Danske Studier. 1930

GKATERSPØRGSMAALET 71
konger er udgaaede fra det svenske Vendel, er der jo ingen, der
tvivler om, og Iagttagelserne om Vendelkråka og Ottars Høj i
Vendel har ikke noget med den i Beowulf omtalte Skueplads at gøre.
Jeg skal nu prøve endnu en Gang at sammenstille de for mig
afgørende Vidnesbyrd.
1. Anglerne tager en mærkelig levende Interesse i Geaternes
Skæbne. Dette forklares naturligst af direkte Naboskab, ligesom
den tilsvarende Interesse for Danerne paa Sjælland og Barderne i
Bardengau (HeaQobeardan). En Interesse for de fjærntboende Gøtlændingers
Kamp mod Sveerne i Sverige er og bliver fra anglisk
Synspunkt vanskelig at forklare. Anglernes Interesse for Sveerne
er udelukkende knyttet til de Personer, der optræder paa geatisk
Grund, er altsaa territorialt lig med Interessen for Geaterne. Medens
Widsid og Beowulf kender ialt 15 fyrstelige Personer fra Danernes
Land, o: hovedsagelig Sjælland, lader der sig ikke udenfor
Beowulfs geatisk-svenske Kres paavise en eneste Person fra det
skandinaviske Fastland. Jfr. min Oversigt over den angliske Synskres
i „The Geats of Beowulf" („The Journ. of Engl. & Germ. Philology",
Oet. 1912, Særtryk S. 17).
2. I Beowulf 2910 ff. udtaler Geatekongen Wiglaf sin Frygt:
„Kamptid kan ventes, naar kendt det bliver for Franker og Friser,
at Kongen er falden .... God var os ej Merovingernes Slægt efter
Vaabendysten (med Geatekongen Hygelac)". Denne Frygt er fuldkommen
umotiveret, hvis Geaterne tænkes bosatte i Gøtland; derimod
er den aldeles paa sin Plads, hvis de tænkes i Jylland.
3. Beowulf 499 ff. omtaler Geaterhelten Beowulfs Svømmekamp
med Breca, Brondingernes Fyrste. Chambers „Widsith" 112, er
tilbøjelig til at affærdige Brondingerne som en poetisk Opdigtelse,
men dette synes mig ikke hjemlet, thi de omtalte Maal for Svømmekampen
— Raumers og Finners Lande — er virkelige nok, og i
Widsid 1. 25 staar Brondingerne mellem ægte Virkelighedsfolk —
Franker, Varner, Eower og Jyder. Endelig er en Brond optagen i
den nordhumbriske Kongestamtavle, og han synes at være Brondingernes
Stamfader. Efter alt at dømme maa Brondingerne høre
til Nerthusgruppen; forud for dem gaar Rondinger — Reudigni, og
efter dem følger Varner og Eower = Varini og Aujones, allesammen
hørende til de af Tacitus omtalte Nerthusdyrkere. Med disse Brondingers
Fyrste har nu Beowulf maalt Kræfter; det vil da vel sige,