Danske Studier. 1930

94 KULTUR OG FOLKEMINDER
lienske Varianter hverken Møller eller Hyrde som Svarer). Fra Italien
bredte Kokvarianten sig til Nabofolkene: Slovener, Serbokroaler, Sydtyskere
og (ad Søvejen?) til Spanien; hos Franskmændene synes Kokken at
være ukendt. Fra Sydtyskland trængte Varianten sig i et Par Tilfælde
nordpå: til Mecklenburg og til Danmark, hvorfra Optegnelsen er så sen
som fra det 16. Århundredes første Halvdel.
Af de forskellige Svarere (Møller, Hyrde, Kok, Tjener o. s. v.) er i
flere Århundreders Varianter (det 9., 13., 14., 15., 16., 17., 18., 19.—20.
Årh.) Hyrderne de hyppigste: 131 ialt = 27,6 % (bortset fra Gruppen
„andre Personer", der har 145 Svarere = 30,6 °/o). 1 Hyrderne er dog
kun kendt fra det 14. Arh. og til Nutiden. Det er i det 19. —20. Århundredes
Optegnelser, at de vinder det store Fremspring i Antal. I disse to
Århundreder er Hyrderne således påfaldende hyppige i de danske Varianter
(34 af 43). Angående Hyrderne som Svarere, kommer Prof. Anderson
til det Resultal 2 , at Formen med en Hyrde er opstået hos et germansk
Folk og vistnok tidligst hos det tyske, senest i Begyndelsen af det 14. Årh.
I Modsætning til de Varianter, hvor det er en Møller, der giver Svarene,
er Hyrdevarianterne ikke gået udenfor den germanske Kulturkreds. Og i
et udpræget Bondeland som Danmark måtte Hyrderne ganske naturligt
komme til at indtage en (talmæssig) fremtrædende Plads i dette internationale
Skæmteeventyr, der i sin jyske Iklædning er såre tiltrækkende.
Ovenstående er skrevet for at gøre opmærksom på, at det ældste
optegnede Folkeeventyr i vort Land nu er inddraget i en Evenlyrundersøgelse,
der viser, at „Abbeden og hans Kok" er en lille Part af mange
Folkeslags åndelige Eje. Åugust K SchmidL
BIBLIOGRAFI.
Volkskundliche Bibliographie fur die Jahre 1923 und 1924, im Auftrage
des Verbandes Deutscher Vereine fur Volkskunde herausgegeben
von E. Hoffmann-Krayer. Berlin & Leipzig 1929, Walter de Gruyter
&Co. XXVIII + 192 Sider.
Denne Bibliografi, der begyndte med Aar 1917 (udk. 1919), er nu naaet
til 1924. Den er forsaavidt verdensomfattende, som den medtager al
Folkemindelitteratur, og har stedlige Medarbejdere i de fleste Lande —
dog beklager Udgiveren, at det stadig ikke er lykkedes ham al finde
Medarbejdere i visse romanske og • sydeuropæiske Lande samt i Mellemog
Sydamerika. Litteraturen deles i en Række saglige Grupper, først
„Gesamtvolkskunde", derefter en Række Afdelinger, omfattende Bygninger,
Genstande, Dragt, Skikke, Folketro, Folkemedicin, Folkepoesi, Musik og
Dans, Eventyr og Sagn, Talemaader, Navne m. m. Ordningen er let
overskuelig, og gennem et udførligt Sagregister finder man uden Vanskelighed,
hvad man søger. Desuden findes der fuldstændigt Forfatterre-
1
Her er Walter Andersons Anhang, 412 ff. ikke medregnet.
Abt, 103 ff.
2 Kaiser und