Danske Studier. 1930

GAMLE DRAGEDUKKER I DANMARK 67
lille Dyr, gæmt i en Æske 1 , medens den i Østerdal og Solør ser ud
som et Garnnøgle og er lig med Tussen og Troldkatten 2 . Det sidste
betyder, at Navnet her er blevet overført paa et noget anderledes
anskuet Væsen.
I hele Norden udenfor Danmark har nemlig Troen paa en særlig
forraadbærende Husdæmon været gængs. Den hedder i Sverig
bjåra (i Finland para), paa Island till-bera (eller snakkr). „Bæren"
er et kugleformet eller et hare- eller katteagtigt Væsen, som Heksen
laver af gamle Klude o. I., med Ben t. Eks. af Harvetænder eller
Strikkepinde; det udsendes af hende for at hente Mælk eller Smør
hjem. Indenfor det nuværende Danmark har vi dette Væsen vel
kun paa Bornholm (og under samme Navn: bara, smorrbara) z , paa
andre Egne er der, det jeg veed af, kun svage eller usikre Spor af
dette haandgjorte Dyr* (hvorimod Heksen her selv malker i Katteeller
Hareham). Men derimod har man altsaa ifølge det før udviklede
hos os forestillet sig et „dragende" (hidtrækkende, eller
tiltrækkende) Dæmonvæsen, svarende til det øvrige Nordens „bærende"
Dæmon.
Interessant er det, at hos Esterne kaldes Heksens Dyr bl. a.
dels varakandja, „Forraadsbæreren", dels ogsaa vedaja, „Drageren",
Trækkeren 5 ; her er direkte Indvirkning af Ordet Mandragora af
lydlige Grunde udelukket, og en Oversættelse af et svensk Ord højst
usandsynlig, da dette Sprog, ogsaa Estlandssvensk, ikke synes at
kende nogen „dragare", „dragdocka" e. 1. Mærk ogsaa Skadevæsenet
Dra i Bohuslen, der bestod i et Hoved, som ude paa Marken
drog Kraft fra Afgrøde og Kvæg 6 .
Hos dansk Almue er altsaa — i al Fald fra Moths Tid af —
den Forestilling, at Dragedukken just skal være en Roddukke, en
Alrune, kun een blandt flere; der maa regnes med den Mulighed,
at Ordet var i Brug førend Alrunerne med Renæssancen holdt deres
1
Holmberg-Harva, Para (Aabo 1928) S. 1*5. * Reichborn-Kjennerud,
Vår gamle Trolldomsmedisin S. 55.
8 Espersen, Bornholmsk Ordbog; P. N.
Skougaard, Beskrivelse over Bornholm (1804) S. 111. — Om „Bæren* iøvrigt se
Harvas ovenn. finske Værk og t. Eks. Heurgren, Husdjuren i nord. folktro (1925)
S. 216 fif.
4 Tang Kristensen, Sagn VII 173 Nr. 574 Tre Kattehaler i Heksens
Ovn (Rødding); 174 Nr 577 Pige malker af Harvetand. Interessant er Forskellen
mellem de to Kirkemalerier i Tingsted (Falster) og i Osmo (Sverig); begge viser
Djævelen og en Pige ved Kærnen, men kun det svenske tillige to Harer.
6 Holmberg-Harva,
Para S. 143 ogsaa pU&r af svensk bjåra; jfr. D. St. 1907 S. 142.
6
Heurgren, Husdjuren i nord. folktro S. 230.
5*