diføt-nyt 83.vp - heerfordt.dk

diføtnyt 

Jules Verne om 

Fremtidens energi 

Spændende lydfænomen: 

Klangfigurer i sand 

Er Bush-regeringen 

ved at blive »grøn«? 

Emil Rasmussens 

nye fysik - 2. del 

Max-Planck-Institut 

forsker i kuglelyn 

Ny trigonometri 

Forum & Kortnyt 

Efterårets møder 

NR. 83.4 / JULI 2006 KR. 25,- 

DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK

2 

DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK 

er en offentlig registreret forening, der har til formål: at oplyse 

om og at udvikle ny teknologi i overensstemmelse med 

naturen og dens metoder, at udnytte dens energier på bedst 

mulig måde med mindst mulige indgreb i de økologiske systemer 

og at reducere allerede forekommende indgreb i 

økologiske systemer, alt på en sådan måde, at menneskets 

vilkår forbedres. www.difoet.dk 

Foreningens bestyrelse 

Anders Heerfordt - Formand - aheerfor@csc.com 

Ruskær 4, st.th., 2610 Rødovre - tel 3647 1105 

Albert Hauser - Næstform., bibliotek - a.hauser@tuknet.dk 

Aalevej 41, 7160 Tørring - tel/fax 7580 2414 

Børge Frøkjær-Jensen - froekjar@inet.uni2.dk 

Ellebuen 21, 2950 Vedbæk 

Christian Heerup - christian.heerup@tempcold.dk 

Aldershvilevej 21A, 2880 Bagsværd 

Jan Koed - Redaktør - jk@cadaid.dk 

Carl Bernhards Vej 15, st.tv., 1817 Frederiksberg C 

Jørgen Olsen 

Gærdesangervej 2, 3300 Frederiksværk - tel 4774 8486 

Lejf T. Rasmussen - lejf.t.rasmussen@mail.tele.dk 

Frederiksvej 54, 3.th., 2000 Frederiksberg 

Poul Schriver - poulschriver@hotmail.com 

Svanevænget 3, 1.th., 2100 København Ø 

Mogens Larsen - Sup., kasserer - kassereren@difoet.dk 

Gammel Køge Landevej 492, 2650 Hvidovre 

Girokonto (1551)939-4966, DIFØT, 2650 Hvidovre 

SWIFT-BIC:DABADKKK - IBAN:DK03 3000 0009 3949 66 

Medlemskab 

Alle er velkomne som medlemmer af DIFØT. Bliv medlem 

ved at indsætte 1 års kontingent på giro 939-4966. Årskontingent: 

300,- kr. Abonnement kun for biblioteker: 150,- kr. 

Forsiden 

Det var den tyske læge, 

jurist og fysiker, Ernst 

Chladni, der i slutningen af 

1700-tallet grundlagde 

videnskaben om lyd, dvs. 

akustikken. Ved at bestry- 

ge en sandbelagt metalplade 

viste han, hvordan 

lydens svingninger er i 

stand til at danne de mest 

varierede mønstre i sandet. 

Artiklen side 6 viser flere 

eksempler på fænomenet. 

23. årgang nr. 83.4, juli 2006 

Redaktør: Jan Koed 

Redaktionens adresse 

diføt nyt 

Carl Bernhards Vej 15, st.tv. 

1817 Frederiksberg C 

tel/fax 3322 3728 

email redak@difoet.dk 

Udgivelse 

diføt nyt udgives af Dansk 

Institut for Økologisk Teknik 

og udsendes til foreningens 

medlemmer. 

Hvor ikke andre er nævnt, er 

udenlandske manuskripter 

oversat af redaktøren. 

Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. 

Bladet udkommer med fire 

numre om året. 

Oplag: 200 eksemplarer 

Tryk: Vester Kopi, København 

ISSN 0900-1816 

Indhold 

Unionens sande tilstand 3 

Kymatik 6 

Kuglelyn i laboratoriet 

Jules Verne 

8 

om fremtidens energi 

Emil Rasmussens 

10 

forskning - II 12 

Bognyt 

Guddommelige 

19 

proportioner 

Forum 

22 

»Bessler-hjul« 24 

Fusionsreaktoren 26 

Kortnyt 28 

Foreningsnyt 31

Energipolitik: 

Unionens sande tilstand 

- USA’s energidilemma 

Af William Zebuhr 

Efter de store stigninger i oliepriserne i 

1970’erne, da Jimmy Carter var præsident, 

begyndte forbundsregeringen at 

spille en langt mere aktiv rolle i energipolitikken. 

Siden da har hver eneste 

præsident lovet at reducere vores afhængighed 

af udenlandsk olie. Enten 

var løfterne usande eller også var de baseret 

på dårlig planlægning. De programmer, 

der blev sat i værk, kostede 

milliarder af dollars og var totalt virkningsløse. 

Resultatet er blevet, at vi er 

langt mere afhængig af udenlandsk olie 

end nogensinde før. George W. Bush’ seneste 

tale om unionens tilstand viser, at 

der er tale om business as usual. 

Det mest overraskende ved talen var, 

at mange tog den alvorligt. I stedet burde 

de have undersøgt årsagerne til de præsenterede 

planer. Politikere foretager 

generelt handlinger, der forøger deres 

magt eller deres partis magt for at sikre 

deres genvalg og fortsatte økonomiske 

støtte. Set i det lys er det let at forstå en 

del af baggrunden. Produktion af ethanol 

vil hjælpe landmændene, der udgør 

en stor gruppe vælgere. Penge til hybridog 

elektriske biler vil yde sit bidrag til at 

støtte den amerikanske bilindustri, der 

er i akutte vanskeligheder og som beskæftiger 

i tusindvis af stemmeberettigede 

ansatte. Kulindustrien får løfter om 

penge til »nul-forurenende« kraftværker 

(som ikke eksisterer) mod til gengæld at 

yde en massiv politisk støtte. Tilsvarende 

gælder for atomindustrien, som domi- 

neres af nogle få store selskaber, der udøver 

lobbyvirksomhed i stor skala og 

giver støtte til nyttige politikere. Løftet 

om mere støtte til solog vindkraft blev 

sandsynligvis afgivet for at få planen til 

at lyde mere miljøvenlig i den brede offentlighed. 

Sandheden er, at forbundsregeringens 

aktive indsats hverken er nødvendig 

eller ønskelig, og at regeringens 

igangværende programmer har støttet 

olieindustrien på bekostning af andre 

industrigrene, nationen, ja hele verden. 

Forbundsregeringen spenderer milliarder 

af dollars af skatteydernes penge på 

at støtte olieindustrien. Der gives skattebegunstigelser, 

tilbydes landområder og 

udkæmpes krige for at holde olieprisen 

nede, fordi vælgerne elsker billig olie. I 

dag synes mange mennesker ikke, at olien 

er billig. Men den er billigere, end den 

ville have været i et frit marked, og det 

gør det svært for alternative energier at 

konkurrere, fordi de er kostbare i de indledende 

faser af udviklingen. Ét forkert 

tiltag bliver ofte »korrigeret« af et andet, 

så man kompenserer den kunstigt lave 

oliepris ved at støtte et særligt udpeget 

alternativ. Det gør naive vælgere glade 

og muliggør modydelser fra de nye industrigrene, 

men koster skatteyderne en 

masse penge og forstyrrer en hensigtsmæssig 

udvikling af nye teknologier. 

I talen om unionens tilstand blev der 

ikke nævnt noget om den form for ny 

energi, som Infinite Energy promoverer. 

Det er fordi, der ikke er nogen stemmer 

at hente her, og fordi der ikke tilbydes 

3

diføt nyt 83.4 

4 

Præsident Bush’ energiforslag 

– uddrag fra talen om 

»Unionens tilstand« 2006 

At fastholde Amerikas konkurrenceevne kræver rimelige energipriser. 

Og her står vi over for et alvorligt problem: Amerika er afhængig af 

olie, som ofte importeres fra ustabile områder i verden. Den bedste 

måde at bryde denne afhængighed på er gennem teknologi. Siden 2001 

har vi brugt næsten $10 mia. på at udvikle renere, billigere og mere pålidelige 

alternative energikilder – og vi står på tærsklen til utrolige fremskridt. 

Derfor annoncerer jeg i aften Det avancerede Energiinitiativ – en forøgelse 

af Energiministeriets bevillinger til forskning i ren energi på 22% 

– for at fremtvinge et gennembrud på to vitale områder. For at ændre 

måden vi opvarmer vore hjem og kontorer på vil vi investere mere i 

ikke-forurenende kulfyrede kraftværker, revolutionere solog vindteknologierne 

og fremme ren og sikker atomkraft. (Bifald) 

Vi må også drive vores biler på en anden måde. Vi vil forstærke forskningen 

i bedre batterier til hybridog elbiler samt i forureningsfrie biler, 

der kører på brint. Vi vil også finansiere yderligere forskning i banebrydende 

metoder til at producere ethanol, ikke kun fra majs, men fra træpiller, 

halm og elefantgræs. Vores mål er at gøre denne nye form for ethanol 

praktisk anvendelig og konkurrencedygtig i løbet af 6 år. (Bifald) 

Gennembrud inden for disse og andre nye teknologier vil bidrage til, 

at vi når et andet stort mål: at erstatte mere end 75% af vores import fra 

Mellemøsten i 2025. (Bifald) 

Ved at aktivere Amerikas talent og teknologi kan dette land på dramatisk 

måde forbedre miljøet, gøre sig fri af den oliebaserede økonomi 

og gøre afhængigheden af Mellemøstens olie til fortid. (Bifald)

penge til politiske formål. Det bedste for 

udviklingen af ny energiteknologi ville 

være høje energipriser, men man er låst 

fast i en kombination af lave priser og lille 

indflydelse, hvor man hverken får hjælp 

fra regeringen og ikke er konkurrencedygtig 

nok til at opnå privat finansiering. 

Der gives ingen enkel løsning på afhængigheden 

af olie. Alternativerne vil 

komme fra mange forskellige teknologier, 

fra mange sider og tage mange år. Det 

vil blive en ikke-lineær, temmelig kaotisk 

proces, der vil være tabsgivende, frustrerende, 

langsommelig og smertefuld for 

mange – og profitabel for få. Sådan er det 

med mange komplicerede forskningsprogrammer 

i deres indledende faser. 

Processen har været i gang nu i over 30 

år, og de lettilgængelige teknologier som 

vind og solenergi – der allerede dengang 

var i brug i mindre skala – er først nu ved 

at blive kommercielle succeshistorier. 

Succesen er større i Europa, Japan og 

Kina end i USA, fordi oliepriserne er højere 

dér. Nye energiteknologier er mindre 

forstået nu, end vind og sol var i 1973, 

så vejen synes lang til en egenfinansieret 

vækst og økonomisk gevinst. De nye 

energikilder vil blive indfaset i det bestående 

mix af energier, efterhånden som 

de udvikles, mens de gamle, mindre effektive 

teknologier udfases. 

Det bedste regeringen kan gøre for at 

lette overgangen til ny teknologi er at 

lade energipriserne stige ved at holde sig 

væk fra området og indføre nogle reguleringsmekanismer, 

der fremmer de rene 

og effektive teknologier og hæmmer de 

forurenende og ineffektive. Styringsmekanismerne 

skal indføres med omtanke 

og fleksibilitet, fordi nogle teknologier, 

der kan vise sig fremragende i det lange 

løb, kan vise sig at være forurenende og 


ineffektive i begyndelsen. Et af de mest 

kontroversielle emner vil være reguleringen 

af drivhusgasserne. Som diskussionen 

Infinite Energy nr. 65 viste, er drivhuseffekten 

langt fra forstået i tilstrækkeligt 

omfang til, at man bør foretage 

drastiske, omkostningskrævende indgreb 

på nuværende tidspunkt. Kulkraftværker 

udsender kuldioxid; det gør 

atomkraftværker ikke. Hvis kuldioxid fx 

på et forkert grundlag bliver stemplet 

som en farlig forurener, vil man måske 

spendere milliarder af dollars på atomkraftværker, 

som måske i det lange løb vil 

vise sig at være langt mere forurenende. 

Det vil tage år, før den globale opvarmningseffekt 

er tilstrækkeligt forstået, til at 

man bør foretage drastiske indgreb. I 

mellemtiden bliver man nødt til at tage 

beslutninger på et utilstrækkeligt grundlag. 

Udfordringen vil være at tage disse 

beslutninger på et rationelt grundlag 

med et minimum af politisk indhold, 

myter og dårlig videnskab. De nye energiteknologier 

kan vise sig at drage fordel 

af denne tilstand, fordi de generelt ikke 

udsender drivhusgasser. 

Det er meget sandsynligt, at nye energiformer 

først vil komme på markedet et 

sted, hvor energipriserne er højere, og 

hvor olieforsyningssituationen er mere 

presset end i USA, Japan og Europa. Her 

fremstår Kina som mere lovende for udviklingen 

af såvel nye energiteknologier 

som udviklingen af vind- og solenergi. 

Det er på langt sigt ikke godt for USA, 

fordi det vil betyde mere import og færre 

jobs i udviklings- og produktionsvirksomhederne. 

I stedet for at importere 

olie vil vi komme til at importere udstyr 

og tjenester. 

I 1957 opsendte Sovjetunionen verdens 

første satellit, hvilket fik en vold- 

5


som indflydelse 

på USA. Lige 

pludselig blev 

vi tvunget til at 

forholde os seriøst 

til de naturvidenskabeligeuddannelser 

og finde vores 

plads i en 

teknologisk 

verden. Vi søsatte 

derefter et af historiens mest imponerende 

og største ingeniørprojekter, 

nemlig at sætte mænd på månen i løbet 

af kun 12 år. I vores nuværende forvirring 

ville det være næsten umuligt at 

gentage denne bedrift, selv om vi har 

gjort det før og vi nu har langt mere effektive 

værktøjer (som fx computere) 

Kymatik 

– fremtidens videnskab? 

Af Poul Schriver 

Den tyske læge, jurist og fysiker, Ernst 

Chladni (1756-1829), var grundlægger af 

akustikken, videnskaben om lyd. Han 

synliggjorde ved sine forsøg lydbølgers 

effekt. Med en violinbue strøg han kanten 

af en vandret placeret metalplade, 

hvorpå der var strøet sand. Afhængig af 

hvor han strøg på metalpladen, dannedes 

forskellige mønstre i sandet, i dag 

kaldet Chladni-figurer, fig. 1. 

Den amerikanske matematiker, 

Nathanial Bowditch, og hans franske 

kollega, Antoine Lissajous, studerede i 

begyndelsen af 1800-tallet uafhængigt af 

hinanden mønstre, som dannedes ved 

6 

end dengang. Måske trænger vi til en ny 

»Sputnik« for at få os til at tænke alvorligt 

over de vigtigste tekniske udfordringer i 

dag og begynde at drive det amerikanske 

samfund på en langt mere intelligent 

måde. Denne »igangsætter« kunne meget 

vel være en kinesisk astronaut på månen 

eller et større gennembrud inden for 

energiområdet i et fremmed land i løbet 

af det næste årti. Vi bliver nødt til at 

stramme os an, hvis ikke vi vil ende som 

en andenrangs teknologisk magt snart 

efterfulgt af magttab på andre områder. 

William Zebuhr er medredaktør af tidsskriftet 

Infinite Energy, som der henvises til et par gange 

i teksten. Artiklen blev bragt i bladets nr. 66, 

marts/april 2006 under titlen The True ’State’ of 

the Union’s Energy Dilemma. 

interferens mellem to sinusformede lydbølger, 

den ene udsendt vinkelret på den 

anden. Mønstrene ændrede sig afhængig 

af bølgernes frekvens og vinklen mellem 

de udsendte bølger. En såkaldt Lissajous-figur 

er vist på fig. 2. 

I 1960’erne fortsatte den svejtsiske 

forsker, Hans Jenny, Chladnis forsøg. 

Violinbuen blev erstattet af en krystaloscillator, 

og under sine forsøg skabte 

Jenny både Chladni- og Lissajous-figurer. 

Ved særlige kombinationer af frekvens 

og amplitude kunne han få mønstrene 

til at bevæge sig og ændre sig kontinuerligt. 

Og ved at anvende andre materialer 

end sand kunne han skabe 3-dimensionale 

figurer.

Fig. 1 

Hans Jenny konstruerede en særlig 

tonegenerator, tonoskop kaldte han det, 

hvormed han med lyd kunne ændre 

oscillatorens frekvens og amplitude. 

Med sit tonoskop kunne han således 

synliggøre den menneskelige stemme i 

lydskabte mønstre, og han gjorde det 

Fig. 2 


herved muligt ikke alene at høre, men 

også se effekten af forskellige stemmer 

og således også sange. Jenny kaldte sin 

forskning Kymatik (cymatics) (græsk: bølge). 

Jenny eksperimenterede med forskellige 

sprog som input til tonoskopet. Han 

opdagede herved, at tegn fra visse antikke 

sprogs alfabet udtalt i overensstemmelse 

med den lyd, tegnene repræsenterede, 

aftegnede sig i sandet på metalpladen. 

Tegn udtalt i overensstemmelse 

med moderne sprogs alfabeter gav 

ikke tilsvarende resultat. De antikke 

sprog, der gav nævnte effekt, var hebræisk 

og sanskrit, som er blandt de sprog, 

der kaldes »hellige sprog«. Det fik Jenny 

til at stille spørgsmål, om de (antikke) folkeslag, 

som talte hebræisk og sanskrit, 

kendte den nævnte effekt? Og hvilke 

kvaliteter i øvrigt indeholder disse hellige 

sprog, hvoriblandt også regnes tibetansk, 

ægyptisk og kinesisk? 

Hans Jenny opdagede under sine eksperimenter 

en anden interessant effekt. 

Hældte han vand på metalpladen i stedet 

for sand og satte oscillatoren til, kunne 

han tilte pladen, uden at vandet faldt 

af. Vandet forblev som klistret til pladen, 

indtil oscillatoren blev slukket. Der var, 

ifølge Hans Jenny, her tale om, at vibrationerne 

i metalpladen ophævede tyngdekraften! 

Hans Jenny har skrevet bogen 

A Study of Wave Phenomena & Vibration. 

Har nogen lyst til selv at eksperimentere 

med Chladni-figurer kan det lade 

sig gøre ved et besøg på Experimentarium 

i København, hvor remedier hertil er til 

stede. 

Kilder 

NEXUS feb./marts 2006 

www.mysticalsun.com/cymatics/cymatics.html 

7

Plasmafysik: 

Kuglelyn i laboratoriet 

Af Isabella Milch 

Videnskabsfolk har i en fælles arbejdsgruppe 

fra Max-Planck-Institut für Plasmaphysik 

(IPP) og Berlins Humboldt- 

Universität (HUB) genereret kuglelyn i 

laboratoriet – eller for at være mere præcis, 

kuglelynslignende plasmaskyer. Fysikerne 

frembringer lysende plasmakugler 

over en vandoverflade med en levetid 

på næsten et halvt sekund og en diameter 

på mellem 10 og 20 centimeter. 

Kuglelyn beskrives som et lysfænomen, 

der optræder under et tordenvejr. 

På mystisk vis er de ikke kun synlige som 

et kortvarigt glimt, dvs. i mikrosekender, 

men eksisterer i adskillige sekunder, altså 

hundredtusinde gange længere end 

et lynglimt. Foruden berømtheder som 

den romerske filosof Seneca, Plinius den 

Ældre, Karl den Store og Henry II af England 

har Nobelprisvinderne i fysik, Niels 

Bohr og Pjotr Kapitza, i moderne tid 

hævdet at have observeret dette fænomen. 

Også mindre kendte personer har 

berettet om uventede møder med kuglelyn; 

på Internet findes der mere end 

1 mio. indgange til emnet. På den anden 

side synes forekomsten at være så sjælden, 

at man hidtil ikke har haft pålidelige 

data om fænomenet. Derfor vrimler det 

med en mængde tvivlsomme forsøg på 

forklaringer – fra sorte huller over minikerneeksplosioner 

til mere esoteriske 

forklaringer. 

»På baggrund af denne uvished er det 

fra flere sider blevet forsøgt at fremkalde 

fænomenet under kontrollerede forhold 

i laboratoriet«, fortæller prof. Gerd Fuss- 

8 

mann, lederen af plasmafysik-arbejdsgruppen 

ved IPP og HUB i Berlin. Således 

er det allerede lykkedes for en forskergruppe 

at frembringe plasmoider – 

lysende plasmakugler bestående af ioniseret 

gas – på basis af mikrobølger, der 

med lidt god vilje godt kan klassificeres 

som kuglelyn. En lignende effekt forårsages 

af gnister, der føres hen over organiske 

materialer. For omkring 4 år siden 

lykkedes det for en arbejdsgruppe i 

Sankt Petersborg med elektriske udladninger 

over en vandoverflade at frembringe 

kugleformede lysfænomener, der 

minder betydeligt mere om naturfænomenet. 

Det forekommer sandsynligt, at 

lynglimt og vand skal vekselvirke, før 

der kan opstå kuglelyn. 

Med inspiration fra de russiske eksperimenter 

udfører plasmafysik-arbejdsgruppen 

i Berlin eksperimenter, 

hvor plasmoider, der dannes over en 

vandoverflade, har levetider på ca. 0,3 

sekunder og diametere på 10 til 20 centimeter. 

Det indebærer, at der tændes en 

kortvarig højspændingsudladning i en 

vandbeholder. Når ladningen klinger af, 

stiger der en plasmakugle op fra overfladen. 

Bortset fra energiforsyningen fra et 

kraftigt kondensatorbatteri er forsøgsopstillingen 

temmelig enkel: I en glasbeholder 

fyldt med saltvand stikker to elektroder 

op, hvoraf den ene er isoleret fra det 

omgivende vand af et lille lerrør. Påtrykker 

man en højspænding, så strømmer 

der i løbet af 0,15 sekund en indtil 60 ampere 

stærk strøm gennem vandet. Ved et 

overslag fra vandet når strømmen ind i

lerrøret, hvor vandet, som befinder sig 

dér, fordamper. Efter strømimpulsen viser 

der sig en lysende plasmoid bestående 

af ioniserede vandmolekyler. 

Med dette apparat kan der med 5 minutters 

mellemrum frembringes imponerende 

»kuglelyn« i alle mulige former 

og farver. Prof. Fussmann: »Hvorfor der 

overhovedet opstår dette lysende fænomen, 

kan vi endnu ikke forklare. Det er 

nemlig synligt i ca. 300 millisekunder, efter 

at strømmen allerede er klinget af og 

energitilførslen dermed ophørt. Egentlig 

burde fænomenet være ophørt senest ef- 

Forsøgsopstilling. 


Ved hjælp af en udladning 

foretaget under vandoverfladen 

frembringes der en 

kuglelynslignende plasmasky. 

Foto: IPP 

ter nogle få millisekunder. Dertil kommer, 

at plasmaet lyser ret kraftigt, selv 

om plasmoiden synes at være temmelig 

kold; holder man et stykke papir hen 

over plasmoiden bliver det løftet, men 

ikke svedet.« 

Det gådefulde fysiske fænomen skal 

nu opklares i flere eksamensarbejder. 

Derfor vil man gennemføre systematiske 

analyser af processen – fx ved hjælp af 

spektroskopi – og sammenholde den 

med de gængse teorier. 

»Selv om emnet ’kuglelyn’«, siger 

prof. Fussmann, »ikke direkte sigter på 

IPP’s forskningsområde, som er undersøgelsen 

af ekstrem varm plasma til brug 

i et fusionskraftværk, så er ’kuglelynet’ et 

attraktivt plasmafysisk tema, hvor de 

studerende gennem et interessant naturfænomen 

kan opnå viden om avanceret 

måleteknik og teori.« 

Kilde til artiklen er en pressemeddelelse dateret 

8. maj 2006 udsendt af Max-Planck-Institut für 

Plasmaphysik. www.ipp.mpg.de 

9

Forudsigelse: 

Jules Verne (1828-1905) er kendt for sin 

fænomenale evne til at forudse teknologiske 

landvindinger, som på hans egen tid må 

have forekommet aldeles utopiske. Han 

betragtes med rette som en af science fiction 

genrens ypperste pionerer. 

I sin roman, ’Den hemmelighedsfulde Ø’ 

fra 1874, lader han en af tidens helteskikkelser, 

ingeniøren, komme med et bud på fremtidens 

energikilde til erstatning for det fossile 

brændstof kul, som man allerede i industrialismens 

ekspansion i 1800-tallets sidste 

halvdel kunne forudse ville slippe op en dag. 

Jules Verne anviser en løsning, som med 

udviklingen af brændselscellen i vore dage 

synes inden for rækkevidde. 

En Dag kom Gideon Spilett til at bemærke: 

»Men, min kjære Cyrus, løber ikke 

hele den Industri– og Handelsrørelse, 

som De spaar stadig Fremgang, Fare for 

at standse aldeles, sent eller tidlig? 

– Standse! Og hvad skulde standse 

den? 

– Mangel paa Kul, dette Mineral, som 

man medrette kan kalde det værdifuldeste 

af alle. 

– Ja, det værdifuldeste er det ganske 

vist,« svarede Ingeniøren, »det har Naturen 

ligesom villet give tilkjende ved at 

frembringe Diamanter, som ene og alene 

bestaa af rent, krystalliseret Kul. 

– De mener da vel aldrig, Hr. Cyrus,« 

10 

Jules Verne 

om fremtidens energi 

I en tid med brændselsceller og et muligt gennembrud for 

kold fusion er Jules Vernes forudsigelse blev meget aktuel. 

faldt Pencroff ind, »at man vil komme til 

at brænde Diamanter i Stedet for Kul i 

Kakkelovnen? 

– Nei, min Ven,« svarede Cyrus smilende. 

– »Imidlertid bliver jeg ved mit,« gjentog 

Gideon Spilett. »De kan ikke negte, at 

alt Kul en Dag vil være opbrændt? 

– Aa, disse Kulleier ere endnu anseelige, 

og de hundredetusinde Arbeidere, 

som aarlig udvinde hundrede Millioner 

Centner, have langt frem, før de faa tømt 

dem! 

– Men Forbruget af Stenkul voxer stadig,« 

svarede Gideon Spilett, »og man 

kan forudse, at disse hundredetusinde 

Arbeidere snart vil blive til tohundredetusinde, 

og at saaledes Udvindingen bliver 

dobbelt saa stor som nu. 

– Ganske vist, men efter de europæiske 

Kulleier, som ved de nyere Maskiner 

ville kunne bearbeides dybere end nu, 

ville de amerikanske og australiske endnu 

i lang Tid kunne tilfredsstille Industriens 

Forbrug. 

– Hvorlænge da?« spurgte Korrespondenten. 

– I det mindste 250 eller 300 Aar. 

– Det er jo vistnok betryggende for os, 

men foruroligende for vore Børnebørnsbørn. 

– Man finder nok paa andre Ting,« 

sagde Harbert. 

– »Ja, det faa vi haabe,« svarede Gide-

Brændselscellen - kort fortalt 

Brændselsceller konverterer brændstof 

og luft direkte til elektricitet, varme og 

vand i en elektrokemisk proces. Til forskel 

fra konventionelle maskiner forbrænder 

de ikke drivmidlet eller påvirker stempler 

eller aksler. Derfor har de et mindre energitab, 

mindre udstødning og ingen bevægelige 

dele. 

I princippet virker en brændselscelle 

som et batteri.Men i modsætning til et batteri 

aflades den ikke, fordi den til stadighed 

tilføres brændstof og luft. 

Det er en grundlæggende ren teknologi, 

der anvender brint (fra dens energikilde) 

og ilt (fra luften) til at generere elektricitet 

og varme uden eksplosion eller forurening 

- udstødningen består udelukkende 

af vanddamp. 

Der findes flere forskellige typer 

brændselsceller, men de har alle det tilfælles, 

at de består af to elektroder (en negativ 

anode og en positiv katode) adskilt 

af en faststof eller flydende elektrolyt, som 

befordrer elektrisk ladede partikler mellem 

elektroderne. Brinten går til anoden 

og ilten til katoden, hvilket frembringer 

hhv. brint- og ilt-ioner, der forener sig til 

vand og producerer den elektriske strøm. 

Elektrolyse er en simpel måde at producere 

brint på. Elektricitet bruges til at 

splitte vand i brint og ilt. Elektriciteten kan 

fx produceres ud fra vedvarende energi 

eller fra fossile brændsler. 

www.ird.dk 

www.minihydrogen.dk 

on Spilett, »thi uden Kul bliver der ingen 

Maskiner, og uden Maskiner bliver der 

ingen Jernbaner, ingen Dampskibe, ingen 

Fabriker mere, kort intet af alt det, 

som det nuværende Liv med alle dets 

Fremskridt fordrer. 

– Men hvad skal man da finde paa?« 

spurgte Pencroff. »Kan De tænke dem, 

hvad det skulde være, Hr. Cyrus? 

– Saa omtrent. 


– Og hvad skal man brænde i Stedet 

for Kul? 

– Vand,« svarede Cyrus Smith. 

– »Vand!« udbrød Pencroff. »Vand til 

at opvarme Dampbaade og Lokomotiver 

med, Vand til at koge Vand med! 

– Ja, det vil sige Vand opløst i sine enkelte 

Bestanddele,« svarede Cyrus 

Smith. »Og dette maa uden Tvivl ske ved 

Hjælp af Elektricitet, som da vil blive en 

mægtig og anvendelig Kraft, thi alle Nutidens 

store Opdagelser synes efter en 

uforklarlig Lov at pege i denne Retning. 

Ja, mine Venner, jeg troer, at Vand engang 

vil blive brugt som Brændsel, at det 

Vandstof og Surstof [brint og ilt – red.], 

hvoraf det er sammensat, anvendt særskilt 

eller i Forening vil afgive en Kilde til 

Varme og Lys, der er uudtømmelig og 

har en Styrke, som ikke kan opnaaes ved 

Stenkul. Engang ville Dampskibenes 

Kulrum og Lokomotivernes Tendere i 

Stedet for med Kul blive fyldt med disse 

to Luftarter i sammenpresset Tilstand, og 

disse ville da brænde paa Ildstedet med 

en ganske uhyre Varmeudvikling. I denne 

Henseende have vi altsaa intet at frygte. 

Saalænge vor Jord er beboet, vil den 

yde sine Beboere, hvad de tiltrænge, de 

ville aldrig komme til at mangle hverken 

Varme eller Lys ligesaa lidt som Produkter 

af Planteriget, Dyreriget eller Mineralriget. 

Jeg tror derfor, at, naar Kulleierne 

ere udtømte, vil man opvarme Vand 

med Vand. Vand er Fremtidens Kul. 

Jules Verne: Den hemmelighedsfulde Ø. Bind II, 

Den Forladte. Norsk oversættelse ved J. L. W. 

Dietrichson. Christiania 1876, Alb. Cammermeyer. 

Uddraget er fra siderne 136-137. Den originale 

retskrivning er bibeholdt. Romanen er 

genudgivet uforkortet i 1976 i ny oversættelse fra 

fransk på Hernovs Forlag. 

11

Alternativ fysik: 

Emil Rasmussens forskning - II 

I denne anden og sidste del af artiklen om Emil Rasmussens forskning 

præsenterer Poul Schriver os for en helt ny kemi, der kaster lys over hidtil 

uforklarede fænomener som elektricitet og magnetisme. 

Af Poul Schriver 

Emil Rasmussen erkender, at 10 års 

forskning med nye, nøjagtige instrumenter 

og nye metoder har gjort ham 

klogere. Hans fortsatte eksperimenter 

viste, at ikke blot enkelte grundstoffer 

var bipolare (erfaringerne refereret fra 

hans første bog i diføt nyt 82), men at 

hvert eneste grundstof var repræsenteret 

ved to atomer. 

Bipolaritet 

Disse to atomer havde nøjagtig samme 

bølgelængde, men hver sin polaritet. Det 

ene atom var positivt, det andet negativt. 

Neutrale, virkelige atomer findes ikke, 

og polariteten er en fast, uadskillelig 

egenskab ved atomerne. Et atom kan 

ikke forandre polaritet, lige så lidt som 

det kan ændre sin vægt eller sin bølgelængde. 

De positive og negative atomer 

kan i naturen optræde som frie atomer 

helt isolerede og helt uafhængige af hinanden. 

Betegnelserne positiv og negativ for 

atomernes bipolaritet er »lånt« fra magnetisme 

og elektricitet, men ER undstreger, 

at dette ikke betyder, at samtlige 

grundstoffers atomer skulle være magnetiske 

eller elektriske. Der er et slægtskab 

mellem atomernes bipolaritet på 

den ene side og magnetisme og elektricitet 

på den anden. Det er imidlertid magnetisme 

og elektricitet, som er afhængige 

12 

af atomernes bipolaritet, ja, de står og falder 

med denne bipolaritet – og de er 

utænkelige uden. Atomernes positivitet 

henholdsvis negativitet er derimod ikke 

på mindste måde afhængige af magnetisme 

og elektricitet, som begge blot er 

specielle, begrænsede anvendelser af 

hele universets bipolaritet. Og da den officielle 

videnskab aldrig har kendt de virkelige 

atomer eller deres bipolaritet og 

endnu mindre hele universets bipolaritet, 

har videnskaben heller aldrig kunnet 

forklare, hvad magnetisme og elektricitet 

virkelig er. Men det kan ER – og hans 

forklaring er også baggrunden for min 

interesse for hans forskning. 

Atomernes bipolaritet er – ligesom 

atomernes stråling på faste, specifikke 

bølgelængder – specielle former for den 

energi, samtlige atomer indeholder. Man 

kan ikke forestille sig denne energi som 

en udefra kommende »ladning«. Atomet 

kan hverken oplades eller aflades. Atomet 

er i sig selv en hvilende, uudtømmelig 

kraftkilde, der hverken kan udtørres 

eller miste sin vægt eller sin bølgelængde. 

Og så var ER i øvrigt overbevist om, at 

det ikke ville være muligt at spalte et 

atom og derved »udløse atomenergien«. 

ER påpeger, at man ikke kan angive 

eller udregne noget bestemt mål for den 

energi, der giver sig udtryk i bipolariteten. 

Derimod har han gennem sine mange 

eksperimenter konstateret, at energien 

er lige stor i alle atomer, idet en forbin-

delse mellem et positivt og et negativt 

atom af ligegyldig hvilke to grundstoffer 

– så langt al kemisk erfaring rækker – giver 

balance eller neutralitet. Spørgsmålet 

om balance eller ikke-balance mellem 

positive og negative atomer er nogle af 

kemiens mest fundamentale grundsætninger. 

Derfor, siger ER, kan man heller 

ikke skrive en videnskabeligt set fuldgyldig 

kemisk formel uden at angive fortegnet 

for hvert eneste atom, der indgår i 

formlen. Med fortegnene kan man læse 

alt ud af formlen. Uden fortegn er formler 

– som kemiske formler bruges i dag – 

aldeles intetsigende, idet de intet oplyser 

om det formulerede stofs afgørende 

egenskaber! 

Kemiske betegnelser 

Den officielle kemi anvender som bekendt 

store bogstaver (ind imellem efterfulgt 

af et lille) for det, der betegnes som 

atomer. I virkeligheden, siger ER, er de i 

99 ud af 100 tilfælde molekyler eller 

»grundforbindelser«, dvs. sammensatte 

forbindelser. Der vil i det efterfølgende 

blive redegjort for, hvad en grundforbindelse 

er. For at adskille den officielle kemi 

og den af ER udviklede og beskrevne 

kemi anvender han derfor små bogstaver 

for kemiske betegnelser. I ER’s terminologi 

betyder f.eks. »+ fe« et positivt 

jernatom, og »– o« betyder et negativt iltatom. 

1. 

(+ re)8 (– s)8 

(–re)8 (+ s)8 

2. 

+ h + da (– cl)2 

– h – da (+ cl)2 

3. 

(+ ta)9 (– h)9 

(– ta)9 (+ h)9 


Grundforbindelser 

Ved hjælp af sine følsomme biofysiske instrumenter 

var ER i stand til at gå helt 

ned på det atomare niveau og her foretage 

meget nøjagtige og detaljerede analyser. 

Herved opdagede han, at det, vore 

kemikere og fysikere kalder et atom, ikke 

blot består af et enkelt atom fra et enkelt 

grundstof, men at det er sammensat af 

forskellige – ofte talrige – atomer fra lige 

så mange forskellige grundstoffer. Derfor 

gav han det, vi forstår ved et atom, betegnelsen 

grundforbindelse. Alle kendte 

grundstoffers atom er således ifølge ER 

en grundforbindelse. Atomerne i en 

grundforbindelse er sammensat af to 

grundmolekyler og et komplement-molekyle, 

eller blot komplementet. Grundmolekylerne 

er sammensat af detailmolekyler, 

som igen er sammensat af halvmolekyler. 

I første grundmolekyle indgår 

førende molekyle, som indeholder 

både et positivt og et negativt atom af det 

grundstof, hvis stråling er kraftigst og således 

bestemmende for grundstoffets 

navn. ER foretog detaljerede analyser af 

alle officielt kendte grundstoffer. 

Som eksempel på den detaljeringsgrad, 

ER kunne opnå ved sine analyser, 

er nedenfor vist formlen for grundstoffet 

rheniums (nr. 75 i den officielle grundstofrække) 

første grundmolekyle, som 

består af »førende grundmolekyle« (1.) + 

fire detailmolekyler (2. til 5.): 

4. 

(+ fe)9 (– s)9 

(– fe)9 (+ s)9 

5. 

(+co)9 (– cl)9 

(– co)9+ ( cl)9 

13 

– h 

+ h


Førende detailmolekyle (1.) indeholder 

grundstofatomet, »det førende 

atom«, dvs. det atom, hvis stråling er dominerende, 

og som har givet grundstoffet 

navn (+ re) 8 og (– re) 8 . 

Efter det førende detailmolekyle kan 

følge op til fire efterfølgende detailmolekyler 

(som vist ved 2., 3., 4. og 5.). 

Rheniums andet grundmolekyle er 

opbygget efter samme model som det 

første. Forskellen er blot, at atomer af et 

enkelt grundstof erstattes med det samme 

antal atomer af andre grundstoffer. 

Hovedforskellen er typisk, at daniummolekylets 

klor-atomer ombyttes med 

ogdoon-atomer. Eks.: 

Halvmolekyler 

– eller de halverede grundmolekyler 

Som vist med rhenium er grundmolekylet 

en intim forbindelse af to halvdele, 

der ligner hinanden, som højre hånd ligner 

den venstre. De er ikke identiske. 

Overalt hvor det ene halvmolekyle har 

negative atomer, har det andet positive. 

Herved kompenserer og afbalancerer de 

to halvmolekyler hinanden. Halvmolekylerne 

er selvstændige kemiske individualiteter. 

De kan »færdes« på egen 

hånd og indgå helt andre forbindelser 

end med deres brødrene halvmolekyle. 

Elektricitetens inderste væsen 

Denne kortfattede illustration af den af 

ER udviklede kemi giver kun en overfladisk 

introduktion til ER’s omfattende kemiske 

grundforskning, men tilstrækkeligt 

til at give en forståelse af såvel elektricitetens 

som magnetismens inderste væ- 

14 

+ h + da (– og)2 (halvmolekyle) 

+ h – da (+ og)2 (halvmolekyle) 

sen. Den officielle videnskab er, når det 

drejer sig om elektricitet og magnetisme, 

kørt fuldstændig fast. Problemerne er, siger 

ER, i virkeligheden rent kemiske. 

Men kemikerne kan ikke komme videre 

uden en virkelig videnskabelig analytisk 

metode. Og her er det især to afgørende 

mangler, der gør sig gældende: 1) Kemikerne 

kender ikke de virkelige atomer 

(som ovenfor beskrevet) og 2) De kender 

ikke alle grundstofferne. Og uden kendskab 

til disse to forhold, har man ingen 

mulighed for at løse hverken elektricitetens 

eller magnetismens gåder. 

Positiv gnidningselektricitet 

Foretager man med ER’s instrumenter 

og efter hans metoder en analyse af en 

glasstang, kan man udlede en formel, 

som afspejler glassets indhold af silikater 

af forskellige stoffer som f.eks. kisel, silicium 

eller aluminium (og formlen er 

endnu mere omfangsrig end vist ovenfor 

for rhenium). Gnider man herefter 

glasstangen elektrisk og foretager endnu 

en analyse, får man samme resultat + en 

helt ny forbindelse, et molekyle, som ER 

analyserede. Analysen viste, at molekylet 

bestod af et positivt klor-atom og et 

ligeledes positivt ogdoon-atom (+ cl 

+ og). Dette molekyle kan optræde i skiftende 

koncentrationer, bl.a. afhængig af 

hvor hårdt og hurtigt, man gnider glasstangen. 

Lader man gå et stykke tid og 

herefter foretager en tredje analyse, får 

man igen resultatet af analysen af 

glasstangen (som ved først foretagne analyse). 

Det lille positive klor-/ogdoonmolekyle 

er i mellemtiden helt forsvundet. 

Dette molekyle – eller disse molekyler, 

for der er mange – har således ikke 

indgået nogen forbindelse med glasstangen, 

men de lejrede sig efter gnidningen

omkring glasstangen som støv, som så 

forsvinder efter en tid. 

Negativ gnidningselektricitet 

Tager man herefter en ebonitstang og 

gnider denne elektrisk og foretager nøjagtig 

de samme analyser som for glasstangen, 

vil man også her finde, at forskellen 

mellem ebonitstangens uelektriske 

og elektriske tilstand alene hidrører 

fra et lille molekyle, her bestående af et 

negativt klor-atom og et negativt ogdoon-atom 

med formlen (– cl – og). 

Elektricitet 

Det er altså et stof, vi i de to tilfælde har 

foran os. Men det store spørgsmål er: 

Hvor stammer disse molekyler fra? Da 

de som vist ikke kommer fra hverken 

glasstangen eller fra ebonitstangen, må 

de nødvendigvis komme udefra, dvs. fra 

atmosfæren. En analyse af atmosfæren 

(og det er, hvad ER kalder er »vidtløftigt 

foretagende«) viser, at atmosfæren ikke 

blot indeholder klors og ogdoons grundforbindelser, 

men også de to forbindelser, 

eller molekyler (+ cl + og) og (– cl 

– og), hver for sig. 

ER analyserede alle elektriske fænomener, 

herunder elektrisk lys, elektromotorer, 

batteridrevne apparater mm., 

og i forbindelse hermed fandt han uden 

undtagelser de to molekyler bestående 

af henholdsvis positive klor- og ogdoon-atomer 

(+ cl + og) og negative 

klor- og ogdoon-atomer (– cl – og). ER 

konkluderede på den baggrund, at disse 

to molekyler var identiske med selve 

elektriciteten, og at de repræsenterede 

henholdsvis den positive og den negative 

del af elektriciteten. Hverken det positive 

klor-atom eller det negative klor- 


atom eller det positive ogdoon-atom eller 

det negative ogdoon-atom var hver 

for sig elektricitet. Der eksisterer følgelig 

intet elektricitetsatom. Elektricitet er forbindelser. 

Elektricitet er molekyler. Elektricitet 

er en luftart eller en gas, som ER i 

øvrigt også kaldte elektricitetsgas. 

ER konkluderede, at man ikke kan 

skabe eller frembringe elektricitet. Den 

givne mængde elektricitet er én gang for 

alle til stede i universet. Den kan hverken 

forøges eller formindskes. Ligegyldigt 

hvilke veje man end går for at anskaffe 

sig elektrisk energi, har man kun to alternativer: 

Enten tiltrækker man frie elektricitetsmolekyler 

fra atmosfæren, solen 

eller andre himmellegemer – eller også 

frigør man bundne elektricitetsmolekyler 

fra stoffer, hvori de indgår. Enhver 

koncentration af såkaldt gnidnings- eller 

berøringselektricitet eller induktionsstrøm 

beror på tiltrækning af elektricitetsmolekyler 

udefra. Det samme gælder 

i øvrigt også termoelektricitet, der i 

givet fald kan hente elektricitetsmolekylerne 

helt fra solen eller andre himmellegemer. 

Derimod beror al galvanisk strøm 

på en frigørelse af elektricitetsmolekyler, 

der er bundet i andre grundforbindelser, 

f.eks. i materialer, der indgår i batterier. 

Tiltrækning/frastødning 

Ved hidkaldelse af elektricitetsmolekyler 

spiller disse molekylers specifikke tiltrækning 

og frastødning en hovedrolle. 

Elektricitetsmolekyler af modsat fortegn 

tiltrækker hinanden, mens de af samme 

fortegn frastøder hinanden. Som vist 

med klor- og ogdoon-atomer er dette jo 

netop stik modsat de to atomer, der indgår 

i forbindelserne. Her tiltrækker atomer 

af samme fortegn hinanden. 

15


Elektriske fænomener 

ER analyserede lyn-, ild- og varmefænomener 

og konstaterede herigennem, at 

klor-/ogdoon-molekyler indgår i dem 

alle. F.eks. viste ER’s analyser af et lyn, at 

det kan beskrives som et træ, hvis nederste 

del, rodnettet, består af en uhyre koncentration 

af negative klor-/ogdoonmolekyler, 

og hvis krone består af uhyre 

koncentrationer af positive klor-/ogdoon-molekyler. 

Disse molekyler tiltrækker 

hinanden, og omkring stammen 

samles de til hovedstrømme. Når de mødes, 

bringes det samlede system til at gløde. 

Det er således ikke korrekt at sige, at 

lynet slår ned. Det slår både op og ned. 

Torden skyldes antændelse og eksplosion 

af den knaldgas, der opstår, ved at 

elektricitetsgas blander sig med atmosfærisk 

luft. 

Magnetismens dybeste årsag 

Magnetisme er en anden af videnskabens 

gåder. Der består stærke analogier 

mellem elektricitet og magnetisme. Man 

må derfor på forhånd formode, at der 

eksisterer et vist slægtskab imellem dem. 

De har begge to former for polariteter, 

der udtrykkes ved samme slags fortegn. 

Legemer med modsat magnetisme tiltrækker 

hinanden; legemer med samme 

magnetisme frastøder hinanden – alt i 

lighed med elektricitet. En magnet, der 

stikkes gennem en spole med isoleret 

kobbertråd, fremkalder en elektrisk 

strøm gennem tråden. Og sender man 

elektrisk strøm gennem en spole, hvorigennem 

der er stukket et stykke blødt 

jern, bliver jernet magnetisk. På den anden 

side er de to fænomener ikke identiske. 

Det store, hidtil uløste problem er da 

16 

at finde ud af, hvorpå såvel ligheder som 

forskelle beror. 

Som sædvanlig søgte ER svaret gennem 

analyser, som blev ført helt til bunds 

med de nye instrumenter og metoder, 

han havde til sin rådighed. Først analyserede 

han magnetjern, som det foreligger 

fuldt færdigt fra naturens egen hånd. 

Magnetjern består af en naturlig legering 

af lige dele jern og kobolt, udtrykt i vore 

kemikeres sprog FeCo. I ER’s optik er det 

en grundforbindelse af hvert af de to metaller 

i molekylet (med en lang, kompliceret 

formel). Han foretog en detaljeret 

analyse af magnetjernet. Resultatet gjorde 

ham i første omgang ikke klogere, 

men da han gik grundigere til værks, 

stødte han ret overraskende på to molekyler, 

som indeholdt 5 negative (– cl) 5 

henholdsvis 5 positive klor-atomer 

(+ cl) 5 . Analysen viste endvidere klart, at 

de 5 negative klor-atomer var koncentreret 

omkring magnetens negative halvdel, 

mens de 5 positive klor-atomer var 

koncentreret omkring magnetens positive 

halvdel. Analysen viste også, at disse 

klor-atomer ikke indgik direkte i metallegeringen, 

men at de var ganske løst og 

udvortes knyttet til magnetjernet. 

ER foretog herefter en analyse af rent 

umagnetisk jern samt en analyse af rent 

kobolt. Resultaterne viste, at der til jernets 

grundforbindelse var knyttet et negativt 

klor-molekyle bestående af 5 negative 

klor-atomer (– cl) 5 . Til kobolts grundforbindelse 

var der knyttet et positivt 

klor-molekyle beståede af 5 positive kloratomer 

(+ cl) 5 . I modsætning til magnetjernet 

(FeCo) indgik hvert af disse molekyler 

integreret i alle dele af de pågældende 

metaller, hhv. jern og kobolt. Der 

herskede således ingen bipolaritet inden 

for hverken jern eller kobolt.

Magnetismens hemmelighed 

ER opdagede nu, at de to molekyler, henholdsvis 

det positive klor-molekyle bestående 

af 5 positive klor-atomer og det 

negative klor-molekyle bestående af 5 

negative klor-atomer, rummede selve 

magnetismens hemmelighed: Sagen var 

nemlig, at først foreningen af de to metaller 

skabte magnetismen, idet hvert af 

dem medbragte hver sin polaritet. Denne 

polaritet lejrede sig fast og blivende i 

hver sin ende af legeringen, som det jo 

netop kræves af en magnet. Det er på 

den baggrund forståeligt, hvorfor jern 

aldrig kan magnetiseres blivende: Det 

formår kun at binde den ene polaritet, 

nemlig det negative klor-molekyle – og 

det kommer der ikke nogen magnetisme 

ud af. Ligeledes med kobolt, som kun 

formår at binde den anden polaritet, det 

positive klor-molekyle. Og det kommer 

der heller ikke nogen magnetisme ud af. 

Tilbage til spørgsmålet om forskel og 

lighed mellem elektricitet og magnetisme 

viser det sig, at ligheden mellem 

elektricitetens og magnetismens molekyler 

og muligheden for et intimt samarbejde 

mellem dem alene bunder i, at de 

begge indeholder klor-atomer. Forskellen 

er, at ogdoon-atomer ikke indgår i 

magnetismens molekyler. 

De tilknyttede elektromagnetiske fænomener, 

som ER også har analyseret og 

redegjort for i detaljer, kræver imidlertid 

en længere forklaring, som i sig selv ville 

give stof nok til flere artikler. 

Lysæteren 

Spørgsmålet om æterens eksistens har 

været diskuteret siden Einstein »afskaffede« 

den i begyndelsen af sidste århundrede. 

Selv den officielle videnskab op- 


stillede på et tidspunkt den hypotese, at 

rummet skulle være udfyldt af et uhyre 

fint stof, som man kaldte lysæteren, der 

skulle opfattes som bæreren af lysbølger 

fra solen og de øvrige lysende himmellegemer. 

ER var positiv over for selve tanken 

i denne hypotese, men fandt det betænkeligt 

at konstruere stoffer, som faldt 

helt uden for al menneskelig erfaring. 

»Så længe det modsatte ikke er bevist, 

tvinger al kemisk analyse os til den slutning, 

at al materie i verden består af – 

kendte eller endnu ubekendte – grundstoffer. 

Denne naturlov kender hidtil 

ikke nogen undtagelse«, udtalte ER. Men 

ingen forsker havde hidtil formået at anvise 

den såkaldte lysæters plads i grundstofrækken 

eller blot påvise dens analogi 

med kendte grundstoffer. Først igennem 

de af ER opdagede metoder, der muliggjorde 

analyse af alt imellem himmel og 

jord, fik han fast grund under fødderne 

også i dette spørgsmål. Analyserne afslørede, 

at hele verdensrummet er opfyldt 

af positive og negative elektricitets-molekyler. 

Ifølge ER er lysæteren altså 

identisk med elektricitetsgassen, som 

formår at bære alle arter af lysbølger ude 

fra verdensaltet ned til vor jord. 

Instrumenter 

ER omtaler mange steder i sin bog, Min 

Atomlære, de nyudviklede instrumenter 

og metoder, som gjorde det muligt for 

ham at foretage sine detaljerede analyser. 

Spændt ventede jeg derfor på i bogen 

at finde en beskrivelse af disse instrumenter 

og de metoder, han anvendte. 

Desværre forgæves. For bogen slutter 

med følgende ganske korte afsnit: »En 

fremstilling af de nye metoder og deres 

love vil følge senere. Nærværende skrift 

(bogen Min Atomlære) er imidlertid en 

17


nødvendig forudsætning for forståelsen 

og tilegnelsen af metoderne.« 

Den lovede fremstilling er beklageligvis 

aldrig udkommet. Jeg har rettet henvendelse 

til Gyldendal, til Det Kongelige 

Bibliotek og til Rigsarkivet, hvor jeg har 

spurgt efter eventuelle manuskripter eller 

notater efterladt af ER. Resultaterne 

har beklageligvis været negative. 

Afslutning 

Min konklusion efter læsning af ER’s to 

bøger er, at ER fremstår som en flittig, 

dybt engageret, særdeles velformulerende 

og seriøs forsker. Og han var ærlig – 

men provokerende. Han har angiveligt 

haft nogle helt enestående instrumenter 

til sin rådighed, og jeg er ikke i tvivl om, 

at de resultater, ER præsenterer os for i 

sine to bøger, til punkt og prikke virkelig 

er de resultater, han har opnået ved sine 

eksperimenter. Jeg skal ikke vurdere 

hans mange epokegørende opdagelser 

videnskabeligt. Men som lægmand er 

jeg ikke i tvivl om, at resultaterne af hans 

forskning vil vælte – ja, omstyrte er nok 

et bedre ord – hele den videnskabelige 

verden – hvis (eller når) de blev taget til 

efterretning. Hans opdagelse af grundstoffernes 

kontinuerlige stråling, deres 

bølgelængder og polaritet er i sig selv 

18 

Emil Rasmussen 

ganske enestående. Og de lovmæssigheder, 

hans atomlære på grundlag af særdeles 

detaljerede, åbne analyser lægger 

for dagen, forekommer mere troværdige 

end den officielle lære. Jeg kan på den 

baggrund konkludere, at vi her står med 

en verden af viden, beklageligvis uden 

nøjagtigt at kunne redegøre for, hvorledes 

den er fremskaffet. Det må siges at 

være en svaghed. 

Den viden jeg i disse artikler har forsøgt 

at formidle – og meget, meget mere 

– har været tilgængelig for offentligheden 

siden 1933 henholdsvis 1943. Ingen 

har imidlertid, så vidt jeg har kunnet 

spore, kæret sig om den – og slet ikke den 

etablerede videnskab, som repræsenterer 

alle de mange områder, ER har berørt 

med sin omfattende forskning. 

Hvad der imidlertid heller ikke er uden 

betydning: Ingen har hidtil givet nogen 

bedre forklaring på videnskabens to 

største gåder: elektricitet og magnetisme, 

end ER! Lad os derfor et øjeblik forudsætte, 

at ER har ret. Så er vi i vor lille 

forening de eneste i hele verden, der tilsyneladende 

har kendskab til og udviser 

nogen som helst interesse for ER’s forskning. 

Det vil sige, at vi også er de eneste, 

der nu ved, at f.eks. elektricitet er en luftart 

bestående af positive og negative 

klor- og ogdoon-molekyler. Og vi er de 

eneste, der ved, at hele verdensrummet 

er fyldt med disse molekyler, og at de er 

frit tilgængelige for enhver, der kan fange 

dem – og ikke mindst udnytte dem. 

Tesla kunne – uden at kende det teoretiske 

grundlag. Det er på tide, at andre forsøger 

at gøre ham kunsten efter. Og nu 

foreligger det teoretiske grundlag herfor.

Bognyt 

Viktor Schauberger: 

Das Wesen des Wassers. 

2006, AT Verlag. 374 s. 

ISBN 3038002720 

Der findes næppe en bog om emnet 

vand, hvori den sagnomspundne vandforsker 

Viktor Schauberger (1885-1958) 

ikke er citeret. Hans egne skrifter har dog 

hidtil kun været tilgængelige i begrænset 

omfang. Den foreliggende bog afhjælper 

denne mangel. 

Af den mængde afhandlinger, artikler 

og breve, som er forfattet af Viktor 

Schauberger, er der foretaget et udvalg af 

de vigtigste tekster om vand; de gengives 

tro mod originalen og ledsages af 

kommentarer. 

Det tematisk ordnede materiale formidler 

et indtryk af denne visionære naturiagttagers 

oplevelser og erkendelser. 

Med velvalgte ord udvikler han i sine 

skrifter et nyt syn på urstoffet vand og 

lægger dermed grundstenen til den moderne 

vandforskning – for ikke at tale om 

at han på baggrund af sine banebrydende 

undersøgelser giver råd om praktiske 

forhold såsom jordens beskaffenhed, 

vandets kvalitet, temperaturens indflydelse 

på vandets strømningsforhold, apparater 

til belivelse af vand og omdannelse 

af havvand til ferskvand. 

I sidste ende handler det om, at vi igen 

bliver bevidste om, hvad vandet er for os 

mennesker, naturen og hele planeten 

Jorden: alt levendes ophav og grundlaget 

for vores liv. 

De visionære tekster af den østrigske 


naturforsker er udvalgt af Jörg Schauberger, 

barnebarn af »vandtroldmanden« 

Viktor Schauberger. Han har desuden 

ordnet materialet tematisk og i nødvendigt 

omfang foretaget forkortelser. Begrundelsen 

er, at der i Schauberger-arkivet 

ved Bad Ischl findes en samling originalskrifter, 

der er så omfattende, at en 

uforkortet, ukommenteret offentliggørelse 

totalt ville sprænge rammerne for 

en enkelt bog. 

Implosion 152 

Bernd Senf: Wiederentdeckung 

des Lebendigen. Aachen 

2003, Omega-Verlag. 390 s. 

ISBN 3930243288 

Denne bog handler om udforskningen af 

livsenergi som beskrevet af Reich, 

Schauberger, Lakhovsky m.fl., som der 

står i bogens undertitel. Den har længe 

fortjent at blive anmeldt, men det var 

først ved den fremragende præsentation 

af bogen ved dens forfatter på kongressen 

i Bregenz, at redaktørerne af NET- 

Journal blev bevidst om undladelsessynden. 

Forfatteren beskriver indledningsvis 

den nuværende verdenssituation, herunder 

miljøet, og gør den ansvarlig for 

nedbrydningen af det levende. Der har 

altid været mennesker som Wilhelm 

Reich, der har forsøgt at genfinde vejen 

til det levende: »kærlighedens vej i 

modsætning til hadets, angstens og voldens«. 

Forfatteren trækker paralleller til tilbagegangen 

i menneskets sundhedstilstand 

fx med hensyn til kræft. »Er Jorden 

blevet angrebet af kræft?« spørger han, 

»syg af parasitten mennesket, som gna- 

19


ver i den«; men i samme åndedrag fortæller 

han, hvordan han selv fandt frem 

til Reich, og hvordan Reich fortsatte, 

hvor Freud sluttede, nemlig med at fortrænge 

grundkonflikten mellem den 

seksuelle energi og det seksualforskrækkede 

samfund. Ifølge Reich er det gennem 

opdagelsen af den biologiske kerne 

i mennesket og i Jorden muligt at fremelske 

det levende, lidenskabelige, orgiastiske, 

overstrømmende. Forfatteren skitserer 

levende processerne i naturen og i 

menneskene, deres blokader og påfølgende 

forløsning og helbredelse. 

Han fremlægger i denne fantastiske 

bog en viden, der allerede var til stede i 

tidligere ikke-patriarkalske kulturer og 

som er blevet nedbrudt i en 6000-årig 

periode af voldsopbyggelse og -udbredelse. 

Denne viden er på vej tilbage hjulpet 

godt på vej af denne bog. 

NET-Journal 11/12 

nov./dec. 2005 

Arthur W. J. G. Ord-Hume: 

Perpetual Motion: The 

History of An Obsession. 

Illinois 2006, Adventures 

Unlimited Press. 256 s. 

ISBN 1931882517 

Bestræbelserne på at konstruere en evighedsmaskine 

har optaget – måske endda 

været en besættelse for – mange strålende 

begavelser i århundreder; man behøver 

blot at nævne Archimedes, Leonardo 

da Vinci og Sir Isaac Newton. Endnu i 

dag lever drømmen videre. I det nye forord 

til denne 2006-udgave af bogen, der 

første gang udkom i 1977, reflekterer 

Arthur Ord-Hume – engelsk ingeniør, 

tidligere RAF-soldat, fly-entusiast, histo- 

20 

riker og musikolog – over de videnskabelige 

landvindinger i de forløbne 28 år inden 

for fysik, fri energi og superledning 

(en form for »evig bevægelse«). Han beklager 

sig over, at vi ikke gør bedre brug 

af vedvarende energikilder som fx solog 

vindkraft, som vi har haft til rådighed 

i årtier. De grønne havde ret! 

Ord-Hume tager evighedsmaskinen 

alvorligt, ikke noget man bør grine af. 

Det grundlæggende krav til en evighedsmaskine 

er, at den skal kunne yde 

mere arbejde end den energi, man tilfører 

den. Naturligvis har der været og er 

eksempler på charlataner inden for området, 

men eksperimentatorer har leveret 

tilfredsstillende eksempler på forklaringer, 

der fører nærmere til målet. 

Ord-Hume leverer en righoldig samling 

af eksempler: Fra persiske vandhjul i 

antikken til nyere evighedsmaskiner (fx 

Robert Fludds 1618-mølle med lukket 

kredsløb), fra selvbevægelige hjul og 

uafbalancerede vægte (fx Johann Besslers 

hjul fra 1715) til magneter, elektriske 

celler og dampmaskiner. Vejen mod 

evighedsmaskinen har været brolagt 

med hårdt arbejde, frustrationer og lejlighedsvise 

succeser. 

Andre højdepunkter på vejen mod 

evighedsmaskinen er James Cox’ evighedsur 

fra 1760’erne, Charles Redheffers 

maskine fra det tidlige 1800-tal og John 

Keelys generator fra 1800-tallets slutning, 

som omdannede vand til højtryks 

»æterisk damp« og blev tilført »vibratorisk 

energi«. 

Enhver der forsker i fri energi i laboratoriet 

vil få meget ud af Ord-Humes tekst 

med tilhørende figurer og tilllæg. 

NEXUS 

dec./jan. 2005/06

William A. Tiller, 

Walter E. Dibble og 

Michael J. Kohane: 

Conscious Acts of Creation. 

2001, Pavior Publishing. 

418 s. ISBN 1929331053 

William Tiller er en kendt fysiker. Han er 

blevet inspireret bl.a. af forsøgene med 

random number generators på Princeton. 

Her beskriver han forsøg til belysning af 

bevidsthedens fysik. Han fortæller, at fysikken 

i århundreder har benægtet åndens 

indflydelse på materien, men nu vil 

han lave forsøg, der viser hvordan bevidstheden 

spiller en afgørende rolle for 

det fysiske. 

Hans grundlæggende forsøg er 

meget enkelt: 4 mediterende indprenter 

en hensigt i en EPROM (hukommelseschip 

– red.). EPROM’en sendes med posten 

til laboratoriet, hvor EPROM’en anbringes 

ved siden af et glas kildevand, 

hvorefter man måler pH i kildevandet. 

Det viser sig så, at de mediterende kan 

hæve eller sænke pH’en af kildevandet 

med en enhed, altså fra 7 til 8 eller fra 7 til 

6, afhængig af hvad de har besluttet. 

Det er et meget simpelt eksperiment; 

det er meget simple målinger med almindeligt 

udstyr, som er almindeligt 

forekommende på laboratorier. EPROM’ 

en sælges af Clarus-firmaet, hvor enhver 

kan købe den. Forsøgene er detaljeret beskrevet, 

så andre kan gøre dem efter. 

Han støder på en hel del uventede fænomener 

under forsøgene. F.eks. sker 

der det, at forsøgslokalet efter nogle måneder 

bliver mættet med påvirkningerne 

fra de mediterende, således at forsøgsresultaterne 

ændrer sig i løbet af 


nogle måneder og bliver mere påfaldende 

»unormale«. De fysiske love ændrer 

sig i lokalet, så der efterhånden gælder 

andre love end normalt. 

Dette besynderlige fænomen må også 

forekomme for andre, der laver eksperimenter, 

uden at de måske er bevidste om 

det. Mennesker der bygger frienergimaskiner 

og eksperimenterer med dem i 

månedsvis, kan efterhånden få ændret 

fysikkens love i forsøgslokalet, således at 

deres maskine virker, selv om den ikke 

ville virke andre steder. Dette fænomen 

må kunne være ret forvirrende for mennesker, 

der prøver at lave frienergimaskinen 

efter… 

Bogen er meget detaljeret og kommer 

med nogle bud på, hvordan fysikkens 

love bør omformuleres, så de bedre gælder 

også i et forsøgslokale påvirket af 

mediterende. 

Bogen er blevet meget rost af en række 

professorer, hvilket er ret unormalt for 

en bog om alternativ fysik. 

Anders Heerfordt 

21

Matematik: 


Guddommelige 

proportioner 

Af Jon Norris 

Der er tale om en fremragende bog. Men 

før jeg afslører, hvorfor jeg er kommet til 

den konklusion, vil jeg fortælle lidt om 

mig selv. 

Der var engang, hvor jeg læste matematik 

på universitetet. Inspireret som jeg 

var af en vidunderlig matematiklærer i 

gymnasiet (tak, Bob), var jeg lidt af en 

fagidiot. Jeg var endda kendt for at udlede 

matematiske læresætninger for min 

egen fornøjelses skyld. (Jeg er godt klar 

over, at det lyder skræmmende.) Jeg ville 

gerne specialisere mig i topologi og i det 

fagområde, der nu er kendt under betegnelsen 

»kaos«. Min plan røg dog af sporet 

af personlige årsager, men matematiknørden 

lever stadig i det skjulte. 

Denne bog ramte mig dybt. Den går 

lige til kernen, trigonometrien, som frustrerer 

mange, der forsøger at nå til en 

dybere forståelse af matematikken. Det 

som Wildberger gør er at gå tilbage til 

den grundlæggende matematiks rødder 

og revidere trigonometrien fra grunden 

af. I denne proces undgår han vinkler og 

transcendente funktioner og benytter i 

stedet kvadratiske ligninger og simpel algebra. 

Begreber som vinkel og afstand 

erstattes af »udbredelse« og »kvadrans«, 

som på en særdeles klar måde er udledet 

af nogle grundlæggende definitioner af 

punkt og linje. Wildberger undgår lag af 

uklare aksiomer i beskrivelsen af »rationel 

trigonometri«. Han diskuterer, hvorfor 

de begreber og aksiomer, der er nødvendige 

for beskrivelsen af vinkler og 

22 

transcendente funktioner, er så forvirrende 

og ofte upræcise. 

Bogen begynder med en oversigt og 

en kort beskrivelse af situationen og 

Wildbergers løsning. Han gennemgår 

baggrundsmaterialet og de relevante definitioner 

i første del af bogen. I bogens 

anden del går han mere i dybden med rationel 

geometri og udleder de grundlæggende 

læresætninger på en klar og forståelig 

måde. Tredje del forbinder rationel 

trigonometri med en universel geometri, 

der hæver Wildbergers begreber 

til en i sandhed udvidet geometri, der 

ubesværet kan føres ind i højere dimensioner 

med konsistente betingelser og 

regler. Bogens fjerde del omhandler eksempler 

på anvendelser som fx harmoniske 

relationer, den pythagoræiske læresætning 

i tre dimensioner, projektilers 

bevægelse, landmåling, de platoniske legemer, 

betafunktioner, sfæriske koordinater 

og meget mere. Wildberger viser 

også, hvordan denne nye måde at nærme 

sig trigonometrien på kan eliminere 

fejl og resultere i mere præcise beregninger 

samt medvirke til at klargøre begreberne 

hos dem, der benytter sig af trigonometri. 

Han dykker ned i de fejl, der 

forårsages af de iboende tilnærmelser, 

som gøres i beregningen af vinkler og deres 

transcendente afledninger. Han viser, 

hvordan rationel trigonometri undgår 

disse fejl. Selv om bogen undlader at kaste 

sig ud i en tour de force af al relevant 

matematik, leverer den et særdeles velunderbygget 

grundlag for at forstå og 

udforske denne ny og spændende indgang 

til trigonometrien. 

På trods af at det er nogen tid siden, 

jeg beskæftigede mig med matematik på 

et højere niveau end at beregne impedansen 

i nogle højttalere, fandt jeg hans

N. J. Wildberger: 

Divine Proportions: 

Rational Trigonometry 

to Universal Geometry. 

Sydney 2005, 

Wild Egg Books. 320 s. 

ISBN 097574920X. 

wildegg.com 

eksempler og udledninger klare og lette 

at følge (i hvert fald indtil mine begrænsninger). 

Jeg kunne med lethed forstå begreberne 

om »udbredelse« og »kvadrans« 

ud fra forfatterens instruktioner. 

Materialet er tilgængeligt for enkelte 

gymnasieelever; folk på universitetsniveau 

og højere matematik burde ikke 

have nogle problemer – de vil formentlig 

endda læse bogen med fornøjelse. Den 

er mere klar og velformuleret end de fleste 

af de lærebøger, jeg husker. 

Nuvel, det står måske endnu ikke lysende 

klart, hvorfor jeg synes bogen er så 

interessant. Prædikater som »skelsættende« 

og »banebrydende« kastes ofte i 

grams i vore dage, men ved et nærmere 

eftersyn er denne bog et af de få arbejder, 

der virkelig fortjener dette skudsmål. 

Den er et stort spring fremad både for trigonometrien 

i særdeleshed og for matematikken 

som helhed. Bortset fra de 

dugfriske ideer, der her udvikles og præsenteres, 

burde det forhold, at et så radikalt 

nyt syn på et så gammelt (vover jeg 

at sige antikt?) vidensområde findes, få 

matematikinteresserede til at hoppe og 

danse af fryd. (OK, så i hvert fald smile 

og nikke anerkendende.) 

Jeg fik straks lyst til at undersøge konsekvenserne 

af forfatterens arbejde, selv 

om min matematikbesættelse er fortid. 


Jeg spekulerer på, hvordan dette anderledes 

syn på trigonometrien vil påvirke 

områder, der er baseret på den højere 

matematik? Jeg spekulerer på, hvad 

unge hjerner vil blive inspireret til af 

denne opdagelse – måske trænger de ind 

i helt nye erkendelsesområder? Jeg spekulerer 

på, hvor mange små unøjagtigheder, 

der vil komme frem i lyset, nu 

med et nyt værktøj til at opspore dem? 

Jeg spekulerer på, hvordan man ved at se 

på et emne med »nye øjne« vil kunne fostre 

andre nye ideer og erkendelser? 

Hvis man først begynder at tænke over, 

hvad der kan blive resultatet af denne 

opdagelse, forekommer det indlysende, 

at mulighederne er svimlende. 

Jeg begyndte også at tænke over, 

hvordan nogle af de mere eksotiske områder 

måske vil mærke indflydelsen fra 

dette arbejde. Jeg spekulerer på, om 

Michael Leytons arbejde inden for flerdimensional 

geometri kan høste fordele af 

bogens begreber. Hvad medfører det for 

den fysiske frontforskning? Det forekommer 

mig, at der også her kan vise sig 

at være en tydelig bro mellem hård videnskab 

og mere esoteriske former for 

matematik som fx såkaldt hellig geometri. 

(Vær venligst opmærksom på, at det 

er mine bud. Wildberger selv viger ikke 

fra de strengt matematiske stier og undlader 

at svinge sig op i de højere luftlag.) 

Jeg vil opfordre enhver, der interesserer 

sig for matematik og grænsevidenskab, 

til at tage denne bog under kraftig 

overvejelse. Jeg venter spændt på Wildbergers 

næste bog om emnet. 

Anmeldelsen blev bragt i Infinite Energy 67, 

maj/juni 2006, s. 32. 

23


Jan Koeds kommentar i diføt nyt 82, 

side 22-23 drejer sig om Jesper Overgaards 

artikel i forrige diføt nyt, der senere 

kom i Politiken, hvor den udløste de 

sædvanlige reaktioner. 

Jespers fine artikel fik mig til at overveje 

et forsøg, men dertil manglede jeg et 

mikroskop. Jeg var lige ved at købe et 

børnemikroskop, der var billigt til salg i 

en genbrugsbutik, men forstørrelsen var 

max 600 gange, og jeg ved ikke, hvor stor 

en forstørrelse, der er nødvendig. Umiddelbart 

herefter var der en artikel i en lokal 

avis om en biolog, der udstiller sine 

fotograferede farvepræparater på et museum 

i Horsens. 

Jeg sendte ham straks et brev og vedlagde 

Jesper Overgaards artikel. Jeg fik 

også et skriftligt svar, der lød til, at hans 

mikroskop ikke kunne komme op på de 

ifølge hans mening krævede 1.000 gange 

forstørrelse. Jeg fik et par adresser på, 

hvor jeg kunne købe et godt mikroskop 

og dertil nogle anvisninger på, hvor man 

kan læse om den gængse diskussion om 

livets opståen. 

Er der ikke andre medlemmer af foreningen, 

der kan og vil gentage Jespers 

iagttagelser? Det er bydende nødvendigt,at 

vi selv leverer de beviser, som den etablerede 

forskning ikke vil røre med en ildtang, 

fordi dens ledere kontrollerer deres 

undersåtters og kollegers gøren og laden 

med misundelig og hensynsløs emsighed. 

Som Jesper beskriver i sin beretning, 

var Pasteur et skoleeksempel på de 

samvittighedsløse psykopater, der både 

24 

Forum 

Forsøg med »Bessler-hjul« 

dengang og nu dominerer ikke kun 

forskningen, men også industrien, politikken 

og trossamfundene. 

F.eks. har jeg selv i årtier arbejdet med 

det teknisk/økologisk problem, hvor små 

(billige hjemmelavede) opdagelser ikke 

kan bringes ud af huset, fordi ingen gider 

at høre på det, så der evt. kunne laves et 

yderligere, helst forbedret eksemplar. Så 

snart der skal tages hænder op af lommen 

eller materialerne koster en krone, 

så spørger man først DTU til råds. Man 

kunne ligeså godt spørge præsten. 

Seneste forsøg var jeg lige inde på i 

forrige diføt nyt, side 25. Jeg beskriver 

det her særskilt og forklarer også de opståede 

problemer. Interessant er, at det er 

en russisk idé, der ifølge Kaj Krinsmøes 

debat på Ingeniørens hjemmesider er den 

kommende industri- (eller verdens-?) 

magt, fordi man dér går i clinch med ideer, 

der i Vesten er forbudt. 

Hertil kan jeg sige, at jeg i foråret ’95 

deltog i et »Lathan-kursus«, hvor fru Lathans 

partner, Philippe Evrard, kom med 

nogle forudsigelser (se diføt nyt 39, side 

26-28), der tidsmæssigt var noget optimistiske. 

Et punkt som jeg ikke fik med i 

artiklen, men som jeg tydelig kan huske, 

gik ud på, at Evrard spåede Ruslands 

kommende føring i videnskabelig og 

dermed verdensfornyende henseende. 

Når man læser det nu ophørte blad New 

Fig.1

Fig. 2 Fig. 3 

Energy Technologies fra Sankt Petersborg, 

så må man give Evrard ret. 

Som jeg skrev i sidste nummer af diføt 

nyt anvendte Sakharov to hjul forbundet 

med rem eller kæde. Da en sådan 

konstruktion både vil være meget dyr og 

kædeføringerne samtidig yde stor friktion, 

valgte jeg en enklere opstilling med 

kun ét (cykel-) hjul. Dette havde Schneider 

også foreslået, men efter min viden 

findes ingen afprøvning. 

Jeg købte hos Harald Nyborg først en 

fodpumpe med to cylindre. Cylindrene 

blev demonteret og stemplerne modificeret 

til vandpumpning. Herefter blev 

der støbt to blylodder på hver 6 kg i klokkeform, 

så loddet ved vandpumpning 

fra den ene til den anden cylinder delvis 

omslutter cylinderen (kommer tættest 

muligt på samme). 

Fig. 1 viser, at yderhylsteret var en 1 liters 

konservesdåse og inderhylsteret en 

øl- eller sodavandsdåse, der blev fyldt 

med sand, så den ikke kunne klappe 

sammen ved påfyldningen af det flydende 

bly. Fig. 2 viser stempel og lodføringen 

uden lodder. Fig. 3 viser den endeli- 


ge maskine, der blev forbedret med to 

yderligere cylindre og slangeforbindelsen 

(½" haveslange). De tunge lodder på 

hver 6 kg blev valgt, fordi vandet skal 

pumpes ca. ½ m højere op. Desuden skal 

friktionen i cylinder og forbindelsesslange 

overvindes rask nok til, at hjulet opnår 

en rimelig omdrejningshastighed, da 

de små vandmængder på hver ca. 200 g 

kun udøver et lille drejemoment og dermed 

kun yder ringe energi. 

Desværre virker maskinen ikke, da de 

forskydelige lodder kommer i en sådan 

position (som Esben allerede inden havde 

frygtet), at der opstår en utilsigtet ligevægtsstilling. 

Jeg er dog stadig overbevist om, at systemet 

kan fungere, såfremt man bruger 

to hjul med kæder, der føres i nogle føringer 

med meget ringe friktion. Jeg kunne 

nu tegne nogle opstillinger med seks cylindre 

på et hjul, der evt. viser nogle 

tyngdepunkter, der eliminerer den kedelige 

ligevægtsposition? 

Albert Hauser 

7160 Tørring 

25


Foto: JET Tokamak 

www.jet.efda.org 

www.iter.org 

Kritik af fusionsreaktoren 

Her præsenteres et alternativt syn på 

»varm« fusion. Varm fusion er en begrænsningens 

teknologi eller med andre 

ord en teknologi, der virker nedbrydende. 

Ved begrænsning mener jeg, at den 

låser os fast til enorme energianlæg. Du 

kommer aldrig til at opleve den dag, 

hvor kraftværker på 100 kW vil være 

konstrueret på basis af den forældede 

Tokamak. De må nødvendigvis konstrueres 

som enorme kraftværksanlæg, som 

vil kræve utallige højspændingsledninger 

til at distribuere elektriciteten. Bortset 

fra, at deres fremstillings- og udviklingsomkostninger 

vil gøre elektriciteten 

umådelig kostbar at fremstille. 

Varm fusion vil svinebinde os til kraftværker 

på et tidspunkt, hvor kraftværkerne 

vil være blevet til dinosaurer. Se 

det dog i øjnene: Varm fusion skal konkurrere 

med alle andre former for alternativ 

energi, som alle er billigere i drift 

26 

end varm fusion, hvad enten det er vind, 

solenergi, geotermisk energi, små vandkraftværker, 

biomasse, kold fusion eller 

andre teknologier. Hvad kunne vi dog 

ikke have udrettet, hvis vi i stedet for at 

investere 15 mia. dollars i varm fusion 

havde brugt pengene til at udvikle mere 

energieffektive biler, bedre vind- og solenergi-teknologi 

og havde brugt blot 1% 

af budgettet til varm fusion til kold fusion 

i stedet? 

Varm fusion er energiindustriens 

Vietnam. Grundindstillingen synes at 

være: »Nu har vi brugt så megen tid, 

energi og penge på varm fusion, at vi må 

gøre arbejdet færdigt – ellers har vi tabt 

15 mia. dollars.« Varm fusion er Ebberød 

Bank, og det er på tide vi kommer ud af 

denne blindgyde, før vi har spildt endnu 

flere milliarder. 

Richard Moody, Jr. 

Schoharie, New York 

Infinite Energy 65, jan./feb. 2006

200 mio. til biobrændstoffer 

Regeringen lægger nu op til, at der i forbindelse 

med efterårets udmøntning af 

globaliseringsreserven afsættes 200 mio. 

kr. over en 4-årig periode til udvikling af 

biobrændstoffer. 

Indsatsen skal målrettes mod udvikling 

af 2. generationsteknologien, hvor 

bioethanol produceres på basis af restprodukter 

og affald. Det er der efter regeringens 

opfattelse væsentligt større 

perspektiver i end 1. generationsanlæggene, 

der alene baserer sig på fødevarer 

og foder. 

– De nuværende produktionsmetoder er 

ikke samfundsøkonomisk og miljømæssigt 

attraktive. De baserer sig på fødevarer 

og foderstoffer og kan komme til at 

lægge beslag på store landbrugsarealer. 

Derfor er der behov for at forske og udvikle 

i næste generation af biobrændstoffer, 

der udvindes af restprodukter og affald, 

siger transport- og energiminister 

Flemming Hansen. 

Beslutningen om kun at satse på 2. generationsteknologien 

møder dog skarp 

kritik fra flere sider. 

– Det virker meget optimistisk at basere 

sin energipoltik på noget, der ikke er 

færdigudviklet, siger underdirektør i 

Danisco Sugar, Michael Persson til RB- 

Børsen. Danisco har, gennem virksomheden 

Genencor, en betydelig produktion af 

enzymer til ethanolindustrien. 

De Radikales energiordfører, Martin 

Lidegaard, er heller ikke imponeret over 

regeringens indsats. Han forstår ikke, 


Forskning i omdannelse af biologisk materiale til 

bioethanol ved ’North Carolina State University’, 

USA. 

hvorfor energiministeren dropper 1. 

generationsteknologien, når der formentlig 

går 5-10 år, før næste generation 

er klar til kommerciel drift. 

Hos Dansk Landbrug mener man, at 

der skal andet og mere til at sætte gang i 

produktionen af biobrændstoffer. 

– I stedet for afgiftslempelser, der virker, 

bliver vi præsenteret for endnu en af 

ministerens syltekrukker. Men det er det, 

vi mindst af alt har brug for i øjeblikket, 

for det haster med at få gang i en egentlig 

produktion, siger formanden for Landbrugets 

Energiudvalg, Henrik Høegh, til 

LandbrugsAvisen. 

Han mener, at afgiftslettelser på 300-400 

mio. kr. om året ville være et godt signal 

at sende til EU, hvor regeringerne frygter 

for forsyningssikkerheden for benzin 

og olie. 

Dansk BioEnergi 87, juni 2006 

27


Topsoe Fuel Cell har indgået en 5-årig aftale 

med Risø om forskning, udvikling og 

produktion af brændselsceller i Danmark. 

I løbet af 2007 suppleres fremstillingsanlægget 

på Risø med et opskaleret 

semiindustrielt anlæg hos Topsøe, så 

produktion og markedsføring af brændselsceller 

kan begynde. 

Det bliver totalt set 100 mand, som 

Topsoe Fuel Cell sammen med Risø og 

internationale samarbejdspartnere satser 

på at beskæftige med forskning, udvikling, 

produktion og salg af brændselsceller 

de næste 5 år. 

– Risø har det primære ansvar for forskningen 

inden for brændselsceller, mens 

vi har ansvar for produktion og markedsføring. 

Gennem danske og internationale 

samarbejdspartnere demonstrerer 

og tester vi teknologien, så vi kan gå i 

egentlig industriel produktion, siger 

direktør for forretningsudvikling Helge 

Holm-Larsen, Topsoe Fuel Cell. 

Selskabet er et 100% ejet datterselskab af 

Haldor Topsøe A/S. Hidtil har udviklingen 

af brændselsceller været på forskerstadiet, 

men i indeværende år og næste år forøges 

fokus på test, demonstrations- og 

fremstillingsaktiviteterne. 

Brændselsceller er en slags konverter, 

som direkte omsætter kemisk energi til 

strøm. Det gør dem utroligt effektive ogmiljøvenlige 

sammenlignet med almin- 

28 

Kortnyt 

Brændselsceller 

foran produktion 

delige motorer, generatorer og turbiner, 

der bruger væsentligt mere brændstof til 

at producere strøm. Brændselsceller kan 

udnytte brændstoffet op til 10 gange 

bedre end en motor. 

I den ny 5-årige aftale er budgetterne 

fastlagt for de første 3 år, hvor det er aftalt, 

at Risøs nye afdeling for brændselsceller 

og faststofkemi afsætter 50 mand 

og Topsoe Fuel Cell omkring 30. De resterende 

20 årsværk stammer fra samarbejdspartnere, 

der i praksis skal implementere 

teknologien. 

– Vi satser på tre områder. Mikrokraftvarme, 

hvor brændselsceller installeres i et 

modificeret gasfyr, som dermed, udover 

varme, kan levere en del af strømmen til 

et hus. Det andet område er distribueret 

elektricitet, hvor vi kan stakke brændselsceller, 

så de kan levere strømmen til 

et hotel, et supermarked eller et mindre 

lokalområde. Det tredje område er Auxillary 

Power Units, som er hjælpeenheder 

til store lastbiler, busser- og kølevogne, 

hvor de kan producere strømmen mere 

effektivt end generatoren i motoren, siger 

Helge Holm-Larsen. 

Han forventer, at mikrokraftvarmeenheden 

og strømenheden til de tunge køretøjer 

er klar til kommerciel drift tidligst i 

2008, og at den distribuerede strømenhed 

er klar i 2010. 

– Vi har vurderet, at det er nødvendigt 

med over 100 mennesker for at nå kritisk 

masse på det globale marked. Dermed 

kan vi være sikre på, at vores forskning 

er fremme i førerfeltet, og at vi kan teste 

og udvikle løbende i demonstrationsprojekter, 

og at vores produktion kan 

komme op i volumen, så markedet kan

være sikker på, at vi også vil kunne overholde 

vores leverancer, siger Helge 

Holm-Larsen. 

Aftalen mellem de to partnere er til dels 

afhængig af, at parterne fortsat opnår offentlig 

støtte fra Forskningsråd, Højteknologifonden, 

PSO, Energinet og fra EU’s 

rammeprogrammer. 

De udviklede brændselsceller baserer 

sig på SOFC-teknologi (Solid Oxide Fuel 

Cell), som kan arbejde ved høje temperaturer 

og derfor kan bruges af mange forskellige 

typer brændstof, så som naturgas, 

biogas, ethanol, diesel, ammoniak. 

Risøs direktør Jørgen Kjems er tilfreds 

med aftalen, for hvis Topsoe Fuel Cell opnår 

kommerciel succes, vil Risø blive belønnet 

med royalties og patenter. 

Biobenzin fra Statoil 

Flemming Kjærsdam 

ErhvervsBladet 25.04.06 

Konkurrenterne blev taget på sengen, da 

Statoil sidst i maj lancerede en ny miljøvenlig 

benzin, Bio95, med 5% bioethanol 

til samme pris som almindelig blyfri benzin. 

Shell reagerede prompte med at bebude 

sin egen biobenzin, mens OK Benzin 

muligvis vil tilbyde forbrugerne biodiesel. 

Andre forsøgte at komme malurt i bægeret 

med påstande om, at biobenzinen 

har en lavere ydeevne end almindelig 

benzin, så forbrugerne reelt kommer til 

at betale ca. 20 øre mere pr. liter. Det blev 

dog hurtigt tilbagevist af Statoil med en 

forklaring om, at det højere oktantal i 

ethanol ophæver det lavere energiindhold, 

så forbrugerne kan regne med at 


køre lige så 

langt på biobenzin 

som på 

den almindelige 

oktan 95 

benzin. 

Energi- og 

transportminister 

Flemming 

Hansen, der 

var med ude og 

fylde de første 

liter biobenzin 

på bilerne hos 

Statoil i Lyngby, 

sagde ved den lejlighed: »Nu har Statoil 

vist vejen frem ved at lancere Bio95, som 

jeg håber, bilisterne vil tage godt imod. 

Jeg tror bestemt, at rigtig mange bilister 

gerne vil yde deres bidrag til at mindske 

CO2-udslippet og afhængigheden af 

olie.« 

Politikerne fra stort set alle partier roser 

Statoil for at vise samfundssind, ligesom 

den ny biobenzin hurtigt blev et hit 

hos forbrugerne. Ifølge Statoil har biobenzinen 

givet anledning til et betydeligt 

mersalg – på enkelte stationer helt op 

til 50%. 

Dansk BioEnergi 87, juni 2006 

Rekord for eksport 

Eksporten af vindmøller og anden energiteknik 

satte i 2005 rekord med 389 mia. kr. 

Dermed vokser den hurtigere end den 

samlede danske eksport. 

I Energi Industrien ærgrer man sig fortsat 

over, at Danmark er det land i Skandinavien, 

der bruger færrest penge på forskning 

og udvikling af energiområdet, skriver Jyllands-Posten. 

29


Dansk opfinder 

hædres med fanklub 

The International Rasmus Malling-Hansen 

Society vil omsider give den utrolige opfinder 

hans velfortjente hædersplads i 

verdenshistorien. Det er kun de færreste 

danskere, der ved, at verdens første serieproducerede 

skrivemaskine, kaldet 

Skrivekuglen, blev opfundet i 1870 af den 

danske teolog og døveskoleforstander 

Rasmus Malling-Hansen. 

Men ude i verden, blandt skrivemaskinekendere 

og -samlere i alle lande, er 

Rasmus Malling-Hansens Skrivekugle 

med rette anerkendt som den hurtigste 

og bedst konstruerede skrivemaskine 

nogensinde. Den var et genialt produkt, 

der ikke er overgået siden, hverken med 

hensyn til finmekanisk snilde og kvalitet 

eller med sin skrivehastighed, der med 

800 anslag i minuttet langt overgår eftertidens 

skrivemaskiner og nutidens tastaturer. 

Den fik da også guldmedaljer på 

alle de store europæiske industriudstillinger 

i 1870’erne. Der blev produceret 

omkring 200 eksemplarer, hvoraf de ni i 

dag opbevares på Danmarks Tekniske 

Museum i Helsingør. 

Som mange andre opfindere gennem 

tiderne – som en dansk Edison eller Bell – 

præsenterede Rasmus Malling-Hansen i 

de følgende år mange andre opfindelser, 

blandt andet Xerografien, tørkopieringen, 

som han præsenterede i 1874 – hele 

63 år før fimaet Xerox mener, at xerografien 

blev opfundet – og Takygrafen, et hurtigskrivningsapparat 

til parlamentsreferater 

med en hastighed på 1.200 anslag i 

minuttet. 

Han gennemførte også omfattende 

studier af livet på jorden og dets utrolige 

30 

sammenhæng med solens udstråling og 

var samtidig igennem 25 år forstander 

for Det Kongelige Danske Døvstummeinstitut 

i København, aktiv præst, førende inititiativtager 

til banebrydende reformer 

af døvstummeundervisningen i Danmark 

og Norden – og kærlig fader til 7 

døtre! 

Af aldeles uforståelige grunde er denne 

geniale og ekstremt energiske og initiativrige 

dansker næsten ukendt i sit fædreland, 

selvom han var verdensberømt i 

1880’erne og blev hyldet af tusinder af 

mennesker ved sin alt for tidlige død som 

55-årig i 1890. 

Men det vil en flok danske og udenlandske 

Malling-Hansen fans nu gøre 

noget ved. Ved et møde i København den 

6. maj 2006 vil de stifte The International 

Rasmus Malling-Hansen Society med det 

formål at give Rasmus Malling-Hansen 

den plads i verdenshistorien som genial 

opfinder og reformator, som han fortjener. 

Selskabets formål vil være at udbrede 

kendskabet til Rasmus Malling-Hansens 

fantastiske opfindelser og livsindsats 

og at gennemføre forskning på de 

mange områder, hvor hans arbejde endnu 

i dag er dårligt kortlagt. 

Pressemeddelelse 10.04.06

FOR IMMEDIATE RELEASE JULY 24, 2006 

Low Energy Nuclear Reactions Featured at 

Navy Science and Technology Conference 

WASHINGTON, D.C. – From July 31 to Aug. 3, 

the National Defense Industrial Association 

and the Office of Naval Research will co-host 

the 2006 Naval Science & Technology Partnership 

Conference at the Marriott Wardman 

Park Hotel in Washington, D.C. 

On Aug. 2, the conference will feature a panel 

of experts discussing “Industry Perspectives on 

Future Energy Solutions,” with representatives 

from: American Petroleum Institute, U.S. Fuel 

Cell Council, National Biodiesel Board, Electric 

Power Research Institute, Coal, Biobased Synthetic 

Fuel, Solar Electric Power, Fusion, Wind 

Energy, Low Energy Nuclear Reactions, Ocean 

Energy, Solar Power Satellites and Nanotechnology. 

Panel member Dr. Frank Gordon, head of the 

Navigation and Applied Sciences Department 

at the Space and Naval Warfare Systems 

Command center in San Diego, Calif., will discuss 

the SPAWAR group’s developments in low 

energy nuclear reaction research, historically 

known as “cold fusion.” 

“Our approach is to understand the nature of 

the reactions that are occurring to validate that 

nuclear processes are involved,” Gordon said. 

“We believe the aggregation of our experimental 

results, up to and including the research we 

will discuss here, offers compelling evidence 

that nuclear reactions are occurring.” 

In the afternoon, the SPAWAR group will be 

hosting two identical one-hour breakout sessions 

to review and discuss their research progress. 

The Navy has made special arrangements 

for the low energy nuclear reactions 

breakout session so that the public may attend 

free. Please follow the signs at the Marriott for 

the “LENR Breakout Session.” 

New Energy Institute will display highlights 

from several documentary video recordings of 

the subject and its history at the exhibit booth. 

Steven Krivit, New Energy Institute 

newenergytimes.com/news/news.htm 

Foreningsnyt 

Mødet om Schauberger 


Arne Paulsen holdt foredrag i DIFØT 

den 18. april om den forskning, han har 

videreført efter Schauberger. 

Om H 2 O, som ikke er formlen for 

vand, fordi brint og ilt ikke ved blanding 

kan give vand. Om sine studier af grankogler 

og venstresnoede istapper. Om vikingeskibe, 

som var konstruerede efter 

lyd og formede som æg for og agter, hvilket 

medførte dannelse af hvirvler under 

skibet, som under gang hævede sig i vandet. 

Ballast i form af sten var derfor nødvendig 

for at holde skibet nede. 

Om Schaubergers deltagelse i Hitlers 

projekt HAMABU, og om UFO’er, som 

holder sig svævende ved at suge luft ind i 

toppen og efter en særlig intern hvirvelproces 

lade den slippe ud langs perimeteren. 

Om en energimaskine bygget efter 

mønsteret på en havskildpaddes skjold 

med en centerspole, hvorom der var anbragt 

otte induktionsspoler (jævnstrøm) 

i et kredsløb (heraf to spoler, som ikke 

indgik i kredsløbet), som med et input på 

90 watt var i stand til at frembringe 35.000 

watt fra centerspolen, og om det firma 

som – anonymt – var dannet for at konstruere 

en fabrikationsvenlig model. 

Om en forbedret model af det af ham 

selv konstruerede aggregat til rensning 

og berigelse af vand til husholdningsbrug 

(som Erik Lavigne Madsen for nogle 

år siden holdt foredrag om i foreningen), 

og om ændring af vandets bølgelængde 

fra 34 cm til 2,5 m efter processen. 

Om et lille vandrensningsaggregat, 

31


KOMMENDE MØDER 

Generalforsamling 2006 

TIRSDAG DEN 26. SEPTEMBER afholdes 

i henhold til vedtægterne den ordinære 

generalforsamling med følgende 

dagsorden: 

1. Valg af dirigent. 

2. Godkendelse af dagsorden. 

3. Formandens beretning. 

4. Arbejdsudvalgenes beretning. 

5. Kassereren fremlægger regnskabet. 

6. Valg til bestyrelsen. 

7. Formanden redegør for planerne 

for det kommende år. 

8. Eventuelt. 

På valg er Jan Koed, bestyrelsesmedlem, 

Mogens Larsen, suppleant og kasserer, 

og Søren Birkelund Hansen, revisor. 

DVD med Tom Bearden 

Efter generalforsamlingen viser vi en 

netop genudsendt DVD, Radionics, action 

at a distance. Materialet bygger på et berømt 

foredrag, Tom Bearden holdt i 

Atlanta i 1990, hvor han kom ind på mange 

aspekter af det omdiskuterede fænomen, 

radioni. Den nye version af filmen 

indeholder nyt materiale og en aktuel 

kommentar af Tom Bearden. 

som har vist at kunne rense store, forurenede 

søer i løbet af 21 dage – DIFØT fik 

tilbud om at låne et. 

Om Fibonacci-tal som gælder overalt i 

naturen – og om meget, meget mere. En 

vidende og veloplagt foredragsholder 

gav de få tilhørere en spændende aften i 

DIFØT. 

Poul Schriver 

32 

Hvordan skaber vi vores virkelighed? 

TIRSDAG DEN 24. OKTOBER vil Kaare 

Sørensen forsøge at besvare det vanskelige 

spørgsmål. Psykologisk taler vi om, 

»at vi skaber vores egen virkelighed«. I 

hvor høj grad gør det sig gældende med 

den fysiske virkelighed? Og hvorfor er 

det så svært? Der er lavet en del forsøg i 

grænseområdet, men af en eller anden 

grund bliver de glemt eller fortrængt, 

hvis de strider mod common sense reality. 

Kaare Sørensen, som er mangeårigt 

medlem af DIFØT, vil komme med et oplæg 

og vil – som han selv siger – forhåbentlig 

inspirere og udvide vores bevidsthed 

i nye retninger. 

Vandkrystaller og bevidsthed 

TIRSDAG DEN 7. NOVEMBER får vi besøg 

af den kendte foredragsholder, 

Jonah Ohayv, som vil holde et illustreret 

foredrag om den japanske naturforsker 

Masura Emotos vandkrystalfotos og give 

anvisninger til, hvordan vi selv kan påvirke 

det vand, vi drikker og består af. 

Jonah Ohayv er amerikaner, men bosat 

i Danmark i de sidste mange år. Han 

har også boet i Indien, Thailand og Skotland 

og har rejst i 52 lande. Han har en 

kandidatgrad i filosofi og kultursociologi 

fra Københavns Universitet og er derudover 

uddannet NLP-terapeut og historiefortæller. 

 

Mødested: Østerbrohuset 

Århusgade 103, 2100 København Ø 

Mødetid: 19.30 

Entré: Medlemmer 30 kr., gæster 50 kr. 

(Ingen entré til generalforsamlingen). 

-red

diføt-nyt 83.vp - heerfordt.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?