Danske Studier. 1930

SANKT SVEDER 95
gister. Bibliografien omfatter saavel særligt udgivne Bøger og Skrifter
som Tidsskriftartikler og giver udover Titlerne ikke sjælden korte Resuméer,
ligesom der findes Henvisninger til Anmeldelser. Som Medhjælper
for Nordens Vedkommende træffer vi Seminarielærer G. Eskildsen i Tønder
og Dr. Nils Lid i Oslo. Som Bibliografien foreligger, er det en udmærket
Haandbog, der skal anbefales paa det bedste til alle, der sysler
med Studiet af Folkeminder. Samtidig vil jeg udtale Ønsket om, at det
maa lykkes Udgiveren at faa Bibliografien fortsat, trods de økonomiske
Vanskeligheder, der aabenbart er til Stede, og som vel ikke bliver mindre,
naar Stoffet Aar efter Aar bliver større, hvad de udgivne Aarganges
voksende Omtang tydeligt bærer Vidnesbyrd om. Ligeledes vilde det være
at ønske, at Udgivelsen kunde fremskyndes lidt, saaledes at Bibliografien
højst var et Par Aar bagud, saaledes som Tilfældet var i Begyndelsen;
nu er den 5 Aar bagefter, idet 1924-Bibliografien først udkom 1929.
SANKT SVEDER
Gunnar Knudsen.
Det var mig (jfr. D. St. 1929, S. 87) ukendt, at Professor Hans Brix,
Ludvig Holbergs Gomoedier (1922—23) II 229 Note, har fundet ham
som „en Helgen fra Munster i WestphaleH 0 . Prof. B.s Kilde er, efter
hvad han velvilligt meddeler mig, en kort Notits i H. Grotefend, Zeitrechung
des deutchen Mittelalters II 2 (Hannover 1892) S. 172. Suitger
eller Sueder var Bisp i Munster 993—1011. Kæmpeværket „Ada sanctorum"
om alle romersk-katolske Helgener er endnu ikke naaet frem til
hans Dag, 19. Novbr.; men dets Redaktion, Société des Bollandistes i
Bruxelles, har godhedsfuldt henvist mig til Litteratur om hans Mirakler
(Pertz, Monumenta Germaniae historiea, script. III 868 f. i Thietmars Krønike,
og M. Strunck, Westphalia sancta (Paderborn 1855) II 126 f. Nogen
indre eller ydre Tilknytning til sin Nabo i Holbergs Tekst, St. Gertrud,
har han ikke. — Som Prof. Brix har bemærket, spiller ejendommeligt
nok Westphalen en viss Rolle i Holbergs Fantasi: Mester Gert, den
westphalske Fred — og altsaa St. Sveder, der aldrig blev mere end en
rent lokal Helgen 1 . ^ ghrL
HERLUF TROLLE OG ORDSPROGENE
Et sidestykke til P. J. Hegelunds anvendelse af ordsprog (se foran
s. 13flg.) har vi hos Herluf Trolle. I et brev til Hans Skovgaard (Wad:
Breve I s, 265 fg.) skriver han: „Gud give, vi forstode ret det gamle
sprok, at før sviger de svorne end de bårne [P. L. 353]. Per Låle drog
ikke heller langt fra målet, der han sagde: han må til rumpen, der koen
ejer [P. L. 112, men rumpen forhalen findes ikke i de danske udgaver].
I vor danske krønike står og:
1 Hertil kan endnu føjes, at Sveder findes som mandsnavn i Danmark
Sveder Poulsen Kitting var præst i Tisted 1616. M. Kr.