Danske Studier. 1930

GEATERSPØRGSMAALET 77
ragende Pionerer, — Spor, som Historikerne og Etnologerne blot
hidtil i ufattelig Blindhed har ladet ligge uænsede. Disse Spor viser
sig deri, at der i den svenske Bygd Sigtuna dannede sig et virksomt
Centrum for Spredning af den sydvestenfra kommende Odinstro;
endvidere viser de sig i Optagelsen af den saxisk-tyske Inddelingsform
„Hundred" (istedenfor dansk „Herred"), i Optagelsen
af nordtyske Kongenavne som Eadgils, i Optagelsen af det saxiske
Stednavneled -tuna, der danner saa udpræget angelsaxisk-klingende
Former som Færingatunir, etc. etc. For at nu Sveerne skulde
kunne optage alle disse Elementer, maa de et Steds have haft Adgang
til nøje Samkvem med Saxere og Nordtyskere, og der er kun
ét saadant Sted tænkeligt, nemlig ved Østersøens Sydvesthjørne,
altsaa tæt ved Beowulf-Geaternes formodede Stade, Sønderjylland.
Altsaa, altid og allevegnefra peger Sporene i samme Retning.
Man vil vel kalde min Fremstilling fantastisk; men den bygger
dog Skridt for Skridt paa Stedsagn og Stedminder og Kulturkendsgærninger;
det gør den gængse Lære om gøtisk-svenske Kampe i
det indre Sverige ikke, — den er en Konstruktion alene udfra
Beowulf, svæver iøvrigt i Luften.
Jeg skal nu prøve at gaa en anden Vej, idet jeg vil undersøge
det samlede Stykke jysk Oldsaga, hvortil Saxes Genspejlinger af
Beowulfs geatiske Episoder hører.
I det store og hele røber Stofudvalget i Widsid og Beowulf en
paafaldende Lighed med Saxes Danesaga. Vi har hos Widsid: Goterkongen
Ermanrik; Danekongen Sigehere; Anglerkongen Offa og
hans Grænsekamp; Danekongen Alewih, modigst af Mænd; Danekongerne
Hrodgar og Hrodwulf og deres Kampe med Bardorkongen
Ingeld; i Beowulf: Goterkongen Ermanrik; Anglerkongen Offa;
Danekongerne af Hrodgars og Hrodwulfs Æt, nøje specialiserede, og
deres Kampe mod Barderkongerne Froda og Ingeld. Alle de hernævnte
Fyrster undtagen Alewih indgaar som Danekonger hos Saxe.
Men endnu mere paafaldende bliver Overensstemmelsen mellem
engelsk og dansk Overlevering, naar vi i Enkeltheder ransager det
Stykke Sagnhistorie, der samler sig som en Klump med Offasagnet
som Kærne.
Saxes danske Overlevering har først et Hovedstykke, der indledes
med Humble, Dan og Angul og derpaa med rigelig norskislandsk
Islæt fortsættes Skjoldungerne ud. Det slutter med den