26.07.2013 Views

Danske Studier. 1930

Danske Studier. 1930

Danske Studier. 1930

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

ORDSPROG I SKOLEKOMEDIEN 7<br />

vi icke huer dag mørcker dieris døre". „Der thil kunde di en skee<br />

icke thou" 1 , „En ram løb hånd os rettelig aff; / Vi finde hanom vel<br />

et andit daff. / Da skal hånd vist stande os it briss 2 ;/ Den thid ieg<br />

skal vere hanem vis". Der forekommer djærve og anskuelige billeder<br />

som f. eks.: „Hun [ni. Magdalena] er som en soe y sølle",<br />

„Jeg vil staa bij, dit heste ieg kand, / Och stande i buxer som en<br />

mand", „Och lader icke sinden henge saa lett / At blaffre som en<br />

vstadig rør/ Bode hid och did, som mangen giør".<br />

I Nabals Comedia 3 , hvis stil står den daglige tale endnu nærmere,<br />

forekommer bl. a. følgende ordsprog og talemåder: „Ens skade<br />

er en andens lycke", „Giecke och narre vil samen bliffue", „Ledig<br />

folck bør liden thack", „Den dantzer och, nødig dantze vill", „Di<br />

vforsøgte er krigen sød, / Dit ordsprog frister ieg nu i nød", „1 huad<br />

der schall til lycke raade, / Dit schall altid brugis thill maade", „En<br />

best kand mand vel nøde thill vand, / At dricke mand det eij nøde<br />

kand", „Mandtz lyst maa vell vere behende, / Meden quinde lyst<br />

haffuer ingen ende", „Koen dricker vand effter gamle sprog,/ Och<br />

folck dricker vijn, saa giør vi och", „Effter liunijld kommer gierne<br />

thorden", „En liden slår thit en stor ihiell", „God aet gierne<br />

schandtzen vinder,/ Och ingen schall foract sin finder 4 ", „Nar deris<br />

lycke glisser som glass, / Daa brøster hun ved dit samme pass",<br />

„Der leffuer dog ingen vden breck, / Och huer schall bere sin egen<br />

seck/ Til mølle effter dit gamble sprog", „Lange kleder och stackit<br />

sinde/ Schall mand gierne finde huoss quinde", „Huem onde munde<br />

thillstoppe vill, / Lang erme hånd schall haffue der thill". Om den,<br />

der forlader sig på verdens gunst, hedder det: „Ith thrint lod haffuer<br />

hånd paa at staa, / Och paa schrog ys mon hånd gaa". Andre<br />

talemåder: „Och lad saa fugelien sorgen bære,/ Huem ved, om vi<br />

i morgen er herre", „Hun haffuer dj høye hosser paa" (= vil råde),<br />

„Snarer thrøeker mand vand aff stien, / End du fanger aff hanom<br />

et gnaffuit ben", „Mone dit vere quinde i kiødet boren / Eller och<br />

denom i klederne skoren" (at de er snakkesalige), „Huer andris<br />

haar skulle dj vel kiemme". Epilogen siger bl. andet, at en kvinde<br />

skal være sagtmodig overfor sin mand ^og ikke „i ectesehabs regill/<br />

Ride for haardt i gaarde". Hun skal gemme sin vrede til dagen<br />

efter, og så undervise ham med lempe,<br />

1<br />

„at to en ske" bruges om at udføre et let arbejde.<br />

2<br />

Kaikar: Britse<br />

=i brix, tugteredskab. Moth har „at slå brix" = castigari.<br />

s Oversættelse af<br />

Rudolph Walthers (Rodolphi Gualtheri) „Nabal* tr. 1562. Se Birket Smiths <strong>Studier</strong><br />

II s. 28—29. Stykket er opført 1578 i Ribe og 1607 i Randers.<br />

4 sine fjender.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!