Synagogen på Jesu tid - Selskab for Bibelsk Arkæologi

På Persiens
rejse gennem
Persiens historie
Af pastor Annette Wiuff Christensen, Randers
– beretning fra SBAs tur til Iran, oktober 2004
Skuffede fordomme
Den 3. oktober 2004 drog en lille flok ud på to
ugers rejse til Iran. Et utraditionelt rejsemål, som
mange har fordomme omkring. Men Iran har meget
andet at byde på end præstestyre. Det er også et
land med bibelsk arkæologi.
Iran, der er 38 gange større end Danmark, gemmer
på en lang række perler: Smuk og varierende
natur, overvældende imødekommenhed fra
befolkningen og ikke mindst en historie, hvis nedslag
i arkitektur og kultur kan tage vejret fra én. På
de ca. 3000 km, vi tilbagelagde, rejste vi gennem
en historie, der strækker sig over 3400 år.
Elamitternes land
Vi begyndte, hvor man endnu ikke kan tale om persisk
historie, ved elamitternes ziggurat, Chogha
Zanbil (1350 f.Kr.), ved Susa i det sydvestlige lavland.
Zigguraten er sikkert et tempel som den i Ur.
Den består af lersten, som man stadig bygger med i
mange landsbyer. Tusinder af sten bærer kileskrift,
og enkelte steder skimter man den turkise farve, der
dækkede den oprindelig 50 meter høje bygning,
hvoraf kun tre etager (25 meter) er tilbage.
Chogha Zanbil. Ziggurat fra elamittisk tid, ca. 1340 f.Kr.
Foto: © Annette Wiuff Christensen 2004
Elamitterne delte lavlandet med assyrere og senere
babylonere, ligesom Iran og Irak deler lavlandet i
dag. De var en magtfaktor i området. Det demonstrerede
bl.a. fundet i Susa for 100 år siden.
Elamitterne havde under et felttog bragt stelen med
kong Hammurapis (1792-1750 f.Kr.) lov fra Babylon
med sig til Susa. Loven har mange ligheder med
Moseloven.
Persernes verdensrige
Selvom Iran er et stort land, var det kun en lille del
af det enorme Perserrige, der strakte sig fra
Grækenland i vest til Indien i øst og Etiopien i syd.
Persiens storrige eksisterede ca. 560-330 f.Kr. og
grundlagdes af kong Kyros den Store. Det var
denne Kyros, der erobrede Babylonien og frigav de
deporterede folkeslag, heriblandt jøderne (se Ezra
1,1-4). Riget bestod, indtil Alexander den Store indlemmede
det i sit eget rige.
Esters bog beretter om jødinden Esters ægteskab
med Xerxes I (486-465, i GT kaldet Ahasverus) og
giver et indblik i kongernes univers. De residerede
om sommeren i byen Ekbatana (nu Hamadan) i
bjergene på grænsen mellem det centrale og nordlige
Iran, om vinteren i Susa og om foråret i
Persepolis i det centrale Iran. I Persepolis fejrede
man nytåret (ca. 21. marts).
Øverste del af den stele, hvor Babylons konge Hammurapi
lod indhugge sin lov. Relieffet viser, hvordan kongen stående
modtager myndighed fra guden Shamash. Foto: © BAS
14 På rejse gennem