Danske Studier. 1930

96 KULTUR OG FOLKEMINDER : HERLUF TROLLE OG ORDSPROGENE.
Det er alt sandt og vist og drut,
som står i gammel mands tale:
den ene ravn hugger aldrig andens oje ud,
i hvad de skrige eller gale [4429 flg., frit citeret].
Når katten og musen gflr både ét,
da plejer gode bonde at tabe,
uden han ser derpå fuldbredt,
da holdes han for en abe [4509 flg.].
Kære bole, sådan gamle gode lærdom ere altid nyttige at følge, mest
når bedst gores behov. Man kan og vel med lempe komme et æg i en
humlesæk og et glavind igennem et vangeled. [Tilfojelsen kender jeg ikke
andenstedsfra, men den minder om manden, der ikke kunde få læssetræet
gennem porten].
I breve til hr. Magnus Gyldenstjerne findes også et par af Peder Låles
ordsprog, End gror gangende fod og end svælter siddende krage (I s. 143,
P. L.778), og Jeg får dog at leve, som på lande er tid (I s. 175, P. L. 8,
Paris-udg.). Et ordsprog, som ser ud til at være svensk og vel altså
har været en familie-talemåde — Trollerne var jo egentlig svenske — er
Idig mand er lykke at vente. Hvem vi ikke kunne hinde, den kan man
møde. (I s. 144). Et ordsprog er sikkert også: Der kan ofte svenden sige
sin hosbonds tarv bedre end hosbonden (I s. 178). Ordsproglige talemåder
er: Det kom på en torftig sted (I s. 150), Deres agt kommer ikke al i
pung (I s. 180), Jeg vilde ikke altid gærne unde dem fordansen (sst.),
De lybske slikker smorret af brødet for mig (I s. 191).
Også i breve til andre kan Herluf Trolle ty til ordsprogene, sål. til
kong Frederik II: Venner er gode at have; giver de ikke meget, da under
de godt alligevel (I s. 281), og i brev til Korfitz Ulfeld: Der kommer så
mange kalveskind til torvs som oksehuder (d. v. s. en ung kan lige så godt
dø som en gammel, I s. 54).
Men Herluf Trolles kærlighed til ordsprogene er ganske ufilologisk i
modsætning til Hegelunds.
Marius Kristensen.