Danske Studier. 1930

6 JOHS. PEDERSEN
og mere naturligt; man mærker, at vi nu er på den anden side af
reformationen. Når Søren Kiær i „Nabal" oversætter det latinske:
„Vel inuitos compellerem ut sufficere possent" ved: „Den dantzer
och, nødig dantze vill,/ Jeg ville vell tuinge denom derthill", så kan
dette træk stå som symbol for den følgende tids skuespiloversættelser.
Man kan sige, at medens Ghristiernus Joannis nøjes med
slet og ret at oversætte „Dorotheæ Gomedia", så bestræber man
sig nu mere eller mindre for at fordanske sine originaler. Dette
opnaas netop for en stor del ved brugen af danske ordsprog og
talemåder. De passer fortræffeligt ind i den didaktiske tone, som
går igennem stykkerne, og bidrager i høj grad til at lægge et
hjemligt og folkeligt præg over dem.
I „Maria Magdalena" 1 forekommer ikke mange egentlige ordsprog,
men derimod adskillige ordsprogsagtige talemåder. Følgende
ordsprog findes: „Kande over gaard och kande igien / De holdt
venskabit lenge og thit", „Mange mus kunde gribe en kat", „Den
leder y asken, der ilden fates, / Den siuge, som haffuer sin helbred
kier, / Thil legen holder hånd sig alt ner". En af djævelens
replikker begynder således: „Dit er alt fandens gamle sedt/ At holde
sig ner til gilde medt, / Thi huor som Gud sig en kiercke vduel, /
Der vil oeh fenden haffue sin capel". Af talemåder har jeg noteret
følgende: „Vi quinder haffue icke andit suerdt/ En munden at
bruge, det er vor sedt", „Dit haffuer dog huercken hoffuit eller hale, /
At hånd vil sidde saa och gale", „Thi maa vi andit her thil tencke,
/ En suer skoel maa vi hanem skencke, / Ellers giør hånd vor
kaal vdj vand,/ Endog vi vide hånd er y band", „Aldrig skal hånd
dette forsømme, / At han er jo ey thuert mod strømme", „Lide vi
slig (— tåler vi sligt) aff hanem lenge,/ Da gaa vi snart y mørck y
senge", „Thi maa vi vel thil och stecke hans hale", „Dit verste
raad skal vere dit beste, / At mand slig klinte aff kornit leste 2 ",
„Huad dit er skønt at vende sin kobe", „[Jeg] lader hanem for sig
sielff ver/ Och paa sin egen pending ther", „Gode raad er nu dyre
for vist", „Dit raad tyckis mig at vere best, / At vi slaa skoffuen
paa dene lest 3 ", „Hans ord de haffuer bode føder och hånd", „At
1
Muligvis originalt. Jeg anser det for sandsynligt, at stykket er det, som
omtales i Birket Smitbs's Studier II s. 3: „Lazari a Christo resuscitati comedia"
opført i Ribe 1572. Det er i hvert fald sikkert ældre, end man i alm. har anset
det for at være.
2 = samlede. Kaikar citerer efter bibeloversætt. 1550 om
Ruth: „hun Iesde op effter høstfolket paa marcken". 3 = bærer os således ad.
skoffuen = skoen.