26.07.2013 Views

Danske Studier. 1930

Danske Studier. 1930

Danske Studier. 1930

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

GEATERSPØRGSMAALET 75<br />

har omvendt, at fylde vor Videns gabende Huller med de faktisk<br />

foreliggende Vidnesbyrd.<br />

Naar Kilderne siger os, at Gøter og Sveer omkring Aar 500<br />

opererede i Sønderjylland og deromkring, saa har vi at tage det<br />

til Efterretning.<br />

H. V. Clausen har i den citerede Afhandling allerede med Rette<br />

gjort opmærksom paa, at det sønderjyske Landnam, som Sveerne<br />

faktisk gennemførte omkring Aar 900, kan de allerede have prøvet<br />

omkring Aar 500. De nordiske Vikingetog til Vesterleden i 8.—9.<br />

Aachundrede indlededes jo ogsaa med enkelte Strejftog Aar 515<br />

og 5G0. — Men hvad Sveerne gjorde, kan ogsaa Gøterne have gjort.<br />

Forfægterne af Gøtlandshypotesen fæster sig ikke i mindste<br />

Mon ved den Omstændighed, at Hygelac som første Banebryder<br />

for de nordiske Vikingetog til Vesterleden starter fra Gøtiand. Men<br />

det er dog ret paafaldende; vi kender intet før eller senere til Gøtiand<br />

som Hovedbasis for Vesterviking; paa Runestenene er Gøternes<br />

Bidrag til Vikingetogenes Statistik for intet at regne mod<br />

Sveernes. Naar man imidlertid overhovedet kan tænke sig, at Gøterne<br />

iværksatte et saa exempelløst Foretagende som et Vikingetog<br />

fra Gøtiand direkte til Frisland, hvorfor kan man da ikke ligesaa<br />

godt tænke sig, at de har udsendt en Skare Landnamsmænd, som<br />

har slaaet sig ned i det af Anglerne rømmede Sønderjylland, og<br />

som her følger i deres Fodspor med Vesterviking udfra den hævdvundne<br />

Udfaldsport, Ejdermundingen ?<br />

Den Tanke, at Gøterne skulde have deltaget i Kolonisation<br />

paa det senere Danmarks Grund synes ganske vist ny og overraskende.<br />

Men hvad Aarsag har vi til at være overraskede? Vor<br />

Viden om den Tids Folkeforskydninger er i Virkeligheden saa latterlig<br />

ringe, at vi aldeles ingen Grund har til paa Forhaand at<br />

stille os afvisende. Faktum er, at vi mere end een Gang hører om<br />

gøtiske Foretagender i Danmark i Skjoldungtiden. Den Hær, som<br />

Skjoldungen Hjarvard førte mod sin Frænde Hrolf Krake, udgjordes<br />

hovedsagelig af Gøter. De nævnes tre Gange i Bjarkemaal, svenske<br />

Hjælpetropper kun een Gang; og da Gøterne holdt Valpladsen, er<br />

der ingen Grund til at tro, at de efter Hjarvards Fald skulde have<br />

sagt Farvel og Tak. Endvidere siger Saxe 320, at Sjællandskongen<br />

Ungvin stammede fra Gøtiand, og at dennes Æt, Siklingerne, var<br />

udansk, fremgaar tilstrækkelig af dens Personnavne saasom Sigar,

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!