undervisning i Thorahen. Det er interessant at<br />
bemærke, at den offentlige oplæsning og undervisning<br />
i Thorahen var en unik aktivitet <strong>for</strong> synagogen i<br />
old<strong>tid</strong>en: Offentlig, rituel læsning af hellige tekster<br />
er, så vidt vides, ikke <strong>for</strong>ekommet i nogen anden<br />
religiøs tradition <strong>på</strong> den <strong>tid</strong>. Endelig fandt fælles<br />
mål<strong>tid</strong>er og offentlige faster sted i rum, der blev<br />
betegnet med udtryk <strong>for</strong> “synagoger”.<br />
4 <strong>Synagogen</strong>
Change language