Danske Studier. 1930

66 F. OHRT
Verbet at drage d. e. trække til sig (analogt med engelsk mandrake,
der dog knytter til drake, Drage, draco). At Ordets første Led
er dette Verbums Stamme, er utvivlsomt; mindre sikker turde Forbindelsen
med Manofraffora-navnet være. Spørger vi om Ordets Oprindelse
og ældste Betydning, kan der næppe ses bort fra, at Forestillingerne
om Dragedukkens Stof, Udseende og Virkemaade ofte er
ret rummelige eller uklare; det er langtfra altid vi ser den enstydet
med en (prætenderet) Alrunerodsdukke. Moths utrykte Ordbog fra
Slutningen af 17de Hdr. har (D Side 101): „drage dukke, en, Er
efter gemen mands tanke en liden dukke af ben eller alrun, som
rører og bevæger sig, hvilken drager pendinge andensteds fra. . . .
En Urt, Mandragora". Nutidens Almueoverlevering (mest fra Jylland)
er ret broget. Dragedukken kan være eller ligne et (levende)
Menneske eller, oftest, Dyr (skabet Rotteunge, Tudse, Skarnbasse)
og gæmmes da gærne i en Æske 1 . Ikke sjælden træder Præget af en
saadan Skikkelse eller „Dukke" i Æske helt tilbage; ifølge Feilbergs
Ordbog var Dragedukken i Jylland „et hemmelighedsfuldt Væsen,
som holdt Penge til Huset", eller „som Nytaarsmorgen skulde have
sin Ordre for hele Aåret, hvad det skulde slæbe hjem", „en Nisse" 2 .
Her er altsaa Momentet „at drage" ikke forstaaet om en fast Magnetpol,
men lig trække afsted, slæbe (bevæge sig i al Fald paa Stedet
kan ogsaa Moths Dukke og undertiden de jyske Dyr). I det
nordligste Jylland er — sikkert ved senere Betydningsspring — endog
hele Forbindelsen med et Hus og en Ejermand borte; Dragedukkerne
er her blevne til Dæmoner der bor i Bakker 8 . Med Drager synes
de kun i een enkelt Opskrift forvekslede: De ses fare op af Skorstenen,
ligner et gloende Læstræ; der tilføjes, at en Drage er lig
Fanden selv 4 . — Paa den anden Side er Livsvæsenet ganske forsvundet
i et Par Opskrifter fra Sønder- og Sydjylland: D. er en
Æske, der altid har Penge 6 , eller en Skilling, der altid kommer tilbage
og trækker andre med sig (Feilberg).
I Norge endelig er Dragedukken visse Steder opfattet som et
1 3
Tang Kristensen Sagn VI 230 ff Nr. 676. 678. 680—82. 684. Lignende
fra Falster, Sv. Grundtvig, Gamle danske Minder II 84. Sundeved (efter Meddelelse
fra Redaktør, fhv. Minister H. P. Hanssen). " Gamle danske Minder II 146, de
tænder Baal; 152, er smaa Mænd med røde Huer, de trækker alt hvad de vil, til
sig; 153, bor i Høje, der ikke maa afgraves, bliver glade for Mad. * Kristensen,
Sagn VI 230 Nr. 275. 6 Mullenhoff, Sagen aus Schleswig (etc.) 1ste Udg.S. 285
Nr. 389.