Danske Studier. 1930

GEATERSPØRGSMAALET
AF
GUDMUND SCHUTTE
T vivlen om Nationaliteten hos Beowulfs Geater synes hos de
fleste Forskere at være afgjort derhen, at det omstridte Folk
sættes lig med Gøter, og at Ligningen med Jyder afvises.
Jeg kan til Indledning strax vedgaa, at forskellige Argumenter
til Fordel for Jyllandshypotesen har vist sig ugrundede.
Man har saaledes med Urette fæstet sig ved, at Sveakongen
Ottar = Beowulfs Ohthere ifølge Ynglingatal skal være falden i det
jyske Vendel, eller at i det mindste Snorre har denne Opfattelse,
naar han siger, at de sejrrige Vendelboer til Spot over Ottars
Nederlag gav ham Tilnavnet Vendilkråka. Stjerna og andre har
vist, at Skuepladsen i Virkeligheden er det svenske Vendel. Afgørende
herfor er de Omstændigheder, at Vendelkråka kendes som
Øgenavn for Indbyggere af det svenske Landskab, og at man i
16. Aarhundrede i Folkemunde kaldte en af Kongehøjene ved Upsala
for Ottars Høj. Altsaa har Ynglingatal eller ialfald Snorres Fortolkning
deraf notorisk flyttet Tildragelsen fra Sverige til Jylland,
og man kan ingen Vægt lægge paa den jyske Stedfæstelse. En
tilsvarende Flytning mod Vest har vi, naar Snorre laver den fra
Beovvulf kendte Sveakonge Onela om til en Nordmand, Ale hin
uplændske, idet Overleveringen forvexler det svenske Upland med
det norske Landskab af samme Navn.
Saadanne Iagttagelser kunde tyde paa, at selvom spredte Træk
fra Beowulf maatte genfindes i nordiske Sagn med jysk Stedfæstelse,
kan det ikke regnes for afgørende for den samlede Skueplads.
Imidlertid maa jeg nu som før hævde, at ikke bare spredte
Træk, men den samlede Genklang af Beowulfsagnet i nordisk Overlevering
peger mod Jylland, medens der aldeles savnes tilsvarende
Tilknytninger til Gøtland. Thi at de i Beowulf optrædende Svea-