Danske Studier. 1930

GAMLE DRAGEDUKKER I DANMARK 65
Planters Natur. Denne besiddes som en fornemme Ting af een af
Metalstøberne paa den højagtbare Herr Heinrich Mullers Gammermølle
1 ; og aldenstund hans Moder havde givet ham samme, skattede
han den saa højt, som var den af Guld. Hovedet er uudformet og
langagtigt, har Vartegn af Øjnene og Munden; de sammenvoksede
Hovedhaar lignede Planternes udtørrede Uld. Jeg formente, det var
Roden af Vandbregnen. Ned fra denne Hovedknub strækker sig en
tæt og tyk Rod, som forestiller Kroppens Bul 2 og tilsidst deles i
to nedhængende Laar Saa fremt man ikke skal holde det
for en Alrunerod, saa er det dog min Tro en fremmed Rod . . . ." 8
3. Dragedukkens Oprindelse. I Praetorius's Draffne-Ducke
er n utvivlsomt Trykfejl for u; Udtalen har været dråwedukke.
Det turde være første Gang Ordet findes brugt udtrykkeligt om Alrunen,
og tillige første Gang det overhovedet er bevidnet (Ældste
Ekspl. i Kalkars Ordbog er fra 1663). Indenfor 17de Hdr.s trykte
Litteratur bruges det ellers vistnok kun i billedlige Vendinger, hvilket
kan tyde paa, at det allerede da var ret gammelt. Saaledes har
Peder Syv i ett af sine Rimerier i „Betænkninger over det cimbriske
Sprog" 1663 Side 144: „Gyldne tryldnes, af de lukke (d. e. Rige
Folk fortrylles, de lukker Gemmerne af) — lokkes ved dend Dragedukke".
Elias Naur siger 1689 i „Golgotha paa Parnasso" (Blad
G II): „Gack ud fra Babylon, fra verdens drage-Dueker — hvor
du for Knubben (d. e. stupide Folk?) til credentzer, Neyer, bucker".
Og jysk Almue kender eller har kendt billedlig Brug af Ordet; der
siges t. Eks. om een som har Lakselykke, at han lader til at have
Dragedukker paa Laksene; og om noget der er blevet borte „A tror
Dragedukkerne har taget det" 4 . I Jysk og Norsk bruges Ordet ogsaa
om en Pige der pynter sig for at trække Karlene til (jfr. Vidensk. Selsk.s
Ordb. af 1793: løse Kvinder der leve af at betrække Folk).
Efter den almindelige Mening er Ordet Dragedukke, Dragdukke
(jysk drowdåk, dræjdåk osv., norsk dragdokka, dradokko o. fl.
Former) en Omtydning af Ordet Mandragora med Tilknytning til
1
Gammermilhle, læs HammermUhXet Rentemester Henrik Muller 1609—92,
Svigerfader til Dr. jur. Gasp. Bartholin, fik 1649 Hjortholm, nu Frederiksdal, Mølle
og oprettede her en Fabrik for Messingtraad og Jernværk (Bricka i Dansk biogr.
Lex. II 583 og Meidell i Museum 1894 II78).
2 Teksten: „welche der [ovenfor
læst som den] Strumpff des Leibes abbildet".
B 1681 saae Franskmanden J. F.
Regnard i Kongens Kunstkammer „en smuk kvindelig Mandragora", Oeuvres de
R., Paris Ledentu 1836, S. 15.
4 Feilberg, Jysk Ordbog; Tang Kristensen, Sagn
VI 229 Nr. 669.
Danske Studier. 1930. 5