Danske Studier. 1930

RAVNESTEN OG SVALESTEN 83
tig derpaa, fiaa kommer den Anden igien met en Roed och Cpringer
til glafiet, fiaa gaar det i thu al .
Dette sidste Sted gælder altsaa Sprængroden, der i Almindelighed
hentes af Fugle.
Vi gaar nu over til Ravnestenen, der i Modsætning til de fleste
andre dyriske Sten ikke findes i Fuglens Indre, men hentes af forskellig
Grund hjem 2 af Ravnen som Beskyttelsesmiddel for Ungerne
eller til at opvække dem fra Døden. De følgende Stykker er
fra Haandskrifter og findes ikke hos Grundtvig.
Fra sidste Halvdel af det 15. Aarhundrede findes et Haandskrift
3 , der paa nogle enkelte Stykker nær bestaar af dansk Tekst;
heri forekommer Sagnet om Ravnestenen paa Latin. Naar Afskriveren
netop her har benyttet det latinske Sprog, er det sikkert
gjort for at ikke alle og enhver skulde lære den forborgne Kunst,
som Stykket meddeler, at kende:
„Accipe oua corui de nido suo in kalendis aprilis et coque et
postmodum repone ad nidum Cum autem coruus venerit et oua
recencia non invenerit portabit quidem lapidem qui facit oua recentia
et habeas respectum vbi tumulat lapidem illum si lapis ille
ponetur in cibo uel potu sponse uel sponsi cum primo se simul
condormiant sine dubio generabunt".
Nogen Beretning, der svarer ganske hertil, har Grundtvig ikke,
hvorimod han* fra tyske Haandskrifter har Sagn, der er næsten
enslydende med følgende:
„Om en raffn. Tag raffne eg i en Rede och fiyd dem och
leg dem i reden igien, da haffuer hånd en sten, fiom han vender
dem med, saa bliffuer de raa igien, huem den sten haffuer i en
ring om Gin finger, och hånd rører paa en, fiom er fangen i iern,
da falder strax iernet aff hannem, huem fiamme sten haffuer i Gin
Mund, da kand hånd forstaa fulle schrig" 6 .
At man ved Ravnens Hjælp kunde blive usynlig, kender man
ogsaa mange Eksempler paa fra Udlandet og flere af dem har
ogsaa fundet Vej her til Landet:
1
ibidem p. 67 a—b.
a
De udenlandske Kilder nævner en 0 i det røde
Hav som Findested. * Tliottske Saml. 249. 8°, p. 63—64.; se Poul Hauberg,
En middelalderlig dansk Lægebog. Kbh. 1927, p. 42.
i op. cit. p. 117—124 og
127.
6 Ny kgl. Saml. 67 b. 8°, p. 24 a. (Fra 1643).
6*