Den grønne - HFB

TEMA VISUEL KOMMUNIKATION
Kampagnemateriale fra
30’erne, men anvendt indtil
midten af 50’erne. "Én
side i håndbogen er bedre
end ti i papirkurven!", og
arkitekten sidder klar med
fyldepennen for at foreskrive
firmaets produkter
i sin beskrivelse
10 DANSKE ARK BYG 3 2006
I min ungdom anså jeg enhver arkitekt for at være idiot.
Nu forekommer det mig, at enhver idiot takket være håndbogen
kan være arkitekt Poul Henningsen om HFB
Den grønne
Håndbog For Byggeindustrien er på 75. år
stadig omdrejningspunkt
Af FL. HOLTEN NIELSEN
Den kendte, velordnede og indholdsrige
grønne bog, der rummer
3-4 kg informationer om
snart sagt alt, hvad der kan
være væsentligt for projekterende,
er fortsat en hjørnesten
for de fleste projekterende. Også
selvom man er mere netbaseret
end papirbaseret, da bogens
website i dag yderligere
giver opdaterede informationer,
som bogens seneste udgave
af gode grunde ikke kan indeholde.
Den første HFB blev udsendt
i 1931, og bogen kan således i år
fejre sin 75 års fødselsdag.
Skabt af rod
Bogen blev skabt af et akut behov,
der havde presset sig på
gennem flere år.
En tegnestues samling af
byggevareinformationer lå dengang
ofte i en skrivebordsskuf-
fe eller en kasse, hvor reklamer
og firmatryksager i alverdens
formater blev hældt direkte
ned fra brevsprækken. Måske
også meget røg i papirkurven
alt efter behovet til den igangværende
opgave.
Opslagsværker, der favnede
flere discipliner i en struktureret
form, som er en selvfølge i
dag, var slet ikke tilgængelige.
Og noget så essentielt som
bygningslovgivningen var ganske
uoverskuelig. At samle dokumentation
for projekteringsarbejdets
valg og beslutninger
var ganske enkelt et muldvarpearbejde
i hver eneste byggeopgave.
Et bæredygtigt koncept
Behovet for et kvalificeret overblik
måtte skabes gennem en
systematisk samling af de
mange forskellige materialer,
leverandører og udførende, så
den projekterende hurtigt kun-
ne vurdere kvalitet og økonomi,
når konstruktionerne i opgaverne
skulle løses. Derfor
skulle i informationerne også
’skæres ind til benet’, når det
handlede om at præsentere et
produkt, og det skulle ske på
en både ensartet og struktureret
måde. Det skulle være slut
med subjektive superlativer
som "det største", "det billigste"
og "det bedste". Det essentielle
skulle fremstå uforstyrret,
så kvalificerede valg og beslutninger
kunne foretages.
Grundprincippet i HFB har
fra starten været, at oplysningerne
skulle være leksikalske, faktiske
og bringes sorteret og ordnet
under ’standardiserede’ indgangsord.
Et koncept, hvis bæredygtighed
er blevet bevist ved,
at mange firmaer efterfølgende
har optaget dette i deres egen
markedsføring – kilden var HFB.
Men hvordan fik man en
sådan håndbog finansieret?

www.hfb.dk 2006. Søgemuligheder og links til venstre, nyhedssektionen til højre. Katalogsiden viser det nye sidelayout i HFB 31
Dengang var der kun én måde
at gøre det på, og det var, at de
deltagende producenter og leverandører
skulle betale for at
have en side i bogen. Og sådan
er det stadigvæk. Det medfører
imidlertid, at firmaerne skal acceptere,
at selvom de betaler,
så er det HFB, der udarbejder
siderne og dermed også i stor
udstrækning bestemmer deres
indhold. Men for brugeren af
informationerne er det af stor
værdi, at de har været igennem
en uvildig bearbejdning, der ikke
bare har fjernet "fyldet",
men måske også har tilføjet
essentielle data, som normalt
ikke optræder i betalt annoncering.
Et andet aspekt af firmabetalingen
er selvfølgelig, at ikke
alle væsentlige firmaer er med.
Det har alle dage været HFB’s
achilleshæl, og anderledes kan
det nok ikke være, så længe det
er op til de enkelte firmaer, om
de vil betale for en optagelse
eller ej. Dog synes der at være
en løsning på vej, i og med at
redaktionen nu vil supplere bogens
og nettets registre med
meget korte data for et udvalg
af aktører indenfor de enkelte
varegrupper eller leverancer,
betaling eller ej.
De første år
Førsteudgavens 584 sider var
derfor noget af en revolution i
1931. Lige så banebrydende var
det, at bogen udsendtes gratis
til alle professionelle projekterende
- medlemmer af arkitektforeningerne,
Foreningen af
Rådgivende Ingeniører og Københavns
Murer og Stenhuggerlaug.
Siden er mange flere
oplagte organisationer føjet til.
I perioden op til besættelsen
udkom HFB hvert år, og de
projekterende var begejstrede.
Omsider havde de fået et opslagsværk,
der imødekom deres
behov, og som ikke bare var et
katalog over byggevarer, men
også indeholdt en masse informationer
af generel karakter.
Formler, lovgivning, myndigheder,
normer og betingelser, beskrivelsestekster,beregningsgrundlag
og en ægte HFB-specialitet:
Rum-behov – alt vænnede
man sig til kunne findes i
Håndbogen. At HFB faktisk var
først på banen med rumbehov,
altså målangivelser på alle mulige
genstande, som den projekterende
skal finde plads til,
inklusive mennesket selv, bekræftes
af, at den tyske arkitekt
Ernst Neufert i midten af
1930’erne tog idéen op i sin berømte
"Bauentwurfslehre", efter
et besøg hos HFB.
I en anmeldelse fra 1938
skrev arkitekten og kritikeren
Poul Henningsen på sin sædvanlige
lidt flabede facon: "I
min ungdom anså jeg enhver
arkitekt for at være idiot. Nu
forekommer det mig, at enhver
idiot takket være håndbogen
kan være arkitekt."
Men noget var der jo om
snakken, mange ting var blevet
nemmere.
Oplaget
Oplagstallet har alle dage afspejlet
den potentielle brugerkreds.
Oplaget på HFB nr. 1 var
3.000 eksemplarer, et antal der
røber omfanget af, hvor mange
der i begyndelsen af 1930’erne
beskæftigede sig med bygningsprojektering.
Allerede
med nr. 10 var oplaget fordoblet,
og nr. 25 udkom i 1986 i det
tredobbelte oplag.
10 år senere (i 1996) var oplaget
vokset til 15.000, hvilket
var et udtryk for det støt stigende
antal arkitekter, bygningsingeniører
og bygningskonstruktører
gennem tiderne. Denne
oplagsstørrelse er siden bibeholdt
– også på trods af informationsteknologiens
eksplosive
vækst i alternative informationskilder.
Næste udgave er nr. 31.
>
DANSKE ARK BYG 3 2006
11

TEMA VISUEL KOMMUNIKATION
Fornyelse
Umiddelbart har HFB beholdt
mange genkendelige træk
uændret siden den første udgave
for 75 år siden. Nogen vil
opfatte dette som noget statisk,
men det skal mere tages
som et bevis på bæredygtigheden
af den oprindelige idé: En
ensartet og struktureret informationsadgang
til markedets
ydelser og formåen samt en
generel løbende produktudvikling
i indholdet med et genkendeligt
omslag. Det er indholdet,
der er i fokus.
Internettet
Digitale informationsværktøjer
karakteriserer næsten vor tid
mere end nogen anden form
for kommunikation, og for
HFB’s vedkommende har denne
generelle udvikling ført til,
at Håndbogen kom på nettet i
oktober 1997. Fra dette tidspunkt
har man via www.hfb.dk
haft fri adgang til hele bogens
indhold samt de opdateringer,
der løbende kommer til i arbejdet
med den næste udgave.
Fra første færd har man her
også kunnet klikke sig direkte
ind på firmaernes hjemmesider,
e-mailadresser, PDF-filer
osv. Søgningen foregår via de
registre, der også er i bogudgaven,
dvs. at man er nødt til at
vælge ét af dem ad gangen, og
12 DANSKE ARK BYG 3 2006
det kan godt virke lidt besværligt,
selvom stikordsregistret
giver svar på de fleste behov
(de andre er hovedgruppe-,
varenavne- og firmaregister).
Dog arbejder man på en ny
søgemaskine, der kan søge i
alle registre på én gang.
Et nyt website er introduceret
i 2006 og åbner for nye
tiltag, der supplerer HFB’s papirudgave.
Det handler bl.a. om
en løbende nyhedsformidling,
der til fulde udnytter Internettets
muligheder for aktuelle informationer
fra dag til dag.
En særlig nyhedsspalte står
til rådighed for HFB’s kunder,
men bringer også nyheder af
almen interesse for de projekterende.
Derudover er der to
spalter for bognyheder, henholdsvis
danske og udenlandske,
som er etableret i samarbejde
med Arnold Busck Internationale
Boghandel (HFB er
en del af Nyt Nordisk Forlag
Arnold Busck-koncernen). Så
vidt vides er der vist ikke andre
steder på Internettet, hvor man
har mulighed for at følge så tæt
med i, hvad der udgives indenfor
arkitektur, design, møbelkunst,
indretning, byggeteknik,
planlægning, landskab osv.
Nyt på nettet er også en
stærkt udvidet links-oversigt,
hvor der er direkte adgang til
alle væsentlige videncentre, in-
Redaktionen bag HFB – Håndbog
For Bygningsindustrien: Vibeke
Følsgaard Grønvad (redaktør/grafisk
leder), Morten Herforth
(forlagsleder og salgschef),
Anne Overskov Higgins (redaktør)
og Jørgen Hegner Christiansen
(chefredaktør)
Foto René Jørgensen
formationskilder og organisationer
i byggebranchen samt en
del relevante beregningsprogrammer,
gratis software og
forskellige former for data,
som er nødvendige i projekteringsarbejdet.
Endelig er der også mulighed
for løbende at følge med i,
hvilke nye eller nyredigerede
sider der indgår i den kommende
udgave af HFB-bogen.
Fremtiden for HFB på Internettet
kommer i høj grad til at
handle om, hvordan sitet kan gøre
sig synligt via de gængse søgemaskiner,
som vi alle efterhånden
bruger flere gange dagligt.
Hvis HFB indeholder noget, man
kan bruge, skal det være muligt
at finde det, også selvom man
ikke kender sitet i forvejen.
Det redaktionelle arbejde
er således blevet spredt over to
medier, dels den kendte papirudgave
med faste mellemrum
og dels den altid opdaterede
netversion med de seneste nyheder
og tiltag. Redaktionen
træder således ind som aktør i
den løbende, aktuelle nyhedsformidling
og er derfor åben
for alle parters aktive medvirken
– brugere og leverandører
– som via kommentarer, forslag
og kritik vil være med til at
gøre HFB til det optimale værktøj
for byggeriets projekterende
og udførende.
31 udgivelser på 75 år