Danske Studier. 1930

„ABBEDEN OG HANS KOK" 93
„Der Kaiser und der Abt" (Gottingen 1785),* der har bibeholdt Originalens
Versform, men dog tæller tolv Vers mere end Percys Ballade,
hvorfra o. 33 % af Burgers Tekst stammer, medens han selv har tildigtet
det øvrige af den af 39 firelinjede Vers bestående Ballade. Burger har
langt overtruffet sit Forbillede. Han giver en mesterlig Karakteristik af
Kejseren, Abbeden og dennes Hyrde, Hans Bendix, der taler i Ordsprog.
(Burgers eget Påhit). Komisk virker Samtalen mellem Kejseren og Abbeden
og den gejstlige Herres overhåndtagende Angest eftersom Tiden nærmer
sig; thi kan han ikke besvare Spørgsmålene, har han levet sin længste Tid
som Abbed, og Kejseren vil lade ham „ftthren zu Esel durchs Land,/Verkehrt,
statt des Zaumes den Schwanz in der Hånd". — Abbeden spørger
i Ventetiden mange kloge Mænd til Råds, men forgæves. En Dag, han.
var ude at søge, traf han ensomt i Bjergene sin Fårehyrde, Hans Bendix,
der bliver indviet i Sagen; han tilbyder at svare Kejseren, får Prælatdragten
på, drager af Sted — og alt går som det skal. Hans Bendix vil ikke være
Abbed, men får Kejserens Tilgivelse med hjem til sin Herre, og Digtet
slutter med disse Kejserens Ord:
„Wir lassen dem Abt von Sankt Gallen entbieten:
Hans Bendix soli ihm nicht die Schafe mehr hilten.
Der Abt soli sein pflegen, nach unserm Gebot,
Umsonst bis an seinen sanft seligen Tod."
Walter Anderson anfører en lang Række Oversættelser og frie Bearbejdelser
af Btirgers Værk, bl. a. også en dansk Prosagengivelse, der udkom
i Pastor G. L. Børresens Ugeblad: „Den danske Bondeven" 1 (1836)
Nr. 5 „Abbeden af Santgallen". Han spørger om, på hvilken Måde Burgers
Ballade er bleven så vidt bekendt og giver selv følgende Svar: De tyske
Varianter forlanger ingen særlig Forklaring; Kaschuber og Ester står i nær
kulturel Forbindelse med Tyskerne, men også omend i ringere Grad med
Kongrespolen og de litauiske Jøder. Men hvorfra stammer Bekendtskabet
med Burger hos Danskere, Bulgarer, Basker, Mingreler, måske også med
Islændere og forskellige andre Folk? Da må man forudsætte Eksistensenaf
en prosaisk eller poetisk Oversættelse eller Bearbejdelse af den Burgerske-
Ballade i disse Folks Sprog (eller i et sådant fremmed Sprog, der er det
godt bekendt, fransk, russisk o. s. v.). Der er ingen Tvivl om, at Gengivelsen
i „Den danske Bondeven" af Burgers Ballade har haft stor Indflydelse
på de danske Varianter, hvad Anderson også er klar over (S. 412
Note 2).
Professor Anderson oplyser i sin minutiøse Undersøgelse af vort
Eventyr, at det i 23 Varianter (— 4,9%) er en Kok, der svarer for enoverordnet.
Kokken træffer vi først i det 16. Årh. med 4 Varianter, to
italienske (1526 og senest 1580), den foran nævnte danske og en spansk.
I det 18. Arh. er der en flamsk Variant og i det 19.—20. Årh. er der
18 Varianter fra forskellige Folk. Kokken er først (måske allerede i det
15. Arh.) indført i Eventyret i Italien (efter det 14. Årh. kender de ita-
') Bttrgers Gedichte, herausg. v. Arnold E.Berger (Leipzig 1891), 218 ff.,.
438, 499.