Danske Studier. 1930

„•ABBEDEN OG HANS KOK" 91
hjælpe at sige dig det, du kan jo ikke hjælpe mig alligevel", mente Præsten.
„Ja, hvem kan vide det", siger Hyrden, for han var nu ellers ikke saa
tosset, den samme Fyr, og Enden blev ogsaa, at Præsten fortalte ham
hele Redeligheden fra Ende til anden, og det var da den første Sorg, han
nogen Sinde havde haft, sagde han. „Aa Skam, ikke andet end det",
siger Hyrden, „vil Faer være Hyrde saa længe, saa skal jeg mageligt gøre
det ud". Saa fik Hyrden Præstens Kjole og Krave paa og mødte hos
Kongen paa den bestemte Dag. Da han nu havde meldt sig hos Kongen
for at besvare de tre Spørgsmaal, siger Kongen: „Naa, det var jo godt,
du kom saa betids, har du nu ret overtænkt mine Spørgsmaal og kan
besvare dem ordentlig?" „Ja, det troede han da nok". — „Hvor langt
er der saa til Havsens Bund?" — „Kun et Stenkast", siger Hyrden. Det
var nu godt nok, det kunde Kongen ikke vrage. „Hvor meget er jeg da
værd?" — „Kristus blev solgt for 30 Sølvpenge, men I er ikke saa meget
værd, jeg kan altsaa kun vurdere Jer til de 29". Ogsaa dette Svar maatte
Kongen kende for godt. Saa spurgte han til sidst: „Sig mig da, hvad jeg
tænker". — „Ja, naadige Konge, I tænker, jeg er Præsten fra Snede, men
jeg er ikkun Hyrden fra Boest". — „Saa skal du ogsaa herefter være
Præst!" raabte Kongen fornøjet, „og du kan tage Præsten til Hyrde, om
du vil". 1
Eventyret er i Danmark optegnet i ikke mindre end 44 Varianter;
ialt er det optegnet i 492 Varianter, deraf 65 fra literære Kilder. Det er
kendt i alle Europas Lande, i Asien, Nordafrika og hos Englænderne i
Nordamerika.
Ifølge Professor Walter Andersons meget omfattende Undersøgelse
2 af Eventyrets Udvikling, Udbredelse, Indhold m. v. skal det være
opstået i et jødisk Landområde, snarest i Ægypten, hvor det o. 850 e. Kr.
som koptisk (altså kristeligt) Folkesagn blev optegnet af den arabiske
Historiker Ibn-'Abdulhakam (død 871). Walter Andersons personlige
Overbevisning om Eventyrets Alder, hvad han vidtløftigt giver Beviser for
i sit Værk, 8 er den, at det er opstået i Tiden kort før den arabiske
Erobring af Ægypten, altså omtrent ved Begyndelsen af det 7. Århundrede.
Den ældste Redaktion af Skæmteeventyret, hvori Personerne er en Konge,
hans Hofmand og en jævn Mand og Spørgsmålene: hvor er Jordens Midtpunkt,
hvormange Stjerner er der på Himlen, hvad bestiller Gud, —
bredte sig ud over Orientens Lande, hvor det levede næsten uforandret i
Traditionen i over et Årtusind, til Begyndelsen af det 20. Århundrede, da
det blev optegnet i Mesopotamien og på Ceylon. Op igennem Europa blev
det også vidt kendt, og skønt det i Århundredernes Løb gennemgik Ændringer
4 , hørte det dog rundt om i Landene stadig til de mest kendte Skæmteeventyr,
bl. a. fordi Gådegætning til alle Tider hvor som helst har haft
let ved at fange Menneskenes Interesse, ligesom Handlingen i en Gåde-
1 Evald Tang Kristensen: Vore Fædres Kirketjeneste 1899 Nr. 552; jfr. smsts.
Nr. 551, 553—60. E. T. Kr.: Danske Skjænitesagn I, Nr. 122 og min Bog: Byhyrder
1928, 132 ff. •> Kaiser und Abt, Die Gesehichte eines Schwanks {F.F. Communicntions
Nr. 42, Helsinki 19^3.450 S.), Jfr. Evad Tang Kristensen: Minder
og- Oplevelser IV (1928), 407. 3 Kaiser und Abt, 288 ff. 4 ) Walter Anderson,
382 ff.